TEST DIG SELV! Jnr september Projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST DIG SELV! Jnr. 08.214-018 28. september 2010. Projektbeskrivelse"

Transkript

1 Jnr september 2010 Projektbeskrivelse TEST DIG SELV! Baggrund Test dig selv. Test dit kolesteroltal, test dit blodsukker. Test om du har klamydia eller HIV. Check om du har prostata- eller tarmkræft. Find ud af om du har alkohol eller stoffer i dit blod. Antallet af selvtests, der kan købes på det åbne marked, er stigende. Det skyldes først og fremmest, at den teknologiske udvikling gjort det muligt at fremstille udstyret til en overkommelig pris. Dernæst støtter produkterne op om nogle generelle samfundstendenser, som indebærer konstante krav om effektivisering og mere ansvar til den enkelte. Og endelig har der gennem de sidste årtier været sat øget fokus på sundhed og velvære. Konsekvensen er, at flere og flere borgere gerne vil have adgang til oplysninger om egen tilstand uden at skulle bruge tid på at gå til lægen. Og nogle ønsker at kunne teste sig selv diskret uden at skulle stå ansigt til ansigt med sundhedssystemet. Selvtests udgør med andre ord et stort forretningspotentiale, og meget tyder derfor på, at udbudet af produkter også vil stige fremover. Selvtests er en bred betegnelse, der dækker over mange forskellige typer af udstyr lige fra pulsmålere, badevægte og blodtryksmålere til sædkvalitetstests, cancertests og dna-tests. Mange tests er relativt simple og allerede alment accepteret i Danmark. Andre tests måler på mere komplekse tilstande og omfattes med større skepsis. En del tests kan købes i butikker og supermarkeder. Enkelte skal rekvireres på apoteket eller hos lægen. Og andre igen er tilgængelige via internettet ofte fra udenlandske hjemmesider. Der er tests, som giver svar med det samme, mens andre skal sendes ind og analyseres på et laboratorium, før svaret sendes videre til testens ejermand. Dette projekt omfatter som udgangspunkt alt medicinsk udstyr til selvtestning, som udbydes på det åbne marked, og som derfor er tilgængeligt for danske borgere. Projektet fokuserer dog primært på in vitro-diagnostiske tests (IVD tests), det vil sige tests, som måler på prøvemateriale fra mennesker, idet det ser ud til, at det i særlig grad er inden for denne produktgruppe, at der er sket og fortsat sker en udvikling. Listen nedenfor er på ingen måde fuldstændig, men skal illustrere, hvor stor en variation der er inden for denne produktgruppe. En del af produkterne markedsføres endnu ikke i Danmark, men er tilgængelige via udenlandske hjemmesider på nettet. Alkoholtest Blodmangeltest Blodtypetest Brystcancertest DNA og faderskabstest Fertilitetstest Fødevareintoleransetest Leddegigttest Glucose målestrimler (til sukkersyge) Graviditetstest Gonorétest Hepatitis B test

2 Hepatitis C test HIV-test Index for knogle-tilstand Koagulationsmåling Kolesteroltest Kønstest af fostre i 10. uge Klimakterietest Klamydiatest Narkotest Nikkelallergitest Nyretest Omega-3 index Parfumeallergitest Prostatacancertest Skjoldbruskkirteltest Sædkvalitetstest Syfilistest Test for tarmkræft Triglycerid test Urinsyre teststrimler og urinsyremåler Urinvejsinfektionstest Ægløsningstest Fordele og muligheder ved selvtestning Skønt fordele og muligheder ved selvtestning afhænger af, hvilke produkter der er tale om, er det generelt kendetegnende, at selvtests kan give borgerne større autonomi og mulighed for at yde egenomsorg. Egenomsorg er et begreb, der i de senere år har fået stor betydning inden for sundhedsvæsenet. I publikationen Egenomsorg et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme fra 2006 definerer Sundhedsstyrelsen egenomsorg således: At udøve egenomsorg betyder, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. I forhold til sundhed kan det fx være at deltage aktivt i egen behandling, søge viden, administrere medicin, måle blodsukker, være opmærksom på symptomer, have sunde livsstilsvaner, indgå i et konstruktivt samarbejde med sundhedsprofessionelle eller bearbejde destruktive følelser, der fx kan opstå som følge af at være kronisk syg. Egenomsorg handler således om at inddrage patienter i behandlingen og få dem til at tage medansvar for deres sundhed. For at give borgerne mulighed for at udøve god egenomsorg må sundhedsvæsenet være med til at give dem de nødvendige kompetencer, viden og færdigheder. Sundhedsvæsenet skal med andre ord være med til at fremme borgernes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom. Sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til deres sundhed og sygdom og at udstyre borgerne med de nødvendige kompetencer og den rette viden til at udøve god egenomsorg. (Sundhedsstyrelsen, maj 2006, side 5). Selvtests kan både bruges til forebyggelse samt til diagnosticering og monitorering af sygdomme, og kan således udgøre et vigtigt bidrag til, at borgerne kan yde egenomsorg. Testene kan give borgerne mere frihed til at bestemme, hvornår og hvordan de vil have oplysninger om deres egen tilstand, og de kan levere hurtige og diskrete svar, som kan medvirke til, at flere søger læge i tide. Det kan føre til bedre folkesundhed, mere autonomi og højere livskvalitet samt i sidste instans en bedre samfundsøkonomi. To velkendte eksempler på selvtests med udbredt anvendelse i det danske samfund er henholdsvis graviditetstests og blodsukkermålere. Disse tests har i mange år forbedret 2

3 borgernes mulighed for hurtigt, enkelt og diskret at få oplysninger om deres tilstand og har sparet mange lægebesøg. Der er imidlertid også opnået gode resultater inden for selvtestning med andre og mindre kendte tests som f.eks. klamydiatesten. Klamydia er den mest udbredte kønssygdom i Danmark, især blandt unge. Men mange har ingen symptomer og bliver derfor hverken testet eller behandlet, hvilket kan give alvorlige problemer på sigt, bl.a. fordi klamydia i værste fald kan føre til sterilitet. Infektionen vurderes hvert år at være årsag til tilfælde af underlivsbetændelse og 500 tilfælde af barnløshed. Klamydia skønnes årligt at ramme ca danskere, men den opdages kun hos ca. en tredjedel. I et forsøg på at begrænse den udbredte spredning afprøvede de praktiserende læger i Århus i 2004 en ny og enkel metode. Ideen var, at lægerne skulle udlevere testen til personer, som havde fået konstateret infektionen. Derefter skulle de smittede personer give testen til deres partnere, så også de kunne testes og eventuelt komme i behandling. Metoden viste sig at være mere effektiv end almindelig praksis, hvor den smittede skal bede sin partner om at gå til lægen for at få en podning. Resultaterne var så positive, at hjemmetesten nu er blevet indført som standard i kommunen, og forskerne mener, at en udbredt brug af hjemmetests kan halvere forekomsten af klamydia. 1 Ulemper og begrænsninger ved selvtestning De fleste hvis ikke alle selvtest har dog også en række ulemper og begrænsninger. Fejl og mangler ved produkterne er et af de væsentligste problemer, og kan føre til upræcise testresultater eller decideret falsk positive eller falsk negative svar. Falsk positive svar kan skabe unødig uro hos borgeren, unødige lægebesøg og unødig behandling 2, mens falsk negative svar kan betyde, at borgeren ikke får behandlet en behandlingskrævende tilstand. En undersøgelse foretaget af Lægemiddelstyrelsens i viste, at der var fejl og mangler i 92% af 99 in vitro-diagnostiske selvtests. Fejlene bestod bl.a. i, at resultaterne var misvisende eller mangelfulde. Dermed kan selvtests blive en belastning både for den enkelte og samfundet. Mangel på rådgivning, både før og efter testen tages, kan også give problemer. Mangelfuld rådgivning før testen tages, kan føre til forkert håndtering af testen, mens manglende rådgivning efter svaret er modtaget, kan efterlade borgeren i en krise. Ved selvtestning er der desuden risiko for, at borgeren ikke følger de beskrevne instrukser enten før eller efter, at testen er gennemført, og f.eks. ikke udfører testen korrekt eller ikke søger den behandling, som testresultatet viser er påkrævet. 1 I København er Københavns Kommune og Sex & Samfund gået sammen om at tilbyde gratis klamydia hjemmetests til unge i alderen år. I foråret 2008 blev der gennemført et klamydia pilotprojekt, hvor unge på Københavns Ungdomsuddannelser fik tilbudt en klamydia hjemmetest. Projektet udbredes nu til endnu flere i kommunen. Unge fra udvalgte postnumre i København får i dag et brev med tilbuddet om en gratis test. Brevet indeholder en kode, så de gratis kan bestille en hjemmetest for klamydia via hjemmesiden Når de unge har bestilt testen og indsendt den, behøver de bare at vente 10 dage og derefter klikke sig ind på den samme hjemmeside for at se resultatet af deres test og få yderligere vejledning. De unge, der testes positive for klamydia, har mulighed for at printe en seddel ud, som de skal give til deres praktiserende læge. Sedlen indeholder informationer om, at den pågældende patient er smittet med klamydia, hvilken behandling der er påkrævet samt supplerende oplysninger om projektet. 2 Ifølge Line Kølby på AIDS linien har der f.eks. været store problemer med falsk positive test resultater fra HIV-tests. Det har, som hun udtaler til Ugeskrift for Læger, været uhyggeligt at tale med dem. Der har været fuld panik på. Det drejer sig om at fortælle dem, at prøverne ikke er helt sikre, og at de skal få taget en ny test (Ugeskrift for Læger 2004, nr. 166 (14), side 1352). 3 Lægemiddelstyrelsen, 2005, Opsøgende markedsovervågning. Medicinsk Udstyr Rapport over markedsundersøgelse af IVD-udstyr til selvtestning. 3

4 Tests kan også skabe unødige bekymringer og diskussioner om behandling i de tilfælde, hvor der ikke er enighed om, hvornår et tal ligger inden for normalområdet. Det samme gælder, når resultaterne er flertydige og bundet op til en lang række andre faktorer i borgerens liv. Flertydige resultater indebærer ligeledes en risiko for henholdsvis falsk tryghed eller uro og for over- eller underbehandling. Allerede i dag oplever praktiserende læger, at de opsøges af et stigende antal patienter med unødige bekymringer og utryghed. Endelig er der risiko for, at selvtests kan bidrage til at uddybe helbredskløften mellem ressourcestærke og ressourcesvage borgere. Nogle mener, at det i langt overvejende grad vil være de i forvejen raske og veluddannede, som gør brug af selvtests. Den 2. marts 2010 kunne man på Jyllands-Postens forside læse, at læger kalder nu det hastigt voksende helbredstjekmarked for et helbredscirkus, som ofte skaber mere bekymring end gavn, og som primært retter sig mod de i forvejen raske og veluddannede, der blot vil bekræftes i, at de lever sundt. Når det gælder behandling af kronisk syge patienter peger Sundhedsstyrelsen på, at det er vigtigt at være opmærksom på de særligt sårbare patientgrupper og at gøre en målrettet indsats over disse, hvis der indføres selvmonitorering og egenbehandling (Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog, Sundhedsstyrelsen, 2006). Allerede nu søger sundhedsvæsenet at begrænse ulemperne ved selvtestning, f.eks. gennem uddannelse kroniske patienter, når de skal bidrage til behandling af sig selv. Derudover er kvaliteten af udstyr til selvtestning i lighed med andet medicinsk udstyr reguleret via lovgivning. Regulering af in vitro-diagnostisk udstyr til selvtestning Markedet for in vitro-diagnostisk udstyr til selvtestning er reguleret både nationalt og på EU niveau. De nyeste regler findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in-vitro diagnostik. Reguleringen af IVD-udstyr er bl.a. bundet op på en CE-mærkning. En CE-mærkning er fabrikantens tro- og loveerklæring om, at produktet lever op til kravene i EU's direktiv om IVD-udstyr. Lægemiddelstyrelsen er den overordnede tilsynsførende myndighed for IVD-udstyr til selvtestning og kan stoppe et produkt, hvis det ikke lever op til kravene. Lægemiddelstyrelsen kan dog ikke stoppe tests, der alene ud af en etisk vurdering er uegnet til hjemmebrug. Det kan kun Sundhedsstyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I Danmark er det Dansk Godkendelse af Medicinsk Udstyr (DGM), som godkender CE-mærkninger. Den tidligere omtalte markedsundersøgelse af IVD-udstyr, foretaget af Lægemiddelstyrelsen i 2005, viste, at 17 af de 99 undersøgte produkter tilsyneladende ikke havde gennemgået den korrekte CE-mærkningsprocedure, og at fabrikanterne derfor ikke kunne garantere, at lovgivningens krav var overholdt. Derudover er det et problem, at det er så godt som umuligt at kontrollere, om den ca. halve million IVD-produkter, som sælges via internettet, lever op til gældende EU og/eller dansk lovgivning og standarder. Nye forhandlere dukker op og forsvinder igen lige så hurtigt, som myndighederne bliver opmærksomme på dem. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har mulighed for at regulere borgerens adgang til visse typer af tests f.eks. ved at gøre dem apoteksforbeholdte. Det sker især for de tests, hvor det skønnes, at der er behov for særlig rådgivning i salgsøjeblikket som f.eks. HIV-tests. 4 4 I Danmark må HIV-test kun forhandles til privatpersoner på apoteker. Det skyldes, at brugeren skal informeres om testens begrænsninger og om muligheden for at få rådgivning af en læge, 4

5 Projektidé Erfaringerne med henholdsvis graviditets-, blodsukker- og klamydiatests viser, at der er et stort potentiale ved selvtestning. Med et stigende antal produkter på markedet er spørgsmålet, hvad der skal til for, at dette potentiale udnyttes bedst muligt til gavn for samfundet såvel som den enkelte. Sundhedsstyrelsen har peget på, at det er vigtigt, at patienterne gennemgår en uddannelse, og at der tages særligt hensyn til ekstra sårbare grupper, hvis man indfører selvmonitorering og egenbehandling af patienter med kroniske sygdomme. 5 Andre fremhæver, at der er nødvendigt at systematisere selvtestning og f.eks. udarbejde en national handlingsplan for selvtestning. Og andre igen peger på, at borgerne har brug for mere vejledning og information for at kunne vælge mellem og håndtere de mange forskelligartede produkter. Med udsigt til et stigende antal selvtests på markedet er der brug for at få diskuteret, hvordan samfundet fremover skal forholde sig til de mange forskellige tests, herunder også de udenlandske tests, som er tilgængelige via internettet. Projektets formål er derfor at søge at skabe et overblik over udbuddet af selvtests og at diskutere, hvordan forskellige produkter eller produktgrupper fremover skal håndteres af sundhedsvæsenet, så de både kan komme den enkelte borger og samfundet som helhed til gavn. Det primære spørgsmål, som projektet skal besvare, er: Hvad skal der til for, at udstyr til selvtestning kan bidrage bedst muligt til at forbedre folkesundhed, livskvalitet og økonomi i det danske samfund? I første fase af projektet skal der udarbejdes et overblik over produkter til selvtestning i henhold til en række kriterier som eksempelvis testens formål (f.eks. diagnosticering eller monitorering), hvilken type af sygdom eller tilstand testen måler for, om testen er godkendt eller ej, hvilken type vejledning der følger med testen, hvilke problemer og muligheder testen repræsenterer etc. I anden fase af projektet skal projektet udpege og diskutere nogle produkter eller grupper af produkter, som rummer særlige potentialer og/eller kræver særlig opmærksomhed. Centrale spørgsmål i projektet er: Hvor ligger de største potentialer for anvendelse af selvtests? Hvad er barriererne/udfordringerne ved anvendelse af selvtests (f.eks. fejl og mangler, typen af evidens, sociale og etiske implikationer)? Hvilke muligheder er der for at imødegå udfordringerne? Hvilke forhold skal være i orden, før potentialerne kan udnyttes (hvad skal der til?)? Er den nuværende lovgivning om selvtests tilstrækkelig? o Er borgernes adgang til information om selvtests, herunder testens kvalitet, tilstrækkelig? specielt hvis testen giver et positivt svar (Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 5 Sundhedsstyrelsen, 2006, Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog. 5

6 Hvordan skal samfundet forholde sig til, at borgerne i stigende grad benytter sig af udenlandske tests, som kan rekvireres over internettet? o Er der brug for, at samfundet tager andre forholdsregler end de lovgivningsmæssige? o Kan og skal samfundet f.eks. bidrage med information og vejledning? Hvordan kan andre aktører som f.eks. patientforeningerne, sundhedsportaler på nettet etc. bidrage til, at potentialet for selvtests udnyttes bedst muligt, samtidig med at borgerne får den bedst mulige omsorg og beskyttelse? Metode Overblik En arbejdsgruppe nedsættes. Arbejdsgruppen peger på kriterier, der skal ligge til grund for et overblik over medicinsk udstyr til selvtestning. En student med sundhedsfaglig baggrund udarbejder et udkast til et overblik. Overblikket diskuteres og godkendes af arbejdsgruppen. På baggrund af overblikket peger arbejdsgruppen på nogle produkter eller produktgrupper, som de mener udviser et særligt potentiale eller nogle særlige problemstillinger i forhold til selvtestning. Workshop og analyse Arbejdsgruppen bidrager til planlægningen af en workshop med andre fagfolk, hvor det skal diskuteres, hvad der skal til for, at borgere og samfund i højere grad end nu kan høste fordelene ved det udstyr til selvtestning, som arbejdsgruppen har peget på. En journalist samler op på workshoppen. Arbejdsgruppen analyserer, diskuterer og vurderer resultaterne fra workshoppen samt formulerer svar på projektets spørgsmål. Projektrapport En journalist skriver en projektrapport, som skal indeholde: et overblik over udstyr til selvtestning en kort redegørelse for hvordan samfundet håndterer udstyr til selvtestning i dag en diskussion af om denne håndtering er tilstrækkelig en diskussion af hvilke problemer/udfordringer samfundet står over for i dag med et stigende antal selvtests på markedet (bl.a. på udenlandske hjemmesider på nettet) en beskrivelse af potentialer og begrænsninger for særligt relevante produktgrupper eventuelle anbefalinger fra arbejdsgruppen Folketingshøring Folketingets Sundhedsudvalg tilbydes en høring, der tager udgangspunkt i rapporten. Høringen skal formidle og diskutere de muligheder for øget brug af udstyr til selvtestning, som er drøftet i projektet. Desuden skal den debattere og give bud på mulige fremtidige principper for anvendelse af hjemmetests i det offentlige sundhedssystem. Høringsrapport En journalist udarbejder en rapport med de vigtigste pointer fra høringen. Målgrupper og formidling Projektets målgrupper er politikere på alle niveauer, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, praktiserende læger og patientorganisationer. 6

7 Projekt- såvel som høringsrapport skal formidles til målgrupperne og medierne. I forbindelse med afholdelse af folketingshøring og offentliggørelse af høringsrapport vil der blive taget kontakt til nyhedsmedier og fagpresse. På baggrund af en rundspørge blandt fagpersoner kan en journalist i projektforløbet skrive en artikel om nogle af de vigtige spørgsmål og pointer i projektet. Ud over den målrettede formidling vil resultaterne fra projektet også blive formidlet i følgende medier, som Teknologirådet betjener sig af som standard: Teknonyt Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev med korte nyheder annoncerer aktiviteter i alle Teknologirådets projekter for en kreds af abonnenter. TeknologiDebat Elektronisk kvartalsblad, som kan omtale projektet i en artikel eller i et temanummer. Der oprettes en projekthjemmeside med en kort præsentation af projektet og links til relevante dokumenter. Hjemmesiden opdateres, når milepæle passeres. Fra rådet til tinget Nyhedsbrev til Folketinget, pressen m.fl., der udsendes, når projektet afsluttes, med fokus på en eller flere af de vigtigste problemstillinger. Dette afhænger imidlertid af, om Sundhedsudvalget tager mod tilbudet om en folketingshøring, og om der kommer ekstra midler til projektet. Organisation Arbejdsgruppen består af: Bibi Hølge-Hazelton, Region Sjælland/Sygehus Nord samt Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Gregers Hansen-Nord, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Henriette Langstrup, Institut for Folkesundhedsvidenskab Henriette Mabeck, Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Janine Morgall Traulsen, Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet John Brodersen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet Kim Brixen, Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital Sine Jensen, Forbrugerrådet Svend Juul Jørgensen, Sundhedsstyrelsen Projektet ledes af Ulla Holm Vincentsen. Projektmedarbejder er Nina Bryndum. 7

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 282 januar 2012 Øget brug af medicinske selvtest Potentialer skal styrkes ved krav til produktinformation og -kvalitet Marked for medicinske selvtest vokser > Test til kronisk syge kan aflaste sundhedsvæsen

Læs mere

Guide. Advarsel: Pas på med hjemmetests af sygdomme. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ekspert: Hold dig fra hjemmetest

Guide. Advarsel: Pas på med hjemmetests af sygdomme. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ekspert: Hold dig fra hjemmetest Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Advarsel: Pas på med hjemmetests af sygdomme Ekspert: Hold dig fra hjemmetest Fakta: Hjemmetest - for og imod Guide: Sådan tjekker

Læs mere

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Appendix 3. Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering

Appendix 3. Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering Appendix 3 Genom-undersøgelser direkte til forbrugeren via private udbydere retlig regulering Regulering af genom-undersøgelser 1 udbudt af private firmaer direkte til forbrugeren: Definition og lovgivning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

CiPoc Symposium. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse

CiPoc Symposium. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse CiPoc Symposium Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse 1 POC i almen praksis Point Of Care analyser i almen praksis vi stige: Centralisering -> større afstande til

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. marts 2007 Kl. 17.00 Byrådssalen Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sundhedsaftaler med Region Syddanmark...2 2. Samarbejde

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

fokus på kronikerindsatsen

fokus på kronikerindsatsen 1. årgang - nr. 2-14. juni 2011 fokus på kronikerindsatsen Undersøgelsen er baseret på interviews foretaget på hospitalsambulatorier og almen praksis på Sjælland og Fyn. Undersøgelsesrapporten kommer på

Læs mere

BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET.

BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET. BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET. 1 Medlemsstaterne skal sikre, at alle betingelser eller begrænsninger

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen Se her hvorfor og hvordan... 1 Udviklingen i samfundet har gjort det nødvendigt, at vi detaljeret gennemgår hele vort sundhedsvæsen i alle hjørner. Vi har brug

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Oplæg ved Byrådets temadag 17. November 2015. ved Finn Kamper-Jørgensen

Oplæg ved Byrådets temadag 17. November 2015. ved Finn Kamper-Jørgensen Oplæg ved Byrådets temadag 17. November 2015 ved Finn Kamper-Jørgensen Forebyggelse? Behandling? Tal fra kommunens implementeringsplan for budget 2016 2019 Nr. 4 Sygehusudgifter: aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016

Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016 Program for PLO s telt på Folkemødet - Den 16. - 19. juni 2016 Torsdag d. 16. juni Torsdag kl. 16.00-17.00: Hvordan sikrer vi, at der er familielæger nok i fremtiden? En vigtig forudsætning for at undgå

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?

Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015

Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Referat af møde i Donorudvalget den 12. april 2015 Deltagere: Daniella, Lone, Jytte, Rie, Dorthe. Afbud: Brian. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Godkendelse af referat af

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008

Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Debat mellem Kirsten Brosbøl (S) og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, fra folketinget den 28. maj 2008 Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at bremse og vende den

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Grundaftaler for Region Syddanmark og kommuner 2.1. Sammenhæng mellem tilbud Der lægges

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere