Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009"

Transkript

1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

2 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank M. Aarestrup Kaspar Krogh, Dyrlægegruppen Østdjursland A/S Heidi Voss, Dianova A/S Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet

3 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Copyright: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Foto: Magnus Price ISBN: Rapporten findes I elektronisk form på adressen Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej Copenhagen V Tlf: Fax

4 Ph.d - studerende Rene S. Hendriksen 1, Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, dyrlæge Kaspar Krogh 2, Product Manager, dyrlæge Heidi Voss 3 1 DTU Fødevareinstituttet. 2 Sektion vedr. Kvæg, Den Danske Dyrlægeforening. Dyrlægegruppen Østdjursland A/S. 3 Dianova A/S. Indledning DTU Fødevareinstituttet, Sektion vedr. Kvæg, Den Danske Dyrlæge forening og Dianova A/S har igen i 2009 tilbudt mastitisringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af kendte mastitispatogener. Målgruppen er dyrlæger samt andet personale i kvægpraksis, som til daglig forestår hjemmediagnostikken. Formålet med ringtesten er, at give personale mulighed for at kvalitetssikre og teste pålideligheden af deres diagnostik. I det følgende bringes et sammendrag af resultaterne fra ringtesten år Undersøgelsen Deltagere Der var i alt 53 tilmeldte dyrlægepraksis (69 personer), hvoraf 7 praksis havde tilmeldt henholdsvis 2, 2, 3, 4, 4, 4 og 4 personer. 44 af de i alt 69 tilmeldte personer havde indtastet deres resultat ved opgørelsens afslutning den 25. maj Sammendraget er således baseret på i alt 44 besvarelser, hvoraf 38 er gengangere fra forrige år. Disse gengangere blev tildelt det samme login som de forrige år således, at eventuelle ændringer ville være målbare. Procedure Ringtesten 2009 bestod, som i de foregående år, af 15 udsendte mælkeprøver podet med renkulturer af mastitispatogener. Disse blev testet på sædvanligvis i de deltagende praksis ved anvendelse af de normale rutiner, og resultaterne blev indrapporteret via Internettet. Det var valgfrit for deltagerne i hvilken udstrækning, de ville medvirke i testen. Alle deltagere blev to uger forud for udsendelsen af mælkeprøverne varskoet om ringtesten, samt orienteret om diverse detaljer angående selve testens udførelse. I alt blev 53 individuelle kølepakker sendt til de deltagende praksis den 9. marts Sammen med de 15 mælkeprøver modtog deltagerne deres individuelle login og passwords. Resultater Identifikation I ringtesten 2009 var det, som i de foregående år, muligt at vælge to alternative betegnelser frem for en identifikation. I tilfælde hvor en prøve var steril, kunne deltageren vælge denne betegnelse, frem for at lade feltet være blankt. Ydermere kunne deltageren vælge betegnelsen indsendes til referencelaboratorium. Begge betegnelser resulterede i, at feltet angivende det antal korrekte fund forblev åbent, og dermed ikke medførte en fejl. På baggrund af dette er Side 1 af 10

5 opgørelsen over antal korrekte identifikationer opgjort i procent af det antal prøver, som deltageren har benævnt med en identifikation og ikke et totalt antal prøver, som kan variere i antal fra deltager til deltager. Igen i 2009 var der i testen kun inkluderet den ene af de to interne kontrolstammer (#2: Str. agalactiae. Denne skulle danne grundlag for at vurdere, om der har været en målbar forbedring af deltageren og det overordnede resultat igennem årene. I dette års ringtest var der igen nomenklaturproblemer. Flere af deltageren har brugt betegnelsen Micrococcus frem for koagulase negative stafylokokker (CNS). Ligeledes er der deltagere, som har brugt betegnelsen Lactococcus, hvor man kan formode, at der er ment enterokokker. Disse problemer er ikke kun begrænset til nye deltagere, men ligeledes hos deltagere som tidligere har deltaget i ringtesten. Figur 1 illustrerer den procentvise forbedring af deltagerens evne til at identificere den interne kontrolstamme (Prøve #2), som også de tidligere år har været benyttet i ringtesten. Sammenligner man figur 1 med resultaterne fra de forrige års ringtestrapporter, vil man kunne se, at den procentvise forbedring ikke er den samme fra rapport til rapport. Dette skyldes, at flere af deltagere har indrapporteret deres resultater efter at resultaterne til årsrapporterne, var opgjort. Det er tydeligt, at der har været en forbedring igennem årene frem til Der kan være flere årsager til dette. Vi har i alle årene gjort meget ud af, at orientere deltagerne om, at gruppe B streptokokker ikke nødvendigvis er kraftigt beta hæmolyserede, men ligeledes kan antage anhæmolytiske og svagt beta hæmolyserende former. Endvidere kan en mulig årsag være, at vi hvert år har inkluderet den selvsamme interne kontrolstamme, hvilket har fremgået af rapporterne. Det har muligvis ansporet nogle af deltagere til specifikt at formode, at denne stamme var iblandt de 15 prøver. Figur 1. Procent korrekt identificeret intern kontrol stamme Procent År Side 2 af 10

6 I år har syv deltagere ud af 40 fejlfortolket den interne kontrolstamme Str. agalactiae. I tre af tilfældene var den blevet forvekslet med andre beta-hæmolyserende streptokokker (Str. pyogenes og Str. canis). I Figur 2 vises forholdet imellem antal deltagere og antal korrekte identifikationer i procent, samt hvorvidt disse var rapporteret af nye deltagere eller af deltagere, der tidligere har været med i ringtesten. Der er for få nye deltagere i år, som har indrapporteret deres resultater på nuværende tidspunkt, til at man kunne konkludere, om der var en forskel imellem de to grupper. Dog ser det umiddelbart ud til, at deltagerne i år har klaret sig væsentlig bedre end sidste år. I ringtesten 2009 har 37 % af deltagerne opnået 90 % korrekte identifikationer eller derover, sammenlignet med kun 16 % af deltagerne i ringtesten Der var i år ingen resultater, som kunne betegnes som outliers. Dog var der en enkelt deltager, som kun har 47% af stammerne korrekt identificeret. Der var i år tre deltagere, som har identifikationerne 100% korrekte. De tre deltagere har alle tidligere deltaget i ringtesten. Alle tre har 14 prøver helt korrekte, men har fundet prøven indeholdende Bacillus steril. Figur 2. Resultater for korrekte identifikationer nye deltagende praksis Praksis deltaget tidligere 10 Antal deltagere, i alt Antal korrekte identificeringer (%) Ringtesten 2009 viser, at nogle deltagere har problemer med mange af prøverne (Tabel 1). Dog har enkelte af stammerne resulteret i meget få fejlidentifikationer. I årets ringtest var der således to prøver, som indeholdt S. aureus (prøve #1 og #5 ). Begge blev testet af 43 deltagere, hvoraf kun en henholdsvis fire deltagere har prøve #1 og #5 fejlidentificeret som en CNS. Dette kunne være afklaret med en koagulase test (Figur 3) (konventionelt / kommercielle kits) eller en hyaluronidase test (Figur 4). Side 3 af 10

7 Negativ reaktion Positiv reaktion Negativ reaktion Positiv reaktion Figur 3. Figur 4. Prøve #6 og #10 indeholdende Str. uberis resulterede i vidt forskellige resultater. Prøve #10 gav således kun anledning til én fejlidentifikation ud af 43 indrapporterede resultater. Denne blev fejlfortolket som en Lactococcus. Den Str. uberis som var tilsat prøve #10, var en helt karakteristisk Str. uberis. Derimod har 24 ud af 43 deltagere prøve #6 forkert. Det var dog ikke overraskende, da denne prøve var årets joker. I årets løb har en bestemt praksis haft flere tilfælde af Str.uberis, som til forveksling lignede enterokokker. Alle indsendte stammer, som vores laboratorium modtog, blev 16S sekventeret, og alle var Str. uberis på trods af en slående morfologisk lighed med enterokokker. Denne prøve resulterede derfor ikke uventet med, at 19 af deltagere har fejlidentificeret den som Enterococcus. Det er ikke helt nemt at skelne imellem Str. uberis og Enterococcus. Dog kunne brug af non-selektive agar plader med og uden tilsætning af penicillin give et fingerpeg, idet Str. uberis ikke burde vokse på plader med penicillin (penicillin plader med en koncentration på 0.06μg/ml.) i kontrast til enterokokker (følsomme stammer har som regel en højere MIC værdi end 0.06μg/ml.). Penicillin resistens i streptokokker er yderst sjælden, hvorimod det er relativt almindeligt i enterokokker. Endvidere har fire deltagere, udover de 19, fejlagtigt rapporteret den som værende en Lactococcus, hvilket højst sandsynlig har været en nomenklaturforvirring med enterokokker. I lighed med den ovenstående problematik var der ligeledes problemer med prøve #8 som indeholdt en enterokok. Ni deltagere ud af 43 har fejl i denne prøve. To deltagere har sandsynligvis brugt den forkerte nomenklatur og benævnt bakterien Lactococcus. Dog var der tre deltagere, som netop har fejlidentificeret organismen som værende en Str. uberis. Ringtesten 2009 viser udprægede nomenklaturproblemer ved bestemmelsen af CNS. Prøverne #9 og #12 indeholdt således CNS, men blev indrapporteret af deltagerne som værende mikrokokker. Således benævnte ni deltagere ud af 42, samt fire deltager ud af 41, henholdsvis prøve #9 og #12 som værende Micrococcus. Micrococcus er en selvstændig species, og må ikke forveksles med Staphylococcus i denne test af nomenklatur-årsager. Dog kunne det i praksis virke mindre vigtigt, da der ikke ændres på antibiotikabehandling uanset hvilken af species der er tale om. Begge species kunne differenceres ved brug af en simpel resistensbestemmelse med Side 4 af 10

8 antibiotika furazolidone og bacitracin (Figur 5). Staphylococcus er følsom overfor furazolidone og resistent overfor bacitracin. Det er omvendt med hensyn til Micrococcus. Figur 5. I de forgangne års ringtest har udfaldet ved identifikation af Str. dysgalactiae altid været relativt godt. Vi kunne derfor i år ligeledes konkludere, at resultatet af denne organisme var pænt i overensstemmelse med det forventede resultat. Prøverne #13 og #15 indeholdt begge Str. dysgalactiae. Kun tre deltagere ud af 43 har prøve #13 forkert. I alle tilfældene var Str. dysgalactiae blevet forvekslet med beta-hæmolyserende streptokokker (Str. canis og Str. agalactiae) til trods for, at Str. dysgalactiae er alfa-hæmolyserende (grønfarvning af blodet i agar plader). Det skal dog nævnes, at Str. agalactiae kan antage andre former for hæmolyse end beta formen. Der er dog et væld af simple tests som kunne afklare fortolkningen. Str. dysgalactiae antager en speciel koloni morfologi efter mere end 24 timers inkubation, som de øvrige ikke antager. Centrum af kolonien for Str. dysgalactiae rejser sig i forhold til den øvrige kultur. Endvidere er Str. dysgalactiae CAMP negativ (Figur 6), farveløs på CHROM agar Orientation (Figur 7) samt tilhørende gruppe C i Lancefield serogruppe nomenklaturen til forskel fra de to øvrige. Seks deltagere har problemer med Prøve #15 ud af 41. Det var igen i denne prøve Str. agalactiae (2 deltagere) som gav anledning til fejl dog akkompagneret af en anden beta-hæmolyserende streptokok Str. pyogenes (1 deltager). Str. agalactiae Str. agalactiae Str. canis Str. canis Str. dysgalactiae Str. dysgalactiae Figur 6. Figur 7. Side 5 af 10

9 Problematikken med at differentiere imellem Klebsiella og E. coli var ligeledes i år udbredt. I alt har 11 deltagere ud af 43 fejlfortolket prøve #14 indeholdende Klebsiella. Ud af de 11 deltagere har de seks fortolket organismen som værende E. coli. Vi har fra nogle deltagere fået oplyst, at Klebsiella er mest udbredt i staldmiljøer med savsmuld, hvorfor vi anbefaler at teste koliforme bakterier på eksempelvis CHROM agar Orientation, såfremt man er i tvivl om species. På denne selektive agar er Klebsiella blålig, hvorimod E. coli er rød (Figur 8). Klebsiella E. coli Figur 8. Prøve #4 og #7 var begge A. pyogenes. Begge prøver resulterede i mange fejl blandt deltagerne. Seks deltagere ud af 37 havde fejl i prøve #4, hvorimod ni ud af 39 havde fejl i prøve #7. Der var rapporteret 8 forskellige fejlvalg imod 12 sidste år, hvoraf ingen igen skilte sig ud som dominerende. Fejlene spændte fra Gram positive til negative og fra kokker til stave. Flere af deltagerne har i perioden kontaktet laboratoriet for at få tilsendt friske prøver, idet bakterierne har været svære at få i vækst. I disse tilfælde har vi spurgt ind til, hvordan prøverne var blevet inkuberet. I flere tilfælde var pladerne inkuberet i en almindelig inkubator uden efterfølgende at være forsøgt med CO 2 i atmosfæren. Det er vigtigt, at der forsøges med en tilsætning af CO 2 i atmosfæren, såfremt man observerer svagt beta hæmolyserende støvvækst på blod agar pladerne efter et døgn ved almindelig inkubation. Der kunne være tale om netop A. pyogenes. I forhold til forrige år, hvor gær var inkluderet i ringtesten, syntes det at gå meget bedre med identifikationen. I prøve #11 var der således tilsat en gær som kun fem ud af 43 har fejlidentificeret. Vi håber, at årsagen skyldes laboratoriets opfordring til at benytte en form for mikroskopi i den primære identifikation. Vi har før nævnt nigrosin farvning som alternativ til en traditionel Gram farvning, da denne er mindre ressourcekrævende. En Bacillus var blevet inkluderet i årets test som prøve #3. Den gav på lignede måde, som i år 2006, massive problemer, idet 26 deltagere ud af 44 har prøven steril. Vi kan ikke forklare årsagen til dette problem. Vi tester 10 rør for vækst før forsendelsen til praksis svarende til mere end 10 % for netop at sikre, at der er vækst i alle rør. Det har på ingen måde resulteret i problemer. Jeg har tidligere talt med en deltager, som ser på Bacillus som en Side 6 af 10

10 pladekontaminering i den daglige diagnostik og ikke som en patogen. Det kan være årsagen til at mange deltagere benævner prøven steril, da vi ikke opererer med en term som kontamineret i vores rapporteringssystem. Det skal dog nævnes, at 13 ud af de 44 deltagere har benævnt prøven korrekt, og fem har den fejlidentificeret. Alt i alt ser resultatet for ringtesten 2009 bedre ud end sidste år, men der er stadig en del, som ville kunne få et bedre og korrekt resultat, såfremt de ville benytte enkelte ekstra tests til deres prøver. Endvidere er det glædeligt at se, at så mange har husket at Str.canis også kan være årsag til mastitis på trods af, at den ikke var med i år. I Tabel 1 angives det, hvor store problemerne var og hvilke fejlidentifikationer, der lå til grund for dette. Prøve Forventet fund Forkerte % Forkerte n. Afvigelserne 1 Staph aureus 2 1 1*CNS 2 Strep agalactiae *CNS, 2*Str.pyogenes, 1*Enterococcus, 1*Str.canis 3 Bacillus spp *proteus, 2*Klebsiella, 5*Corynebact 4 Arcanobact. pyogenes *Corynebact, 2*Str.canis, 1*Str.pyogenes, 1*CNS 5 Staph aureus 9 4 4*CNS 6 Strep uberis *Enterococcus, 4*Lactococcus, 1*Str.canis 7 Arcanobact. pyogenes *Str. pyogenes, 2*Str.canis, 1*Corynebact, 1*Bacillus, 1*Str.agalactiae, 1*Str.bovis, 1*CNS 8 Enterococcus *Str.uberis, 2*Lactococcus, 2*Klebsiella, 1*Str.canis, 1*CNS 9 Staph ssp (CNS) *Micrococcus, 2*S.aureus, 1*Proteus 10 Strep uberis 2 1 1*Lactococcus 11 Gær *E.coli, 1*Bacillus, 1*Klebsiella, 1*Enterococcus, 1*Str.agalactiae 12 Staph ssp (CNS) *Micrococcus, 2*S.aureus, 1*Bacillus, 1*Str.agalactiae 13 Strep dysgalactiae 7 3 2*Str.canis, 1*Str.agalactiae 14 Klebsiella ssp *E.coli, 2*CNS, 2*Gær, 1*Bacillus 15 Strep dysgalactiae *Str.agalactiae, 1*Corynebact, 1*CNS, 1*Str.pyogenes, 1*CNS Tabel 1 Resistensbestemmelse Ringtesten bestod ligeledes i år foruden identifikationen af patogener, af resistensbestemmelse overfor penicillin, tetracyklin og makrolid-gruppen. Side 7 af 10

11 Igen i år er de følgende opgørelser over fejl kategoriseret efter de normer, vi benytter i andre ringtests. Disse normer er skitseret i tabel 2. Tabel 2: Fejl kode: Mindre fejl Stor fejl Meget stor fejl Fejl type: Følsom testet intermediær og omvendt. Resistent testet intermediær og omvendt. Følsom testet resistent Resistent testet følsom Makrolid Der er igen i år kun 11 deltagere, som har testet prøverne overfor makrolid-gruppen. I Figur 9 kan man se, at antallet af de undersøgte prøver varierer fra en til alle 10 prøver. Ingen af deltagerne har testet alle prøverne korrekt. Det er ikke en bestemt stamme, som er årsag til de 12 fejl. Fejlene er fordelt blandt otte stammer. Dog er der en stamme som var ansvarlig for fem fejl. Generelt må resultatet siges at være tilfredsstillende, selvom der for nogle deltagere er plads til forbedringer. Det er således vigtigt, at følge de anvisninger til metodik og fortolkninger af resistenszonerne, som producenterne til diskene / tabletterne giver. Det er vigtigt, at man benytter Müller Hinton II agar som grundsubstrat af en dybde af 4 mm, samt ikke benytter flere end henholdsvis 5 og 7 disks/tabs på plader af en diameter på 9cm. Herudover skal organismen man tester være en renkultur samt udsås ifølge Kirby Bauer (tæppeudsæd). Fortolkningerne af diverse zoner skal modsvare både organismen man tester samt koncentrationen af det pågældende antibiotikum. Disse anbefalinger er generelle og gælder også for penicillin og tetracyklin. Antal prøver testet Figur 9. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for makrolid Meget store fejl Store fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt 11 Side 8 af 10

12 Tetracyklin I alt 13 deltagere valgte at bestemme prøverne overfor tetracyclinfølsomhed (Figur 10), og ligesom for makrolider varierer det meget blandt deltagerne, hvor mange af de otte prøver de har valgt at bestemme resistens overfor. Det varierer således fra to til alle 10 bestemmelser. Ingen af deltagerne havde alle 10 prøver korrekte. Der var otte stammer som resulterede i de 13 fejl. Generelt set synes resultatet at være tilfredsstillende. De samme antagelser, som er nævnt under makroliderne, gælder ligeledes for tetracyklin. Figur 10. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for tetracyklin. Antal prøver testet Deltagernummer, i alt Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Penicillin Helt overraskende er det ikke, at forholdsvis flere har udført resistensbestemmelse overfor penicillin. På Figur 11 ses det, at 37 deltagere har bestemt mellem 1 og 10 prøver. I alt 27 deltagere ud af de 37 har bestemt alle 10 prøver. I ringtesten 2009 var to stammer primært årsag til fejlene. Prøve #8 indeholdt en penicillin følsom enterokok med en MIC værdi på 4 μg/ml. Såfremt deltageren benytter de ovenstående omtalte penicillin agar plader (0.06 μg/ml.) som udgangspunkt for en resistensbestemmelse for enterokokker, vil dette resultere i et forkert resultat. Årsagen er som nævnt, at følsomhedsbreakpointet for enterokokker ifølge CLSI er 8 μg/ml. I alt rapporterede 28 ud af 35 deltagere fejlagtigt stammen som værende resistent. Disse deltagere har derfor opnået en stor fejl. Prøve #6 indeholdende en Str. uberis forårsagede ligeledes mange fejl. Stammen havde en MIC værdi på 0.5 μg/ml. og fortolket som værende intermediær ifølge CLSI (breakpointet er 0.12 μg/ml.). I alt havde 20 deltagere rapporteret stammen som værende resistent, og 11 deltagere rapporterede den som følsom. I begge tilfælde vil en sådan fejl resultere i en mindre fejl. I næste års ringtest vil vi tilføje en kommentar til protokollen angående fortolkning af resistensforholdene for de forskellige agenser ved brug af penicillin agar plader som Side 9 af 10

13 resistensbestemmelsemetode. Tager man forholdene omkring de to stammer i betragtning, må resultatet generelt siges at være fint. Figur 11. Resultater for følsomhedsbestemmelse over for Penicillin Antal prøver testet Meget stor fejl Stor fejl Mindre fejl Korrekte Deltagernummer, i alt 37 Konklusion Generelt set er resultatet for identifikationen af mastitis patogener forbedret sammenlignet med Dette kan ligeledes afspejles i stigningen af deltagere, som har identificeret den interne kontrol-stamme korrekt. Dog bør nogle deltagere stadig overveje om deres diagnostik er i orden med fokus på især Enterococcus, Arcanobacterium pyogenes og Klebsiella. Desuden bør nogle deltagere opdatere deres viden på nomenklaturområdet. Resistensbestemmelsestesten forløb med et flot resultat sammenlignet med foregående år. Dog bør de deltagere, som anvender penicillin agar plader som resistensbestemmelsesmetode, sætte sig mere ind i for hvilke bakterier disse plader er brugbare. Side 10 af 10

14 Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf Fax ISBN:

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener kvæg Fra gram positive til negative og Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener [ Rene S. Hendriksen 1, Susanne Karlsmose, Frank M. Aarestrup

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2012 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest.

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener. Evalueringsrapport den første ringtest. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har i samarbejde med DDD sektion for kvæg udbudt en ringtest

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

6.6. Substratoversigt

6.6. Substratoversigt substrater geblomme, antibiotika m.v.. l) Ophældning på plader, 8-15 ml pr. plade. m) Eventuel tørring af plader. n) Plader, der ikke bruges med det samme, kan gemmes i køleskab, indpakket i plastposer.

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Validering af gramfarvning af bakterier

Validering af gramfarvning af bakterier Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50

Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Deltagere: Dennis, Brita, Palle, Marianne Afbud: Jørgen Prag, Camilla, Ulla Agenda: 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, 3.10.2006 Til stede: Jens Otto Jarløv, Magnus Arpi, Hanne Wiese Hallberg (Herlev), Ole Heltberg (Næstved), Hanne Holt (Odense), Alice

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Knud Herby Nielsen Kvægfagdyrlæge Skovsgård Fjerritslev Dyrlægerne Skovsgård, 9460 Brovst CV: 1979 dimitteret som dyrlæge

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref )

VIGTIG INFO OM PRODUKT KORREKTION FCSA 2752 API ZYM B x2 (Ref ) biomérieux NORDICS Customer Service Department Direct no.: +46 31 68 58 58 Fax no.: +46 31 68 48 68 e-mail: customersupport.nordic@biomerieux.com Our Ref.: FSCA 2752 IMPORTANT: URGENT FIELD SAFETY NOTICE

Læs mere

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II

BD Columbia CNA Agar with 5% Sheep Blood, Improved II PA-257303.04 Side 1 af 5 BRUGSANVISNING KLAR TIL BRUG PLADEMEDIER PA-257303.04 Rev.: Sep 2011 TILSIGTET BRUG (BD Columbia CNA agar med 5% fåreblod, forbedret) er et selektivt medium, som anvendes til isolering

Læs mere

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:

Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende: KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS

Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS Studiepraktik Vejledninger til Laboratoriearbejdet i mikrobiologi E 2013/BIS 1 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier Formål: At udføre makroskopiske og mikroskopiske bakterieundersøgelser.

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sammendrag af censorrapporter for matematik D maj 2013 Opgavesættets tema er KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Opgave 1: Kost Opgaven inddrager de 4 regningsarter, brug af regneark, fremstilling

Læs mere

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter

2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning

Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning Mikrobiologisk diagnostik i almen praksis en praktisk vejledning - Urinvejsinfektioner - Fluor vaginalis Tove Højbjerg Kirsten Inger Paulsen Peter Bystrup Udarbejdet af: Overlæge, Tove Højbjerg Klinisk

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre

Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre MADS ONLINE MANUAL: RAPPORT -> STATISTIK -> STATISTIKUDTRÆK: AFGRÆNSNINGSPARAMETRE (D.4.1.) - Revideret 26-03-08 - SIDE 1 Statistikudtræk: Afgrænsningsparametre *-mark: Bruges til at markere, at der alene

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojekt A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS

RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS RESISTENS-REGEL for Nitrofurantoin - et eksempel i MADS 1 Reglens formål: 1. For alle bakterier (tilhørende bestemte gruppemasker) fundet i urinprøver skal Nitrofurantoin 0 (resistent) eller 2 (fuldt følsom)

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker

Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef

Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium. Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Pro et Cons for akkreditering af højt specialiseret forsknings- og referencelaboratorium Dorte Lau Baggesen, dyrlæge, Ph.D., MPG Afdelingschef Kort om og afd. for Fødevaremikrobiologi Den nationale referencelaboratorie

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed d det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Hygiejne Sundhed Renlighed Effektivitet Beskyttelse Sikkerhed Antibakteriel hvorfor? Igennem de seneste årtier har der været

Læs mere

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse

Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse KLARINGSRAPPORT 1 Disposition for Klaringsrapport : Side 1. Forklaring

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere