MOBILT AKUT TEAM. Den Kritisk Syge Patient Herlev Sygehus 8.april SVS Esbjerg, Intensiv afd.240 Inge Holst Lauridsen, Bo Dilling Hansen m.
|
|
- Bodil Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MOBILT AKUT TEAM Den Kritisk Syge Patient Herlev Sygehus 8.april SVS Esbjerg, Intensiv afd.240 Inge Holst Lauridsen, Bo Dilling Hansen m.fl
2 Vi har et problem! Selv om vi gør det virkelig godt gør vi det slet ikke godt nok som organisation!..for mange akut syge hospitaliserede patienter modtager ikke passende behandling i rette tid. Tilstande som uundgåeligt vil kræve massiv langvarig og dyre Intensive Indlæggelse med forværret prognose...
3 Vi har... Vi ved at... over 50 års erfaring midlerne kompetencen kapacitet (?). Tidsfaktoren er af afgørende prognostisk betydning ved akut kritisk sygdom. Resultatet af behandlingen af kritisk sygdom er mere afhængig af, hvor lang tid og hvad der er gjort før f r patienten kommer påp intensiv afdeling end efter.
4 Hvorfor? Speciale/patient-defineret kultur Specialerne definerer selv i for høj h j grad hvad de kan tilbyde, hvilke opgaver der kan løses, l og påp hvilke betingelser. Opsplittet Vilkårlig Obstruktiv funktion Forsinket og suboptimal behandling af akut kritisk sygdom Patient/problem-defineret kultur Patientens tilstand bestemmer prioriteringen og indsats uanset hvor patienten befinder sig påsygehuset. Integrerende faciliterende funktion Vi skal være v tilgængelige for hinanden i løsningen l af de fælles f opgaver.
5 Der er for mange svipsere! 4 ud af 9 patienter indlagt fra sengeafd kunnet have fået tidligere relevant behandling, idet tegn på fremadskridende kritisk sygdom /svigt var konstateret. 1 ud af 9 patienter som kommer på intensiv afdeling fra en sengeafdeling skulle slet ikke have været der, fordi de er for syge eller ikke ønsker fortsat behandling. 11 % af dødsfald hos hospitaliserede patienter er ledsaget af /eller skyldes utilstrækkelig eller forkert behandling Hyppigste årsager: forkert diagnose for sen behandling.(usa) Hyppigste årsager: Forkert diagnose For sent indsat behandling - for lidt behandling - ikke beslutningsdygtige læger(manglende rutine) - for lidt viden (forkert speciale). - for lang ventetid på andre specialer. - for mange opgaver/travlhed For lidt overvågning. For lidt konsekvens af overvågning
6 Baggrund 2007: Tidsfaktoren Kapacitets og ressourceproblemer Afdelingskompetencer/-ventetider/ ventetider/-organisation Obstruktive fag-/speciale /speciale-grænser Beslutninger om terapiloft Akut sygehus Operation Life Mobilt Akut Team SVS
7 FØR EFTER Der er gået samme tid!
8 Samme princip Thrombolyse Sepsiskampagnen Præhospital behandling Multitraumemodtagelse Early Goal Directed therapy Ventelistegaranti AMI - PCI Jo længere l tid der er en ubehandlet Hypoxæmi Hypotension Acidose Iskæmi Infektion Hypovolæmi DIC Shocktilstand. Jo større skader og jo værre v prognose.
9 Mål l og Forventninger. Forbedring af behandlingskvalitet og sikkerhed for patienter, som udvikler tegn påp akut kritisk sygdom under hospitalsindlæggelsen % færre f indlæggelser påp intensiv afdeling 20 % reduktion i den totale indlæggelsestid påp intensiv afdeling. > 75 % færre f tidlige genindlæggelser ggelser påp intensiv afddeling.
10 Rapporterede erfaringer % Færre hjertestop hos hospitaliserede patienter % Lavere sygehus-mortalitet % Lavere mortalitet påp Intensiv afdeling Majoriteten af hospitaliserede patienter der får f r hjertestop eller kommer påp intensiv afdeling har haft symptomer påp truende akut sygdom indenfor de seneste 48 (-( 72) timer forud.
11 MAT skal ikke. kompensere for utilstrækkelige ressourcer -Intensiv-pladser -læger og sygeplejersker - dårlig organisation Men skal snarere være en bedre udnyttelse af de eksisterende kompetencer og ressourcer. en kvalitetsforbedret præventiv indsats mod udvikling af akut kritisk sygdom. en forbedring af sygehusets tværfaglige samarbejde.
12 Forudsætningerne Vide hvad man vil Vilje til hårdt arbejde med markedsføring ( forklare, overbevise, overtale) opmærksomhedsøkonomi. Definer interessenters forståelse accept, støtte Ledelsesmæssig forståelse, accept og støtte og beslutning Ressourcer til implementering og drift Omprogrammering af holdninger Forankring af opgaver og ansvar. Uddannelse og træning LAKK Manual Forberedelser af logistik og systematik Registrering og dokumentation Akut Team 1. Princip: Akutte ændringer i Generelt Respiration Iltmætning Cirkulation Nyrefunktion - Manual Forhindre svær kritisk sygdom Tidlig og hurtig vurdering og aktiv behandling af patienter der er blevet dårlige og som vækker bekymring for at deres tilstand skal udvikle sig til kritisk sygdom. Alle teamdeltagere fra såvel stamafdeling som intensiv afdeling har et ligeligt og udelt ansvar for behandlingen 2. Tilkalde kriterier til Akut Team (AT) AT kan tilkaldes hvis 1 eller flere af følgende er tilstede. Fysiologi Enhver patient, som ikke opfylder nedenstående, men alligevel fremkalder bekymring Der kan alligevel være kritisk sygdom under opsejling. Resp.frekvens < 8 eller > 30 Patienten oplever vejrtrækningsbesvær Hvæsende respiration < 90% trods ilttilskud på næsekateter eller maske Systolisk BT < 90 mmhg Puls < 40 eller > 130 Samlet diurese < 50 ml de seneste 4 timer. Neurologisk Konfusion, uro, hallucinationer eller bevidsthedssvækkelse udviklet hos patient uden tidligere symptomer:
13 Opstart forandring Fåde vigtigste støtter samordning af argumentation/motivering Definer interessenterne og opgavefordeling (interessentanalyse + gant diagram) Lav funktionens manual/drejebog Fælles undervisning = fælles forståelse og programmering ( inkl. ISBAR) Giv funktionen en formaliseret, skemalagt plads
14 Gode principper Gør r konstant opmærksom påp behov/fordele vær velfunderet. Arbejd sammen med dem der vil være v med Start i en målestok m der er realistisk og overkommelig (gennembrudsmodellen) Giv funktionen en formaliseret, skemalagt plads Inddrag og overdrag løbende l opgaver til de interesserede og positive.
15 MAT resultater -efter 19 måneder på4 afdelinger 7 Patienter overflyttet til anden afdeling via MAT 16 Patienter overflyttet til Intensiv afd. via MAT..Fordi de er indsat tidlig relevant behandling og plan 279 Patienter 633 besøg 57 Patienter undgik ICU 2 Patienter Overflyttet til Intensiv afd. trods MAT..Fordi der via MAT besluttes ikke at patienten ikke skal behandles på Intensiv afd
16 Intensiv indlæggelser 300 ikke MAT-afd MAT-afd Med Med Kir 2006 Kir 2008 Døde 2006 Før MAT 2008 under MAT + MAT 27.2 % 13.7 % - MAT 19.7 % 23.9 %
17 Virkning - MAT + MAT Indlæggelser % % Indlæggelsestid på Intensiv Mortalitet på intensiv in intensiv indlæggelsestid % for døde Tidlige genindlæggelser Undgår intensiv afd. + 21,9 % % % % % % % % af patienterne
18 MAT - fordele og kvalitetsforbedringer. Patienter/ pårørende Overraskende god service. Overraskende hurtig reaktion på forværring og ubehag Undgår et dramatisk alvorligt sygdomsforløb Oplever kontinuitet og tryghed Sengeafdelingernes Personale Sikkerhed, ikke bange hvis man konfronteres med truende akut kritisk sygdom Forbedret kvalitet og tilfredshed Lettere at rekruttere sygeplejersker. Højere kompetenceniveau, Godt uddannelsespotentiale Tidligere reaktion på tegn på kritisk sygdom Hurtigere rettelse af systematiske fejl ved audits. Intensiv afdeling Gør en forskel. Udnyttelse af kompetence på en meningsfuld måde. Lille anstrengelse i rette tid, på rette sted med stor virkninggreat Interdisciplinært samarbejde God læring og forståelse. Glade Trygge Tilfredse! Glade Lettede! Glade Nyttige noget mere stress!
19 Læringen- erfaringen Kvalitetsforbedring Nytteværdien Ændret og forbedret tværfaglig samarbejde Rekrutteringspotentiale Kompetence-øgningen Organisationens sundhed Stor nytteværdi og gode resultater ingen garanti Ord er ikke nok. Konsekvent fællesuddannelse f Analyser og eliminer baggrunden for modstand.. Man skal ikke overse ejerskab og indflydelse Enthusiasme er meget betydningsfuld, men heller ikke nok. Ressourcerne skal ogsåvære der
20 Revideret køreplan Visionerne klare modellen påp plads Basismanualen til funktionen Konsekvenserne gennemgået. et. Startgruppen sammensættes/etableres. Markedsføring 1 : ledelser ressourceforhold beslutning? Markedsføring 2 : alle interessenter- aktive deltagere - modstandere. Ressourcer og formaliseret funktionsstatus skal være v påp plads her Definere opgaver og delmål Logistikplan Opgavefordeling (undervisning registrering dokumentation udstyr.mm)
21 Udviklingen Flere Kroniske sygdomme -fra knap 40 til næsten n 90 % kroniske syge påintensiv afdeling påp 15 år - stigende co-morbiditet pr patient. Højere gennemsnitsalder. Længere indlæggelsestider for en større del af de intensive patienter. Færre frie behandlingspladser til akut kritisk syge. Indsatsmængden ngden er langt større pr patient/tid Flere, større og bedre behandlingstilbud Større behandlingsmotivation/krav. Stigende ikke altid realistiske forventninger
22 Vi får f r endnu større problemer og opgaver.. Færre fripladser til akut kritisk syge Konstant patienttransport under massiv support Hyppigere etiske konfrontationsproblemer Stigende konkurrence om sundheds-personalets ressourcer lægebil/undervisningsopgaver LAKK/smertebehandling/ specialanæstesi stesi mm.. Behandlingen af kritisk sygdom kommer til at koste mere og med meget dårligere d resultat,, hvis vi fortsætter tter som vi gør g nu.
23 Fremtiden for behandling af kritisk sygdom Center for kritisk sygdom: Stratificeret Intensiv afdeling - Behandling af hyper akutte /ustabile tilstande, - multiorgan support påp stabil kritisk syg patient, - restitutionsbehandling med fortsat organsupport, - Intermediær - overvågning/behandling Multitraume Hjertestop RRS: : Akut Mobil Team/MET/uddannelses - konsultationsteams Optisk monitorering påp Intensiv afdeling ( ( Automatisk) monitorering af risikopatienter/risikotilstande på hele sygehuset Etik Samarbejde /Tværfaglig tilgængelighed Systematik Tidsstyring Træning/Uddannelse
24 Rapid Response System - Modeller. Model Personale Opgaver Medical Emergency teams Rapid Response Team Critical Care Outreach Critical Care Response Teams Personaleuddannelse/træning Læger (oftest Intensivist ) and sygeplejersker Critical care nurse, respiratory therapist, and physician (critical care or hospitalist) backup Critical care physicians and/or nurses and physiotherapist Critical care nurses (and Physician ) Respond to emergencies Responderer på akutkald Opfølgning af udskrevne patienter fra Intensiv afdeling Præventiv vurdering og planlægning af højrisikopatienter Uddanne og vejlede sengeafdelingernes personale. Respond to emergencies Follow up on patients discharged from ICU Proactively evaluate high-risk ward patients Patient stabilization prior to and during transfer to ICU Educate ward staff Education and Training the wardstaff Acute consultation.
25 MAT Udstyr - Registrering
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs merePatient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016
Patient/pårørende kald Pilotprojekt efterår 2016 Hvad er et Patient/pårørende kald Mulighed for at patient/pårørende kan få en uafhængig akut vurdering, hvis de: har en oplevelse af, at deres tilstand
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereLæringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015
Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015 Læring fra hvert eneste hjertestopkald Alan Kimper-Karl Ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling Sponsor MAS-pakken Vejle Sygehus 2012
Læs merePatientflow og akutpakker i Region Syddanmark. Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen
Patientflow og akutpakker i Region Syddanmark Overlæge Jan Dahlin Direktør Jens Peter Steensen Fokus på: Akutpakker - patientforløb i akutområdet Teamarbejde tværfagligt og mellem specialerne Ventetid
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs merePALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS
PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereForeløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011
Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn
Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage
Læs merePRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter
PRÆSENTATION Anæstesiolog Præhospital læge 1981-2005 Lægelig chef/direktør: 2000-05: Århus Traume Center, Aarhus Universitetshospital 2000-14: Præhospital, Århus Amt, Præhospitalet Region Midtjylland 2015
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereHOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.
HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79
Læs mereTværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
Læs mereFælles akutmodtagelser (FAM) 1. Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014
Fælles akutmodtagelser (FAM) 1 Sundhedsudvalget den 25. feb. 2014 Baggrund Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab 2006 Faglig høring 1. februar 2007 (konference i Vejle) m. deltagelse
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mere(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)
(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereImplementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv
Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo
Læs mereOverlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål
Læs mereSÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM
SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereLEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE
LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereDialogmøde Kolding den 9 Oktober Orientering om POLST projektet
Dialogmøde Kolding den 9 Oktober 2018 Orientering om POLST projektet Hvad er POLST? Landsdækkende undersøgelse der skal afprøve et dokument, der skal sikre patienter og plejehjemsbeboeres ønsker om behandling
Læs mereFælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereSSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén
Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs merePatientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk
Læs mereSikker mundtlig kommunikation under fødsler. Louise Isager Rabøl, læge, ph.d.
Sikker mundtlig kommunikation under fødsler Louise Isager Rabøl, læge, ph.d. Mål I skal selv prøve at anvende relevante redskaber til sikker mundtlig kommunikation under fødsler Plan Baggrund Gruppe-diskussion
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereHvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet?
Mette Udengaard & Anne Mette Kristiansen, Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital E-mail: mette.udengaard@skejby.rm.dk & annekrti@rm.dk Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereKvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.
Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs merePatientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - december 2014, standardrapport. Samlet status.
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereAkutkonceptet set fra sygehuset
Akutkonceptet set fra sygehuset Den organisatoriske, faglige og oplevede kvalitet hvad er status? Hvad er udfordringen? Hvad kan gå galt? Hvor kan kvaliteten svigte i håndteringen af den akutte patient?
Læs mereEt kig ind i implementeringens black box - erfaringer og empiri. Christian von Plessen, overlæge Ph.d. Centerchef Lektor
Et kig ind i implementeringens black box - erfaringer og empiri Christian von Plessen, overlæge Ph.d. Centerchef Lektor ? Agenda Hvad er implementering? Implementering på et sengeafsnit Samarbejde Empiri
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereMobilt Akut Team. Overlæge Mette Østergaard Projektsygeplejerske Anne Marie Kodal Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital
Mobilt Akut Team Overlæge Mette Østergaard Projektsygeplejerske Anne Marie Kodal Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Vores pointer MAT er en kulturændring og tager tid Der findes ikke én bedste
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereBusiness Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation
Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereKOL programmet Syddanmark. Hvad er det? Hvem er vi?
KOL programmet Syddanmark Hvad er det? Hvem er vi? Starten på et telemedicinsk eventyr Fakta om KOL Ca. 5.500 dør på grund af KOL hvert år, hvilket gør sygdommen til den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression
Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af
Læs mereSFR møde 24. februar. Svar fra SME i Sundhedsplatform Intensiv Anæstesi
SFR møde 24. februar Svar fra SME i Sundhedsplatform Intensiv Anæstesi 1 Nyt.. Projekt leder Kaspar Cordt Madsen nu projektleder for MDI: Medical Device Integration Sikring af support funktion Kardiologi
Læs mereMobilt Akut Team Vejle Sygehus
Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereForskning indenfor akutområdet, HE Midt
Hospitalsenhed Midt med hjerne, hjerte og vilje Forskning indenfor akutområdet, HE Midt Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HE Midt 1. Akutforskning og tværsektorielle perspektiver 2.
Læs mereTelemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
Læs mereDSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid
Læs mereOrganisering af akutafdeling og patientsikkerhed. Ledende overlæge Ole Mølgaard Akutafdeling Aarhus Universitetshospital
Organisering af akutafdeling og patientsikkerhed Ledende overlæge Ole Mølgaard Akutafdeling Aarhus Universitetshospital Udgangspunkt for Akutafdeling Højt specialiseret Universitetshospital Sundhedsstyrelsens
Læs mereBispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret
Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereLone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent
Lone Beier Lauridsen Stresscoach Mindfulnessinstruktør Organisationskonsulent Opskrift! På arbejdet: Krav, ændringer, borgerklager, teamsamarbejde, værdikonflikter, pres, for lidt dialog Privat: Parforhold,
Læs mereDermed er HSMR antallet af observerede dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet:
NOTAT Reduktion af dødelighed i Region Sjælland Baggrund I forbindelse med Operation Life kampagnen, der startede i 2007, blev der udviklet et nyt måleredskab for kvaliteten på sygehusene; HSMR (Hospitals
Læs mere% patienter med korrekt reaktion på EWS, kir afs. 0141, aktuel audit, 10 patienter pr. uge
Learning 18 2 cm 18.000 2 cm 100 90 80 70 60 50 40 % patienter med korrekt reaktion på EWS, kir afs. 0141, aktuel audit, 10 patienter pr. uge Til uge 18: Audit gennemføres væk fra afsnittet 1 3 2 4 5
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereSikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014
Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mere