FØDT LIDT FOR TIDLIGT GØR DET NOGET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØDT LIDT FOR TIDLIGT GØR DET NOGET?"

Transkript

1 FØDT LIDT FOR TIDLIGT GØR DET NOGET? HELLE HASLUND POSTDOC V AALBORG SHOSPITAL SYGEPLEJERSKE, MEDICINSK ANTROPOLOG MSA, PHD præsen TATION 1

2 DISPOSITION Baggrund og omdrejningspunkt Om metode/feltarbejdet/materiale Præsentation af analysens hovedtemaer Konklusioner Implikationer for praksis (billeder brugt med forældres tilladelse) 2

3 OM MIG Sygeplejerske uddannet Aalborg Arbejdet i pædiatri og neonatologi siden. Gennem knap 7 år bosat og arbejdende i bushen i Tanzania Neonatalafsnit Aalborg som alm spl og siden som klinisk undervisningsansvarlig Siden 2000 formand for SIG Neonatalsygepleje Master i Sundhedsantropologi Ekstern underviser ved UCN (University College of Nordjylland) Ph.d. studerende v Aarhus Universitet ved Institut for Antropologi. Marts Ph.d. April, ansat som post doc på Aalborg Universitetshospital. Mor til 4 børn i alderen år, svigermor til 3 og mormor til Eigil 1 år 3

4 RAMMER ARTS, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet (Antropologi) Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital (FOKSY) Børneafdelingen Aalborg Universitetshospital Institut for Samfunnsmedisin ved Norges Arktiske Universitet, UIT, Tromsø Universitet 4

5 STUDIET FOKUSERER PÅ FORÆLDRESKAB: Moderat og let præmature - GA Udgør 80% af alle præmature (Howson et al: 2012) Risikoen for præmatur fødsel er steget med 32% fra Herefter stabiliseret til 5,3% af fødselsårgang i 2011(Fødselsstatistik:2011). 5

6 FORSKNING VISER ANG. MODERAT OG LET PRÆMATURE BØRN: Forhøjet risiko for indlæggelse på børneafdeling og for udvikling af problemer omkring sociale og kognitive funktioner -let præmatur fødsel associeret eksempelvis med adfærdsproblemer og en lavere IQ i 6 års alderen. (Vrijlandt et al: 2013; Wickremasinghe, et al: 13; Tsai et al: 2013; McGowan: 2011, Howson et al: 2012.Talge et al: 2010) Mødrene erfarer, at de befinder sig i en gråzone, hvor deres oplevelser ikke er omfattet af det normale. (Sankey,Brennan:2001) 6

7 FAKTORER MED BETYDNING FOR BARNETS TRIVSEL OG UDVIKLING Forældre Socioøkonomiske forhold Grad af præmaturitet (Ekeus et al: 2010, Cserjesi et al:2012) Forældre og den socioøkonomiske kontekst kan modificere effekten af præmaturitet, men ikke ophæve den. Studie viser at på trods af bidrag fra forældre så er let præmatur fødsel associeret med adfærdsproblemer og en lavere IQ i 6 års alderen (Talge et al: 2010) 7

8 VIDENSHUL MARGINALISERET I FORSKNING Medicinsk teknologiske fremskridt i neonatologien de sidste 40 år, har især fokuseret på mortalitet og morbiditet for børn med stadig faldende gestationsalder.de nemme børn..marginaliseret klinisk og forskningsmæssigt. Der mangler studier om etablering af forældreskab og hverdagsliv gennem det første år efter fødsel af let eller moderat præmaturt barn. Forældreskab som tokønnet begreb ikke ukønnet. Moderskab/faderskab, overvejelser. 8

9 BARSEL I EN GRÅZONE Udviklingen af svangreomsorgen: kortere indlæggelser marginaliserer gruppen af moderat og let præmature. Antallet af kvinder der udskrives indenfor 24 timer efter fødsel er fordoblet i 10 års perioden frem til 2008 mens andelen af kvinder som udskrives indenfor 48 timer er steget fra 20% til 33%. En gravid kvindes forventningshorisont før fødslen er derfor typisk en indlæggelse af timers op til enkelte dages varighed. 9

10 INDLÆGGELSE: I EN GRÅZONE Ikke matur..og derfor ikke som de fleste indlagte på barselsafsnit og patienthotel.længere indlæggelser end gennemsnittet Ikke ekstremt præmatur..og derfor i reglen mindre teknisk behandlingskrævende og ofte med kortere indlæggelser end gennemsnittet. På danske hospitaler er der lokalt forskellige organiseringer omkring gruppen af moderat og let præmature. 10

11 MODERAT OG LET PRÆMATURE I EN GRÅZONE Fordi børn født efter 32. uge ikke rutinemæssigt er omfattet af specialiseret sundhedsprofessionelt tilbud med støtte og opfølgning efter udskrivelse (spørgeskemaundersøgelse sept-okt 2009) Efter indlæggelse af dages, ugers eller for enkelte måneders varighed udskrives disse familier dermed til normalitet og et almindeligt sundhedsprofessionelt tilbud til småbarnsforældre. Forældreskoler..præmature???? 11

12 FORMÅL: AT FORETAGE EN ANTROPOLOGISK UNDERSØGELSE AF PROCESSER OMKRING KONSTRUKTION AF FORÆLDRESKAB EFTER FØDSEL AF MODERAT ELLER LET PRÆMATURT BARN. Forskningsspørgsmål: Hvordan praktiseres forældreskab (som mor, far og par) i familier med moderat og let præmature børn særligt det første år af barnet liv? Hvilke forestillinger om forældreskab og familieliv udtrykkes gennem refleksion og i hverdagslivets praksis? Hvordan praktiseres forældreskab i mødet med velfærdsstaten efter moderat og let præmatur fødsel? 12

13 VIDEN OM FORÆLDRENE HVORFOR DET: Bidrage til en udvikling og kvalificering af de sundhedsprofessionelle tilbud både under indlæggelsen og efter udskrivelsen Er der noget forældrene kan forberedes bedre på, mens de er indlagte? Hvori består udfordringerne i hverdagslivet? Hvordan etableres forældreviden og forældrepraksis betydning af ex sundhedspleje? MOTIVERET AF KRAV OM FORBEDRET KVALITET MED ØKONOMI SOM FAKTOR: 13

14 SIDST MEN IKKE MINDST For forældre til præmature: Mulighed for identifikation en forståelse af at egne erfaringer ikke er enestående, men er almindelige efter let og moderat for tidlig fødsel. Altså en opmærksomhed på og forståelse af de særlige forhold omkring erfaringen af præmaturitet og hvordan disse påvirker processen for etablering af forældreskab. 14

15 SAMFUNDSMÆSSIG KONTEKST BØRN OG FORÆLDRE Gennem det sidste århundrede har barnet ændret status en børnecentrering med udvikling af børnerettigheder (Faircloth et al: 2013; Furedi: 2010) BARNET konstituerer i dag familien. Det er guldklumpen i klapvognen der tæller og ikke guldringen på fingeren (Ottosen et al: 2010) At få børn og blive familie indgår stadig i den danske forståelse af at blive voksen og være rigtig (Tjørnhøj-Thomsen: 2010) Intensivering af forældreskab orienteret mod barnets sundhed og udvikling -monitoreres af : forældre, pædagogisk og sundhedsprofessionelt af velfærdssamfundets frontarbejdere (Faircloth et al: 2013, Furedi: 2010) 15

16 NATAURALISERING OG PROFESSIONALISERING AF MODERSKAB Rosenbecks beskrivelse af forskydningen fra kvindelighed til moderskab og moderlighed (Rosenbeck 1987:155), som fandt sted i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. årh. på baggrund af samtidens sociale og politiske forhold. I denne forskydning ligger en forståelse af, at moderskabet er kvindens primære og naturlige livsopgave (ibid) Naturaliseringen af moderskabet tillægger kvinden evnen til at være mor og til at drage omsorg for sit barn qua sin natur, mens professionaliseringen af moderskabet lægger op til, at moren skal konsultere nogle eksperter, der besidder en særlig viden om praktiseringen af moderskab. 16

17 FRYKMAN OG LÖFGREN Demonstrate the way the bourgeoise constructed its cultural dominion thorugh the ritualt ond routines of everyday life. The time keepers The nature lovers The home builders (Löfgren:1983) Clean and proper (Frykman: 1983) Bourgeois : By presenting itself as the culmination of human evolution, it created the myth of Its own immortality (Gillis: 1983) 17

18 FRA TO TIL TRE DEN SVÆRE OVERGANG Gennemsnitsalder for førstegangsfødende fra 22,7 År i 1965 til 29,1 år i 2010 I en kultur der understøtter individualitet og frihed med en forlænget ungdomstid opleves overgang til forældreskab overvældende. (Trillingsgård: 2012) Psykologisk forskning peger på at overgang til forældreskab og hverdag med et spædbarn er en belastning selv for raske mature (ibid). Graden af udmattelse og det at det er en 24- timers opgave var en overraskelse for de fleste og medførte et øget konfliktniveau i parforholdet (ibid) 18

19 ALTSÅ VED VI At moderat og let præmaturitet kan være forbundet med udviklingsmæssige og helbredsmæssige komplikationer At forældrene spiller en central rolle for barnets sundhed og udvikling for at moderere præmaturiteten At denne gruppe befinder sig i et grænseland, under indlæggelse og efter udskrivelse.normalitet som reference At overgangen til forældreskab i vores kultur og samfund erfares som en svær belastning for ex parforhold At forældreskabet er intensiveret med stigende fokus på børn. Parental determinisme. 19

20 METODE ANTROPOLOGI Ambition om at få indsigt og viden ud fra THE NATIVE POINT OF VIEW Ilness er det unikke patientperspektiv som adskiller sig fra disease perspektivet, der er en del af den naturvidenskabelige og professionelle tilgang (Kleinman, 1980) Forskel ex på diabets som diagnose og som levet liv ikke forkerte nogen af dem, men udgør hver især unikke perspektiver som er forskellige sider af sagen. 20

21 METODE-OVERVEJELSER IND I VERDEN Forældreskab - ikke en afgrænset aktivitet - rummer kognitive, identitetsmæssige og social praksis aspekter. Metoden skal afspejle denne kompleksitet og have flere angrebspunkter Antropologisk flerstedet feltarbejde med deltagerobservation (Marcus: 1995) herunder forskellige former for interviews søgt forældrenes perspektiv. 21

22 POSITION..ROLES Sygeplejerske Ph.d. STUDENT Alder Researcher Forsker 49 year NICU-nurse Mor til 4 Neonatalsygeplejerske Mother myself 22

23 FAMILY AND PARENTHOOD More than a physical life of every day practise. There are dimensions of meaning, identity and values at stake. Gillis draws attention to the fact that we all have two families THE ONE WE LIVE WITH AND THE ONE WE LIVE BY. (Gillis, 1996) 23

24 INTERVIEW SOM DELTAGEROBSERVATION Semistrukturerede kvalitative interviews laves som nedslagspunkter (tematisk interview guide). I mødregrupperne: Tillempede fokusgruppeinterview Ifølge Rubow mfl er interviewet er en form for deltagerobservation, idet der sker en refleksion og meningsproduktion, men bør indgå i en vekselvirkning med andre former for deltagerobservation. Opmærksomhed på kontekst væsentlig også i interview (Andersen og Risør: ) (Kvale og Brinkman: 2009; Spradley J: 1979; Bernard: 2006, Rubow: 2003, Holy, Stuchlik: 1983) 24

25 THE ART OF FIELDWORK Deltagelse betinger: At forskeren er sit eget instrument - vedkender sig et relationelt aspekt -fluen på væggen er død! intervention (Ellis: 2007). Forstyrrelsen ved deltagerobservation blev mindre over tid - gentagne samvær nedtoner det performative element (Hastrup:2003). Er medforfatter på data uanset om det er i deltagelsen eller de mere stringente interviews (Kvale og Briknman: 2009). Refleksivitet er centralt gennem hele processen. (Davies, 2008) 25

26 FELT OG FELTARBEJDE Dansktalende familier med (raske) let eller moderat præmature børn første barn (primært) Rekrutteret fra Aalborg og Aarhus Universitetshospital : Neonatal og Barselsafsnit. Familieliv i og ud fra hjemmet gennem 1,5 op til 2,5 år for hovedinformanter mødregrupper. Forældregrupper i Aarhus for præmature. 26

27 METODESTRATEGIER INSPIRERET AF MARCUS (1995) Follow the people..forældrene Follow the Metaphor.forældreskab italesat af forældre og diskursivt fra dagspresse og internetsites målrettet forældre Follow the plot/story/bibliography narrative forstået som både sproghandlinger og social praksis (Mattingly: 2000) 27

28 FELTARBEJDE I HJEMMET Stor udfordring, at jeg var hjemme hos familierne i deres privatsfære - i deres liv. Drukket te, set TV, spist morgenmad, grillet på terrasse, spist aftensmad, tiet stille, lyttet, set billeder, babytøj, internetsider, skiftet ble, leget med børn, været på indkøb, til barndåb, til mødregrupper, i babybio, på gåtur,på cafe med mødregruppe, sushiaften osv osv. Krævet min konstante opmærksomhed i forhold til mødrene især, som er meget trætte de første måneder. (hvor meget kan jeg presse den.) Forstyrrelsen ved, at jeg laver deltagerobservation bliver mindre over tid det er bare Helle og gentagne samvær nedtoner det performative element og forstyrrelsen..% rydde op eksempelvis. 28

29 MATERIALET/DATA: FELTNOTER OPTAGELSER TRANSSKRIBERINGER Kontakt af flere gange med 130 familier 8 forskellige præmaturforældregrupper i Aarhus 30 gange, 3 timers varighed. 7 familier i alt 118 gange - fra 2timer - hele dage. Oftest 4-5 timer. Hjemmet. Interviews med informantforældre, forældre fra mødregrupper og præmaturgruppe. I alt 20 stk semistrukturerede - plus ustrukturerede. 5 Facebook grupper for præmature, 3 mødregrupper og 9 informant-profiler. Abonnement på nyhedsbreve: Min.mave.dk mm. 29

30 HOVEDTEMAER Som at være i en glasklokke- brud og den skæve start (fødsel og indlæggelse) Med præmaturitet blinkende i kulissen forældreskab som forandringsproces. (hverdagslivet efter udskrivelse) I samme båd erfaing af forskel. Udvikling af forældreskab gennem deltagelse i fællesskaber. (mødre/forældregrupper, familie og facebook) Udvikling af forældreskab i mødet med velfærdsstaten støtte og kontrol former for ekspertise. (sundhedspleje) 30

31 PRÆMATUR FØDSEL: BRUD MED DET FORVENTEDE Vi sidder i stuen hjemme hos Louise og Kim. Storebror er i børnehave, og Oliver ligger i Louises favn og bliver ammet i sofaen. Vi snakker om forskellen mellem 1. og 2. gang, og Kim siger: Du må jo regne med Helle, at det nok i virkeligheden faktisk er værre for os, som før har prøvet at føde sådan naturligt og normalt til tiden. Vi troede jo, at vi præcis vidste, hvad vi havde med at gøre og, hvordan det hele ville blive. Vores forventninger var meget mere faste, end hvis vi ikke havde prøvet det før. Vi skulle have dreng nummer to og tænkte sådan lidt ved os selv, at det jo nok var en lille Theodor to, der ville komme. Da så Oliver kom for tidligt, og der var indlæggelse på hospitalet bagefter, ja så væltede godt nok alt det, som vi havde regnet med og troede os sikre i. Vi følte os faktisk totalt 1. gangs igen. Og det her er så anderledes. Udfordret desuden af en kulturel kontekst, hvor planlægning og kontrol er centralt 31

32 MORAL BREAKDOWN It is upon these moments of moral breakdown, when ethics must be performed, that anthropologists of moralities should focus their methodological and analytic attention The primary goal of ethics, is to move back into the world; to once again dwell in the unreflective comfort of the familiar. Ethics is the process of once again returning to the unreflective mode of everyday moral dispositions. But this return from the ethical moment is never a return to the same unreflective moral dispositions. For the very process of stepping-out and responding to the breakdown in various ways alters, even if ever so slightly, the aspect of being-inthe-world that is the unreflective moral dispositions. (Zigon:2007) 32

33 PRÆMATUR FØDSEL UDFORDRER IDEALER OM NATURLIGHED, KONTROL, AGENCY, VALG, PARATHED OG PLANLÆGNING. Jeg følte mig snydt. Det var ikke nu, jeg var ikke klar, og jeg ville gerne have den der oplevelse af at føde sådan, som jeg havde planlagt (informantmor). Der er også bare så mange ting i det. Det er jo ikke kun den normale fødsel, man er blevet frarøvet. Det er den første kontakt, barslen op til fødslen med forberedelsestid og byggen rede. Barselsbesøg fra familie/venner. Glæde og stolthed. Åh, der er virkelig så mange ting i det. (informantmor). 33

34 INDLÆGGELSEN SOM LIMINALT RUM Hjemmelivet kan ikke startes med ibrugtagning af babyudstyr Forældre fastholdt i den skæve start liminalitet fanget i et mellemrum. Rigtige familieliv er for mange knyttet til hjemmet særlig autencitet. mange har udtrykt, at det først var i hjemmet at de for alvor følte, at de rigtigt blev forældre med ejerskab over barnet. Det var nok først efter vi kom hjem, at jeg blev Victors far En anden mor tøvede med at kalde pigen min datter i den første tid hjemme. 34

35 PRÆMATUR FØDSEL SOM BRUD Præmaturitet initierer refleksive og moralske processer som medierer erfaring og idealer i en nuancering af normalitet og selvforståelse skyld. TYDELIGGØR idealer!! Reparation/håndtering (hele den brudte graviditet) gennem ex hud-mod-hud, som en særlig strategi for samvær mellem forældre og barn tilknytning som et særligt ansvar. Hospitalet - et møde med en usikker og potentielt farlig virkelighed opmærksomhed på risiko eksistentielle overvejelse/sårbarhed. 35

36 AMNING OG PRÆMATURITET Særlig betydningsfuld som reparationsstrategi på præmaturitet som brud Den præmature fødsel med indlæggelse har betydet et brud med det forventede og normale skyld og dårlig samvittighed.kompromiteret som kvinder..årsagsforklaringer/ regnestykker. Jeg havde altid set mig selv som sådan lidt, du ved, girl-power-agtig, - og det der med børn, det var sådan en moder-jord ting. Det var jeg sikker på, at jeg bare kunne. Og det viste sig jo at være helt forkert. Så jeg føler mig ikke i høj kurs som kvinde. Holger s mor ( Holger, født 7 uger for tidligt.) 36

37 BARNETS BIDRAG TIL AMNING Barnet kan være uforudsigelig og svært at tolke for forældrene, med problemstillinger omkring søvn og uro Associeres - med sensitivitet, stimulering og overstimulering (regnestykke med uklart facit) Tolkningen af barnets sult og mæthed og komplicerer amningen. Barnets modenhed og kræfter vanskeliggør selve ammeetableringen. 37

38 INDLÆGGELSE SOM LÆRING DE ALMINDELIGE FORÆLDREOPGAVER PÅVIRKES AF HOSPITALS RUTINER - MEDIKALISERING OG PROFESSIONALISERING FORÆLDREBLIKKET - SE TEKNIK! Mad ml og klokkeslæt Bleskifte..hvordan er indholdet i bleerne? Mængde og kvalitet? Hygiejne..skærpet pga sygehusstandarder, - ringe, ure, håndhygiejne. 38

39 EFTER UDSKRIVELSE MEDTAGES INDLÆRTE RUTINER FRA INDLÆGGELSEN MED IDEEN OM, AT BARNET KRÆVER SÆRLIG VIDEN OG HÅNDTERING. Også efter indlæggelse på barselsafsnit har forældrene et særligt fokus på monitorering og hygiejne omkring barnet ikke så robust som raske mature Jamen altså, det sætter sig jo i en, ikke? Det er ikke sådan lige at løbe fra igen. Alt det der med sprit og kontrol, det er noget vi tager med os hjem, for det har vi lært. Det gør noget ved en. (Dittes fremhævning, mor til piger GA36+1) På en eller anden måde var det der sygehus-univers kommet med os hjem, egentlig ville jeg gerne være sådan loose i det, men det er altså blevet sværere fordi Holger er præmatur og med den start det gav os (Nana mor til Holger GA 33+5) 39

40 GLASKLOKKEN - INDLÆGGELSE Det er ikke noget jeg vil ønske for nogen. De er så dygtige deroppe og så søde og forstående, så på den måde der kan du ikke have det bedre. Men det ER så hårdt psykisk og igen jeg tror måske det er lige meget om det er nummer fire barn. For der er bare det der med at have glædet sig til at skulle sove sammen, forestillingen er bare, hvordan at det bare skulle være os. Og så ja, jeg kaldte det lidt at være alenemor, for Bjørn kom måske fire timer om dagen, og det var til to madninger, og det var det. Resten af tiden så var det bare mig. Altså, du havde ikke noget liv deroppe, du gik i en glasklokke. Det var sådan det føltes at skulle made, skifte og malke ud og huske og sove og huske at spise, og så skulle du igen made, skifte og malke ud. Så var der to gange en halv time tror jeg til andre besøg. 40

41 GLASKLOKKE - INDLÆGGELSE Indlæggelsen var en erfaring af en fortættet afgrænset virkelighed omkring barnet -omverdenen mistede relevans og betydning for en tid. Problematisk hvis far ex ikke var indlagt.to virkeligheder. 41

42 TO FORSKELLIGE VERDENER Vi havde jo tilpasset og planlagt, hvornår det ville være ideelt at få ham også omkring mit job, hvor der altså er nogle deadlines og noget, som skal præsteres særligt i perioder. Renoveringen af vores hus var også tænkt med i planlægning af tiden, så de her godt seks uger han kommer for tidligt, det vælter bare tingene. Og det er altså rigtig svært for mig, når jeg kommer her og besøger Laila og Gustav, for jeg kører ligesom i femte gear og har sindssygt travlt for at få det hele til at gå op. Og så kommer jeg herind, hvor jeg nærmest synes tiden står stille, og så skal jeg totalt ned i gear. Her sker der bare ingenting, andet end at han har fået mad en dag mere og har taget lidt på. Det er ikke let at få de to forskellige verdener til at mødes. (Gustavs FAR) 42

43 PRÆMATURITET SOM FORSTÅELSESRAMME Umodenhed og sensitiv var termer som blev brugt igen og igen på sygehuset. Det var næsten som om, at det på forhånd var bestemt, at det var et problem. Og der er min indstilling mere, at jeg synes, at vi kunne ta det lidt hen af vejen og se, om det rent faktisk bliver et problem for Silas. Det er vel ikke alle præmature, der har det sådan? Nogen klarer det vel bedre end andre. Jeg synes ikke, man bare kan stille det sådan op (Peters fremhævning). Efterfølgende beskrev forældrene, hvor godt han klarede at køre i bybus og være i Ikea. På trods af farens modvilje mod begrebet sensitivitet blev det alligevel integreret i forældrenes forståelsesramme 43

44 RYTMEN DER BLEV VÆK DER ER VENDT OP OG NED PÅ ALTING EFTER UDSKRIVELSEN Hospitalets forudsige rytme (X8) bryder sammen. Døgnet uden genkendelig rytme kontrol-tab. Sikkerhed under indlæggelsen nu erstattet af usikkerhed om håndtering af barnet som tilmed forandrer sig løbende. Uvant at være i hjemmet døgnet rundt.almindeligvis er der daglige skift.. hvis barnet er sensitivt kan særligt mødrene føle sig noget indespærrede og isolerede i eget hjem kulturelt krav om aktivitet..ikke gå i stå 44

45 AT PRØVE SIG FREM Barnet er ofte uforudsigelig og svært at tolke, med problemstillinger omkring søvn og uro -associeres - med sensitivitet, stimulering og overstimulering (regnestykke med uklart facit). Barnet er facitliste, eksperimentelt forældreskab. USIKKERHED ET VILKÅR Forældrene TRÆTTE - overlevelse 45

46 FORÆLDRESKAB SOM FORANDRINGSPROCES At komme hjem til sig selv - forventer normalisering med autentisk familieliv og fuldt forældreskab. Mor:..Så der er man nødt til at forstå, at ens eget liv er sat på stand by. Far: Man må sætte sit eget liv lidt på pause. 46

47 OM AT BLIVE FAR Jeg havde sådan set ikke haft de store forventninger og gået og tænkt en hel masse, mmmmm - men jeg synes det har været helt igennem fantastisk at få Victor, man bliver jo mere og mere glad for sådan en bette ski. Det har bare været æh, ja. Man skal bare lige omstille sig, lige liiige finde ud af hvordan, og det var sgu ikke altid, jeg lige ku i starten. Jeg regnede med, at jeg kunne alt stadigvæk, men det må man altså lige finde ud af at ændre. Der kommer andre ting. Jeg tænkte, vi kunne køre videre med vores liv næsten som før. Og det kan simpelthen ikke lade sig gøre for så skal man satme ha en timer i døgnet. Så man må sætte det lidt i bero. Hobby og sport og gutterne, de må lige vente lidt. 47

48 FORÆLDRESKAB FORANDRER Ditte gav mig et eksempel på, hvordan forældreskabet som lokal moralsk verden havde betydning for hendes prioriteringer: Ja, det er jo det, der gør, at jeg tog til festival simpelthen for at nyde musikken, og så kørte jeg selv ædru hjem tidligt for at nå at være sammen med mine børn. Det er ikke, fordi jeg har noget imod, at min veninde, som var der, drak til hun brækkede sig, men jeg er bare et helt andet sted i mit liv nu, efter jeg har fået børn. Det gør noget ved en. (Dittes egen fremhævning). 48

49 DOBBELTHED I FORÆLDRESKAB DET HELE VÆRD Det tandløse smil man får om morgenen fra ham, det er sgu i orden, det er det, der er guldet, og så kan jeg godt glemme, at jeg somme tider har lyst til at kvæle ham, fordi han bare går mig på nerverne med hans hyleri. FAR TIL TOBIAS Følelsesmæssige gevinster ved at få og leve med barnet som opvejede søvnmangel Og den begrænsede frihed. Heldigt at du er det hele værd!! 49

50 MED PRÆMATURITET BLINKENDE I KULISSEN PRÆMATURITET SOM ERFARING OG KATEGORI SKAL LØBENDE HÅNDTERES KAN AKTIVERES AD HOC uklart hvornår. I nutiden forklaringskraft for fremtiden en usikkerhed vedrørende senfølger. Forældrene balancerer en fortælling med håb helbredelse. FLERTYDIGT, hvad kategorien præmaturitet indeholder. Manglende forskningsbaseret ekspertise kommunalt nu nyt felt. 50

51 PRÆMATURITET SOM FLERTYDIG KATEGORI Jeg synes, det er enormt forvirrende. Jeg kan godt se, at Mejse er sådan forsigtig i det og reagerer på nye ting. Med præmaturbriller så er hun jo helt klart sensitiv. På den anden side så kender jeg godt lidt af det fra mig selv også, så måske hun egentlig bare er sådan og det slet ikke har noget at gøre med hendes for tidlige fødsel. Og hvad så? Skal vi så handle anderledes? Det med præmaturitet det står og blinker i kulissen hele tiden. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg ikke vidste hun er præmatur! Mejses mor (GA 34+6) 51

52 PRÆMATURITET ER FLERTYDIGT Sensitivitet hvor og hvornår altid på samme måde? Søvnproblemer hvad er dårlige vaner og hvad skyldes præmaturitet? Spiseproblemer.hænger det sammen med præmaturiteten? Støjfølsomhed..kan det trænes eller skal barnet skånes? Usikkerhed overfor fremmede er det noget som vi skal anerkende? Sansesart hvad så med vuggestuevalg eller dagpleje? VI er kulturelt vænnede til at der er SVAR på ting og at man kan finde det. 52

53 FORKLARING OG FARE Nu har der jo heldigvis ikke været noget endnu. Men vi ved jo, at det kan komme senere og også helt op i børnehave- og skolealderen. Så jeg vil sige, at vi har det i baghovedet, og vi holder da naturligt nok lidt ekstra øje med Freja. (Informantens betoning) Den ambivalens, der er forbundet med præmaturitet som kategori og præmature som særlig slags, aktiverer usikkerhed og bekymring hos informanterne. Som kategori og stereotyp udfordrer den forældrenes muligheder for vurdering, forklaring og forståelse af barnet både i nutiden, hvor hverdagsbeslutninger mangler entydighed, og i fremtiden, hvor den åbner for risikoen for senfølger. 53

54 TOLKNING - LÆSNING Tolkningen af samspillet, barnet og moderskabet er i en gråzone, hvor kriterier for det normale er udfordret af præmaturiteten, hvilket bevirker, at usikkerheden og bekymringen forstærkes hvilket forstærkes af forventningen om, at man som ansvarlig mor skal kunne læse sit barn. At kunne læse sit barn har en tekstlig metafor, som antyder en entydighed i læsningen. Der står det, der står. At den samme tekst kan indeholde flere samtidige og måske modsatte budskaber, er ikke de associationer, metaforen antyder 54

55 MØDREGRUPPEN - INTENTION OM LIGHED ERFARING AF FORSKEL Det her Helle, det er bare ikke det samme. Jeg kom der først med forventninger om et fællesskab og blev i stedet mødt af en stærk følelse af, at det ikke var det samme. De sad der med alle deres historier om normale forløb, og jeg kunne ikke snakke med, så jeg sagde ikke rigtig noget. Selvom jeg ikke vil hænge fast i det med præmaturiteten, så er det altså bare en anden fortælling, vi har. Den starter et andet sted. Så jeg kan godt synes, det er lidt svært at tage nogle af deres bekymringer alvorligt (Nana). 55

56 I SAMME BÅD? I mødet med mødre/forældregruppen bliver præmaturiteten tydelig som en forskel- udfordrer kulturelle ideer om enshed som lighed (Gullestad: 1991) Sociale fællesskaber bidrager forskelligt til udvikling af forældreskabet. Alternativ normalitet. Facebook og Aarhus forældregrupper. Forældrene etablerer forældre-viden med bidrag fra barnet, dagspresse, sundhedsplejerske, videnskab, internet, bøger, sociale medier herunder Facebook, veninder, mormor, farmor osv mange vidensformer. 56

57 SUNDHEDSPLEJE STØTTE OG KONTROL Sundhedsplejerskens ekspertise forhandles ordløst gennem handling med forældrene over tid. Anser sundhedspleje for et godt tilbud - nærmest en ret. Fædre synes i materialet at anfægte autoriteten sundhedspleje mere end mødre. Sundhedsplejen formidler blandede vidensformer, hvori indgår erfaringsbaseret viden sammen med forskningsbaseret forældre høster anerkendelse hos spl. Sundhedsplejersken foretager en åbenlys observation og monitorering og en mere skjult. Forældre usikre på hvilket søgefelt sundhedspleje-blikket konkret har.tilknytning, parforhold ex. Der er performative elementer i sundhedsplejebesøget.ryddet op. 57

58 FORÆLDREVIDEN RELATIONEL SITUERET I HVERDAGSLIVET FORANKRET I HVERDAGSLIVET MED BARNET SOM CENTRAL AKTØR KONSTRUERES FORÆLDREVIDEN OG FORÆLDRESKAB. KENDSKABET TIL EGET BARN ESSENTIELT I EN EKSPERIMENTERENDE AFPRØVNING AF BEDSTE PRAKSIS: Børn skaber altså forældre. Ligesom forældre skaber børn 58

59 FORÆLDREVIDEN GENEREL VIDEN KAN IKKE DIREKTE OMSÆTTES I HVERDAGEN. GRADVIST FINDER FORÆLDRE DERES EGNE FORÆLDRE-BEN - UDVIKLER HVERDAGSVIDEN (kan sammenlignes med håndværk, hvori er integreret en kropslig viden og et praktisk ræsonnement.) FORÆLDRESKAB ER EN MORALSK OG KULTUREL PRAKSIS ikke noget naturgivet 59

60 SAMLET FINDER JEG AT : PROCESSER FOR ETABLERING AF FORÆLDRESKAB ER KOMPLICEREDE OG UDFORDREDE AF PRÆMATURITET SOM KATEGORI OG ERFARING. Forældreskab særligt de første måneder er præget af usikkerhed, accentueret af præmaturitet. Konstruktion af sig selv som gode forældre med en fortælling, med håb i fremtiden som heler præmaturitet er udfordret. Krav om at sikre barnets sundhed og udvikling er udfordret, fordi tolkningen af barnet og eventuelle problemstillinger har præmaturitet blinkende i kulissen. 60

61 Præmaturitet er et brud angående fødsel, indlæggelse og hverdagsliv - de moralske eksperimenter som indgår i konstruktion af forældreskab er influeret af forældre-diskurser som bla produceres og formidles i den danske velfærdsstat. I en dansk velfærdsstat er der et stigende fokus på forældreskab ikke alene på at etablere rammer via ex barselsorlov men på også på den relationelle infrastruktur og praktiske håndtering i hverdagslivet kost, motion, alkohol, opdragelse, økonomi osv osv PARENTING CULTURE: Støtte eller kontrol? Forældreskoler? 61

62 IMPLIKATIONER FOR PRAKSIS - INDLÆGGELSEN Netværk er betydningsfuldt især efter udskrivelse men i glasboblen kan det være svært for forældrene at række ud. Neonatalafdelingen kan bidrage med viden til pårørende omkring præmaturitet og de både almindelige og særlige forhold som kan gøre sig gældende. Hvordan hjælper vi forældre som oplever sig i to forskellige verdener? 62

63 REPARATION Amning og hud-mod-hud er forældrepraksisser, som er tilføjet en ekstra dimension som reparationsstrategi. ikke bare mad og omsorg At kunne reparere den brudte graviditet, kvindeligheden og et håbefuldt narrativ for barnets fremtid herunder sundhed og Trivsel/udvikling. 63

64 INDLÆGGELSEN Neonatalafdelingen kan forberede forældre på hjemmelivet ved at pointere, at usikkerhed er et vilkår og prøven sig frem er både normalt og nødvendigt. Der er ikke altid entydige og klare svar og løsninger på konkrete problemer. 64

65 EFTER UDSKRIVELSE Forældreskab efter præmaturitet for mange er udfordret af gråzonen, hvor der både er reference til det almindelige/normale og til det præmature. Sundhedsprofessionelle tilbud bør tilgodese denne dobbelthed.ikke eksluderet fra normaltilbud men suppleres med et målrettet tilbud til gruppen. At det kan tage tid at vænne sig til det nye liv som familie- at forandring er et vilkår. 65

66 EFTER UDSKRIVELSE Nødvendigt at overveje kommunalt, hvordan præmature skal indgå i forældreuddannelseskoncepter som nu implementeres nationalt. Hvad er det de skal kunne.?? Evidens og ekspertise?? Professionalisering af forældreskab. 66

67 GA Hvilket tilbud har I som neonatalafdelinger til denne gruppe? Hvilken ændring i praksis ville i jeres afsnit integrere min forskning ang forældreskab i en gråzone? Drøft konkrete forandringer 67

68 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Kontakt:

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

guide Sådan tackler du rollen som tvillingeforælder sider Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide Sådan tackler du rollen som tvillingeforælder sider Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tackler du rollen som tvillingeforælder 10 sider INDHOLD I DETTE HÆFTE: Barsel fra helvede... 4 Guide: Sådan tackler du rollen som tvillingeforælder...

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering Helle Sofie Wentzer, Senior projektleder, Professor MSO Center for Dansk Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Siv Gry Gramstrup Jensen Studienr. 191711 - At komme hjem med det for tidligt fødte barn.

Siv Gry Gramstrup Jensen Studienr. 191711 - At komme hjem med det for tidligt fødte barn. Opgavetype: Afsluttende prøve for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske. Dato for aflevering: 2. Juni 2014. Navn: Siv Gry Gramstrup Jensen Studienr.: 191711 Vejleders navn: Mette Strømfeldt Lind Antal

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere