Minimalboliger på Trøjborg et forsøgsprojekt

Transkript

1 Minimalboliger på Trøjborg et forsøgsprojekt Maj 2005

2 publikation.pdf :37:58 Titel Udgiver Udgivelsesår Udgave & oplag C Sats Minimalboliger på Trøjborg et forsøgsprojekt Socialministeriet 2005 Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf Telefontid: man-fre kl & udgave, 1. oplag, 500 eks. ISBN Sat med Meta Bold Roman, Meta Bold Caps, Meta Book Roman og Meta Book Italic M Y CM Grafisk tilrettelæggelse Due Design AS Tryk & bogbind Buchs Grafiske A/S, Randers MY CY CMY Pris Gratis, kan bestilles hos udgiver K Rapporten er udarbejdet af Byfornyelse Danmark i samarbejde med Århus Kommunes byfornyelsesafdeling. Kortdata Århus Kommune. Kontaktpersoner: Arkitekt m.a.a. Tina Axelsen, Byfornyelse Danmark, Tlf , ta@byforny.dk Arkitekt m.a.a. Gert C. Skaarup, Århus Kommune, Tlf , gcs@sa.aarhus.dk

3 Indhold Baggrund Analyserapport Helhedsorienteret byfornyelse på Trøjborg Formål med forsøget Samlet konklusion Undersøgelsesområde Valg af metode Skitseforslag Ejerkontakt Kan projekterne realiseres? Anbefaling til det videre arbejde Minimalboliger på Trøjborg Den store karré med Tømmergården Ove Gjeddes Gade Tordenskjoldsgade Steen Billes Gade/Peder Skrams Gade Metodebeskrivelse Registrering Analyse af placeringsmuligheder Kontakt til ejere Aftale med arkitekter Ejermøder Skitseforslag Bilag

4 Baggrund Analyserapport Århus Kommune og Byfornyelse Danmark indledte i 1999 et samarbejde om byfornyelse på Trøjborg, der er ét af de tre store arbejder- og brokvarterer, der blev udbygget i begyndelsen af 1900-tallet omkring bykernen i Århus. Samarbejdet resulterede i første omgang med en analyserapport om kvarteret. Heri fremgår det, at kvarterets bebyggelse er karakteriseret af en karrébebyggelse i 3-4 etager. Ca. 75% af samtlige boliger er 2 og 3 rums boliger på mindre end 80 m 2. Der er kun i begrænset omfang gennemført boligforbedring i kvarteret og ca. 30% af samtlige boliger har ikke eget toilet, mens ca. 50% af samtlige boliger er uden eget bad. Hovedparten af kvarterets beboere er unge enlige og par uden børn. Andelen af beboere i aldersgruppen år er på Trøjborg ca. 60% mod 32% i kommunen som helhed. Helhedsorienteret byfornyelse På baggrund af analyserapportens resultater har Århus Kommune ansøgt og i 2000 fået tildelt reservation af ramme til helhedsorienteret byfornyelse på 10 mill. kr. give mulighed for bosætning af børnefamilier kan det overvejes at foretage lejlighedssammenlægninger, således at der kan tilvejebringes flere familieegnede boliger. Imidlertid betyder manglen på boliger for studerende, at det skønnes at være vanskeligt at frigøre eksisterende boliger med henblik på sammenlægning. Alternativt kan det overvejes at tilvejebringe flere familieboliger ved infillbyggeri i kvarteret. Den forholdsvis tætte struktur i kvarteret betyder dog, at der kun ganske få eller ingen steder vil være tilstrækkelig plads til at etablere boliger af en passende størrelse. I stedet kan der peges på muligheden for at tilvejebringe en række nye, mindre boliger. Dette vil give mulighed for at frigøre små boliger i den eksisterende boligmasse og derved af denne vej opnå mulighed for at sammenlægge lejligheder til familieegnede boliger. Det vurderes, at der i den eksisterende struktur vil være mulighed for at indpasse infillbyggeri i et vist omfang, så længe der er tale om små boliger med et begrænset arealforbrug. Som led i den helhedsorienterede byfornyelse, der skal gennemføres i løbet af 5 år, vil det være relevant at forsøge at opnå en større bredde i beboersammensætningen. For at Gavl på Tømmergården, Edouard Suensons Gade. 4

5 Formål med forsøget I efteråret 1999 udskrev den daværende by- og boligminister og kulturminister i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole en prisopgave for skolernes studerende med titlen Minimalboligen den højteknologiske bybolig. Prisopgaven blev vundet af studerende og ansatte ved Arkitektskolen i Aarhus med projektet Minimalboligen på byens gavle. Dette projekt har blandt andet givet inspiration til nærværende forsøgsprojekt. Formålet med dette forsøgsprojekt er at undersøge og påvise konkrete muligheder for etablering af minimalboliger i form af infill- og gavlbyggeri i forbindelse med den igangværende helhedsorienterede byfornyelse på Trøjborg. Resultatet vil indgå i den samlede plan for kvarteret, mens selve opførelsen af boligerne forventes finansieret som nybyggeri, f.eks. som almene ungdoms- og/eller ældreboliger, som privat udlejningsbyggeri eller eventuelt som støttede eller ustøttede andelsboliger. Det er hensigten, at projektet skal resultere i, at der udarbejdes en række forskellige løsningsmuligheder på skitseniveau, der kan forelægges ejerne af de respektive ejendomme. Ejerne har ikke fra forsøgets start været orienteret om projektet. Der er først taget kontakt til ejerne, da forsøgsejendomme er udpeget. Det har vist sig nødvendigt at revidere den oprindelige målsætning om, at projektet skulle resultere i, at der kunne indgås konkrete aftaler med ejerne om opførelse af minimalboliger. Mulighed for infillbyggeri i Tordenskjoldsgade 5

6 Samlet konklusion Undersøgelsesområde At vælge Trøjborg som undersøgelsesområde har været oplagt og optimalt af flere grunde. Som nævnt er området genstand for en helhedsorienteret byfornyelse og den forholdsvis ensidige sammensætning af boligstørrelser og deraf følgende ensidige beboersammensætning gør kvarteret oplagt som undersøgelsesområde. Endvidere er der tale om et kvarter, der næsten er 100% udbygget, men som til gengæld har en lang række muligheder for placering af minimalboliger på gavle og som infill eller påbygning af lave ejendomme. Valg af metode Registreringsmetoden er helt traditionel og består af en ude-i-marken registrering understøttet af en fotoregistrering. Ligesom den efterfølgende kortlægning af potentielle placeringsmuligheder er den enkel at gennemføre og giver samtidig et hurtigt overblik. For hver af de udvalgte placeringsmuligheder udarbejdes der et stamkort. Stamkortet består af en række data (se side 5) og disse data er alle tilgængelige og kan ukompliceret trækkes med hjælp fra den kommunale samarbejdspartner og via internettet. Skitseforslag Udarbejdelse af skitseforslag, der viser forskellige løsningsmodeller har været af stor betydning for projektet og vil også i en senere dialog med ejerne være et godt redskab. Det er tydeligt, at begrebet minimalbolig kan virke abstrakt for mange. Ved at have skitserne får man langt hurtigere givet lægmand et indtryk af projektideen, end hvis man verbalt skulle skabe de samme billeder hos folk. Mulighed for infill i Willemoesgade I forsøgsprojektet har det endvidere været muligt i kraft af de udvalgte ejendomme at skitsere på forskellige løsningsmuligheder. Der er således vist, hvorledes påbygninger af gavle kan se ud og hvordan en infill-løsning kan indpasses i den eksisterende facaderække. Ejerkontakt Der er i projektet taget kontakt til fem ejere. Tre ejere har givet positiv tilbagemelding, én har kategorisk sagt nej og én har ikke meldt tilbage efter indledende drøftelse med dennes administrator. Som nævnt tidligere har tre ejere vist interesse i projektet og ønsker også at få præsenteret de udarbejdede skitser med henblik på et eventuelt gennemførelsesprojekt. I ansøgningen om midler til forsøgsprojektet er det forudsat, at der i projektet skal være en dialog med ejerne omkring en aftale om opførelse af et minimalboligprojekt. Det har ikke været muligt at opfylde den del af målsætningen. Det skyldes primært, at tidsplanen for projektet er rykket på grund af tid til afklaring om myndighedsmæssige muligheder og begrænsninger i forhold til opførelse af minimalboliger på de udpegede lokaliteter. 6

7 Endvidere har én ejer gennem sin administrator ønsket at forelægge projektidéen på ejerforeningens generalforsamling i eftersommeren Der er efterfølgende ikke meldt tilbage fra administratoren og ejendommen er ikke medtaget i forsøgsprojektet. Kan projekterne realiseres? Det har, som nævnt ovenfor, ikke været muligt at opfylde målsætningen om aftaler omkring projektgennemførelse i dette forsøg. Det vurderes dog på baggrund af de indledende drøftelser med ejerne, at der er fokus på den økonomiske side i projektet kan det overhovedet lade sig gøre at få økonomien til at hænge sammen for bygherren? I den kommende fase, hvor skitseforslagene præsenteres for ejerne, er det vigtigt at have undersøgt de økonomiske konsekvenser ved forskellige finansieringsmodeller almene ungdoms- og/eller ældreboliger, privat udlejningsbyggeri og støttede/ustøttede andelsboliger. Det vurderes, at såfremt økonomien er på plads vil der være interesse blandt de pågældende ejere til at gennemføre minimalboligprojekterne. Der vil sandsynligvis også være stor signalværdi i projekterne, så en yderligere interesse i kvarteret og Århus midtby betragtes som en realistisk mulighed. Anbefaling til det videre arbejde De udarbejdede skitseforslag for de tre udvalgte ejendomme præsenteres snarest for ejerne. Det er aftalt med arkitekterne Erik Willesen og Anette Brunsvig Sørensen, at de deltager i de kommende ejermøder og præsenterer deres skitser. På baggrund af ejermøderne vurderes det, hvorvidt der skal arbejdes videre med projekterne mod en gennemførelse, hvilket forudsætter en afklaring af økonomien. Det kan overvejes at præsentere minimalboligkonceptet for en bredere gruppe interessenter. Det kan eventuelt være i form af et fakta-ark, der kort fortæller om projektets idé og formål og hvor der vises illustrationer fra dette forsøgsprojekt. Udgivelse af et fakta-ark vil dog betinge, at de økonomiske konsekvenser er undersøgt. En mulighed for at afprøve minimalboligforsøget kan muligvis hentes i den nyeste lovgivning vedr. støttede private ungdomsboliger. Der er nemlig på Finansloven afsat én milliard kroner til tilskud til etablering af private ungdomsboliger i perioden Tilskuddet er målrettet til de geografiske områder, hvor behovet for ungdomsboliger er størst, dvs. områder med en stor koncentration af større videregående uddannelser hvilket må siges at passe på Trøjborg. De støttede ungdomsboliger kan opføres af alle former for bygherrer, i det omfang anden lovgivning ikke forhindrer det. Det betyder bl.a., at almene boligorganisationer ikke kan opføre private ungdomsboliger. Gavle på ejendommene Tordenskjoldsgade og 32

8 Minimalboliger på Trøjborg Bolig- og bysaneringer har ofte efterladt byen fuld af funktionsløse huller, amputerede gavle og urytmiske facadeforløb. Boligen på gavlen slår bro og plomberer bydelens hule tænder. Projektet foreslår en fortætning af den eksisterende by ved at bygge på byens gavle. De gamle gavle har noget helt særegent over sig. Den påtænkte udvikling, som gavlen var klar til at tage imod, gik i stå eller blev anderledes. Og gavlen står der stadig, som en potentiel byggegrund, der aldrig blev udnyttet. Byerne er fyldt med dem i alle skalatrin og alle aldre. Gavlen har en egen, mange gange upåagtet poesi. Der er ikke et fast mønster for, hvor den findes i byen. Men går man på opdagelse i byens collage af tid, rum og sted, ser man den overalt og åbner øjnene for det upåagtede. Det tilfældige. Uplanlagte. De ikke opdagede sider af byen og ikke mindst for herlighedsværdien i at hæve sig op og hæfte sig på steder, som er unikke og som giver et nyt perspektiv på byens rum og potentialer. Netop sådanne steder er egnede for indpasning af minimalboliger, hvor det både i byindpasning og i boligudformning gælder at finde stederne og rummene, der sitrer. Minimalboligerne hæfter sig på steder med et åbent potentiale, i et antal, afpasset efter situationen. På den måde kommer de til at indgå i en eksisterende sammenhæng og bruger denne som sit opland og i videre forstand hele byen med dens kollektive faciliteter. I den lille skala kan projektet være udgangspunkt for forskellige grader og typer af sanering i den tilstødende ejendom, praktisk som æstetisk. Det kunne være efterisolering og facaderenovering, energimæssig og informationsteknologisk optimering, udbedring af tilgængelighedsbehov, bl.a. med henblik på bevægelseshæmmede via fælles brug af elevator. Projektet foreslår en bolig, som på samme tid arbejder med minimering og maksimering. Minimering af areal, maksimering af rumlige kvaliteter, brugbarhed og fleksibilitet. Byggeteknikken på de snævre byggepladser afpasses derefter, med punktfundamenter, flest muligt industrielt forarbejdede produkter for enkel og hurtig montering, samt enkle tekniske og energimæssige føringer og forsyninger. Oversigtskort udsnit af Trøjborg mål 1 :

9 9

10 Den store karré med Tømmergården Denne store karré ligger med stikvejene ind mod Tømmergården. Boligbebyggelsen blev opført i karréens indre efter nedrivningen af den daværende store tømmergård. Stikvejene Ove Geddes Gade, Gyldenløvesgade, Edouard Suensons Gade og ved Tordenskjoldsgade er brat afskårne og vidner om en plan, som måske aldrig er blevet gennemført. Det har efterladt høje, store og markante, men tomme gavle ind mod karréens indre. I virkeligheden attraktive flader til at tage imod bebyggelse ind mod grønne friarealer, tilknyttet det eksisterende gadenet, men alligevel hævende sig over det, op mod lyset og udsigten, kulminerende med tagterrasser. Projektet her illustrerer mulighederne på to forskellige gavle i denne karré. Den eksisterende gavl Ove Gjeddes Gade 6 Det ene projekt hævet på søjler med adgang under huset, det andet over en eksisterende lav udbygning på gavlen. En af mulighederne ved gavlboligerne er at benytte de nye trappe-/elevatorfaciliteter også som adgangsvej til eventuelle nye boliger, der indrettes i uudnyttede tagetager i gavlhuset, ligesom der herved åbnes for fælles udnyttelse af tagterrasse. 10

11 Gavlene på Tordenskjoldsgade 30 og 32 11

12 Ove Gjeddes Gade Gavlen ved Ove Gjeddes Gade er disponeret med hævet underetage med adgang, trappe og opbevaring, 4 boligetager og tagterrasse. I forslaget er illustreret et eksempel på en udnyttelse med 2 stk. 2 etagers lejligheder med vægt på et åbent rumligt forløb. Boligens størrelse er 87 m 2 netto, 97 m 2 brutto inkl. trappe. Et alternativ kan være 2 stk. ét etagers boliger á 50 m 2 netto/60 m 2 brutto + 1 lejlighed i 2 etager øverst. I disse kombinationer kræves ikke elevator. Hvis elevator etableres, som vist på diagrammatisk skitse, kan bygningen indrettes med 4 stk. ét etagers lejligheder + underetage og fælles tagterrasse. Den nye bygning på gavlen er udformet under hensyntagen til den eksisterende bygnings højde og fremtoning. Eksisterende højder på gesimse, valme og kviste er indarbejdet og respekteret. Et gennemgående vertikalt vinduesbånd ind mod den eksisterende bygningsfacade danner på en gang adskillelse og sammenbygning mellem det eksisterende og den nye tilføjelse. Gavlbygningen er udformet som et nyt hus i en nutidig arkitektur med respekt for det eksisterende. Bygningen er formet over en søjle- og dækstruktur i beton med udkragninger mod det eksisterende hus, som dermed friholdes konstruktivt, samt en udkragning ud mod karréen, hvor boligernes interne trappe er placeret i det åbne dobbelthøje rum. Facaderne er gennemgående glaspartier fra gulv til loft, samt lette vægpartier med udvendig bølgebeklædning af metal. Den viste bolig i 2 etager er disponeret med entré, køkken, spise og opholdsrum på den nederste etage. Den åbne trappe er placeret langs facaden i det smalle høje, åbne gennemgående rum og leder op til sove- og arbejdsrum, garderobe og baderum. Boligen er velbelyst og rummelig og med muligheder for alsidig indretning. Når boligens glasdøre åbnes, fungerer det sammenhængende rum næsten som altan, idet der i boligens udformning er lagt vægt på et arkitektonisk rumligt forløb og sammenhæng. Boligen får lys fra 3 verdenshjørner og har tilsvarende alsidig udsigt, mod gaden, gården og karréens store parkagtige friarealer. De ét etagers minimalboliger er indrettet med et stort, generelt anvendeligt boligrum, som kan opdeles i flere rum, med tilhørende køkken og bad. Disse er i projektet illustreret med og uden indpasning af elevator. Boligerne vil være egnede for mennesker, der holder af at bo i byen (og hvor byens landskab erstatter naturgrundens landskab). De små minimalboliger er måske mest for unge, de store rummelige måske for mere velbjergede og fordrende. Eller omvendt måske de små boliger for dem, der har flere steder at bo eller som kun ønsker det mest nødvendige. Boligerne, der har elevator, vil også være tilgængelige og egnede for handicappede. Disse udvendige ophængte facadevægge er velegnede til montering med solceller, fortrinsvis på de sydvendte facader. 12

13 Forslag til infill på gavlen til Ove Gjeddes Gade 6 13

14 tagterasse Infill-facade ud mod Ove Gjeddes Gade Facade mod Tømmergården Facade mod Ove Gjeddes gade A C ind eksisterende bygning B B A C fortov Indgangsplan, mål 1 : etages boligplaner med og uden elevator 14

15 Tagterasse Snit A - A, mål 1 : 200 Snit B - B, mål 1 : 200 Snit C - C, mål 1 : 200 Toilet/Bad Køkken Spise Entré Arbejde Skabsrum Op Op Ophold Sove Planer af 2-etagers bolig, mål 1 :

16 Tordenskjoldsgade Alle boligerne vil have udsigt over karréens grønne indre, over Risskov, jo højere, jo videre udsigt. Hele bygningen og ikke kun tagterrassen kan opfattes som en stor balkon. Den lave apotekertilbygning vil arkitektonisk være basen for det nye hus i formidlingen mellem det eksisterende gamle hus, det tilbyggede og det nybyggede. Herfra sker adgangen med ny trappe og elevator. Og den nye bygnings bærende konstruktioner og installationer føres ned her. Den heraf afledte ombygning skal koordineres med apotekets ønske om ombygning grundet ændrede arbejdsgange. Taget på den lave bygning, hvor dækket er af beton, indrettes til terrasse for den nederste bolig. Boligerne kan forvandle de tomme, bare og ubebyggede gavle til et sted at bo, til et sted i byen. Det var lige, hvad der manglede på det sted. Bygningen på den ene af de to høje gavle ved stikvejen ind i karréen fra Tordenskjoldsgade, hæver sig over den lave tilbygning til apoteket i underetagen på hjørnehuset. Bygningen afsluttes øverst med den fælles tagterrasse, hvorfra der vil være en enestående udsigt ud over Århusbugten. Den nye trappe og elevator vil kunne betjene nye boliger indrettet i det eksisterende hus uudnyttede øverste tagetage, boliger som vil have en enestående beliggenhed, ligesom adgang til den fælles tagterrasse. I forslaget er vist en udnyttelse med 2 stk. 2 etagers boliger samt 1 stk. ét etagers. Andre kombinationer er mulige spændende fra 3 til 5 nye boliger, samt nyindrettede i eks. tagetage. Boligtyperne her og i forslaget fra Ove Gjeddes Gade er variationer over samme tema, vist i forskellige situationer, men i den overordnede, ens lokalitet, som karréen udgør. De nye huse vil lyse op og indgå i en arkitektonisk dialog med omgivelserne og med hinanden. Tilknyttet hver deres gavle ved overgangene fra gade til gård, åbne mod omverdenen, men med et indre liv, som kan afskærmes. Boligen kan vende det indre ud. Og omvendt. 16

17 Infill-forslag ind mod Tømmergården på gavlen til Tordenskjoldsgade 30 Sammenkoblingen mellem det nye og det eksisterende, mål 1 :

18 arbejde sove tagterasse spise Snit af 2-etagers bolig, mål 1 : 100 køkken op spise ophold op toilet/bad elevator arbejde sove Sammenkoblingen mellem det nye og det eksisterende, mål 1 : 100 Planer af 2-etagers bolig, mål 1 :

19 19

20 Steen Billes Gade/Peder Skrams Gade To gavle står og snakker sammen mod hinanden hen over et garageanlægs tag med tørrestativer fra en svunden tid. Den lille gavl uden vinduer, den høje gavl med vinduer i et broget mønster med en form for udkig og lys. Forslaget ønsker at omdanne det gamle tøjtørringsareal på garagernes tag til en attraktiv tagterrasse hævet op i luften og lyset, til et fælles udeopholdsareal for de eksisterende lejligheder og de nye lejligheder, der bygges over garagerne. Så samtalen nu bliver med hinanden, og ikke mod. Garagerne bibeholdes, omdannes til fællesformål for boligerne eller udlejes til mindre erhvervsforhold. Et lysbånd indlægges i taget i forsætningen mellem den eksisterende bygning og den nye, så der sikres en attraktiv belysning. Garageportene bibeholdes eller erstattes af vindues- og dørpartier alt efter behov. De to nye boliger er på hver 50 m 2 netto areal. De er dannet omkring et stort generelt anvendeligt og gennemlyst rum, som knytter gade- og gårdmiljø sammen, med mulighed for afskærmning i form af regulerbare skoddepartier. Det store rum kan evt. opdeles, hvis der ønskes særskilt sove- eller arbejdsniche. Entre, bad og køkken betjener det store rum. De nye boliger og trappen opbygges omkring et stålskelet, hvis placering tager udgangspunkt i det underliggende garageanlæg og giver mulighed for en fleksibel boligindretning. Arkitektonisk bibeholdes anlægget som base for de nye tilføjelser, og i overført forstand som fortællingen om byens videreudvikling, som sammenstillingen af nyt og gammelt, som byens fortsatte collage i tid og rum. Den høje gavls udsigts- og lysforhold forbedres ved etableringen af altanpartier ud for køkkenerne, franske altaner og med vinduer til forbedrede badefaciliteter, ved nedlægning af bagtrappe. Der etableres en fælles trappe fra gård til tagterrasse for de nye og de eksisterende boliger, som optager niveauforskellen mellem de nye og de eksisterende boligers gulvniveau. Boligerne i den høje gavl med de nye altandøre vil få udkig til det nye fællesmiljø omkring trappen, altanerne, tagterrassen, gennemgangen fra gaden til gården og skråt ud til gaden. 20

21 Infill-facaden mod Peder Skrams Gade tagterasse gade garage gård Snit i nye boliger over eksisterende garager, mål 1 : 200 Snit i gennemgang med trappe, mål 1 :

22 tagterasse ny bygning over eksisterende garager hjørnehus mod Peder Skrams gade Facade mod Peder Skrams Gade, mål 1 : 200 eksisterende nabohus ny bruse- og vaskeplads i nedlagt bagtrappe ophold køkken bad altan køkken entré fransk altan 1-etagers boligplaner, mål 1 : 200 garager op Parterreplan med garager, mål 1 :

23 Metodebeskrivelse Forsøgsprojektet er bygget op omkring en grundig registrering af potentielle placeringsmuligheder på Trøjborg. Registreringen er foretaget af en medarbejder fra byfornyelsesafdelingen og en medarbejder fra Byfornyelse Danmark. Derefter er mulighederne analyseret også i et samarbejde mellem byfornyelsesafdelingen og Byfornyelse Danmark. Der har været nedsat en følgegruppe, der har bestået af følgende deltagere: Direktør Peter Lautrup, Lautrup Ejendomsadministration Arkitekt m.a.a Anette Brunsvig Sørensen, Arkitektskolen i Aarhus (stedfortræder arkitekt m.a.a. Erik Willesen) Direktør Bent Hougaard, Arbejdernes Andels Boligforening Afdelingsarkitekt Preben Nørgaard Christensen, Århus Kommune Arkitekt m.a.a. Gert C. Skaarup, Århus Kommune Arkitekt m.a.a. Kathrine Sorber, Erhvervs- og Boligstyrelsen Regionschef Morten Strunge, Byfornyelse Danmark Arkitekt m.a.a. Tina Axelsen, Byfornyelse Danmark Infill-forslaget set fra hjørnet Peder Skrams Gade/Steen Billes Gade Udvalgte ejere er afslutningsvis blevet kontaktet og der er udarbejdet skitseforslag, der vil blive præsenteret for ejerne. Registrering I juni 2001 er der foretaget en besigtigelse på Trøjborg, hvor mulige placeringer af minimalboliger er registreret og fotograferet. Områdeafgrænsningen er identisk med det område, hvor der gennemføres en helhedsorienteret byfornyelse. Den eksisterende bebyggelse er registreret ud fra følgende kriterier: mulighed for tilbygning på gavl mulighed for nyt infillbyggeri mulighed for nye etager på eksisterende bebyggelse De potentielle muligheder er efterfølgende vurderet og opdelt i to kategorier: Mulighed/Ikke egnet. Det er bevidst, at kategoriseringen er yderst enkel, da der efterfølgende er analyseret på de egnede muligheder, se næste afsnit. Se bilag 1, hvor de registrerede ejendomme er indtegnet. 23

24 Analyse af placeringsmuligheder For hver placeringsmulighed er der udarbejdet et stamkort, der udover foto indeholder følgende oplysninger: 1. Eksisterende forhold adresse og matrikelnummer karrénummer ejeroplysninger grundareal bebygget areal bebyggelsesprocent etageantal boligantal/installationsforhold særlige forhold 2. Byggemuligheder skitse over bebyggelsesmulighed antal etager bebygget areal etageareal antal boliger udformning og materialevalg Der er ikke foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder huslejeniveau ved de enkelte forslag. Det er også nødvendigt at forholde sig til kommunens krav om friarealer, når de enkelte placeringsmuligheder vurderes. Ved en kommende myndighedsbehandling af et konkret minimalbolig-projekt vil kommunen stille krav om, at der etableres tidssvarende udendørs opholdsarealer. Såfremt at udnyttelsen af grunden er høj, kan de udendørs opholdsarealer anlægges på taget af nybyggeriet eller på andre bygninger på ejendommen. Alternativt kan bygherren forsøge at kontakte naboejendommene for i et fællesskab med dem at løse kravene om friarealer. Byfornyelsesafdelingen i samarbejde med Byfornyelse Danmark undersøgt de udpegede placeringsmuligheder, hvor der primært har været fokus på karré 337/338, der afgrænses af Otte Ruds Gade, Dr. Margrethes Vej, Niels Juels Gade og Tordenskjoldsgade, se kortet over Trøjborg på side 27. Denne karré er atypisk for Trøjborg, dels på grund af dens størrelse og dels på grund af bebyggelsesstrukturen, hvor der er otte markante gavle. Endvidere er der i karreens midte placeret en nyere bebyggelse Tømmergården der i arkitektur afviger meget fra bebyggelsen i gadelinie. Karreens rummelighed og de mange gavle giver mulighed for forskellige løsninger, der kan give påbygningerne et skulpturelt tilsnit ligesom de vil kunne fremstå som flotte afrundinger mod det åbne rum. Følgegruppen har ønsket en byggemulighed på ejendommen Steen Billes Gade 2 undersøgt nærmere. Ejendommen er efterfølgende medtaget. 24

25 Kontakt til ejere I forlængelse af følgegruppens indstilling om fokus på karré 337/338 der afgrænses af Otte Ruds Gade, Dr. Margrethes Vej, Niesl Juels Gade og Tordenskjoldsgade (se kortet over Trøjborg på side 27) er der udvalgt fire ejendomme, som alle skønnes at have volumen til at kunne bruges som eksempler for påbygning af gavle. Endvidere indgår ejendommen Steen Billes Gade 2, som følgegruppen har ønsket medtaget, selv om den ikke ligger i den pågældende karré. Argumentet for at medtage ejendommen er, at den umiddelbart egner sig til en infillløsning. Herved supplerer den de øvrige udpegede ejendomme. Således er der udpeget fem ejendomme, nemlig: Steen Billes Gade 2 Private udlejningsboliger Ove Gjeddes Gade 5 Ejerlejligheder Ove Gjeddes Gade 6 Ejerlejligheder Tordenskjoldsgade Almennyttig boligforening Edouard Suensons Gade Ejerlejligheder Der er taget skriftlig kontakt til ejerne af de fem ejendomme. I henvendelsen redegøres der kort for forsøgsprojektet og ejeren opfordres til at indgå i en drøftelse om en evt. byggemulighed. Gavle til Gyldenløvesgade 9 samt Ove Gjeddes Gade 6 og 5 Aftale med arkitekter Inden drøftelserne med ejerne er der rettet henvendelse til to arkitekter for at høre, om de er interesserede i at skitsere på løsninger for de tre ejendomme inden for en økonomisk ramme på kr. Arkitekterne Erik Willesen og Anette Brunsvig Sørensen har påtaget sig opgaven og har deltaget i de første drøftelser med ejerne. Anette Brunsvig Sørensen har været tilknyttet vinderprojektet af prisopgaven Minimalboligen den højteknologiske bolig. Alle ejere svarede på henvendelsen. To ønskede ikke at deltage i den uformelle drøftelse, mens de øvrige tre ejere meldte positivt tilbage. 25

26 Ejermøder Ejermøderne med de 3 interesserede ejere er afholdt i byfornyelsesafdelingen med deltagelse af afdelingsarkitekt Preben Nørgaard Christensen, arkitekt Erik Willesen, arkitekt Anette Brunsvig Sørensen og arkitekt Tina Axelsen, Byfornyelse Danmark. Potentiel byggemulighed på Trøjborgvej For ejendommen Tordenskjoldsgade mødte teknisk chef Arne Tollaksen fra Arbejdernes Andels Boligforening. Der var stor interesse for projektet og AAB ser en mulighed i projektet sammenholdt med en renovering af de eksisterende boliger, hvoraf ca. en 1/4 mangler eget bad. Det blev endvidere drøftet om en eventuel påbygning kan være en tilføjelse til de eksisterende boliger, der ligger i gavlen. Derved kan krav om elevator undgås. I dag er der en eksisterende tilbygning i én etage på den gavl, hvor påbygningen tænkes placeret. Tilbygningen rummer lagerfaciliteter til apoteket. I en videre drøftelse omkring realisering af projektet, skal apoteket naturligvis inddrages. Skitseforslag Arkitekterne har på baggrund af drøftelser med ejerne og egne registreringer udarbejdet skitseforslag for alle tre ejendomme. Skitserne vil efterfølgende blive præsenteret for ejerne. Sammen med ejerne drøftes, hvorvidt skitseprojekterne kan realiseres og hvordan økonomien vil være i eventuelle projekter. For ejendommen Ove Gjeddes Gade 6 mødte repræsentant for ejerforeningen Henrik Lauritsen. Ejerforeningen vurderede umiddelbart projektet som spændende, men var primært interesseret i, hvad det økonomisk kan betyde for foreningen hvor meget kan en byggeret sælges for? For ejendommen Steen Billes Gade 2 mødte ejerne Gert Rode Madsen samt Bjarne Valbo. Ejeren, som for kort tid siden har erhvervet ejendommen, var meget interesseret i at se, hvad projektet kan udmønte sig i. Han var mest interesseret i, at der opføres selvstændige boliger, men vurderede umiddelbart, at konstruktionen i de eksisterende garager er for svag til at bære en overbygning. Byfornyelsesafdelingen oplyste, at eftersom der er tale om en hjørneejendom, kan der ved opførelse af nye boliger opstå problemer med at opfylde friarealkravene derfor bør det overvejes, at nye m 2 tillægges eksisterende boliger. 26

27 Bilag 1 Minimalboliger Registrering af mulige placeringer Mulighed Ikke egnet Registrering foretaget den 12. juni 2001 af GCS og TA 27

28 De gamle gavle i byen har noget helt særegent over sig. Den påtænkte udvikling, som gavlen var klar til at tage imod, gik i stå eller blev anderledes. Og gavlen står der stadig, som en potentiel byggegrund, der aldrig blev udnyttet. Byerne er fyldt med dem i alle skalatrin og alle aldre. Projektet Minimalboliger foreslår en fortætning af den eksisterende by ved at bygge boliger på byens gavle. Boligerne kan forvandle de tomme, bare og ubebyggede gavle til et sted at bo, til et sted i byen. S o c i a l m i n i s t e r i e t H o l m e n s K a n a l K ø b e n h a v n K