Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008
|
|
- Jørgen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst juni 2008 Sløj vækst i Danmark I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I både indeværende og næste år er der udsigt til, at væksten aftager yderligere. Det skyldes en kombination af mangel på arbejdskraft i dele af økonomien og en svag udvikling i efterspørgslen i andre dele af økonomien. Væksten ventes at aftage til under 1 pct. i >01 Brug for styring af offentlige udgifter. Høj vækst i det offentlige forbrug hindrer lettelser i skatten. I de seneste mange år er det samlede offentlige forbrug steget langt mere end planlagt i 2010-planen, lige som der allerede er problemer med overholdelse af 2015-planen. Hvis forbruget havde udviklet sig som planlagt de seneste 6 år, kunne skatterne have været sænket med mere end 20 mia. kr. Det er i kommunerne og regionerne, at væksten i forbruget er langt højere end planlagt. >06 Lavere vækst i verdensøkonomien Den fremtidige internationale vækst bliver svag, men dog stabil. Der er sket en større nedjustering af væksten, men udsigten til en egentlig recession i USA, er gradvist trængt i baggrunden. Dog er der fortsat stor usikkerhed om påvirkningen fra de høje olie- og fødevarepriser. >12
2 sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 1 Erhvervsøkonomisk Barometer sløj vækst i danmark af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og økonomisk konsulent ulla silbye, usi@di.dk I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I både indeværende og næste år er der udsigt til, at væksten aftager yderligere. Det skyldes en kombination af mangel på arbejdskraft i dele af økonomien og en svag udvikling i efterspørgslen i andre dele af økonomien. Væksten ventes at aftage til under 1 pct. i De senere år har været præget af kraftig vækst, et meget højt aktivitetsniveau, stærkt stigende beskæftigelse og stærkt faldende ledighed. Denne gunstige udvikling kunne have fortsat, hvis der havde været tilstrækkelige ressourcer at tage af. Men der er ikke nok kvalificeret arbejdskraft til stede, hvorfor væksten bremses. Væksten bremses af mangel på kvalificeret arbejdskraft > Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 841,0 2,5 1,7 2,2 Offentligt forbrug 438,8 1,9 1,4 1,4 Faste bruttoinvesteringer 389,3 6,1 2,1 1,1 Boliginvesteringer 118,6 4,5-3,9-4,1 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 239,2 9,9 2,5 2,6 Offentlige investeringer 31,3-3,9 3,1 6,8 Lagerinvesteringer og residual 7,3-0,5-0,0-0,2 Indenlandsk efterspørgsel 1.676,8 2,7 1,7 1,5 Eksport af varer og tjenester 884,4 3,7 3,5 2,0 Heraf varer 548,7 2,7 1,4 1,8 Import af varer og tjenester 864,9 5,6 4,6 3,3 Heraf varer 565,7 5,5 4,6 3,2 Bruttonationalprodukt 1.696,2 1,8 1,2 0,9 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Første del af opbremsningen oplevede vi i 2007, hvor væksten blev mere end halveret. Dette kan henføres til, at der ikke kunne skaffes mere arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Den stærke fremgang i beskæftigelsen fortsatte ufortrødent, men mange af dem, der kom i beskæftigelse, havde relativt svage kvalifikationer og brug for en betydelig oplæringsind-
3 sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 2 sats ude på virksomhederne. Derfor gav fremgangen i beskæftigelsen ikke anledning til en tilsvarende fremgang i produktionen. Nu er vi ved at nå et punkt, hvor der ikke er flere ledige hænder at tage af, hvorfor fremgangen i beskæftigelsen vil ophøre. Dette giver anledning til, at væksten bremser yderligere op. Det vurderes, at væksten i anden halvdel af indeværende år vil nå ned under 1 pct. om året. Udsigt til vækst under 1 pct. i 2. halvår af 2008 Vækst i efterspørgsel tilpasses potentialet I 2004, 2005 og 2006 steg efterspørgslen langt hurtigere end produktionsmulighederne, hvilket i stort omfang førte til afviste ordrer og i særlig grad til en meget stærk vækst i importen. Det vi ikke selv kunne producere blev om muligt importeret. Danske virksomheders markedsandele på hjemmemarkedet faldt derfor voldsomt, og eksporten udviklede sig svagt som følge af manglende kapacitet. 1992= > HJEMMEMARKEDS- ANDELE faste priser Note: Hjemmemarkedsandelen er dansk produktion til hjemmemarkedet målt som andel af samlet indenlandsk anvendelse Kilde: Danmarks Statistik og DI Tabene af markedsandele på hjemmemarkedet ventes at fortsætte fremover, dog i et lidt mindre omfang, idet væksten i efterspørgslen aftager. Og forklaringen på tabet af markedsandele på hjemmemarkedet bliver i stigende omfang, at virksomhedernes konkurrenceevne er under pres. Det vi oplever er, at væksten i efterspørgslen aftager til et niveau, der svarer til væksten i vores produktionsmuligheder. På nogle områder ses store konjunkturmæssige afdæmpninger af efterspørgslen, men dette er endnu ikke det generelle billede. Efterspørgslen dæmpes hovedsageligt som følge af forhold, der kan henføres til kapacitetsproblemerne i økonomien. Konkurrenceevne under pres Vækst i efterspørgsel aftager Væksten i efterspørgslen dæmpes især af tre forhold: >> Presset på arbejdsmarkedet har ført til en højere lønstigningstakt, hvilket mindsker efterspørgslen efter danske produkter både på eksportog hjemmemarkedet. >> De gunstige tider har ført til en stærk stigning i forbruget, der delvist er lånefinansieret. Lånefinansieringen vil efterhånden ophøre, hvilket dæmper væksten i forbruget.
4 sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 3 >> Når manglen på arbejdskraft forhindrer fremgang i beskæftigelsen hindrer det også fremgang i indkomsterne og dermed i forbruget. Den danske lønstigningstakt nåede i 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 op på 4,4 pct. inden for DI s område. De lokale lønreguleringer på virksomhederne i 2008 tyder på, at lønstigningstakten vil blive reduceret med mellem en halv og et helt procentpoint i de kommende kvartaler. Men selv med en sådan afdæmpning af lønstigningstakten vil den fortsat være væsentligt højere end i udlandet. Virksomhedernes konkurrenceevne bliver dermed fortsat forringet, hvilket dæmper fremgangen i eksporten og fører til en højere import. En stor del af væksten i det private forbrug har været lånefinansieret. I 2006 brugte husholdningerne næsten 8 pct. mere end de tjente efter skat, og i 2007 var merforbruget på 6 pct. Med stigende renter er lånefinansiering af forbruget blevet mindre attraktivt, og det er under alle omstændigheder ikke holdbart i længden. Husholdningerne vil derfor i de kommende år tilpasse forbruget til indkomsterne efter skat, hvilket dæmper væksten i forbruget. Samtidig stiger indkomsterne mindre, idet beskæftigelsen ikke længere ventes at stige. Dette fører ligeledes til en lavere forbrugsvækst. Lønstigninger på 4,4 pct. i 1. kvartal 2008 Lånefinansieret forbrug ramt af stigende renter Pct. 108 > HUSHOLDNINGERNES FORBRUGSKVOTE Kilde: Danmarks Statistik Endelig dæmpes fremgangen i forbruget i indeværende år af de stærkt stigende priser på en lang række råvarer. Ikke mindst benzin- og fødevarepriserne er steget kraftigt, hvilket har ført til samlede prisstigninger på mere end 3 pct. Væksten i investeringerne dæmpes generelt af højere renter. Særligt boliginvesteringerne dæmpes af lavere ejendomspriser og de højere renter. På boligområdet er der ikke tvivl om, at aktiviteten begrænses af udviklingen i efterspørgslen. Dette gælder byggeri, ejendomsmæglere og boligudstyr mv. Stigende priser dæmper forbrug Svag efterspørgsel på boligområdet
5 sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 4 Også udviklingen i de internationale konjunkturer er med til at dæmpe væksten i efterspørgslen, idet vækstraterne i især USA, men også i Europa er aftaget. Samlet er det vurderingen, at væksten i efterspørgslen aftager så meget, at kapacitetspresset i økonomien mindskes. Der ventes dog fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fortsat mangel på arbejdskraft Udviklingen på arbejdsmarkedet afgørende De kraftige fald i ledigheden ventes at klinge af i løbet af 2008, og i løbet af 2009 ventes ledigheden at begynde at stige svagt. Demografien reducerer fortsat arbejdsstyrken kraftigt, mens udenlandsk arbejdskraft og beskæftigelsesfremmende initiativer trækker den anden vej. Beskæftigelsen steg med personer fra 2006 til 2007 og er nu højere end nogensinde. I 2008 forventes yderligere stigninger i beskæftigelsen, hvorefter beskæftigelsesvæksten forventes at bremse op. Beskæftigelsen flader ud > Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Årlig ændring, personer Demografi Efterlønsfrekvens Uddannelsesaktivering Støttet beskæftigelse, arbejdsstyrken Beskæftigelsesfremmende initiativer Udenlandsk arbejdskraft Øvrige bidrag, herunder konjunktur Arbejdsstyrke Beskæftigelse Privat beskæftigelse Offentligt beskæftigelse Ordinær beskæftigelse Støttet beskæftigelse Ledighed Erfaringsmæssigt kommer flere under en højkonjunktur, f.eks. studerende, ind i arbejdsstyrken. 2 opgjort efter den nye metode, hvor ferieledige ikke længere medregnes som ledige og kontanthjælpsmodtagere registreres på baggrund af matchgruppe (1 3) frem for den tidligere tilmelding til Arbejdsformidlingen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-skøn Arbejdsstyrken forventes at være stort set uændret i 2008 og Den demografiske udvikling, der blandt andet medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper, trækker arbejdsstyrken kraftigt ned i de kommende år. I modsat retning trækker en fortsat tilgang af udenlandsk arbejdskraft, om end i mindre grad end i de foregående år. Derudover forventes den støttede beskæftigelse at stige i 2008 og 2009 som følge af den fortsatte vækst i antallet af fleksjobansatte samt velfærdsaftalens forøgelse af løntilskudsaktiveringen. Uddannelsesaktivering reducerer arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken forventes uændret
6 sløj vækst i danmark DI prognose juni 08 SIDE 5 Ledigheden fortsætter med at sætte nye bundrekorder og faldt således igen i april med mere end personer, hvorefter ledigheden er nede på 1,8 pct. I løbet af de første fire måneder af 2008 er ledigheden faldet med knap personer. Ledigheden overrasker positivt Ledighedsniveauet kan næppe komme meget længere ned. Trods lavere vækst er der dog næppe udsigt til, at udviklingen afløses af større stigninger i ledigheden. Omfanget af ubesatte stillinger er stadig så omfattende, at en situation med faldende beskæftigelse og stigende ledighed ikke er nært forestående. Først efter en længere periode med lav vækst forventes en egentlig vending på arbejdsmarkedet. Langsom vending i ledighedsudviklingen Ledigheden skønnes at falde lidt mere i de kommende måneder, men herefter forventes den at stige svagt gennem Stigningen i ledigheden gennem 2009 er ikke et udtryk for, at manglen på arbejdskraft ophører. Der er mere tale om en gradvis tilbagevenden til det strukturelle ledighedsniveau, der uden nye arbejdsmarkedsreformer må forventes at være højere end den nuværende ledighed. Den nuværende ledighed er usædvanlig lav. Ledigheden og månedlige ændringer, sæsonkorrigeret Pct personer > FORTSAT STORE FALD I LEDIGHEDEN Kilde: Danmarks Statistik Mdl. ændring (venstre akse) Ledige (højre akse) Selvom der forventes en vending i ledigheden, vil mangel på arbejdskraft fortsat begrænse væksten i store dele af økonomien. Der er derfor fortsat behov for reformer på arbejdsmarkedet, der kan sikre en højere vækst. Mangel på arbejdskraft fortsat vækstbremse Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT.
7 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 6 brug for styring af offentlige udgifter af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og økonomisk konsulent andreas fernstrøm, anfe@di.dk Høj vækst i det offentlige forbrug hindrer lettelser i skatten. I de seneste mange år er det samlede offentlige forbrug steget langt mere end planlagt i 2010-planen, lige som der allerede er problemer med overholdelse af 2015-planen. Hvis forbruget havde udviklet sig som planlagt de seneste 6 år, kunne skatterne have været sænket med mere end 20 mia. kr. Det er i kommunerne og regionerne, at væksten i forbruget er langt højere end planlagt. En væsentlig del af de senere års pres på arbejdsmarkedet skyldes, at det offentlige forbrug er steget langt mere end planlagt. Det var oprindeligt målet, at det offentlige forbrug fra 2001 til 2008 skulle stige med 5,6 pct. I forbindelse med globaliseringsaftalen og 2015-planen blev den planlagte vækst opjusteret til 7,5 pct. Men den faktiske vækst ser ud til at blive på mindst 11 pct. Det offentlige forbrug er dermed 22,6 mia. kr.1 højere end oprindelig planlagt i 2010-planen. Det offentlige forbrug har været langt større end forventet i 2010-planen Det er stærkt problematisk, at der ikke er styr på finanspolitikken, særlig i en periode, hvor der er voldsomt pres på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende, at der kommer bedre styr på finanspolitikken i de kommende år. Hvis der ikke er styr på de offentlige udgifter, bliver der ikke råd til helt nødvendige nedsættelser af de alt for høje marginalskatter. Fortsat høj vækst i det offentlige forbrug risikerer endda at nødvendiggøre øgede skatter. Og en fortsat vækst i den offentlige beskæftigelse vil uden vækst i arbejdsstyrken nødvendigvis føre til faldende privat beskæftigelse. Den manglende finanspolitiske styring kan især henføres til det kommunale og regionale område. Her er udgifterne steget langt mere end både aftalt og planlagt. Kommuner, amter og regioner har haft et merforbrug i forhold til aftalerne med regeringen, der mere end forklarer den samlede mervækst i det offentlige forbrug. Kommunerne, amterne og regionerne er de store syndere Hvis aftalerne var blevet overholdt, ville der have været råd og råderum til at afskaffe både top og mellemskatten, hvilket ville have ført til højere vækst og en langt sundere og fremtidssikret økonomi. 1 Bemærk, at det offentlige forbrug og kommunernes serviceudgifter, som der refereres til senere, ikke er helt sammenlignelige.
8 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 7 Kommunernes og regionernes udgifter er løbet løbsk Igennem en mangeårig periode har kommunerne og amterne / regionerne ikke været i stand til at overholde det aftalte niveau for serviceudgifter. Serviceudgifterne er defineret som de offentlige nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder og nettodriftsudgifter til overførsler. I 2007 var der aftalt et udgiftsniveau på ca. 200,0 mia. kr. (200,9 mia. kr. når der korrigeres for meropgaver). Allerede i budgettet for 2007 var det aftalte niveau overskredet med 2,2 mia. kr. I regnskabet var denne overskridelse steget med ca. 65 procent yderligere mere end 1,4 mia. kr., således at det aftalte niveau var overskredet med næsten 3,7 mia. kr. for 2007 alene. Serviceudgifterne langt over aftalt niveau Mia. kr pris- og lønniveau ,2 mia. kr Budgetteret overskridelse 1,4 mia. kr 2,2 mia. kr Faktisk overskridelse > OVERSKRIDELSE AF AFTALT NIVEAU FOR SERVICEUDGIFTER I KOMMUNERNE Forskel til kommuneaftalen for 2007 Anm.: Korrigeret for meropgaver. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og DI-beregninger. Denne overskridelse er dog ikke et nyt fænomen. Sidste gang serviceudgifter i kommunernes regnskaber var lavere end det aftalte niveau var helt tilbage i Alene i perioden 2001 til 2006 har der i kommunernes og amternes budgetter været en overskridelse på 8,3 mia. kr. i forhold til det aftalte niveau selv når der tages højde for meropgaver. I regnskaberne er denne overskridelse mere end tredoblet, idet kommunerne og amterne siden 2001 har øget serviceudgifterne med ca. 28,3 mia. kr.3 mere end aftalt, når de årlige aftaleoverskridelser summeres. Ses der alene på overskridelserne ved budgetlægningen, lå budgetterne i kommunerne for perioden 2001 til 2006 på hele 4,9 mia. kr. over det aftalte niveau, mens de resterende 3,4 mia. kr. kan henføres til amterne. Og når det kommer til overskridelser af budgetterne, er der en overskridelse på ca. 12,4 mia. kr. i amterne og en overskridelse på 7,6 mia. kr. i kommuner- og det er ikke et nyt fænomen Amterne har relativt største overskridelser 2 Kilde: Besvarelse af S 1629 af 20. december 2005 af Ole Sohn (SF). 3 overskridelsen målt på serviceudgifterne er større end den samlede opgørelse af merstigningen i det offentlige forbrug. Forskellen skyldes dog for en stor del, at der er forskelle i afgrænsningerne af serviceudgifter og offentligt forbrug, uanset at kernen i de to begreber er det samme.
9 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 8 ne. Disse overskridelser skal ses i forhold til, at kommunernes serviceudgifter er mere end 60 procent højere end amternes. Mia. kr pris- og lønniveau Budgetteret overskridelse Faktisk overskridelse > FAKTISKE UDGIFTER ER LANGT STØRRE END BUDGETTERET Realvækst ud over aftalt niveau, kommuner og amter, Anm.: Korrigeret for meropgaver. Kilde: Finansministeriet, Indenrigsog Sundhedsministeriet og DIberegninger. Merforbrug eller lavere skat Det opgjorte merforbrug i amter og kommuner i de seneste 6 år kunne så rigeligt have finansieret en samtidig afskaffelse af mellem- og topskatten. Og hvis merforbruget var blevet undgået, ville der også have været råderum i form af ledige ressourcer til at gennemføre sådanne skattelettelser. Overholdelse af aftaler kunne have finansieret afskaffelse af top- og mellemskat Offentligt forbrug øger direkte efterspørgslen efter fortrinsvis dansk arbejdskraft. Mindre offentligt forbrug fører derfor til et mindre pres på arbejdsmarkedet. Skattelettelser fører til et større privat forbrug, men det private forbrug stiger mindre end lettelsen i skatten og retter sig i højere grad end offentligt forbrug mod udlandet. Lavere offentligt forbrug ville medføre mindre pres på arbejdsmarkedet Hvis lavere offentligt forbrug finansierer skattelettelser, vil det derfor entydigt føre til et mindre pres på arbejdsmarkedet alene via efterspørgslen. Dertil kommer, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet. Lavere offentligt forbrug ville medføre mindre pres på arbejdsmarkedet Det meget store pres, der har været på arbejdsmarkedet i de senere år har i høj grad også forringet betalingsbalancen i form af, at importen er steget ekstraordinært, og at lønstigningstakten er tiltaget. En lavere vækst i det offentlige forbrug ville umiddelbart have ført til mindre efterspørgsel efter arbejdskraft, men formodentlig ikke til højere ledighed, idet økonomien har været præget af omfattende mangel på arbejdskraft. Dertil kommer virkningen af en vækst i arbejdsudbuddet ved skattelettelser. Beskæftigelsen ville være steget mere end den faktisk er, hvis der havde været en større arbejdsstyrke til rådighed. Hvis vi havde haft en mindre vækst i det offentlige forbrug kunne vi derfor via en tilsvarende skattelettelse have fået højere samlet vækst på grund af Den samlede vækst kunne have været højere
10 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 9 stigningen i arbejdsudbuddet. Den højere vækst ville være drevet af højere vækst i den private sektor. Samtidig ville en lavere beskatning af højt kvalificeret arbejdskraft gøre det nemmere at fastholde og tiltrække den højt kvalificerede arbejdskraft til Danmark, lige som det øger afkastet af uddannelse. Dette ville bidrage til at sikre den fremtidige velfærd. Lavere offentlig forbrugsvækst og marginalskat ville samtidig have udskudt tidspunktet for opbremsningen i økonomien, via effekten af et højere arbejdsudbud herhjemme og via effekten af, at det ville være nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Mængden af arbejdskraft til rådighed ville have været væsentligt større. Alene afskaffelsen af de høje marginalskatter skønnes at ville øge arbejdsudbuddet svarende til mindst personers arbejdsindsats4. og vækstopbremsningen ville være udskudt Behov for lavere vækst i det offentlige forbrug I de kommende år er der ikke udsigt til, at arbejdsstyrken og beskæftigelsen vil vokse, med mindre der gennemføres nye reformer. Uden vækst i den samlede beskæftigelse vil en forøgelse af den offentlige beskæftigelse uundgåeligt føre til behov for merindtægter. Her forstås den offentlige beskæftigelse som summen af det offentliges egne ansatte og den beskæftigelse, som det offentlige køber sig til i de private erhverv. Vi har været vant til at finansiere øget offentlig beskæftigelse via en udvidelse af den samlede beskæftigelse. Sådan finansiering kan vi ikke regne med fremover. Øget offentlig beskæftigelse kan føre til skattestigninger Hvis det offentlige øger sin andel af beskæftigelsen vil dette i en situation med en uændret eller måske endda faldende beskæftigelse nødvendigvis føre til faldende privat beskæftigelse. Stigende offentlig og faldende privat beskæftigelse kan kun finansieres, hvis skattesatserne øges eller der findes besparelser på overførselsindkomsterne. Hvis det offentlige øger andelen af de beskæftigede, der direkte eller indirekte skal betales løn til, så lægger det offentlige beslag på en større del af indkomsterne. Vækst i det reale offentlige forbrug er en indikation af, om det offentlige øger beskæftigelsen. Det reale offentlige forbrug er et udtryk for ressourceindsatsen. Det er ikke et mål for serviceniveauet. Serviceniveauet afhænger af produktiviteten i den offentlige serviceproduktion. I de kommende år er det helt afgørende, at øget offentlig service fremkommer ved at øge produktiviteten frem for at øge andelen af samfundets ressourcer, der anvendes på offentlig serviceproduktion. Ellers vil skatterne ikke kunne holdes i ro. 4 Det øgede arbejdsudbud kommer især i form af, at allerede beskæftigede vil øge deres arbejdstid.
11 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 10 De enkelte kommuners budgetoverskridelser i 2007 Der foreligger endnu ikke regnskaber for regionerne i Der ses derfor i det følgende alene på kommunerne, hvor de største og mindste overskridelser af budgetterne for 2007 fandt sted. De kommuner, der har brugt mindre end budgetteret, har typisk et mindreforbrug, der er af en væsentligt mindre størrelsesorden end overskridelserne i de kommuner, der har brugt mere end budgetteret. Der er altså mange kommuner, som bruger langt mere end budgetteret. De ti kommuner, der overskrider budgettet mest, gør det i gennemsnit med 4,9 procent, mens de kommuner, der har et mindre forbrug end budgetteret ligger, 2,4 procent under budgettet i gennemsnit. Samlet set er der blot 26 kommuner, der overholder deres budgetter for 2007, mens 72 kommuner ikke gør. Der er mange kommuner, der er meget langt fra at overholde budgettet. 38 kommuner har overskredet det med mere end 1 procent, mens hele 29 kommuner har overskredet deres budget med mere end 2 procent. Store overskridelser af de kommunale budgetter Mere end 70 kommuner overskrider deres budget > Overskridelser i forhold til budget, 2007 Inkl. meropgaver, pct. 10 kommuner med største merforbrug 10 kommuner med største mindreforbrug Læsø 10,1 Randers -1,5 Lejre 6,9 Holstebro -1,5 Odsherred 6,2 Tårnby -1,7 Syddjurs 5,1 Fanø -1,8 Allerød 4,9 Rudersdal -1,9 Hjørring 4,7 Solrød -2,2 Norddjurs 4,5 Høje-Taastrup -2,5 Frederikshavn 4,1 Helsingør -2,7 Samsø 3,9 Ikast-Brande -3,8 Halsnæs 3,8 Frederikssund -4,4 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og DI-beregninger. Der en overvægt af kommuner fra Region Hovedstaden blandt de kommuner, som er bedst til at overholde de lagte budgetter, mens kommuner fra Region Nordjylland dominerer blandt de kommuner, der er dårligst til at overholde deres budget. Det er ikke muligt at opgøre overskridelserne af aftalerne på kommunalt niveau5. Men ved at fordele det aftalte niveau for serviceudgifterne ud på de enkelte kommuner i forhold til størrelsen af deres budgetter får man et 5 kommuneaftalerne handler om det samlede forbrug i kommunerne, ikke forbruget i den enkelte kommune. Men opgørelsen her giver en indikation af de enkelte kommuners bidrag til at overholde kommuneaftalen.
12 brug for styring af offentlige udgifter DI prognose juni 08 SIDE 11 udtryk for de enkelte kommuners bidrag til i deres regnskaber at overholde det aftalte niveau for serviceudgifterne. Her fremkommer det, at der blot er 16 kommuner, der i deres regnskab overholder niveauet for kommuneaftalen. Hvis der derudover ses på hvor mange kommuner, der i deres regnskab overskrider det aftalte niveau med mindre end 1 procent, er antallet steget til 24 altså blot 8 kommuner mere. I kommunernes budget for 2008 ser det ikke umiddelbart meget bedre ud. Her er der ifølge Velfærdsministeriet6 allerede budgetteret med en overskridelse af kommuneaftalen for 2008 på ca. 0,9 mia. kr. for kommunerne alene. Tendensen fortsætter i Velfærdsministeriet: Kommunernes 2008-budget og økonomiaftalen (opdateret). Den 8. februar 2008.
13 lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 12 lavere vækst i verdensøkonomien af cheføkonom Klaus rasmussen, kr@di.dk og chefkonsulent søren johannessen, sojo@di.dk Den fremtidige internationale vækst bliver svag, men dog stabil. Der er sket en større nedjustering af væksten, men udsigten til en egentlig recession i USA, er gradvist trængt i baggrunden. Dog er der fortsat stor usikkerhed om påvirkningen fra de høje olie- og fødevarepriser. Væksten i Europa er mere robust end væksten i USA, idet subprime krisen først og fremmest rammer amerikansk økonomi. Det har dog også betydning, at de fleste europæiske virksomheder allerede har investeret i at tilrettelægge produktionen så energieffektivt som muligt, og derfor er mindre afhængige af olieprisen. Også husholdningernes energiforbrug er mindre i Europa. Desuden er de såkaldte automatiske stabilisatorer større, idet faldende beskæftigelse giver mindre indkomstfald på grund af indkomsterstattende ydelser. Udviklingen i USA er fortsat af stor betydning for Europa. USA aftager 5,6 pct. af Danmarks eksport, målt i værdi, og er dermed kun det sjette-største afsætningsland for danske virksomheder. Men konjunktursituationen i USA er et godt barometer for, hvad der kan forventes i Europa, blot med Europa mere robust end USA USA har fortsat stor betydning > prognose for verdensøkonomien BNP-vægt Pct. Procentvis realvækst i BNP Verden, BNP-vægtet 100 3,8 2,8 3,0 USA 25,5 2,2 1,3 1,9 Japan 8,1 2,0 1,3 1,6 Euro-området 22,2 2,6 1,5 1,6 Tyskland 6,1 2,5 1,7 1,5 Sverige 0,8 2,8 2,4 2,5 Storbritannien 5,1 3,0 1,7 1,6 Emerging Asien 13,1 9,0 7,7 7,5 Kina 6,0 11,9 10,0 9,3 Indien 2,0 8,7 7,7 8,1 Central- og Østeuropa 6,1 6,7 5,7 5,6 Rusland 2,4 8,1 7,3 6,7 Brasilien 2,4 5,4 4,8 4,2 Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger
14 lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 13 2 til 3 kvartalers forsinkelse. Europa er stærkt afhængig af eksporten ud af Europa, som er drivkraften bag særligt den tyske vækst. Usikkerhed om amerikansk økonomi Væksten i USA er aftaget til 2,2 pct. i 2007 og ventes at aftage yderligere til 1,3 pct. i Uroen på de finansielle markeder og stigende priser på olie lægger en dæmper på den økonomiske vækst. Derimod bidrager den lave kurs på USD til at øge eksporten, selvom en stor del af USA's eksport går til lande, hvis valuta følger USD. USA har gennem de senere år oplevet solid vækst i forbrug og investeringer, mens opsparingen har været meget lav. Udviklingen var mulig på grund af stigende aktiekurser og boligpriser. Forbruget er i vidt omfang lånefinansieret. Derfor bliver forbruget påvirket af ændringer i renter og lånemuligheder. Siden september 2007 er Fed funds renten sænket ganske betydeligt fra 5,25 pct. til 2,0 pct. Det er det samme som inflationen. Realrenten er således 0 pct., hvilket er et klart signal om, at man frygter lavvækst mere end inflation. I månederne maj, juni og juli 2008 overfører det amerikanske skattevæsen i alt 106 mia. USD i skattelettelser til de amerikanske forbrugere. I alt lempes finanspolitikken svarende til godt 1 pct. af BNP. Skattelettelserne vil øge forbruget i de kommende 3 4 måneder. USA er så stor en økonomi, at man faktisk kan stimulere hjemmemarkedet på denne måde, idet en væsentlig del af skattelettelsen vil blive anvendt på indenlandsk producerede varer. Desuden understøttes forbruget ved at reducere boligudgifter og hjælpe husejere i betalingsvanskeligheder. Det har bidraget til en stabilisering af det amerikanske boligmarked, hvor de såkaldte subprime-lån har været ydet til en række låntagere med tvivlsom betalingsevne. Lånefinansieret vækst FED sænker renten Skattelettelser i USA Subprime-krise Subprime-lån er boliglån optaget af grupper med lav kreditværdighed, ofte med særligt lave afdrag i de første år. Denne låntype forudsætter, at låntagers betalingsevne bliver mere solid inden for de første år af lånets løbetid. Det er sandsynligt i perioder med stigende boligpriser. Men hvis boligpriserne falder og renten stiger, giver denne lånetype store tab til kreditorerne. I 2007 udgjorde subprime-lånene 15 pct. af de samlede boliglån i USA. Erhvervsinvesteringerne steg med 2,6 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal året før, hvilket var noget mindre end stigningen på 6,1 pct. i 4. kvartal Virksomhedernes lånemuligheder begrænses som følge af subprime-krisen, hvilket begrænser væksten i investeringerne. Erhvervstilliden i "small business" er faldet til det laveste niveau siden De mindre virksomheder er domineret af byggevirksomheder, der li- Mindre stigning i erhvervsinvesteringer
15 lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 14 Mia. USD (2000-niveau) > UDVIKLINGEN I ERHVERVSINVESTE- RINGER I USA Kilde: BEA der under den store tilbagegang i byggeriet. Antallet af konkurser er steget med omkring 50 pct., siden krisen brød ud. Mens erhvervsinvesteringer og særligt boligmarkedet trækker væksten ned, bidrager nettoeksporten til at trække væksten op. Det skyldes imidlertid mere stagnation i importen end en stigning i eksporten. Kursen på dollar har været lav i en længere periode, hvilket gavner USA's eksport og begrænser importen. Eksporten nyder godt af svag dollar Indeks=2000, sæsonkorrigeret mængdeindeks 150 > IMPORT OG EKSPORT I USA 140 Import 130 Eksport Kilde: ECOWIN Der er tegn på en begyndende normalisering af USA's betalingsbalance, hvilket dæmper forventningerne om en kraftig tilpasning af dollaren som følge af generelt svækket tillid til amerikansk økonomi. USA har i de seneste 15 år haft ganske betydelige underskud på betalingsbalancen, især i forhold til Kina og olieproducerende lande. Udlandets vilje til at holde øgede dollaraktiver er blevet sat på prøve. Bl.a. valgte Kina i 2007 at ophæve bindingen af deres valuta til dollaren. Betydelige underskud på USA's betalingsbalance Overraskende stigning i tysk erhvervstillid Med de stærke nøgletal for 1. kvartal i år er der skabt gode forudsætninger for et år med vækst over 1,5 pct., der er gennemsnittet for de senere år. De
16 lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 15 førende tyske konjunkturinstitutter regner med en vækst i BNP på 1,7 pct. i 2008 og 1,5 pct. i Udsigterne til en egentlig recession er ringe. Produktionen inden for fremstilling viste overraskende stærk fremgang på 2,3 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal sidste år. Efter fire kvartaler med nedgang i ordrebeholdningen, ser tyske virksomheder nu lysere på fremtiden. Stærk fremgang i tysk produktion Det toneangivende tyske Ifo-indeks steg overraskende en anelse i maj måned, hvilket i et vist omfang udligner faldet i april. Delindekset for fremstilling indikerer, at tyske virksomheder ser positivt på forretningsklimaet, både nu og inden for et halvt års perspektiv. Indeks=2000, sæsonkorrigeret > TYSK ERHVERVSTILLID Ifo-indekset Kilde: IFO-instituttet Fremgangen i Tyskland hviler på to søjler: Eksport og erhvervsinvesteringer. Tysk eksport klarer sig relativt godt, men virksomhedernes forventninger i Ifo-indekset til fremtidige eksportmuligheder var i maj en smule mindre optimistiske end i april. Det forventes, at tysk vækst vil tiltage igen, så snart de internationale afsætningsmuligheder forbedres. Men uden kraftig vækst i eksporten er der ikke nogen dynamik i tysk økonomi. Erhvervsinvesteringerne, der er steget betydeligt i 2006 og 2007, forventes at stige mindre i 2008, men fortsat nok til at tysk erhvervsliv forbliver på den nuværende vækstkurs. Virksomhedernes indtjening er historisk høj, og gældsætningen er forholdsvis beskeden. Denne kombination gør, at virksomhederne ikke er tvunget til at gennemføre større sparerunder for at sikre deres handlefrihed, selv om efterspørgslen i en periode falder. Mindre stigning i erhvervsinvesteringerne Privat forbrugsefterspørgsel er det svage punkt blandt de tyske nøgletal. Forbruget faldt 0,4 pct. i 2007, men forventes at stige med mindre end 1 pct. i år. Stigningen skyldes en højere lønstigningstakt, samt at de skattestigninger, der blev gennemført i 2007, nu er fuldt indfaset. I modsat retning trækker inflationen, der forventes at passere 3 pct. i år, hvilket er det højeste niveau i de seneste 15 år. Svag privat efterspørgsel
17 lavere vækst i verdensøkonomien DI prognose juni 08 SIDE 16 Svensk afmatning skyldes kapacitetsproblemer Den økonomiske vækst i Sverige aftog i 2007 til 2,6 pct., blandt andet som følge af nedgang i eksportvæksten, der igen skyldtes kapacitetsproblemer i visse grene af fremstillingssektoren. I 1. kvartal 2008 lå væksten på 2,2 pct. i forhold til samme kvartal Afmatningen kan nu også aflæses på arbejdsmarkedet, hvor antallet af arbejdstimer steg 1,9 pct. i 1. kvartal 2008 mod 3,6 pct. i 4. kvartal Sveriges økonomiske vækst er lidt højere end væksten i de fleste andre europæiske lande. Det skyldes, at produktiviteten i en årrække er steget mere end 2 pct. årligt. Produktiviteten steg igen pænt i 1. kvartal Consensus Economics forventer en BNP-vækst på 2,4 pct. i 2008 og 2,5 pct. i Sverige har formået at sætte en effektiv bremse på udviklingen i det offentlige forbrug. Det faldt med 1,1 pct. i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal Sverige har bestemt, at de samlede offentlige udgifter skal falde svarende til 0,5 pct. af BNP hvert år frem til Formålet med at begrænse den offentlige sektors størrelse er bl.a. at skabe råderum for skattelettelser. Høj svensk produktivitet Loft på offentlige udgifter Svag britisk vækst Til og med 1. halvår 2007 havde Storbritannien en økonomisk vækst, der lå på den pæne side af, hvad andre europæiske lande har oplevet. Men den stærke fremgang synes at være ophørt. Forbrugertilliden i Storbritannien lå i maj måned 2008 på det laveste niveau i de seneste 18 år. Stigende priser på fødevarer og energi har i kombination med deprecieringen af kursen på pund bidraget til at udhule britiske forbrugeres købekraft. Presset på valutaen er aftaget, men kursen på britiske pund er deprecieret med mere end 10 pct., siden uroen på de finansielle markeder brød ud. Storbritanniens rolle som finansielt centrum medførte, at man også stod i forreste række, da uroen på de finansielle markeder brød ud. Et betalingsbalanceunderskud, der i 2007 udgjorde 4,2 pct. af BNP samt et offentligt underskud på 2,9 pct. af BNP sætter grænser for, hvilke instrumenter der kan bringes i anvendelse for at stimulere væksten. Storbritannien har det næststørste betalingsbalanceunderskud i G7 målt i forhold til BNP, kun overgået af USA. UK ramt af uroen på de finansielle markeder Storbritannien har fulgt samme strategi som USA's centralbank og sænket renten i hele tre omgange for at dæmme op for uroen på de finansielle markeder. Det har medført en forbedring af den britiske konkurrenceevne, men har samtidig øget inflationen, idet importerede varer er blevet dyrere. Der skønnes at blive tale om en økonomisk vækst på 2,4 pct. i 1. kvartal 2008 set i forhold til samme kvartal året før. Consensus Economics forventer en BNP-vækst på 1,7 pct. for hele 2008 og 1,6 pct. i Udsigt til svag økonomisk vækst
18 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk
DI Den 1. juni 2008. Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby
DI Den 1. juni 2008 Af cheføkonom Klaus Rasmussen og konsulent Ulla Silby I 2007 aftog væksten betydeligt, især som følge af mangel på arbejdskraft. I indeværende og til næste år er der udsigt til, at
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDI s efterårsprognose:
Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs mereDen 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10
Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereByggeriet fortsætter frem de kommende år
Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereKun svag fremgang i eksporten
Den 19. maj 21 Kun svag fremgang i eksporten Af cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Væksten i dansk økonomi er tiltaget til et moderat niveau og ser ud til at ville fortsætte på dette niveau. Med moderat
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi
NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereDansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig
Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereMindre optimistiske forbrugere
NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereØget verdenshandel kan sætte fart på dansk eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 FEBRUAR 2018 Øget verdenshandel kan sætte fart på dansk eksport Verdensøkonomien er inde i et globalt opsving. Optimismen bobler, vækstudsigterne er
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereOptimisme øger eksporten af luksusprodukter
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 DECEMBER 2017 Optimisme øger eksporten af luksusprodukter Væksten i verdensøkonomien er tiltagende, og opsvinget har nu fået fat i alle regioner i verden.
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts 30. marts Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereFortsat svag vækst i de private erhverv
Prognosen er udarbejdet af DI s afdeling for økonomisk politik og analyse NOVEMBER 216 Fortsat svag vækst i de private erhverv I 215 og 216 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let
Læs mereUdsigterne for dansk og international vækst januar 2009
Organisation for erhvervslivet DI PROGNOSE DI s økonomiske prognose Udsigterne for dansk og international vækst januar 2009 Kraftig nedgang i dansk økonomi Dansk økonomi er ramt af et historisk kraftigt
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereFinansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E
Prognosen Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt !
NØGLETAL UGE 12 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 2.728.761! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uges klart vigtigste økonomiske nøgletal var tallene
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereMarts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien
NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen
NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereSkuffende eksport tager toppen af væksten
Afdelingen for økonomisk politik og analyse opa@di.dk, 3377 3777 MAJ 2018 Skuffende eksport tager toppen af væksten Beskæftigelsen er steget jævnt og ganske kraftig de seneste fem år. Produktionen er også
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen
NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs mereUsikkerheden stiger og væksten aftager
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk,
Læs mereHøjeste vækst i danskernes forbrug i 12 år
DI s afdeling for økonomisk politik og analyse opaafd@di.dk FEBRUAR 2018 Højeste vækst i danskernes forbrug i 12 år Der er udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi og over 60.000 nye jobs i de kommende
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud
2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereAmerikansk økonomi på vej frem igen
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit jabc@di.dk SEPTEMBER 2016 Amerikansk økonomi på vej frem igen Væksten i amerikansk økonomi er på vej op igen efter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2016
Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,
Læs mere