Den Bløde Mand. Maskulinitet i et klasseperspektiv. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. 17. maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Bløde Mand. Maskulinitet i et klasseperspektiv. Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. 17. maj 2010"

Transkript

1 Maskulinitet i et klasseperspektiv Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder 17. maj 2010 Eksamensnumre (DDS, KM) Anslag i brødtekst: Anslag i fodnoter: 9.307

2 Indhold 1. Indledning og problemformulering (4570/ / / /1681) Undersøgelsens opbygning (4570/ / / /1681) Den Bløde Mand i teorien (4539/1633) Kønsroller og historisk udvikling (4539/1633) Fra økonomisk enhed til en-forsørger familie (4555/1651) Kvindens styrkede position og to-forsørgermodellen (4570/1672) Et teoretisk portræt af Den Bløde Mand (4574/1681) Den Bløde Partner (4574/1681) Den Bløde Far (4539/1639) Konkluderende pointer om Den Bløde Mand (4555/1651) Den Bløde Mand et klassefænomen? (4555/1651) Habitus (4570/1672) Den økonomiske og kulturelle kapital (4574/1681) Det sociale rum (4539/1639) Den Bløde Mand og de højere sociale strata (4555/1651) Operationalisering og hypoteser (4570/ / / /1681) Teoretiske hypoteser (4570/ / / /1681) Operationalisering (4539/1633) Kulturel kapital(4574/ /1651) Økonomisk kapital(4539/ /1672) Operationalisering af Den Bløde Partner (4570/1672) Gensidig respekt og påskønnelse (4570/1672) Forståelse og tolerance (4555/1651) Operationalisering af Den Bløde Far (4574/1681) Fantasi i børneopdragelsen (4574/1681) Kærlighed og respekt i far/barn-forholdet (4539/1633) Den Bløde Mand i empirien (4555/1651) Valg af kvantitativ metode (4555/1651) Introduktion til data (4570/1672) Statistisk værktøjskasse (4570/1672) Momenter (4570/1672) Normalfordelingen (4555/1651) Signifikansniveau og kritisk værdi (4539/1633) Den centrale grænseværdisætning (4574/1681) Repræsentativitet (4574/1681) Køn (4574/1681) Alder (4574/1681)

3 4.4.3 Homogenitetstest (4574/1681) Konfidensbånd (4574/1681) Geografisk placering (4555/1651) Konklusion på repræsentativitet (4555/1651) Test af hypoteser (4539/1633) Hypotese E1.a (4539/1633) Hypotese E1.b (4539/1633) r-test (4539/1633) Hypotese E2.a (4555/1651) Hypotese E2.b (4555/1651) Hypotese E3.a (4574/1681) Hypotese E3.b (4574/1681) Hypotese E4.a (4570/1672) Hypotese E4.b (4570/1672) Validitet (4539/1633) Konklusion på statistikafsnit (4570/1672) Diskussion (4574/1681+(4555/1651) Symbolsk mandeideal (4574/1681+(4555/1651) Den Hårde Mand (4539/ /1672) Klasseblind forskning (4570/ / / /1681) Konklusion(4570/ / / /1681) Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning og problemformulering Jeg er også familiefar. Og jeg insisterer sådan set på retten til at være det. Sådan lyder det fra landets statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde d. 9. februar Udtalelsen kommer i forbindelse med en polemik omkring hans prioritering mellem erhvervet som regeringschef for landet og far for sine børn. Statsministerens egen holdning i sagen er klar: Far det skal jeg være hele mit liv. [ ] Og derfor vil jeg insistere på retten til også at have min familie (Rasmussen 9. februar 2010). Et andet sted i København, sidder en flok mænd på gulvet blandt spædbørn, rasleæg og rangler. Vi befinder os i Fars Legestue på Vesterbro. Mændene på gulvet er alle barslende fædre. Mænd der før i tiden aldrig havde troet, det skulle overgå dem at blive blandt fædrene på gulvet i en legestue, men som i dag finder erhvervet som deltagende og engagerede fædre givende og meningsfuldt (Stockmann et al. 2010:4). Danmark har tilsyneladende fået en ny mand. Hvor de første fædre tilbage i 1930 erne forsigtigt skubbede barnevognen foran sig til offentlig latterliggørelse, kan selv statsministeren i dag tage barnets første sygedag (Dam 1999:97). Den Bløde Mand har indtaget scenen. Men kan alle danske mænd udfylde denne rolle? Dette spørgsmål vil vi beskæftige os med i denne undersøgelse, og vi arbejder med følgende problemformulering: Hvordan fremstilles nutidens mand som partner og familiefar teoretisk? Er dette billede repræsentativt for den moderne manderolle, eller er det reelt bundet til en bestemt placering i det sociale rum? I så fald, hvilke konsekvenser har det for de mænd der ikke genkender sig selv i dette billede? 1 Kilde: Pressemødearkivet, Statsministeriet. 4

5 1.1 Undersøgelsens opbygning Indledningsvis vil vi gennemgå den historiske udvikling i kønsrollerne, herunder de begivenheder der har formet den nye manderolle. Hernæst vil vi opstille idealtypen Den Bløde Mand ud fra blandt andre sociologen Anthony Giddens, historikeren Henrik Jensens og familieforskeren Dion Sommers undersøgelser af manden i det moderne samfund. Den Bløde Mand anskues fra to vinkler: I relationen til kvinden i skikkelse af Den Bløde Partner og i relation til sine børn i skikkelse af Den Bløde Far. Efterfølgende fremlægger vi Bourdieus teorier om det sociale rum og kapitalformer, begreber vi skal bruge i vores empiriske undersøgelse af den moderne mands udbredelse. Ud fra data fra Den Europæiske Værdiundersøgelse (EVS 1999) vil vi ved brug af Z-test, χ 2 -test og r-test påvise en sammenhæng mellem bløde værdier og mængden af kulturel og økonomisk kapital. Forud for dette ligger en grundig operationalisering af Den Bløde Partner og Den Bløde Far samt kulturel og økonomisk kapital. Afslutningsvis vil vi diskutere disse empiriske resultater og konsekvenserne af det tilsyneladende klasseblinde mandeideal. 5

6 2. Den Bløde Mand i teorien Vores efterforskning af Den Bløde Mand starter med en kort historisk gennemgang af kønsrollernes udvikling med fokus på de funktioner hhv. manden og kvinden har varataget i samfundet og familien. I det følgende afsnit vil vi opstille idealtypen Den Bløde Mand,efterfulgt af en introduktion til Bourdieus begrebsapparat. Først vil vi imidlertid kort præsentere, den kønsontologi, der ligger til grund for den historiske gennemgang. 2.1 Kønsroller og historisk udvikling Opfattelserne af køn spænder lige fra det essentialistiske til det socialkonstruktivistiske 2. Vi vil i denne undersøgelse af Den Bløde Mand gøre brug af en Bourdieusk kønsontologi, som vi her kort vil gøre rede for. Ifølge sociologen Pierre Bourdieu er kun et fåtal af de værdier og egenskaber, der tillægges hhv. manden og kvinden genetisk betingede. De øvrige er kulturelt tillagte og skabt i kønnenes arbjedsdeling. Bourdieu siger således at: the awakening of consciousness of sexual identity and the incorporation of the dispositions associated with a determinate social definition of the social functions incumbent on men and women come hand in hand with the adoption of a socially defined vision of the sexual division of labour (Bourdieu 2003:93) Opfattelsen af manden skal derfor findes i relationen til kvinden, ud fra forskellen mellem de funktioner de to køn varetager (Bourdieu 1997:21, Bourdieu 2003:93). Herigennem konstrueres en biologisk vision af manden og kvinden som over tid indskrives og reproduceres i de objektive sociale strukturer og subjektive kognitive strukturer (ibid.). Ved at iagttage den historiske udvikling i arbejdsdelingen kønnene imellem, kan vi således også iagttage udviklingen i kønsrollerne. 2 Ved en stærkt essentialistisk ropfattelse efereres til en opfattelser af manden og kvinden som to adskilte, naturgivne størrelser. Ved til en socialkonstruktivistisk tilgang, referes til en kønsopfattelse der ser den binære kønsopdeling som en social konstruktion 6

7 2.1.1 Fra økonomisk enhed til en-forsørger familie I de allertidligste agrar- og jæger-samfund er det kvindernes indsamling af bær og rødder, der udgør den primære kilde til føde (Andersen 2006:328ff). Først med den teknologiske udvikling får manden en mere afgørende rolle i fødevareindsamlingen, da der er blevet brug for hans kræfter til at håndtere ploven. Hermed banes vejen for det for en ny patriarkalsk samfundsorden. Denne nye samfundsorden, der kommer til at gøre sig gældende indtil langt i ind i det 20. århundrede, skabes og reproduceres altså i de særlige funktioner og egenskaber, der i det agrare samfund blev tillagt manden og kvinden (Bourdieu & Wacquant 1992:171f). Det er dette kønsrollemønster, der ifølge blandt andre Bourdieu og Giddens ligger til grund for opfattelsen af klassiske mandlige og kvindelige værdier og egenskaber (ibid.:171, Giddens 2000:53). Det er et mønster af maskulin dominans, hvor kvinderne grundet deres funktioner i arbejdsdelingen bliver objekter for mændene og tvinges til at nedvurdere sig selv igennem et indsocialiseret billede af deres position som underlegne (ibid.:53, Bourdieu & Wacquant 1992:173f, Bourdieu 1999: 66f). De praktikker som ifølge Bourdieu har konstitueret sig som klassisk mandlige er alle de handlinger [ ], der markerer brud på livets gang (ibid.:43). For kvinden derimod ligger arbejdet i at udføre den langvarige, utaknemmelige og møjsommelige opgave (ibid.), opgaver der generelt omhandler videreførelse af livets gang i form af madlavning, børnepasning mv. Trods sin dominante status er manden imidlertid også tvunget ind i en bestemt rolle, og stillet overfor en række krav. Bourdieu identificerer virilitet som et nodalpunkt i den konstruerede maskulinitet i traditionelle samfund. Det er en kropsholdning, en fornemmelse af ære noget gennemtrængende mandigt. For at leve op til disse normer for maskulinitet, må manden indgå i et evigt spil 3, for at hævde sin mandighed, og for i sidste ende ikke at blive opfattet som kvindelig (Ibid: 70f). Henrik Jensen henter også den grundmodel for klassiske faderlige og moderlige værdier i det agrare samfund, som ligger til grund for argumentationen i hans bog Det faderløse samfund (2006:214). På listen over faderlige værdier figurerer begreberne pligt, myndighed, hierarki, ansvar, skyld, behovsudsættelse, arbejdsomhed, lydighed, selvbegrænsning, rationalitet og sublimering (ibid.:9). De moderlige værdier indbefatter: omsorg, nærhed, umiddelbar behovstilfredsstillelse, inddragelse, følsomhed og kreativitet (ibid.). 3 Bourdieu bruger termen illusio om disse sociale spil. Det er sociale samhandlinger, hvor agenterne investerer sig selv, idet de finder de sociale spils udfald enormt vigtigt. Vigtigheden er imidlertid oftest en social konstruktion, og forsvinder så snart individerne bliver bevidste om dens sande karakter (Bourdieu 1999:65, Järvinen 2007:360)). 7

8 Med overgangen til det industrialiserede, urbaniserede samfund finder en afgørende transformation af familiestrukturen og kønsrollemønstret sted. Manden arbejder nu uden for hjemmet og får en anden rolle at spille internt i familien (Lützen & Rosenbeck 1992:98f) 4. Da manden er væk det meste af dagen, varetages opdragelsen af børnene udelukkende af kvinden. Børneopdragelsen kommer derfor til at ske på baggrund af de klassiske moderlige værdier (Jensen 2006:225) Kvindens styrkede position og to-forsørgermodellen I slutningen af 1800-tallet sker mobilisering af kvinderne for flere rettigheder. De vil ikke finde sig i at være marginaliserede i forhold til mændene og forsøger derfor i stigende grad at gøre sig selv til aktive spillere i offentligheden, som hidtil udelukkende har været forbeholdt mændene (Borchorst & Dahlerup 2003:10f, Dam 1999:12). Den amerikanske sociolog Talcott Parsons optegner den traditionelle familie som kendetegnet ved, at det netop er manden, der varetager familiens rolle i offentligheden og spiller en rolle her (1988:125f). Kvindernes indtræden i offentligheden understreger altså, hvordan et brud med de traditionelle kønsroller er undervejs med kvindernes indtræden i offentligheden. I årene efter Anden Verdenskrig oplever Danmark en massiv højkonjunktur. Hermed øges behovet for arbejdskraft for at holde produktionen oppe, og kvinderne kommer i stadig større grad ud på arbejdsmarkedet (Knudsen & Ifversen 1992:182f). Flere steder erstatter toforsørgermodellen således den hidtidige eneforsørgermodel der havde været den primære model siden industrialismen (Borchorst & Dahlerup 2003:10ff). I takt med og kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, som i høj grad betinger og betinges af udlicitering af lang række af kvindens tidligere opgaver til velfærdsstaten, accelererer de deres kamp for anerkendelse og ligestilling (ibid.:16, Dam 1999: 97). Kombineret med andre emancipatoriske elementer som indførelsen af p-pillens og den frie abort styrkes kvindernes position overfor manden (Knudsen & Ifversen 1992:148ff). Kvindernes opgør handler ikke bare om formel og offentlig anerkendelse og ligestilling, men også om ligestilling i hjemmet 5 (Dam 1999:16). De kræver nu, at manden også skal tage del i det huslige arbejde, hvilket medfører et brud med tidligeres kønnede arbejdsdeling (Giddens 2000:62, Knudsen & Ifversen 1992:182ff). Med den nye familie- og samfundsstruktur vokser også et nyt 4 Nogle steder prøver kvinderne at komme ind på arbejdsmarkedet, men det bliver set ned på. Det bliver et hovedkrav i arbejderbevægelsen, at kvinder skal holde sig hjemme. Kvinders emancipation er at blive husmoder lyder det således fra den første internationale arbejderkongres i 1867 (Lützen & Rosenbeck 5:94) 5 En gruppe af kvinder radikaliserer disse kampe og skaber den politiske mobilisering, vi i dag kender som Rødstrømpebevægelsen (Knudsen & Ifversen 1992:182ff). 8

9 kønsrollemønster. Fra flere steder lyder det således, at den klassiske mand og fader er skiftet ud med en ny femininiseret, demokratisk model(giddens 2000, 56ff, Jensen 2006:279ff). Med andre ord: Den Bløde Mand er opstået. Delkonklusion: Kønsroller og opkomsten af den blød mand Udviklingen i samfundet har medført store ændringer i forholdet mellem kvinde- og mandekønnet. Et blik på den historiske udvikling viser, hvordan den patriarkalske samfundsorden, der har karakteriseret de sidste par årtusinder, erstatter et matriarkalsk styret samfund, men for relativt nylig antager en ny form. Den simultane udvikling i kønsrollerne og samfundsstrukturen viser desuden, at størstedelen af de værdier og egenskaber der tilknyttes kønnene, er socialt konstruerede og socialiserede, og at det derfor ikke giver mening at tale om kvinde- og manderoller som noget naturgivent. I stedet må vi forstå dem i forhold til det samfund og den historie der omgiver dem. Mandens rolle er således skiftet fra en, i et overlevelsesperspektiv, sekundær rolle i jægersamlersamfundet, over rollen som eneforsørgende patriark til en manderolle, hvor han skal være ligestillet med kvinden, idet hun også er en del af produktionen og det offentlige rum. Det er denne rolle, vi vil stille skarpt på i de følgende afsnit. 2.2 Et teoretisk portræt af Den Bløde Mand Vi har nu redegjort for kønsrollers omskiftelighed i et historisk rids. Fokus for denne opgave er på Den Bløde Mand, som vi i det følgende vil identificere og opstille som teoretisk idealtype. Idet familieformerne i det senmoderne er blevet pluraliserede (Giddens 2000:56f), kan vi ikke undersøge manden som én figur, men må i stedet differentiere mellem hans forskellige funktioner. Vi vil derfor adskille konstruktionen af idealtypen i to sfærer: Den Bløde Partner samt Den Bløde Far Den Bløde Partner Kvinders emancipation er at blive husmoder lød det fra 1. Internationales kongres i 1867 (Lützen & Rosenbeck 1992:94). Som vi har set ovenfor er synet på kvinder i såvel arbejderbevægelsen som i resten af samfundet ændret markant siden. Tidligere tiders mandlige dominans i parforholdet er erstattet af et langt mere lige forhold kønnene imellem (Giddens 2000:53ff). Mandens imperativer er blevet erstattet af dialog i parforholdet, hvor mand og kvinde indgår som ligeværdige, og køn ikke spiller nogen rolle i beslutningsprocesser internt i familien (ibid.:59f). Vi vil i det følgende afsnit med udgangspunkt i Giddens familieteori tegne et billede af Den Bløde Partner. Først vil vi skitsere Det rene forhold i familien som forandret institution, herefter Parforholdets nye betingelser, nye former for kærlighed for slutteligt at opridse den ændrede manderolle. 9

10 Det rene forhold i familien som forandret institution En gren af Giddens teorier om modernitet belyser familien som forandret institution. Hans pointe er, at en række forskelligartede posttraditionelle familieformer i takt med overgangen til det moderne erstatter den traditionelle produktionsfamilie (Giddens 2000:56). Denne teoretisering indebærer naturligvis en række refleksioner over køn. Afgørende for Giddens er, at han ser kønsmagtforhold som noget foranderligt og nedbrydeligt (Borchorst & Dahlerup 2003:134, Giddens 1998:121, Giddens 2000:57). At det forholder sig sådan, har betydet at mandens rolle i det ægteskabelige forhold har ændret sig markant. Hvor det i den traditionelle familie var manden, der ubestridt dominerede, udgøres kernen i de moderne familier af parret (ibid.:57). Giddens mener, at de nye betingelser for familien og ægteskabet kommer til udtryk i en ny forholds-form: det rene forhold. I denne nye type forhold, som ifølge Giddens er kendetegnende for moderniteten, står (følelsesmæssig) kommunikation og intimitet som noget helt centralt (ibid.:57f). Følelser, kommunikation og intimitet er begreber, der umiddelbart må rubriceres blandt klassiske kvindelige værdier (jf. ovenstående afsnit). Som noget nyt bliver de imidlertid noget, begge parter i forholdet efterstræber (Giddens 1996:118, Giddens 2000:59). Giddens sætter ideen om det rene forhold op mod den traditionelle familie, som først og fremmest var kendetegnet ved at være båret af en økonomisk kontrakt. Kontraktforholdet gjorde ægteskabet til en naturtilstand, som var et sted, man var fasttømret til og som i de fleste tilfælde betød manglende rettigheder for både børn og hustru (ibid.:53f). I modsætning hertil står Det rene forhold. Dette forholds eksistensgrundlag ligger ikke i at opretholde familiens produktionsmønster, men i at sikre familiemedlemmernes emotionelle stabilitet (Giddens 1992:63). Samtidig er de voksne familiemedlemmer i stand til at bryde med familien qua deres økonomiske uafhængighed af hinanden. Mandens tidligere rolle som direktør i produktionsfamilien bliver således overflødiggjort. Parforholdets nye betingelser Giddens fortsætter sin analyse med at karakterisere det gode forhold som et idealforhold, hvor lige rettigheder og forpligtelser gør sig gældende (Giddens 2000:59). Det skal være frit for tyranni, tvang og vold, men i stedet bygge op forhandling og dialog (ibid.:60). Giddens er bevidst om den store ulighed der har hersket mellem kønnene hidtil, men belyser ikke direkte, hvordan de nye forhold afspejles i den nye mand. Hovedvægten lægges på kvindernes ændrede vilkår, men Den Bløde Mand kan dog findes i Giddens billede af det gode forhold. Mandighed i dag må erhverves gennem diskurs og samtale, da mandigheden ikke længere er fremstillet i rutinehandlinger, men 10

11 skal erhverves ved at gøre sig eksplicit umage (Meuser 1996:15). Valg og beslutninger tages aktivt i forhold til dannelse af familie, og ses i forlængelse af individualisering og pluralisering. Dette giver også grobund for intimitetsfællesskabet. Giddens mener således, at det rene forhold strukturerer intimiteten, og derved også sikrer den (Giddens 1992:63). Nye former for kærlighed Ifølge Giddens er parforholdets natur er ændret, fordi det på et tidspunkt kom til at bygge på det, han kalder romantisk kærlighed. Parforholdet i den vestlige verden, blev således en samværsform forbundet med frihed som en normativt ønskværdig tilstand (ibid.:46) Denne kærlighedsform kan ifølge Giddens ses i forlængelse af ovenstående pointer om forståelse og kommunikation, eftersom kærlighed ved første blik er et kommunikativt signal, en intuitiv forståelse af nogle egenskaber hos den anden (ibid.:47) Romantisk kærlighed ses som en feminiseret kærlighed, idet den bygger på intimitet; et karaktertræk der i høj grad er forbundet med den traditionelle opfattelse af kvindens rolle (ibid.:49). Mænd kommer under indflydelse af denne kærlighedsform, og bliver af Giddens karakteriseret som romantikere (ibid.:64). At manden i højere grad er blevet sig sine bløde værdier bevidst og ser det som en force at kunne rumme emotionel følsomhed har i mange år været en tendens (Pleck 1981:140). Næste skridt i Giddens teoretisering over kærligheden i parforholdet viser at den romantiske kærlighed erstattes af den konfluerende kærlighed. Det konfluerende forhold er bygget op omkring logikker såsom sociale faktorer og økonomisk sikkerhed. Det rene forhold, som Giddens idealiserer, kan vokse ud af det konfluerende forhold (ibid.:67). Dette skaber et pres på manden, som i højere grad bliver forpligtet overfor kvinden, og må indgå i dialog for at sikre sig at forholdet er stabilt. Forhandlingsmoral er altså som før nævnt helt dominerende og beretter om en dialogorienteret, demokratisk revolution i parforholdet. Den ændrede manderolle Det rene forhold ændrer mandens rolle i parforholdet og opfattelsen af maskulinitet drastisk, således at maskuliniteten i dag er forskellig fra under tidligere tiders maskulinitet (Giddens 1992:53). Giddens refererer til den amerikanske historiker Mary Ryan som mener, at familien i dag er domineret af moderlig kærlighed snarere end patriarkalsk myndighed. At kvinderne nu er aktive på arbejdsmarkedet fordrer, at mænd bliver mere aktive i hjemmet og ønsker at være en del af familien som noget identitetsskabende. Med mændenes tidligere eneret på repræsentation af familien i den offentlige sfære udelukkedes de fra intimitetens sfære i hjemmet, og nu da kvinderne er trådt ind i den offentlige sfære søger mænd således i højere grad intimitet. De søger ind i kvindernes sfære mænd vil have kærlighed (ibid.:72). 11

12 Delkonklusion: Den Bløde Partner Med egaliseringen af manden og kvinden i parforholdet, opstår et nyt mandeideal: Den Bløde Partner. Den Bløde Partner er en mand, der vægter respekt og forståelse i parforholdet. Han adskiller sig markant fra det traditionelle patriarkalske familieoverhoved. Den Bløde Mand går ind for ligestilling, respekt, forståelse og tolerance og er villig til at indgå i dialog for at skabe indbyrdes forståelse i parforholdet. Det er en mand, der værdsætter det forhold han befinder sig i, og aktivt ønsker at arbejde på det rene forhold Den Bløde Far Opløsningen af den patriarkalske orden i såvel samfundet som i familien, som vi ovenfor har beskrevet, har også sat sit præg på opfattelsen af faderollen. Den Parsonske kernefamilie med den distancerede forsørgende far, er et fænomen, der i flere samtidsdiagnoser er blevet efterladt tilbage i det forrige århundrede (Giddens 1998:116f., Sommer 1998:163, Gundelach 2002:99). I statistikken berettes bl.a. om en mere og mere lige deltagelse på arbejdsmarkedet blandt mænd og kvinder, og medierne rapporterer om legestuer for barslende fædre under overskriften Maskulin Revolution (Gundelach 2002:101, Stockmann et al. 2010). Generelt tegner der sig et billede af en ny faderrolle: En blød far, der på afgørende vis, adskiller sig fra tidligere generationers fædre. Vi vil i dette afsnit først skitsere ændringer i faderrollen, hernæst behandle farens intimitet med barnet og slutteligt ligestillingen med barnet. Ændringer i faderrollen Meget forskning vedrørende fædre og børn peger i retning af en moderne faderrolle, karakteriseret ved forventningerne om en aktivt involveret, engageret og omsorgsfuld far (Sommer 1998:138, Hochschild 2004:114). De tidligere omtalte traditionelle kønsroller; den instrumentelle, forsørgende far og den integrative, sammenbindende mor er konvergeret, og i familie- og børneopdragelsessfæren viger den dominerende mor således pladsen for et delt forældreskab (Dencik & Schultz Jørgensen 1999:264, Sommer 1998:138). Forklaring på denne udvikling skal først og fremmest findes i kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet (Dencik & Schultz Jørgensen 1999:263, Sommer 1998:39, 138). Med husmoderen som et uddøende fænomen konfronteres den postmoderne familie med et nyt problem: Fordelingen af arbejdsopgaverne inden for familien (ibid.:120). Idet moren indtræder på arbejdsmarkedet, skabes både et rent praktisk behov for, at faren lægger flere arbejdstimer i hjemmet, samt et 12

13 forventningspres om farens øgede deltagelse i familien 6 (ibid.). Manden har altså ikke længere en naturlig rolle uden for hjemmet, men må i stedet engagere sig i familielivet; et forhold der nu foreskrives kulturelt (La Rossa 1988: 452 7, Sommer 1998:138). INTIMITET OG LEG Farens forhold til og intimitet overfor barnet kræver i høj grad, at faren dedikerer sig selv til barnet ved at bruge tid sammen med det. Dette verificeres både af undersøgelser af fædres reelle brug af tid med deres børn, samt på den vægt fædre ifølge kvalitativ forskning lægger på at ønske, at være sammen med deres børn (Dermott 2008: 141ff). Rollen som den bløde far er ikke blot en maskulin overtagelse af den moderlige omsorg (Sommer 1998:146). Studier af nordiske familieforhold har vist, at Den Bløde Far har sin egen karakteristiske samværsstil med barnet medieret gennem legen (ibid.). Selvom fædrene sammenlignet med mødrene stadig bruger mindre tid på børnene og familien, er den tid de bruger i langt højere grad centreret om at lege og være sammen, og i mindre grad om at passe og pleje barnet (La Rossa 1988: 453). Det moderne faderskab er altså karakteriseret ved en nær, involverende og legende far, hvor det intime forhold mellem far og barn i høj grad er et, der bygger på tilvalgte aktiviteter som leg og sport, og i mindre grad på bleskift og madning. Legen kommer til at spille en symptomatisk rolle i farens værdier omkring opdragelse, der ligger i forlængelse af Henrik Jensens ovenfor skitserede model for en reorientering af samfundets normer i retning af mere moderlige værdier. En central værdi i opdragelsen af børn bliver her kreativitet (Jensen 2006: 288f). Jensen argumenterer for, at kreativitet adskiller sig fra de klassiske faderlige værdier, idet indlæring, konkurrence, stræben, hårdt arbejde, ensom udholdenhed alt sammen hører til den faderlige side (ibid.), mens kreativitet som en moderlig værdi (ibid.:9) anses for at udtrykke en spontan originalitet 8 (ibid.: 288f). 6 Dette gør sig særligt gældende i de skandinaviske lande, hvor der procentuelt er flest kvinder på arbejdsmarkedet, og skattetrykket påbyder, at man som familie gerne skal have to indtægter i familien og således have en toforsørgerfamilie (Dencik & Schultz Jørgensen 1999:263). 7 La Rossa argumenterer for, at der er en diskrepans mellem kulturen omkring hvad den moderne far bør gøre, og hvorledes han rent faktisk opfører sig. Vi vil dog ikke gå nærmere ind i denne diskussion, idet vores datamateriale ikke giver adgang til en undersøgelse af de faktiske forhold. Dermed ville der ikke være noget analytisk potentiale i at bruge spalteplads på det. 8 Hertil kommer at udviklingspsykologisk forskning har vist, at børn af aktivt involverende og legende fædre er særligt kreative (Sommer 1998:147). 13

14 LIGESTILLING MED BARNET Blandt andre Henrik Jensen argumenterer for, at erodering af den klassiske patriarkalske far har medført en demokratisering af familien (Jensen 2006:287f). Med demokratiseringen af familien følger the right of the child to be treated as a putative equal of the adult (Giddens 1992: 191, her efter Dermott, 2008: 133). Behandlingen af barnet som ligemand kræver således, at den tidligere autoritære faderfigur erstattes med en forhandlende far. Netop dette forhandlende aspekt gør, at forholdet mellem far og barn i langt højere grad må opfattes som demokratisk (ibid.). Der lægges dog hos andre forfattere vægt på, at det demokratiske og dermed lige forhold, der gerne skulle eksistere mellem partnere jf. ovenstående afsnit, ikke nødvendigvis går igen i alle relationer mellem forældre og børn. Den britiske sociolog Esther Dermott argumenterer i modsætning hertil for, at det i sidste ende pålægger forældrene, at træffe beslutninger (Dermott 2008: 134f). Dermed er barnet kun en formodet (putative) ligemand i relationen. Imidlertid opgives ideen om det demokratiske forhold mellem forælder og barn dog ikke som et kulturelt ideal. Faren kan således bevare en del af den autoritet, der er en del af den klassiske faderskikkelse, samtidig med, at han opretholder en høj grad af intimitet med sit barn. Autoriteten er dog altså begrænset af kravet om at behandle sit barn som ligemand. Faren må på demokratisk vis handle, og altså i sidste ende lede indenfor rammerne af et lige forhold, hvor børnenes ønsker respekteres. Men som lederen i ethvert demokratisk samfund må denne også kunne evalueres frit. Hvis faren og barnet er ligemænd, men faren dog alligevel i sidste ende leder, må barnet legitimt kunne stille krav til sin far. Her kommer kravet om reciprocitet i forholdet mellem far og barn til at spille en rolle. Både faren og barnet skal have noget ud af forholdet. Det er i høj grad en emotionel gensidighed, hvor der forventes en umiddelbar nærhed af den anden (Dermott 2008: 135). Den moderne far er således forpligtet overfor barnet på et helt andet niveau end tidligere 9. Delkonklusion: Den Bløde Far Vi ser således en moderne far, der har ændret sig ganske markant og plejer et demokratisk forhold til sit barn baseret på et ønske om at udfolde barnets kreative side af sit eviggyldige jeg. Denne forandring er bundet i tabet af autoritet, hvor det bliver centralt at behandle sin børn som ligemænd, der dermed anses for unikke individer, der legitimt kan stille krav til deres far. 9 Hvor den traditionelle far ikke stod til evaluering i kraft af en indstilling til hans autoritet a la hvad fatter gør, er altid det rigtige, er han nu blevet en person, som barnet ganske vist er afhængig af, men som skal evalueres på sin personlige nærhed 14

15 2.2.3 Konkluderende pointer om Den Bløde Mand I de ovenstående afsnit har vi set en historisk udvikling, der har ændret mandens vilkår markant. Den grundlæggende ændring sker i skiftet fra en produktionsfamilie til en familie baseret på et rent forhold, hvor alle individer skal behandles som ligemænd på demokratisk vis. I forholdet mellem mand og kvinde betyder det, at der må finde en helt ny form for interaktion sted baseret på følelsesmæssig kommunikation og intimitet. Mandens tab af autoritet erstattes med en emotionel nærhed; dialog, forståelse og kærlighed bliver nøgleord. I rollen som far er den moderne mand nu pludselig blevet involveret i langt højere grad end tidligere. Han tager således aktivt del i sit barns opdragelse, især igennem leg. Forholdet baseres på ønsket om emotionel nærhed og gode relationer til sit barn. Værdierne hos Den Bløde Mand ses illustreret i tabellen nedenfor. Den Bløde Mand Den Moderne Partner Følelsesmæssig Kommunikation Intimitet Demokratisk dialog Forståelse Den Moderne Far Engagement i opdragelsen Intimitet Demokratisk relation Fantasi og leg i opdragelsen Tabel 1: Karaktertræk ved Den Bløde Mand Alt i alt ser vi en ændret mand, der i folkemunde omtales som Den Bløde Mand. Det er nu relevant at spørge os selv, om vi i kortlægningen af den moderne mand har glemt at se på de forskelle, der eksisterer internt i det moderne Danmark. Vi vil i det følgende afsnit forsøge at skitsere en række værktøjer, der sætter os i stand til at differentiere mellem forskellige samfundsgrupper af mænd og deres partner- og faderskab. Dette vil ske som et led i en kritik af den relativt ensidige skitsering, vi ser af den moderne bløde i litteraturen. 2.3 Den Bløde Mand et klassefænomen? Vi har i de foregående afsnit optegnet Den Bløde Mand; en mand med bløde, demokratiske værdier, signifikant forskellig fra den traditionelt hårde mand. Vi har samtidigt vist, hvordan han historisk er vokset op gennem en afvikling af produktionsfamilien og nu er at finde i Fars Legestue på Vesterbro (Stockmann 2010). Men er den såkaldte traditionelle mand egentlig uddød, eller overser 15

16 vi ham bare i den frembrusende diskurs om hans bløde substitut? Sagt med andre ord: er det symptomatisk af Fars Legestue ligger på det mondæne og urbane Vesterbro og ikke i Vestjylland? For at besvare dette spørgsmål, vil vi i det følgende afsnit redegøre for Pierre Bourdieus teori om agenternes handlingsdispositioner og disses socialt influerede karakter. Vi vil her forsøge at beskrive, hvorledes dette influerer på den individuelle mands maskulinitet, for derved at kunne basere en kvantitativ undersøgelse på disse resultater Habitus Sexual properties are as inseparable from class properties as the yellowness of lemons is inseparable from its acidity, lyder det billedligt fra Bourdieu (1986:106, her efter Adkins & Skeggs 2004:23). Argumentet har sin teoretiske fundering i Bourdieus begreber om habitus, kulturel kapital og symbolsk dominans. Den sociologi Bourdieu bedriver bærer med Bourdieus egen formulering etiketten konstruktivist strukturalisme 10 (Bourdieu 1994:52). Der er ikke tale om en modsætning, men derimod et dialektisk forhold mellem objektivismen og subjektivismen. I Bourdieus ontologi handler samfundets agenter hverken fuldkommet determineret eller voluntaristisk; agenterne konstruerer selv samfundets sociale strukturer gennem en aktiv forståelse af verden, men disse konstruerede strukturer virker samtidigt strukturelt tvingende på agenterne. Denne konstruktion beskriver Bourdieu med begrebet habitus, der beskrives som et erhvervet system af præferencer, af principper for hvordan verden skal anskues og opdeles ( ), af varige kognitive strukturer og af handlingsskemata som orienterer opfattelse af den givne situation (Bourdieu 1997:44). Det er således ens habitus, der prædisponerer en for at træffe bestemte valg. Bourdieu opfatter smag som en klassemarkør eksempelvis kan manden fra arbejderklassen bedre lide øl end champagne (ibid.:22). Man vil som del af arbejderklassen som følge af social påvirkning og livsforløb ikke være determineret til at vælge at drikke øl, men man vil have en vis prædisposition for det det vil falde en mere naturligt som følge af ens habitus (ibid.:25f). Dette begreb vil således kunne ligge til grund for en forståelse af forskellige mænds forskellige orienteringer ift. deres egen maskulinitet og rolle i familiesituationer. Det forklarer imidlertid ikke i sig selv, hvorledes agentens sociale klasse kan have en indflydelse på denne opfattelse. 10 I denne betegnelse ligger et forsøg på at overkomme socialvidenskabernes klassiske dikotomi mellem objektivisme, som en Durkheimsk behandling af det sociale som ting, og subjektivisme, som en fænomenologisk nedbrydning af den sociale virkelighed til sociale konstruktioner (ibid:53). 16

17 2.3.2 Den økonomiske og kulturelle kapital Bourdieu mener, at habitus påvirkes af agenternes mængder af kapital og den deraf afledte placering i det sociale rum. I det følgende vil vi skitsere begreberne om forskellige kapitalformer, for derved at kunne beskrive det sociale rum. Endeligt vil dette kobles tilbage til begrebet om habitus, og hvorledes dette kan have en indflydelse på forskellige former for maskulinitet. Kapitalformerne anses hos Bourdieu alle som teoretiske konstruktioner, der udelukkende har en deskriptiv funktion, som tillader os at skelne mellem agenters sociale placering. De to kapitalformer, Bourdieu skitserer som de vigtigste for placeringen i det moderne samfund, er agenternes økonomiske og kulturelle kapital (Bourdieu 1997:21f). Økonomisk kapital er mængden af penge og andre materielle værdier som værdipapirer og ejendomsret (Bourdieu 1986:243). Dette kriterium har selvsagt en effekt på agenternes sociale placering idet det strukturerer en del objektive handlingsmuligheder. Kulturel kapital angiver mængden af dannelse, viden og andre færdigheder som agenterne besidder og kommer til udtryk i tre former: Legemliggjort form, materialiseret form og institutionaliseret form (ibid.). I den legemliggjorte form udgøres kulturel kapital af socialt nedarvede og aktivt tilegnede kultiverede træk (ibid.:244). Det er således egenskaber, der sidder i kroppen, jf. navnet. Begrebet dækker i høj grad over kognitive færdigheder som sprogfærdigheder, men har også betydning i form af tilegnet viden og manerer. I den materialiserede form er der tale om objekter så som kunst og bøger, af hvilke ejerskabet umiddelbart kan konverteres til økonomisk kapital, men hvis nydelse og forbrug af forudsætter kulturel kapital i den legemliggjorte form (ibid.:246). Kulturel kapital i den institutionaliserede form er den institutionelle blåstempling af en persons kulturelle kapital gennem f.eks. akademiske kvalifikationer som eksamensbeviser og diplomer (ibid.:248). Denne er mere et symbolsk mål for agenternes kulturelle kapital end kulturel kapital i sig selv, men vidner oftest om en proces, hvorigennem agenten har tilegnet sig legemliggjort og materialiseret kulturel kapital. De øvrige kapitalformer er hhv. social og symbolsk kapital, som dog ikke indgår direkte i konstruktionen af det sociale rum, som behandles nedenfor. 17

18 2.3.3 Det sociale rum Den kulturelle og økonomiske kapital har dels til funktion at beskrive egenskaber ved agenterne. Endvidere placerer de agenterne i, hvad Bourdieu kalder det sociale rum. Dette er rummet af afstande mellem agenter, der udgøres dels af deres samlede kapital, men også forholdet mellem den økonomiske og kulturelle kapital som den enkelte besidder (Bourdieu 1997:21). Agenterne anerkender deres sociale position, og definerer sig derudfra i forhold til andre agenter. Når agenterne placerer sig selv inden for det sociale rum, sker det derfor ikke ud fra en determineret viden om egen placering, men i relation til andres placering gennem deres habituelle fornemmelse for, hvor de ikke skal placere sig (Bourdieu 1995:218). Først med agenternes relationelle placering af sig selv, opstår de sociale strukturer i rummet. Netop her vender vi tilbage til begrebet om habitus. For med agenternes placering af sig selv i relation til andre agenter i det sociale rum, opnår de en bevidsthed om, hvilke praktikker der passer hertil. Ved at sammenholde afstande mellem forskellige agenter vil man kunne se, at de der ligger tæt på hinanden ift. deres kulturelle kapital, også er disponeret for at have ens habitus og at udøve de samme praktikker, dvs. at de dyrker den samme sport, spiser den samme slags mad og muligvis også har det samme forhold til maskulinitet. På denne måde reproducerer agenterne konstant det sociale rum, idet de udøver de praktikker, der passer til deres placering (Bourdieu 1997:21). Med habitus følger både agenternes aktive konstruktion af de sociale strukturer i rummet, samt deres underbevidste underkastelse af disse (Bourdieu 1994:29). Således konstruerer individerne et billede af, hvad der udgør en rigtig mand (hvad enten denne er blød eller ej), ud fra hvad der virker naturligt i deres sociale position. Men med dette opstår også en fastlåst situation, hvor man underkaster sig arbejder-, folkeskolelærer eller direktør -billedet af en mand. Disse opfattelser ses som ubetinget naturlige, hvilket yderligere bidrager til at reproducere disse strukturer Den Bløde Mand og de højere sociale strata Som en konsekvens af stratificeringen i samfundet, der anskueliggøres med Bourdieus illustration af det sociale rum, følger også en efterligningsmekanisme hos de mellemste samfundslag. Dette kalder Bourdieu for symbolsk vold, idet overklassen definerer, hvad der er god smag og dermed sætter en trend. Med symbolsk vold forstås en magtudøvelse, der ikke opfattes som sådan, altså vold der ikke opfattes som vold (Järvinen 2009:357). Denne udøvelse af magt via symbolsk vold ses eksempelvis i uddannelsessystemet, som i højere grad er med til at reproducere stratificeringen i det sociale rum, end det er med til at nedbryde den (Bourdieu 1997:37ff). Symbolsk vold kan altså 18

19 ifølge Bourdieu være med til at fastholde kønsmønstre og den maskuline dominans i visse sfærer, fordi de konstant reproduceres med mandlige værdier (Borchorst & Dahlerup 2003:132ff). Ifølge Bourdieus teori er der således forskel på forskellige agenters opfattelse af, hvad der udgør en mand. Dette baseres på deres placering i det sociale rum og afspejles i deres habitus 11. Distinktionen der skabes ift. andre agenter, spiller også ind. Praktikkerne reproduceres gennem symbolsk vold, der er med til at fastholde visse dominansforhold i samfundet bl.a. mellem kønnene og mellem de forskellige samfundslag. Det er nu interessant at undersøge om og eventuelt hvordan, billedet af den moderne mand varierer i de forskellige dele af det sociale rum. Som tidligere beskrevet i denne opgave har Giddens m.fl. en opfattelse af den moderne mand som blød. Norske studier af holdninger til ligestilling viser, at holdningen til ligestilling i høj grad er betinget af uddannelsesniveau, idet veluddannede er markant mere positivt indstillede overfor ligestillingen og gerne ser den yderligere udbredt (Teigen 2006:264). Da Norge på mange punkter ligner Danmark tyder det altså på, at Bourdieus pointer om differentierede praktikker i det sociale rum, som følge af forskellige habituelle dispositioner også er relevant i en kortlægning af den moderne danske mand. Studier af de skandinaviske lande viser ligeledes, at danske middelklasseforældre har en tendens til at ophæve grænserne det moderlige og faderlige i mellem, og at det således er et klassefænomen (Dencik & Jørgensen 1999:255). Med disse empiriske betragtninger in mente vil vi nu gå videre til at behandle empiri gennem statistik. 11 Det er imidlertid i udgangspunktet kontingent, hvilke specifikke habitus og deraf afledte praktikker der bindes til hvilket sted i det sociale rum. Ganske vist er visse praktikker forbeholdt agenter med høj kapital, idet selve forbruget kræver en høj kulturel kapital. Eksempelvis kræver det høj økonomisk kapital at drikke fransk champagne, mens det kræver høj kulturel kapital at læse Dostojevski på russisk. 19

20 3. Operationalisering og hypoteser Vi har opstillet idealtypen Den Bløde Mand samt introduceret en række centrale begreber hos Bourdieu. Vi vil nu sammenfatte ovenstående teoretiske betragtninger i hypoteser, vi senere vil teste på. Som det fremgår af Tabel 1, har vi en idé om, at Den Bløde Mand er et klassespecifikt fænomen. Med den teoretiske udredning omkring Bourdieus teorier i afsnit 2.3 in mente, har vi således en grundlæggende idé om, at jo højere en respondent befinder sig i det sociale rum, desto mere sandsynligt er det, at han (jf. begrebet om habitus afsnit 2.3.1) vil passe på det billede, der ovenfor er tegnet af Den Bløde Mand. 3.1 Teoretiske hypoteser Som det fremgår af afsnit 2.2, karakteriserer vi Den Bløde Mand i hhv. en fader- og en partnerrolle. Placeringen i det sociale rum og hans opførsel som en af disse er afgjort af hans kulturelle og økonomiske kapital, samt forholdet mellem de to (Bourdieu 1997:21f). Vi vil således undersøge, om disse to faktorer uafhængigt af hinanden medfører en mere blød mand. Vi opstiller herudfra 4 teoretiske hypoteser, der omhandler hhv. kulturel og økonomisk kapital, og som beskæftiger sig med manden som dels partner og dels far. Disse ses i nedenstående Tabel 2 og vil herefter blive præsenteret én for en. Teoretiske hypoteser avn T1 T2 T3 T4 Kausalmodel Høj kulturel kapital Bløde værdier som partner Høj økonomisk kapital Bløde værdier som partner Høj kulturel kapital Bløde værdier som far Høj økonomisk kapital Bløde værdier som far Tabel 2: Teoretiske hypoteser 20

21 Hypotese T1: Mænd med høj kulturel kapital vil i højere grad end mænd med lav være bløde partnere Høj kulturel kapital Bløde værdier som partner Hypotese T2: Mænd med høj økonomisk kapital vil i højere grad end mænd med lav være bløde partnere Høj økonomisk kapital Bløde værdier som partner Hypotese T3: Mænd med høj kulturel kapital vil i højere grad end mænd med lav være bløde fædre. Høj kulturel kapital Bløde værdier som far Hypotese T4: Mænd med høj økonomisk kapital vil i højere grad end mænd med lav være bløde fædre. Høj økonomisk kapital Bløde værdier som far Vi har nu således 4 teoretiske hypoteser. Disse kan imidlertid ikke undersøges direkte, hvorfor vi nedenfor operationaliserer disse. 3.2 Operationalisering Det kan være svært at gøre abstrakte, teoretiske begreber målbare uden at miste essensen i deres indhold (Hansen & Andersen 2008:22f). Derfor argumenteres grundigt for fra- og tilvalg i selve operationaliseringen nedenfor. Før vi kan omforme selve vores teoretiske hypoteser til målbare, empiriske, vil vi redegøre for operationalisering af hhv. kulturel og økonomisk kapital, som er de to variable, vi ser som primære led i vores kausalmodeller altså som de uafhængige faktorer, der forårsager de holdninger, vi senere måler på (ibid.:52). 21

22 3.2.1 Kulturel kapital Vi har i vores teori antydet, at mængden af kulturel kapital, påvirker adfærd i retning af, at man med mere kulturel kapital har blødere værdier som partner og som far. I denne opgave vil vi benytte os af den institutionaliserede kulturelle kapital, jf. afsnit 2.3.2, som mål for den samlede kulturelle kapital, da det er den estimator, vi kan måle i et kvantitativt datasæt 12 (Bourdieu 1986:247f). Samtidig må vi gå ud fra, at individer med en høj institutionaliseret kulturel kapital har ophobet en vis legemliggjort kulturel kapital. Der er selvfølgelig en vis risiko for, at personer uden institutionaliseret kulturel kapital har en høj legemliggjort kulturel kapital 13. Dels udgør disse dog en statistisk relativt lille gruppe, og dels vil disse personer i højere grad skulle kæmpe for deres anseelse i det sociale rum, og dermed konstruktionen af deres placering (ibid.). Som sådan vil de praktikker og habitusformer, der anses for passende for dem, jf. konformitetsprincippet, i mindre grad være relateret til den højere form for kulturel kapital (Bourdieu 1999: 197f). Vi har valgt at operationalisere kulturel kapital til højeste færdiggjorte uddannelse, som er en variabel i vores datasæt. Det betyder konkret, at vi har omkodet variablen i spørgeskemaet, der netop angiver højeste færdiggjorte uddannelse i tre kategorier: Lavt, middel og højt uddannelsesniveau. Kategorien lavt uddannelsesniveau dækker over hhv. respondenter med en ikke færdiggjort folkeskoleuddannelse, færdiggjort folkeskoleuddannelse, faglig uddannelse, teknisk uddannelse samt faglærte håndværkere. Disse er kategoriseret sammen, da de alle har relativt lav kulturel kapital, idet de ikke har befundet sig særligt længe i (den boglige del af) uddannelsessystemet. Selvom folk med eksempelvis faglige uddannelser har brugt lang tid på at uddanne sig, har de ikke brugt lang tid i den del af uddannelsessystemet, hvor man ophober kulturel kapital (Bourdieu 1986:247f). Kategorien middel uddannelsesniveau er dem med færdiggjort gymnasial eksamen samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Denne kategori er kendetegnet ved at have gennemgået længere tid i skoleforløb med undervisning i bogligt stof i forhold til gruppen med lavt uddannelsesniveau I andre studier operationaliseres kulturel kapital til antal bøger på hylderne, læsefærdigheder ol. Dette er dog ikke muligt at gøre i dette studie, idet det ikke er målt i vores tilrådestillede surveyundersøgelse. 13 Dette vil gøre sig gældende for f.eks. kunstnere og musikere. 14 De der kun har studentereksamen har ganske vidst principielt en kortere uddannelse, end medlemmerne af kategorien med lav kulturel kapital, der har en faglig eller teknisk uddannelse. Den kulturelle kapital udgøres dog ikke kun af den brugte tid eller det formelle eller symbolske niveau, men inkorporerer i stedet elementer af finkultur, distingveret tale 22

23 Den sidste kategori er dem med højt uddannelsesniveau, der består af de respondenter, der har en lang videregående uddannelse. Det er denne gruppe, der har været længst tid i uddannelsessystemet og derfor har internaliseret mest kulturel kapital. Denne kategorisering ses nedenfor i Tabel 3, der anskueliggør vores operationalisering. Operationalisering af kulturel kapital Ufærdiggjort folkeskoleeksamen Folkeskoleeksamen Lavt Faglig uddannelse uddannelsesniveau Erhvervsgrunduddannelse Faglært uddannelse Gymnasial uddannelse Middel Kort og mellemlang videregående uddannelsesniveau uddannelse Højt Lang videregående uddannelse uddannelsesniveau Tabel 3: Kulturel kapital operationaliseret på uddannelseskategorier Det kunne have været mere hensigtsmæssigt for vores operationalisering at kunne skelne mellem kort og mellemlang videregående uddannelse, da der er stor forskel på at være laborant og på at være folkeskolelærer, hvad angår mængden af kulturel kapital, man ophober i sit uddannelsesforløb. Dette tillader spørgeskemaets konstruktion dog ikke. Vores nye variabel har derfor tre udfald, og den fordeler sig som følger: Uddannelsesniveau Lavt 342 Middel 78 Højt 50 Tabel 4: Respondenters uddannelsesniveau o.l.; noget der i højere grad handler om dannelse end uddannelse, og som undervisningen i gymnasiet er centreret om (Järvinen 2009: 355ff). 23

24 Uddannelsesniveau Middel 16% Højt 11% Lavt 73% Figur 1: Respondenters uddannelsesniveau Her ses, at 342 mænd lavt uddannelsesniveau, hvilket svarer til 73 %. 78 svarende til 16 % har middel, mens 50 svarende til 11 % har højt uddannelsesniveau Økonomisk kapital Vi vil nu operationalisere økonomisk kapital, fordi vi ligeledes har antydet, at dette spiller ind på værdierne, man har som mand i retning af, at mere kapital medfører blødere værdier. Vi har valgt at operationalisere økonomisk kapital til husstandens årlige bruttoindkomst, som er en variabel i vores datasæt. Godt nok er dette et mål for, hvor meget husstanden tjener og ikke den enkelte respondent, hvilket havde været mere hensigtsmæssigt. Vi gør dette grundet spørgeskemaets konstruktion. Denne operationalisering giver dog mening ifølge Bourdieus teori, da økonomisk kapital netop er den samlede mængde penge, man råder over, og man må forvente at den enes indkomst på den ene eller anden måde også kommer den anden til gode, hvorved de begge får relativt set højere økonomisk kapital 15. Her er såedes tale om en form for konvertering af social kapital til økonomisk kapital (Bourdieu 1986:243). Det kunne være gavnligt i vores operationalisering at tage højde for materialiseret kapital i form af en bugnende bankbog eller store pensionsopsparinger, men disse elementer er ikke indeholdt i det til rådighed stillede datasæt (ibid.). 15 Skulle vi på en måde operationalisere til økonomisk råderum for at imødekomme single/parforholdproblematikken, ville det også være sært at vurdere, hvad eksempelvis børnefamiliers råderum er, så det er mest gennemskueligt og bedst anvendeligt at operationalisere på denne måde. 24

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

1. Problemfelt: (437-639, 463-666 og 421-621)...4 1.1. Motivation: (437-639, 463-666 og 421-621)...4 1.2. Problemformulering: (437-639, 463-666 og

1. Problemfelt: (437-639, 463-666 og 421-621)...4 1.1. Motivation: (437-639, 463-666 og 421-621)...4 1.2. Problemformulering: (437-639, 463-666 og 1. Problemfelt: (437-639, 463-666 og 41-61)...4 1.1. Motivation: (437-639, 463-666 og 41-61)...4 1.. Problemformulering: (437-639, 463-666 og 41-61)...5 1.3. Begrebsafklaring: (437-639, 463-666 og 41-61)...6

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INDLEDNING 9. 1. Indledning

INDLEDNING 9. 1. Indledning INDLEDNING 9 1. Indledning Min mor voksede op på en gård på landet. De var 8 børn, hvor de store passede de små, hvor man legede far, mor og børn bag laden med de kopper og tallerkner, der havde fået skår,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere