Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug"

Transkript

1 Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING LIDT OM SLÆGTSFORSKNING ARKIVERNE Arkiverne Tilgængelighedsfrister 7 2 KILDER KIRKEBØGER Borgerlig vielse Kirkebøgerne fik fortrykte skemaer Tilgængelighed FOLKETÆLLINGER Den administrative grundenhed Tilgængelighed SKIFTER Tabel over skiftejurisdiktionerne FREMGANGSMÅDE VED BRUGEN AF SKIFTEPROTOKOLLER HVILKE KILDER HENVISER SKIFTERNE TIL? HVILKE TYPER SKIFTER ER BEHANDLET HVOR? Skifter på Internettet LÆGDSRULLER Hvornår var de forskellige årgange i lægdsrullen? Optagelse og sletning for overgangsperiodens årgange HVOR SØGER MAN EFTER HAM I LÆGDSRULLEN? ANGIVELSE AF FLYTNINGER SØRULLERNE HER SES KIRKEBØGER, FOLKETÆLLINGER, SKIFTER OG LÆGDSRULLER Hvor ses kirkebøger og folketællinger? Hvor ses skifterne? Hvor ses lægds- og søruller? 23 3 KOM GODT I GANG ANETAVLEN ARBEJDET MED KIRKEBØGER OG FOLKETÆLLINGER Eksempel 1: Olga Charlotte Olsen Københavns Politis Dødeblade Krabsens Stednavnedatabase Eksempel 2: Udgangspunkt næsten uden oplysninger Find dødsdato og sted Navneskikken Eksempel 3: Opkald hos Sadelmagermester Hendrich L. Klughs børn Eksempel 4: Opkald hos proprietær Anders Aarups børn Hovedreglerne for opkald Efternavne slægtsnavne - tilnavne Stavemåden navnets form Navneforandring Opbyg familier Hvad henviser kirkebøger og folketællinger til? LAV EN TIDSOVERSIGT 37 4 GODE SITES PÅ INTERNETTET ARKIVALIERONLINE TILMELD DIG SOM BRUGER KIRKEBØGER FOLKETÆLLINGER BLADEPROGRAMMET Vejledning i installation af JAVA software Spiseseddel for at ændre en forkert fil-tilknytning DANSK DEMOGRAFISK DATABASE Dansk Data Arkiv Generelt om databaserne og brugen af dem 42 2

3 4.6.3 Folketællingerne: Udvandrerdatabasen: Indvandrerarkivet: Dannebrogsmænd: Skiftedatabasen på DDD Liste over Film Liste over skifteretter: FAMILYSEARCH Ordforklaringer Mulighederne Search søg efter familiemedlemmer Søgning på et efternavn IGI og VRI Finde forældre Søgning ved hjælp af Batchnummer Finde børn Family History Library Catalog Place Search Find den rigtige skifteret - Hjælp hos Familysearch Author Search DANSK ARKIVALIE INFORMATIONS SYSTEM Søgefelterne Eksempel Reservationssiden Hvilket arkiv skal man vælge? Fem enheder ad gangen.? 61 5 INTERNETADRESSER 61 6 GOTISK SKRIFT EKSEMPLER PÅ GOTISKE SKRIFTER Det kalligraferede alfabet omkring Det gotiske, håndskrevne alfabet omk Eksempel på forskrift fra 1700-tallet Eksempel på gotisk fraktur NAVNESKIKKEN NAVNEOPKALD TILNAVNE (EFTERNAVNE) 73 8 BORGERSKABSPROTOKOLLER 75 9 FÆSTEPROTOKOLLERNE FÆSTETS KARAKTER EJENDOMSHISTORIE BETEGNELSER FOR JORDBRUGERE M.V TABEL OVER EJENDOMSHISTORISKE KILDER TABEL OVER EJENDOMSHISTORISKE KILDER TINGLYSNING UÆGTE BØRN DEFINITIONER UDVIKLING PÅ OMRÅDET UNDERSØGELSESEMNER VIELSE OG SKILSMISSE DEFINITIONER SKILSMISSER SØGES PÅ FØLGENDE MÅDE FORSKELLIG ADMINISTRATIV INDDELING GEJSTLIG INDDELING 1536FF VERDSLIG ADMINISTRATION

4 14.3 VERDSLIG ADMINISTRATION VERDSLIG ADMINISTRATION 2006FF UDSKRIVNINGSVÆSENET DOMSTOLENE RETSBETJENTARKIVERNE HVAD ER RETSBETJENTE? INDHOLD AFLEVERING OG BESTILLING ØVRIGHEDERNES BEVILLINGER DEFINITIONER UDVIKLING PÅ OMRÅDET TYPER AF BEVILLINGER, SOM AMTMÆND M.V. GAV I KONGENS NAVN SÅLEDES BENYTTES ØVRIGHEDERNES BEVILLINGER KANCELLIETS TESTAMENTPROTOKOLLER LITTERATURHENVISNINGER FAMILIERETSLIGE BEVILLINGER UDVIKLING OG INDHOLD REGNSKABERNES ORDNING EMBEDSLÆGEARKIVER TILBLIVELSE OG AFLEVERING INDHOLD BENYTTELSE SKOLER M.V DEFINITIONER UDVIKLING PÅ OMRÅDET VÆSENTLIGSTE KILDEGRUPPER ARKIVER KILDEHENVISNINGER LISTER OVER SØN- OG HELLIGDAGE M.V Helligdagene UGEDAGENE OVERSIGT OVER ARKIVFONDE OG ARKIVALIER 97 4

5 1 Indledning Dette er kompendiet til brug for holdene i EDB og slægtsforskning ved Nørgaards Højskole. Da det gælder for højskoler ligesom for det danske retsvæsen, at det er det talt ord, der er gældende, er dette et kortfattet kompendium, som søger at fastholde de vigtigste oplysninger, som du kan få brug for at tjekke, efterhånden som du arbejder med slægtsforskningen. Forkortelser: AO DAISY DDD FKT FS KB LAK LAO LAV LAA, LAÅ RA SA Arkivalier Online (www.arkivalieronline.dk) Dansk Arkivalie Informations System (www.daisy.sa.dk) Dansk Demografisk Database (www.ddd.dda.dk) Folketællinger FamilySearch (www.familysearch.org) Kirkebog / kirkebøger Landsarkivet i Kbh. Landsarkivet i Odense Landsarkivet i Viborg Landsarkivet i Aabenraa Rigsarkivet i Kbh. Statens Arkiver (www.sa.dk) På min hjemmeside findes forskellige noter og tillæg, som kan være til hjælp: se under links og under materiale til mine aftenskolekurser, samt tillæg til mit almindelige notesæt. God fornøjelse! Ulrich Alster Klug 1.1 Lidt om slægtsforskning Slægtsforskning går grundlæggende ud på at finde frem til en given persons slægtninge, evt. også familie. Familie behøver ikke være ens blodsbeslægtede slægtninge, ens papbarnebarn er ikke en slægtning, men et familiemedlem. På latin kaldes slægtsforskning med et græsk låneord for genealogi, nemlig læren om det nedarvede, jævnfør ordene gener og logos. Men et er at vide, hvem man er i slægt med, altså at have navne og datoer og steder. Det er straks endnu mere spændende også at vide noget om hver enkelt persons liv, hans levevilkår, valg i livet, hans muligheder, og den tid han levede i. Så kombinerer vi i praksis personalæhistorie med slægtsforskning. Dette kan man kalde slægthistorie. Vi skal på kurset se både på kilder, som kan give os oplysninger, og de arkiver, kilderne findes på. Vi skal se på, hvordan man bruger et arkiv og nogle af de muligheder, der findes på internettet. Og endelig skal vi se på, hvordan man kan systematisere de fundne oplysninger. Først skal vi lige se på arkiverne og på de mest anvendte kilder, og derefter går vi til anetavlen, som du kan bruge til at få lidt styr på de oplysninger, du allerede har. 1.2 Arkiverne I Danmark opbevares de kilder, der findes bevaret fra administrationen, på arkiver. Der er gratis adgang til arkiverne og benyttelsen af arkiverne både på deres læsesale og på internettet er gratis. Der findes fire lag af arkiver med geografisk afgrænsning, og desuden en hel del særlige arkiver med emnemæssig afgrænsning Arkiverne Med geografisk afgræsning findes 5

6 Navn Område Indhold Placering Rigsarkivet hele riget centraladministrationen, dvs. kongehuset, ministerier, højesteret mv. Statens arkiv. Landsarkiverne hver sin landsdel lokaladministrationens materiale, f.eks. byretter, politiet, amter, kommuner, stifter, provstier og pastorater. Stadsarkiver en kommune kommunens arkiv (løbende arkiv og afleveret arkiv) se København København, Odense, Viborg og Aabenraa. Bl.a. København, Frederiksberg, Frederikshavn, Ballerup og Odense har stadsarkiver. Lokalarkiver en kommune eller en del af en kommune privat afleveret materiale, f.eks. skudsmålsbøger, festsange, billeder og breve. se Et eller flere i hver kommune. Evt. løser kommunens stadsarkiv opgaven. Af arkiver med emnemæssig afgrænsning kan nævnes: Navn Område Indhold Placering Dansk Data Arkiv Bl.a. digitalisering af materiale ved Statens Arkiver og af indtastninger af samme se og Odense Udvandrerarkivet udvandring fra hele landet Udvandrerprotokollerne og breve etc. se og Ålborg Kort- og Matrikelstyrelsens Arkiv hele landet, undtagen Sønderjylland Matriklen 1844 og matrikelkort fra 1803ff. se: og Kbhvn Erhvervsarkivet hele landet har materiale vedrørende erhvervslivets udvikling, f.eks. private virksomheders arkiver. Århus I løbet af kurset vil vi besøge landsarkivet i Viborg, og foruden arkivets eget materiale findes også her kopier af en hel del af folketællingerne, som findes ved Rigsarkivet i Kbh, og af kirkebøgerne fra de andre landsarkiver. Huskeregel: Hvis et kontor behandler sager fra hele landet, så afleverer kontoret sit materiale til Rigsarkivet i Kbh. Hvis der findes flere ens kontorer, der hver især behandler sager fra hver sit geografisk afgrænsede område, så afleverer hvert kontor til det stedlige landsarkiv. 6

7 1.2.2 Tilgængelighedsfrister Den generelle tilgængelighedsfrist er 20 år, men for kirkebøger, folketællinger samt for personfølsomt materiale gælder andre frister. Tilgængelighedsfrister: Sagstype Frist Dispensation Generelt 20 år - Kirkebøger Fødsel, konfirmation og vielse 50 år om direkte aner og om en selv Dødsfald 10 år do. Folketællinger 75 år men man kan på RA få tilladelse til at se alle folketællingerne Personfølsomme sager 75 år Almindeligvis muligt, når det drejer sig om direkte aner og om en selv. 2 Kilder På arkiverne opbevares de kilder, som alle slægtsforskere har adgang til. 2.1 Kirkebøger Fra 1646 har der været ført kirkebøger i alle danske sogne, fra 1814 kaldet ministerialbøger. Ministerialia kaldes disse kirkelige handlinger forrettet af præsten: Dåb, konfirmation (indført i 1736), trolovelse (kirkeligt vielsesritual, ophævet 1799), vielse (juridisk vielsesritual), begravelse, og de skulle indføres i kirkebogen. Det skete, dels for dokumentation af hvem der var hvem, dels for at kunne følge udviklingen i befolkningen. Indtil 1814 blev der som regel kun ført én samlet kirkebog for hele pastoratet. Et pastorat består af de sogne, der betjenes af samme præst. Fra 1814 og frem har hvert sogn haft sin egen kirkebog. Undtagelser fra Folkekirkens kirkebøger Selvom ministerialbøgerne skal indeholde den civile registrering, er visse personer undtaget fra optagelse i Folkekirkens kirkebøger. Det gælder bl.a. medlemmer af de statsanerkendte trossamfund, f.eks. det mosaiske og de katolske. Deres ministerialbøger erstatter for deres medlemmer Folkekirkens. Personer der står udenfor de statsanerkendte trossamfund indføres i Folkekirkens kirkebøger, det gælder bl.a. muslimer og ateister Borgerlig vielse En anden undtagelse gælder borgerlig vielse. Fra deres indførelse i 1857 og frem til 1923 indførtes vielsen i kirkebogen, hvor den fandt sted. Fra førte sognefogeden på landet og giftefogeden i byerne protokoller over borgerlig vielse. Fra 1971 har kommunen ført protokollerne. 7

8 2.1.2 Kirkebøgerne fik fortrykte skemaer Fra 1814 kommer der trykte skemaer i kirkebøgerne og dermed faste krav til indførslernes oplysninger. Det gør det lettere at overskue deres indhold, og fra 1891 øges kravet til oplysningerne, så vi får meget nøjagtige henvisninger tilbage i tiden. F.eks. henvises fra en persons dødsindførsel direkte til hans fødselsindførsel. Den almindelige rækkefølge i kirkebogen er: Fødte (først drenge, så piger), konfirmerede (først drenge, så piger), trolovede og viede, evt. til- og afgangslister ( ), begravede (først mænd, så kvinder), evt. jævnførelsesregister. I perioden fra 1814 til 1891 varierer kirkebøgerne fra stift til stift, fordi det blev overladt til biskopperne at fastlægge bøgernes udformning. Til- og afgangslister var lister var lister over til- og fraflyttede til sognet, og blev mest brugt for tyendet. Jævnførelsesregisteret var en slags forløber for folkeregisteret, findes bagest i kirkebogen, og det virker som regel ikke Tilgængelighed Kirkebøgernes afsnit for fødsel, konfirmation og vielse er tilgængelige på landsarkiverne, når den ønskede indførsel er 50 år gammel, mens oplysninger om dødsfald er tilgængelige, når de 10 år gamle. Disse frister gælder dog i princippet fra bogen blev afsluttet og i øvrigt kun, når bogen er afleveret til det respektive landsarkiv. 2.2 Folketællinger Da man hverken kendte befolkningens sammensætning eller størrelse, da man begyndte at føre kirkebøger, så blev statistik ud fra kirkebøgernes indførsler noget svævende. Derfor indførtes fra 1787 folketællinger i kongeriget Danmark-Norge. Fra 1803 i hertugdømmerne, fra 1840 i kolonierne (Færøerne, Grønland, De Vestindiske Øer). En folketælling er en adressevis sorteret liste over befolkningen, som den var på en given dato, f.eks. 2. juli 1787 eller 5. nov Den administrative grundenhed Der findes en liste for hver administrativ grundenhed i landet eller riget, så man finder en familie efter grundenheden. Grundenheden kunne i Danmark være: København, en købstad, på landet var sognet (eller fra 1840 sognekommuen, hvis område svarede til et pastorat) grundenheden. Grundenheden i Slesvig og Holsten kunne være: De kongerigske enklaver (det var de områder, der regeredes direkte af den danske konge): Som i Danmark, hver købstad for sig, 8

9 hvert godsdistrikt for sig (oversigt findes i Folioregistratur 221 på Rigsarkivet i Kbh) Tilgængelighed Folketællingerne kan ses på Rigsarkivet i København, når de er 75 år gamle. Folketællingen 1965 er dog blevet fordelt mellem landsarkiverne. Du kan ved henvendelse til Rigsarkivet få adgangstilladelse til at se tællingerne 1940, 1950, 1960 og Tællingerne foretaget i 1935, 1945 og 1955 er kasseret. Du kan se mere om folketællinger under afsnittet Arkivalier Online. 2.3 Skifter Hvad er et skifte? Når en person dør skal hans eller hendes ejendele deles mellem hans/hendes arvinger. Sådan en deling af afdødes dødsbo kaldes for et skifte (personens ejendele skifter ejer). Den afdøde kaldes for arvelader, mens de personer, der skal arve kaldes for arvinger. Typer af arvinger kan være Livsarvinger: Afdødes efterslægt i lige linie, dvs. børn, børnebørn og oldebørn osv. Andre arvinger (= udarvinger): Enten afdødes ægtefælle, hans forældre, bedsteforældre eller andre slægtninge. Tidligere gik man om nødvendigt helt ud til efterkommerne af afdødes tip-oldeforældre. Arvinger i følge afdødes testamente. Hvis der ingen arvinger er: Kongen / staten. Arveklasserne: Arvingerne deles i grupper, hvor eksisterende arvinger i en lavere gruppe altid udelukker arvingerne i højere grupper. Klasserne er set i forhold til afdøde: 1) Ægtefælle og livsarvinger. 2) Forældrene og deres afkom. 3) Bedsteforældrene og deres afkom. 4) Oldeforældrene og deres afkom. 5) Tipoldeforældrene og deres afkom. Arvinger, der ikke optræder i klasse 1, kaldes for udarvinger. Skifteprotokollerne Skifterne blev oprindeligt nedskrevet i såkaldte skiftebreve, der udleveredes til arvingerne. Først i 1500 og 1600-tallet blev egentlige skifteprotokoller indført. Oprindeligt indførtes kun skifter, hvor nogle af arvingerne var umyndige. Figur 1: Sidste side af skiftet efter Chr. Benjamin Klug. Han var ugift garversvend og døde 1781 i Odense. Han boede hos sin broder, der fik boet overdraget. - Odense Byfogeds Skifteprotokol, LAO. 9

10 fra proprietær og forligskommissær Anders Aarup og hustru Karen fød Lund, Findes i Viborg Amt Blanketregnskaber 1. kvt. 1833, Danske Kancelli, Rigsarkivet. Figur 2: Afkaldet fra afdødes søskende og moder i Weardau, Sachsen, dateret Dokumenter 1784 til Odense Byfogeds Skifteprotokol, LAO. Figur 4: Første side af testamente Skifte-jurisdiktionen og Skifteretterne for klejnsmed Peder Jørgensen Ambus og hustru Karen Haagens Daatter Due, De boede i Nyhavn 1. Findes under Sjællandske Registre og Tegnelser, 1771, Danske Kancelli på Rigsarkivet. Pligten til at forestå et skifte påhvilede afdødes foresatte eller ejeren af den jord, hvorpå afdøde boede. Denne pligt/ret kaldes for skiftejurisdiktionen. Det er således nødvendigt at vide, hvilken skifteret et givet skifte vil henhøre under, hvis man ikke skal gennemlede alle de mulige skifteretter. Som hjælp til afgørelsen af, hvilken skifteret, det vil være relevant at søge hos i første omgang, kan vedlagte skema benyttes, idet man stedse har sig personens erhverv og boligtype for øje (var han selvejer eller fæster). Derudover henvises til A. Fabritiuses 'Håndbog i slægtsforskning' p Skifterettens forpligtelser I følge Chr. V's Danske Lov af 1683 pålagdes det alle skiftejurisdiktioner at føre skifteprotokoller, dvs. afskrive skiftebreve i en protokol, så uvildig og retsgyldig opbevaring af stedfundne skifter fandt sted. Da der desværre ikke samtidigt hermed indførtes afleveringspligt for skifteprotokollerne, er mange af de tidlige skifteprotokoller gået tabt. Skifteretten skulle ikke behandle alle skifter, men kun de skifter, der krævede det i følge loven, nemlig hvor arvingerne gjorde, at skiftet faldt ind under mindst ét af følgende tilfælde: Figur 3: Ansøgning om bevilling til uskiftet bo 10

11 1) Der var umyndige arvinger, dvs. mænd under 25 år, eller ugifte kvinder under 35 år. 2) Der var fraværende arvinger, dvs. arvinger, der ikke kunne tilkaldes til skiftets afholdelse, f.eks. arvinger i udlandet eller andre landsdele. 3) Der var ingen livsarvinger, dvs. hverken ægte børn, børnebørn eller oldebørn i live. 4) Der opstod splid mellem arvingerne ved samfrændeskifte (i dag privat skifte). Hvis afdøde, f.eks. en aftægtsmand eller et fattiglem, intet ejede, blev der ikke afholdt skifte efter ham. Vi kan altså ikke regne med at kunne finde skifte efter samtlige vore forfædre. Hovedregelen Hvis samtlige arvinger var myndige (eller gift med mænd) og tilstedeværende, kunne arvingerne ordne skiftet selv, dvs. uden skifterettens mellemkomst. Samfrændeskifte Hvis en arveladers ægtefælle ønskede at skifte med de umyndige børn uden skifterettens mellemkomst, kunne vedkommende erholde tilladelse til samfrændeskifte. Dette betød et skifte, hvor mandlige familiemedlemmer, enten på mandens eller konens side, var garanter for skiftets rette gennemførelse. Samfrændeskifter kan ikke altid findes i protokollen. Samfrændeskiftet ophævedes Hensidden i uskiftet bo Først i 1872 fik ægtefæller ret til at hensidde i uskiftet bo, og stadig kun, når de indsendte en erklæring om, at den afdøde ægtefælle ikke havde særbørn, dvs. børn fra tidligere ægteskaber eller arveberettigede børn udenfor ægteskabet. Privat skifte Som en slags genoptagelse af samfrændeskiftet indførtes omkring 1870 det private skifte. Dette forekommer, hvor én af arvingerne påtager sig at forestå boopgørelsen, så arveafgiften kan blive opkrævet. Hvorledes arvingerne så selv vil dele boet, er skifteretten uvedkommende, så længe arvingerne kan blive enige indbyrdes. Opstår splid mellem arvingerne, går skiftet tilbage til skifteretten, der skal søge at mægle mellem arvingerne. Lykkes dette ikke går sagen til domstolene (byretten). Testamenter Hvis afdøde havde skrevet testamente, kunne han i dette have udpeget eksekutoren for boet, dvs. den der skulle forestå delingen af boet, men denne eksekutor havde ingen juridisk myndighed. Hvis der opstod splid arvingerne imellem, overtog skifteretten eller domstolene sagen. Testamenterne skulle konfirmeres af Kongen for at være gyldige, derfor er ældre testamenter 11 registreret. Testamentprotokollerne, som de indsendte testamenter blev afskrevet i, findes på RA., og kartotek til disse testamenter (indtil 1848) findes i vejledningsværelset på RA. Der er 75 års tilgængelighedsfrist på testamenter. Protokollernes hjemsteder Skifteprotokollerne er altid afleveret til det respektive landsarkiv, men kan delvis også ses på Rigsarkivet i mikrofilmkopi: RA LAK Mikrofilm af skifterne i LAK, LAO, LAV, LAA, mange med nyere registre. Mikrofilm af skifterne for LAK ses på LAK, alle med nyere registre. Desuden yngre protokoller i original. På Landsarkivet i København, LAK Skifteretterne sorterede indtil 1919 under retsbetjentene, hvorfor man skal søge i registraturen for deres arkivfond. Registraturen er amtsvis opdelt, og bagest i hvert bind findes et sognenavneregister, hvori det let ses, hvilken herredsfoged eller byfoged, som sognet hørte under i hvilken periode. I indholdsfortegnelsen forrest i bindet findes den pågældende retsbetjentkontor, og i selve fortegnelsen findes skiftevæsenets arkivalier under litra D (?). Er der tale om et godsarkiv, går man ind i navneregisteret til det pågældende godsarkivs skifteprotokoller. Navneregistrene står i biblioteket i den gamle bygning. Dernæst går man ind i filmfortegnelsen, som findes på filmlæsesalen, og deri findes filmnummeret. Der er 75 års tilgængelighedsfrist på skifteprotokoller og testamenter. Husk, at du har krav på aktindsigt, når det drejer sig om skifter efter dine direkte forfædre. Spørg på det arkiv, hvor skifteprotokollen eller testamentet findes. På Rigsarkivet Man forholder sig som angivet under Borgerskabsprotokollerne, idet man dog må lede efter den rette type arkivfond, dvs. enten rette magistrat (købstad), gods- eller hospitals-arkiv, eller rette retsbetjent (herred eller amt). Skiftebrevets formular 1) hvor og hvem først berettes det, hvor dødsboet (stervboet) findes, hvem der på skifterettens vegne er mødt (skifteforvalteren, skifteskriveren, 2 vitterlighedsvidner samt 2 vurderingsmænd), samt hvem afdøde var. 2) arvingerne hvem hans levende ægtefælle måtte være, dernæst om de har særlige eller fælles livsarvinger, dernæst disses navne og opholdssteder og evt. kvindernes ægtefæller. For umyndige børn angives oftest

12 deres alder. For kvinder og umyndige angives, hvem der er deres værge. Er der ingen livsarvinger opregnes de udarvinger, der måtte være tale om, ofte med angivelse af de nøjagtige familierelationer. 3) boets opgørelse boets aktiver her opregnes (registreres og vurderes) boets midler, ejendomme, indbo og indgæld (udestående fordringer)) boets passiver her opregnes boets udgæld (fordringer på boet). Herunder er visse fordringer priviligerede, dvs. har forrang frem for alle andre, hvis boet ikke er solvent (giver overskud), nemlig: begravelsesomkostningerne, lægeregninger og apotekerregninger, løn til ansatte, dvs. tyende eller svende og lærlinge, 4) sammentælling Boets gæld / formue udregnes. 5) regnskab Så udregnes hver arvings arvelod. 6) forhandling Herunder besluttes det, hvorledes man skal forholde sig m.h.t. boets ordning. Skal boet realiseres, dvs. alle aktiverne sælges ved auktion, skal den efterlevende ægtefælle overtage boets hele formue mod at forsørge børnene, osv. 7) afslutning Beslutningen truffet under 6) føres ud i livet, arvingerne modtager arven og kvitterer herfor og for, at de godkender hele forretningen. Derfor kan vi i mange tilfælde finde folks underskrifter i skifteprotokollerne. Hvis skiftet ikke foretoges samtidigt med registreringen, udsattes selve skifteforretningen, dvs. vurderingen og udregningen og evt. forhandling, til senest 30. dagen efter dødens indtræden. Gennemgangen af indboet kan være fantastisk læsning. Man føres fra stue til stue og får alt beskrevet - lige til paraplyen, der er udlånt, og kanariefugleburet, der er tomt. Figur 5: Eneste bevarede bilag til skiftet efter min tip-tipoldemor. Hun døde i 1835 i Horsens og var Madam Anne Mette Klug født Fogh. Det er en oversigt over udgifterne ved hendes begravelse, skrevet af hendes mand. Det ses, at efter begravelsen blev følget trakteret med vin, brændevin, kage, kringle og tvebakker. 12

13 2.3.1 Tabel over skiftejurisdiktionerne Geografisk Befolkningsgruppe: Perio Skiftejurisdiktion: Arkiv: område: de: Landet: Lensbesiddere, Godsejere, Selvejere, Amtmanden LA Indsiddere Herredsfogeden eller Birkedommeren LA Fæstere - også arvefæstere, Godsejeren LA Lejehusmænd Bøndergårdsforpagtere Hcrredsfogeden eller Birkedommeren LA Godsforvaltere Gejstlige, dvs Herredsprovsten LA Præster, provster, biskopper, degne Herredsfogeden eller Birkedommeren LA klokkere skoleholdere Krongodsets fæstere m.v. Ridefogeden, jævnfør også LA Ryttergodset Ryttergodset Regimentsskriveren LA Amtsforvalteren LA Herredsfogeden eller Birkedommeren LA Købstæderne Borgerne Magistrat og Byfoged LA Gejstlige (se definition ovenfor) Magistrat og Byfoged LA Hof- og slotskirkernes personale i Kgl. Konfessionarius (skiftedokumenter LAK Kbhvn. Hillerød, Fredensborg og Helsingør. Lærere ved Frederiksborg lærde skole. kun bevaret for perioden ) København Civile rangspersoner Hofretten LAK Hof- og Stadsrettens skiftekomm. LAK Civile Embedsmænd og Borgretten LAK funktionærer (kgl. betjente) Hof- og Stadsrettens skiftekomm. LAK udenfor rangen Almindelige borgere Bytinget (Københavns skiftekom.) LAK Hof- og Stadsretten LAK Københavnske fallitboer Sø- og Handelsretten LAK Bornholm LandbefoIkningen Skifteskriveren LAK Herredsfogeden LAK Købstædernes borgere m.v Byfogeden LAK Christiansø alle Auditøren ved fæstningen LAK Hrd.fogeden i Nr.Herred på LAK Bornholm Amager Store Magleby og Dragør Schouten (dokumenter kun bevaret LAK for perioden ) hele landet Jøderne Menighedens forstander LA Universitetets ansatte: Professorer, Betjente, de såkaldte lærde mænd, og Universitetets studerende Konsistorium (kun få rester bevaret i universitetets arkiv) Landmilittæretatens officerer Landetatens generalauditør RA Landmilitæretatens underofficerer og menige Regimentsauditøren Ha på RA Sømilitæretatens officerer højere end kaptajnsrang Søetatens generalauditør RA Øvrige sømilitære Underadmiralitetsretten RA Figur 6: Tabel over skiftejurisdiktionerne. RA 13

14 Fra 1919 er del altid det stedlige dommerembedes skifteret, der for alle borgere forstår skiftet, og disse skifter kan kun ses på det respektive landsarkiv. Skifter fra LAV, LAO og LAA findes på film tilgængelige på RA, se senere. 2.4 Fremgangsmåde ved Brugen af Skifteprotokoller Find den rigtige skifteret (skiftejurisdiktion) i tabellen Tabel over skiftejurisdiktionerne. Hvis denne tilhørte et gods, vil det som regel kunne ses i et af følgende opslagsværker, hvilke godser, der havde jord i det pågældende sogn: LAKs område Aksel Nørlits: Sjællandske og Mønske Godsers Skifteprotokoller ved LAK (trykt bog). For Lolland-Falster anvendes De brune kasser på Landsarkivet. LAOs område Anne Riising: Oversigt over de Fynske Godsers Skifteprotokoller ved LAO (trykt bog). LAAs område Folioregistratur nr. 200 på RA: De Slesvigske Folketællinger, Forefindes i Vejledningen på RA. LAVs område Henning Jensen: Arkivhåndbog for Nørrejylland (trykt bog). Ellers kan Hartkornsspecifikationerne 1778ff og 1789ff tages til hjælp Find i tabellen over filmede kilder, om protokollen kan ses på RA, eller om man skal til landsarkivet. Benyt om muligt først navneregisteret til skifteprotokollen På LAK står registrene til godsers, birks og herreders skifteprotokoller fremme, samt registre til de fleste Københavnske Skiftekommissioner. Materialet fra Skifteretterne benyttes, her henviser Dødsanmeldelses- og Skifteprotokoller gerne til Skiftedokumenter Disse er ikke altid filmede til brug på RA. Findes så på resp. LA under den pågældende skifteret/retsbetjent. Overformynderiets Protokoller Disse er heller ikke altid filmede til brug på RA. Findes så på det respektive LA under den pågældende skifteret/retsbetjent. Auktionsprotokollen Disse findes under Retsbetjentenes Arkiver på LA (på LAK under Litra A: Fogedvæsen indenfor beskrivelsen af enhver retsbetjents arkiv). Hm, ikke altid filmet til brug på RA. Skøde- og Panteprotokollerne Disse findes under Retsbetjentenes Arkiver på LA, og findes i filmkopi på RA. Fæsteprotokollerne Disse findes under godsarkiverne på LA, og findes i filmkopi på RA. Matriklen 1844 Denne ses i original på Kort og Matrikel Styrelsens Arkiv (KMS, jævnfør kapitlet om KMS). Øvrighedernes Bevillinger Rigsarkivet, enten i original eller på film. Både protokoller og sager er filmet Jævnfør de respektive kapitler. Hvilke Skifter kan ses på LAK? Kun skifter fra LAK selv kan ses på LAK; dvs. skifter fra Sjælland, Møn, Lolland-Falster og Bornholm (og Samsø burde være med, idet Samsø lå i Holbæk Amt, men i Århus Stift). Hvilke skifter ses på RA? Film forefindes af alle skifter fra hele landet indtil ca. 1900, hvis protokollen er afleveret til det pågældende LA (dvs. ganske enkelte skifteprotokoller fra godser kan mangle ved LA og derfor også ved RA- og skal derfor søges ved det pågældende gods). Film indtil ca står fremme; film af skifter for perioden ca ca skal bestilles hjem ventetid ca. 3 dage. 14

15 2.5 Hvilke kilder henviser skifterne til? Skifteprotokollerne henviser ofte til dokumenter, bevillinger, attester m.v., men i hvilke kilder findes disse dokumenter m.v. så? Tabellen viser, hvilke dokumenter m.v., der kan være henvist til, og i hvilke arkivfonde og kilder disse almindeligvis kan findes på h.h.v. RA og LA. For arkivalier fra LA på film på RA, se tabellen over de filmede arkivalier. skøder på bondegårde og huse huse i købstæderne og Kbhvn. pantebreve / arvinger gives pant salg til selveje af en bondegård Realregisteret (efter 1845) ca ff: Skoede og panteprotokoller. indtil ca. 1790: Tingboeger fra Herrederne. x x x x x x indtil 1807: Skoede- og panteprotokol fra Landstingene x x x x x x x x testamenter - Danske kancelli - indtil 1848 testamenter x x Tilladelse til hensidden i uskiftet Tilladelse til samfrændeskifte Tilladelse til proklama Hartkorn x x x x syns- og skønsforretninger uægte børn før 1812 betaling af arveafgift (boer over 100 rdl., Justitsministeriet - testamenter - efter 1848 Danske kancelli - oevrighedens bevillinger x x x Justitsministeriet - familieretslige bevillinger ff. x x x taxationsforretninger under herredet taxationsforretninger under amtets / byens brandforsikring (h.h.v og 1760 ff). tingsvidner x x (x) x x x amtsregnskaberne x x fra ca. 1790: justitsprotokollerne faesteprotokoller i godsarkiverne Skifteprotokollen (Kbhvn: dicsisionsprotokollen) aftægtskontrakter x x x fæstebreve x x x x resterende skatter og afgifter skifteretsattester tinglysning af f.eks. skifteretsattester efterlysning af arvinger x x Figur 7: Hvor findes de dokumenter og sager, som skifterne henviser til. x x x x 15

16 2.6 Hvilke typer skifter er behandlet hvor? Nedenstående tabel viser hvilke dele af en fuldt udviklet skiftekommissions arkiv, som man med fordel kan benytte sig af, når skiftet er af den type, som er angivet til højre. Formålet med tabellen er at hjælpe forskeren med at overskue sagsbehandlingen og dens beskrivelse i de forskellige dele af skifterettens arkiv. dødsanmeldelsesprotokol alm. skifteprotokol sognefogedens registreringsprotokol auktionsprotokol (retsbetjente) forseglingsprotokoller (forseglings og vurderings-forretning) decsisionsprotokol (forhandlingsprot - kun Kbhvn.) Typer af skifter: samfrændeskifte x x uskiftet bo x x x x intet skifte (fattig) x (x) efter person på aftægt x repartitionsprotokol (udlodningsprotokol - kun København) (intet skifte) konkursbo x x x x x x x kun udarvinger x x x x x x x x alm. offentligt skifte x x x x x x x testamente - alm. offentligt skifte x x x x x x x x x testamente - eksekutorbo x (x) x x x x skilsmissebo x x konkursbo x x x handlinger i forbindelse med skifter: afkald på arv x x x x ansøgning om tilladelse til uskiftet bo x (x) x myndige børn accepterer moders / faders ansøgning om uskiftet x (x) x bo udbetaling af arv x x x x Figur 8: Hvor findes de forskellige typer skifter behandlet? NB.: I ældre tid fandtes kun i Kbhvn. flere typer protokoller, og da dødsanmeldelsesprotokoller og sognefogedens registreringsprotokoller indførtes fra 1793, fik man nogle steder protokoller for dødsanmeldelse, og nogle steder findes dødsanmeldelser i selve skifteprotokollen. pakker eksekutorboer pakker testamenter pakker skiftedokumenter pakker konkursboer og bodelinger (skilsmisse) Skifter på Internettet - bl.a. database med registre til skifteprotokoller fra Vendsysselske godser. - bl.a. registre til skifteprotokoller fra følgende af de gamle amter: Thisted, Viborg, Randers og Aalborg. - Aurelia Clemons store hjemmeside med bl.a. sogn til gods-index og ekstrakter af mange danske skifteprotokoller. Desuden findes nogle andre sider med registre til skifteprotokoller: Fynske skifter, Erik Brejls store hjemmeside vedrørende Skanderborg og Århus amter. 16

17 godsskifter for Hjørring amt. eller => Kilder => Amt-Herred-Sogn portalen hvor du finder oplysninger om registrerede kildeindtastninger etc. for hvert sogn i landet 2.7 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører til gengæld stambøger, der omfatter de mænd, der p.t. tilhører de forskellige enheder i hæren. Det vil sige, at en mand findes i lægdsrullen fra han optages i den til han bliver udskrevet, og når han er blevet hjemsendt, hvorimod han optages i hærens stambøger, mens han er soldat, og i den tid er han i princippet ikke at finde i lægdsrullen. Da lægdsrullerne er blevet ført på forskellig vis i forskellige perioder og endda også af forskellige instanser, er det mest praktisk først at give oplysning om hvem udskrivnings- og værnepligten påhvilede, for derefter at vise, hvorledes man arbejder med lægdsrullerne, og hvor rullerne ny findes. Udskrivningen indtil 1788 Indtil 1788 var det jorddrotterne, dvs. godsejerne, der havde udskrivningspligten, idet hver godsejer i tilfælde af krig skulle stille med et antal soldater, som han selv udskrev blandt sine bondekarle. Militærtjenesten påhvilede altså kun bondestanden, mens mænd af gejstligheden og borgerstanden ikke var værnepligtige. Udskrivningspligten efter 1788 Fra 1788 påtog staten sig udskrivningspligten, og lægdsrullerne førtes fra da af amtsvis. Landet deltes i en række grupper / distrikter, der igen deltes af amterne, der igen deltes i lægder. Hvert lægd havde gerne samme udstrækning som et sogn, men det er ikke altid tilfældet. Drengene optoges oprindeligt i lægdsrullen ved fødselen, senere fra 14 års alderen, og fra omk fra det fyldte 18. år. De slettedes ved års alderen. Fra var der stadig ikke almindelig værnepligt, dvs. at det kun var bøndernes sønner, der skulle indskrives i lægdsrullerne. Gejstlige og gejstligt ansattes børn, borgernes børn i købstæderne, adelige og militærfolks børn kom ikke i lægdsrullen. Derimod søges officerer og adelige samt de mænd, der meldte sig frivilligt, i stambøgerne. Alm. værnepligt fra 1852 Efter grundloven af 1849 indførtes almindelig værnepligt, d.v.s gældende alle danske mænd, der var våbenføre. På sessionen afgøres det, om en mand er våbenfør, og derfor kan eller vil blive indkaldt. En del kasseres og slettes derfor af rullen. Man kan dog slet ikke være sikker på at finde den mand, som man søger, i lægdsrullen. En hel del sønner af større bønder betalte sig fri, og efter 1849 kunne man betale en anden for at aftjene ens værnepligt i ens sted (en stillingsmand). Denne ordning ophævedes dog officielt omkring 1900, men fortsatte på ulovlig vis nogen tid derefter. Rullernes indretning Hovedrulle, dvs. selve fortegnelsen over de værnepligtige, førtes hvert andet - tredie år, mens man for de mellemliggende år nøjedes med at indføre oplysninger om flytninger; fraflytning noteres i sidst foregående hovedrulle ud for den mand, der flyttede, og i tilgangsrullen opføres han under det lægd, som han er flyttet til. Hvert års bog har et bogstav; første bog A, anden bog B, osv. således at henvisninger let kan foretages. Angives det i en hovedrulle, at manden er flyttet 1/ C 118 betyder det således: 1. november 1843 flyttet til lægd nr. 118 indenfor dette amt og anført som tilflyttet under lægd 118 i protokollen for året med litra C. Lægdsrullernes oplysninger I lægdsrullen indføres følgende oplysninger: Hvilket nr. manden/drengen havde i sidste hovedrulle eller tilgangsrulle, samt hvilket nr. han har i denne, faders navn, mandens eget navn, hans alder og fødested, hans opholdssted, hans håndtering, om han er gift, og i så fald, hvor mange børn han har, oplysning om sessionen, f.eks. højde, evt. kassationsårsag eller oplysning om, hvor han aftjente sin værnepligt (gør det muligt at gå ind i stambogen, hvor nærmere oplysning om soldatertiden skal findes). Således er det muligt, hvis en mand først en gang findes i lægdsrullen, at følge hans flytninger fra han var barn, til han var omk. 35 år. 17

18 Lægdsrullerne på arkiverne Før 1788 Ruller fra før 1787 henregnes til godsarkiverne, og de opbevares på landsarkiverne, hvor de skal søges; de er i øvrigt langt fra altid bevaret. Efter 1788 På LAK findes lægdsrullerne efter 1787 i original. Rullerne står til selvekspedition i publikumsmagasinet, og fortegnelserne findes i vejledningen. Sådan finder man den rigtige lædsrulle 1788-ca For at kunne hente den rette lægdsrulle skal man angive hvilken gruppe og amt, årstal, bindets nr. indenfor amtet og året, som ønskes, og man må for at kunne finde frem til alt dette kende sognets lægdsnummer. Fortvivl ikke! I vejledningen på LAK findes de fornødne værktøjer, nemlig dels en sognefortegnelse, dels selve fortegnelsen over lægdsrullerne. Fremgangsmåden er: 1) find sognets navn i sognefortegnelsen (DEN BLÅ BOG). Der oplyses hvilket lægdsnummer, som sognet havde på hvilket tidspunkt, samt hvilket amt som sognet lå i fra , samt hvilken gruppe eller distrikt amtet tilhørte. - Vi kan allerede nu notere gruppenummeret og amtets navn på bestillingssedlen. 2) Tag nu selve fortegnelsen (DEN BRUNE BOG). Denne har forrest en indholdsfortegnelse, dernæst selve fortegnelsen opstillet gruppevis, og amtsvis indenfor grupperne. I indholdsfortegnelsen findes den ønskede gruppe og derunder amtet. Der henvises til sidenummeret, hvorpå vi slår op der, og så åbenbarer sig en liste for os. Under amt / distrikt er året angivet til venstre, så i de næste kolonner om årets bog er hovedrulle eller tilgangsrulle, dernæst årets bogstav, hvilke lægd, der er behandlet i bindet, og sidst bindets nr. Vi finder det ønskede år, og ser hvilket bindnummer vi skal notere på bestillingssedlen. De under hvert amt anførte hoved- og tilgangsruller dækker altså hele amtets område. Er du i tvivl, så læs vejledningerne, der findes forrest til det brune bind. Hjælper dette ikke, så spørg personalet i vejledningen på arkivet. Læg mærke til de mange detaljerede oplysninger, som mange kan være heldig at finde. Indtil 1850 Købstædernes befolkning af bondestanden søges i et nærliggende sogn; hvilket sogn undersøges ved opslag under købstadens navn i stednavneregisteret. Københavns værnepligtige skal søges i Hvidovre lægd, Københavns Amt, men dette oplyses også i den blå sognefortegnelse. Efter ca Fra 1868 med virkning fra ca omlagdes lægdsrullerne, således at der fra 1868 førtes tre rækker ruller. Dvs. lægderne distrikterne i de allerede udførte ruller fik nye numre, hvad man skal huske på, når man arbejder med disse bøger fra overgangstiden. De typer ruller, der førtes fra 1868 er: 1) Tilgangsrullen, der førtes hvert år, men som kun omfatter de første gang dette år optagne samt de i året tilflyttede mænd. 2) De omskrevne ruller, der førtes hvert år, men som kun omfatter de resterende mænd fra den 11 år gamle tilgangsrulle. Man omlagde desuden fra amter og grupper / distrikter til en inddeling i udskrivningskredse og lægder. Hvilket lægd og hvilken kreds der er relevant findes enten i den blå sognefortegnelse eller i den særlige, trykte, lille, brune fortegnelse over udskrivningskredse og lægder (fra 1872), der står på hylden over de ældre lægdsrullefortegnelser, og i hvilken man slår op under sognets navn og finder oplysning om lægdsnummer og udskrivningskredsens nr. Du skal holde øje med: Hvilken af de tre typer ruller, du ønsker, samt årstallet eller fødeåret for manden, samt udskrivningskredsens nr. og lægdets nr. Hvilke eksemplarer er tilgængelige? For København anvendes i praksis de af Københavns Politi førte eksemplarer af lægdsrullerne ca. 1840ff. og ellers anvendes de i udskrivningskredsene udførte renskrifter af de årlige, indsendte ruller. Figur 9: Eksempel fra lægdsruller før

19 Figur 10: Eksempel fra 3. Udskrivningskreds' arkivs lægdsruller ved LAO. Optagelse i året 1866 for John Peter Warberg, født Han blev kasseret på grund af trangbrystethed. I retsbetjentarkiverne kan man finde kopier af de stedlige lægdsforstanderes og købstæders lægdsruller indtil ca. 1840, men ikke alle ruller er bevaret. På Rigsarkivet kan der ses film af de bevarede lægdsruller i retsbetjentarkiverne ved landsarkiverne, dog landrådsarkiverne (for ) ved LAA Hvornår var de forskellige årgange i lægdsrullen? Lægdsrullealderen Nedenstående oversigt viser, hvornår man blev optaget i lægdsrullen og hvornår man senest blev slettet. Optagelse i rullen blev regnet efter den såkaldte "lægdsrullealder", dvs. den alder den værnepligtige opnåede i løbet af lægdsrulleåret eller kalenderåret (dvs. det fyldte alders år). Fra 1849 til 1862 var konfirmationen kriteriet for optagelse i lægdsrullen. Årstal Nedre grænse Øvre grænse år 35 år Årene er i løbende alder sår, dvs. fra 1872 blev drengene optaget det kalenderår, de fyldte

20 2.7.2 Optagelse og sletning for overgangsperiodens årgange så var han optaget i lægdsrullen efter følgende regler: V indtil 1849: værnepligt kun for bondefødt mandkøn når han var født i lægdsrulleåret => foedt foedt foedt foedt foedt foedt X X X X X X 1849ff. værnepligt for alle (fra årgang 1825) X X X X X X X X optaget 1788 X X X X genoptaget mellem 35 og 45 år gl. (1808) X optaget ved fødselen ( ) X X X X X X X optaget som 14-årig ( ) X X optaget som 15-årig (1862) X optaget som 16-årig ( ) X X X X X optaget som 18-årig (1872ff.) X X X X gledet ud 1848 X X X gledet ud 1862 X gledet ud 1863 X gledet ud 1871 X X slettet som 35-årig ( ) X X slettet som 45-årig ( ) X X X slettet som årig (1849) X slettet som 37-årig ( ) X X slettet som 35 ell. 36-årig (1872) X slettet som 35-årig (1872ff.) X X X X X X foedt foedt foedt 1837 foedt foedt foedt 1854 foedt 1855 foedt 1856ff. De lyse-grå felter betegner forventede 'sidste optagelser', det betyder, optagelsen i næste års lægdsrulle er en nyoptagelse, så der ikke ved den findes henvisning til foregående rulle, hvor drengen optræder. Det mørke-grå felt markerer, at det er forudsat, at mændene, der var år i 1808 blev genoptaget i rullen, selvom de tidligere var slettet. Efter Hvor søger man efter ham i Lægdsrullen? Hvad skal man vide for at finde en mand i Lægdsrullen? Før 1868 Du skal kende: 1) Mandens navn og bopæl i et år, hvor der er hovedrulle. - Han kan da findes i Hovedrullen for det år, han boede der - eller 2) Mandens navn og fødeår og fødested. - Han kan da findes i hoved- eller tilgangsrullen for det lægdsrulleår (1. maj til 3. april), han var født - eller 3) Mandens navn og tilflytningsår og -sted, - han kan da findes i tilgangsrullen (evt. hovedrullen) for tilflytningslægdet for det år, han tilflyttede. 20 Du skal kende: 1) Mandens navn og fødeår, samt hans bopæl i det år, han fyldte 18 (dvs. da han blev optaget for første gang i lægdsrullen). - Han kan da findes i Hovedrullen for det år og lægd, han boede i, da han fyldte 18 år - eller 2) Mandens navn, samt hvilket år han flyttede til et givet sted. - Han kan da findes i tilgangsrullen for det år og lægd, han flyttede til. 11 år efter en hovedrulle/tilflytning, vil manden kunne findes i den omskrevne rulle for samme lægd - HVIS han altså ikke har været fraflyttet lægdet i mellemtiden. 2.9 Angivelse af flytninger Angivelse af flytninger indtil ca Mellem amter:

21 Frederiksborg Amt - B betyder flyttet i året B (f.eks. 1790) til Frederiksborg Amt, lægd 18, hvor han har fået løbenr Indenfor samme gruppe / amt: 18 - B - 299, så er han flyttet til fra lægd 18 indenfor samme gruppe og Amt, som angivelsen er fra. Flytninger efter ca Mellem udskrivningskredse: 1 - J betyder: flyttet i året J (= 1911) til (eller evt. fra) udskrivningskreds 1, lægd 2, hvor han fik løbe nr Indenfor samme udskrivningskreds: 2 - J - 314, så betyder det indenfor samme udskrivningskreds, som den rulle, angivelsen findes i. Figur 11: Eksempel på lægdsrulle fra 1866, Manden overførtes til sørullen, da han er blevet halvbefaren. Før 1803 skal alle værnepligtige søges i lægdsrullen blev alle sønner af fædre med søerhverv staks optaget i sørullen, og står derfor ikke i lægdsrullen, med mindre de af en eller anden grund blev overført der til. Efter 1860 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen, så holdt man øje med sømænd og fiskere etc., og når de var blevet helvbefarne, blev de overført til sørullerne. Lægdsnumrene er fra 1860 de samme i lægds- og søruller. Sørullernes inddeling Sørullerne deles i tre grupper: Ungdomsrullen, hvori drengene står, indtil de kommer på session. Hovedrullen, hvori de våbenføre mænd står, Ekstrarullen, hvori de mænd, der har været indkaldt, findes, så de kan genindkaldes. (0-18 år) (18-35 år) (35-ca.50 år) De i sørullerne givne oplysninger svarer til de i lægdsrullerne givne, desuden oplyses om, hvorvidt matrosen er u-, halv- eller helbefaren. Princippet med hovedruller i ca. hvert tredie år, og tilgangsruller i de andre, er også gældende for sørullerne. Figur 12: Eksempel på lægdsrulle fra For mand, der slettes ved første session, da han er for spinkel (brytsmål 29"). Han glider så helt ud af lægdsrullen Sørullerne Sørullerne indførtes 1803 og ophævedes igen Disse ruller omfatter de bonde- og fisker-sønner, der kunne udskrives til flåden, og dækker derfor primært kystsognene. For disse sogne findes altså såvel lægdsruller, som søruller, men hver mand findes aldrig i begge rullerne; kun i én af dem. Også matroser og skippere og deres sønner købstæderne og Kbh. findes i lægdsrullen. Figur 13: Eksempel på sørulle efter Bestilling på RA Sørullerne er blevet på Rigsarkivet. Særlig fortegnelse over sørullerne findes på Rigsarkivets læsesal, hvortil rullerne bestilles. For perioden benyttes den blå sognefortegnelse, idet der ingen særskilt sørulleregistratur findes. Lægdsnumrene er de samme for lægds- og søruller, og manden blev altid først optaget i lægdsrullern for derefter som halvbefaren at blive overflyttet til sørullen. Udskrivningskredsenes kladder til sørullerne efter ca findes ved landsarkiverne og findes der i Udskrivningsvæsenets registratur. 21

22 2.11 Her ses kirkebøger, folketællinger, skifter og lægdsruller Hvor ses kirkebøger og folketællinger? Kilde: Kirkebøger Arkiv: Periode Landsarkiverne Rigsarkivet Arkivalieronl ine ca fra hele fra hele landet på fra hele landet på fra hele landet Fiches Fiches landet Stadsarkivet på Kbh. Rådhus Kun fra Kbhvn og Frederiksberg, Fiches ca. Original 1950 fra eget område 1891-ca. Film 1915 fra Fyn og Jylland Folketællinger Kun fra arkivets Kun fra arkivets eget område eget område 1787 Fiches Fiches Scannet Xerox 1801 Fiches Fiches Scannet Xerox 1834 Fiches Fiches Scannet Xerox 1840 Fiches Fiches Scannet 1845 Fiches Fiches Scannet 1850 Fiches Fiches Scannet 1855 Fiches Fiches Scannet Film 1860 Fiches Fiches Scannet Film 1870 Fiches Fiches 1880 Fiches Fiches Scannet 1885 Xerox (kun LAK) Film 1890 Fiches Fiches Scannet 1895 Film 1901 Film Scannet 1906 Film Scannet 1911 Film 1916 S-Film Scannet 1921 Fiches 1925 Original Scannet 1930 Original 1940 Original Kun efter 1950 Original tilladelse 1960 Original 1970 Original 22

23 Hvor ses skifterne? Embede: Herredsfogeder ( ), Birkedommere ( ), Amtmænd ( ), Herredsprovster ( ), Byfogeder (ca ) Små godser ( ), Store godser ( ) Byretter (efter 1919) Arkiv: Københavns Skiftekommissioner (indtil 1919) Skifteprotokoller fra før ca fra len og grevskaber, provster m.v. Hærens og Kbhs. Universitets Skifteprotokoller Landsarkiverne Kun det landsarkiv, embederne hører under Original (ved LAK er arkivets skifteprotokoller fra godserne at se på film). Rigsarkivet Film indtil ca fra alle fire landsarkiver. Kun det landsarkiv, embedet hører under. Kun LAK Film indtil ca Kun det landsarkiv, som stedet hører under (grevskabet Samsø dog under LAK). Original. Rigsarkivets film af arkivalier ved LAK skal bestilles hjem fra fjernmagasinet i Glostrup. Ventetid tre dage. Rigsarkivets film af skifteprotokoller ved LAA, LAO og LAV for tiden efter ca skal tages hjem fra Glostrup Ventetid tre dage Hvor ses lægds- og søruller? Arkiv: Landsarkivet i Kbh de andre LA RA Materiale Statens lægdsruller Original for hele landet Mikrofilm for eget område - Statens og lægdsruller 1860ff. Original for hele landet - Kladder i retsbetjentarkiverne Kun fra eget område Kun fra eget område Mikrofilm for LAV Kladder i Udskrivningskredsenes arkiver 1860ff. Kun fra eget område Kun fra eget område Statens søruller Originaler for hele landet 3 Kom godt i gang 3.1 Anetavlen Anetavlen indeholder oplysninger om en persons aner i et antal eller alle generationer. Den anetavlen er udarbejdet for, kaldes en proband. Det er latin og betyder den noget skal bevises for. Over probanden anføres generation for generation anerne, først forældre, så bedsteforældre osv. Anerne nummereres, så probanden får nr. 1, hans far nr. 2, mor nr. 3 osv. Man finder faderens nummer ved at gange med 2, og moderens nummer er én højere, end faderens. Mænd får altid lige numre, kvinder ulige. Er en ane ukendt, gives han stadig det nummer, der tilkommer ham, hvis man nu skulle finde ham senere. Her får du en skematisk udfyldt anetavle og et eksempel på en udfyldt anetavle: 23

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Skifte- og Overformynderivæsen

Skifte- og Overformynderivæsen Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang! Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

29 Kongelige bevillinger

29 Kongelige bevillinger 29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Lægdsruller. 2 Overskrift

Lægdsruller. 2 Overskrift 2 Overskrift Tekst spalte SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller Indhold Lægdsruller - hvad er det? s. 2 Hvor

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer

Kongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer Kongelige og familieretslige bevillinger Find de slibrige detaljer Familieretslige bevillinger Adoption, Vielsesbreve, Skilsmisse, Navneforandring. Desuden er følgende af betydning for slægtsforskeren:

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag er lavet ud fra,

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrulle manus Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

1. Dansk Demografisk Database

1. Dansk Demografisk Database 1. Dansk Demografisk Database Ulrich Alster Klug 2008. 1.1. Dansk Data Arkiv Dansk Data Arkiv er et af statens arkiver. Det har bl.a. til formål at gøre oplysninger fra statens andre arkiver tilgængelige

Læs mere

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.

Læs mere

1. Mormonernes Arkiver på Internettet

1. Mormonernes Arkiver på Internettet 1. Mormonernes Arkiver på Internettet Vejledning i brugen af http://www.familysearch.org Ulrich Alster Klug, 2008. Den fulde note lægges på www.odenseslaegt.dk Kortfattet oversigt over indholdet af Family

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Slægtsforskning på internettet

Slægtsforskning på internettet Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Udfyldelsesvejledning til skemaerne Type 1: Med plads til oplysninger om en person og op til fire ægtefæller til ham / hende. Type 2: Med plads til oplysninger om

Læs mere

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark) Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Forfædre til Martin Lavrits Hansen

Forfædre til Martin Lavrits Hansen Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Undervisningssæt København november 2007 Erik Kann

Undervisningssæt København november 2007 Erik Kann Undervisningssæt København november 2007 Erik Kann Dette undervisningssæt behandler det rent praktiske arbejde som slægtsforsker på nettet. Der er i foreningen tidligere foretaget gennemgang af søgemetodik

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Dødsattester og skifter

Dødsattester og skifter Når døden indtræder: Dødsattester og skifter Michael Dupont Hvad kan vi nå Skifter Skifter i København Skifter i provinsen Dødsattester Adgangskrav Eksempler Hvad er et skifte Oprindeligt: At dele eller

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Folketællinger 1787-1950 Folder nr.

Folketællinger 1787-1950 Folder nr. Folketællinger 1787-1950 Folder nr. 01 Rigsarkivet Folketællinger Hvad er en folketælling? En folketælling er en grundlæggende registrering af befolkningen efter bopæl i et givet år. Folketællinger giver

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser I medfør af 15, stk. 4 og 26q i Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Private personarkiver Folder nr.

Private personarkiver Folder nr. Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger,

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

ARV. Hvem skal have del i din arv?

ARV. Hvem skal have del i din arv? ARV Hvem skal have del i din arv? LAD DIN ARVAFGIFT SKABE GLÆDE OG UDVIKLING Hvis du inkluderer BØRNEfonden i dit testamente er du bl.a. med til at sikre: Bedre livsvilkår for børn og unge i nogle af

Læs mere

Slægtsforskning i København disposition

Slægtsforskning i København disposition Slægtsforskning i København disposition Foredrag den 5. februar 2014 i Slægtshistorisk Forening Vestsjælland af Ove Jensen Billede 1 Historien er bestemt ikke komplet; mange spor mangler endnu at blive

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere