Hæfte nr. 2. Dominoeffekten. Energioverførsel og omdannelse af energi. Varighed 4x4 lektioner. Lavet af Hans- Christian Keller
|
|
- Ingelise Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten Varighed 4x4 lektioner Energioverførsel og omdannelse af energi
2 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab, skal man også forstå den måde, man arbejder på i naturvidenskab. Køreplanen for den naturvidenskabelige arbejdsmetode kan variere lidt, men idéen er beskrevet her; PROBLEMSTILLING Det problem, du gerne vil vide mere om eller det spørgsmål, du gerne vil have svar på. En problemstilling er tit formuleret som et spørgsmål: Hvilken temperature skal jeg vælge, når jeg bager boller? HYPOTESE En kvalificeret forklaring på den problemstilling, I undrer jer over. En hypotese kan være formuleret således: Vi tror, at uld er bedre til at holde på varmen end bomuld. En hypotese lægger op til, at I må afprøve, om den er korrekt eller ej. Det er kun en rigtig hypotese, hvis den kan bekræftes eller forkastes. begrundelse, begrundelse, begrundelse Hvis jeres konklusionen på jeres undersøgelser viser at hypotesen skal forkastes. Bliver I nød til at starte forfra med en ny hypotese Konklusion Her samler I op på resultaterne fra jeres forsøg. Hvis hypotesen er blevet bekræftet, har I også fået svar på jeres problemstilling og den viden kan I nu dele med resten af klassen, eller resten af verden. Formidling Vi er alle afhængige af hinandens viden, og næsten alle videnskabelige opdagelser bygger videre på tidligere opdagelser. Derfor er vidensdeling vigtig!! Formidling kan være et skriftligt produkt, mundlig overlevering eller deling på internettet. Undersøgelse og resultater Når I undersøger jeres hypotese, er det vigtigt, at I udtænker en undersøgelse, der kan svare på spørgsmålet. Undersøgelsen bør gentages flere gange, så I kan være sikre på, at jeres resultater holder. Resultaterne bruges til at begrunde om jeres hypotese skal forkastes eller bekræftes!! Metoden som er vist ovenfor kaldes også for IBSE- metoden. En anden forklaring på arbejdsmetoden kan se her naturvidenskabelige- arbejdsmetode- og- tankegang
3 1 2 3 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse Energi som kraft og drivmiddel. Energi kan ikke opstå eller forsvinde kun skifte form eller flyttes fra én genstand til en anden. Energioverførelsen kan ske I form af et arbejde eller som varme, men I sidste ende bliver al energi til indre energi = varme, som ikke kan anvendes til arbejde. Energi er et menneskeskabt begreb, og en af fremtidens udfordringer - da vores energiforbrug er steget drastisk igennem de seneste år, og vil stige yderligere i fremtiden. Kinetisk energi Elektrisk energi Alt omkring os skyldes at vi omdanner energi fra en form til en anden, eller at energi flyttes fra én gentand til en anden. Når I cykler til skole, omdannes noget af den kemiske energi i den m ad I har spist, til kinetisk energi for både dig og cyklen. En genstand, som tilføres energi, kan få noget til at ske men når noget sker er der også en modreaktion (husk Newtons lov), og det gør at der afgives varme. Det betyder at for alle energiomdannelser, skabes der varme som et biprodukt. Som fx en glødetråds el- pære, her bruges kun 5% af energien til at lyse lokalet op med (det kaldes også for nytteeffekten), resten går til alt andet end at lyse rummet op fx varme. = bevægelsesenergi Strålingsenergi Indre energi Potentiel energi Når man taler om energiforbrug, menes der altså ikke at energien forsvinder, men at den derimod skifter form, eller overføres til en anden genstand. Der er altså i virkeligheden ikke tale om et energiforbrug, men en energiomdannelse. Kemisk energi Kerneenergi Der findes 7 forskellige energiformer, se eksemplerne til venstre. Lavet af Hans- Christian Keller
4 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 4 Energikæden Energi, som omdannes fra én form til en anden, kan få fysiske processer til at forløbe. Det kan være vandmøllen, der udnytter vandets potentielle energi til at få møllehjulet til at dreje (se eksemplet forrige side). Energien omdannes fra potentiel energi til kinetisk energi. For at synliggøre de energiomdannelser, der sker i processen, kan man illustrere dem ved at lave en energikæde. På figuren nedenfor ses et eksempel på en energikæde, der viser omdannelsen af energi når en vindmølle får en elektrisk pære til at lyse. Som det fremgår af eksemplet, vil al energi til sidst ende som indre energi. Derudover ses det, at der altid dannes varme ved en energiomdannelse. På figuren er varmepilene tegnet nogenlunde ens, men i virkeligheden er mængden af varme forskellig. Ved nogle processer afgives der meget spildvarme, mens der ved andre kun er meget lidt spildvarme. Generelt er vi mest interesseret i at have et så lille varmespild som muligt, da det er spild af energi i den givne proces. Vinden, som er udgangspunktet for energiomdannelsen i nedenstående energikæde, skabes af energi fra Solen ved, at jordoverfladen opvarmes ujævnt. Faktisk er Solens stråling udgangspunkt for praktisk talt al energiomdannelse på Jorden. Opgave nr. 1 lav den længste energikæde. Udtænk en energikæde efter jeres eget valg. Forsøg at gøre den så lang som muligt opgaven præsenteres på klassen, for de andre. Passer det, at alle energikæder ender i indre energi? begrund svaret! Kraftvarmeværker Nyttevirkningen afhænger af, hvad man definerer som udnyttet energi, og hvad man regner for tab. På et almindeligt kraftværk omdannes kemisk energi, som fx kul til elektrisk energi vha. dampturbiner. Restproduktet er en mængde varmt vand, som ledes bort og erstattes af koldt vand - derfor ligger kraftværker oftest ved havet. Pga. Det store spildvarme kommer moderne kraftværker ikke over en nyttevirkning på ca. 50%. På verdensplan ligger nyttevirkningen på ca. 30%, hvilket vil sige, at mere end halvdelen af den energi, som frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer i verdens kraftværker ikke udnyttes!! Opgave nr. 2 Hvilken energiomsætning finder sted på billedet til venstre? På ind på fjernvarme.dk/skvv/saadan- produceres- el- og- varme/ download tegningen, og forklar hvilken energiomsætning der sker, på billedet af Sønderborg Kraftvarmeværk. På anlægget til venstre bruges naturgas og affald til produktion af elektrisk. energi og opvarmning
5 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 5 Tidevandsenergi - kan blive en vigtig energikilde i fremtiden. Bølgeenergi som omformer tidevandets kraft til elektricitet, som fx på billedet til højre, der er fra Rance i Frankrig hvor man udnytter forskellen på ebbe og flod. I d put my money on the sun and solar energy. What a source of power! I hope we don t have to wait until oil and coal run out before we tackle that. - Thomas Edison, 1931 Tidevandsenergi er en slags bølgeenergi, som bruger tidevandets kraft og omformer det til elektricitet. Tidevandsenergi er som den eneste vedvarende energiform ikke en afledning af solens energi, men opstår som en følge af månens påvirkning af jorden kombineret med jordens rotation. Verdens største tidevandskraftværk blev bygget i 1966 i la Rance (se billedet oven for) i det nordlige Frankrig, men generelt er tidevandsenergi stadigvæk meget på forsøgsstadiet. Tidevandsenergi er forureningsfri. At etablere en tidevandsdæmning er dyrt, og der findes ikke mange egnede lokaliteter. Når først det er bygget, producerer det til gengæld næsten gratis el. skal- forsyne walisere- med- stroem Opgave nr. 3 tidevandsenergi ved Als? I grupper af 2 eller 3 skal I komme med et forslag til dette? Opgaven afleveres i form af en skitse eller model af løsningsforslaget, samt en kort beskrivelse af denne inkl. udbyttet af løsningsforslaget. I kan hent inspiration her; og- viden/?tx_colab_articles%5bsubject%5d=310&tx_colab_articles%5baction%5d=show& tx_colab_articles%5bcontroller%5d=subject&chash=b5e457d0f5765c0ef ad4 f1e4 Energioverførsel og omdannelse. Vi har nu kigget på, og arbejdet med, hvordan vinden, vandet, affald og fossile brændstoffer kan bidrage til dannelse af energi. Men vi kan som mennesker med bevægelsesenergi (også kaldet kinetisk energi), være en del af en energikæde som ender i elektrisk energi, som får en pære til at lyse. I dette videoklip ses et eksempel på, at man kan kombinere fornøjelse, med energiomdannelse til noget af værdi for mange.
6 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 6 Caseopgave - energioverførsel og omdannelse. Først skal I se video og så skal I med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Kan vi bruge denne teknologi i andre sammenhænge? designe og udføre et eksperiment, som viser dette. Projektet dokumenteres med en video, sammen en kort beskrivelse af eksperimentet og dets nytteværdi. I skal præsentere projektet på klassen. Til at løse opgaven har I 1,5 modul (6 lektioner) Til projektet skal følgende ark udfyldes; - Videns kortlægning - side 7 - Planlægningsværktøjet - side 8 - materialeliste (afleveres til læreren) - IBSE- modellen - side 9 God arbejdslyst J
7 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 7 Videns kortlægning hvordan skal man bruge værktøjet? Se guide nedenfor 1. Skriv opgaven på skiltet 2. Gruppen skal brainstorme med post- its på Hvad ved om opgaven? tegnet a. 5 minutter selvstændig dvs. man snakker IKKE under denne øvelse b. 15 minutter forklaring man forklarer for de andre i gruppen hvad man har skrevet på sedlen c. 15 minutter samling post- it sedlerne samles i grupper, dvs. dem der hører naturligt sammen 3. Gruppearbejde om Hvad mangler vi af viden? resultater skrives ved Ø et 4. Gruppearbejde om Hvor finder vi vores viden? resultatet skrives ved Kikkerten 5. Samling af Hvad ved vi? med Hvilken viden mangler? og resultatet skrives ved Start Dette arbejde er grundlaget for brugen af planlægningsværktøjet
8 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 8 Planlægningsværktøjet et værktøj til at sikre gruppen ikke mister fokus på opgaven. 1. Udgangspunktet er resultatet af jeres videns kortlægning, og det skrives ved manden 2. Målet for opgaven skrives i målskiven 3. Feltet SUCCESKRITERIER udfyldes - > der er flere a. Et succeskriterier er små delmål, der skal opfyldes for at målet kan opfyldes 4. Steps udfyldes der er tegnet to, og gruppen tegner selv de resterende alt efter behov a. HVERT Step skal indeholde; i. Hvad dvs. en kort beskrivelse af aktiviteten ii. Hvem dvs. hvem gør det eller er man flere om opgaven (ansvarsfordeling)
9 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 9 Naturvidenskabelig arbejdsmetode, kaldes også for IBSE- modellen Udfyld de tomme felter med jeres egne betragtninger, diskussioner og oplevelser undervejs i processen. PROBLEMSTILLING HYPOTESE Undersøgelse og resultater Konklusion Formidling Materiale liste;
10 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 10 Fra lærer til lærer - dette hæfte er anden del af en serie på syv, som kan danne grundlag for undervisning på Science linjefaget eller bare bruges som inspiration til anden naturvidenskabelig undervisning. Det har eleven lært Energikæder og energiomsætning Tidevandsenergi Energioverførelse og omdannelse Teknologiens anvendelse i forsyningsøjemed Informationssøgning ud fra en kendt problemstilling Teknologier knyttet til problemstilling Produktdesign ud fra en konkret problemstilling Valg af bedst egnede præsentationsteknik i forhold til eksperimentet Undervisningsplan Dag 1 Læs teksten side 3-4, gennemse links i teksten, og lav opgave 1 som gennemgås på klassen. Dag 2 læs teksten side 5-6, gennemse links i teksten og lav opgave 2 & 3 Dag 3 Opgave 2 & 3 gennemgås på klassen Opstart af Caseopgave Dag 4 Gøre Caseopgave færdig, og præsentere løsningsforslag Gode links, bøger og andet nyttigt KIE- modellen, innovative undervisning I folkeskolen modellen- innovativ- undervisning- i- folkeskolen_ebbe- kromann- andersen_paperback_ forskellige små forsøg hvor man arbejder/leger med energi og omdannelse af denne. Artikler og viden om Science - og- viden/?tx_colab_articles%5bsubject%5d=310&tx_colab_articles%5baction%5d=show&tx_colab_articles%5bcontroll er%5d=subject&chash=b5e457d0f5765c0ef ad4f1e4
11 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 11 Ark til noter og tanker Lavet af Hans- Christian Keller
12 Hæfte nr. 2 Dominoeffekten energioverførsel og omdannelse 12 Denne publikation er lavet som inspirations- og undervisningsværktøj til lærerne i Sønderborg Kommune, men vil også kunne bruges af andre lærer. Kommunen har valgt at etablere fem huse, og de danner i fællesskab VidensBy Sønderborg. Det skal sikre et samarbejde på tværs af institutioner, skoler og virksomheder. Med det formål at børn og unde tilegner sig færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Kilde: Bruges hele materialet, vil eleverne blive undervist i Innovation, biobrændsel, vedvarende energi, produktdesign, robotprogrammering, entreprenørskab, projektarbejde med andre skoler og mennesket som bæredygtig forbruger. God læse- og arbejdslyst. Venlig hilsen Birgitte Bjørn Petersen, Projektleder House of Science Lærer på Augustenborg Skole
Design. og materialelære DESIGN IS THE JOURNEY OF DISCOVERY. Varighed 4x4 lektioner. Hæfte nr. 4. Kilde: Ideo.com. Kilde: hbr.com
Hæfte nr. 4 Design og materialelære Varighed 4x4 lektioner Kilde: Ideo.com DESIGN IS THE JOURNEY OF DISCOVERY Kilde: hbr.com Lavet af Hans- Christian Keller Hæfte nr. 4 Design og materialelære 2 Naturvidenskabelig
Læs mereHæfte nr. 3. Energikilder. og fremsynethed. Varighed 4x4 lektioner. Kilde: Lavet af Hans- Christian Keller
Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed Varighed 4x4 lektioner Kilde: www.blendspace.com Hæfte nr. 3 Energikilder og fremsynethed 2 Naturvidenskabelig arbejdsmetode For at forstå naturvidenskab, skal
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereLokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.
Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereRobotteknologi. - kodning og digitale kompetencer. Hæfte nr. 5. Kilde: Kilde: edu21.dk. Kilde: MV- Nordic.com
Hæfte nr. 5 Robotteknologi - kodning og digitale kompetencer Kilde: www.ugebreveta4.dk Kilde: edu21.dk Kilde: MV- Nordic.com Kilde: Blue- Ocean- Robotics.com Kilde: softpedia.com Hæfte nr. 5 Robotteknologi,
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik samlæst C Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) g2euxel18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereKlima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014
Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).
Læs mereEnergi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi
XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan 2017 - Juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX ernæringsassistent
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereDet er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste
Læs mereSug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;
hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved hek Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Fysik B Henrik Kristensen (hek) 2t16 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Lys
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereÅrsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
Læs mereLEGO Education. Videnskab & Teknologi. Kreativ naturvidenskab NATUR/ TEKNOLOGI KLASSE. Fremtiden tilhører de kreative
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education NATUR/ TEKNOLOGI 1.-6. KLASSE Videnskab & Teknologi Kreativ naturvidenskab MEKANIK PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Anskueliggør mekanikkens verden Videnskab
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereKuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC
LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC Avedøreværket DONG Energy Sidst opdateret december 05 Indholdsfortegnelse Side : Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Praktisk information To forskellige forløb
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereEnergi og læring. Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling klasse. [Skriv her]
Energi og læring Aktivitetshæfte Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Klog på Energien Begrib Begreberne 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Energiomsætning makkerøvelse...
Læs mereElevguide. En åben opgave har mange løsninger!
Elevguide Hvad er ideen? Jeres klasse deltager i Naturfagsmaraton(NFM), som er et natur/teknik-undervisningsforløb. Det afsluttes med, at alle klasser, der deltager i Naturfagsmaraton, mødes til en konkurrence
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereFRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI
FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereEnergi og læring. Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling klasse. [Skriv her]
Energi og læring Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Aktivitetshæfte Energiforsyning nu og i fremtiden 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Aktivitet 1: Begrebskort få overblik over
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Hvad kan vi bruge som energikilde? Hvad er bæredygtig energi? Hvordan får vi ren energi? Bæredygtig energi. Baggrund for hæftet og konkurrencen. I uge
Læs mereEnergi og vedvarende energi
Opgaver til Energi og vedvarende energi Læs teksten her inden du løser opgaverne. Scan QR- koden. Navn: Klasse: Opgaver Opgave 1) Hvor mange ting brugte du i går, som har brug for energi, for at virke?
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereTørring Kraftvarmeværk
Drejebog til case 11: Lokal energiproduktion, er det interessant? Varme og strøm En selvfølge? Uddannelse: Rosborg Gymnasium og Tørring Gymnasium Erhverv: Tørring Kraftvarmeværk Tørring Kraftvarmeværk
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereLÆRERVEJLEDNING SIDE 1
INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)
Læs mereFysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin
Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)
Læs mereForslag til Eksempel på et konkret fjernvarme projekt oktober 2009
Forslag til Eksempel på et konkret fjernvarme projekt oktober 2009 Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse af kunder i udviklingen af nye produkter
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereHaderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen
Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Studie nr.: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske
Læs mereTRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereDyrs tilpasning. Hej med dig!
Dyrs tilpasning Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereLÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union
LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver
Læs mereDenne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!
Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs merePÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP)
ENERGIDETEKTIVERNE PÅ SPOR EFTER ENERGIEN (ENERGILUP) Hvad sker der? Beskriv hvad du observerer Hvad er energihistorien? Hvor kommer energien fra og hvor strømmer den hen? Følg energistrømmen. Vis følgende:
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mere