Velfærdsstaten og det nationale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsstaten og det nationale"

Transkript

1 Velfærdsstaten og det nationale af Niels Finn Christiansen Den danske velfærdsstat er gået os i blodet. Den er rød og hvid som vore blodlegemer og som Danebrog, og ve den som antyder, at den måske ikke er så enestående dansk endda. Eller endnu værre, vil ændre den radikalt, for slet ikke at nævne ønsket om at afvikle den. Lad være at den rummer en masse fællestræk med de øvrige nordiske velfærdsstater og måske med fjernere landes arrangementer. Nej, den danske velfærdsstat er dansk på en særlig dansk måde. Politikere og samfundsdebattører bekræfter os dagligt i denne tro. Alternativ tænkning er udansk. Alle hidtidige velfærdsstater har fungeret og fungerer inden for nationalstatslige rammer. Det ligger, så at sige, indbygget i begrebet velfærdsstat. Når det gælder velfærdspolitikkens historiske rolle i nationsbygningen verden over, finder vi til gengæld en næsten uendelig mængde af variationer rækkende fra nationsstater, hvor velfærd har været stort set fraværende, til nationalstater, hvor velfærden har været et uadskilleligt element i de kræfter og strategier, der har skabt nationale fællesskaber og identiteter. Krige måske især tabte krige kan skabe national samling. Danskerne ved det fra begejstringen i 1848 og ikke mindst fra det traumatiske nederlag i Krige kan også give anledning til udformning af planer for velfærd. Det så man tydeligst i Storbritannien og mange andre europæiske stater under og efter 2. verdenskrig. Men hvordan er sammenhængen i Danmark mellem nationsbygning, national samling og velfærdsstatens tilblivelse? Er der overhovedet en sammenhæng? Og i bekræftende fald, hvilken? Var den intenderet eller blot udtryk for et kronologisk sammenfald? Den kristent-sociale og social-konservative filantropi har lange histo-

2 riske rødder, og den fik i årene efter 1864 et omfang, der bragte den på højde med det offentlige fattigvæsens indsats. Et mål var just at tilvejebringe social harmoni og sikre integration af de marginaliserede eller dem, der truedes med udstødelse af samfundet. De værdige trængende skulle ikke tabes, og der lå i det filantropiske univers tydeligvis nogle ideer om»velfærd«som instrument i (gen)opbygningen af et dansk nationalt fællesskab. Et konkret eksempel herpå er kristent-sociale kredses støtte til arbejderne under 1890 ernes store arbejdskonflikter, ikke mindst storlockouten i 1899 og disse kredses bidrag til konfliktens løsning med det septemberforlig, der lagde grunden til en»civilisering«af arbejdsmarkedet. Sociale reformer og genopbygning af det nationale fællesskab Det var en generation af politikere mærket af nederlaget i 1864 og de følgende årtiers nationale selvbesindelse, der gennemførte det tidligste banebrydende sociale reformkompleks i Danmark (revision af fattigloven, lov om skattefinansieret alderdomsforsørgelse, lov om frivillig sygeforsikring). Tidspunktet markerede indledningen til den sidste fase i den mangeårige politiske, sociale og kulturelle konflikt, der under navn af forfatningskampen havde sat ideen om national enhed under pres. Det var et pres, der blev forstærket af den internationalistisk orienterede socialdemokratiske arbejderbevægelses gennembrud som faglig og politiske aktør. Set i en nutidsoptik kan reformerne forekomme yderst beskedne. Men de søsatte nogle principper, der blev retningsgivende for det næste århundredes velfærdspolitik. Blandt nogle af de fremtrædende aktører finder man tillige forestillingen om, at sociale reformer kunne bidrage til at hele de nationale sår og overvinde samtidens åbenlyse sociale og politiske kløfter. Reformerne skulle skabe national enhed på tværs af forskelle og modsætninger, sammenhængskraft hedder det i dag. Den grundtvigske moderate venstremand Frede Bojsen var en af arkitekterne bag reformerne, og han så dem i et dobbeltperspektiv. De skulle profylaktisk dæmme op for den internationalistiske socialdemokratiske arbejderbevægelses fremmarch. Bojsen kunne forenes med Højres reformvenner i ønsket om at bremse forsøg på fra et internationalt socialistisk standpunkt at forstyrre»det gode og fredelige forhold mellem samfundsklasserne her i landet«. Reformerne skulle yderligere bane vejen for en afvikling af den ødelæggende forfatningskamp og sikre social harmoni. Den første målsætning mislykkedes som bekendt fuldstændig. Det internationalistiske Socialdemokrati voksede næsten eksplosivt i de følgende årtier. Det andet mål blev indfriet, for så vidt som reformerne blev de første vaklende skridt hen imod det politiske systemskifte i De nye venstreregeringer gennemførte i kølvandet på dette systemskifte vidtrækkende kulturelle og sociale reformer, de fleste med støtte fra Socialdemokratiet og de»social-radikale«, der i 1905 efter bruddet i Venstre stiftede deres eget parti, Det Radikale Venstre. I velfærdssammenhæng blev loven om statsanerkendte arbejdsløshedskasser 1907 central. Reformen kompletterede det aftalesystem på arbejdsmarkedet, som Septemberforliget 1899 havde institutionaliseret. Den kombination af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og social tryghed i kraft af A-kassesystemet, der i dag hedder Den Danske Model, eller på nydansk»flexicurity-systemet«, begyndte at tage form. Stifterne af Det Radikale Venstre var på en gang kosmopolitter og nationale. De søsatte med Odense-programmet 1905 en strategi for omformning af Danmark»i moderne ånd«, som det hed. Grundideen var hentet i fransk politisk tænkning, hvor udtrykket»solidarisme«var lanceret som begreb for ønsket om at få stærkt klassedelte samfund til at fungere som harmoniske enheder. I radikal tænkning skulle dette ønske opfyldes gennem et omfattende socialt og kulturelt reformarbejde, der ville skabe det gode samfund for alle og samtidig løfte Danmark op på niveau med de store kulturnationer. Virkeliggørelsen af disse visioner krævede en demokratisk funderet, aktiv statsmagt, der kunne afbalancere markedskræfterne i den liberalistiske kapitalisme. Ove Rode opsummerede midt under 1. verdenskrig hele dette moderne ordensprojekt i sin berømte, blandt nogle berygtede, Gimletale. Socialdemokraterne var fra udgangspunktet i 1870 erne internationalister i både teori og praksis. Deres solidaritetsbegreb var et andet end de radikales solidarisme. Det var et (klasse)kampbegreb, et eksklusivt begreb forbeholdt arbejderklassen. Solidariteten gjaldt ikke nationen, men klassen på tværs af de nationalstatslige grænser. Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte socialdemokraterne imidlertid at arbejde ud fra en formel, hvor det internationale og det nationale ikke var modsætninger, men komplementære størrelser. Det handlede om at skabe det gode samfund i eget land for derved at skabe forudsætning for den endelige socialistiske omformning af verden. Den socialreformatoriske praksis skulle ikke være et mål i sig selv, men et af midlerne til virkeliggørelse af videregående socialistiske målsætninger, hvilket i sidste 26 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 27

3 ende kun kunne ske i en international kontekst. En forarmet national arbejderklasse ville ikke være i stand til at opfylde den mission, som den af historien var udset til. Nationalstaten som den primære ramme for politisk praksis blev definitivt fastlagt under 1. verdenskrig. Socialdemokraterne måtte erkende, at den store internationalistiske vision var blevet gravsat i skyttegravenes mudder, og at nationalstaterne i en overskuelig fremtid ville udgøre den uomgængelige platform for en samfundsomformning. Fra solidaritet til socialt fællesskab Men hvilken samfundsomformning var egentlig på programmet i et land som Danmark? Efter verdenskrigen blev landet gennemkrydset af i hvert fald tre fundamentale splittelser, der i kondenseret form løb sammen i Påskekrisen i For det første viste konflikten omkring Genforeningen, at etnisk national tænkning over for ideen om national selvbestemmelsesret delte befolkningen i to omtrent lige store lejre. For det andet blotlagde de omfattende arbejdskonflikter fra fortsat dybe sociale og politiske kløfter mellem samfundsklasserne. Og endelig viste 1920 ernes politisk-kulturelle kampe et skel mellem land- og bykultur og livsformer i de forskellige sociale klasser, tydeligt eksponeret i holdningerne til årtiets hastige modernisering af det danske samfund erne blev samtidig et årti med en intens kamp om magten i Danmark mellem Venstre og Socialdemokratiet som hovedmodstandere med Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre som nødvendige sekundanter. Alle aktører måtte gøre op med sig selv, om de skulle bidrage til at uddybe de social-kulturelle konflikter eller forsøge at skabe en eller anden form fordel fredelig sameksistens mellem samfundsklasserne, for slet ikke at tale om harmoni. Når det i sidste ende blev koalitionen af Socialdemokratiet og De Radikale, der i Danmarks længst fungerende politiske partnerskab satte sig på den parlamentariske magt, skyldtes det efter alt at dømme, at disse partiers programmer for social tryghed, for økonomisk og kulturel modernisering og ikke mindst minimale udgifter til et militært forsvar tiltrak store dele af befolkningen, i en vis udstrækning også uden for regeringspartierne. Det gjaldt ikke mindst, da den økonomiske verdenskrise slog igennem i begyndelsen af 1930 erne, og da de forskellige varianter af diktatoriske regimer dominerede det politiske europakort. Den socialdemokratisk-radikale regerings reformpolitik signalerede en konvergens mellem de to bevægelsers måde at tænke solidaritet på. Det ses ikke mindst i K.K. Steinckes socialpolitiske pionerværk fra 1920»Fremtidens Forsørgelsesvæsen«, der i alt væsentligt blev omsat til konkret lovgivning i socialreformen Et hovedmål var at afprivatisere socialhjælpen, sikre borgernes lige sociale rettigheder og derved fjerne sondringen mellem værdige og uværdige trængende. Den sociale lovgivning skulle være udtryk for»statens regulerende, kontrollerende og helbredende Virksomhed«. Staten var i Steinckes optik nærmest et»væsen«med en egeninteresse, næsten i hegelsk forstand. Den sociale etik, der udsprang af arbejderbevægelsens klassiske solidaritetsopfattelse, skulle lægges til grund for en strategi for styrkelse af nationens indre sammenhæng og befolkningens fysiske og moralske sundhed. Det er også i det lys, man må vurdere Steinckes argumenter for en dansk racehygiejne. Den dystre internationale kontekst, hvor de nordiske lande stod næsten alene tilbage som demokratiske kernenationer, og de indrepolitiske sociologiske og ideologiske forskydninger er baggrunden for det strategiske spring, som Thorvald Stauning gennemførte med programmet Danmark for Folket (1934). Den stadigt øgede vælgertilslutning til Socialdemokratiet sandsynliggjorde, at partiet inden for overskuelig fremtid alene kunne opnå det eftertragtede parlamentariske flertal. Men samtidig måtte de mere tænksomme socialdemokrater erkende, at denne brede tilslutning langt fra kunne mobiliseres bag partiets klassiske program for socialistisk omformning af Danmark. Nu handlede det om vælgernes tillid til, at socialdemokraterne var de bedst egnede til at styre landet uskadt igennem både de store internationale omvæltninger og den social-økonomiske krise. Med socialreformens integrerende tiltag kunne Stauning påkalde sig et»folkefællesskab«, der hævet over klassemodsætningerer skulle udgøre grundlaget for Socialdemokratiets magtmæssige mobilisering. Og han kunne i ly af krisen, nærmest uantastet, til tider endda støttet af de borgerlige, gøre staten til omdrejningspunkt for sin videre krisestyring og reformpolitik. Programmets genialitet lå allerede i dets navn Danmark for Folket. Stauning skrev nu folk, nation og stat sammen til en helhed. Solidaritetsbegrebet komplementeret med ideen om solidarisme, ønsket om national harmoni under socialdemokratisk ledelse. Som en ikke uvæsentlig sidegevinst kunne socialdemokraterne udfordre de historiske forvaltere af folkebegrebet, navnlig de dele af Venstre der hentede deres ideer i en eller anden variant af det grundtvigske folkebegreb. 28 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 29

4 Man kunne oveni tilsidesætte Det Konservative Folkepartis klassiske ambition om at være de sande forvaltere af den nationale interesse. I den samtidige kontekst var det imidlertid lige så påkrævet at forhindre nazisterne og andre grupperinger på højrefløjen i at tilegne sig monopol på at repræsentere folket, således som det var ved at ske i Tyskland. I denne bestræbelse lagde Stauning sig som nævnt tæt op ad en i dag ikke helt stueren retorik med begreber som»folkefællesskab«. Men det folkebegreb, som socialdemokraterne lancerede, lå trods alt langt fra en organismetænkning à la konservatismens, grundtvigianismens for slet ikke at tale om nazismens. Der var ikke det ringeste element af»blut und Boden«i det. Det er også løsrevet fra enhver racetænkning. Det nationale fællesskab, som socialdemokraterne talte om, var et valgfællesskab og ikke et skæbne- eller racefællesskab. Folket skal selv ville det, og det, der skal forene folket, er demokratiet og arbejdet og en vilje til det, der i programmet kaldes»en positiv Politik til Genskabelse af sunde og ordnede Forhold«. Demokratiet er det kernebegreb, der skal forene folket og samle nationen. Det er samtidig et ekskluderende begreb, der udelukker alle, som enten er anti-demokrater eller ikke anerkender det liberal-demokratiske parlamentariske demokrati og den danske politiske kultur. Denne udelukkelse af det nationale folkelige fællesskab gjaldt selvfølgelig kommunister og nazister, men også kræfter i den borgerlige lejr som Konservativ Ungdom, Landbrugernes Sammenslutning eller enkeltpersoner som Niels Bukh og Kaj Munk, der mere eller mindre eksplicit flirtede med ideer om en stærk mand som nationens og folkets leder, og som vendte sig mod den parlamentariske kævl og ineffektivitet. På ét punkt havde den socialdemokratiske nationale fællesskabsopfattelse en berøringsflade med den grundtvigske tradition. Det var sameksistensen af det nationale og det nordiske fællesskab. Sideløbende med opbygningen af den dansk-nationale identitet, etablerede socialdemokraterne en forståelse af Norden, i hvert fald Norge, Sverige og Danmark, som en særlig region i Europa med et rodfæstet demokrati og en høj grad af social tryghed og retfærdighed. Det blev en forståelse med lange linjer ind i årtierne efter 2. verdenskrig. Det sociale og det demokratiske er ligeværdige elementer i den nationsopfattelse, som socialdemokraterne gradvis udviklede i mellemkrigstiden. Den socialdemokratiske tolkning af nationen og det nationale fællesskab lå og ligger nærmere den franske opfattelse af nation og folk end den herdersk-grundtvigske med dens betoning af historien, sproget og kulturen. For socialdemokraterne er nationen et politisk fællesskab, et fællesskab, man skal ville. Man er ikke født ind i et nationalt fællesskab, man er født ind i et socialt fællesskab. Det nationale fællesskab er et tilvalg, og dette tilvalg blev først relevant og tiltrækkende, da det var lykkedes at omskabe Danmark til en demokratisk socialstat, et»folkehjem«som det hed i den svenske retorik. Med denne tolkning af nation og demokrati kunne man også i lighed med de svenske socialdemokrater mobilisere socialvidenskaberne i folkets tjeneste i skikkelse af de såkaldte sociale ingeniører, økonomer, sociologer og andre akademikere, der i årene før, under og efter 2. verdenskrig grupperede sig omkring de socialdemokratiske projekter. I det univers, som Danmark for Folket opererede indenfor, blev der i stigende grad appelleret til kvinderne som medskabere af det gode samfund, og især til deres rolle som ansvarlige for de kommende generationer. Gennem Befolkningskommissionen af 1935 fik enkelte kvinder og kvindeorganisationer, socialdemokratiske såvel som kristeligt-konservative, og ikke mindst Danske Kvinders Nationalråd sat nogle sager på dagsordenen, der snart skulle blive ført ud i virkeligheden. Det gjaldt oprettelse af mødrehjælpsinstitutionerne, sundhedsplejerskeordningen, seksualrådgivning og boligstøtte til børnerige familier, altsammen med det formål at sikre en stor og sund befolkning, egnet til at bygge videre på Danmark for folket. Kold krig og velfærdsguldalder Den tyske besættelse, tilpasningspolitikken og modstanden mod denne fik den socialdemokratiske konstruktion til at vakle, og for en stund så det ud til at partiets selvforståelse som nationens ledende kraft ville bryde sammen. Efter krigen formulerede alle partier efterkrigsprogrammer, der vedkendte sig sociale forpligtelser over for de svage, de arbejdsløse, de marginaliserede grupper og ikke mindst over for den ungdom, som både havde taget det tunge slæb i modstandskampen og for størstedelens vedkommende havde holdt sig på demokratiets rette vej. Med efterkrigsprogrammet Fremtidens Danmark søgte Socialdemokratiet på en gang at vedkende sig rødderne fra Danmark for Folket og samtidig at bryde radikalt med dele af dette program. Det gamle programs let dubiøse retorik om folkefællesskab og dets aura af national selvtilstrækkelighed er helt forsvundet. Fremtidens Danmark er et program, der klart placerer Danmark i en international kontekst, men det er ikke specielt fornyende i henseende til velfærdstænkning. 30 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 31

5 Derimod peger det på en ny forståelse af statens rolle, dels skal den sikre demokrati og rettigheder, og dels skal den tøjle markedskræfterne og skabe social tryghed. I årtierne efter 2. verdenskrig fulgte dansk politik to hovedspor. Det ene handlede om international åbenhed og gensidig afhængighed. Det andet handlede om opbygning og ekspansion af et nationalt velfærdssystem, der som ideal havde den gamle socialdemokratiske målsætning om at sikre borgernes tryghed fra vugge til grav. Det skabte et spændingsforhold mellem det internationale og det nationale, men også dynamik og vækst. Den kolde krig medførte ikke alene et medlemskab af NATO og et engagement»med forbehold«på den vestlige alliances side, den tilførte også velfærdspolitikken en ny dimension og ideologisk begrundelse. Begrebet»den tredje vej«blev adopteret som udtryk for den velfærdskapitalisme, som de nordiske stater opbyggede, hvadenten de var NATO-medlemmer eller ej. Vejen skulle sikre Danmark og de øvrige nordiske lande en politisk-social udvikling midt mellem en autoritær kommunisme og en liberalistisk markedskapitalisme. Den understregede, som det er blevet hævdet, linjen fra mellemkrigstiden med social- og velfærdspolitik som et led i en national overlevelsesstrategi i en konfliktfyldt verden. Den»tredje vej«forstærkede yderligere opfattelsen af den dansk-nordiske velfærdsstat som noget særligt og noget særligt værdifuldt, der var udviklet i 1930 erne, og USA understregede dens globale særstilling ved massivt at kurtisere de nordiske socialdemokratier og fagbevægelser. Intet under at de også selv begyndte at dyrke en sådan selvforståelse, og at de velfærdspolitisk tøvende to store borgerlige partier gradvis lod sig spinde ind i velfærdsgarnet. Den universalistiske og skattefinansierede velfærdsstat blev opbygget sideløbende med de store demografiske og social-økonomiske opbrud, der tog sin begyndelse i 1950 erne og vel egentlig er fortsat til i dag. Traditionelle livsmønstre, familie- og fællesskabsformer er undergået radikale forandringer, de to hidtil bærende sociale aktører, landbobevægelserne og arbejderbevægelsen, er blevet udfordret af nye sociale grupper og velfærdsaktører, primært de dramatisk voksende grupper af offentligt ansatte. Og her trådte kvinderne for alvor ind på velfærdsarenaen som både producenter og brugere af velfærd. De funktioner, som de hidtil havde haft i det private rum, i familier og uofficielle sociale sammenhænge, skulle nu udføres i offentlige institutioner, fra vuggestuer til plejehjem. Statsmagten, det offentlige, trådte ind på samfundets arena som et slags overkollektiv som erstatning for de solidaritets- og fællesskabsbånd, der havde udfoldet sig i de klassiske selvorganiserede fora. Klasseidentiteter blev afløst af en statsborgeridentitet, hvor den stadigt ekspanderende velfærdsstat skulle sikre social integration og national sammenhængskraft. Ydre og indre udfordringer til den nationale velfærdsstat Netop forståelsen af Danmark som en national enhed blev sat på alvorlig prøve under kontroverserne i forbindelse med de forskellige forhandlingsrunder om optagelsen i EF i 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. I debatterne om Danmarks mulighed for at overleve som selvstændig nation blev spørgsmålet om den dansk-nordiske velfærdsstats fremtid et brændende tema, og velfærdskortet blev spillet ud som trumf af både tilhængere og modstandere af EF-tilslutningen. Fra tilhængerside var argumenterne overvejende økonomiske. Kun ved at konsolidere de økonomisk gode tider og sikre fortsat økonomisk vækst ville det være muligt at videreføre velfærdsudviklingen, og den økonomiske vækst kunne kun sikres ved accept af den økonomiske internationalisering, som EF repræsenterede. Harmonisering af produktions- og handelsvilkårene for virksomhederne og forbrugerne var nødvendig for netop at skabe forudsætninger for en videre udbygning af velfærdsstaten. I det store og hele fandt tilhængerne ingen grunde til bekymring for den danske velfærdsstats fremtid. Velfærd og europæisk integration var to sider af samme sag. Modsat modstanderne. Ved siden af de dystre spådomme om den danske nationalstats undergang inddrog modstandernes argumenter i højere grad kerneelementer i velfærdsstaten, universalismen, individorienteringen, skattefinansieringen, og ikke mindst kvindernes relativt stærke stilling i den dansk-nordiske velfærdsstat. Man påpegede, at i EF s store kernelande, Tyskland, Frankrig og Italien dominerede helt andre principper for velfærd, hvis man da overhovedet kunne karakterisere disse lande som velfærdsstater. Danskerne blev under debatten efterhånden fortrolige med det spiritusprøve-agtige begreb»subsidiaritetsprincippet«, der lå og ligger til grund for velfærdstænkningen i de katolske lande. Arbejdsmarkedet blev et andet hovedtema, hvor modstanderne hævdede, at den danske model, som var udviklet gennem trekvart århundrede, ikke havde sin lige i EF, og at dette grundelement i den danske velfærdsstat ville blive fejet til side i harmoniseringsprocessen. Autonomien ville gradvis forsvinde, og systemet med uafhængige nationale 32 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 33

6 overenskomster ville blive udsat for et vældigt pres fra et kontinentalt system, hvor statslig lovgivning spillede en dominerende rolle i ordningen af arbejdsmarkedet. Som et biargument blev det fremført, at europæisk integration ville åbne for en massiv indvandring af lavtlønnede arbejdere fra mindre udviklede lande, et tema der i forbindelse med senere folkeafstemninger fik langt større plads i debatten, end tilfældet var i Endelig blev det civile samfund et vigtigt kampfelt. Det særligt danske vidtforgrenede frivillige foreningsliv, de mange uformelle netværk, den høje grad af selvforvaltning gennem organisationer anerkendt af det offentlige blev tilskrevet en vigtig rolle i opbygningen af demokrati og velfærd i bred forstand. Det ville efter modstandernes mening gradvis blive eroderet og elimineret af en fremtidig europæisk superstat. Det interessante i hele denne ophedede debat er for så vidt ikke argumenternes valør, men at begge parter tog den nationale velfærdsstat som gidsel for et højere formål. Og den position beholdt velfærden i alle de kontroverser, der i de følgende 30 år har ledsaget de mange folkeafstemninger om Danmarks forhold til EF/EU. Velfærden er fortsat trumf for både tilhængere og modstandere af øget europæisk integration, og debatterne har bidraget til at cementere en forståelse af Danmark som»den gode nation«med en uadskillelig sammenfletning af national identitet og velfærdsideologi. Forståelsen slog tydeligst igennem i den socialdemokratiske arbejderbevægelse, hvis medlemmer og vælgere efterhånden følte en særlig adkomst til at hævde ejerskabet til velfærdsstaten. Men samtidig blev det også arbejderbevægelsen, der kom til at lide mest under splittelsen over tilslutningen til EF. Et er imidlertid socialdemokraternes selvpåtagne faderskab til velfærdsstaten, et andet er den politisk virkelighed, der som bekendt ikke siden 1906 har givet et enkelt parti flertal i Folketinget. Det har nødvendiggjort den uendelige række af politiske alliancer, forhandlinger og kompromiser, som dansk politik og ikke mindst velfærdspolitikken er gjort af. Stort set alle væsentlige reformer er gennemført med tilslutning fra de fire»gamle«partier. Det gjaldt også den bistandslov (1975/76), der udgjorde en foreløbig kulmination på den gyldne epoke, som var indledt med loven om folkepension i Denne konsensus har givet dansk velfærdslovgivning en robusthed, der rækker ud over skiftende flertal ved valgene, og det er karakteristisk, at de borgerlige regeringer og , for slet ikke at tale om VK-regeringen fra 2001, ikke anfægtede grundelementerne i velfærdssystemerne. Paradoksalt nok er velfærdsstaten alligevel fra 1970 erne og til i dag blevet betragtet som primært et socialdemokratisk projekt og de borgerlige partiers accept af velfærden som udtryk for en»socialdemokratisering«af hele nationen. Til gengæld er socialdemokraterne blevet hårdest ramt, når den nationale velfærdsstat blev mødt af eksterne udfordringer. Det gjaldt udfordringen fra De europæiske Fællesskaber, og det gjaldt de nye politiske problemer, som det stigende antal indvandrere og flygtninge i 1980 erne og 90 erne stillede partierne overfor. Indtil midten af 1980 erne var det kun helt marginale grupper og debattører, der bekymrede sig om nationens ve og vel som følge af indvandringen. Men med stigende intensitet dukkede der fra dette tidspunkt en ny nationalisme op til overfladen med krav om respekt for formodede nationale traditioner og værdier. Danskhed, vi danskere og danske værdier blev i løbet af få år til kernebegreber i den offentlige debat, og i disse værdier indgik velfærdsstaten som et nu uomgængeligt element. I Dansk Folkepartis politiske platform indgik helt fra grundlæggelsen i 1995 tre bærende elementer: anti-eu; anti-immigration navnlig muslimsk og pro-velfærd. Det er en platform, der rammer lige i hjertekulen hos store dele af danskerne, først og fremmest de dele af den socialdemokratiske arbejderbevægelse, som havde en lang tradition for modstand mod EF/EU og en endnu længere tradition for stolthed over den nationale velfærd. Dansk Folkeparti skjuler på ingen måde, at dette er hensigten. Referencen til de socialdemokratiske traditioner demonstreres til overflod, når man på partiets landsmøder usurperer og afsynger Oskar Hansens socialdemokratiske nationalsang Danmark for Folket under en skov af rød-hvide dannebrog. Sammenfletningen af velfærdsidentitet og national identitet kan næppe eksponeres tydeligere. Det blev en dagsorden med langtrækkende effekter. Tendenserne til en samfundsudvikling præget af multietnicitet og multikulturalisme importeret af de mange indvandrere og ikke mindst den økonomiske og kulturelle globalisering udgjorde en trussel mod danske (kristne) værdier. De fremmede er strømmet til Danmark for at undergrave danskheden og for at udnytte og misbruge vore generøse velfærdsydelser. Det er en argumentation, som har slået rødder i store dele af befolkningen og blandt de store magtbærende partier. Ved indgangen til det 21. århundrede er forestillingen om Danmark som et unikt velfærdssamfund blevet til en meta-ideologi, en forestilling som svæver hen over alle øvrige politiske kontroverser. At ville afvikle eller blot radikalt reformere den nationale 34 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 35

7 velfærd er blevet en entydig tabersag, som ingen politiker eller noget parti med ambition om at vinde magten vover at kaste sig ud i. Social solidaritet og gensidighed Den kollektive sociale solidaritet, der udgjorde et afgørende bagtæppe for op- og udbygningen af velfærdsstaten, bliver af det store flertal i dag identificeret med national solidaritet eller sammenhængskraft, som det hedder i moderne politisk jargon. Men også her i velfærdsstatens indre liv eksisterer der modgående strømninger og udfordringer. Velfærdsstatens oprindelige mål var at garantere den enkeltes sociale tryghed og frihed fra materiel nød, og det blev i vid udstrækning indfriet i velfærdsstatens gyldne epoke. Selv under de alvorlige økonomiske kriser fra slutningen af 1970 erne til begyndelsen af 1990 erne var det relativt få, der havnede i alvorlige materielle trængsler. Socialdemokraterne havde forestillet sig, at denne generelle sociale tryghed ville føre til en cementering af en almen social solidaritet. I modsætning til disse forventninger avlede den højt udviklede velfærdsstat og individuelle sociale sikkerhed imidlertid en individualisme og krav om individuel behovstilfredsstillelse, i en periode stærkt sekunderet af liberalismens genkomst på den ideologiske scene. I den officielle retorik fra det store flertal af politikere og debattører, der står bag velfærdsstaten, er social solidaritet imidlertid fortsat et afgørende kodeord. Men de kræver gensidighed. Når det universelle tryghedssystem sikrer tålelige eksistensvilkår, indebærer det også en pligt for alle til at bidrage til den økonomiske vækst. Hvis samfundet skal agere solidarisk over for de socialt udsatte og marginaliserede, så skal disse på deres side demonstre deres vilje til at udføre deres pligter som fuldgyldige medlemmer af dette samfund. Arbejde er så at sige adgangsbiletten til at kunne kalde sig et værdigt medlem af verdens lykkeligste folk. I gamle dage, dvs. i velfærdsstatens opbygningsfase hævdede kritikere i ind- og udland, at velfærdsstaten ville dræbe initiativ og virkelyst og hæmme Danmarks muligheder for at begå sig i den internationale konkurrence. Synspunktet har stadig sine tilhængere blandt en ny generations ægte liberalister, og en svag afglans af det ligger bag de stadigt skrappere krav til og økonomiske stramninger over for ledige, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere. Som en hovedtendens er argumentet imidlertid i dag vendt på hovedet. Just med det veltrimmede velfærdssystem og ikke mindst det forbilledlige arbejdsmarked står Danmark stærkt rustet til at hævde sin position i den globale konkurrence. Den nationale velfærd er på vej til at blive Danmarks stærkeste brand. I internationale undersøgelser karakteriserer danskerne sig ofte som verdens lykkeligste folk. Det kan der være gode grunde til, men bag denne lykkefølelse gemmer sig en understrøm af usikkerhed over for den radikale modernitets udfordringer, først og fremmest udfordringerne fra den intensiverede gloablisering. Skal Danmark lukke sig inde og raffinere den nationale velfærd eller åbne sig og agere med fuld musik på den internationale scene med de risici, det indebærer for den nationale egenart? I spændingsfeltet mellem national selvglæde og international åbenhed befinder sig en af arenaerne for nutidens og fremtidens værdikampe. 36 Niels Finn Christiansen Velfærdsstaten og det nationale 37

8

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat

Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat af Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen Introduktion Man bliver let forvirret. I 1970 ernes og især i 1980 ernes politiske debat hævdede både socialdemokrater

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier

Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Øvelse 1) Rollespil: Partilederrunde Vælg nogle overordnede debatemner, fx velfærdsstaten, uddannelsespolitik og udlændingepolitik. Vælg sig ind på de politiske

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere