Folkekirkens styringstruktur

Transkript

1 Side 1 af 22 Folkekirkens styringstruktur Præsteforeningens forslag. Se indlæg 2.3. AFSNIT 1: BAGGRUND... 2 INDBYDELSEN... 2 AFSNIT 2: KONFERENCEINDLÆG... 3 OMRÅDE 1. MINISTEREN OG DEPARTEMENTSCHEFEN... 3 Indlæg 1.1 Velkomst og indledning - ved minister for ligestilling og kirke Manu Sareen... 3 Indlæg 1.2 Den gældende ordning for folkekirkens styre - ved departementschef Henrik Nepper-Christensen... 4 OMRÅDE 2. MENIGHEDSRÅDS OG GEJSTLIGES ØNSKER TIL EN STYRINGSREFORM... 8 Indlæg 2.1 Oplæg ved biskop Karsten Nissen... 8 Indlæg 2.2 Oplæg ved formand for Landsforeningen af Menighedsråd (LM) Inge Lise Pedersen... 9 Indlæg 2.3 Oplæg ved formand for Den danske Præsteforening Per Bucholdt Andreasen OMRÅDE 3. DE KIRKELIGE RETNINGERS ØNSKER TIL EN STYRINGSREFORM Indlæg 3.1 Oplæg ved formand for kirkepolitisk udvalg i Grundtvigsk Forum Helge Baden Nielsen Indlæg 3.2 Oplæg ved formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard Indlæg 3.3 Oplæg ved formand for Kirkeligt Centrum Henning Nørhøj OMRÅDE 4. TRE PROVOKERENDE BUD PÅ EN FREMTIDIG STYRELSESORDNING Indlæg 4.1 Oplæg ved formand for Selskab for Kirkeret Peter Christensen Indlæg 4.2 Oplæg ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Indlæg 4.3 Oplæg ved fremtidsforsker, cand.scient.pol. Marianne Levinsen AFSNIT 3: BUD PÅ EN FREMTIDIG FOLKEKIRKELIG STYRINGSSTRUKTUR...18 ANALYSE Skal kirken ledes af glade amatører? Arbejdsgiverorganisation i sigte? Situationen i dag. Opgaver og interessenter Situationen i vore nabolande REFLEKSION Forventninger til ny dansk kirkeforfatning Landsforeningen af Menighedsråd's (LM's) rolle, ved valg af Norsk model Frivillige på det operationelle niveau Biskoppens ansvarsfralæggelse Hvad med stiftsrådene? Og provstierne? Konflikter på sogneniveau... 22

2 Side 2 af 22 Afsnit 1: Baggrund Case 1, opgaveformulering: Mandag den 16. april 2012 bød minister for ligestilling og kirke Manu Sareen en indbudt skare velkommen til en konferencedag om folkekirkens styringsstruktur. Ministeren sagde i sin velkomst, at det vil være godt at få gennemarbejdet spørgsmål som: Hvem bestemmer hvad i folkekirken? Hvem bør bestemme hvad i folkekirken? Han refererede til regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen og understregede her, at det er regeringens ønske at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for folkekirken. Efter velkomsten gennemgik departementschef Henrik Nepper-Christensen den gældende ordning for folkekirkens styre og herefter var forskellige oplægsholdere inviteret til at komme med deres synspunkter. Alle indlæg fra konferencen findes på ministeriets hjemmeside: Indbydelsen Som baggrund for konferencen skriver Manu Sareen i sin indbydelse bl.a. "Regeringen forventer i løbet af foråret at træffe beslutning om den præcise formulering af udvalgets kommissorium og om udvalgets sammensætning. Inden det sker, vil jeg gerne, at folkekirkens aktører og personer med særlig interesse for folkekirkens forhold får lejlighed til dialog med hinanden, med kirkeudvalgets medlemmer og med mig om forventningerne til dette udvalgsarbejde.". Kilde: Indbydelse Landsforeningen af Menighedsråd.pdf Strukturudvalg Kirkeudvalg Folketing Strukturudvalgets placering

3 Side 3 af 22 Afsnit 2: Konferenceindlæg I dette afsnit gives et kort referat af de forskellige konferenceindlæg og i forbindelse hermed overvejes for og imod den nuværende folkekirkelige struktur. Undervejs argumenteres for synspunkter og underbygges med relevante referencer til litteratur, kilder, praktikerfaringer etc. Område 1. Ministeren og departementschefen Indlæg 1.1 Velkomst og indledning - ved minister for ligestilling og kirke Manu Sareen Kort referat af konferenceindlæg: Ministeren starter med at drage sammenligning mellem konferencedeltagernes ståsted og hvis han stod over for et tilsvarende antal (150) ved en højmesse. Ministeren forventer ikke, at højmessens deltagere vil repræsenterer det samme brede spektrum som konferencedeltagerne. Herefter henviser ministeren til den aktuelle kirkedebat som ikke kun har fokus på 2 aktuelle lovforslag ('Homovielser' og folkekirkens økonomi) men lige så meget på kirkelukning, flere i kirke og folkekirkens økonomi. Dette leder ministeren hen til de 2 kernespørgsmål: Hvem bestemmer hvad i folkekirken? Hvem bør bestemme hvad i folkekirken? Efter at have beskrevet nuværende uklare styring, opridser ministeren problemet sådan: "Et styre, hvor sædvane og traditioner indgår som et væsentligt element, er måske ikke den klareste og mest tidssvarende måde at styre folkekirken på." Ministeren slutter med at komme med et bud på hvor han ser den største uklarhed, nemlig omkring det der er fælles for hele folkekirken: "Den centrale og fælles del af folkekirkens økonomi - altså fællesfonden og landskirkeskatten. Det, der kaldes folkekirkens indre anliggender - altså gudstjenesteordning og ritualer m.v." Og tilføjer til allersidst, at uklarheden forekommer mindre og mindre jo længere der kommes ud 'i det kirkelige landskab' (provstier og sogne). Refleksion (JHT) Ministeren påpeger områder som fællesfonden, landskirkeskatten og kirkens "indre anliggender" som væsentlige problemområder. Væsentligst er, at disse problemer fylder mindre og mindre jo længere der kommes ud i det såkaldte 'kirkelige landskab'.

4 Side 4 af 22 Indlæg 1.2 Den gældende ordning for folkekirkens styre - ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Kort referat af konferenceindlæg: Departementschefen starter med at gennemgå lovgrundlaget for folkekirkens styre og henviser til grundlovens 4. " 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Se figur 1. Den evangelisklutherske kirke bekendelsesgrundlag Folketing Lovgivning om Folkekirken Folkekirkens økonomi "Anden støtte" til folkekirken Love Den årlige finanslov Helligdage Folkeskolen Vielser og dåb Figur 1: "Lovgivning skal det ske i respekt for den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesgrundlag". Kilde: "Departementschefen.pdf"

5 Side 5 af 22 Desuden fremhæver departementschefen : "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov." Departementschefen anfører, at intentionerne gennem tid har været at udarbejde et samlet lovgrundlag for folkekirken. Dette er ikke sket. I stedet er der udarbejdet love for en række specifikke områder: medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebandslosning menighedsrad, hvortil er knyttet lov om valg til menighedsrad folkekirkens økonomi udnævnelse af biskopper og om stiftsbandslosning folkekirkens kirkebygninger og kirkegarde bestyrelse og brug af folkekirkens kirker samt ansættelse i stillinger i folkekirken. Omkring lovgivning fremhæver departementschef, at grundlaget for lovgivning normalt er fremkommet ved udvalgsarbejde og høringer. Især høringer anføres som væsentlige, da 'manden på gulvet' høres, - se figur 2. Den evangelisklutherske kirke bekendelsesgrundlag Folketing Biskopper Landsforeningen af menighedsråd Betænkninger Lovudkast Udvalgsarbejde Provsteforeningen Høring Præsteforeningen Love Lovgivning om Folkekirken Folkekirkelige aktører Menigmand Figur 2: Lovgivningsarbejdet. - Kilde: "Departementschefen.pdf" Departementschefen gennemgår også de overordnede linjer omkring folkekirkens økonomi, hvilket er samlet i tabel 1:

6 Side 6 af 22 Folkekirkens økonomi (1) Statens tilskud til folkekirken (2) Fællesfonden - folkekirkens fælles kasse (3) De lokale kirkelige kasser. Hvem bestemmer? Fordeling af tilskud Andet Folketinget, der vedtager finansloven Kirkeministeren via rådgivning fra budgetfølgegruppe, der består af: biskop, stiftsamtmand, stiftskontorchef, landsforeningen af menighedsråd, provsteforeningen, ministeriet. Provstiudvalg: Bevillingsrammer og lokal kirkeskat. Menighedsråd: Lokal økonomi. 40 % til løn og 100 % til pension til præster og provster. 100 % af løn til præster og provster. Desuden bl.a. Stiftsadm., uddannelse, IT, udligning mellem kirker. Tabel 1: Folkekirkens økonomi. - Kilde: "Departementschefen.pdf" I finanslov bestemmes antal af præster der skal lønnes via (1) og (2) Stiftsrådet kan udskrive et stiftsbidrag fra kirkekasserne i stiftet. Dette stiftsbidrag kan anvendes til en række opgaver, der har betydning for det kirkelige liv inden for stiftet. Hvor kommer pengene fra? Fra staten via finanslov Modtager 40 % af løn til præster og provster fra (1). Primær kilde: Landskirkeskatten. Omkring folkekirkens indre forhold anfører departementschefen, at der hersker både klarhed og uklarhed. dette er samlet i tabel 2: Folkekirkens Hvem bestemmer? Styring? indre forhold Det lokale kirkelige liv Menighedsrådet *) Styrer sognets kirkelige og administrative anliggender. Gudstjenesteordning, ritualer, bibeloversættelse og salmebog. Gennemføres ved kgl. resolution, der autoriserer de nye ordninger til at blive brugt i folkekirken. Formelt er det ministeren. Ministerens kompetence til at indstille ændringer i de indre anliggender til kgl. autorisation er traditionelt blevet udøvet i et samspil med sagkyndige og kirkelige aktører. Der findes regler om dette samspil. Tabel 2: Folkekirkens indre forhold. - Kilde: "Departementschefen.pdf" *) Dette fremgår af 1 i lov om menighedsråd. Egne observationer Hvor kommer pengene fra? Departementschefen Fastlagt i provstiets undlader at nævne at budgetsamråd lønforhold for kirkens personale fastlægges ved forhandling mellem ministeriet og de fagl. organisationer. Kræver på sin vis ikke kr. og ører!

7 Refleksion (JHT) Case 1: Folkekirkens styringstruktur - Førsteårsprøven på 3K - Jørgen H. Tscherning Side 7 af 22 Departementchefen giver en lærerig og grundig indføring i lovgivningsarbejdet og folkekirkens økonomi. Det anses dog for en stor fejl, at der ikke gøres opmærksom på at lønforhold forhandles i ministeriet, - jfr. tabel 2. Han tager ikke stilling til typen af ny styring.

8 Side 8 af 22 Område 2. Menighedsråds og gejstliges ønsker til en styringsreform Indlæg 2.1 Oplæg ved biskop Karsten Nissen Kort referat af konferenceindlæg: Problemområde Biskoppens kommentarer A. Hvorfor en styringsreform? 1. Forholdet mellem Vi savner en klar retlig sondring imellem de ydre og de ydre og indre indre anliggender anliggender 2. Økonomien.. ofte en overset kendsgerning, at værdien af de tjenesteydelser, folkekirken yder staten, er omkring dobbelt så stor som statstilskuddet. 3. Samfundsudviklingen Det er vigtigt at folkekirken ud fra kirkelige kriterier kan prioritere sin fælles folkekirkelige indsats inden for forkyndelse, undervisning, mission og diakoni. B. Hvilken styringsreform ønsker vi? Systemteori Den tyske sociolog og videnskabsteoretiker Niklas Luhmann, har beskrevet og udviklet en meget interessant form for systemteori. Han var især optaget af, hvordan det moderne samfund består af en række delsystemer: ret, familie, økonomi, politik, religion mv. De forskellige delsystemer opfattes som selvstændige, selvopretholdende enheder, ( ) der dog får deres identitet ved at opfylde vitale funktioner for hele samfundet. Efter min opfattelse er folkekirken et sådant delsystem ( ). Menighedsrådene Også menighedsrådene har en afgørende betydning; de er med til at fastholde os som folkekirke. Styringsreform Blot de folkekirkeligt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at rådgive os politikere på kærlig og forstående måde, ville meget være vundet! De kan naturligvis trække sig tilbage, men må være klar over, at regeret bliver der alligevel. Hvorfor så ikke deltage med nogen forfriskende synspunkter? **) Tabel 3: Biskoppens problemområder. - Kilde: Karsten_Nissen.pdf Biskoppens eksempler Sagen om Juleprædikenen fra Lundehus Kirke i Københavns stift i 1983 *), salmebogsdiskussionen fra 2002 og de helt aktuelle debatter om homoseksuelle, og om lukning af kirker, Dette har ført til den udbredte opfattelse, at staten betaler udgifterne til folkekirken, I mine 15½ år som biskop har jeg samarbejdet med ni kirkeministre. Det gør det vanskeligt at udforme en langsigtet strategi og prioritering JHT: Ministeriet har hele skylden! Det betyder, at folkekirken i sit eget rum, som en selvopretholdende enhed, skal holde gudstjeneste, forkynde evangeliet, forvalte sakramenterne, undervise, øve sjælesorg og diakoni, og drive mission. Uden det folkekirkelige demokrati på sognebasis ville folkekirken slet ikke have den samme forankring og tillid folkeligt, som vi rent faktisk har. Og det skal tænkes med i en styringsreform. Mit ønske til, en styringsreform er, at vi etablerer et lignende mødested imellem politikerne og folkekirken. Et råd, hvor politikere, som er medlemmer af folkekirken, og repræsentanter for folkekirkens menigheder og embeder, i fællesskab kan løfte den opgave *) Juleprædikenen fra Lundehus Kirke: Se: **) JHT-note: Dette er en omskrivning af udtalelse om Statens Kunstfond af statsminister Viggo Kampmann Biskoppen slutter: Men jeg har ét usikkert spørgsmål: Vil politikerne være parate til at slippe grebet? Refleksion (JHT) Biskoppen anbefaler en struktur lignende Statens kunstfond, hvor lægfolk rådgiver politikere. Desuden anfører biskoppen mange skiftende ministre som årsagen til at gennemføre en langsigtet strategi og prioritering.

9 Side 9 af 22 Indlæg 2.2 Oplæg ved formand for Landsforeningen af Menighedsråd (LM) Inge Lise Pedersen Kort referat af konferenceindlæg: Område Problemstillinger Formandens kommentarer A. Forudsætninger for LMs ønsker til processen B. Ønsker til den proces der skal i gang C. Afsluttende bemærkninger ( ) opgaven går ikke ud på at finde frem til en mere oprindelig (underforstået: og derfor bedre) form, men at finde frem til en styringsform der kan understøtte folkekirkens løsning af sine opgaver i nutiden, både lokalt, regionalt og nationalt. Til forudsætningerne for en folkekirkelig styringsstruktur hører, set under en LMsynsvinkel, at der er både en demokratisk, folkevalgt linje og en embedsmandslinje på alle niveauer fra sogn til landsplan, og at styringen foregår i et samvirke mellem demokratisk valgte, overvejende læge og gejstlige/embedsmænd. 1. Kommissorium Det bør også indgå i kommissoriet at der skal foretages en samlet organisationsanalyse, hvor folkekirkens karakter af folkekirke hele tiden tænkes med. 2. Udvalgets sammensætning Udvalget bør også rumme personer der har blik for og viden om relevante sider af samfundsudviklingen, ( ) 3. Udvalgets arbejde 3.1. Identifikation af problemerne Som nævnt må man vide, hvad det er for problemer man skal løse, før man kan komme med løsningsforslag. 3.2 Analyse af Bør vi have en kirkelig organisationsstrukturen arbejdsgiverforening som de har i Norge, når nu kirkefunktionærerne efterhånden bliver overenskomstansatte næsten alle sammen? 3.3 Hjemløse opgaver Folkekirken har ikke som enhver større virksomhed en udviklingsafdeling, (...) 3.4 Overvejelser over forholdet til de frie kirkelige organisationer Det er en bred samtale om folkekirkens fremtid, Hvordan skaber man plads til de frie kirkelige organisationer, uden at inkorporere dem totalt og dermed risikere at tage kvælertag på dem? Derfor skal den ikke være forbeholdt hverken embedsværket (det være sig det gejstlige eller forvaltningsmæssige) eller snævert kirkelige kredse, Tabel 4: Landsforeningen af menighedsråd, problemstillinger. - Kilde: Inge_Lise_Pedersen.pdf Refleksion (JHT) Formanden har klare ønsker til den kommende proces og påpeger mange mangler i nuværende styrelse. Fx. har ministeriet ikke en udviklingsafdeling. Formanden tager ikke stilling til evt. ny struktur. Formanden er den eneste indlægsgiver, der påpeger behov for en kirkelig arbejdsgiverforening og en ministeriel udviklingsafdeling!

10 Side 10 af 22 Indlæg 2.3 Oplæg ved formand for Den danske Præsteforening Per Bucholdt Andreasen Kort referat af konferenceindlæg: Hovedpunkt Problemstillinger Kommentar Arbejdsgrundlag Det er afgørende, at dette arbejde og denne diskussion tager udgangspunkt i, hvad Det betyder, at dette grundlag, må være bestemmende for det arbejdet, vi står foran. folkekirken rent faktisk er, nemlig en evangeliskluthersk kirke. Provsti Skal vi have et provstiråd, som kan supplere beslutningskompetencen i menighedsrådene? Det har vi et ønske om bliver afklaret i arbejdet med en mere sammenhængende styringsreform. Nationalt niveau Når vi kommer op på nationalt niveau, så slipper kirkens egne organer så at sige op, ( ) Tabel 5: Præsteforeningen. - Kilde: Praesteforeningen.pdf Det er også her, uklarheden opstår, når skønsomhed, sædvane og tradition ikke rigtig længere fungerer ( ) Figur 3: Præsteforeningens forslag til aktuelle opgaver, der skal løses før end ny styringsstruktur. Kilde: Praesteforeningen.pdf Formanden slutter: Vi forestiller os derfor, at et kirkeråd for kirkens indre anliggender kunne udgøres af biskopperne og formændene for stiftsrådene, der jo alle har et demokratiske mandat samt mulige repræsentanter for det øvrige såkaldte kirkelige landskab, ( ) Refleksion (JHT) Præsteforeningen foreslår et kirkeråd, se figur 3, der skal tage sig af de indre anliggender. Interessant er også at formanden inddrager stiftsrådene som en væsentlig medspiller i kirkerådet.

11 Side 11 af 22 Område 3. De kirkelige retningers ønsker til en styringsreform Indlæg 3.1 Oplæg ved formand for kirkepolitisk udvalg i Grundtvigsk Forum Helge Baden Nielsen Kort referat af konferenceindlæg: Ønsker til en styringsreform: Specifikke krav A. Hvordan reformprocessen bor gribes - Hvordan kan der skabes strukturer og ledelsesformer, der understøtter dette lokale an engagement, også sådan at der fortsat kan samles frivillige til menighedsrådsarbejdet? - give plads til, at en mangfoldighed af fortolkninger er i spil med hinanden. - Reformer skal tænkes og implementeres nedefra. B. Reformprocessen For at tage så mange misteltene i ed som muligt bør udvalget løbende orientere om sit arbejde og fremlægge væsentlige reformforslag til debat blandt folkekirkens medlemmer. C. En styringsreform - Afvikling af hierarkiet - Sogn og provsti: Sognet er under pres, og vi har alt for længe ladet små sogne sejle deres egen sø med et nødlidende kirkeliv og dermed reel afkristning til følge. - affolkningen af yderdistrikter og landområder, som har bevirket at mange sogne er blevet for små til at kunne danne ramme om et bæredygtigt kirkeliv. - Biskopperne: nøje beskrivelse bispeembedets forpligtelser og muligheder: internt i stiftet, i offentligheden som teologiske markører, og i forhold til et evt. kommende kirkeråd. Tabel 6: Grundtvigs Forum. - Kilde: Grundtvigsk_Forum.pdf Helge Baden Nielsen afslutter: I dag er det jo sådan i folkekirken, at det kun er de lokale menighedsråd, der har myndighed til at forholde sig forandringsorienteret til folkekirkens udvikling. Det kunne et bredt sammensat kirkeråd, også her med overvægt af lægfolk, råde bod på. ( ) Det grundtvigske er en licens til at være moderne, og det er en vedvarende appel til at tage afsæt i det nære og lokale, når der skal tænkes i ledelse, også kirkeledelse. Refleksion (JHT) Formanden anbefaler et bredt sammensat kirkeråd, som skal kunne forholde sig handlingsorienteret på samme måde menighedsrådene, der som de eneste kan dette i dag.

12 Side 12 af 22 Indlæg 3.2 Oplæg ved formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard Kort referat af konferenceindlæg: Hovedpunkt Krav Tanker om således at folkekirken fortsat kan opfattes som folkekirkeordningen kristendomsforståelse og de mange, der arbejder i et trygt hjemsted for kirkegængere med en klassisk de frivillige folkekirkelige organisationer. Kobling af bekendelsestroskab og arbejdsfrihed er afgørende. Tanker om en kirkeforfatning I realiseringen af en styringsstruktur er det mit håb, at mindretallet ikke vil blive klemt og reelt opleve sig presset ud af folkekirken. - Kirkeråd Kirkerådets opgaver i forhold til de indre anliggende kan f.eks. dreje sig om: økonomiske forhold. præsteansættelser retningslinjer for ledelse og kirkelig struktur forhold om ritualer, salmebog, bibeloversættelse m.v. retningslinjer for kirkelig undervisning, mission, diakoni, økumeni m.v. regler om kirkens inventar og udstyr forslag til retsprincipper, retspleje m.v. høringspligt om vigtige ændringer i kirkelige love Forslag til indhold i en kirkeforfatning Derfor anbefaler vi at hæve mindretalsbeskyttelsen op over sogneniveau. Med den seneste betænkning om provstier og provsters beføjelser *), oplever vi, at friheden er sat under fornyet pres. Denne magt bør flyttes fra provstiudvalget, mens f.eks. bygninger fortsat er henlagt til provstiet og ordnes af professionelle. Afrunding at sikre ordninger, der i en omtumlet og teologisk pluralistisk tid kan få både unge og ældre i Indre Mission til at føle sig repræsenteret og ønsket i folkekirken herunder ikke mindst, at det også fremover forbliver muligt at få ansat præster i folkekirken med den særlige tone i forkyndelsen, som Indre Missions lægfolk sætter pris på. Tabel 7: Indre Mission. - Kilde: Hans-Ole_Baekgaard.pdf Kommentarer For Indre Mission er det vigtigt, at denne debat foregår på basis af den evangelisk-lutherske bekendelse. Hvis man f.eks. samler de ti stiftsråd til stiftsrådenes landsmøde, er repræsentationen af lægfolk fra menighedsrådene sikret, men lægfolk fra den frivillige side af kirkelivet er derimod ikke repræsenteret! Derudover kan det overvejes, om man skal oprette et lærenævn (sml. med det bedste fra Norge) med mulighed for at afgive betænkninger. Vigtigt for friheden i en kommende struktur: (forkortet, jht) Præster skal have frihed til at afholde alle de forkyndende, undervisende og evangeliserende aktiviteter og gudstjenester, som de vil Klarere (mindretals)rettigheder for det enkelte menighedsråd om kirkers/lokalers brug. Lægfolk skal sikres ret til at få kirken stillet til rådighed til lægmandsgudstjenester i de kirkerum, hvor præsten ikke orker at holde gudstjeneste (modgå den kommende bølge af kirkelukninger); Et mindretal af en vis størrelse bør have ret til egen præst. Hvis en menighed ønsker at opretholde sognet og gudstjenesterne for egne midler uden udligningspenge, bør de have mulighed for det; En udvidelse af de nuværende friheds- og mindretalsrettigheder, f.eks. ved præstevalg,... *) Betænkning om provstier og provsters beføjelser, se fx: Midtvejsmoede_nov_2011.pdf

13 Side 13 af 22 (Indre Mission, fortsat) Refleksion (JHT) Formanden ønsker et kirkeråd med store beføjelser omkring de 'indre' anliggender. Foreslår stiftsrådene, men anfører at lægfolk fra den frivillige side vil mangle. Formanden ønsker også en tilbagerulning af den tiltagende magt, som i dag er hos provstiudvalget. Dog anses det for fornuftigt at bygninger fortsat er henlagt til provstiet og ordnes af professionelle.

14 Side 14 af 22 Indlæg 3.3 Oplæg ved formand for Kirkeligt Centrum Henning Nørhøj Kort referat af konferenceindlæg: Kilde: Hovedpunkter styrelsesreform Kommentarer Vi hilser altså det kommende arbejde for en styrelsesreform velkommen, idet vi ser det som en naturlig konsekvens af den demokratiseringsproces, der allerede er i gang i folkekirken senest udmøntet i oprettelse af stiftsrådene. Struktur, - landsmenighedsråd - landskirkeråd - landskirkemødet Det er med andre ord vigtigt at få anbragt kompetencer og få synliggjort magtstrukturer. Signalværdien i den betegnelse er god. Landskirkemødet eller landsmenighedsrådet vælger så et landskirkeråd. Det er en selvfølge, at biskopperne både sidder med i landskirkemødet og er repræsenteret i landskirkerådet. - landskirkeråd Opgaver: - ritualer - salmebog og bibeloversættelser - debatter om kirkens opgaver, fornyelse og udfordringer - At varetage de fælles folkekirkelige opgaver og prioriteringer på landsplan - At varetage de mellemkirkelige relationer - At fastsætte landskirkeskatten. relationen til staten at den skal sikre kirkens indre selvstyre. Folketinget skal ikke længere have mulighed forventningen til en styrelsesreform er, for at kunne lovgive på områder, der angår kirkens indre anliggender. Tabel 8: Kirkeligt centrum. - Kilde: Henning_Noerhoej.pdf Refleksion (JHT) Kirkeligt Centrum anser også stiftsrådene som en væsentlig medspiller i den nye struktur (jfr. tidligere) og anbefaler et kirkeråd.

15 Side 15 af 22 Område 4. Tre provokerende bud på en fremtidig styrelsesordning Indlæg 4.1 Oplæg ved formand for Selskab for Kirkeret Peter Christensen Kort referat af konferenceindlæg: Udsagn Reform? Kirkeråd et kirkemøde og et kirkeråd Kirkerådets kompetencer Kirkerådets opgaver (Indre anliggender) Kirkeministeriets fortsatte opgaver Kirkerådets opgaver (Økonomi) 69, hvorefter de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes ved lov. Tabel 9: Selskab for Kirkeret 66: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Indhold Modstanderen af en reform er måske derfor i virkeligheden mange års tilvænning til, at tingene skal være på en bestemt måde i toppen af folkekirken. at folkekirken skulle have et styreorgan adskilt fra staten, at der skulle sidde lige mange gejstlige og læge i dette, og at dette organ lad os for nemheds skyld kalde det et kirkeråd - skulle inddrages ved fastsættelse af regler om folkekirkens indre anliggender. Det foreslås at folkekirken skal have et kirkemøde og et kirkeråd. Kirkemødet sammensættes af samtlige medlemmer af stiftsrådene og skal fungere som referencegruppe for kirkerådet og være debatforum, hvor de store linjer fastlægges. Kirkerådet bliver det egentlige styrende centrale organ. 1. Fastsættelser af regler om Indre anliggender 2. Regler af betydning for folkekirken, hvor man skal høres. 3. Initiativret eller udtaleret 4. Økonomi 1. Lærespørgsmål. 2. Kaldelse og ordination. 3/4. Fastsættelse af regler og ritualer vedrørende 3. gudstjenesteordningen og. 4. kirkelige handlinger 5. Valg af salmebøger mv. 6. Regler for benyttelse af kirkerum mv. - Personaleområdet, herunder ansættelse og afskedigelse af præster, forbliver et sagsområde under Kirkeministeriet. - Samfundsopgaver som kirkebogsføring, begravelsesvæsen og vedligeholdelse af gamle kirkebygninger skal medfinansieres af staten. - Fællesfonden overgår til kirkerådet -kirkerådet skal fastsætte landskirkeskatten. - statens tilskud omlægges til bloktilskud. - præstelønninger skal betales af medlemmerne, Parallelt med arbejdet med at lave en moderne styreordning for folkekirken, skal der også iværksættes et udredningsarbejde, der kan føre frem til en hensigtsmæssig lovgivning om de andre trossamfund. Refleksion (JHT) Selskabet for Kirkeret er meget på linje med Kirkeligt Centrum: Der foreslås et kirkeråd med nuværende stiftsråd som væsentlige medspillere. Bemærk: Ingen af de 2 organisationer har den frivillige side med, i modsætning til IM (jfr. tidligere).

16 Side 16 af 22 Indlæg 4.2 Oplæg ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Kort referat af konferenceindlæg: Udsagn Indhold If it works, don t fix it der indføres forandringer, som kun de færreste kan se fidusen i. Vi arbejdede hårdt, men hver gang det De forandringer, der nu vil komme, skal helst rette sig mod de ting, der kræver begyndte at fungere, blev nye planer om forandring, og lade de ting ligge, der fungerer rimeligt. Det er, viser al erfaring, ikke omorganisering iværksat. " nogen let kunst. Konfliktløsningsmodeller men der skal være modeller til løsning, hvis tingene går i hårdknude. De modeller er der ikke i dag. En præst kan være på tværs af sin menighed og et råd kan tryne en præst, uden at der kan gøres noget ved det. New Public Management Det kunne jo være dejligt, hvis man for bare én gangs skyld kunne undgå den idiotiske koncerntænkning, som følger i kølvandet på New Public Managementkulturen Kirkens indre anliggender I dag er der som bekendt ikke mange modstandere af kvindelige præster. Men i 1947, da man vedtog loven, der gav kvinder mulighed for at søge præsteembeder, var langt de fleste biskopper imod, herre i eget hus at man nok skal være mere end almindelig varsom med at lade kirken være herre i eget hus, ( ) Det er slet ikke sikkert, det vil medføre sikring af frisind og frihed. Det kunne være, at kirken i eget hus ikke er så fornyende, som man helst vil forestille sig. Synode Dermed skal man også vogte sig for at tro, at en synode-ordning vil kunne løse problemerne. Mod og risikovillighed. Det skal ske med udfoldelse af mod og risikovillighed. Vi skal turde forandringer, men kun hvis vi holder målet klart. Forandringer har altid været noget, som af en eller anden grund har været anskuet med den største skepsis i det folkekirkelige. Tabel 10: Sognepræst Mikkel Wold. - Kilde: Mikkel_Wold.pdf Refleksion (JHT) Sognepræsten holdning peger både mod behov for fornyelse især på det lokale plan. Han efterlyses spilleregler for samarbejdet mellem menighedsråd og sognets præst, spilleregler der kan løse op, hvis tingene går i hårknude. Og nævner som noget væsentligt, at arbejdet kræver både mod og risikovillighed. Alt i alt et indlæg som bærer præg af stor indsigt i det kirkelige arbejde både lokalt og i hierarkiet!

17 Side 17 af 22 Indlæg 4.3 Oplæg ved fremtidsforsker, cand.scient.pol. Marianne Levinsen Kort referat af konferenceindlæg: Figur 4: Fremtidsforskerens billede af nuværende styrelse. - Kilde: Marianne_Levinsen.pdf JHT: Bemærk: Stiftsrådene optræder ikke i fremtidsforskerens verdensbillede. Element Organisationsteorien Vi ved fra organisationsteorien, at når først et bestemt historisk organisatorisk grundfundament er skabt, så bliver ændringer ofte krusninger og tillempninger til det eksisterende Styringsmodel 1: Set them free Det vil radikalt ændre de økonomiske vilkår og kræve en langt større indsats og reformer i folkekirken for at synliggøre, trimme og forklare udgifternes, fordeling, osv. Styringsmodel 2: Nuværende ordning Menighedsråd med en (mere) professionel administration med kompetencer indenfor økonomistyring og ikke mindst personalejura og jura. - gennemsigtighed Større gennemsigtighed for det enkelte medlem, hvad medlemskontingentet går til præsteløn, bygninger, kirkegarde i det enkelte sogn og andre administrative udgifter. Denne mangel på gennemsigtighed far mange til at melde sig ud, fordi det bekrafter dem i, at folkekirken er en fuldstændig utidssvarende funktion. (JHT: Evidens?) - biskoppen Institutionen lider voldsomt af et demokratisk underskud (JHT: Igen glemmes stiftsrådene, hvilket gør at jeg ikke kan tage fremtidsforskeren alvorlig! Jfr. indlæg 2.3 fra præsteforeningen ) Tabel 11: Fremtidsforsker Marianne Levinsen. Kilde: Marianne_Levinsen.pdf Refleksion (JHT) Som jeg også har skrevet ovenfor (noter med rødt), bærer indlægget præg af manglende kendskab til nuværende strukturer og kan derfor ikke tages for gode varer.

18 Side 18 af 22 Afsnit 3: Bud på en fremtidig folkekirkelig styringsstruktur I dette afsnit gives der bud på en fremtidig folkekirkelig styringsstruktur. Der argumenteres for synspunkter og der overvejes, om der er inspiration at hente hos andre kirkesamfund og kirkelige strukturer. Der inddrages undervejs relevant teori og litteratur. Analyse Skal kirken ledes af glade amatører? Om folk interesserer sig for det kirkelige område undersøges pt. i forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg til efteråret. Ved at studere besvarelsen af 10 spørgsmål på gives der et fingerpeg om hvor forskelligt holdningerne er til det kirkelige område. I figur 5 vises 2 af de 10 spørgsmål og i figur 6 vises besvarelsesprocenten på det sidste af de 10 spørgsmål. Figur 5. Figur 6. Figur 5: Spørgsmål fra spørgeundersøgelse marts 2012 om Folkekirken - Svar på "Skal kirken ledes af glade amatører?", så svarer 35 % ja (1.426 svarede ja )...Kilde: Figur 6: Resultatet på et af de 10 spørgsmål [kilde: Arbejdsgiverorganisation i sigte? Kilde: Menighedsrådenes blad, februar 2012, side 12. Igennem flere år har Landsforeningen af menighedsråd (LAM) arbejdet for at få en beslutning igennem om at gøre LAM til en forhandlingsberettiget arbejdsgiverorganisation. Først på bestyrelses var der flertal for at beslutte, at: Citat: "Landsforeningen fremover skal arbejde for at etablere en arbejdsgiverorganisation med kompetencen på det faglige område i samarbejde med Kirkeministeriet.". I dag er det ministeriet, der har kompetencen på alle områder. Kun formanden for LAM var inde på dette område i sit indlæg.

19 Side 19 af 22 Situationen i dag. Opgaver og interessenter Opgave/ansvar Folketing Kirkeministerie Stift Provstiudvalg Menighedsråd Landsforeningen LAM Folkekirke-lige organisationer Lovgivning x Opstille budgetramme for folkekirken. X Arbejdsgiver for præster X Forhandlingsret som arbejdsgiver omkring X løn- og ansættelsesvilkår for præster og al personale i sognene Forhandlingsret som arbejdstager omkring X X løn- og ansættelsesvilkår for præster og al personale i sognene Personaleforhold Høringsret omkring løn- og X ansættelsesvilkår for præster og al personale i sognene Høringsret ved ansættelse af præster X Ansætte præster og alt øvrigt personale X Økonomi Udstikker budgetrammer for X menighedsrådet. Følge lønrammer udstukket af ministeriet X Følge generelle budgetrammer udstukket X ved provstiudvalgs-samråd. Arbejdsgiver for sognets personale X (gravere, organister, kordegne etc.) Tabel 12: Opgaver i folkekirken og interessenter. - Kilde: Ovenstående er sammenstillet ud fra en række kilder. *) Faglige organisationer er: Danmarks Kirketjenerforening Danmarks Kordegneforening Dansk Kirkemusiker Forening Dansk Organist og Kantor Samfund Den Danske Præsteforening Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Foreningen af Præliminære Organister Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark Faglige organisationer *)

20 Side 20 af 22 Situationen i vore nabolande Kilde: "kirken i dag", Kirkefondet, [ Parametre Rammer fastsat ved: Rummelighed Øverste myndighed Den Norske Kirke Forslag til ny struktur 2012 Lovgivning. Retslig status: Kirkemødet og hvert enkelt sogn får status som retssubjekt, hvilket vil sige at de sidestilles. Kirkerådet er ansvarlig for, at mindretal indenfor kirken bliver tilgodeset. Kirkemødet, der Vælger kirkerådet. Deltagere er biskopper, præster og lægfolk. Øverste ledelse Kirkerådet. Er Kirkemødets organ mellem de årlige møder. Svenska Kyrkan Stat og kirke adskilt. Fik i 2000 sin egen forfatning med organiseret struktur med repræsentativt demokrati Ifølge Kirkefondet har det vist sig vanskeligt at bevare rummeligheden. Fx. har det vist sig at en række præster har set sig nødsaget til at afgive vielsesmyndigheden pga. modstand mod at vie homoseksuelle. Kirkemødet. Deltagere vælges i stifter. Kirkestyrelsen. Kirkens ledelse. Nord-elbische Kirche Ny struktur 2012 bl.a. ved fusion. Stat og kirke adskilt. Kirken underlagt foreningslovgivning. Der foreligger dog en uopsigelig kontrakt mellem stat og de enkelte kirkesamfund omkring støtte og opgavefordeling.. Det danske mindretal har egen organisation tilknyttet Nordelbische Kirche. Synode. Vedtager retningslinjer (gudstjeneste-ordning og tekster) og økonomi. Udpeger de 3 biskopper. Den Danske Folkekirke Lovgiv-ning. - Diskute-res! Folketing. Ærkebiskop Findes ikke Findes. Findes ikke Findes ikke Stiftsniveau Kirkeministeriet Provstiniveauet Menighedsrådets rolle Bispemødet. Består af biskopper. Udtaler sig i teologiske og økumeniske spørgsmål og fører tilsyn med præsterne. menighedsråd, kaldet Församlingarna, har lokal självstyrelse men är samtidigt en del av ett stift och Svenska kyrkan som trossamfund. **) Kyrkokansliet i Uppsala ***) Er øverste myndighed. Findes ikke Findes ikke Vælger kirkens præst og medhjælpere. Styrer økonomi og alle andre spørgsmål. Stift. Provsti. Styrer økonomi i sognene. Økono-misk ansvarlig Bispemødet. Bispedømme-rådet. Virksomhedsansvar og arbejdsgiver-ansvar for præster ansat uden for menighedstjenesten. Menighedernes fællesråd/provstirådet. Består af menighederne, sognene og provsti. Ansvarlig for ansættelse af præster og andet kirkeligt personale. Mulighederne styrkes for at rådene inddrages som økonomi- og arbejdsgivermyndighed Menighedsrådenes organisering Menighedsråd organiseret i KA Kirkelig arbeidsgiver- og interesseorganisasjon. [ Organise-ret i LAM. Tabel 13: Situationen i vores nabolande. - Kilde: "Kirken i dag", Kirkefondet, [ **) ***)

21 Side 21 af 22 Refleksion I det efterfølgende reflekteres over emner fra konferencen som anses for interessante. Kursiv: Citater fra indlæg er vist i kursiv. Forventninger til ny dansk kirkeforfatning Hvordan initiativerne omkring en ny dansk kirkeforfatning vil udmønte sig kan kun tiden vise. Nogle forventer, at den nye norske struktur - se ovenfor - vil kunne give inspiration til ny dansk forfatning, da mange af de danske systemer er løst på anden - og bedre - måde i den nye norske model. Følgende gælder fremover i Norge og afviger fra Danmark: provstier og menighedsråd sidestilles ny mere rummelig gudstjenesteordning og salmebog mulighed for at oprette valgmenigheder stifternes rolle minimeres personaleområdet flyttes væk fra menighedsråd menighedernes fællesråd (vores provstiniveau) kommer til at stå for personaleansættelse, både præster og andet personale. menighedernes fællesråd kommer også til at stå for bygning-, drift- og vedligeholdelse af alle kirker i området. Der forventes, at der hentes stor inspiration i den Norske model. Formanden for LM henviser også til den norske model i sit oplæg. Landsforeningen af Menighedsråd's (LM's) rolle, ved valg af Norsk model Men hvad er så menighedsrådenes landsforenings rolle i denne nye struktur? Vælger vi den norske model vil personaleansvar flytte fra kirkeministeriet til menighedernes fællesråd. Hvilke opgaver vil udgå og hvilke vil komme til? For øjeblikket diskuteres i Landsforeningens bestyrelse om Landsforeningens fremtidige opgave vil være rollen som arbejdsgiverforening, en rolle ministeriet har i dag. Denne udfordring blev kun nævnt på konferencen af LM. Strukturudvalgets anbefalinger vil have stor indflydelse på Landsforeningens kommende opgaver. Frivillige på det operationelle niveau Derfor er det også vigtigt, som det også fremgår af flere indlæg (Grundtvigsk Forum m.fl.), at alle interessenter, især frivillige på det operationelle niveau, involverer sig i det kommende udredningsarbejde, da det er disse som kommer til at arbejde under den endelige struktur. Den danske folkekirkes ve og vel har betydning for mange danskere. At nuværende struktur skal udvikles og tilpasses dagens behov for at overleve er der heller ikke den store uenighed om. Hovedopgave er derfor - for alle - at understøtte denne udvikling, så strukturen ikke kun tilpasses dagens behov men også morgendagens. Biskoppens ansvarsfralæggelse Biskoppen fralægger sig ethvert ansvar for strukturelle problemer. Han sagde nemlig: "I mine 15½ år som biskop har jeg samarbejdet med ni kirkeministre. Det gør det vanskeligt at udforme en langsigtet strategi og

22 Side 22 af 22 prioritering". Men sagen er nok nærmere - som formanden for LM er inde på, at der mangler en udviklingsafdeling i ministeriet, en afdeling der kan sætte fokus på "en langsigtet strategi og prioritering". Hvad med stiftsrådene? Stiftsrådene betydning viser sig mere og mere. Det er derfor også påfaldende at fremtidsforskeren i sit indlæg ikke har stiftsrådene med. Præsteforeningen der imod tillægger stiftsrådene stor betydning som medspiller i den fremtidige struktur. IM har dog betænkeligheder ved stiftsrådenes manglende brede rekruttering ("men lægfolk fra den frivillige side af kirkelivet er derimod ikke repræsenteret!") Og provstierne? IM er meget kritisk over for provstierne: "Med den seneste betænkning om provstier og provsters beføjelser *), oplever vi, at friheden er sat under fornyet pres." Men IM går dog på kompromis med hensyn til 'hardware': " Denne magt bør flyttes fra provstiudvalget, mens f.eks. bygninger fortsat er henlagt til provstiet og ordnes af professionelle." At der er forskelligt syn på provstiets er ikke så mærkeligt: Tager vi en indremissionsk kirke som Videbæk Kirke med måske 200 til en højmesse og hvor kirkens areal netop er fordoblet, synes det klart at der ønskes selvstyre. Vælger vi der imod Syddjurs provsti, som er Grundtvig-præget og hvor kirkegangen er mindre hyppig, ser vi den modsatte tendens: Menighedsrådene bakker op om provstiets tiltag, fx hospice-præst, ungdomspræst og diakonipræst på provstiniveau. Konflikter på sogneniveau Sognepræst, lektor Mikkel Wold er meget konkret i sine forslag: men der skal være modeller til løsning, hvis tingene går i hårdknude. De modeller er der ikke i dag. En præst kan være på tværs af sin menighed og et råd kan tryne en præst, uden at der kan gøres noget ved det. Vi er nu helt 'nede på kirkens gulv', i forholdet mellem præst og Menighedsråd/menighed. Som konkrete eksempler kan nævnes: Rådsmedlemmerne foreslår præsterne, at der som afslutning på prædiken bedes for de udsendte danske soldater. Resultatet er oftest, at intet sker. Rådsmedlemmerne er inspireret af Martin Modéus's tanker om at åbne kirken. (Martin Modéus: En menneskelig Gudstjeneste, Forlaget Alfa, 2007) Rådsmedlemmerne foreslår derfor præsterne, at de inden gudstjenesten byder kirkegængerne velkommen i våbenhusets dør. Mange præster vil afvise dette tiltag med argumentet: "Det tilkommer ingen at byde velkommen til Guds hus.".