Maskuliniteter i krise? En undersøgelse af maskulinitetskonstruktioner i Danmark. Anna Sofia Kjær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maskuliniteter i krise? En undersøgelse af maskulinitetskonstruktioner i Danmark. Anna Sofia Kjær"

Transkript

1 Maskuliniteter i krise? En undersøgelse af maskulinitetskonstruktioner i Danmark Anna Sofia Kjær Vejleder: Jamshid Gholamian Kandidatprojekt Kultur- og sprogmødestudier Roskilde Universitet forår 2012

2 Resumé Indeværende projekt undersøger hvorledes sociale konstruktioner af maskulinitet ændres, og hvilken påvirkning dette har på mænd i Danmark. Dette, med udgangspunkt i motivationen af, at mænd er overrepræsenterede på de socialt udsatte statistikker, og fordi flere mænd henvender sig med efterspørgsler om hjælp og rådgivning. Projektets problemformulering søger således at undersøge og forklare de samfundsændringer der gør, at mænd i krise italesættes. Gennem projektet besvares dette spørgsmål med socialkonstruktivistiske teorier om maskuliniteter. Med udgangspunkt i køn som noget socialt konstrueret, undersøges de forskellige konstruktioner af maskuliniteter der kommer til udtryk i projektets empiri. Det empiriske grundlag består af to nyere rapporter, henholdsvis Mandecentret i Københavns udgivelse, Mandekrisecentre i Danmark En undersøgelse af tilbud til mænd i krise og Tænketanken Viden om mænds udgivelse, 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling. Derudover trækkes på en række nutidige artikler bragt i de danske aviser. Denne empiri analyseres med benyttelsen af Kenneth Reinickes overvejelser om den traditionelle maskulinitet, Michael Kimmels teori om den usynlige maskulinitet, R.W. Connells teori om relationelle maskulinitetsstruktur og Stephen Whiteheads tanker om maskuliniteter i krise. Gennem projektets analyse og diskussion tydeliggøres det, at samfundet er indlejret i og bygget op omkring forskellige kønsmæssige strukturer, der repræsenterer og konstruerer en række maskulinitetsopfattelser, alt imens forskere og mændene selv forsøger at italesætte en anden opfattelse. Polariseringen mellem mænd i toppen og mænd i bunden af 2

3 samfundet bremses af en uenighed om hvordan man italesætter og opfatter maskuliniteter, og den hegemoniske maskulinitetsopfattelse bygger således stadig på traditionelle, patriarkalske elementer. Projektets konklusion understreger dermed, at en ændring i dette, for at anerkende de mangfoldige mænd, der udgør en medvirkende maskulinitet, kræver en forståelse for, at mænd ikke kan studeres og analyseres som en homogen gruppe, men at forskellige mænd og forskellige maskuliniteter skal italesættes og dermed anerkendes socialt. 3

4 Abstract This project sets out to study how social constructions of masculinity change and how this affects men in Denmark. This is done with a point of departure in the motivation of the fact that men are overrepresented in the statistics of socially marginalised people, and because still more men address their demands of help and counselling. The research question of the project thus seeks to study and explain the changes in society that entail, that men in crisis are articulated. Through the project, this question is answered with the use of social constructivist theories of masculinities. Taking a point of departure in gender as socially constructed, the different constructions of masculinities are examined in order to find out which are present in the empirical data of the project. This empirical data involves two recent reports from Mandecentret (a crisis centre for men) in Copenhagen called Mandekrisecentre i Danmark En undersøgelse af tilbud til mænd i krise (Male crisis centres in Denmark a study on the offers available for men in crisis) as well as the think- tank called Viden om Mænd (knowledge about men) and their report entitled 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling (30 Proposals an equal rights policy for boys and men), respectively. Furthermore, the project draws upon a series of recent articles brought in the Danish newspapers. This empirical data is analysed with the use of Kenneth Reinicke s reflections about traditional masculinity, Michael Kimmel s theory about the invisible masculinity, R.W. Connells theory about the relational structure of masculinities as well as Stephen Whitehead s thoughts about masculinities in crisis. Throughout the analysis and discussion of the project, it is made clear 4

5 that society is embedded in and built upon various gender structures which represent and construct various conceptions of masculinities, whilst researchers and the men themselves, seek to articulate another conception. The polarisation of men in the top and men in the bottom of society is withheld by a disagreement about how to articulate and perceive masculinities. The hegemonic perception of masculinity is thus still built upon traditional, patriarchal elements. The conclusion of the project thus stresses that if this should change and the manifold men, who constitute the complicit masculinities, are to be accepted, it is necessary to understand that men cannot be examined or analysed as a homogenous group, but that different men and different masculinities are to be articulated to be accepted socially. 5

6 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 ABSTRACT... 4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PRÆSENTATION AF EMPIRI VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TEORETISK TILGANG OG KØNSPERSPEKTIV MASKULINITET MASKULINITETSFORSKNING I DANMARK HVAD ER MASKULINITET? TRADITIONEL MASKULINITET USYNLIGHEDEN AF DET MASKULINE KØN CONNELLS RELATIONELLE MASKULINITETSSTRUKTUR DEN HEGEMONISKE MASKULINITET DEN UNDERORDNEDE MASKULINITET DEN MEDVIRKENDE MASKULINITET DEN MARGINALISEREDE MASKULINITET MASKULINITETER I KRISE? MASKULINITETER I DANMARK MÆND PÅ DEN POLITISKE DAGSORDEN MÆND I MEDIERNE TABERMÆND

7 DEN MODERNE MAND MÆND OG LIGESTILLING NUTIDENS FÆDRE ANALYSE ANALYSEDESIGN SAMFUNDET TALER IKKE OM MÆNDENE NUTIDENS KONSTRUKTIONER AF MASKULINITET BEVÆGER DEN MODERNE MAND SIG VÆK FRA DEN TRADITIONELLE MASKULINITET? DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER RAPPORTER ARTIKLER INTERNET

8 1. Indledning I det danske samfund er ligestillingsdebatten efterhånden blevet en del af hverdagen, og den indgår både på arbejdspladser, i hjemmet og i lovgivningen. Kort fortalt drejer debatten sig om lige muligheder for kvinder og mænd, og at man som menneske ikke må være mere eller mindre privilegeret alt efter hvilket køn man har. Ofte føres debatten på baggrund af det udgangspunkt, at kvinder har færre muligheder eller rettigheder, og der tales om den feministiske bevægelse og dennes indtog på en mandsdomineret verden (Stockmann et al., 2010). Men er det egentlig kun kvinderne det handler om? Og hvad betyder det egentlig at være mand i dagens Danmark? 1.1. Motivation Gennem sit mange års arbejde med kvinder på krisecentre opdagede Svend Åge Jensby i slutningen af 1980 erne, at de historier som kvinderne havde, ofte indebar en mand, der også var i krise. I 1988 åbnede han derfor Danmarks første mandekrisecenter; Horsens Krisecenter. Få år senere åbnede endnu et krisecenter for mænd i Fredericia, ved navn Stedet (Andersen et al., 2010). I mange år fungerede disse to centre som de eneste tilbud til mænd i Danmark, indtil man i 2006 åbnede et mandekrisecenter i København. I dag er der i alt fem mandekrisecentre i Danmark, hvoraf tre af dem er grundlagt i slutningen af nullerne. Mandekrisecentrene har til formål at støtte, hjælpe og rådgive mænd, der er i krise som resultat af et samlivsbrud (Andersen et al., 2010). I slutningen af 2009 gennemførte Landsorganisationen for kvinde- krisecentre (herefter LOKK) en oplysningskampagne om deres 8

9 rådgivningstilbud til unge der har været udsat for æresrelaterede konflikter. Kampagnens hensigt var blandt andet at synliggøre, at tilbuddet også var tilgængeligt for mænd, selvom det var Landsorganisationen for kvindekrisecentre der udbød det. Dette med- førte en stigning i antallet af mandlige henvendelser og i den forbindelse har LOKK opfordret Ungdommens Røde Kors (herefter URK) til at starte et projekt der udelukkende skal henvende sig til disse mænd. Denne opfordring har resulteret i, at URK i foråret 2011 søsatte Re- Connect, et mentorprojekt der er beregnet til at hjælpe og støtte unge mænd gennem rådgivning og netværksopbygning. (www.urk.dk). Indeværende projekt er motiveret af dette udtryk for et behov for rådgivning og støtte til det maskuline køn. Det er tydeligt, både ud fra mandekrisecentrenes udvikling og ud fra beretningerne fra LOKK og URK, at der de seneste år har været en stigning i antallet af efterspørgsel efter hjælp til mænd. Hvad skyldes denne udvikling? Er det en udvikling i samfundet der har forårsaget en stigende efterspørgsel? Et primært omdrejningspunkt i projektet vil således omhandle en analyse af maskulinitetsopfattelser i dagens Danmark, for at kunne undersøge hvad der ligger til grund for denne udvikling Problemfelt Problemet drejer sig således om, at et stigende antal af mænd har henvendt sig med et behov for hjælp. En udbredt samfundsopfattelse af, hvem der typisk har brug for hjælp, kommer til udtryk i en sammenligning med rådgivningstilbud til kvinder. I en rapport fra Mandecentret i København står der: Fordelingen af pladser på krisecentret til mænd og kvinder på landsdækkende plan er sådan, at der 9

10 er 20 pladser til mænd i krise, og 650 pladser til kvinder (Andersen et al., 2010: 6). Denne problemstilling er således omdrejningspunktet for indeværende projekt, hvor jeg vil undersøge denne ulighed mellem kønnene. I den forbindelse vil det primære fokus dreje sig om den sociale konstruktion af maskuliniteter. Er samfundet ved at dekonstruere den sociale konstruktion af det maskuline køn når der er stigende efterspørgsel (og udbud) af rådgivning til mænd? Eller er mændene selv ved at ændre den gængse maskulinitetsopfattelse? I en artikel bragt i Information, skrevet af Marie Valentin Beck og Svend Åge Madsen, to prominente mandeforskere i Danmark, beskrives en række samfundsændringer der vedrører danske mænd: Netop i disse år ser vi en forandring med mænd og mandens køn i centrum: Mændene eller mange af dem er i en bevægelse, der blandt mange forhold omfatter: 1) At nærme sig hjemmet, omsorgsrollen og familielivet fra arbejdslivet og arbejdspladsen. 2) At ændre position fra gennemsnitligt at være det højest uddannede til at blive det lavest uddannede køn, endog det køn med flest uden uddannelse. 3) At blive flertal i Udkantsdanmark og i mindretal i storbyområderne. 4) Tab af de arbejdspladser, som mændene traditionelt har været næsten alene om at besætte, uden at der kommer erstatninger. 5) At blive opdaget og opdage sig selv som køn i sundhed og sygdom, i udsathed, i kriminalitet mv. Og opdage, at her går det ubetinget dårligst for mændene på samtlige områder. (Beck et al., 2011). Projektet vil indeholde socialkonstruktivisme og maskulinitetsteori, der benyttes til at forklare den gængse opfattelse af den socialt 10

11 konstruerede manderolle, efterfulgt af en diskussion omkring hvordan samfundet gennem stigende tilbud om hjælp, støtte, rådgivning og vejledning eventuelt er ved at dekonstruere denne maskulinitets- opfattelse Problemformulering - I hvilken udstrækning kan man, med socialkonstruktivistiske teorier om maskuliniteter, undersøge og forklare de samfundsændringer der gør, at mænd i krise italesættes? Arbejdsspørgsmål - Har dette en relation til det stigende antal af efterspørgsler fra mænd om hjælp og rådgivning? - Er samfundet ved at dekonstruere den sociale konstruktion af maskuliniteter når der sker en stigning i efterspørgsler efter hjælp til mænd? Eller er mændene selv med til at rekonstruere maskuliniteter? 11

12 2. Metode For at kunne undersøge og besvare projektets problemformulering, er det nødvendigt først at kortlægge hvordan den gængse maskulinitets- opfattelse har været, og om den gennem tiden har udviklet sig. Dette er nødvendigt, for videre at kunne undersøge og forstå hvilke sociale konventioner der sammenkobles med dét at være og agere som en mand. De empiriske, teoretiske og videnskabsteoretiske overvejelser for projektets udformning vil blive beskrevet i dette følgende kapitel Præsentation af empiri Oprindeligt var projektet motiveret af etableringen af Re- Connect projektet ved URK, idet et rådgivnings- og mentortilbud alene til unge mænd skulle fungere som det primære analysegrundlag for en undersøgelse af maskulinitetsopfattelse i Danmark. Men eftersom projekt Re- Connect stadig er et meget nyt initiativ og på grund af det faktum at de kun har én enkelt bruger, er det vanskeligt at basere hele projektets empiri på URKs arbejde med mænd. På baggrund af dette trækkes der på den tidligere nævnte rapport som Mandecentret i København har udgivet i 2010: Mandekrisecentre i Danmark En undersøgelse af tilbud til mænd i krise. Rapporten omhandler en omfattende undersøgelse af de fem krisecentre i Danmark og beskæftiger sig med en stor del af projektets problemfelt. Denne rapport benyttes både til at understøtte projektets statistiske og faktuelle del, samt til at udgøre en stor del af det empiriske grundlag for analysen af maskulinitetsopfattelser i Danmark. Udover denne rapport blev der i maj 2011 stiftet en tænketank ved navn Tænketanken VM Viden om 12

13 mænd (herefter Tænketanken VM), der har udgivet en rapport med titlen 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling. Denne rapport vil ligeledes udgøre en del af projektets empiri, idet den bidrager med materiale til en analyse af maskulinitetsopfattelsen i dagens Danmark. Slutteligt trækkes der i projektet på en række nutidige artikler om mænd og maskuliniteter i Danmark. Disse artikler bidrager med en forståelse af italesættelsen af mænd og maskuliniteter i de danske medier, og er primært skrevet af journalister og forskere der har en relation til feltet. Artiklerne er primært hentet fra aviser som Information, Politiken, Videnskab.dk og KVINFO Videnskabsteoretisk tilgang Projektet udformes ud fra et socialkonstruktivistisk ståsted, idet den socialkonstruktivistiske anskuelse af køn ligger til grund for den anvendte teori. Derudover anvendes det socialkonstruktivistiske perspektiv mest hensigtsmæssigt i studiet om køn, kønsroller og maskuliniteter i en social og kulturel arena. For at kunne undersøge, diskutere og analysere køn i et samfunds- og udviklingsperspektiv, er det centralt at benytte dette videnskabsteoretiske ståsted, da dette åbner op for en anden anskuelse af køn end en fastlagt naturvidenskabelig tilgang. Socialkonstruktivismen giver adgang til at studere projektets genstandsfelt ud fra den anskuelse, at fænomener skabes i sociale relationer, og at disse fænomener derfor kan ses som sociale konstruktioner (Collin et al., 2003: 248). Eksempelvis bliver fænomenet køn tillagt nogle bestemte sociale betydninger, hvorfor man med socialkonstruktivismen kan argumentere for at kønsforskelle og kønsroller er samfundsbestemte. Dette synspunkt er således relevant 13

14 for indeværende projekt, idet projektets formål er at undersøge om og hvilke sociale konstruktioner af køn der har indflydelse på den maskuline kønsrolle som den anskues i dagens Danmark. For socialkonstruktivismen er det centralt også at medinddrage historiske perspektiver omkring et givent fænomen, for at kunne undersøge hvordan konstruktioner og dekonstruktioner af dette har vundet ind gennem tiden (Collin et al., 2003: 249). Disse sociale konstruktioner undersøges i indeværende projekt igennem italesættelser af forskellige betydninger, fortolkninger og forståelser af maskuliniteter Teoretisk tilgang og kønsperspektiv Projektets teoretiske grundlag vil, som tidligere nævnt, tage udgangspunkt i kønsteoretiske overvejelser om maskuliniteter og maskulinitetsteori. Sociolog og kønsforsker Michael Kimmel inddrages i projektet, idet hans syn på det maskuline køn kan bidrage med en central forståelse af, hvilke kulturelle og sociale koder der i en socialkonstruktivistisk forstand tilknyttes kønnene. Kimmel benyttes således som en overordnet introduktion til det i projektet benyttede kønsperspektiv, der vil blive gennemgået i dette afsnit. Ydermere inddrages den danske lektor i mandeforskning, Kenneth Reinicke og hans perspektiv på traditionelle maskulinitetsopfattelser. Til at gå i dybden med maskulinitetsteori benyttes sociolog og kønsforsker R.W. Connells teorier om maskuliniteter, samt kønsforsker Stephen Whiteheads syn på maskuliniteter i krise. I forbindelse med projektets videnskabsteoretiske ståsted, er det centralt at klargøre projektets perspektiv på køn, der stemmer overens med et socialkonstruktivistisk syn. Alt efter hvilket videnskabsteoretisk ståsted der tages, varierer synet på køn til at stemme overens med dette 14

15 ståsted. Hvis man antager et naturvidenskabeligt perspektiv, anses køn som værende biologisk funderet. Biologisk køn dækker således over de anatomiske og fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder. I indeværende projekt derimod, arbejdes ud fra et socialt kønsperspektiv. Dette indebærer således ikke den fysiske del af kønnet, men snarere de betydninger der tilknyttes kønnene i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Det sociale køn indebærer en langt større spændvidde end det biologiske, og det sociale køn bliver således relevant at benytte som udgangspunkt for studiet omkring maskulinitetsopfattelser. Det sociale kønsperspektiv giver adgang til at studere kønnenes varierende betydninger, både i relation til det modsatte køn, men også i en undersøgelse af de sociale og kulturelle betydningsforskelle mellem mænd og mænd. (Kimmel, 2000: 2-4). Maskuliniteter kan således undersøges og studeres ud fra en socialkonstruktivistisk tanke om at det maskuline køn kan være tilknyttet forskellige betydninger, alt efter hvilke sociale konstruktioner det skabes og italesættes indenfor. Således muliggør det sociale køn en dybdegående undersøgelse af hvilke maskulinitetsopfattelser der konstrueres i sociale og kulturelle relationer i det danske samfund. Denne gennemgang af metodiske overvejelser og det videnskabsteoretiske ståsted, muliggør en dybdegående introduktion til maskulinitetsteori. I det næste kapitel følger således en gennemgang af forskningsfeltet omkring maskuliniteter gennem tiden, samt traditionelle anskuelser af maskulinitet. Dette er nødvendigt for at opnå en forståelse for feltets historiske udvikling, der igen skal bidrage til en detaljeret forståelse for maskuliniteter som genstandsfelt i dag. 15

16 16

17 3. Maskulinitet I Danmark anses området omkring maskuliniteter som et forholdsvist ungt forskningsfelt. Når der tales om, diskuteres og forskes i køn og ligestilling, er kvindestudier og feminisme ofte det mest udbredte. Kvindeforskning har både været prominent i et teoretisk og politisk perspektiv, hvorimod studiet om mænd endnu ikke er ligeså forankret (Reinicke, 2002: 21-22). Dog er studiet om det maskuline køn også en del af debatten om ligestilling, idet man indenfor maskulinitetsstudier både beskæftiger sig med faderens rettigheder og pligter, vold i nære relationer, sport, arbejdsliv et cetera, og maskulinitetsstudier er således ved at vinde større og større fokus i forskermiljøer (Moustgaard, 2011). Dette følgende kapitel indeholder derfor en gennemgang af udviklingen af begrebet maskulinitet og dets forskningsfelt i Danmark samt en teoretisk introduktion til begrebet, bygget på overvejelser og anskuelser omkring maskuliniteter fra Reinicke, Kimmel, Connell og Whitehead Maskulinitetsforskning i Danmark Da kvindebevægelsen i 1970 erne kæmpede for at ligestille kvinders rettigheder med mændenes, etableredes et forskningsfelt der drejede sig om studiet om kvinder (Reinicke, 2002: 21). I takt med kvindebevægelsen og fokus på kønnenes ligestilling, blev temaet omkring det mandlige køn ligeledes sat på dagsordenen. I 1974 udkom bogen Mænd. Det svækkede køn og i 1975 bogen Den maskuline mystik. Disse bøger anses som nogle af Danmarks første mandebøger, der fremstillede mænds syn på samfundet, tilværelsen, seksualitet og den mandlige kønsrolle. Disse bøger banede vejen for en række andre 17

18 udgivelser om mænd i disse år, og emnet blev populært og spredte sig til Norge og Sverige. Dog var udgivelserne ikke forskningsbaserede, men snarere overvejelser og anskuelser af mænd om mænd. (Moustgaard, 2011). Dette fokus på mænd fortsatte ind i 1980 erne, hvor der til stadighed blev udgivet bøger og tilmed afholdt foredrag. Dog havde udgiverne og foredragsholderne forskellige tilgange til emnet, og der blev både fokuseret på seksualitet, samfund og faderrollen. Dette forskelligartede fokus på emnet omkring mænd spændte således ben for mandebevægelsen, der i midten af 80 erne gik i stå. (Moustgaard, 2011). I oktober 1993 afholdtes dog Danmarks første mandeforskningskonference på Roskilde Universitet, under titlen Hvorfor mandeforskning?. Konferencen var arrangeret af det dengang nyetablerede mandeforskningsnetværk ved navn Dansk netværk for mandeforskning, der, på trods af en overraskende stor interesse for landets første konference, lukkede ned igen i Lukningen af netværket skete som resultat af en uenighed om, hvordan man skulle anskue maskulinitetsforskning. Nogle ville holde maskulinitetsbevægelsen udelukkende til mænd for mænd om mænd, imens andre antog en mere feministisk og ligestillingsbaseret tilgang til emnet. Uenighederne førte derfor til et usikkert forskningsfelt, som således førte til lukningen af Netværk for mandeforskning. (Moustgaard, 2011). Trods stadige uenigheder og angreb fra kvindebevægelsen, udviklede mande- forskningen sig i mellemtiden videre, og i 1994 nedsattes Idégruppen for mænd der skulle formulere mænds rolle i kampen for ligestilling. Denne gruppe varede dog kun et år, idet formanden for gruppen, Hans Bonde, stoppede arbejdet på grund af sine gentagne 18

19 møder med misforståede opfattelser af manderollen som undertrykkeren. (Moustgaard, 2011). Herefter stod mandeforskningen stille, indtil regeringen i 1999 oprettede Videnscenter for Ligestilling, hvor blandt andre Kenneth Reinicke var ansat som projektleder. Dette skete på baggrund af en stigende tendens til fokus på mænd i samfundsdebatten, der nu i højere grad omhandlede et mere negativt syn på mænd, som eksempelvis vold og benyttelsen af prostitution. Forskningen om mænd og manderoller blev dog igen udfordret i 2001 da Videnscenter for Ligestilling blev lukket ned. (Moustgaard, 2011). Derfor gik Steen Baagøe Nielsen, der i sin tid var med til at afholde konferencen på RUC i 1993, sammen med Svend Åge Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, om at stifte Netværk for forskning om mænd og maskuliniteter (herefter NeMM) (Moustgaard, 2001) i april NeMM eksisterer stadig den dag i dag, og er en privat forening der har til formål at sætte fokus på området omkring maskulinitetsforskning. (www.nemm.dk). Udover NeMM nedsatte daværende klima- og energiminister Lykke Friis et mandepanel, der skulle diskutere mænd og maskulinitet, og sætte emnet på dagsordenen. Dette panel blev dog kritiseret for kun at involvere mænd, således at der endnu engang udelukkende var fokus på mænd der talte om mænd, og endvidere for, at disse mænd ikke beskæftigede sig med forskning på området. Denne kritik fik Marie Beck Valentin og Svend Åge Madsen til at starte den tidligere nævnte Tænketanken for Viden om Mænd (Tænketanken VM) i maj 2011, hvor flere danske maskulinitetsforskere i dag er medlemmer. (Moustgaard, 2011), (Beck, 2012). Således det slås fast, at der i dag er etableret forskellige forsknings- arenaer på feltet omkring maskulinitet, som blandt andre NeMM og 19

20 Tænketanken VM, men at der til stadighed ikke findes et ensartet forskningsmiljø i Danmark. De der studerer maskulinitet, studerer alle noget forskelligt omkring mænd, det være sig voldelige mænd, sårbare mænd, fædre på barsel eller noget helt fjerde. (Moustgaard, 2011). Dog har denne udvikling, som har båret præg af forskellige tilgange til studiet om mænd, synliggjort at maskulinitetsforskningen ikke handler om at studere mænd som en homogen gruppe. Efter at have set på den vanskelige og udfordrede udvikling af maskulinitetsforskning som felt i Danmark, bliver det klart at de mange forskellige udgangspunkter for at studere emnet spænder ben for etableringen af et egentligt og konkret bestemt forskningsfelt. Med disse overvejelser er det væsentligt at forklare, at indeværende projekt primært fokuserer på forskellige italesættelser af maskulinitet i det inddragne empiriske materiale, med et specifikt fokus på den del af feltet der drejer sig om mænd og maskuliniteter i krise. For at kunne undersøge og forklare betydningen af de samfundsændringer for mænd og italesættelsen af mænd i krise, er det således nødvendigt at se på den eksisterende maskulinitetsforskning på området. Her følger en introduktion til projektets benyttelse af maskulinitet som begreb, italesættelser af traditionelle maskuliniteter samt en gennemgang af relevante maskulinitetsteorier Hvad er maskulinitet? Maskulinitet benyttes i indeværende projekt til at dække over de sociale og kulturelle konstruktioner der kommer til udtryk og samtidig udgør det der betydningstilknyttes og forbindes med at være mand. Dette lyder i sig selv meget enkelt, men ud fra en socialkonstruktivistisk 20

21 tilgang er der en række forbehold man må tage sig, før man kan behandle emnet maskulinitet. Det centrale ved maskulinitetsforskning er, at den ikke handler om at studere mænd som en homogen gruppe. Dette er videnskabsteoretisk uforsvarligt, idet alle mænd (og mennesker) er forskellige (Reinicke, 2002: 20). Det maskuline køn kan anses som en social kategori på lige fod med andre kategorier som eksempelvis etnicitet, nationalitet, alder, social klasse, religion og seksualitet. Derfor er det centralt at understrege at maskulinitet som forskningsfelt omhandler de sociale konstruktioner af det mandlige køn, og hvilke betydninger der tillægges det at være mand gennem studiet af forskellene mellem mænd og mænd. (Kimmel, 2000: 5-9). Yderligere kan man ikke tale om maskuliniteter som en endegyldig enhed, idet maskuliniteter konstrueres og anskues forskelligt ud fra de en krydsning mellem andre sociale kategorier og kulturer. Dette betyder således, at maskuliniteter ikke kan studeres i ental, med mindre man definerer andre sociale parametre. (Kimmel, 2000: 10-11) Traditionel maskulinitet For at kunne undersøge de udviklinger der medfører ændringer i maskulinitetsopfattelser i Danmark, bliver det nødvendigt kort at beskrive hvilke betydningstilknytninger og konstruktioner der tillægges tanken om traditionelle maskuliniteter. Reinicke skriver: [...] noget af det mest fundamentale ved den traditionelle maskulinitet har været kravet om at skulle forsørge og beskytte. (Reinicke, 2002: 18). Således har tidligere konstruktioner af at være maskulin indebåret en forventning til mænd om, at skulle være stærke, beskyttende og dem der tjente penge til at forsørge familien. Reinicke nævner også et 21

22 element af konkurrence og trangen til at dominere, fremfor at blive domineret. (Reinicke, 2002: 18-19). I en undersøgelse fra de nordiske lande beskrev en række mænd sig selv som værende beslutningstagere, afstandtagende fra husligt arbejde og autonome (Magnusson et al, 2012: , 176). Forsørgerrollen nævnes også af Marie Valentin Beck, medstifter af Tænketanken VM, der i den tidligere nævnte artikel (jf Problemfelt) forklarer, hvordan typiske mandefag er blevet ramt af den økonomiske krise, og har udfordret den moderne mands traditionelle forsørgerrolle. (Beck, 2012). I en amerikansk artikel omhandlende mænds helbred, beskrives en traditionel maskulinitetsopfattelse med ord som selvstændig, kompetent, stærk og succesfuld. Yderligere beskrives en traditionel mand som værende i kontrol over sine følelser. Mænd søger accept fra andre mænd i form af at konkurrere, løbe risici og opnå status i mandegruppen. En traditionel mandlig adfærd adskiller sig også i høj grad fra den kvindelige og feminine adfærd, og er meget dominerende og stolt, også på arbejdspladsen. (Garfield et al., 2008: ). Således kan man anskue traditionel maskulinitet som værende konstruktionen af den patriarkalske mand som familiens overhoved, den dominerende og stærke. Disse konstruktioner af traditionel maskulinitet vil jeg vende tilbage til i analysen af, hvordan konstruktioner af maskulinitet kan se ud i dag Usynligheden af det maskuline køn Michael Kimmel påpeger en væsentlig udfordring på området omkring maskulinitetsforskning, nemlig at det mandlige køn ofte er usynligt. Med dette skal ikke forstås at mænd er usynlige, men i stedet at mænd anses for at være det objektive udgangspunkt, som andre genstandsfelter defineres ud fra. (Kimmel, 2000: 5-9). Kimmel opstiller eksemplet 22

23 kvindestudier; overskriften her er et tydeligt eksempel på et emne der omhandler kvinder. Med dette pointerer han, at emner eller fag der ikke har kvinde eller feminisme indlejret i titlen, umiddelbart handler om mænd. Man kan sagtens studere mænd, men så gøres dette typisk ud fra mænd i en specifik kontekst, som eksempelvis politikere, musikere eller sportsudøvere. Hvis man skulle studere kvinder indenfor disse emner, ville kønnet nævnes i titlen på emnet, som eksempelvis kvindelige politikere. (Kimmel, 2000: 5-9). Yderligere eksemplificerer Kimmel denne usynlighedstendens ved at gengive en samtale han har haft med en kvinde med fænotypisk lys hudfarve og en kvinde med fænotypisk mørk hudfarve. I samtalen havde den lyse kvinde forklaret, at hun så en kvinde i spejlet når hun kiggede på sig selv. Den mørke kvinde havde sagt at hun så en sort kvinde, og Kimmel havde derpå forklaret at han så et menneske når han kiggede sig i spejlet. (Kimmel, 2000: 6-7). Kimmels eksempler på det maskuline køn som det usynlige tydeliggør således den opfattelse af, at køn kun italesættes når det handler om kvinder, ligesom han eksemplificerer at race kun italesættes når det handler om andre end den lyshudede race. Der ligger implicit et magtforhold i disse perspektiver, hvori det usynlige, det som er udgangspunktet, bliver normen, og det normafvigende bliver genstand for undersøgelser. (Kimmel, 2000: 7) Connells relationelle maskulinitetsstruktur Sociolog R.W. Connell beskriver i sin bog Masculinities, hvordan det kan være vanskeligt at studere maskuliniteter som værende ét bestemt genstandsfelt, idet man, som tidligere nævnt, ikke kan anskue maskulinitet som en social praksis uden yderligere at medtænke andre sociale parametre, som eksempelvis alder, etnicitet, nationalitet et 23

24 cetera. Derfor opstiller Connell en analysestruktur, hvori maskuliniteter kan placeres. Dermed tilbydes en ramme for at undersøge maskuliniteter i et større kulturelt perspektiv, og ikke alene som værende det der kan sættes i modsætning til femininitet. (Connell, 1995: 67-68). Førend Connells analysestruktur bliver gennemgået, følger en introduktion til hendes tanker om maskulinitet som en udefinerbar størrelse. Der er mange forskelige anskuelser af hvordan maskulinitet defineres, og Connell understreger væsentligheden af at afklare den egentlige videnskabelige anskuelse af maskuliniteter for at skabe bevidsthed om den kulturelle italesættelse af køn, der ofte ligger indlejret i den kultur, som forskersubjektet taler og handler ud fra. Connell selv anser ikke maskulinitet som en håndgribelig størrelse, som noget normativt eller som noget naturligt fastlagt, men i stedet som nogle relationelle praksisser mellem køn, der har indflydelse på kropsfølelse, personlighed og kultur. (Connell, 1995: 68-71). Maskuliniteter er således et meget mere abstrakt end håndgribeligt begreb, der skal studeres som relationer i relationer til andre sociale og kulturelle parametre. I sin bog eksemplificerer Connell denne forståelse af maskulinitet, idet hun skriver at en mand med fænotypisk lys hudfarve og hans maskulinitet er konstrueret ud fra modsætningen af en kvinde med fænotypisk lys hudfarve, men også ud fra modsætningen af en mand med fænotypisk mørk hudfarve. (Connell, 1995: 75). Denne eksemplificering gør det klart hvorledes maskuliniteter skal anskues i flere forskellige sammenhænge, i dette tilfælde både køn, etnicitet og hudfarve for at kunne betegne hvad maskuliniteten konstrueres ud fra. Det vil sige, at maskulinitetskonstruktioner formes forskelligt ud fra negationen der modsætter dem. (Connell, 1995: 75). Dog er det stadig 24

25 centralt ikke at fastlåse maskuliniteter i én eller flere underkategorier. For at vende tilbage til eksemplet om den lyshudede mands maskulinitet, understreger Connell at man ikke kan anskue den lyshudede mands maskulinitet eller den mørkhudede mands maskulinitet som fastlåste enheder med fastlagte egenskaber. Det er igen nødvendigt at studere disse maskuliniteter i relation til hinanden, og internt. (Connell, 1995: 76). Til dette opstiller Connell den tidligere nævnte analysestruktur. Connell opstiller fire former for maskuliniteter, der ikke skal fungere som en betegnelse af typer af mænd, men snarere skal forklare de interne relationer imellem mænd og i kønsrelationer i det hele taget. (Connell, 1995: 76) Den hegemoniske maskulinitet Hegemoni er et begreb først formuleret af den italienske filosof Antonio Gramsci ( ), der benyttede begrebet i sin analyse af klasseforskelle. Hegemoni indebærer en midlertidig autoritativ position, hvor en bestemt gruppe eller et bestemt syn er ophøjet som det ledende og sandheden. (Connell, 1995: 77). Den hegemoniske position er dog kun midlertidig, og derfor hele tiden konkurrenceudsat. Således kan man forstå den hegemoniske maskulinitet ( hegemonic masculinity ) som den maskulinitet der er ophøjet til den gældende og mest socialt anerkendte form for maskulinitet. Connell definerer den hegemoniske maskulinitet som værende patriarkalsk, hvilket derfor legitimerer at mænd er dominerende og kvinder er underordnede dem. (Connell, 1995: 77). Med et tilbageblik på afsnittet om den traditionelle maskulinitet (jf Traditionel maskulinitet), og det faktum, at Connells 25

26 bog er fra 1995, er det væsentligt at have in mente at fænomenet hegemoni indebærer et tidsligt perspektiv, der muliggør at denne hegemoniske maskulinitet som Connell definerer kan være blevet udfordret af andre, mere nutidige maskuliniteter (dette vil jeg vende tilbage til i analysen). Alligevel er Connells begreb om den hegemoniske maskulinitet anvendelig, idet definitionen af hegemoniet som den patriarkalske maskulinitet kun skal anses som en eksemplificering. Den hegemoniske maskulinitet er således ikke fastlåst, og begrebet kan anvendes i en analyse af hvilke socialt anerkendte træk der udgør den gældende opfattelse af maskulinitet i dag. (Connell, 1995: 77-78) Den underordnede maskulinitet Connells anden maskulinitetsform sættes i perspektiv til den hegemoniske maskulinitet, idet den hegemoniske maskulinitet dominerer over en underlagt, underordnet maskulinitet ( subordination ). Connell beskriver denne form for maskulinitet ud fra en eksemplificering af heteroseksuelle mænds dominans over homoseksuelle mænd. Den heteroseksuelle mand dominerer og undertrykker den homoseksuelle mand, ved at eksludere den sidstnævnte, og fratage denne specifikke rettigheder. Homoseksuelle mænd kan således, i dette tilfælde, anses for at udgøre en underordnet maskulinitet. Såfremt en mand hverken socialt eller kulturelt kan legitimeres som en del af den hegemonisk accepterede maskulinitet, ekskluderes denne, og bliver således betegnet som en del af den underordnede maskulinitet. (Connell, 1995: 78-79). Det er væsentligt at forstå, at Connells forskellige maskuliniteter i strukturen ikke udgør specifikke grupperinger af mænd, men forskellige maskuliniteter, der 26

27 kan undersøges relation til hinanden, eksempelvis som værende over- og underordnede hinanden Den medvirkende maskulinitet Den medvirkende maskulinitet ( complicity ) beskriver hvordan det ikke nødvendigvis er alle eller de fleste mænd der udgør den hegemoniske maskulinitet, selvom hegemoniet dækker over noget dominerende. I stedet er der mange der er medløbere, som ikke udfordrer den hegemoniske maskulinitet, men som nyder godt af hvordan den hegemoniske maskulinitet er defineret. Hvis vi vender tilbage til eksemplet om den hegemoniske maskulinitet som værende patriarkalsk og at mænd har en dominerende magt over kvinder, så eksemplificerer Connell den medvirkende maskulinitet som værende mænd der måske udøver en dominerende og magtfuld rolle på deres respektive arbejdsplads, og dermed legitimerer den hegemoniske maskulinitet. Dog udøver den samme mand, i en anden social praksis, måske i hjemmet, en anden funktion, hvor han er mindre dominerende og mere ligesindet med sin familie. Der er således en grund til at nogle mænd udelukkende er medvirkende, netop fordi disse mænd indgår i andre sociale sammenhænge, og udfører andre sociale relationer, der også bør medtænkes. De mænd der kan karakteriseres som en del af den medvirkende maskulinitet er således ikke med til at personificere den hegemoniske maskulinitet, men tager brug nogle af de egenskaber som den hegemoniske maskulinitet legitimerer. (Connell, 1995: 79-80) Den marginaliserede maskulinitet Den marginaliserede maskulinitet ( marginalization ) skal, ligesom den medvirkende maskulinitet, betragtes i samspillet med andre sociale 27

28 praksisser. Den marginaliserede maskulinitet er således relativ til den dominerende hegemoniske maskulinitet, men kan også være en del af den underordnede maskulinitet. Connell forklarer denne maskulinitetsform ud fra et eksempel om en sportsstjerne med fænotypisk mørk hudfarve, der gennem sin karriere som fysisk stærk og udholdende, er med til at afspejle den hegemoniske maskulinitets- opfattelse, der antages at indbefatte en lyshudet og stærk mand. Således forhindrer denne mands hudfarve ham i udelukkende at repræsentere den hegemoniske maskulinitet, hvorfor manden således hører under den marginaliserede maskulinitet. (Connell, 1995: 80-81). Således fremlægger Connell denne analysestruktur der kan benyttes til at studere maskuliniteter i relation til hinanden og det omkringliggende samfund. Disse maskulinitetsformer muliggør netop denne indbyrdes analyse af maskuliniteter, fremfor udelukkende at definere maskulinitet ud fra negationen, femininitet. Det skal understreges at disse maskuliniteter ikke repræsenterer specifikke personligheder eller karaktertyper hos mænd, selvom der i gennemgangen af de forskellige maskulinitetsformer forekommer flere eksempler. Derimod skal disse former anskues som en del af en struktur af sociale praksisser der er blevet skabt i forskellige situationer. (Connell, 1995: 76-81) Maskuliniteter i krise? I sin bog, Men and Masculinities Key Themes and New Directions, inkluderer kønsforskeren Stephen Whitehead sine tanker omkring maskuliniteter i krise. Ligesom Kimmel, Reinicke og Connell, bygger Whiteheads maskulinitetsanskuelse på en antagelse af, at maskuliniteter ikke kan studeres og undersøges uden at medtænke 28

29 andre sociale variabler. Whitehead adskiller sig dog fra disse andre teoretikere, idet han mener, at maskuliniteter bliver opretholdt af en kønsdikotomisk dualisme i samfundet, og at man derfor udelukkende kan forstå og tale om begrebet maskuliniteter såfremt der ligeledes er tale om og udtryk for femininiteter. (Whitehead, 2002: 33-34). I Whiteheads undersøgelse omkring hvorvidt maskuliniteter er i krise, fremhæver han forskellige eksemplificeringer af italesættelsen af dette. Dermed understreger han, at de alle giver udtryk for, at sociale og kulturelle opfattelser af hvad der er maskulint, er ved at undergå en samfundsændring, der indebærer at mænd i stigende grad bliver tillagt betydninger af at være svage og undertrykte. Dermed fremhæver han denne samfundsudvikling ved at lægge vægt på en øget italesættelse af maskuliniteter i krise. (Whitehead, 2002: 48-51). Whitehead afviser imidlertid denne tendens som værende usandsynlig, idet der i for høj grad fokuseres på selve italesættelsen af krise, på områder som blandt andre kriminalitet, uddannelse, reproduktion og sundhed. Disse samfundsområder fremhæver han som værende fokusområder for en tiltagende opfattelse af, at maskulinitetsopfattelsen ændres til at indbefatte karakteristika som svaghed. (Whitehead, 2002: 51-54). Således kritiserer Whitehead denne udvikling, idet han påpeger at mænd og maskulinitet bliver italesat og opfattet som en homogen gruppe. Der bliver ikke taget højde for andre sociale parametre, hvilket medfører en tendens til opfattelsen af, at alle mænd er i krise. Endnu et kritikpunkt fremhæves, idet han understreger at der ikke tages højde for de historiske perspektiver på maskulinitet. Man skaber således en paradoksal maskulinitetsopfattelse ved både at italesætte mænd som værende i krise og på vej til at blive domineret af en herskende kvindebevægelse, samtidig med at have forventninger til at mænd skal 29

30 leve op til en traditionel maskulinitet (jf Traditionel maskulinitet). Dette vanskeliggør en entydig maskulinitetsopfattelse, idet der både er tale om en dominerende mand og en mand i krise. (Whitehead, 2002: 54-55). Whitehead mener således, at der skal tages højde for, at maskulinitet ikke dækker over en homogen gruppe mænd. Han pointerer, at der er nogle mænd der har svært ved at leve op til nogle af samfundsændringer, som han anerkender; eksempelvis kvinders stigende indflydelse på arbejdsmarkedet og dermed deres stigende selvstændighed. Det kan være svært for nogle mænd at forlige sig med i forhold til deres egen mangel på magt og muligheder. Men Whitehead understreger, at det ikke er et nyt fænomen for mænd at føle sig truede, og at man skal huske på væsentligheden i at studere maskulinitet ved at sætte fænomenet i et historisk perspektiv såvel som et nutidigt perspektiv (Whitehead, 2002: 56-57). Slutteligt er Whiteheads pointe således den, at mænd og maskuliniteter ikke nødvendigvis er i krise, alene fordi de italesættes som værende udsat for en samfundsændring hvor kvinder har mere dominans og mænd kan betegnes som svage eller bløde. I stedet skal man undersøge maskuliniteter ud fra et historisk perspektiv og de ændringer maskuliniteter tidligere har undergået. Derudover skal maskuliniteter undersøges i forhold til andre sociale parametre og til sidst skal den sociale og kulturelle kontekst, hvori maskuliniteter bliver italesat, vurderes. (Whitehead, 2002: 58-59). Efter en historisk gennemgang af det danske forskningsfelt på området, samt forskellige anskuelser af maskulinitet, både i et traditionelt, 30

31 relationelt og kritisk øjemed, bliver det nu væsentligt at undersøge hvordan maskuliniteter italesættes og betydningstillægges i projektets empiriske materiale. I det følgende kapitel vil jeg derfor give et billede af de maskulinitetsopfattelser der kommer til udtryk i nutidens Danmark. 31

32 4. Maskuliniteter i Danmark For at kunne besvare projektets problemformulering, er det nødvendigt at forsøge at skabe et billede af, hvilke opfattelser af mænd og maskulinitet der konstrueres og italesættes i dag. Gennem en række artikler fra de seneste par år, samt to større offentlige rapporter omkring maskulinitet, bliver det muligt at analysere hvilke konstruktioner af maskulinitet der italesættes i det offentlige rum, hvilket i sidste ende kan bidrage til en forståelse for de ændringer og eventuelle udfordringer som maskuliniteter står overfor. Projektets analyse vil blive foretaget på baggrund af de før gennemgåede teoretiske overvejelser omkring maskuliniteter, idet artiklerne og rapporterne belyses med Kimmels overvejelser omkring den usynlige maskulinitet, Connells maskulinitetsstruktur og i en komparativ analyse af de tendenser der blev gennemgået i afsnittet om den traditionelle maskulinitet. Her følger således først en præsentation af de italesættelser af maskuliniteter, der forefindes i projektets empiri Mænd på den politiske dagsorden De seneste år har man i Danmark oplevet en stigende tendens til diskussionen omkring mænd, i forbindelse med ligestilling. Ligestilling er ikke længere udelukkende associeret til kvinder og feminisme. I henholdsvis år 2010 og 2011 blev rapporterne Mandekrisecentre i Danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise og 30 Forslag en politik for drenge og mænds ligestilling udgivet. Alene titlerne indikerer en tendens til italesættelsen af mænd og maskulinitet 32

33 med andre overbevisninger og holdninger, end man gjorde med den traditionelle maskulinitet (jf Traditionel maskulinitet). Mandecentrets rapport om tilbud til mænd i krise i Danmark har til formål at sætte fokus på det arbejde der udføres med de mænd, der har brug for hjælp. Selvom der i rapporten beskrives hvordan mænd udgør størstedelen af de socialt marginaliserede i Danmark, er det ikke udelukkende disse mænd der kan have brug for Mandecentrets hjælp. Rapporten understreger, at det også er mænd på et højere socialt plan, der kan have brug for at benytte centrets rådgivningstilbud. Rapporten har til formål at skabe et politisk fokus på den moderne mands profil og på ligestillingen af rettigheder til mænd og kvinder, der eftersigende mangler et tiltag til mændenes fordel (Andersen et al., 2010: 5-8). Det fokus på maskulinitet, der fremhæves i rapporten, ses ud fra det arbejde der udføres med mænd mandekrisecentrene i Danmark. Det er således ikke en generaliserende maskulinitetsopfattelse der fremhæves ved brug af denne rapport, men snarere en optegnelse af den maskulinitetsopfattelse der kommer til udtryk i det specifikke arbejde med mænd i krise. (Andersen et al, 2010). Hovedparten af de mænd der henvender sig til krisecentrene beskrives som mænd, der har brug for hjælp til at få et overblik, emotionel støtte og strukturel hjælp til at rejse sig igen efter et samlivsbrud. Mændene ønsker altså hjælp til at håndtere den følelsesmæssige del af krisen og kun i mindre omfang de praktiske forhold. (Andersen et al., 2010: 53). Det er således i langt højere grad den emotionelle, følelsesmæssige problematik som er vanskelig for mændene at håndtere selv. Dog fremhæves krisecentrenes arbejdsmetoder som henvendt til mænds praktiske og konkrete sans. Mændene kan således lære at styre deres 33

34 følelsesliv gennem handlings- og løsningsorienterede opgaver, hvilket hjælper dem til at skabe et overblik. (Andersen et al., 2010: 49-58). De mænd, der er brugere af de tilgængelige rådgivningstilbud, karakteriseres også som mænd, der har overladt det sociale familienetværk til kvinden. Efter et samlivsbrud har mændene således ikke længere andre netværk end arbejdslivet, der ofte er præget af stærk konkurrence og status, hvilket gør det vanskeligt for mændene at vise følelser og svaghed, idet der ikke længere er nogen at det med. (Andersen et al., 2010: 62). En anden væsentlig beskrivelse af de mandlige brugere af danske krisecentre, bygger på mænds utilbøjelighed til at opsøge eller tage imod hjælp fra sundhedsvæsnet. Manden som køn har sværere ved at bede om hjælp til håndteringen af psykiske og personlige problemer, og reagerer typisk først senere end kvinder på disse problemer. Eksempelvis nævnes depressioner i rapporten; hvor kvinder har lettere ved at tale om en depression, reagerer mænd først senere hvor depressionen har fået lov til at udvikle sig. Mænds adfærd i en depressiv tilstand er derfor oftere udadreagerende, en adfærd som hos sundhedsvæsnet anses for værende uacceptabel, og ikke forbundet med depressioner. (Andersen et al., 2010: 71-73). I rapporten tilkendegives et billede af en maskulinitetsopfattelse der bygger på mænds tilbøjelighed til at reagere på smerte og psykiske problemer ved at handle, i stedet for at anerkende deres følelser: Inden for den normale maskulinitets rammer er der ikke megen plads til at være ked af det, eller at mærke efter tilstande hos sig selv. Reaktioner over for det modsætningsfyldte eller over for smertelige forhold, viser sig derfor oftere i handlinger, hvor formålet 34

35 er så hurtigt som muligt at komme over tvivl og smerte. (Andersen et al., 2010: 73). Ovenstående citat bidrager til en forståelse af et syn på maskuliniteter i krise og de handlingsmønstre som typisk tilknyttes mænd i en krisesituation. I forbindelse med relationer til andre mennesker, uddybes yderligere tendenser omkring mænd og deres reaktioner og adfærd. I situationer hvor følelsesmæssige problemer fylder, er det lettere for mænd at skubbe tankerne og følelserne til side og skabe en distance til andre mennesker. I rapporten fremhæves det, hvordan mænd som køn adskiller sig fra kvinder, idet manden har en optimistisk forestilling om, at problemet går over ad sig selv, og at han derfor ikke vil dvæle i følelser og udforske dem. Adfærden og dette tankemønster forklares ved, at mænd ikke vil være svage og omgivet af kaos, men snarere frie, autonome og i kontrol. Noget af den samtaleterapi der beskrives som en metode for Mandecentrets rådgivning, er derfor fokuseret omkring et forløb hvor manden er i kontrol og arbejder selvstændigt mod opnåelsen af en række mål der handler om at gøre fremskridt, i stedet for at dvæle ved problemerne. (Andersen et al., 2010: 73-81). Mark Hinchley, der er socialfaglig ansvarlig på Mandecentret udtaler sig i rapporten om strukturen for behandlingen af de mandlige brugere: Sprogligt forsøger vi på mandecentret at kommunikere i øjenhøjde med mændene i forenklede og usentimentale budskaber, der har respekt for mændenes mentale situation. Vi søger at give udtryk for en solidaritet med brugerne og bevidst at undgå den omklamrende og bløde talen ned jargon, som er så udbredt i det socialpædagogiske miljø, hvilket mange mænd reagerer allergisk overfor. Vi opfordrer ikke mænd til at dvæle i deres følelser, fordi det 35

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011

Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 Familie på mange måde opsamling fra Temadag. FIU-ligstilling 2011 I arbejdslivet antager vi ofte en enshed vi antager implicit, at alle har de samme behov, arbejder ens og skal behandles på samme måde.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Mandens anerkendelse Projektvejleder: Lars Pedersen Gruppenr.: 12 Studerende (fulde navn og studienr.):

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv

KØN PÅ ARBEJDE. En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv KØN PÅ ARBEJDE En kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv af Lotte Bloksgaard & Stine Brock Faber Aalborg Universitetsforlag 2004 KØN PÅ ARBEJDE En

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Etnisk konsulentteam er forankret i, og er et bydækkende tilbud til ansatte i Københavns kommunes socialforvaltning. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. 96114_maend_4k.indd 1 23-10-2013 11:36:11

Mænd. Køn under forvandling. 96114_maend_4k.indd 1 23-10-2013 11:36:11 Mænd Køn under forvandling 96114_maend_4k.indd 1 23-10-2013 11:36:11 unı vers 96114_maend_4k.indd 2 23-10-2013 11:36:11 Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke 96114_maend_4k.indd 3 23-10-2013 11:36:11

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV

FÆDRE PÅ BARSELSORLOV FÆDRE PÅ BARSELSORLOV Anne Kyed Vejbæk, Christian Thorup, Tobias Prentow, Ida Leucena Lund og Kirstine Bygballe Mikkelsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium Roskilde Universitet, 3. semester 2011

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere