1700tals steder i Århus Opdag byen i 1700tallet på egen hånd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1700tals steder i Århus Opdag byen i 1700tallet på egen hånd"

Transkript

1 1700tals steder i Århus Opdag byen i 1700tallet på egen hånd Med dette informationsmateriale i hånden får du som lærer en guide, der giver et grundigt kendskab til udvalgte steder i 1700tallets Aarhus. Materialet er udarbejdet af historiker Doron Haahr og kulturformidler Pernille Helberg Stentoft, der begge har lang erfaring med byvandring for skoleklasser. Alle de omtalte steder er sat ind i et interaktivt google-kort, som du klikke ind på via dette link: =0&hl=da&ie=UTF8&t=m&z=14&vpsrc=1 Brug kortet til at se, hvor lokaliteterne i beskrivelsen ligger. På kortet kan du aktivere hvert stednavn i kolonnen til venstre, så du kan se, hvor den ligger. Der er også i dette informationsmateriale angivet en adresse ved hvert nyt sted. Mellem kl og kan I opleve levendegjorte lokaliteter i 1700tallets Aarhus. (Hovedbiblioteket og Kvindemuseet åbner dog først kl Kvindemuseet er desuden lukket om mandagen). Mød Caroline Mathilde på Kvindemuseet, en kaffemadam på Café Ambassaden i Rosensgade (gl. Katapult), tiggere ved Vor Frue Kirke eller en skillingsvisesanger ved Møllestien. Der er også mulighed for at se et slag 1700tals-billard i kælderen på Café Pustervig eller høre hvad klokken er, når tårnråberen kundgør tid og vindforhold fra Domkirkens tårn. Byvandringer på egen hånd 1

2 Vor Frue Kirke / Vore Frue Kloster Adresse: Vestergade 21, Frue Kirkeplads Den nuværende kirke af røde teglsten kan føres tilbage til ca. 1250, hvor koret og sa-kristiet blev bygget. Vor Frue Kirke var i 1700tallet sognekirke med kirkegård ud mod Vestergade. Kirken var i lighed med domkirken formentlig kalket lyserød og havde blytag på skib og spir. Vor Frue Kirke ligger side om side med det middelalderlige Vor Frue Kloster. Klosteret rummede blandt andet byens hospital, som ikke var et sygehus, men et sted, hvor trængende fik mad og en seng i sovesalen. Fattiglemmerne skulle sy, strikke og spinde for føden. Desuden var hospitalet et sted, hvor man anbragte psykisk syge i dåreki-ster, dvs. snævre tremmebure af træ. Hvis der manglede plads på hospitalet, kunne man have dårekister ude i hjemmene, i staldene, gemt væk fra alt og alle. NB: Uden for Vor Frue Kirke kan I mellem kl og møde en tigger. Få en snak med hende om datidens velgørenhed måske vil hun forsøge at lokke en skilling ud af de forbipasserende? Byens fold Adresse: Klostergade op mod Klosterport Ved nordsiden af Vor Frue Kirke lå byens fold. Folden var beregnet til de dyr, der kom på afveje til eller fra græsningen på forterne uden for byen. Byhyrden havde til opgave at drive dyrene på græs om morgenen og tilbage til byen sidst på dagen. Her indsamlede han de løstgående kreaturer der ikke selv kunne finde hjem, og drev dem ind i byens fold, hvor de siden kunne afhentes af ejeren. Munkeport Adresse: Ud for gavlen af Gammel Munkegade 8 Byen var skarpt adskilt fra oplandet af et plankeværk. Foran dette plankeværk løb en sti, en toldersti. Her gik tolderne og holdt vagt, og de sørgede for, at intet kom ind i byen uden at blive fortoldet ved en af byens syv byporte. Folk med haver op til plankeværket kunne dog få lov til af have en aflåst baglåge i plankeværket ud til stien og markerne udenfor byen. I 1766 blev imidlertid ikke mindre end 65 ulovlige porte, låger og indkørsler opdaget smugleriet stortrivedes med andre ord. Røverkulen Adresse: Ny Munkegade 1-11 Røverkulen kaldte man bebyggelsen, der lå overfor den nuværende forretning 2tal-radio nederst i Ny Munkegade. Stedet lå udenfor Munkeport, og her boede blandt andre bødlen og natmanden. Deres funktioner i byen gjorde, at man ikke ville have dem boende inden for plankeværket. Bødlen stod for de offentlige afstraffelser som hængning og halshugning, mens natmandens arbejde bestod i at fjerne affald fra dyr og mennesker, være skorstensfejer, slå løstgående hunde ihjel, flå selvdøde dyr og hjælpe bødlen med hans arbejde. Byvandringer på egen hånd 2

3 Vesterport Adresse: Hvor Vester Port møder Vesterbro Torv De syv byporte lignede meget hinanden. To portstolper med en overliggende porthammer, hvorover sad en forgyldt krone. Mellem stolperne var en tremmeport og ved siden af en låge, der med en kort lænke foroven var forbundet til portstolpen. Portene bevogtedes af nidkære konsumptionsbetjente, der holdt til i en såkaldt accise-bod. Det var små bræddehuse. Ved Vesterport var boden dog et trefags bindingsværkshus. De øvrige seks blev i 1787 erstattet med bindingsværkshuse, der var forsynet med kakkelovn. Mølle port Adresse: Hvor Vestergade møder Vester Allé Tolderstien langs plankeværket løb hele vejen rundt om byen. Da den såkaldte konsumptionsafgift, afgift på varer og dyr, der skulle sælges i byen, blev ophævet i 1851, forsvandt både de syv byporte og tolderstien. Dog kan man i dag stadig genfinde grænsen mellem by og land, idet Posthussmøgen og Telefontorvet er bevarede rester af netop tolderstien. Hovedbiblioteket Adresse: Møllegade 1 Fra kl til ca er foyeren gjort klar til skoleklasser, der her kan lære at skrive med fjerpen. Vores skrivermadam vil hjælpe børnene med at skrive et smæde-brev eller et lykønskningsbrev i den rette højstemte stil. Man skal sætte cirka en halv time af til aktiviteten. Møllen Adresse: Mølleparken Siden 1200tallet og frem til slutningen af 1800tallet lå der en vandmølle, der hvor hovedbiblioteket og Mølleparken i dag ligger. Møllen malede korn for oplandets bønder og byens borgere. I 1700tallet havde møllen byens eneste mekaniske drivkraft: to store møllehjul, der blev drevet af åen. Møllens hovedbygning og selve møllen blev i 1928 flyttet til Den Gamle By, hvor de stadig kan ses. Blegdammen Adresse: Hvor Blegdammen møder åen Gadenavnet Blegdammen minder om, at her på stedet ned til åen lå byens blegeplads. Tøjvask var i 1700tallet en omstændelig affære. Storvask foregik i store kar eller baljer, og ofte blev tøj sat i blød fra den ene dag til den anden. Tøjet blev derefter vasket med lud eller grøn sæbe og skyllet og banket i åen. Tøj lavet af hør skulle bleges, og dette foregik på blegepladsen. Her blev tøjet spredt ud og vædet igennem, så det kunne tørre og dermed bleges i solen. Møllestien Adresse: Møllestien Møllestien var i 1700tallet en del længere, end gaden er i dag. Den blev delt i to af Skidengyde, den nuværende Grønnegade, således at Møllestien, som vi kender den i dag, hed Vestre Møllesti, Byvandringer på egen hånd 3

4 mens den anden del hed Østre Møllesti. Østre Møllesti er på sin vis bevaret som netop en sti, der løber bag om plejehjemmet Møllestien og ender i Vestergade. Møllestiens små huse er i dag maleriske og attraktive midtbyboli-ger, hvorimod gaden i 1700tallet blev beboet af de fattigste århusianere. De små faldefærdige boder lå ganske tæt, nogle af boderne var enkeboder, dvs. forbeholdt byens fattige enker. NB: På hjørnet af Møllestien kan I på hverdage mellem kl og møde en smædevisesangerinde, som med sine sange sviner datidens kendte folk til; hvis altså ikke hun synger én af sine vovede viser! Manufakturhuset Adresse: Vestergade I Vestergade 41 boede en klædevæver, som i en årrække var forstander for Manufak-turhuset, der lå i naboejendommen. Manufakturhuset eksisterede fra , og her kunne fattige indbyggere i Århus lære at karte og spinde og samtidig tjene penge. En sidegevinst var, at man på den måde kunne holde øje med de fattige og forhindre, at de opholdt sig i gaderne og tiggede og var synlige. Nogle arbejdede i selve Manufakturhuset, mens andre arbejdede for Manufakturhuset fra deres egne hjem. Manufakturhuset var finansieret af Fattigkassen og gav stort underskud. Den firlængede købmandsgård Adresse: Vestergade 58 I 1700tallet lå der rigtig mange købmandsgårde i en gade som Vestergade. På dette tidspunkt måtte bønderne kun sælge deres afgrøder inde i byen, og derfor lå alle købmændene i tæt konkurrence om at få den bedste pris. Især korn var et vigtigt produkt, og købmændene solgte det videre til byens borgere og solgte desuden til eksport. Købmændene importerede blandt andet humle og glas fra Lübeck, hør og hamp fra Riga og en sjælden gang imellem kom sukkeret og tobakken fra Amsterdam. Import-varerne solgtes både til byens borgere og oplandets bønder. Kom man ind i købmandsgårdens gårdsplads i 1700tallet ville man møde et væld af dyr: høns, der løb rundt, heste i stalden og måske et indkøbt kreatur. Bonden, der kom for at sælge sine varer, ville få en øl eller et glas brændevin, mens hans varer blev læsset af vognen, og her ville i det hele taget myldre af liv. Posthussmøgen Adresse: Posthussmøgen med adgang fra Søndergade og Fredens Torv Posthussmøgen var i 1700tallet toldersti. Stien løb lige uden for byens plankeværk, og på den anden side af plankeværket lå private haver. På tolderstien patruljerede tol-derne og holdt øje med, at der ikke blev smuglet varer ind i byen. Med tilladelse kunne man have en afløst låge ud til stien og Bymarken, men mange etablerede også låger uden tilladelse, og i 1766 blev der opdaget hele 65 ulovlige låger, porter og indkørsler. Mindebroen Adresse: Åens slutning ved Europahuset Stiller man sig lige der, hvor åens åbning slutter ved Europahuset, står man hvor Mindebroen lå i 1700tallet. Sammen med Basballebroen, der gik over åen, hvor i dag broen ved Immervad ligger, var Byvandringer på egen hånd 4

5 Mindebroen den mulighed, der var for at krydse åen. Mindebroen blev et stykke inde i 1700tallet gjort til fast bro, det var dermed slut med vindebro, og dermed også slut med at andet end kun små skibe kunne sejle ind i åen, hvor havnen havde ligget helt tilbage fra vikingetiden. Man begyndte for alvor fra 1840 erne at bygge havnen ud i bugten. Løveapoteket Adresse: Store Torv 5 Apoteket blev grundlagt helt tilbage i 1596, men indtil 1711 lå apoteket på Store Torvs modsatte side. I 1700tallet solgte apoteket primært naturens egne produkter fra dyre- og planteriget. Her kunne man blandt andet købe salver og plastre. Bygningen, der i dag rummer apoteket, er fra Bygningen fik dog en ekstra etage og sin nuværende stil ved en ombygning i Det smukt udskårne indgangsparti, der leder ind til apoteket, er dog det oprindelige parti, der går helt tilbage til midten af 1700tallet. Sprøjtehus, Store Torv Adresse: Nordvest for Domkirken (eksisterer ikke længere) I begyndelsen af 1700tallet havde Århus endnu ikke noget organiseret brandvæsen. Byen rådede over to brandsprøjter, to brandhaner, tre brandstiger og fire læderspande. Huse og gårde i byen lå tæt, og blandt bebyggelserne havde 35 huse helt eller delvist stråtag. I 1737 blev der opført et sprøjtehus på det nordlige hjørne af domkirkens kir-kegård, og tårnvægteren holdt fra domkirkens tårn udkig efter ildebrande i byen. Domkirken Adresse: Store Torv Domkirkebyggeriet blev iværksat i 1100-talles sidste årtier, og over århundrederne er den blevet bygget om flere gange og præget af forskellige byggestile. Dette skete også i 1700tallet, hvor kirken både blev præget af svungne gavlafslutninger og løgkuplede tårnspir. Sidst i 1700tallet ombyggedes kirken igen. Blandt andet droppede man, at kirken skulle være lyserød, hvilket den formentligt har været en periode i 1700tallet. I 1700tallet var der kirkegård rundt om kirken. Det var dyrest at blive begravet på sydsiden. På østsiden lå skolejorden, hvor prisen var det halve af prisen på sydsiden. Langs nordsiden lå Stackels Jorden, hvor fattige og ubemidlede blev begravet gra-tis. Kirkegården blev nedlagt først i 1800tallet. I 1700tallet blev kirkens tårn brugt om natten af tårnvægteren, der med det gode udsyn kunne holde øje med ildebrande. Desuden sang han hvert kvarter ud fra tårnet, hvad klokken var. NB: På hverdage under festivalen genoplives denne gamle handling mellem kl og Kvindemuseet Adresse: Domkirkepladsen 5 Kvindemuseet har i festivalugen besøg af dronning Caroline Mathilde ml. kl. 10 og 16.. Hun vil gå rundt på Kvindemuseet, hvor alle har mulighed for at komme og tale med hende om hendes liv og virke.(nb: Museet har lukket mandag) Caroline Mathilde ( ) var en engelsk prinsesse, der som 15årig blev gift med sin fætter, Byvandringer på egen hånd 5

6 kong Christian d. 7. af Danmark og Norge, med hvem hun fik sønnen Frederik(d. 6.). Kongen led af en sindssygdom, og riget blev i høj grad regeret af kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, der også havde et forhold til dronning Caroline Mathilde, som han fik datteren, Louise Augusta, med. Struensee blev i 1772 dømt for magtmisbrug og sit forhold til dronningen et forhold hun tilstod. Han blev dømt til døden på hjul og stejle, mens Caroline Mathilde blev skilt fra kongen og forvist til den tyske by Celle, hvor hun døde tre år efter af en febersygdom. Århus Katedralskole Adresse: Skolegyde 1 Katedralskolen blev grundlagt som katolsk kirkeskole i slutningen af 1100tallet, og den første bygning blev opført omkring år 1200 i røde munkesten med en grundplan på 4 x 8 meter. I 1300tallet blev der bygget en større stenbygning langs skolegyde. I 1760 opførte man en langstrakt hvid bygning i en etage med front mod skolegade og domkirken. Bygningen ændredes siden og fik en etage mere på. Har flere restaurerin-ger og blev i 1906 afkortet i den ene ende for gøre plads til en bredere Skolegyde, men samtidig forlænget i den anden ende. Der er i tidens løb tilkøbt og tilbygget (af blandt andre arkitekterne Hack Kampmann og C.F. Møller) flere bygninger. I 1700tallet var Katedralskolen byen eneste egentlige skolebygning. Skt. Olufs Kirkegård Adresse: Nord for Sankt Olufs Gade Skt. Olufs Kirkegård var i brug frem til 1897, men her havde ikke været kirke siden 1500tallets anden halvdel. I de mellemliggende århundreder hørte Skt. Olufs Kirke-gård til Domkirken. I tidsrummet lå der et begravelseskapel med bænke og prædikestol. Kirkegårdens præcise størrelse er ukendt, men det menes at den spredte sig både mod nord og syd. Den nuværende Skt. Oluf Gade, der blev anlagt omkring år 1767, løber således over kirkegården. I 1768 blev kirkegården omkranset af et plankeværk for at undgå, at svin, hunde og høns skulle rende rundt mellem gravene, og for at undgå, at folk smed for meget af-fald på kirkegården. Kaffehus Adresse: Rosensgade 11 Under festivalen vil der i café Ambassaden (det gamle Teater Katapult) være mulighed for mellem kl og at møde en vaskeægte kaffemadam og høre om samt dufte eller smage - de nye spændende drikke, der har dannet mode og givet an-ledning til nye skikke i Danmark. (NB: Der har så vidt vides aldrig i virkeligheden været et kaffehus på adressen Rosensgade 11) Byens ældste borgerhus Adresse: Mejlgade 25 Man regner Mejlgade 25 for det ældste civile hus i Århus. Det er bygget i midten af det 16. århundrede og var således en del af bybilledet i 1700tallet. Mejlgade 25 er et gavlhus og et såkaldt højstolpehus, der er kendetegnet ved, at de lodrette stolper i bindingsværket går igennem fra fodstolpen til tagremmen. Der er ikke så mange århu-sianske ejendomme bevaret fra tiden før 1720, men i gaderne Studsgade, Mindegade, Graven, Klostergade og Skolegade, Mejlgade og Vestergade findes der flere huse, der er mere end 300 år gamle. Byvandringer på egen hånd 6

7 Snevringen Adresse: Studsgade mellem 38 og 40 Snevringen eksisterede i lighed med mange andre af byens pladser, gader og gyder - også i 1700tallet. Snevringen var og er en smøge mellem Studsgade og Mejlgade, der i Studsgade udgår fra den lille pladsdannelse Rykind. Gården Bækkelund Adresse: Studsgade 35 Bækkelund er en gård fra 1700tallet, opført i bindingsværk og med etagefremspring ud mod gaden mellem de to stokværk. Gården tog navn efter Borrebækken, der foran gården løb sammen med Renden og krydsede Studsgade på vej ned mod havet. Studsgade port Adresse: Ved vestgavlen af Nørreport 20 Aarhus var i 1700tallet hegnet ind af et plankeværk. Kun syv porte gav mulighed for at komme ind til byen. Bag plankeværket mødte man i midten af 1700tallet en by med cirka indbyggere. På dette tidspunkt rummede byen desuden cirka 800 gårde, huse og boder. Boderne var hjem for de fattige, og var normalt bitte små huse med måske kun et rum. Stort set alt byggeri i byen var på dette tidspunkt opført i bin-dingsværk med rødmalet tavl og tømmer. Mejlgade port Adresse: Mejlgades udmunding ved Molsgade I 1700tallet var byen afgrænset af et plankeværk hvori der var syv porte. Disse porte var de eneste indgange til byen. Plankeværket og portene var blevet opført efter konsumptionsafgiftens indførelse i midten af 1600tallet. Konsumptionsafgiften var en forbrugsskat, der blev lagt på alle slags fødevarer og levende dyr. Al handel skulle foregå indenfor bygrænsen, så når bønderne skulle af med deres varer skulle de altså igennem en byport og betale afgift af deres varer. Denne forbrugsskat var indført, fordi den danske konge i 1600tallet havde ført en række dyre krige mod Sverige. Disse penge skulle nu kræves ind igen. Galgebakken Adresse: Området mellem Ny Munkegade, Kaserneboulevarden og Langelandsgade I 1700tallet stod byens galge på Galgebakken, der lå i området for enden at den nu-værende Ny Munkegade. Ny Munkegade blev derfor i begyndelsen kaldt blandt andet Galgebakkevej. På Galgebakken fandt de offentlige hængninger sted, mens man foran det daværende Rådhus beliggende foran domkirkens indgang på Store Torv afstraffede med piskning. Mindeport Adresse: Dynkarken ud for sydgavlen af den nuværende politistation I 1700tallet var Aarhus omgivet af landsbyer. Stednavnene genkender vi i dag i byens forstæder, men for 250 år siden var det landsbyer langt udenfor byen. Byvandringer på egen hånd 7

8 Landsbyer omkring Århus i 1700tallet hed blandt andet: Vejlby, Lisbjerg, Skejby, Brendstrup, Hasle, Brabrand, Gjellerup, Stavtrup, Åby, Viby, Terp og Holme. Lands-byerne havde i snit gårde og tilsvarende antal huse. Vejlby var dog den største med 40 gårde, mens den mindste landsby, Gjellerup, kun havde fire gårde. Landsbyernes bygninger var stråtækte og opført i bindingsværk med lerklinede tavl. Gårdene var ofte firelængede. Stuehuset var nord for gårdspladsen. De jordløse små-huse lå indimellem gårdene, hvor der var plads. Buchtrups gård ved Brobjerg Port Adresse: Venstre hjørne af Frederiksgade møder Rådhuspladsen (lige overfor Rema 1000) Her lod den driftige købmand Buchtrup sin gård opføre i 1700tallets første halvdel. Det var vigtigt for en købmand at være først til at få fat i bønderne, når de kom til byen for at sælge, hvis købmanden ville have en god pris. Buchtrup lå rigtigt godt her lige ved en af byens syv porte. Byporten her lå lige hvor Frederiksgade møder Råd-huspladsen. Buchtrups gård lå faktisk lidt udenfor bygrænsen, hvilket fik ham til at flytte porten en uhørt selvtægt, der vakte protest fra købmændene længere inde i byen, der så det som snyd. Bystyret nedlagde derfor byggeforbud, da Buchtrup ville bygge en ny gård i I sidste ende fik han dog en byggetilladelse og kunne dermed flytte byporten endnu engang. Buchtrups gård blev i 1939 nedtaget og genopført i Den Gamle By. Brobjerg port Adresse: Hvor Frederiksgade munder ud i Rådhuspladsen Nord for plankeværket lå byens tre vange (marker): Møllevangen (ca. 3 km2), Skovvangen og Vorregårdsvangen (halv størrelse af Møllevangen). Der var tovangsskift, og der var dyrkningsfællesskab. Men købstadens agerbrugere ejede deres jordlodder og de var skattefri i modsætning til i landsbyerne. For en fair fordeling af god og dårlig jord var en gårdsavl på ca. 4,5 tdr. land fordelt på 5-6 agre på Møllevangen og 5-6 agre på Skovvangen og Vorregårdsvangen. Går-dene kunne også have en eller flere tofter tæt ved bygrunden til mere arbejdskrævende jordbrug og store køkkenhaver. Tofterne var udenfor dyrkningsfællesskabet. Den Gamle By Adresse: Viborgvej 2 I Den Gamle By kan man gå på opdagelse i Møntmestergårdens sale og finde fantasti-ske dekorationer og sjove detaljer, studere fugleloftet, besøg herrens parykkammer og se, hvad familien skal have til middag. Opgaveark for klasser kan printes ud via Man skal sætte cirka en halv time af til aktiviteten klasser kan gå på opdagelse i Den Gamle By og studere apotekerens mystiske ingredienser, urter og giftige planter i apotekerhaven, datidens hygiejniske forhold med mere. Opgaveark kan printes ud via Man skal sætte cirka en halv time af til aktiviteten. Der er fri entré. Byvandringer på egen hånd 8

9 Riis Skov Riis Skov er en mindre byskov på ca. 80 ha beliggende umiddelbart nord for Aarhus Havn med rødder tilbage til 1300tallet. Frem til det 19. århundrede var Riis skov hovedsageligt beplantet med egetræer og havde stor betydning som leverandør af egetømmer til anlæg af og vedligeholdelse af kajerne i byens gamle åhavn. Blandt andet blev der brugt egetræ til reparation af havnens bolværker i Fra 1800tallet blev skoven brugt som lystskov for århusianerne med forskellige beværtninger og forlystelser. Skovvang og de andre vange Adresse: Området omkring Skovvangsvej. Se kort! Ordet vang er en gammel betegnelse for mark eller eng, og Skovvangen var en af de tre vange i omegnen af Århus, der tilsammen udgjorde Bymarken. De andre vange hed Vorregårdsvangen og Møllevangen, alle tre var de indhegnet og blev dyrket i tovangsskift. Skovvangen har givet navn til Skovvangsvej og Skovvangskolen. Mellem vangene og bygrænsen lå byens forter, hvor der græssede kreaturer fra de århusianske gårde, der lå inden for plankeværket. Byvandringer på egen hånd 9

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus

Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018 BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Fremtidig facade mod landskab - Nord. Fremtidig facade mod gård - Syd

Fremtidig facade mod landskab - Nord. Fremtidig facade mod gård - Syd Fremtidig facade mod landskab - Nord Fremtidig facade mod gård - Syd Selleberg i fremtiden En strategi for den levende herregård Herregården er i dag overtaget af Selleberg Ejendomsselskab ApS. Det er

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

VISNINGS UNDER. - Byvandring - fra ceres til riis skov MATERIALE. 1800-tals steder i Århus

VISNINGS UNDER. - Byvandring - fra ceres til riis skov MATERIALE. 1800-tals steder i Århus UNDER VISNINGS MATERIALE - Byvandring - fra ceres til riis skov 1800-tals steder i Århus Opdag byen i 1800-tallet på egen hånd Med dette informationsmateriale i hånden får du som lærer en guide, der giver

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev

Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.

LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Volterra lang, cirkulær vandretur

Volterra lang, cirkulær vandretur Volterra lang, cirkulær vandretur Distance: 12 km Tid: Ca. 3 timer Dette er en længere vandretur fra Volterra, hvor man udforsker de etruskiske vægge og grave lige uden for de middelalderlige mure, og

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Roskilde Domkirke. Sanct Hans kilde. Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk

Roskilde Domkirke. Sanct Hans kilde. Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Roskilde Domkirke Sanct Hans kilde Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen (nr.1) Helligkors Kilde (nr.2) Maglekilde (nr.3)

Læs mere

VISNINGS UNDER. - Byvandring - fra aros til toldboden MATERIALE. 1800-tals steder i Århus

VISNINGS UNDER. - Byvandring - fra aros til toldboden MATERIALE. 1800-tals steder i Århus UNDER VISNINGS MATERIALE - Byvandring - fra aros til toldboden 1800-tals steder i Århus Opdag byen i 1800-tallet på egen hånd Med dette informationsmateriale i hånden får du som lærer en guide, der giver

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET

HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET HØJKLASSET CYKELRUTE OMBYGNING AF CYKELRINGEN CENTER FOR BYENS ANVENDELSE CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET 02.02.2016 Cykelringen i Aarhus Den indre cykelring er en del af den nye højklassede cykelrute

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580

Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580 Kors I Knægte 1 Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580 Da der var borgerkrig i Danmark under Grevens Fejde blev der sat ild på mange danske købstæder. Grev Rantzaus hær drog op gennem Jylland for at

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

caroline hus i carlsberg byen

caroline hus i carlsberg byen caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Grene gamle kirke Oversigtsfoto fra nordvesthjørnet af den stemningsfyldte kirkeplads for Grene gamle Kirke. Kirkegården med dens grave omsluttes af et stort stendige og tomten af den gamle kirke er markeret

Læs mere

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer.

Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Maleri af Hostrupvej nr. 1, fra 1915, af August Fischer. Johannes August Fischer (1854-1921) var elev af P.S. Krøyer og bror til Paul Fischer. Johannes August Fischer kendes på sine arkitekturprægede motiver,

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NEDERDAMMEN 31 ESBJERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.04.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2014-7.82.07/561-0001 Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Nederdammen

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.

Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015. Sorvad Hovedgård: Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde. Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere

Læs mere

FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II. Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: KUAS J.nr.

FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II. Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: KUAS J.nr. FHM 4694 Åboulevarden Nord - Etape I og II Århus by, Århus købstad Hasle herred, Århus kommune Stednr.: 15.03.11 KUAS J.nr.: 2003-2122-1296 Bygherrerapport Resumé: Bolværker og åbrinkssikringer fra 1500-

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

RUTE 17 BYBUSSER I ÅRHUS

RUTE 17 BYBUSSER I ÅRHUS Voldbækvej Sødalsvej Brabrand Syd Byleddet (Fødsels- og Børneafd.) Skejby Sygehus Hovedindgangen Blodbanken Social- & Sundhedsskolen Åby Ringvej/Silkeborgvej Jeppe Aakjærs Vej Chr. Winthers Vej Silkeborgvej/Haslevej

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere