124 Rezensionen. Marlene Ciklamini. Alvíssmál 11 (2004):

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "124 Rezensionen. Marlene Ciklamini. Alvíssmál 11 (2004): 124 28"

Transkript

1 124 Rezensionen scholars and students to revert to the monograph for balanced opinions and copious details on the composition and influence of Morkinskinna. Literary scholars will welcome the concordance of episodes described also in Heimskringla and Fagrskinna. The bibliography is useful, although restricted in its citations of works on ecclesiastical matters. The two indexes, one covering the introduction and explanatory notes, the other keyed to Morkinskinna itself, mirror Andersson and Gade s concern to provide ease of reference, a collegial gesture toward their readership. Still, the major accomplishment is the vivid translation of the manuscript itself, a work too long neglected in modern times. Obviously, the work s significance was recognized immediately in medieval Iceland. Within the brief time span of perhaps five years, the authors of Heimskringla and Fagrskinna, major historians, incorporated much of its phrasing. This adaptation and sifting of Morkin skinna s text for the years testifies to the deep effect that the narration of the manuscript s author exercised on their thinking, both positively and negatively, about the nature and presentation of history. Marlene Ciklamini Ulrike Sprenger. Sturla Þórðarsons Hákonar saga Há kon ar sonar. Texte und Unter suchungen zur Germanistik und Skandinavistik 46. Frankfurt am Main: Peter Lang, sider. For første gang er der nu skrevet en monografi over sagaen om Håkon Håkonsson. Forfatteren er den schweiziske litteraturforsker Ulrike Sprenger, som har en betydelig forskning bag sig inden for især den oldgermanske litteratur. Hákonarsaga er en biografisk beretning om kong Håkon og omfatter tiden Den er skrevet af den islandske historiker Sturla Þórðarson under dennes ophold ved det norske hof. Mindre end et år efter kongens død er Sturla gået i gang med pen og pergament i den kongelige skrivestue. Her har han kunnet gøre brug af et varieret kancellimateriale samt mundtlige meddelelser fra både norske og islandske fortællere. Sagaens samtidige affattelse har givet den en særlig høj kilde værdi. Den tidsalder, som Hákonarsaga omhandler, er en storhedstid i norsk historie; for Island derimod knytter der sig bitter vemod hertil på grund af republikkens undergang og drabet på landets mangeårige lovsigemand Snorri Sturluson på foranledning af kong Håkon. Hákonarsaga forlener de to lande med modsatrettet nostalgi. Det indebærer en fordel, at en bog om denne saga udarbejdes af en forsker uden personligt tilhørsforhold til noget af de to lande. Den litterære analyse, som Sprenger giver sin læser, er på sine steder nyskabende; dette gælder ikke mindst når hun anvender en litterær metodik på sagaens fremstilling. For recensenten som histo riker af den socio-politologiske skole er det ikke blot spændende, men også velgørende at bevidne, at en af ens gamle ikoner Hákonarsaga nu får en behandling af en litterat af fag. Sturlas selvbeherskelse over for stoffet kan ikke skjule, at der her står følelser på højkant. Dramaet, som ulmer under den fortælletekniske saglighed, blev opfanget af Henrik Ibsen da han gjorde sagaens første to tredjedele til tema for sit berømte skuespil Kongsemnerne. I sin fordeling af lys og skygge mellem hovedpersonerne kong

