Kapitel 12 Samlede effekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 12 Samlede effekter"

Transkript

1 Kapitel 12 Samlede effekter 12.1 Introduktion De økonomiske konsekvenser af den samlede forslagspakke vurderes i dette kapitel. Kapitlet indledes med en identifikation af finansieringsproblemet knyttet til at opretholde den aktuelle indretning af velfærdssystemerne givet de foranstående demografiske forandringer. Der opstilles et grundforløb for udviklingen, som er baseret på en nærmere vurdering af faktorer af betydning for udviklingen i de offentlige finanser i de kommende år, jfr. afsnit Dette grundforløb ligger til grund for det finansieringsproblem den samlede forslagspakke skal adressere samtidig med at der skabes grundlag for forbedring på en række andre områder, herunder især det sociale og det uddannelsesmæssige, jfr. kapitel 1. I vurderingen af den fremtidige udvikling er der foretaget en række følsomhedsanalyser, og disse er nærmere beskrevet og diskuteret i afsnit I afsnit 12.4 beskrives den passive strategi som løsning af finansieringsklemmen. Effekterne af Skatte og Velfærdskommissionens forslagspakke på de offentlige finanser præsenteres i afsnit Effekterne af forslagspakken på indkomstfordelingen på både kort (statisk) og langt (dynamisk) sigt vurderes i afsnit Finansieringsproblemet Skatte og Velfærdskommissionens analyser af den fremtidige udvikling i de offentlige finanser tager udgangspunkt i et grundforløb baseret på en vurdering af den fremtidige økonomiske udvikling. Udgangspunktet er en fremskrivning af offentlige udgifter og indtægter under hensyntagen til de demografiske forandringer (primært aldring), betydningen af bloktilskuddet og øvrige antagelser om den makroøkonomiske udvikling. Vurderingen tager udgangspunkt i de aktuelle velfærdstilbud, dvs. velfærdsydelser som undervisning, sundhedsvæsen, børnepasning og ældrepleje samt det sociale sikkerhedsnet. Desuden lægges det aktuelle skatte og afgiftssystem til grund. Perspektivet er således at vurdere udviklingen i de offentlige udgifter og indtægter under en forudsætning om uændret politik. Der er ikke tale om en prognose, men en budgetfremskrivning for at vurdere om effekterne af den aktuelle politik giver behov for tilpasninger af velfærdsordninger og skattesystemet for at sikre en fortsat robust finansiering af velfærdssamfundet. Grundforløbet identificerer et finansieringsproblem, og den samlede pakke af forslag fra kommissionen indeholder forslag der løser dette problem, samtidig med der skabes grundlag for at adressere problemer knyttet til sociale forhold, uddannelse m.m., jfr. afsnit Finansieringsproblemet knyttet til at opretholde den aktuelle indretning af velfærdssamfundet er tidligere diskuteret i Skatte og Velfærdskommissionens diskussionsoplæg og baggrundsrapport (Skatte og Velfærdskommissionen 2010 a,b). Desuden har Økonomisk Råd (Økonomisk Råd, 1

2 2010) fremlagt en grundig analyse af problemstillingen, og det følgende tager udgangspunkt i dette arbejde og det anvendte modelapparat Centrale antagelser Ved en fremskrivning af de offentlige indtægter og udgifter er det nødvendigt at gøre en række antagelser. Væsentlige forudsætninger for grundforløbet er: (i) (ii) (iii) (iv) (v) (vi) Vækstraten i produktiviteten i Grønland antages at være 1 %. Dette svarer til det historiske gennemsnit over perioden Alle sociale ydelser antages at blive reguleret årligt i forhold til prisudviklingen, således at købekraften er uændret. Inflationsraten antages at være 1,75 %, hvilket svarer til den forventede langsigtede inflationsudvikling i Euro området. Bloktilskuddet fra staten antages årligt at blive opreguleret med 2,6 %. Ifølge Selvstyreaftalen sker reguleringen i forhold til pris og lønudviklingen i Danmark (PL regulering). Antagelsen svarer til forudsætningerne anvendt af Finansministeriet i Danmark ved fremskrivninger af den forventede udvikling i bloktilskuddet. Det initiale niveau for de offentlige udgifter er fastsat med udgangspunkt i de seneste års stigninger i de offentlige udgifter. Dette indebærer et udgiftsniveau, der i 2010 er ca. 150 mio. kr. højere end niveauet i modellen baseret på 2008 data. Der er antaget sund aldring. Det indebærer, at det aldersbetingede træk på sundhedsydelser og ældrepleje forskydes fremad i takt med at levetiden stiger. Hvis restlevetiden f.eks. stiger med 2 år fra 2010 til 2030 indebærer denne antagelse, at en person på 72 år i 2030 har et forbrug af sundhedsydelser og ældrepleje svarende til det en 70 årig havde i I afsnit 12.3 diskuteres grundforløbets afhængighed af variationer i de 4 første af ovenstående antagelser. Fremskrivningerne er baseret på modelapparatet udviklet af Økonomisk Råd. Modellen muliggør en fremskrivning af de offentlige udgifter under hensyntagen til ændringer i befolkningssammensætningen. Forskellige aldersgrupper har forskellige træk på velfærdstilbuddene, og derfor ændres de offentlige udgifter i takt med ændringer i alderssammensætningen. Der findes imidlertid ikke data for de aldersbetingede træk på velfærdsydelser i Grønland. Aldersopdelingen er derfor baseret på de aldersbetingende træk i Danmark, men udgiftsniveauet er fastlagt ud fra grønlandske forhold. Givet ligheden i indretningen af velfærdssystemerne i Grønland og Danmark vurderes dette at give en rimelig tilnærmelse til det aldersbetingede træk. Skatte og Velfærdskommissionens grundforløb afviger fra forløbet fremlagt af Økonomisk Råd på to væsentlige punkter. For det første antager Økonomisk Råd at overførsler til personer (eksempelvis alderspensioner) reguleres i forhold til lønningerne og ikke prisudviklingen. I Skatte 2

3 og Velfærdskommissionens grundforløb er der regnet med regulering efter pristallet, da det fastholder den reale værdi af overførslerne over tid. Da lønningerne stiger mere end priserne på sigt som følge af produktivitetsstigninger indebærer denne antagelse, at lønningerne stiger mere end de sociale overførsler. En eventuel anden regulering må bero på en politisk prioritering afhængig af det økonomiske råderum. Endvidere antager Økonomisk Råd en årlig regulering af bloktilskuddet med 1,75 %, hvilket er lavere end den forventede stigning, der er lagt til grund for fremskrivninger i Danmark. Skatte og Velfærdskommissionen antager, at en årlig regulering på 2,6 %, svarende til Finansministeriets forudsætninger om pris og lønreguleringen, er en mere realistisk forventning til reguleringen, men stadig til den forsigtige side. Antagelserne om regulering af overførsler til personer og regulering af bloktilskuddet har stor betydning for beregningsresultaterne. For at illustrere betydningen så var finansindikatoren i forløbet fremlagt af Økonomisk Råd opgjort til 7,9 % af bruttonationalproduktet (BNP) for perioden Finansindikatoren viser det permanente krav til forbedring i de offentlige finanser over perioden for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Det vil således være et permanent krav over perioden frem til 2040 om en forbedring af de offentlige finanser med 7,9 % af BNP for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Med Skatte og Velfærdskommissionens forudsætninger kan finansindikatoren opgøres til 2,2 % af BNP frem mod år Forskellen i antagelser omkring bloktilskuddets udvikling har derfor afgørende betydning for vurderingen af finansieringsproblemets omfang, jfr. også nedenfor. For Skatte og Velfærdskommissionens analyser er der valgt en horisont frem til Usikkerheden er selvsagt større desto længere horisonten er, og horisonten er valgt i en afvejning mellem hensynet til at klarlægge underliggende trends i den økonomiske udvikling, og en realistisk horisont for den økonomisk politiske diskussion Finansieringsklemmen Grundforløbets fremskrivning af de samlede offentlige udgifter og indtægter fremgår af figur Der er et systematisk finansieringsproblem, da udgifterne overstiger indtægterne. Fremadrettet vil problemet blive større. Det skal understreges, at et sådant stigende gab mellem indtægter og udgifter ikke er et muligt forløb, da dette ville medføre en stigende låntagning og opbygning af en gæld. Selvom en sådan låntagning skulle være mulig i en kort årrække, så fører det til stigende renteudgifter på lånene, hvilket ikke indgår i beregningerne. Endvidere må det antages, at renteniveauet vil stige i takt med låneomfanget og dermed yderligere forstærke finansieringsproblemet. Dette vil føre til en gældsspiral og det vil derfor ikke være muligt at gennemføre en sådan låntagning. Selvstyret skal sikre sin økonomiske handlefrihed ved at eliminere spændet mellem indtægter og udgifter. Spændet mellem indtægter og udgifter vist i figur 12.1 er derfor primært en illustration af reformbehovet for at sikre en robust finansiering af velfærdssamfundet. 3

4 Den væsentligste årsag til at udgifterne stiger er, at antallet af ældre stiger. Antallet af personer der er over pensionsalderen vil fordobles i 2030 i forhold til Det medfører en stigning i pensionsudbetalingerne og et større træk på de offentlige velfærdstilbud 1. Figur Udvikling i indtægter og udgifter i Skatte og Velfærdskommissionens grundforløb Mio. kr., 2010-priser % af BNP % Udgifter, 2010-priser Indtægter, 2010-priser 86% 84% Udgifter, % af BNP Indtægter, % af BNP % % % % Forskellen mellem indtægter og udgifter er lig med det offentliges underskud (primære saldo), som er vist i figur I 2030 vil underskuddet i grundforløbet være godt 950 mio. kr. i dagens prisniveau eller 6,5 % af BNP. Figur Udvikling i primær saldo i Skatte og Velfærdskommissionens grundforløb % % -2% % Budgetsaldo, mio. kr., 2010-priser -4% -5% Budgetsaldo, % af BNP % % 1 Økonomisk Råd, 2010 og Finansministeriets Budgetredegørelse,

5 Udgiftsstigningerne er dekomponeret på forskellige aktivitetsområder i figur Der vil især komme et stigende udgiftskrav til sundhed og pensioner som konsekvens af det stigende antal ældre. Til gengæld vil der være et mindre træk på udgifter til familier, børn og undervisning, da der omvendt forventes at blive lidt færre børn og unge. Figur Udvikling i de offentlige udgifter fordelt på områder Mio. kr., 2010-priser % af BNP 19% Sundhed og pensioner Familier, børn og undervisning 18% 17% Sundhed og pensioner Familier, børn og undervisning % % % En løsning af finansieringsproblemet er en forudsætning for at disse velfærdstilbud også i fremtiden kan stilles til rådighed for befolkningen. En løsning af finansieringsproblemet i form af kommissionens forslagspakke vil medføre, at der bliver en omfordeling af de offentlige ressourcer, hvor nogle områder vil få flere ressourcer og andre færre. Der er i beregningerne ikke taget hensyn til at en sådan omfordeling kan være forbundet med tilpasningsomkostninger. Det er endvidere forudsat, at arbejdskraft med de krævede kvalifikationer er tilgængelig. Er dette ikke tilfældet, vil det medføre øgede lønudgifter for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til f.eks. sundhedsområdet. Beregningerne tager udgangspunkt i at tilbyde de niveauer og standard for velfærdsservice og overførselsindkomster, som kendes i dag. Ønskes forbedrede standarder eller nye initiativer, skal de finansieres ud over de udgifter, der indgår i grundforløbet Alternative forudsætninger I dette afsnit præsenteres en række følsomhedsanalyser for at klarlægge hvorledes finansproblemets størrelse afhænger af de gjorte forudsætninger Produktivitetsvækst Væksten i produktiviteten er antaget at være 1 %. Det svarer til det niveau, som Økonomisk Råd har lagt til grund for sine beregninger og svarer til den historiske udvikling i væksten. En øget produktivitetsvækst vil give øgede indkomster og velstand. Det er derfor interessant at vurdere, hvilken effekt en øget produktivitetsvækst vil have på de offentlige finanser. 5

6 Udviklingen i den primære budgetsaldo ved en produktivitetsvækst på 2 % sammenlignes i figur 12.4 med den anvendte antagelse om en produktivitetsvækst på 1 %. En højere produktivitetsvækst vil forværre underskuddet i den offentlige budgetsaldo betydeligt frem mod 2030 i både mio. kr. og som % af BNP. Figur 12.4 Udvikling i den primære budgetsaldo ved produktivitetsvækst på 1 og 2 % Mio. kr., 2010-priser % af BNP 0% % % -6% Budgetsaldo, 1 % produktivitetsvækst Budgetsaldo, 2 % produktivitetsvækst -8% -10% Budgetsaldo, 1 % produktivitetsvækst Budgetsaldo, 2 % produktivitetsvækst % En øget produktivitetsvækst vil normalt forbedre de offentlige finanser. Forværringen her fremkommer som følge af bloktilskuddet fra staten og den offentlige sektors meget store andel af økonomien i Grønland. Ved en høj vækst i produktiviteten stiger den samlede produktion i samfundet mærkbart. Men værdien af bloktilskuddet vil være uændret og udgøre en mindre andel af BNP. Samtidig forventes lønningerne i den offentlige sektor at følge stigningstakten i produktivitetsvæksten på 2 %. Selvom en øget produktivitet kan forventes at medføre en forværring i den primære budgetsaldo, så er der væsentlige gunstige effekter af en højere produktivitetsvækst, da det vil betyde en velstandsstigning og dermed muliggøre forbedringer i levestandarden. Men en sådan forbedring i velstand løser ikke den offentlige sektors finansieringsproblemer Inflation I grundscenariet antages inflationen i Grønland at være 1,75 %, hvilket er udtryk for det forventede langsigtede niveau i Euro området. Antagelsen er en konsekvens af et fælles valutaområde med Danmark og det faktum, at Danmark fører en fastkurspolitik til Euro området. Imidlertid kan inflationen af flere årsager være påvirket af den hjemlige økonomiske udvikling og derfor afvige fra den gennemsnitlige inflation i Euro området. I dette afsnit analyseres virkningerne af en ændring i inflationen i Grønland fra 1,75 % til 2,75 %. Virkningerne for den offentlige budgetsaldo er vist i figur

7 Figur 12.5 Udvikling i den primære budgetsaldo ved inflation på 1,75 % og 2,75 % Mio. kr., 2010-priser % af BNP 0% % -4% % Budgetsaldo, inflation på 1,75 % Budgetsaldo, inflation på 2,75 % -8% -10% -12% Budgetsaldo, inflation på 1,75 % Budgetsaldo, inflation på 2,75 % % En højere inflationsrate vil over tid medføre en drastisk forværring af underskuddet i den offentlige budgetsaldo i både mio. kr. og som % af BNP. Årsagen til forværringen er bloktilskuddet, der reguleres efter pris og lønudviklingen i Danmark. Desto højere inflation er i Grønland, desto mere udhules værdien af bloktilskuddet, og dermed forværres finansieringsproblemet frem mod Regulering af overførselsindkomster De sociale overførsler bliver i grundscenariet reguleret med udviklingen i inflationen, som udgør 1,75 % årligt. Lønningerne vurderes derimod at stige med 2,75 % årligt, nemlig summen af inflationen på 1,75 % og produktivitetsvæksten på 1 %. Hvordan de sociale ydelser skal reguleres er et politisk valg. Et alternativ til antagelserne i grundscenariet er at regulere overførselsindkomsterne med lønudviklingen. Dermed ændres indkomstfordelingen mellem erhvervsaktive og modtagere af overførselsindkomster ikke over tid. Udviklingen i den primære budgetsaldo ved en regulering af overførselsindkomsterne med lønudviklingen på 2,75 % sammenlignes i figur 12.6 med en regulering af overførselsindkomsterne efter inflationen på 1,75 %. 7

8 Figur 12.6 Udvikling i den primære budgetsaldo ved regulering af overførselsindkomster efter inflation og lønudvikling Mio. kr., 2010-priser % af BNP 0% % -2% -3% -4% % Budgetsaldo, overførselsindkomster følger inflation Budgetsaldo, overførselsindkomster følger lønudvikling -6% -7% -8% Budgetsaldo, overførselsindkomster følger inflation Budgetsaldo, overførselsindkomster følger lønudvikling % En regulering af overførselsindkomsterne efter lønudviklingen vil medføre en forværring af den offentlige budgetsaldo frem mod 2030, hvor forværringen i 2030 vil udgøre godt 300 mio. kr. i 2010 priser, jfr. figur Bloktilskuddet Bloktilskuddet udgør en stor del af indtægtsgrundlaget for den offentlige sektor. Som nævnt reguleres bloktilskuddet med pris og lønreguleringen i Danmark, og derfor er denne regulering selvsagt af stor betydning for Grønland. Pris og lønreguleringen af bloktilskuddet afhænger af udviklingen i dansk økonomi, og derfor vil der være usikkerhed omkring den præcise værdi af bloktilskuddet i fremtiden. Skatte og Velfærdskommissionen har lagt til grund, at bloktilskuddet reguleres med 2,6 % om året i grundscenariet. Det er baseret på det danske finansministeriums forventninger til, hvordan statens udgifter til bloktilskuddet vil udvikle sig. Hvis bloktilskuddet i stedet reguleres med 1,75 % om året som forudsat af i Økonomisk Råds analyse 2 vil der ske en stor forværring som vist i figur Den lavere årlige regulering af bloktilskuddet vil medføre en forværring af den offentlige budgetsaldo frem mod 2030 med op til 900 mio. kr. i 2010 priser. Den økonomiske udvikling i Danmark er med andre ord afgørende for udviklingen i bloktilskuddet. Et højt niveau for pris og lønstigninger i Danmark fører til et større bloktilskud til Grønland. Reelt er forskellen i pris og lønstigningstakt mellem Danmark og Grønland afgørende. Desto større pris og lønstigningstakten er i Danmark i forhold til Grønland, desto større real betydning har bloktilskuddet for Grønland, og omvendt. 2 Økonomisk Råd,

9 Figur 12.7 Udvikling i den primære budgetsaldo ved regulering af bloktilskud med 2,6 % og 1,75 % Mio. kr., 2010-priser % af BNP 0% % % -6% % Budgetsaldo, bloktilskuddet reguleres med 2,6 % Budgetsaldo, bloktilskuddet reguleres med 1,75 % -10% Budgetsaldo, bloktilskuddet reguleres med 2,6 % -12% Budgetsaldo, bloktilskuddet reguleres med 1,75 % % Sammenfatning Følsomhedsanalyserne i de foregående afsnit viser, at det offentliges budgetsaldo bliver forværret markant, hvis produktiviteten, inflationen og reguleringen af overførselsindkomster forøges eller hvis pris og lønreguleringen baseret på udviklingen i Danmark af bloktilskuddet falder. Følsomhedsanalyserne er gennemført for at identificere hvilke faktorer, der især er af betydning for udviklingen i de offentlige finanser. Øget inflation eller vækst vil tendere at forstærke finansieringsproblemet, da det øger udgifterne mens indtægterne ikke i samme grad følger med. Årsagen er at bloktilskuddet er bestemt af den økonomiske udvikling i Danmark, og derfor i disse situationer kommer til at give et mindre realt finansieringsbidrag. Følsomhedsanalyserne viser, at de offentlige finanser kan påvirkes ganske betydeligt af den økonomiske udvikling både i Grønland og Danmark. Der er derfor en betydelig usikkerhed knyttet til den fremtidige udvikling i de offentlige finanser. Trods dette bemærkes det, at i alle de alternative forløb, vil der opstå et finansieringsproblem. Det er således en robust konklusion, at der vil være et finansieringsproblem. Samtidig bør usikkerheden tages alvorligt, og derfor er der i kapitel 11 foreslået en række pejlemærker for den økonomiske politik. Endelig bør det bemærkes, at grundforløbet alene er baseret på dagens tilbud og standarder, og derfor ikke indeholder muligheder for forbedringer. Et råderum til sådanne forbedringer skal skabes gennem reformer og tiltag til sikring af en finansiering heraf. Det gælder både i forhold til offentlige velfærdsservice og det sociale sikkerhedsnet. 9

10 12.4 Krav til løsning af finansieringsklemmen den passive strategi En passiv strategi i forhold til finansieringsproblemet vil være at foretage løbende besparelser eller skattestigninger, så indtægter præcist kan dække udgifterne, jfr. kapitel 1. Med den passive strategi er der ikke er plads til forbedringer af den offentlige service eller en særlig indsats i forhold til problemområder. Hvis man vælger at reducere udgifterne for at lukke finansieringsunderskuddet, skal de offentlige udgifter reduceres med 950 mio. kr. i 2030 opgjort i 2010 prisniveau, jfr. bl.a. figur Det er ikke muligt at gennemføre så massive besparelser uden et stort fald i den offentlige service. Den anden mulighed er, at øge indtægterne ved at hæve skatterne. I det tilfælde vil det kræve markante stigninger i skattesatserne. Til illustration er det beregnet hvor meget personbeskatningen og selskabsbeskatningen skal øges med for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Det er beregningsteknisk antaget, at begge satser øges proportionalt. Den væsentligt øgede beskatning af personbeskatningen vil have markante negative incitamentseffekter på den enkeltes arbejdsudbud. Disse effekter kan vise sig på tre måder: i) arbejdstid for beskæftigede kan blive påvirket, ii) incitamentet til arbejdsmarkedsdeltagelse kan blive reduceret og iii) mobiliteten ind og ud af landet kan blive påvirket negativt. Figur 12.8 Skattesatser til sikring af balance mellem indtægter og udgifter ved passiv strategi Skatteprocent 60% 55% Personskat Selskabskat 50% 45% 40% 35% 30% Hvor meget satserne for personbeskatningen og selskabsbeskatningen skal udgøre over de kommende år for at sikre balance mellem indtægter og udgifter er illustreret i figur

11 Personskatten skal frem mod 2030 sættes op til omkring 58 %, og selskabsskatten skal tilsvarende sættes op til 41 %, for at få balance mellem indtægter og udgifter. I beregningerne for personbeskatningen i figur 12.8 er det antaget, at elasticiteten for arbejdsudbuddet udgør 0,10 3. Der er udelukkende regnet på timeeffekterne, og ikke på deltagelseseffekterne. Der er ikke en tilsvarende elasticitet, der umiddelbart kan anvendes for selskabsskatten, hvorfor der er antaget en elasticitet på 0 for denne. Finansieringsproblemet kan alternativt illustreres ved krav til beskæftigelsesstigninger. Det er gjort i figur 12.9, som viser det antal personer der skal rykkes fra arbejdsløshed til beskæftigelse i de enkelte år for at løse finansieringsklemmen. Det er antaget, at de offentlige finanser i gennemsnit forbedres med kr. ved at få en person rykket fra arbejdsløshed til beskæftigelse. Dermed vil der skulle flyttes godt personer fra arbejdsløshed til beskæftigelse for at løse finansieringsproblemet i f.eks. år 2022, jfr. figur Dette forløb skal tolkes med stor varsomhed af to grunde. For det første er det ikke anvist, hvad der skal skabe grundlaget for sådanne beskæftigelsesstigninger. For det andet er kravet til beskæftigelsesstigninger langt større end antallet af arbejdsløse, hvorfor et sådant scenarie ikke umiddelbart er muligt. Men scenariet understreger, at der er tale om et betydeligt tilpasningsproblem for at fjerne finansieringsunderskuddet. Figur 12.9 Øget beskæftigelse for at løse finansieringsklemmen Antal personer En elasticitet for arbejdsudbuddet på 0,10 betyder, at en person der oplever en lønstigning på 5 % i gennemsnit vil øge sit arbejdsudbud med 0,5 %. 11

12 Den passive strategi er en mulig løsning af finansieringsproblemet frem mod Men det kan ikke betragtes som en hensigtsmæssig løsning, da det vil medføre enten store besparelser og dermed forringelser af velfærdstilbuddene eller store skattestigninger. Den passive strategi vil derfor medføre en betydelig forringelse af levevilkårene, og det i særdeleshed for dem der er uden for arbejdsmarkedet. Personer på arbejdsmarkedet vil opleve, at deres levestandard ikke vil kunne følge med udviklingen i udlandet. På den måde risikerer man at skabe en ond cirkel, hvor de ressourcestærke fravælger Grønland Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser Skatte og Velfærdskommissionen foreslår, at der satses på en aktiv strategi for at løse finansieringsproblemet. Den aktive strategi stiller store krav til alle i samfundet, men de mulige gevinster er også desto meget større. En succesfuld aktiv strategi vil løse finansieringsproblemet og samtidig medvirke til at mindske sociale problemer og forbedre uddannelsesniveauet. Den aktive strategi er baseret på reformer og tiltag, der på samme tid virker i forhold til de sociale, uddannelses og fordelingsmæssige problemer, og sikrer finansieringen af den offentlige sektor. Det er ikke en strategi uden problemer eller risici, men den adresserer de underliggende problemer, og skaber grundlag for bedre levevilkår og levestandard i fremtiden. Centralt for den aktive strategi er at øge beskæftigelsen både kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative dimension går på at sikre, at så stor en del af befolkningen som muligt er i beskæftigelse. Dette giver flere mulighed for at være selvforsørgende og mere i kontrol med sin egen livssituation. Dette vil også medvirke til at mindske fattigdomsproblemer. Samtidigt vil det også have en stor effekt på de offentlige finanser. Flere i beskæftigelse fører til flere skatteindtægter og lavere sociale udgifter. Det forudsætter, at beskæftigelsesstigningen sker i den private sektor, og afhænger dermed af mulighederne for at fremskynde en erhvervsudvikling. Den kvalitative dimension er knyttet til uddannelse, erfaring og viden, og dermed mulighederne for at have gode og vellønnede jobs. En kvalificeret arbejdsstyrke er en nødvendig forudsætning for en økonomisk udvikling. De store erhvervsprojekter vil f.eks. kun kunne omsættes i beskæftigelse for befolkningen, hvis de uddannelses og kvalifikationsmæssige forudsætninger er til stede. Dette er en forudsætning for at kunne mindske afstanden i levevilkår og levestandard til andre lande. I det følgende beskrives kort det konkrete indhold i den aktive strategi, som Skatte og Velfærdskommissionen foreslår. De nærmere detaljer omkring forslagene er beskrevet i de forudgående kapitler. Den aktive strategi indebærer, at der tilføres flere midler til områderne for børn og unge, uddannelse, sociale ydelser og sårbare grupper. Størrelsen af midlerne der tilføres de enkelte områder fremgår af tabel

13 Over halvdelen af de afsatte midler til børne og ungeområdet foreslås anvendt til handlemuligheder i den tidlige indsats, hvor midlerne bl.a. foreslås anvendt til at ansætte flere jordemødre og sundhedsplejersker. Desuden vil midlerne søges anvendt til at ansætte familievejledere i alle familiecentre, til en styrkelse af den pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR) og forbedringer af forholdene for plejefamilier, herunder flere professionelle plejefamilier. De resterende midler til børne og ungeområdet foreslås anvendt til forbedring af arbejdsvilkårene for det socialfaglige personale, herunder pædagoger og socialrådgivere. Dette med henblik på opkvalificering og forbedring af rekrutterings og fastholdelsesvilkår for det socialfaglige personale. Endelig foreslås midlerne anvendt til oprettelse af rejsehold og en øget opbygning af viden for børne og ungeområdet. Nedgangen i udgifterne til børne og ungeområdet fra 2021 i tabel 12.1 udtrykker en forventning om færre udgifter til anbringelser af børn og unge, når effekten af den tidlige indsats og familiecentre slår igennem på længere sigt. Der foreslås afsat 2 mio. kr. fra 2013 til sociale ydelser til ændring af hvorledes børnetilskuddet aftrappes. Desuden foreslås der afsat 2 mio. kr. i 2012 stigende til 9 10 mio. kr. fra 2015 til en styrkelse og udvidelse af området for misbrugsbehandling for sårbare grupper. For uddannelsesområdet foreslås langt hovedparten af de afsatte midler i tabel 12.1 anvendt til en generel øgning af kapaciteten på uddannelsesområdet. Det sker for at sikre mulighed for, at en større andel af de unge kan opnå en kompetencegivende uddannelse. Og for at sikre at de allerfleste af de 16 til 18 årige kommer i uddannelse. Endvidere foreslås de afsatte midler anvendt til en styrkelse af specialundervisning og anvendelse af IT i undervisningen samt oprettelse af flere praktikpladser. Den overordnede hensigt med de foreslåede nye udgifter til børn, unge og uddannelse er at mindske de sociale problemer og skabe grundlag for at øge uddannelsesniveauet i befolkningen. I det følgende er der ikke medregnet direkte økonomiske gevinster ved en mindskelse af sociale problemer, udover de forventede færre udgifter til anbringelse af børn og unge på sigt. Men færre sociale problemer er en forudsætning for at øge uddannelsesniveauet betydeligt. Derfor er den økonomiske gevinst ved mindskelse af de sociale problemer indirekte medregnet i det følgende under effekten af et højere uddannelsesniveau. Samlet set udgør de foreslåede merudgifter lidt over 100 mio. kr. i 2012 stigende til godt 225 mio. kr. fra Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at indarbejde alle merudgifterne på lidt over 100 mio. kr. i finanslovsforslaget for Tiltagene forudsætter, at de nødvendige personaleressourcer mv. er til stede for at sikre et tilstrækkeligt udbytte af initiativerne, jfr. kapitel 11. Men det foreslås, at man fremadrettet arbejder mod at implementere disse merudgifter i det omfang de personalemæssige ressourcer er til stede. I forslagspakken indgår der nye indtægter og besparelser for boliger, pensioner, naturressourcer samt skatter og afgifter. For boliger indebærer det, at kapitalafkastet i de offentlige lejeboliger foreslås øget fra de nuværende 1,5 til 4,5 %. Det øgede kapitalafkast foreslås indfaset over en 6 årig periode, hvor kapitalafkastet øges med 0,5 procentpoint årligt, så det udgør 4,5 % fra Det forventes at indbringe et årligt provenu på lidt over 200 mio. kr. fra Samtidig med indførslen af det øgede kapitalafkast øges udgifterne til boligsikring, så lejere med lave 13

14 indkomster kompenseres for huslejestigningen. Det vil medføre årlige merudgifter til boligsikring på omkring 87 mio. kr. fra Desuden gælder det for boligområdet, at de offentlige lån til ejerboliger foreslås ændret fra de nuværende lån med rente og afdragsfrihed til lån der udstedes med rente og afdragsvilkår svarende til markedsvilkår. For pensioner foreslås afskaffelse af de løbende personlige tillæg (rådighedsbeløb) til alders og førtidspensionister, og at hjælp til engangsudgifter kun kan ydes med tilbagebetalingspligt. Desuden foreslås en afskaffelse af forsørgertillægget til alderspensionister. Men samtidig hermed vil alders og førtidspensionister i lejeboliger som hovedregel få forøget deres disponible indkomster som følge af de samlede forslag for beskatning af personindkomst, husleje, boligsikring og børnetilskud. Begrænsningen af de personlige tillæg antages at medføre en besparelse på 6 mio. kr. årligt vedrørende alderspensionister og tilsvarende 7 mio. kr. for førtidspensionister fra Besparelsen er større over tid som følge af det stigende antal alderspensionister. For naturressourcer foreslås det, at der gradvis frem mod 2020 indføres nye ressourceafgifter på fiskeri, ophævelse af landingspligten og andre strukturforbedringer. En afledt konsekvens af dette er et fald i udgifterne til fiskeindustritariffer for el og vand. Disse tiltag antages efter en indfasningsperiode at give en budgetforbedring på 100 mio. kr. fra Kommissionen foreslår en omfattende omlægning af skatter og afgifter. De væsentligste elementer er, at skatten på arbejdsindkomst reduceres fra 42 og 45 % til 37 %, men samtidig afskaffes en række fradragsmuligheder, herunder fradrag for renter, underholdsbidrag, fagforeningskontingenter og pensionsindbetalinger. Endvidere foreslås skattebasen udvidet, så alle former for indkomster kommer til beskatning, herunder foreslås en skat på kapitalafkast på 27 % På selskabsområdet foreslås blandt andet begrænsninger i afskrivningsmulighederne, og forhøjelse af selskabsskatten til 37 %, samt afskaffelse af udbyttebeskatningen og fradraget for udbytter i selskabsindkomsten. For arbejdsmarkedspensioner foreslås at pensionsbidrag beskattes ved indbetaling, mens udbetalinger gøres skattefri. I tabel 12.1 indgår beskatning fra kommende pensionsindbetalinger. Beskatning af den nuværende pensionsformue er ikke indregnet. Det forventes, at beskatning af den nuværende pensionsformue vil indbringe et engangsprovenu på 435 mio. kr. Dette provenu er ikke medregnet i tabel 12.1, da det er en fremrykningseffekt, og derfor har en anden karakter end de øvrige indtægter. En sådan engangsindtægt bør ikke anvendes til finansiering af almindelige driftsudgifter, men bør anvendes til investering i forbedringer til gavn for fremtiden. Kommissionen foreslår konkret, at de anførte 435 mio. kr. båndlægges til anlægsformål på uddannelsesområdet, og at der hurtigst muligt anvendes 330 mio. kr. til kollegiebyggerier og 105 mio. kr. til undervisningslokaler specielt for de 16 til 18 årige for at mindske flaskehalsproblemer i uddannelsessystemet. 14

15 Desuden forventes indførslen af Kiffaq systemet at medføre både administrative forenklinger, besparelser og en stor reduktion i det offentliges tab på fordringer og restancer. Samlet set forventes ændringerne for skatter og afgifter at medføre en forbedring af de offentlige finanser med samlet omkring 200 mio. kr. årligt fra Samlet set medfører de foreslåede nye indtægter og besparelser for boliger, pensioner, naturressourcer samt skatter og afgifter en forbedring af de offentlige finanser med 278 mio. kr. i 2013 stigende til 480 mio. kr. frem mod Udover de ovenfor anførte merudgifter, nye indtægter og besparelser indgår der i forslagspakken budgetforbedringer som følge af strukturændringer og kommissionens reformforslag. Et af disse reformforslag er levetidsindeksering af alderspensionen, hvor det jfr. kapitel 8 om pensioner foreslås, at pensionsalderen øges i takt med stigninger i middellevetiden. I beregningerne er det antaget, at pensionsalderen reguleres så den forventede pensionsperiode bliver 13 år i gennemsnit som i dag. På baggrund af antagelserne om levetiden i befolkningsprognosen fra Grønlands Statistik medfører det, at pensionsalderen stiger fra de nuværende 65 til 66 år fra 2016 og til 67 år fra Dette medfører flere udgifter til førtidspension og understøttelse, men væsentligt større besparelser på alderspension. Den højere pensionsalder fører til en større arbejdsstyrke, hvilket giver et positivt bidrag til væksten i BNP og dermed skatteindtægterne. Samlet set forbedres de offentlige finanser med godt 75 mio. kr. årligt fra 2017, når pensionsalderen på 66 år er helt indfaset. Med en fuldt indfaset pensionsalder på 67 år i 2030 er forbedringen af de offentlige finanser opgjort til lidt over 250 mio. kr. i I omlægningen af skatter og afgifter foreslås skatten på arbejdsindkomst reduceret fra nu 42 og 45 %, afhængigt af bopælskommune, til 37 %. Nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst gør det mere attraktivt at arbejde, hvilket får nogle af arbejdstagerne til at øge deres arbejdsudbud. Dette vurderes at øge skatteindtægterne med 35 mio. kr. og forøge afgiftsprovenuet med 10 mio. kr. Der er omvendt ikke antaget nogen tilsvarende negative adfærdseffekter på de offentlige finanser på områder, hvor skatten foreslås hævet eller fradragsmuligheden afskaffet. Merudgifterne til uddannelse i forslagspakken forventes at føre til en forbedring af de offentlige finanser, da effekten vil være, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Højere uddannelsesniveau vil øge indkomsterne og resultere i færre udgifter til boligsikring og understøttelse. Den samlede effekt af uddannelsespakken forventes at blive en forbedring af de offentlige finanser, som er jævnt stigende. I 2030 forventes forbedringen at udgøre godt 100 mio. kr., og stigningen vil også fortsætte efter Endelig er det i forslagspakken antaget, at der opnås budgetforbedringer som følge af forventede ændringer i erhvervsstrukturen. Det omfatter udviklingen af nye erhvervsprojekter indenfor f.eks. aluminium eller råstofsektoren. Disse projekter betyder nye muligheder for beskatning, men også øgede indkomster for arbejdstagere, som skifter over i de nye erhverv med en højere produktivitet. Sådanne ændringer i erhvervsstrukturen antages at medføre en forbedring af de offentlige finanser med 8 mio. kr. i 2012 og stigende over de følgende år, så forbedringen udgør 15

16 180 mio. kr. i Forbedringer som følge af forventede ændringer i erhvervsstrukturen er naturligvis behæftet med stor usikkerhed. De samlede effekter af forventede strukturændringer og kommissionens reformforslag har en klart stigende profil over tid. Forbedringen af de offentlige finanser for denne del udgør 60 mio. kr. i 2013 stigende til 585 mio. kr. i 2030, jfr. tabel Strukturændringer og reformer, hvor budgetforbedringen kommer over tid, er en hensigtsmæssig metode til at imødegå underskuddene i grundscenariet som følge af det stigende antal ældre. De foreslåede udgifter, indtægter, besparelser, reformforslag og forventede strukturændringer vil sikre en balance for de offentlige finanser frem mod Dette er vist i tabel 12.1, hvor der betragtet for hele perioden frem mod 2030 er balance mellem indtægter og udgifter. Det skal pointeres, at tallene i denne vurdering er skøn, og at der på en række områder er en usikkerhed både i de direkte provenueffekter og de afledte provenueffekter. Endvidere vil den fremtidige udvikling byde på hændelser og situationer, der ikke kan forudsiges i dag. På det foreliggende grundlag giver forslagspakken et grundlag for styring af den økonomiske politik i forhold til både at håndtere finansieringsproblemet og at skabe grundlag for forbedringer på det sociale område, det uddannelsesmæssige område osv. For at håndtere usikkerheden skal forslagspakken ses i sammenhæng med pejlemærkerne for den økonomiske politik foreslået i kapitel

17 Tabel 12.1 Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser mio. kr., 2010 priser Indtægter Udgifter Saldo, finansieringskrav, grundscenarie Nye udgifter som følge af kommissionens anbefalinger Børn og Unge Uddannelse Sociale Ydelser Sårbare grupper Nye udgifter i alt Nye indtægter og besparelser som følge af kommissionens anbefalinger Pensioner Skatter og afgifter Naturressourcer Boliger Nye indtægter og besparelser i alt Økonomisk effekt af forventede strukturændringer og kommissionens reformforslag Levetidsindeksering Effekt af højere uddannelsesniveau Adfærdseffekter som følge af skattesænkning Effekt på indirekte skatter af skattesænkning Øget indkomst/struktur Erhvervsprojekter Effekter af reformer og strukturændringer i alt Ny saldo

18 fortsat Tabel 12.1 Effekter af forslagspakken for de offentlige finanser mio. kr., 2010 priser Indtægter Udgifter Saldo, finansieringskrav, grundscenarie Nye udgifter som følge af kommissionens anbefalinger Børn og Unge Uddannelse Sociale Ydelser Sårbare grupper Nye udgifter i alt Nye indtægter og besparelser som følge af kommissionens anbefalinger Pensioner Skatter og afgifter Naturressourcer Boliger Nye indtægter og besparelser i alt Økonomisk effekt af forventede strukturændringer og kommissionens reformforslag Levetidsindeksering Effekt af højere uddannelsesniveau Adfærdseffekter som følge af skattesænkning Effekt på indirekte skatter af skattesænkning Øget indkomst/struktur Erhvervsprojekter Effekter af reformer og strukturændringer i alt Ny saldo

19 12.6 Effekter af forslagspakken for fordeling Kommissionen er blevet anmodet om at komme med forslag til sikring af, at flest muligt kan forsørge sig selv og dermed bidrage til samfundets udvikling. Forslagene skal bidrage til generelle stigninger i levestandarden, og især levevilkårene for grupper med lav indkomst. For at vurdere fordelingseffekterne af kommissionens forslag er man nødt til at anlægge en dynamisk betragtning. Kommissionens forslag vil sætte en udvikling og proces i gang, og virkningerne vil først vise sig efter nogen tid. For nogle af de centrale forslag som f.eks. på børneområdet og for folkeskolen er den relevante horisont meget lang. Det er imidlertid vigtigt at vurdere de langsigtede effekter, da dette er afgørende for fremtidens velstand og velfærd. I afsnit præsenteres en analyse af de dynamiske fordelingseffekter af forslagspakken. I den politiske debat er der ofte fokus på her og nu effekterne af forslagene. Dette er en statisk betragtning med hovedvægten på hvorledes forskellige grupper og familietyper påvirkes af forslagene og med uændret situation og adfærd. Sådanne analyser skal tages med et vist forbehold, da det netop er sigtet med forslagene at ændre situationen og adfærd. På sigt er en uændret situation heller ikke en mulighed. Analysen af de statiske fordelingseffekter præsenteres i afsnit Dynamiske fordelingseffekter effekter af uddannelse De dynamiske fordelingseffekter af den samlede forslagspakke er knyttet til forbedring i kvalifikationer og muligheder for beskæftigelse. Hovedsigtet gennem en lang række forslag er at forbedre mulighederne for og kvalitet af uddannelse for flere børn og unge. Øgede kvalifikationer er af stor betydning for beskæftigelses og indkomstmuligheder. Den aktive socialpolitik med fokus på en balance mellem social sikring og selvforøgelse bidrager også gennem en række forslag til at mindske barrierer for beskæftigelse. Endvidere betyder forslagene omkring udmåling af de sociale ydelser og ændringer i skattesystemet, at incitamenterne til beskæftigelse øges. Kommissionen foreslår en styrket tidlig uddannelsesindsats. Hensigten med indsatsen er dels at få en stor del af de 16 til 18 årige i uddannelse så hurtigt som muligt efter endt skolegang i folkeskolen, men også at etablere flere uddannelsespladser til korte uddannelser på områder med nuværende eller forventet fremtidig mangel på uddannet arbejdskraft, eksempelvis som socialhjælpere eller minearbejdere. At indsatsen er tidlig indebærer, at omkring 320 flere 16 til 18 årige hvert år påbegynder en uddannelse. Dette for at undgå at for mange tabes i overgangen fra grundskolen og videre i uddannelsessystemet. Grønlands Statistik opdeler de forskellige uddannelser i tre kategorier, en faglig grunduddannelse og en kort og en lang videregående uddannelse. Jfr. kapitel 3, tager denne opdeling ikke hensyn til, at mange fremtidige jobs vil kunne udføres af personer med forholdsvis korte uddannelsesforløb på f.eks. 1 eller 1½ år, som eksempelvis minearbejdere og socialhjælpere. Personer med sådanne korte uddannelser kan bruges både i væksterhverv og i den offentlige sektor, og vil bidrage med at løfte det samlede uddannelsesniveau. Derfor er der i kapitel 3 foreslået oprettelse af flere uddannelsespladser inden for sådanne områder. 19

20 Styrkelsen af uddannelsesindsatsen forventes at føre til at yderligere 210 personer årligt vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet med en kompetencegivende uddannelse, når indsatsen om 10 år er fuldt indfaset. Forslaget vil muliggøre, at 2/3 af arbejdsstyrken på langt sigt har en kompetencegivende uddannelse. I beregningerne i det følgende forudsættes, at yderligere 320 unge hvert år fra 2012 påbegynder en kompetencegivende uddannelse. Fordeling på de enkelte uddannelser samt en antagelse om, hvor lang tid det tager at uddanne en person inden for hver enkelt uddannelse, er angivet i tabel For hhv. korte og lange videregående uddannelser er der ud over en 3 års gymnasialuddannelse taget højde for, at den faktiske studielængde i gennemsnit er længere end den normerede. Tabel 12.2: Styrket uddannelsesindsats Uddannelsesniveau Ekstra antal færdiguddannede pr. år Forventet antal år under uddannelse Specialarbejder uddannelse mm Faglig grunduddannelse 60 4 Kort videregående uddannelse 20 8 Lang videregående uddannelse Uddannelse tager tid, og derfor vil effekten på uddannelsesniveauet af at iværksætte en styrket uddannelsesindsat først slå igennem efter en årrække jfr. figur Da det tager omkring 10 år at færdiggøre en lang videregående uddannelse fra begyndelse på GU, vil den styrkede uddannelsesindsats først være fuldt indfaset i uddannelsessystemet i år

21 Figur 12.10: Skønnet effekt af styrket uddannelsesindsats øget antal uddannede Specialarbejder uddannelse mm. Kort videregående uddannelse Faglig grunduddannelse Lang videregående uddannelse Privatøkonomiske effekter af uddannelsesindsats For den enkelte er øget uddannelse forbundet med bedre beskæftigelsesmuligheder og højere indkomster efter endt uddannelse. Den enkelte må dog nøjes med en lavere indkomst under uddannelsen. Beregning af de privatøkonomiske effekter af at tage en uddannelse er baseret på en række antagelser om de studerendes økonomiske forhold. Tabel 12.3 angiver de benyttede beregningsforudsætninger. Tabel 12.3: Gennemsnitlige indkomstforhold for studerende 18 år eller derover år A & B indkomst herunder skattepligtig uddannelsesstøtte Ligningsmæssige fradrag Slutskat Værdi af frirejser, børnetillæg osv Disponibel indkomst Anm.: Disponibel indkomst = A & B indkomst ligningsmæs. fradrag slutskat + værdi af frirejser, børnetillæg osv. pba. ligningsdata for 2009 og Finanslov

22 Den skattepligtige uddannelsesstøtte fra tabel 12.3 på hhv og kr. for studerende over 18 år og 16 til 17 årige undervurderer det beløb, man reelt modtager i støtte fra det offentlige som studerende. Børnetilskud, rejseudgifter, særydelser mm. er alle skattefrie ydelser og indgår derfor ikke i den skattepligtige opgørelse. På baggrund af de faktiske budgetterede udgifter til stipendier, børnetillæg, særydelser, rejseudgifter samt øvrige udgifter i forbindelse med elevindkvartering og uddannelsesstøtte, er værdien af disse ydelser anslået til kr. for studerende over 18 år og kr. for studerende under 18 år. Der er således stor forskel på størrelsen af de disponible indkomster for studerende alt efter, om de er over eller under 18 år, jfr. tabel Alternativet til at påbegynde en uddannelse er, at træde direkte ind på arbejdsmarkedet efter endt grundskole. Lønniveauet for forskellige uddannelsesgrupper over 18 år blev estimeret i Økonomiske Råds rapport fra For 16 til 17 årige, der ikke får uddannelsesstøtte er bruttoindkomsterne estimeret på grundlag af ligningsdata fra Tabel 12.4: Indkomstforhold for forskellige uddannelsesniveauer Uddannelsesniveau Bruttoindkomst Slutskat Boligsikring Disponibel indkomst Grundskole 17 årige Grundskole Specialarbejder uddannelse mm Faglig grunduddannelse Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Anm.: Grundskole 18+, faglig gunduddannelse, kort og lang videregående uddannelse bruttoindkomst er fremskrevet fra Økonomisk Råd Grundskole 17 årige er fremskrevet ligningsdata fra Specialarbejderuddannelse mm. er et skøn. Øvrige antagelser: Enlig med personfradrag kr., standardfradrag kr., skattesats 37 pct. og husleje kr. På grundlag af de gennemsnitlige disponible indkomster for forskellige uddannelsesniveauer og studerende er den privatøkonomiske effekt af uddannelsesindsatsen i form af ændring i disponibel indkomst ved forskellige uddannelsesniveauer illustreret i figur til 17 årige studerende har under det første uddannelsesår en højere disponibel indkomst, end hvis de ikke havde begyndt en uddannelse. I de efterfølgende studieår, vil den disponible indkomst som studerende være godt kr. mindre årligt, end hvis de ikke havde begyndt en uddannelse. 22

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kapitel 1: Sammenfatning

Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 1: Sammenfatning 1.1 Introduktion Levevilkår og velstand er gennem de senere år forbedret. De materielle vilkår er blevet bedre for mange, levetiden er stigende, boligstandarden er forbedret og

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Holdbarhedsspørgsmålet

Holdbarhedsspørgsmålet Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1

Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Velfærdsreformer og tilpasningsstrategi 1 Torben M. Andersen 2, professor Aarhus Universitet, tandersen@econ.au.dk Lars Haagen Pedersen, forskningsleder DREAM, lhp@dreammodel.dk Resume: Regeringens forslag

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv

Betænkningen, baggrundsrapporter og andet materiale fra kommissionen kan findes på www.nanoq.gl/skv Skatte- og Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission nedsat af Naalakkersuisut i efteråret 2009. Kommissionens opgave er at komme med et oplæg til debat og forslag til reformer af skatte- og velfærdssystemerne

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere