BEBOERBLADET MARIEHØNEN

Transkript

1 BEBOERBLADET MARIEHØNEN november 2010 Kastanje paté Udarbejdet: Revideret: Godkendt: Erstatter: Approval No.: 3,8 4,54,66 00/00/ 10 00/00/ 10 30/10/ 10

2 Mørk er november og løvfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt - da må vort hjerte selv lyse. Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske - og plante et træ: frugter kan uspået komme. Torkild Bjørnvig I 1959 skrev Bjørnvig dette digt. Hvad husker man fra det år? Jeg husker Hans Hedtofts forlis Forliset var én af de virkelig store mediebegivenheder i den halvdel af halvtredserne. Mange af os sad og lyttede med i Pressens Radioavis som det hed dengang. og meget senere satte jeg mig ind i Castros besejring af Batista s højreorienterede diktatur på Cuba At Castro kunne besejre Batista og hans militær og senere i øvrigt påføre Kennedy en svidende lussing i Svinebugten er en spændende del af vor samtids historie. Tænk! Han er der stadig et sted i kulissen derovre på den dejlige ø. Nu er det ham, der står som en diktator, der sætter forkert tænkende i fængsel og hindrer almindelige mennesker i at gøre det, de helst vil Jeg forestiller mig, at en del mennesker husker året for at Aksel Larsen brød ud af kommunist-partiet og dannede SF. Man kan jo nok sige, at dette at være SF er og have brudt med kommunismen fortsat har en del bevågenhed, hva ba!! Men Bjørnvig!! Han var én af de tunge intellektuelle i den tid. Heretica og Karen Blixen! De fleste af os føler nok, han var for intellektuel og for tung. Men netop hans digt om at finde det indre lys frem, (når det nu kniber med sollys i disse korte dage) kan man godt finde glæde ved. Vi har selv en opgave med at være positive, at synge, lege, elske og at give livet videre. Plant et træ!! Det er en fin pointe, som rækker lige ind i arbejdet på et sted som Dorthe Mariehjemmet. Jeg har netop deltaget i en éndagskonference, som i sit opspil lod forstå, at man ville kunne få idéer til, hvordan man kan lave en tilfredshedsundersøgelse blandt beboere men som faktisk kom til at handle ligeså meget om at lave den i medarbejderskaren! En pointe var særlig tankevækkende: Kan man forestille sig, at det forhold, at vi i vores del af verden har indrettet os sådan, at pleje og omsorg i sit udgangspunkt kommer fra at pleje syge mennesker. at dette udgangspunkt har givet os en særlig kultur i plejesektoren, hvor vi er skolet til at hjælpe, skolet til at få øje på alt det, den gamle ikke kan, opdraget til at være de, som tænker: Hvordan skal jeg plejemoryde omsorg og hjælp her i denne konkrete situation? -sådan at jeg tager mig at det alt sammen for at det skal blive godt for den gamle? Hvad ville der ske, hvis vi var kommet fra en skole, som netop ikke havde forstand på alt det, man ikke kan, når man bliver gammel? Hvis vi ikke vidste noget om det bare lod ting ske, og trådte til, når virkeligheden viste, at der var hjælp behov. Hvis vi med andre ord ikke kendte begrænsningerne, ikke fokuserede på, hvad man ikke kan, men i stedet tog afsæt i: man kan alting! Der er simpelthen ingenting, man ikke kan! Så kan man blive ramt af virkeligheden og må konstatere, at der er nogle småting, den gamle alligevel ikke kan; men det ta r vi os af, når de opstår Altså at vende op og ned på mødet med vore beboere. Det er i virkeligheden det, vi stræber efter. -Som Kierkegaard at møde den enkelte dér, hvor hun er og tage udgangspunkt dér. Det er dybest set vores vision. At vi vil udvikle mangfoldigheden i et levende hus, beskrive det og formidle det til gavn for ældre. Og på den måde kommer vi tilbage til Bjørnvig. Synge vil vi! Legen er magt. Vi leder efter livsglæden og det aktive, det legende. Fordi vi tror på, at en alderdom med aktivitet og glæde mer end beregning, forstand og foragt er værn mod det sorte og tomme, mod ensomhed og tristesse. I denne uge var der Bayern-fest. Det var sjovt! Se billederne. Der var lidt sang og leg i det! Beboere og personale havde en god dag med flotte bryggerheste fra Carlsberg. Det er dage som dem, der får os til at fryde os over, at frugter uspået kan komme. Pludselig opstår noget, man ikke selv såede eller var årsag til. Rigtig god læselyst Flemming Høj Jermiin

3 Indslag om Frederik den syvendes hustruer, skrevet af Rita Bæk, bolig 14F Frederik den Syvendes private liv var stort set trist. Det meste af forklaringen ligger i hans uheldige barndom. Han var født 1808 og søn af prins Christian Frederik, den senere Christian den Ottende. Henved et år efter hans fødsel blev hans mor Charlotte Frederikke sendt bort, fordi hun var sin mand utro. Så Frederik voksede op uden mor. Det må ikke sammenlignes med i dag. Tidligere var det almindeligt at fyrstebørn og børn af de øverste lag ikke havde meget med deres forældre at gøre, men så blev der i reglen sørget for dem på en eller anden måde. Det blev der også her, men ikke godt. Hans far og faderens ny hustru turede Europa rundt, mens drengen var hos tanter og hoffolk. Han led ikke nød, han blev ikke mishandlet, der var bare ingen, der interesserede sig for ham. Hans undervisning blev svigtet, og det var uheldigt, fordi han pænt sagt ikke var en duksenatur. Livet igennem var han mistænksom, uberegnelig, jævnligt anklagende, og han havde nok en ubevidst, men indgroet følelse af, at han skyldte ingen noget, for han havde intet fået. Mens faderen stadig var kronprins, blev prins Frederik forlovet med Frederik den Sjettes datter Vilhelmine Marie. De var lige gamle, ca. 18 år. Der var stor jubel, for med den stærkere uvilje imod de mange udlændinge, vakte det glæde, at Frederik fik en dansk brud. De blev gift 2 år senere. Men ægteskabet blev ulykkeligt. Han var voldsom og førte sig frem med et solidt mandighedskompleks, og han holdt af gæve gilder. Hun var venlig og stilfærdig, og hun ejede ikke styrke til at klare ham. Hun var rædselsslagen ved det ægteskab hun var havnet i. I 1834 blev de separeret, 3 år senere endeligt skilt. Hun blev gift igen, denne gang lykkeligt med Hertug Carl af Slesvig- Holsten - Sønderborg - Glucksborg, og hun levede til 1891, men i det tabte Sønderjylland, så hun var ude af dansk historie. Så traf prins Frederik, LOUISE RASMUSSEN, som vi vender tilbage til, Frederiks far forsøgte at redde sønnen ved at få ham gift igen, denne gang med Mariane Caroline Charlotte, en datter af Storhertugen af Mecklenburg Strelitz. Hun var 20 år og Frederik var treogtredive. De blev gift, men Frederik var nu blevet GUVERNØR over Fyn, så de boede i Odense. Frederik var glad for også at bo på FREDERIKS-GAVE, der i dag har fået sit gamle navn HAGENSKOV tilbage. Heller ikke dette ægteskab ville lykkes for prinsen, så det blev atter til skilsmisse. Frederik optog nu forbindelsen med Louise Rasmussen. Hende var han virkelig forelsket i, og hun havde en gavnlig indvirkning på ham. Men folket var stærkt imod denne forbindelse. Hun var tidligere balletdame, men født udenfor ægteskab. Hendes far var, så vidt jeg husker en kendt mægler, der ikke ville anerkende faderskabet, og hendes mor var tjenestepige. Det var Frederik komplet ligeglad med. De FINE i samfundet var chokerede. Bogtrykker Berling, der var Louises ven, med hvem hun havde fået en søn, var tillige Frederiks ven, Bogtrykker Berling anerkendte sit faderskab og gav barnet sit efternavn Berling, hvilket han senere ændrede til JACOBSEN- iflg. adoptivforældrenes ønske. Både bogtrykker Berling og adoptivfaderen fik bedre stillinger, det sørgede kronprins FREDERIK for. Han fik endvidere gennemført, at han og LOUSE blev gift, dog kun til VENSTRE HÅND, hun var jo Ikke af adelig slægt. Blev dog ophøjet til GREVINEDE DANNER. Da FREDERIK efter sin fars død blev KONGE satte han igennem, at han ville vies til HØJRE HÅND med Grevinde Danner, og det blev han. Alle kunne jo se, at han virkelig elskede hende, og hun havde god indflydelse på ham. Selvom de vist aldrig blev afholdt som par. Det var urolige tider, Hertugdømmerne ville rive sig løs fra Danmark, og de ville have Sønderjylland med. De regnede med, at de så kunne arve det øvrige Danmark. Den gik ikke. Der udbrød krig i Der var uro i Danmark, ja, i hele Europa. Det vil være for vidtløftigt at komme ind på her. Vi havde krig med tyskerne fra l848 og igen fra l864 og atter igen fra l9l4 til l918. Vi havde tabt Sønderjylland, men fik lykkeligvis det tabte land tilbage ved fredsafslutningen l918. Ved GENFORENINGEN 192O red vores gamle konge over grænsen til VORT GAMLE DANMARK, der havde været væk så længe. EN GLÆDENS DAG, - vi aldrig må glemme. Godt, at vor gamle konge CHRISTIAN den 1O. FIK DEN STORE GLÆDE MED.

4 Dina Hansen, bolig 1D og jeg (Mette) havde snakket om, at det kunne være hyggeligt at lave en bage dag hvor vi lavede brunsviger eller professorindens guf helt fra bunden af. Dina Hansen fik sin datter til at skrive opskriften ned, og wupti, så var vi klar til bagning. Torsdag d. 23/9 gik vi så i krig mod brunsvigeren. Vi fik lavet en indkøbsseddel og en tidsplan. Selve det med at komme i gang var ikke noget problem, men at holde melet inden for skålen skulle vise sig at blive et større projekt. Dina Hansen som har bagt mange kager gennem tiden dirigerede slagets gang og jeg prøvede af følge med så godt som muligt, men i kampens hede lykkedes det mig alligevel af få hældt mel ned over mine meget mørke bukser Da dejen havde hævet som den skulle, spredte vi den ud i en bradepande og smurte top-fyldet på og satte den i ovnen. Kagen blev med velbehag spist til kaffen:-) Efter den vellykkede brunsviger-bagning, blev Dina Hansen og jeg enige om, at vi skulle gentage succesen en anden dag. Den anden dag blev så torsdag den 7/10. Denne gang fik vi også Inger-Marie Nielsen, bolig 11 D, til at være med, og det var godt, da vi havde en kæmpe pose æbler, som skulle skrælles og skæres. Denne kage tog længere tid at lave, da æblerne var et større projekt end vi havde regnet med. Da kagen var færdig og klar til at blive spist, var kaffen også færdig, så det var jo timet rigtig godt. Alle syntes kagen smagte godt, men vi blev alligevel enige om, at kagen nok ville smage bedre hvis den havde været kold. Når vi nu har spist så meget kage, så har vi været nødt til at lave en masse gymnastik. Det har vi så gjort sammen med afd. C hver fredag:-) Udover alt vores bagning og gymnastik har vi rigtig hygget os med forskellige gamle danske film, som Matador, huset på Christianshavn. Brunsviger: Dej 2 dl. mælk, 50g gær, lidt salt, 50g sukker, 50-75g margarine, 1 tsk. kardemomme, ¼ tsk. kanel, 1 lille æg og ca. 400g mel. Fyld: 100 g margarine, mørk farin så det passer. (Skal være en blød masse). Ælt det igennem en gang til, og bred den ud i en smurt bradepande. Sæt ovnen på 200 grader. Put fyldet oven på og sæt den i ovnen ca. 20 minutter. Professorindens guf: 750g mel, 200g sukker, 500g margarine, 1 æg, æbler i skiver, kanel/sukker blanding til at drysse oven på. Bland mel, sukker, margarine og æg sammen. Denne dej spredes ud i en smurt bradepande og æbleskriverne lægges oven på (der skal bruges mange æbler) drys kanel og sukker-blandingen oven på. Sæt kagen i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time Efterårshilsen fra Dina Hansen og Mette, Gruppe D

5 Her i vores hus er glæde, her i vores hus er fest. Det var der i hvert fald også tirsdag den 26. oktober, da gruppe B i samarbejde med havde arrangeret oktober festival = øl fest. Dagen startede med fuld fart på. Alle beboere skulle jo i festtøjet og smukseres til festen. Kl ankom 2 bryggerheste med vogn og en meget venlig ølkusk. Beboerne havde mulighed for at hilse på hestene samt blive fotograferet. Vi takker Carlsberg for deres velvillighed til at sådan en oplevelse. Rødovre Lokal Nyt var der også så vi glæder os til at se indlægget i avisen på onsdag. (3/11-10). Selve festen blev afholdt i de ledige lokaler som Nordea boede i. Der var tilmeldt 69 personer til festen. Efter mødet med hestene, gik alle ind og satte sig til rette. Musikken ankom samtidig. Det var de to festlige fyre, Kim og Klaus, som er kommet på Dorthe Mariehjemmet igennem mange år. De var præcis lige så hyggelige som de plejer at være og fik hurtigt lavet en stemning, som man skal lede længe efter. Den tyske mad som vores køkken havde tilberedt til UG med kryds og slange, blev stort set spist helt op. Tak til Hørkram som havde leveret og skaffet alle varerne til engrospris. Nu må vi ikke glemme øllerne. Der var indkøbt 10 forskellige slags speciel øl fra Tyskland. De blev drukket af rigtige ølkrus som Hanne fra gruppe B havde lånt. Tak til hende. Der blev danset og festet helt igennem. Det er bare så dejligt at se hvordan beboerne hyggede sig. Alle var glade. Næsten alle sang med på sangene og næsten alle dansede, også dem i kørestole. Da klokken blev ca. 15 sluttede festen og 1. sals personale ryddede op. kl. 16 da jeg gik igennem gruppen var der helt stille. Alle beboerne havde trukket sig ind til sig selv for det koster mange ressourcer at feste igennem. Tak til alle for en meget dejlig dag. Tak til serviceteamet for hjælpen. Især tak til beboerne, som giver en så meget, på sådan en speciel dag. Det er sådanne dage, der gør at man er glad for at arbejde på Dorthe Mariehjemmet. Mange Øl-fest-hilsner fra Annette

6 Et langt arbejdsliv er slut. Sygehjælper Grethe Hostrup fortæller historien om Dorthe Mariehjemmet, sådan som det udviklede sig fra 1981 til i dag. Hun har været med til at indføre en lang række forbedringer ikke mindst af medmenneskelig karakter. Sygehjælper og tidligere tillidsmand Grethe Hostrup gik af i foråret efter en menneskealder i Dorthe Mariehjemmets tjeneste. Hun begyndte som sygehjælper i 1981 og stoppede i maj I den tid er der sket store forandringer på plejehjemmet. Da jeg kom i 1981 herskede mottoet med de tre r er, nemlig ro, renlighed og regelmæssighed. Måltiderne blev serveret på klokkeslæt inde på beboernes værelser, og ofte blev morgenbakken sat ind, mens man stod og vaskede en beboer. Når man var færdig, var maden blevet kold. Det fungerede ikke ret godt, fortæller Grethe Hostrup. Et andet problem var badeværelserne på værelserne. Dørene var for smalle til kørestole, så der var to kørestolstoiletter med bad for enden af gangen. Kun de friskeste kunne bades i eget badeværelse. Der var simpelthen ikke plads til både beboeren og medarbejderen. Vi skulle virkelig planlægge, hvornår beboerne skulle bades. 67 beboere havde de to kørestolsbadeværelser at deles om, hvis ikke de kunne bruge deres eget bad, og det var et fåtal, der kunne det. Vi fik bevilget ekstra personale, fordi badeforholdene var så dårlige. Samt to kørestolsbadeværelser mere, siger Grethe Hostrup, der i 1984 var blevet tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant og med den pondus kunne påpege manglerne over for Københavns Kommune, som Dorthe Mariehjemmet hørte under dengang. Grethe Hostrup har siden begyndelsen af 1990erne siddet i bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet, og i den egenskab fik hun lavet om på mere end de fysiske forhold. Hun var med til at gennemføre, at beboerne kom ud af deres værelser til måltiderne. Der blev sat borde op i dagligstuerne, så beboerne kunne spise der. Sammen med medarbejderne. Tidligere spiste medarbejderne for sig, og de drak kaffe for sig. Det blev der lavet om på, så medarbejderne er sammen med beboerne om både måltider og kaffe. Medarbejdernes pauser foregår også blandt beboerne. Et plejehjem, hvor medarbejderne ikke spiser sammen med beboerne, vil jeg kalde for en arbejdsplads. Det er ikke et hjem. Når man deler sig op i beboere og personale, så er det dem og os. Og personalet bestemmer. Ikke alle medarbejdere kan håndtere magten. Så skal de gamle indrette sig efter, hvordan personalet vil have det. Det er da den omvendte verden, siger Grethe Hostrup. Hun har gennem alle årene arbejdet for beboernes selvbestemmelse. Beboerne skal ikke passe ind i systemet. Det er systemet, der skal indrette sig efter beboernes rytme, understreger hun. Vi spurgte f.eks. altid en ny beboer: Hvad kunne du tænke dig? Hvornår vil du have morgenmad? Hvornår vil du i bad? Hvordan vil du gerne have, at det skal være?, siger Grethe Hostrup.

7 Respekten for det enkelte menneske rangerer højt blandt Dorthe Mariehjemmets værdier. De tæller bl.a. omsorg, ligeværdighed, humor, tillid, synlighed og en værdig tilværelse, og det er ikke bare fine ord, der er skrevet ned på et stykke papir, fastslår Grethe Hostrup. Hver anden måned holder medarbejderne personalemøde, og hver gang er en af værdierne til drøftelse, og man spørger sig selv, om man kan gøre det bedre. Det kan da godt være, at vi ikke var enige om den bedste måde at gøre tingene på, men vi fik altid snakket os frem til en løsning, siger Grethe Hostrup. I hendes tid blev der oprettet kontaktperson for hver enkelt beboer, og der blev ligeledes udarbejdet udførlige handleplaner for beboerne. Dermed blev kommunikation medarbejderne imellem et nøgleord. Når en kontaktperson skulle afløses, skulle afløseren jo kende handleplanen. Hver eftermiddag stikker medarbejderne lige hovederne sammen og kontrollerer, at alt er foregået efter planerne f.eks. hvad angår genoptræning, øjendråber, cremer og lignende. Grethe Hostrup er oprindelig uddannet syerske. Hun er født i nordvestkvarteret i København og ville efter endt skolegang gerne være snedker. Men det var ikke noget for en pige, mente hendes far, der arbejdede som kartoffelsælger. I stedet kom hun i lære som industrisyerske og syede kitler og nattøj hos Krügers Efterfølger og habitter for Mr. Jardex. I 1966 fik hun sin søn og gik hjemme fem måneder. Siden gjorde hun rent på Bispebjerg Hospital. I 1968 blev hun sygehjælperelev og arbejdede siden i 12 år som sygehjælper på Bispebjerg Hospital. I 1980 havde hun truffet sin mand og flyttede med ham til et rækkehus i Rødovre. Bispebjerg Hospital Så var der jo lidt langt til Bispebjerg, men jeg havde en kusine, der arbejdede på Dorthe Mariehjemmet, og hun foreslog, at jeg søgte arbejde der. Det blev som bekendt til 29 år på plejehjemmet, siger Grethe Hostrup. Når hun ser tilbage på sit arbejdsliv, er hun glad for, at hun stoppede som syerske. Det psykiske arbejdsmiljø var barskt, og hun er sikker på, at hendes fysik havde lidt skade af det ensidige gentagne arbejde. Som sygehjælper har jeg udviklet mig som menneske. Jeg har været involveret i beboernes liv og velfærd, jeg har haft gode kolleger og et godt psykisk arbejdsmiljø. Men selvfølgelig har jeg da også haft mine kampe. Da jeg kom til Dorthe Mariehjemmet i 1981, var der mest uuddannet personale. De var inddelt i tre grupper, og jeg ville gerne indføre, at den gruppe, der havde overskud, hjalp de andre. Det var ikke altid lige let, siger Grethe Hostrup. Som nybagt folkepensionist kan hun se tilbage på et tilfredsstillende arbejdsliv, hvor hun har været med til at udrette noget godt for andre.

8 afholder bankospil for sine medlemmer med pårørende fredag den 26. november 2010 kl Gratis adgang. Pladerne koster kr. 10,- pr. stk. Der vil også være lotteri med mulighed for at købe lodder á kr. 2,00. Og selvfølgelig er der kaffe og kage til alle tilmeldte Vil du med til dette spændende arrangement, så tilmeld dig gerne med din pårørende - hos din kontaktperson eller gruppeleder senest den 19. november Der kan desværre ikke stilles personale til rådighed til dette arrangement. Med venlig hilsen Tak til alle kollegaer og beboere som var med til at gøre mit 15 års jubilæum til en ganske særlig dag. Tak for alle gaverne og blomsterne. En særlig tak til John Bøg og Flemming for talerne. Hilsen Annette Bollhorn, gruppe B

9 November måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned). Vikingernes kalendermåneder i Danmark var formodentlig inddelt i månefaser og delte året i 2 årstider: sommer og vinter. Vintermånederne var Slagtemåned, Julemåned, Glugmåned, Blidemåned, Tordmåned og Fåremåned. November måned havde således det ældre danske navn Slagtemåned (Wikipedia). Efteråret er smukt med de mange farver. Platantræerne ud for Dorthe Mariehjemmet holder dog sine grønne blade lidt længere end de fleste træer, men er nu også ved at overgive sig til den kolde tid. Havemøblerne vil blive taget ind, nu vinteren nærmer sig. De bliver gennemgået af serviceteamet, så de til foråret er klar og kan være til daglig glæde for de mange brugere af haven. Gruppe B og Husets afholdt den 26. oktober ølfestival.. Husets består af frivillige, der arrangerer forskellige aktiviteter på Dorthe Mariehjemmet. Heike Dedenroth, pårørende til Flemming Dedenroth, gruppe B er blevet medlem af bestyrelse pr. 1. november I november måned afholder Husets Venner stort banko-spil i denne måned. Alle er velkomne til at tilmelde sig. dog har medlemmer af Husets Venner fortrinsret til dette arrangement. Både ansatte, beboere og pårørende kan være medlem af Husets Venner og få glæde af foreningens arrangementer. Fra 1. november 2010 bliver der serveret varm mad om aftenen mandage, tirsdage og onsdage, mod hidtil alene 2 dage om ugen. Køkkenet er opmærksom på, at der er nogle beboere, der foretrækker varm mad kl og andre, der hellere vil have varm mad om aftenen. Ved udvidelsen af antallet af dage med varm mad om aftenen søges behovet herfor tilgodeset i lidt større udstrækning end hidtil. Som en del af husets kvalitetssikring blev bogen Hvis du ikke lige ved for ca. 15 år siden en del af personalets hverdag. Det var en mappe, medarbejderne kunne slå op i, hvis der var situationer, der lige var tvivl om, hvordan man skulle håndtere. Mappen er løbende blevet revideret, og i I 2008 gennemgik den en forandring den fik navneforandring til Basta!-mappen og blev en præcisering af sådan gør vi her. I 2010 er bogen forbedret og omfatter nu instrukser, politikker, procedurer, værdier m.v. indenfor områderne lederskab, personale, rettigheder, etik, partnerskab, deltagelse, individ, forståelse og resultatorientering. Alt sammen med henblik på at fastholde kvalitetssikringen som en væsentlig del af Dorthe Marihjemmets virke.

10 Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf og mobil nr Fodplejen har til huse på 1. sal. Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca Venlig hilsen Benedikte og Jette Frisøren: Adrijana Adzioski, som også er my stylist, overtager frisøropgaverne i perioden, hvor Suzana Toft er på barsel. Kommer hver torsdag. Frisørsalonen er på 3. sal. Kosmetolog: Adrijana Adzioski my Stylist. Kosmetologen modtager bestilling på manicure, ansigts- og hudbehandling på tlf Hun kommer gerne ud til os og har i øvrigt andre behandlingstilbud. Muligheder og priser hænger på opslagstavlerne i grupperne. Kirkelige handlinger: Den 9. november, kl. 14: samvær med sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard. Samvær med præsten foregår på torvet i gruppe A. Gruppe A står for arrangementet. Den 23. november, kl. 11: gudstjeneste ved sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard, i Kirkesalen på 3. sal. Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i november: 05. Vera Edelved, 6E 89 år 14. Robert Hoffmann, 5B 83 år 14. Rosa Andersson, 10 D 92 år 17. Hanne Horndorff, 5A 70 år 17. Birte Thingsted, 13E 91 år 22. Erling Lytsen, 8A 86 år Tillykke til Annette Bollhorn, gruppe A+B, som har 15 års jubilæum den 1. november Den Lille Café afholdes hver onsdag på 3. sal. I november måned er det gruppe B, der står for arrangementet. Husk! Kortspilledagene i gruppe B 1 mandag og fredag kl

11 01. mandag 02. tirsdag 03. onsdag Koteletter m bagte kartofler, kryddersmør og salat Hjerteragout m/mos og grønne bønner Dampet laks m/citronsauce, kartofler og grønt Abrikosgrød m/fløde Bagt æblekage Henkogt frugt m/flødeskum 04. torsdag Brunkål m/flæsk Ønskemenu Ost m/kiks og vindruer 05. fredag Pizzabøf m/kartoffelmos Minestronesuppe 06. lørdag Kalkun corden bleu m/råstegte kartofler, paprikasauce og grønt Jordbærgrød m/fløde 07. søndag Flæskesteg m/sauce, kartofler og surt Ønskemenu Citronfromage 08. mandag 09. tirsdag Millionbøf m/kartoffelmos og rødbeder Stegte ål m/stuvede kartofler Ønskemenu Frisk frugt Hindbærgrød m/fløde 10. onsdag 11. torsdag 12. fredag Andesteg m/brune og hvide kartofler, sauce og rødkål Æggekage m/bacon og tomat samt rugbrød Gullaschsuppe m/brød Æblekage Risengrød m/kanelsukker Pandekager m/syltetøj 13. lørdag Frikadeller m/sauce, kartofler og grønt Stikkelsbærgrød m/fløde 14. søndag Oksesteg m/sauce, kartofler, bønner og gulerødder Ønskemenu Fløderand m/frugt 15. mandag 16. tirsdag 17. onsdag 18. torsdag 19. fredag Karrygryde m/ris og grønt Fiskefrikadeller m/sauce, råstegte kartofler og råkost Ønskemenu Hamburgerryg m/stuvede ærter & gulerødder og kartofler Kogt oksekød m/kartofler og peberrodssovs Stegt fasan m/vildt sauce, kartofler og grønt Ønskemenu Rabarbergrød m/fløde Trifli Rabarbertærte Oksekødssuppe Jordbærgrød m/fløde 20. lørdag Pølser m/varm kartoffelsalat Is m/kys 21. søndag Stegt kylling m/skysauce, kartofler og grønt Chokoladefromage 22. mandag Hakkebøf m/løg, sauce, kartofler og surt Ønskemenu Ymercocktail 23. tirsdag 24. onsdag 25. torsdag 26. fredag Kogt torsk m/kartofler, sennepssovs, æg og rødbeder Mørbradgryde m/kartofler Medisterpølse m/stuvet hvidkål, kartofler & rødbeder Ønskemenu Farsbrød m/sauce og stegte rodfrugter Hindbærgrød m/fløde Æblegrød m/fløde Hyldebærsuppe m/tvebakker Tomatsuppe m/flute 27. lørdag Forloren skildpadde m/flute og æg Skovbærgrød m/fløde 28. søndag Ribbensteg m/sauce, kartofler og rødkål Frugttærte m/cremefraiche 29. mandag Bankekød m/kartoffelmos og rødbeder Ønskemenu Henkogt frugt m/vaniljecreme 30. tirsdag Karrykoteletter m/løse ris Frisk frugt Afbestilling af mad kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte beløb VELBEKOMME RET TIL OVERRASKELSER FORBEHOLDES

12 Ja, det hedder det jo ikke, når det er en præst der har det på. Så hedder det Kjole og krave, og den uniform er der mange myter om. Mange synes den er noget særligt, noget særlig fint, noget særlig helligt. Det er den ikke. Den er en uniform, som så mange andre. Vi kan kende en politibetjent, eller en sygeplejerske, eller en kassedame på uniformen, og på samme måde er det med præsten. Men præsters uniform har en morsom historie. Faktisk stammer præstekjolen så langt tilbage som fra reformationen, og den blev uniform, fordi præster i Danmark var pyntesyge. De rige præster, med gode kald og nok penge, kunne stort set ikke få tøjet fint nok. Det var sølvknapper og fløjls-besætninger, store pibekraver med kniplinger i kanterne, og mange krummelurer og gesvejsninger. De fattige præster, derimod, med dårlige kald, og ikke særlig mange penge, de stod jævnligt i kirken i nogle mere eller mindre tilfældige gamle klude. Slidte og dårligt vedligeholdt. Så i 1683 forordnede kongen, at fremover skulle alle præster, i det ganske land, bære en sort frakke når de var på arbejde. Dengang hed en lang frakke en kjole, så det er derfra den har navnet. Det blev forordnet, at den skulle være i uld, så præsten kunne holde varmen i de dårligt opvarmede kirker. Det blev forordnet hvor mange knapper der skulle være på, og at de ikke måtte være af sølv eller andet fornemt materiale; og det blev forordnet, at kraven, den fine pibe-krave, der var moderne dengang, ikke måtte være større end den er nu. For moden foreskrev voldsomt store kraver, og de var dyre! Var man professor, eller teologisk doktor, så fik man lov til at sætte fløjl på reverset. Og var man kongelig konfessionarius altså kongens personlige præst - så fik man en hel kjole i det fineste fløjl. Og sådan er det stadigvæk. Adskillige teologiske doktorer, der også er præster, har fløjl på forsiden af kjolen, og den kgl. konfessionarius har en uniform, helt i fløjl. Men for almindelige præster, blev det det pæne gangtøj der blev uniformen. Det forunderlige er, at præstens uniform stadig ser sådan ud. Og ethvert barn i dette land kan kende præsten på uniformen og ser forundret på hende (eller ham), når han (eller hun) kommer i helt almindeligt tøj, for er hun (eller han) så stadig præst? Ja, det er han (eller hun). Uanset om kjolen er på eller ej. For kjolen er i virkeligheden bare en pæn overfrakke, med en beskeden krave. Tilde Binger, vikarierende sognepræst, Islev Kirke