2 Rezensionen 125 Håkon og jarl Skuli er Sprenger meget på linje med Ibsen. Hun tegner gennemgående et negativt billede af Skuli; og når Håkons person spejles mod en sådan baggrund kommer kongen unægtelig til at fremstå nok så strålende. Vi synes her at nærme os den klassiske rolle fordeling mellem helt og skurk. At rollerne imidlertid også kan byttes om, ser vi hos historikeren Halvdan Koht, som tegner et glansfuldt billede af Skuli jarl, og hos kulturforskeren Hans Kinck, som ydmyger kongen for dennes kraftesløshed (jf. Ólafía Einarsdóttir, Skulis oprør og slaget ved Örlygsstaðir: Norsk og islandsk politik , i Kongsmenn og krossmen: Festskrift til Grethe Authén Blom, red. Steinar Supphellen [Trondheim: Tapir, 1992], , her 91 93). Ibsens skildring af denne periode byggede meget på den samtidige historiker Peder Andreas Munch, der hyldede kong Håkon som skaberen af den norske stormagt. Såvel Ibsen som de tre nævnte historikere baserer imidlertid deres divergerende opfattelser af Håkon og Skuli på Hákonarsaga og dette understreger, at sagaen ikke er entydig i sin vurdering af de to hovedpersoner. Både Munch og Ibsen levede da Norge var en del af det svenske kongedømme. Derimod virkede Koht og Kinck begge i tiden umiddelbart efter første verdenskrig, da fyrstendømmer afskaffedes og den vesterlandske parlamentarisme stormede frem. Men Norge har været et konge dømme så langt tilbage som kilderne når; og i folkets bevidsthed har Norge altid været en konges land. Efter anden verdenskrig er de norske historikere faldet tilbage til den opfattelse, at Håkon Håkonsson som den der varetager kongedømmet har retten på sin side over for oprørerne. Ulrike Sprenger synes at være influeret af disse sidstnævnte forfattere, og navnlig af Kåre Lunden i dennes bind 3 af Norges Historie fra 1976 (jf. min anmeldelse af Norges Historie, bd. 1 3, red. Knut Mykland, i Historisk tidsskrift [København] 80 [1980]: , her ). Det har undret mig, at Sprenger ikke har taget to afhandlinger inden for det tyske sprogområde i betragtning, forfattede af Heinz Klingenberg, fra henholdsvis 1993 og Gennem hans bredt anlagte undersøgelse af, hvad de gamle kilder udtaler om kongers og høvdinges fremtoning og karakteregenskaber, kan vi forvisse os om, at Skuli var højt værdsat i sin samtid (Heinz Klingenberg, Das Herrscherportrait in Heimskringla: ± groß ± schön, i Snorri Sturluson: Kolloquium anläßlich der 750. Wiederkehr seines Todestages, red. Alois Wolf, ScriptOralia 51 [Tübingen: Gunter Narr, 1993], ; idem, Hommage für Skúli Bárðarson, i Snorri Sturluson: Beiträge zu Werk und Rezeption, red. Hans Fix, Ergänzungsbände zum Reallexikon der germanischen Altertumskunde 18 [Berlin: Walter de Gruyter, 1998], 57 96). Jeg vil nedenfor komme tilbage til sagaens karakteristik af de to hovedpersoner. Ulrike Sprenger giver i sin bog en grundig omtale af den faderløse Håkon Håkons sons vej til kongemagten. I foråret 1217 bliver kronen ledig på samme tid i det vestnorske Birkebeinar-rige og i det sydnorske Baglar-rige; sidstnævnte havde skiftevis anerkendt norsk og dansk overhøjhed. I sommeren 1217 bliver den tretten årige skoledreng Håkon Håkonsson valgt til konge på Eyrarting og på lokale ting i Viken-området; Håkons kongedømme synes således nok så velfunderet. Imidlertid var ærkebiskop Guttorm bortrejst under konge hyldningen i Trondheim. Og bagefter sker der det ejendommelige, at ærkebispen udtrykker tvivl angående faderskabet til Håkon, og han kræver sagen afgjort ved jernbyrd. Denne foregår i Kristkirken i Bergen og gennem føres med held af kongemoderen Inga. Hele denne noget mærkelige situation belyser Sprenger ganske udmærket både kirkens generelle indstilling til jernbyrd og proceduren i fader skabs sager i de nordiske love, herunder moderens stærke retsstilling i sådanne sager. Jeg vil dog gerne uddybe de omhandlede begivenheder lidt i det følgende. Fra gammel tid hvilede det germanske kongedømme på to søjler: blodret og valg. Stirps regia må siges at have været forudsætningen for valg til konge. Men i Håkons tilfælde bliver der vendt op og ned på tingene, idet valget kommer først, og derefter konstateringen af blodretten. Det er ejendommeligt, at ærkebiskop Guttorm er initiativtageren hertil. Som electus er han rejst til Rom i 1215 for at modtage sit pallium af Innocentius III. I netop dette år

3 126 Rezensionen holder paven et koncilium i Laterankirken i Rom. Dette det fjerde økumeniske koncilium er nok det vigtigste inden for den romersk-katolske kirke i middelalderen, og her langes der hårdt ud efter jernbyrden. Denne gamle germanske regel fandtes ikke i romerretten. At dette har været hårdt at acceptere for nordboerne ses af, at kardinal Vilhelm af Sabina i en norsk forordning af 1247 gentager forbudet mod jernbyrd. Til sammen ligning kan det fremhæves, at den danske ærkebiskop Anders Sunesen fik fjernet jernbyrden i skånsk lov allerede i 1216, altså året efter Laterankonciliet. Alt dette må stille den norske ærkebiskops krav i 1218 om jernbyrd for en lovligt valgt norsk konge i et lidt tvivlsomt lys, om end valget i 1217 var sket uden kirkens medvirken. I Hákonarsaga omtales forberedelserne og gennemførelsen af jernbyrden nøje; og som kilde herfor har man gerne udset Dagfinn Bonde en slags fosterfader til den unge Håkon Håkonsson. Imidlertid menes det, at lagmanden Dagfinn Bonde døde ved midten af 1230 erne. I stedet for ham vil jeg pege på en anden vej til disse oplysninger i sagaen, nemlig Snorri Sturluson. Snorris første lovsigemandsperiode udløb godt en uge ind i juli måned i sommeren 1218, hvor efter han drog hjem til Reykholt. Ikke længe efter sejlede han fra Borgarfjord til Norge. Straks efter ankomsten hertil tog han ophold hos Skuli jarl, hvor han blev ovenud gæstfrit modtaget. I Sturla Þórðarsons Íslendingasaga hedder det, at ved den tid var Skuli og Håkon Norges høvdinge ( Sturlunga saga, red. Jón Jóhannesson, Magnús Finnbogason og Kristján Eldjárn [Reykjavík: Sturlungaútgáfan, 1946], 1:271 72). Hvis Snorri ikke nåede selv at overvære jernbyrden i Kristkirkegården i Bergen, som ifølge kongesagaen fandt sted hen på sommeren, har han haft rig mulighed for at høre nærmere derom. Kort efter denne begivenhed (jernbyrden) sejlede Snorri, Skuli og Håkon sammen til Viken, og også kongemoderen Inga var med på rejsen. Og i dette år 1218 drak de jul sammen i Tunsberg. Hjemme i Reykholt havde Snorri hyppigt sin nevø Sturla Þórðarson på besøg, og denne synes efterhånden at have taget fast ophold hos farbroderen her. Vi kan således gå ud fra, at længe før Sturla kom til at befatte sig med sagaen om Håkon Håkonsson var han fra sin farbroder Snorri blevet velinformeret om mange emner i norsk toppolitik. Som ovenfor anført oplyser Sturla i Íslendingasaga, at Norge i 1218 havde en fælles statsledelse ved jarl Skuli og kong Håkon. Ganske få år derefter blev den norske kirke begunstiget af den nye konge, idet Håkon giver ærkebispen andel i sit møntregale. Jeg har savnet, at Ulrike Sprenger ikke meddeler noget videre om de politiske følger af denne generøsitet over for den norske kirke. Ærkebiskoppens påskønnelse heraf synes at være årsagsmæssigt forbundet med det store møde i Bergen i Hertil indkalder ærkebiskop Guttorm landets ledende mænd fra såvel verdslig som kirkelig side, og også folk fra skatlandene bliver stævnet hertil. Hákonarsaga opregner mere end 60 personer som var til stede. I sagaen citeres velformulerede taler af flere af deltagerne. Også samtaler og udtalelser anføres i sagaen, alt sammen bemærkelsesværdigt velformuleret. Referaterne af folks meninger synes at gå ud på at styrke den unge konges arveret til riget. Som fremholdt af Sprenger har hele denne oratoriske udfoldelse sikkert sin rod i Sturlas formuleringskunst. Politik og officielle taler var ingenlunde fremmed for den islandske politiker og tidligere lovsigemand; men meget taler dog for, at Sturla i sit arkivmateriale har haft en form for optegnelse over deltagerne i mødet i Bergen. Sturlas broder, skjalden Ólafr hvítaskáld, var nært knyttet til farbroderen Snorri. Og da denne i 1237 må flygte fra Island til Norge på grund af kong Håkons nye Islandspolitik, følger Ólafr med Snorri. Sammen opholder de sig i Trondheim i årene som hertug Skulis gæster. Skuli og Snorri finder sammen om en ny politik, og Snorri bliver den kommende kong Skulis jarl over Island. Da Snorri rejser hjem, bliver Ólafr tilbage hos hertugen, og han ser aldrig sin farbroder mere. I Hákonarsaga skildres nøje omstændighederne omkring Skulis kongehyldning i begyndelsen af november. Nu er oprøret åbent, og Skuli forbereder sig på konfrontation med kong Håkon. Sagaens læser indvies i Skulis forskellige planer, og følger ham til Sydnorge, hvor han udkæmper slaget ved Láka før midten af marts. Ólafr deltager i slaget, hvor Skuli sejrer stort. Herefter drager

4 Rezensionen 127 Skuli med sin styrke til Oslo, hvor han imidlertid bliver overrumplet af kong Håkon lidt efter midten af april. Det kommer til et slag, som sagaforfatteren visualiserer i den grad, at hans kilde må have været en af deltagerne heri; og her falder tanken for mig at se på Ólafr hvítaskáld. Skuli råder over en overlegen styrke, og da de mødes har Håkon endnu ikke fået hele sin styrke op fra skibene. De to står nu in persona over for hinanden; men det ufattelige sker, at Skuli tager flugten fra et knap påbegyndt slag. Det er vanskeligt at tolke situationen anderledes end, at hver af de to havde svært ved at få sig til at slå den anden ihjel. Det hedder blandt forskere, at historien skrives på sejrherrens vilkår. I Hákonarsaga har vi to eftermæler, men ingen helt. Måske skulle vi læsere af denne saga hæfte os lidt mere ved det psykologiske spil heri livets eksistentielle faktorer har også gyldighed for fyrster. Skuli traf Håkon da denne var en ganske lille, faderløs dreng. Skuli havde tre døtre, men (længe) ingen søn. Tidligt i sagaen anføres Dagfinn Bondes udtalelse om, at hvis den dengang lille Margrethe Skulisdatter skulle blive gift med Håkon, da ville Skuli komme til at blive som fader for denne. Og det er netop noget i den retning, som er sket. I kraft af sin alder og politiske erfaring er Skuli den førende. Jeg vil her pege på dobbeltmønten med rex et comes på hver sin side; på grund af sølvholdigheden kan mønten dateres til samregentperioden (jf. Einarsdóttir, Skulis oprør, ). Men drengen vokser op, og både vil og kan selv. Vi synes her at stå over for en typisk generationskløft; Skuli vil ikke blive nummer to nu. At blive hertug synes ikke at have været ham nok muligvis satsede han på samkongedømme, en norsk institution, som havde hindret megen uro i Norge i sammenligning med de mange slægtsfejder i både Danmark og Sverige. Ulrike Sprenger fremholder meget rigtigt, at Sturla Þórðarsons forfatterrolle mærkes stærkest i de tidligere dele af Hákonarsaga. Og hun fremhæver med megen ret, at initiativtageren til sagaens affattelse var Håkons søn Magnus Laga bøter, som var en fin repræsentant for kirkens ideal af en rex justus. Hun fremhæver den franske historiker Le Goff s skildring af den franske konge Ludvig den Hellige, hvis krige betegnes som værende bellum justum. Som Sprenger også påpeger, skal Håkons mange krigslignende udenrigspolitiske initiativer, som omtales i sagaen, ligeledes fremtræde som tilfælde af bellum justum. Men hun deler ikke vurderingen af kongen som en fredsfyrste. Inden for norsk historieforskning er Håkons togt til Skotland gerne blevet tolket som en sejr for kongen, eller i det mindste som en vel gennemført magtdemonstration. Forholdene på de nordlige dele af de britiske øer havde imidlertid ændret sig noget siden Magnus Barfods togt hertil. Man havde tilegnet sig en del af nordboernes færdigheder i søfart, og desuden havde skotterne indført rytteri, hvilket har medvirket til det norske nederlag ved Larges. Kong Håkons armada talte over 150 skibe hele Norges ledingsflåde bortset fra Viken. Men mandskaberne ombord trængte både til proviant og drikkevand. I de hjemlige skotske kilder anskuedes den norske konges fremfærd ingenlunde som bellum justum, men nærmest som røvertogter (John L. Roberts, Lost Kingdoms: Celtic Scotland and the Middle Ages [Edinburgh: Edinburgh Univ. Press, 1997], især ). Langt heldigere faldt kong Håkons bellum justum ud når det gjaldt Island. Her benyttede han den samme strategi som den danske ærkebiskop havde benyttet over for Norge i sidste halvdel af 12. århundrede: Absalon æggede til borgerkrig, for siden hen at kunne fremstå som fredsskaber (Ólafía Einarsdóttir, Absalon and the Norwegian Civil War: Christian Ideology of War and Peace, i Archbishop Absalon of Lund and His World, red. Karsten Friis-Jensen og Inge Skovgaard-Petersen [Roskilde: Roskilde Museums Forlag, 2000], 37 69, især 43 48). I havde islændingene anerkendt den norske konges overhøjhed samt deres skattepligt over for ham. Hákonarsaga s fremstilling af kong Håkons gennemtvingelse af dette som en bellum justum har antagelig hentet inspiration i den bulle Laudabiliter af 1155, i hvilken den engelskfødte pave Hadrian IV skænkede sin landsmand Henry II overhøjheden over Irland; og modellen forsøgtes nu anvendt i sagaen af Magnus Lagabøter og Sturla, da

5 128 Rezensionen man havde haft en legatus a latere på besøg i Norge i Her gjorde de imidlertid regning uden vært, når det gjaldt kardinal Vilhelm af Sabina. Under sit mangeårige ophold i det sydlige Balticum havde Vilhelm blandt andet som opgave at forhindre, at den Tyske Ordens statsdannelser skulle komme under den tyske kejsers overhøjhed. I stedet satsede pavedømmet på ideen om kirkelige stater henhørende direkte under pavestolen. For paven og kardinal Vilhelm måtte Islands statsform fremstå som den helt ideelle. Her havde man indført Nordens første tiende, som også til dels var en ejendomsskat. Adam af Bremen havde allerede i sin kirkehistorie lovprist Island, hvor landets biskop var som en konge for øens beboere. Som en aktiv fredsfyrste mægler i den svenske brødrestrid og skaber af freden i Perth lå det Magnus Lagabøter på sinde at hvidvaske den militante side af faderens vidt forgrenede udenrigspolitik (Ólafía Einarsdóttir, Om samtidssagaens kildeværdi belyst ved Hákonar saga Hákonarsonar, Alvíssmál 5 (1995), 29 80, her 38 44). Og for Sturla Þórðarson var spillet om Island alligevel tabt. Også han kunne senere i sit værk om rise and fall of the Sturlungs, altså Íslendingasaga, have behov for at dække over noget af det som ikke skulle huskes så godt (Ólafía Einarsdóttir, Studier i kronologisk metode i tidlig islandsk historieskrivning, Bibliotheca historica Lundensis 13 [(Lund): Gleerup, 1964], ; jf. Einarsdóttir, Skulis oprør, 106). I det lange sjette afsnit af sin bog giver Sprenger læseren mange nye og nyttige indfaldsvinkler på Hákonarsaga; her tænker jeg ikke mindst på hendes kyndighed inden for skjaldedigtningen, som giver øget dybde i vor forståelse af sagaens mange digte. Af fremstillingen træder det tydeligt frem, at hun tilskriver digtene en selvstændig rolle, og ikke betragter dem som overvejende litterær pynt på prosateksten, således som de længe har været anset for. Af dette afsnit kan vi historikere måske lære ikke at være så ensidigt faktaorienterede, i erkendelse af, at der er en underliggende betydning i anvendelsen af symboler og i selve de sproglige formuleringer, som nu her i Hákonarsaga. Som i alt menneskeskabt forekommer der fejl i denne bog; men de er få og små. Således kan nævnes (55), at kong Ingi Bårdsson siges at have samme moder som jarl Skuli, men slægtskabet var gennem deres fælles fader. Af teksten fremgår det, at Sprenger betragter ærkebiskop Øystein som Norges første ærkebisp, men han var dog den anden i rækken. Det er i opfattelsen af Hákonarsaga s to hovedpersoner at vandene skilles imellem Ulrike Sprenger og mig. I sagaen får Skuli og Håkon deres eftermæle på helt forskellige steder i fortællingen. Skuli berømmes højt for sin vennesælhed, og Håkon for, at når han var i godt humør var han et dejligt menneske; men i sin vrede var han frygtindgydende. Dette belyses ved sagaens skildring af, hvorledes de to håndterer krisen i Skuli rådfører sig igen og igen med sine mænd og ændrer gang på gang sine planer. Håkon reagerer ved at blive totalt lamslået, og er passiv så længe, at hans mænd giver ham tilnavnet svefn Søvn. Men så vågner han til dåd, og handler nærmest overstadigt og meget iltert. Bevæger vi os uden for Hákonarsaga, kan vi læse hvad Snorri den store psykolog fortæller om de to fyrster i digtet Háttatal. Her prises Skuli først og fremmest for gavmildhed mod sine mænd. Den unge Håkon omtales for sin munterhed, når han er i godt humør (Einarsdóttir, Skulis oprør, 101 4). I begge disse glimt fremstår Skuli, i sin trofasthed og gavmildhed mod sine mænd, som en rigtig nordisk fyrste. Håkon tegnes som dynamisk og med et svingende temperament træk som synes at minde om farfaderen, kong Sverrir. Bogens sidste afsnit handler om Hákonarsaga s forfatter, og det mærkes, at Ulrike og Sturla kan godt sammen begge er de lágmælt og velmælt. Ulrike Sprenger har givet sine læsere vönduð bók om et centralt tema i norrøn historie i det 13. år hundrede. Ólafía Einarsdóttir

Om samtidssagaens kildeværdi belyst ved Hákonar saga Hákonarsonar

Om samtidssagaens kildeværdi belyst ved Hákonar saga Hákonarsonar Ólafía Einarsdóttir Om samtidssagaens kildeværdi belyst ved Hákonar saga Hákonarsonar Inden for nordisk middelalderforskning har man i de seneste generationer haft den grundlæggende opfattelse, når det

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006

Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980

Egil Skallagrímsson. Sønnetabet ca. 980 Egil Skallagrímsson Sønnetabet ca. 980 1. Tungt og trægt tungen løftes, min sangs vægt sorg nedtynger; Vidurs rov ej venter jeg så snart strømmer af sjælsdybet. 2. Ikkun tungvindt af tankens hus mørk kummer

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til?

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til? Spørgsmål til quiz - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 1. Hvad betyder ordet abbed? 5. Hvad brugte man en badstue til? 2. Hvad er det første og det sidste bogstav i det græske

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning. Baggrund. Analyse. Sammenfatning. Henvisninger

Indholdsfortegnelse. Indledning. Baggrund. Analyse. Sammenfatning. Henvisninger En undersøgelse af Sturlunga sagas tekster med henblik på at vurdere teksternes historiske troværdighed og at give et bud på magtforholdene i det 13. århundredes Island Af Søren Jensen Årskort nr. 20041120

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Skotland. 29. september 4. oktober 2016

Skotland. 29. september 4. oktober 2016 Skotland 29. september 4. oktober 2016 Når man rejser til Skotland, vil man opleve et stolt folkefærd med ligeså stolte traditioner, der fører langt tilbage i tiden. Siden 1707 har Skotland og England

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslaget til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.9.2015 COM(2015) 420 final ANNEX 1 BILAG til forslaget til Rådets afgørelse om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Den Blandede Kommission EU-EFTA

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ingerlise Vikne. In a Desert of Joy

Ingerlise Vikne. In a Desert of Joy Ingerlise Vikne In a Desert of Joy #2, Character with a Blue Dot, 85 x 85 cm Bente Hammershøy In a Desert of Joy Det velkendte er ikke at foragte: Den norsk danske maler Ingerlise Vikne er a er uds llingsparat

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

EVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1940 på Amalienborg Slot. Dronning af Danmark 1972. FAMILIE Datter af Frederik 9. af Danmark (1899-1972) og Ingrid af Sverige (1910-2000), Gift i 1967 med Henri de Laborde de Montpezat (1934) i

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere