FTF's Vækst og erhvervspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FTF's Vækst og erhvervspolitik"

Transkript

1 Notat LAGR FTF's Vækst og erhvervspolitik Notatet redegør for FTF s vækst- og erhvervspolitik og konkrete forslag. Udvikling og innovation skal styrkes på både private og offentlige arbejdspladser. Der skal være fokus på: Helhed og sammenhæng i erhvervspolitikken, forskning og uddannelse, videnspredning, medarbejder- og brugerdreven innovation det offentlige som efterspørger samt et antal tværgående fokusområder. 1. Udgangspunktet Den stigende økonomiske globalisering og integrationen af lande som Kina og Indien i verdensøkonomien betyder, at Danmark og de øvrige vestlige lande står over for både nye udfordringer og nye muligheder, som vi skal finde svar på for at sikre og udbygge vores velfærd i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at vi udvikler et stærkt dansk svar på de muligheder og udfordringer, globaliseringen stiller os overfor. I det følgende beskrives et bud på en sådan fremadrettet vækst- og erhvervspolitik. Det grundlæggende omdrejningspunkt er at skabe styrkede rammer for innovation i såvel den private som den offentlige sektor for herigennem at sikre grundlaget for Danmarks fremtidige vækst, velfærd og beskæftigelse. Vi skal skabe gode rammer for at udvikle nye produkter og løsninger, der kan afsættes på markedet eller bidrage til at forbedre kvalitet og produktivitet i såvel den private som den offentlige sektor. Her skal vi bygge videre på Danmarks eksisterende styrker på innovationsområdet. Det drejer sig blandt andet om organiseringen på danske arbejdspladser, der med flade hierarkier samt høj selvstændighed og medindflydelse hos de ansatte, giver gode muligheder for at medarbejderne kan bidrage til innovation. Danske virksomheders har desuden tradition for og er gode til at indbygge hensynet til brugerne i produkter og processer. Den danske samfundsmodel har en række styrker, der gør os godt rustede til at møde udfordringerne i en globaliseret verden. Danmark ligger eksempelvis gang på gang i top i internationale sammenligninger af konkurrenceevne og erhvervsklima. Det skyldes i vid udstrækning den såkaldte institutionelle konkurrenceevne, der er udtryk for, at virksomhedernes konkurrenceevne og vækstbetingelser styrkes, når samfundet bidrager med velfungerende og understøttende rammebetingelser.

2 2 En fremadrettet erhvervs- og vækstpolitik skal derfor bevare og udbygge Danmarks institutionelle konkurrenceevne. Det sker bl.a. ved at bygge videre på danske styrker som: En arbejdsmarkedsmodel, der kombinerer fleksibilitet og tryghed (flexicurity) En veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke Et i international sammenhæng højt niveau af efter- og videreuddannelse En god forhandlings- og samarbejdskultur på arbejdsmarkedet og på de enkelte virksomheder En velfungerende offentlig sektor, der skaber gode rammevilkår for erhvervslivet Kulturelle og demokratiske værdier, der fremmer samarbejde, tillid og kreativitet, og en samfundsmodel, der understøtter social sammenhængskraft. Danmark har imidlertid, som bl.a. påpeget i Innovationsrådets årsrapport for 2005, også en række svagheder, som vi skal finde fremadrettede svar på, hvis vi også fremover skal sikre vækst og velfærd i en globaliseret verden: Danmarks innovationskapacitet er middelmådig. I en international sammenligning ligger Danmark nummer 11 blandt 27 OECD-lande. Det danske kompetenceniveau udfordres i årene fremover for få danskere får en videregående uddannelse (i de sidste 5 år har niveauet ligget omkring 45 pct. Regeringens målsætning er 50 pct.), ligesom der er behov for at gøre kvalifikationerne hos de, der uddannes, mere attraktive og relevante for virksomhederne. Danmark klarer sig mindre godt, når man ser på opbygning og anvendelse af viden. Samspillet mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarkedet bør styrkes. Det samme gælder den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningsresultater. Erhvervspolitikken virker i en bredere vækstpolitisk ramme Erhvervspolitikken handler i vid udstrækning om at forbedre virksomhedernes generelle rammebetingelser. Det omfatter bl.a. adgang til kvalificeret arbejdskraft, viden, kapital og infrastruktur herunder ydelser fra den offentlige sektor. Dette fokus på rammebetingelser skal bl.a. understøtte innovation og vækst. Det fordrer et godt samspil mellem hidtil adskilte politikområder. Samtidig er erhvervspolitikken blevet regionaliseret, hvilket øger behovet for koordination mellem erhvervspolitiske indsatser på forskellige administrative niveauer. Erhvervspolitikken skal altså virke i en bredere vækstpolitisk ramme, der omfatter koordinerede indsatser inden for en række forskellige sektorer og politikområder, som fx: En forskningspolitik, der skaber de bedst mulige forudsætninger for at udvikle, sprede og anvende viden. En uddannelsespolitik, der sikrer arbejdsstyrken de nødvendige kompetencer, og vedligeholder dem gennem hele livet. En beskæftigelsespolitik, der understøtter flexicurity-modellen og sikrer det rigtige match på arbejdsmarkedet. En integrationspolitik, der sikrer at flygtninge og indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet

3 3 En skattepolitik, der letter skatten på beskæftigelse. 2. Helhed og sammenhæng i erhvervspolitikken nationalt og regionalt Som beskrevet ovenfor kan erhvervspolitik ses som en del af en bredere vækstpolitisk ramme, der forudsætter koordinerede indsatser indenfor en række sektorer og politikområder. Der er imidlertid også behov for at styrke helhed og sammenhæng i den erhvervspolitiske indsats. Det landsdækkende niveau Den nuværende erhvervspolitik er præget af: Mange aktører (flere ministerier, amter/regioner, kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl.) med forskelligt fokus, mål og interesser. Mange initiativer (hvoraf en del er tidsbegrænsede) på vidt forskellige indsatsområder Begrænsede eller midlertidige midler. Med udgangspunkt i regeringens handlingsplan Vækst med vilje (2004) kan således identificeres initiativer fordelt på mindst 11 ministerområder. 1 Der findes imidlertid ikke noget samlet overblik over initiativerne i strategien, ligesom der ikke er noget klart billede af hvordan de spiller sammen. Der er altså behov for en styrket koordinering og styring af denne meget brede og overordnede strategi. En del af ordningerne er desuden tidsbegrænsede eller har (for) begrænsede midler. Det gælder fx forsøgsordningen regionale vækstmiljøer, der ikke er blevet videreført, selvom den ifølge en evaluering fra Oxford Research i (2004) viste sig at ramme de små og mellemstor virksomheders behov. Ordningen om regionale videnpiloter har desuden på grund af stor søgning i en periode måtte afvente tilførsel af nye midler. Andre ordninger er i større eller mindre grad nye indpakninger af tidligere ordninger. Det gælder fx en del af initiativerne rettet mod at styrke samspillet mellem forskning og erhvervsliv: Innovationskonsortier, Højteknologiske netværk og regionale videnpiloter. Der har desuden eksisteret forskellige såkaldte isbryderordninger siden begyndelsen af 1990 erne. Endelig tyder det på, at virksomhedernes engagement i erhvervspolitikken påvirkes af kontinuitet, sammenhæng og overblik. En undersøgelse af udkantsområderne viser bl.a., at virksomhederne ser behov for større læsevenlighed, anvendelighed og synlighed i de erhvervspolitiske ordninger, der sigter på regional vækst og innovation. 2 Hvis erhvervspolitikken skal være effektiv er der derfor behov for: At der bliver mere kontinuitet i erhvervspolitikken såvel indsatser som investeringer. Der ses i dag for mange eksempler på korte tidsbegrænsede 1 Oxford Research: Fremtidens Erhvervspolitik en analyse af Regeringens vækstprogram vækst med vilje, Center for forskning og udvikling i landdistrikter (2005). Innovation og periferi.

4 4 projekter, der afløses af nye projekter - i nogle tilfælde inden de har fået tid til at virke. Erhvervspolitikken skal naturligvis løbende tilpasses til en forandret virkelighed, men for lidt kontinuitet i indsatserne fører til en stop-go politik, mindre engagement fra virksomhedernes side og dermed mindre effekt. At der skabes bedre overblik over indsatsen. De mange forskellige tiltag, hvoraf en del er små og midlertidige, samt tendensen til gammel vin på nye flasker hvor hovedsubstansen af et tiltag genbruges under et nyt navn betyder, at virksomhederne har vanskeligt ved at overskue hvilke tiltag, der er relevante for dem. At de mange aktører, der tilsammen skaber rammevilkårene for erhvervslivet, bliver bedre til at udvikle og koordinere med hinanden. Det indebærer for det første sammenhæng mellem erhvervspolitiske initiativer på nationalt, regionalt og lokalt niveau og for det andet et godt samspil med relevante initiativer på andre politikområder, primært uddannelses- og beskæftigelsesområdet. FTF anbefaler I forbindelse med indførelse af nye erhvervspolitiske initiativer bør der udarbejdes en offentligt tilgængelig vurdering af samspillet med andre erhvervspolitiske initiativer samt relevante initiativer på andre politikområder. Initiativer skal have en varighed og finansiering, der gør det realistisk at nå de opstillede mål. Alle større initiativer bør evalueres, herunder også spørgsmålet om varighed og finansiering. Der skal ske en aktiv koordinering og sammentænkning af indsatsen på forskellige administrative niveauer og på forskellige politikområder som fx uddannelses-, beskæftigelses-, forsknings- og erhvervspolitikken. Det gælder nationalt, regionalt og lokalt. Danmarks Vækstråd spiller her en central rolle, men der bør også være større fokus på koordinering i ministerierne. Sammensætningen af Danmarks Vækstråd bør desuden sikre et tilstrækkeligt bredt perspektiv i rådets arbejde. Globaliseringsrådet bør fremover overvåge og drøfte den vækst- og erhvervspolitiske indsats og den nødvendige samordning og koordinering. Målet bør være at sikre fremtidig velfærd, vækst og beskæftigelse. Det regionale niveau Strukturreformen lægger op til en mere klar opgavefordeling og koordinering mellem det statslige, det regionale og det lokale niveau. Desuden bidrager sammensætningen af regionale vækstfora til en koordinering på tværs af politikområder. Men der er stadig udfordringer, der skal håndteres. De nye regionale vækstforas opgaver lægger op til, at de skal arbejde langt mere strategisk og fokuseret med den regionale erhvervspolitik end hidtil. Det er hensigten, at de regionale vækstfora skal have en stærk lokal forankring i kraft af kommunernes repræsentation. Det kan i sig selv styrke koordinationen mellem det lokale og det regionale niveau. På det nationale niveau etableres Danmarks Vækstråd. Det skal bl.a. koordinere indsatsen mellem det regionale og det nationale niveau og sikre en national koordination af de regionale EU-støtteordninger. Formændene for de regionale vækstfora er medlemmer af Danmarks Vækstråd.

5 5 Selvom der er lagt op til et mere koordineret system, er der stadig risiko for, at den erhvervspolitiske indsats ikke bliver tilstrækkelig sammenhængende. Det gælder især i forhold til udmøntningen af de regionale erhvervspolitiske strategier på lokalt plan. Både kommuner og regionale vækstfora kan således iværksætte samme typer af erhvervspolitiske aktiviteter, og der er ikke noget krav om koordination. Hertil kommer at det ikke er givet, at de stærkeste og mest selvbevidste nye kommuner vil lade sig binde af en regional erhvervsudviklingsstrategi. Den nye opgavefordeling lægger op til, at de regionale vækstfora har den koordinerende rolle lokalt i forhold til beskæftigelsesråd og kommuner. De regionale vækstfora har imidlertid begrænsede økonomiske ressourcer, og med en række nye stærke kommuner kan det blive en særlig udfordring at sikre, at de erhvervspolitiske aktiviteter har et regionalt perspektiv og ikke i for høj grad præges af snævre lokale interesser. Hvis de regionale vækstfora ikke reelt kommer til at stå for den regionale koordinering, bliver det svært at se hvordan, der kan ske en fornuftig koordinering mellem det lokale, det regionale og det nationale niveau. Vækstforaenes sammensætning med repræsentanter for bl.a. uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter kan bidrage til en styrket koordinering på tværs af politikområder. På uddannelsesområdet giver tilstedeværelsen af et universitet i hver region således et godt udgangspunkt for en bedre koordination mellem erhvervs-, uddannelses- og forskningsområderne på det regionale niveau. Men det er ikke beskrevet hvordan universitetsområdet reelt skal kobles til den regionale erhvervspolitik. Ligeledes er det en svaghed, at adskillelsen mellem erhvervspolitikken og beskæftigelsespolitikken (der får sin egen regionale struktur med 4 regioner) opretholdes. Vækstfora og beskæftigelsesråd får mulighed for gensidigt at udpege observatører hos hinanden. Det er dog langt fra sikkert, at det er tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige koordinering. FTF anbefaler Det bør eksplicit fremgå af de regionale vækstforas kommissorier, at der skal sikres en koordinering mellem indsatser på forskellige administrative niveauer og politikområder. Der bør nedsættes arbejdsgrupper med deltagelse af repræsentanter for myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter, der får til opgave at overvåge og styrke koordineringen af bl.a. beskæftigelses- og erhvervspolitikken samt uddannelses- og forskningsinstitutionernes rolle i erhvervspolitikken. Det bør sikres, at kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter er koordineret med den regionale erhvervsudviklingsstrategi og trækker i samme retning som denne. En gang årligt skal alle kommuner redegøre for hvordan de kommunale aktiviteter på det erhvervspolitiske område spiller sammen med den regionale strategi og bidrager til opfyldelsen af målsætningerne heri. En samlet redegørelse for alle kommuner i drøftes på et møde, hvor alle kommuner i regionen deltager. Med etablering af regionale vækstfora og de regionale og lokale beskæftigelsesråd er der på regionalt niveau behov for at sikre en tæt dialog og samordning af indsatsen. FTF vil anbefale, at det også sikres, at det i for-

6 6 bindelse med de kontrakter, der årligt skal indgås mellem beskæftigelsesministeren og de regionale beskæftigelsesråd sættes fokus på den nødvendige sammenhæng mellem vækststrategierne og beskæftigelsesområdet. Der bør sikres en mere balanceret repræsentation i de regionale vækstfora. Lønmodtagerorganisationer har således i dag kun en enkelt plads. En styrket repræsentation af lønmodtagersiden, så flere dele af arbejdsmarkedet repræsenteres, vil bidrage til at kvalificere og nuancere diskussioner og udformning af den regionale vækst- og erhvervspolitik. Lønmodtagerorganisationerne har således stor indsigt i medarbejdernes kompetencer og samspillet mellem beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitik samt de mere bløde aspekter af konkurrenceevne. 3. Forskning og uddannelse Virksomhedernes evne til innovation og samfundets evne til at skabe velfærd og vækst afhænger både af den mængde ny viden, der produceres, af en velfungerende videnspredning fra forskningsinstitutioner til virksomheder og af forskningsinstitutioners og virksomheders evne til at absorbere og udnytte viden, der er produceret i udlandet. Styrket satsning på forskning og uddannelse Der er behov for en markant styrket satsning på forskning og uddannelse. Hvis målet om at sikre Danmarks fremtidige vækst og velfærd gennem bl.a. verdensklasse i forskning og uddannelse skal indfries, er Lissabon-strategiens mål om, at der skal bruges 3 pct. af BNP til forskning og udvikling (FoU), et absolut minimum. Den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder (der generelt har en relativt lav FoU-aktivitet) betyder, som bl.a. påpeget af Velfærdskommissionen, at den offentligt finansierede forskning spiller en særligt vigtig rolle for at nå det samlede mål i Danmark. For få danskere får en videregående uddannelse. Siden 2001 har andelen, der får en videregående uddannelse, ligget nogenlunde konstant på knap 45 pct. af en ungdomsårgang. Samtidig er der tegn på, at Danmark sakker agterud i uddannelseskapløbet. 3 Mens Danmark ligger i top 5 blandt OECD-landene med hensyn til andel af befolkningen, der har en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, når man ser på de årige, så ligger vi klart dårligere placeret, når man ser på de årige. Danmark er samtidig blandt de lande, der har formået at hæve andelen af personer med uddannelse mindst, når man sammenligner de to aldersgrupper. Regeringens målsætning om at 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse kræver således en ambitiøs indsats. Flere personer med videregående uddannelse er samtidig en af forudsætningerne for fremtidig innovation og vækst. Ser man på hvilke kompetencer, der efterspørges i vækstbrancher, der har formået at skabe en mere end gennemsnitlig vækst i beskæftigelsen, fremgår det, at personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er klart overrepræsenterede i vækstbrancher. 3 Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg, analyserapport, januar 2006, s. 576ff. OECD, Education at a glance

7 7 Det fremgår desuden, at der ikke efterspørges en bestemt uddannelsestype, men at personer med en bred vifte af videregående uddannelser bidrager til væksten i vækstbrancher. Hertil kommer, at der er en klart stigende efterspørgsel efter personer med videregående uddannelse i årene fremover. OECD har således i slutningen af 2005 peget på, at den danske offentlige sektor på grund af tilbagetrækning får brug for at rekruttere mange personer med videregående uddannelse i de kommende år. Samtidig vil den private sektor i 2010 efterspørge flere personer med videregående uddannelse end i 2001, hvis stigningen i efterspørgslen fortsætter som hidtil. Uddannelsessystemet kan med det nuværende optag, gennemførelse etc. levere flere med videregående uddannelse i 2010 til både den offentlige og den private sektor. Der vil altså være en klar mangel på personer med videregående uddannelse. 4 Der er altså uden tvivl behov for at flere danskere får en videregående uddannelse. Der bør i den sammenhæng være fokus på udvikling af eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser, der generelt uddanner dimittender med gode beskæftigelsesmuligheder. Det skal bemærkes, at det naturligvis også er vigtigt, at medarbejderne løbende har mulighed for at forny og udvikle deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse, samt at uddannelser på alle niveauet styrkes og udvikles. Investeringer og tiltag på uddannelsesområdet, der bidrager til at flere får en videregående uddannelse, og til at uddannelserne er attraktive for erhvervene, vil kunne bidrage til erhvervspolitiske gevinster i form af øget innovation og vækst, velfærd og beskæftigelse. FTF anbefaler Der bør udarbejdes en forpligtende og konkret handlingsplan for en gradvis forøgelse af offentlige forskningsmidler frem mod og efter Det er vigtigt med en langsigtet og troværdig plan, så forskningsinstitutionerne kan foretage de nødvendige investeringer i uddannelse af nye forskere og investeringer i apparatur m.v. uden at risikere at blive sorteper i spillet om næste års finanslov. Handlingsplanen bør bl.a. indeholde følgende elementer: o Uddannelse af nye forskere gennem ph.d. stipendier og post.doc. stillinger, er et vigtigt prioriteringsområde og en forudsætning for, at de øgede FoU-midler kan anvendes bedst muligt. o Grundforskningen er en vigtig del af den samlede forskningsindsats. Den fremtidige finansiering af forskningsindsatsen skal sikre balancen mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsaktiviteter samt en høj kvalitet i forskningen. o En prioritering af forskningsområder, der afspejler, at der er behov for en bred styrkelse af dansk forskning og ikke en for snæver satsning på et umiddelbart afkast eller på bestemte snævre områder (picking-the- 4 Eriksson, Tor, Rikke Ibsen, Jingkun Li og Niels Westergård-Nielsen (2006). Globalisering og det danske arbejdsmarked. København: Jurist og Økonomforbundets Forlag, kapitel 7-8.

8 8 winner strategi). Det sidste vil, som bl.a. påpeget af velfærdskommissionen, med stor sandsynlighed føre til et betydeligt ressourcespild. Der bør sikres tilstrækkelige midler til at gennemføre en forstærket uddannelsesindsats og til en bred udvikling af eksisterende og nye uddannelsesmiljøer, herunder universiteter og de kommende professionshøjskoler. Styrket samspil mellem forskning, uddannelse og erhverv Et tæt samspil mellem videninstitutioner og erhverv er en væsentlig forudsætning for, at den offentligt finansierede forskning kan forbedre produktivitet og kvalitet på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til øget vækst. Det fremgår imidlertid af bl.a. Innovationsrådets årlige benchmark-analyser, at samspillet mellem forskning og erhvervsliv kunne være bedre i Danmark. Uddannelse er en vigtig del af samspillet. Således er færdiguddannede formentlig den vigtigste enkeltkilde til spredning og anvendelse af ny forskningsbaseret viden på arbejdsmarkedet. 5 Der er altså behov for at skabe mere sammenhæng mellem forskning, uddannelse og erhverv, så forskningsresultater i større grad videreføres til uddannelsessystemet og nyttiggøres i erhvervene. Omvendt skal der ske en målrettet og styrket udnyttelse af den praksisbaserede viden, der opnås på arbejdsmarkedet, i forskning og uddannelse. Dette samspil skal styrkes. Et eksempel er en styrket videncenterfunktion, hvor uddannelsesinstitutioner opbygger spydspidskompetencer på højt prioriterede områder. Målet er, at videncenteret skal bidrage til hurtig og effektiv omsætning af viden og forskning på området. Et andet eksempel er sammensætningen af de regionale vækstfora, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner, regioner, kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter i fællesskab udarbejder regionale erhvervsudviklingsstrategier og identificerer indsatsområder og konkrete strategier. Et tredje 6 eksempel er forskningstilknytning. Dette samarbejde mellem forskningsinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner er en vigtig kilde til spredning og anvendelse af forskningsbaseret viden. Forskningstilknytningen fungerer imidlertid ikke godt nok i dag, som det bl.a. fremgår af Regeringens oplæg til Globaliseringsrådets møde om videnspredning m.v. Samarbejdet er ikke baseret på strategier, det er ikke systematisk, og der er for lidt af det. Hertil kommer, at de eksisterende forskningsprogrammer ikke har fokus på områder, der er relevante for de korte og mellemlange uddannelser. Der er behov for at styrke fokus på området og det strategiske arbejde med forskningstilknytning, gennem klare beskrivelser af mål og strategi. 5 Andersen, Torben M. (2006). Forskning for fremtiden, pp i Thomas Bernt Henriksen (red.), Skabt til Vækst 15 vinkler på Danmarks økonomiske fremtid, København: Børsens Forlag, s. 18f. 6 Siden 2001 har uddannelsesinstitutioner med mellemlange videregående uddannelser haft pligt til forskningstilknytning, dvs. pligt til at inddrage den seneste forskningsbaserede viden i undervisningen og til at samarbejde systematisk med forskningsinstitutioner for at sikre det faglige niveau. Universiteterne har haft en tilsvarende pligt til at samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

9 9 Endelig er samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksomheder om forskning og udvikling et fjerde eksempel. Det beskrives nærmere nedenfor i afsnittet om videnspredning og videnanvendelse. FTF anbefaler At både universiteter og de kommende professionshøjskoler skal forpligtes til, i deres udviklingskontrakter med Undervisningsministeriet, at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytning og formidling af forskningsresultater. Der bør afsættes øremærkede midler til forskningstilknytning. At der bør afsættes øgede og målrettede midler til en styrket videncenterfunktion, hvor uddannelsesinstitutioner opbygger spydspidskompetencer på højt prioriterede områder. Målet er, at videncenteret skal bidrage til hurtig og effektiv omsætning af viden og forskning på området. At der etableres et bedre samspil mellem de nye stærke uddannelsesinstitutioner og det regionale arbejdsmarked, herunder de faglige organisationer. Det kan bl.a. ske ved at styrke og udbrede anvendelsen af uddannelsesudvalg tilknyttet uddannelsesinstitutionerne. Både universiteter og de kommende professionshøjskoler bør desuden indgå aktivt i arbejdet i de regionale vækstfora og i arbejdet med brugerdreven innovation i den private og offentlige sektor. 4. Videnspredning og videnanvendelse Adgang til ny viden er en forudsætning for at virksomheder og offentlige myndigheder kan udvikle nye produkter og ydelser og forbedre produktionen af de eksisterende. Videnspredning bliver derfor en central forudsætning for innovation. En klar svaghed i det danske system for opbygning og spredning af viden er imidlertid samspillet mellem forskningsinstitutioner og erhverv. Forskningsresultater spredes og anvendes ikke i tilstrækkelig grad. Omfanget af FoUsamarbejde, kommercialisering af forskning og samspil om højtuddannede ligger langt under de bedste OECD-lande, som bl.a. påpeget af FORA i Innovationmonitor Organiseringen af FoU-samarbejde er løsere, mere ad hoc præget og typisk af kortere varighed i Danmark end I lande som Finland, Sverige og Canada. 7 Innovationsaktiviteten er kun lige over middel blandt OECDlandene og hertil faldende. 8 De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutterne) kan spille en væsentlig rolle for samspillet mellem forskningsinstitutioner og erhverv. Deres hovedopgave er således ny teknologisk viden til erhvervslivet, herunder særligt de små og mellemstore virksomheder. En tværnational sammenligning tyder desuden på, at GTS-institutterne er effektive til at omsætte deres offentlige basismidler til videnspredning i erhvervslivet. 9 De offentlige bevillinger til viden- og teknologioverførsel har i en årrække ligget på et relativt lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige, Finland og Canada. Eksempelvis har de offentlige basismidler til GTS-institutterne et meget lavt niveau og udgør kun 11 pct. af GTS-institutternes omsætning, mens 7 FORA og Inside Consulting, Et benchmark studie af innovation og innovationspolitik- hvad kan Danmark lære?, september OECD: Economic Survey of the Euro Area 2005, Dansk Center for Forskningsanalyse: Erhvervslivets Forskning og udviklingsarbejde, Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd vores valg, analyserapport, januar 2006, s. 592.

10 10 den tilsvarende andel er 20 pct. i Norge og pct. i Holland, Finland og Tyskland. Initiativerne på området har desuden ofte været tidsbegrænsede indsatser, der er blevet afløst af nye ordninger. Det har resulteret i manglende overblik over mulighederne og en stop-go politik, der hæmmer videnspredningen. FTF anbefaler Der bør etableres et nationalt sammenhængende innovationssystem. Det bør i den forbindelse afklares i hvilket omfang erfaringer fra lande som Sverige, Canada og Finland, der gennem en årrække har arbejdet for at skabe et sammenhængende nationalt innovationssystem, kan anvendes i Danmark. Der bør skabes bedre rammer for privat finansieret forskning og udvikling og for FoU-samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Der bør ske en større og mere systematisk indsats for viden- og teknologioverførsel. Der er behov for flere midler og mere sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. Eksempelvis bør de offentlige basismidler til GTSinstitutterne forøges. 5. Innovation og kvalitetsudvikling i både den offentlige og den private sektor medarbejderdreven og brugerdreven innovation Kort fortalt er de centrale definitioner af innovation og innovationsformer, der bruges i afsnittet: Innovation er en ny ide, der, når den er gennemført, skaber værdi Medarbejderdreven innovation er når medarbejderne bredt set bidrager aktivt og systematisk i innovationsprocessen Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i brugernes erkendte eller ikke-erkendte behov. I Danmark har virksomheder og offentlige institutioner gode forudsætninger for et stærkt bidrag fra medarbejderne til innovation i form af såvel medarbejderdreven som brugerdreven innovation. Danske virksomheder har gode forudsætninger for at konkurrere med afsæt i brugerdreven innovation. Der er en stærk tradition for og evne til at udnytte fordelene ved indsigt i brugernes behov, og mange har opbygget en tæt kontakt mellem brugerne og virksomheden. Flexicurity-modellen gør det desuden let for virksomhederne at tilpasse sig nye behov og eksperimentere med udvikling af nye produkter. Hertil kommer, at medarbejdernes kompetencer og ideer, ifølge Regeringens Vækstredegørelse05, er den vigtigste kilde til innovation i danske virksomheder. Væsentlige årsager hertil er formentlig, at danske medarbejdere er mere selvstændige og har mere ansvar end nogen andre medarbejdere i verden. Danske arbejdspladser er desuden præget af teamarbejde, flade ledelsesstrukturer og høj grad af medarbejderindflydelse. Og samarbejdet mellem virksomheden og omverdenen er præget af den særlige danske samarbejds- og forhandlingskultur. Undersøgelser peger desuden på, at større udbredelse af

11 11 medarbejderdreven innovation kan bidrage til positive resultater på bundlinjen, i form af bedre kvalitet og i form af medarbejdertilfredshed. 10 Den danske konkurrenceevne er altså i høj grad er baseret på selvstændige medarbejdere og den danske arbejdsorganisation, som gør det let at organisere udvikling og eksperimentel produktion af nye produkter og services i et tæt samspil mellem virksomheder, medarbejdere, brugere/kunder, leverandører m.fl. Innovationsrådet taler ligefrem om en særlig dansk social innovationsevne, der bygger på kulturelt forankrede danske værdier. Hertil kommer, at en af de styrkepositioner, som medvirker til danske virksomheders konkurrenceevne er en velfungerende og ubureaukratisk offentlig sektor. Den offentlige og den private sektor kan ikke ses uafhængigt af hinanden, men er gensidigt afhængige. I en erhvervspolitik, der sikrer velfærd og vækst i fremtidens Danmark, er det derfor vigtigt, at den offentlige sektor også i fremtiden kan udfylde denne rolle. Gode rammer for innovation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, og dermed en offentlig sektor, der er i stand til kontinuerligt at udvikle kvaliteten og tilpasse sig nye behov er en afgørende forudsætning for såvel for en videreudvikling af velfærdssamfundet i lyset af de demografiske udfordringer som for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og vækst. Det fremgår altså, at der er et stort potentiale i at udnytte den medarbejderdrevne innovation i både virksomhederne og i den offentlige sektor, ligesom medarbejderne er centralt placerede i forhold til at udnytte mulighederne i brugerdreven innovation. Det kræver, at der satses på innovation og kvalitetsudvikling i både den offentlige og den private sektor. FTF anbefaler I relation til medarbejderdreven og brugerdreven innovation: Der skal opbygges et samlet tværfagligt forskningsmiljø for brugerdreven innovation i både den offentlige og den private sektor. Forskningsmiljøet skal bl.a. opbygge viden om hvordan brugernes ønsker, ikke-erkendte behov, brugervenlighed m.v. kan afdækkes og indgå i innovation. Der skal afsættes tilstrækkelige midler til etablering af forskningsmiljøet og til forskning i brugerdreven innovation. Der skal igangsættes konkrete projekter om brugerdreven innovation i mindre virksomheder samt i den offentlige sektor. Der stilles nye værktøjer og kompetencer til rådighed for deltagerne. Den opsamlede viden skal bidrage til forskningsindsatsen i brugerdreven innovation og stilles til rådighed for alle bl.a. gennem etablering af netværk mellem brancheorganisationer, virksomheder, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Et særskilt fokusfelt i forskningsmiljøets indsats og i de konkrete projekter skal sigte på at belyse medarbejdernes og professionernes rolle i innovationen. Det skal ligeledes belyses, hvordan man systematisk kan udnytte og styrke denne. Det er således medarbejderne, der med deres kendskab til produktionsprocesser, kunder og markeder samt deres kendskab til den viden, der opbygges i professionsmiljøerne, der er omdrejningspunktet for brugerdreven innovation. 10 Rambøll Management: Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser, 2005

12 12 De kommende professions samt erhvervsakademierne skal forpligtes til - og gives mulighed for - at indgå i samspil med erhvervslivet og den offentlige sektor om brugerdreven og medarbejderdreven innovation. Der etableres permanente netværksdannelser omkring brugerdreven og medarbejderdreven innovation i regi af de regionale vækstfora. I relation til innovation i den offentlige sektor: En arbejdspladsskultur, der fremmer innovation og kvalitetsudvikling, kan skabes ved at sættes fokus på udviklingen af tre sammenhængende elementer: Skab rammer for medarbejderdreven innovation og rum til professionalisme på arbejdspladsen Meningsfulde dokumentationsmetoder skabes i et konkret samarbejde med de fagprofessionelle grupper og ledere Medarbejder- og lederinddragelse i fastlæggelsen af styringsprincipperne skal styrkes. 6. Det offentlige som efterspørger og kvalitetsudvikler - systemeksport Den offentlige sektor har historisk gennem efterspørgsel og kvalitetsudvikling af produkter, der er blevet produceret i den private sektor, medvirket til, at etablere virksomhedsområder, der efterfølgende har udviklet sig til vækst- og eksportsucceser. Vindmølle- og høreapparatindustrien er velkendte eksempler. Fremtidige eksempler kan fx omfatte hjælpemiddelområdet, ældreboliger samt energi- og miljøindustrien. Et område, hvor der bør sættes ind nu, er informations- og kommunikationsteknologi området (IKT-området). IKT og digital offentlig forvaltning En øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi er på en og samme tid et uomgængeligt vilkår og en konkurrenceparameter i fremtidens globaliserede verden. Danske private og offentlige virksomheder har de rette forudsætninger for at være blandt de mest innovative i verden. Med en arbejdsstyrke med gode IKTforudsætninger og stor interesse i teknologiske forbedringer er der basis for en stærkt savnet sammenhængende strategi for IKT-udbredelsen i Danmark. En professionel IKT-anvendelse og høje IKT-kompetencer hos de ansatte er blandt de vigtigste katalysatorer for vækst i produktion og for øget innovation i virksomhederne. Den offentlige sektor har med årlige investeringer i IT på mere end 10 mia. kr. et meget stort potentiale til at skabe innovation og fornyelse, hvis investeringerne bruges rigtigt. Der skal arbejdes med koordinering af aktiviteterne, således at der skabes bred opbakning til et mål om at sikre et serviceniveau i verdensklasse for danske borgere. I denne brede dagsorden bør sammenhængen mellem arbejdsliv og fritidsliv tænkes ind lige såvel som læring med IT, arbejdsmiljø, fleksibilitet og e-demokrati bør indgå. Gennem kvalitetskrav og standarder kan den offentlige sektor medvirke til at styrke innovation og konkurrenceevne i danske virksomheder. Kravene kan udvikles i et offentligt-privat samarbejde. Udviklingsprojektet Det Digitale Byggeri har fx ledt til, at statslige bygherrer fra 2007 stiller krav til rådgivere og en-

13 13 treprenører om at kunne håndtere en række digitale rutiner, metoder og værktøjer. En styrket digital forvaltning vil for det første medvirke til at skabe bedre og mere fleksible tilbud til borgere og virksomheder. For det andet vil det styrke danske IKT-virksomheders udvikling af produkter og digitale serviceydelser som kan eksporteres. Her er det afgørende, at udviklingen foregår inden for rammerne af åbne standarder. Åbne standarder sikrer således fri konkurrence på markedet, at uafhængige produkter kan samarbejde problemfrit ( interoperationabilitet ) og gør det desuden meget lettere for brugerne at anvende produkter på nye måder i nye sammenhænge. Alt sammen forhold, der er vigtige for både innovationskraft og eksportmuligheder. Især små og mellemstore virksomheder uden for IT-erhvervet har problemer med at integrere IT i deres virksomhedsudvikling og forretningsprocesser. Som oftest er de i besiddelse af standard hardware og software, men har ikke formået at integrere brugen af dette i særligt stort omfang til at understøtte hverken forretningsprocesser virksomhedsstrategi. Barrieren er typisk manglende viden om mulighederne og manglende kompetencer til at udnytte dem. En styrket anvendelse af IT i virksomhederne rummer store potentialer. Virksomheder, der i stort omfang har integreret IT-anvendelse (e-business) er således typisk mere innovative, og har desuden en højere værditilvækst pr. fuldtidsansat end virksomheder med simpel IT-anvendelse. FTF anbefaler Der bør udvikles en sammenhængende strategi for IKT-udbredelsen i Danmark med bl.a. følgende elementer: Antallet af IKT-kandidater på bachelor- og kandidatniveau skal forøges markant. Der skal være øget international udveksling af danske og udenlandske IKT-studerende Datamatikeruddannelsen skal redesignes til en professionsbachelor Mulighederne for akkreditering af private uddannelsesudbydere bør styrkes. Akkrediteringen kan herefter danne grundlag for merit i det offentlige uddannelsessystem. Der bør oprettes en konsulenttjeneste for små og mellemstore virksomheder, der kan analysere og rådgive om brugen af IT. Ambitionsniveauet for digital forvaltning i Danmark skal øges Der bør opstilles en forpligtende handlingsplan for udvikling af digital offentlig forvaltning. Investeringer i den offentlige IKT-udvikling skal øges og investeringerne skal i større omfang række ud over næste finanslovsår. Det bør analyseres, hvordan organiseringen af den offentlige IKT-udvikling kan styrkes. Der er behov for øget beslutningskraft, større national koordinering og en omfordeling af ansvaret for IKT-udvikling mellem de respektive forvaltningslag. I udvikling af digitale servicetilbud bør der så vidt muligt tænkes på tværs af myndigheder, hvor dette i et borger- eller samfundsperspektiv er den mest hensigtsmæssige løsning. Der skal opstilles en forpligtende handlingsplan for implementering af åbne systemstandarder i den offentlige sektor.

14 14 7. Tværgående fokusområder i en erhvervspolitik for fremtiden I det følgende peges på en række tværgående områder, hvor der i et vækstog erhvervspolitisk perspektiv kan ses en begrundelse for en styrket indsats. De tre første områder kan beskrives som erhvervspolitiske flaskehalse, hvor der aktuelt er barrierer, der hæmmer fremtidig vækst og velfærd. Det fjerde område er det, der ofte kaldes for oplevelsesøkonomien. Her er tale om et globalt vækstområde, hvor en styrket dansk indsats kan medvirke til en større global markedsandel. Styrket udbredelse af adgangen til mobile kommunikationsnetværk Informations- og kommunikationsområdet (IKT) er i de sidste år blevet en helt uomgængelig og central del af samfundets infrastruktur på linie med vand og el. Danmark vurderes i mange analyser inden for IKT som et af de mest avancerede lande i OECD-området. Tidsskriftet The Economist kårede fx for nylig Danmark som nr.1 i e-readiness. Det er imidlertid kun halvdelen af sandheden. En sammenlignende analyse af OECD-landenes niveau på bredbåndsområdet, der inkluderer pris og kvalitet viser, at Danmark ligger på en meget beskeden 15. plads. Udviklingen går hurtigt, også i relation til de ting der er relevante at måle og sammenligne på. Bredbåndsområdet har primært været kendetegnet ved målinger af, hvor udbredte de kabelbårne teknologier har været. Den næste bølge af IKT-relaterede services kan beskrives med nøgleordene mobilitet og interaktivitet. Vi har endnu kun set begyndelsen på produkter, der indbygget har muligheden for at kommunikere mobilt og udveksle data. Forretningsperspektiverne er store, men næste bølge har et krav der går videre end de IKT-serviceydelser, der er gængse i dag. Der vil følge krav om mobilitet, dvs. at de mobile enheder skal kunne koble op uafhængigt af sted, og af om der er ledninger eller fibre i nærheden. Vi skal i Danmark gribe muligheden for, som et forholdsvis lille land med stærke IKT- og mobilkommunikations kompetencer, at komme i front med udviklingen af næste generations mobile bredbåndsinfrastruktur. Her skal vi ikke nøjes med en 15. plads. Realiseringen af de kommercielle muligheder i IKT-baserede serviceydelser forudsætter stor (bredbånds-)kapacitet, og adgang til mobile kommunikationsnetværk overalt. Hvis Danmark bliver et foregangsland på området, vil det give danske virksomheder en meget stærk konkurrenceevne, når det gælder udvikling af næste bølge af IKT-baserede serviceydelser som fx viral markedsføring (hvor modtageren selv medvirker til at sprede budskabet til andre modtagere) og lokalitetsbaserede serviceydelser. Det vil tiltrække betydelig interesse og kapital udefra. Det vil desuden gøre det muligt at udvikle produkter og services, der kan give store gevinster for hele samfundet - både virksomheder, offentlige myndigheder og borgere. Vi har nogle styrkepositioner, vi kan udnytte til at nå målet. Vi har en arbejdsstyrke med gode IKT-forudsætninger. Desuden har vi i Nordjylland en meget udbygget klynge af virksomheder, forskning og uddannelse, der internationalt står stærkt både inden for mobil kommunikations teknologi og de anvendel-

15 15 sesorienterede muligheder i dette. Dette skal vi vide at udnytte og være ambitiøse omkring. FTF anbefaler Udbredelsen af adgangen til mobile kommunikationsnetværk skal styrkes. Det kan ske gennem en koordineret handlingsplan, baseret på fx offentligprivate partnerskaber. Handlingsplanen skal være båret af en vision. En vision om at hele Danmark skal være dækket af et mobilt bredbånds netværk, således at borgere og fysiske enheder konstant har mulighed for direkte forbindelse til Internettet. Når der skal udvikles/opbygges store grundlæggende infrastrukturer, skal der være en trigger der sætter processen i gang. Derfor foreslår vi en koordineret handlingsplan initieret af det offentlige. Intelligente trafiksystemer Mobilitet er en væsentlig drivkraft i udviklingen af det danske samfund. Stigende trængsel på vejnettet reducerer mobiliteten. Motorvejskøer og forsinkede tog koster dagligt fritid for borgeren og produktionstid for virksomhederne. Det anslås fx, at transportbrugerne i Storkøbenhavn hver dag forsinkes med, hvad der svarer til i alt timer. 11 Trængselsproblemer er, især i storbyerne, ved at blive et væksthæmmende problem. Dertil kommer ulykker og miljøgener samt en reduktion af danske storbyers konkurrenceevne i den globale storbykonkurrence. Der er efterhånden enighed blandt trafikansvarlige myndigheder og interesseorganisationer om, at en udvidelse af vejkapaciteten fx ved flere motorveje ikke kan løse fremtidens mobilitetsproblemer. Der er ikke alene store økonomiske omkostninger, men også miljømæssige, æstetiske og andre omkostninger. Det er derfor nærliggende at interessere sig for de muligheder, der er for at kombinere den moderne IT- og kommunikationsteknologi og det stigende transportbehov i nye intelligente transportløsninger. Der findes allerede teknologiske løsninger, Intelligente Trafik Systemer (ITS), der helt eller delvist kan afhjælpe de nævnte problemer. ITS dækker over højteknologiske strategier for indsamling af data, styring af trafik og varsling af trafikanter. ITS er et hvilket som helst system eller service, som gør det lettere at transportere folk eller varer mere effektivt og økonomisk. GPS-baseret teknologi har et uudnyttet potentiale for at afhjælpe lokale trængselsproblemer. Øget brug af ITS vil spare tid for bilister og brugere af det kollektive trafiksystem både i forbindelse med myldretid, uheld og vejrlig. Kollektiv persontrafik og godstransport vil tilsvarende kunne effektiviseres med brug af ITS. Implementering af eksisterende og forholdsvis billige ITS-løsninger i de eksisterende transportsystemer kan således give bedre mobilitet i dagligdagen. 11 Akademiet for de Tekniske Videnskaber (2005). Teknologisk Innovation i transportsektoren, ATV-rapport.

16 16 Der er imidlertid i Danmark ikke nogen samordning af tiltag, der tilsammen vil kunne afhjælpe problemerne. ITS har i Danmark ikke spillet samme centrale rolle i infrastrukturplanlægningen som i andre EU-lande, USA og Japan. Indførelse af road pricing er et andet virkemiddel, der trods politisk skepsis bør overvejes seriøst. Road pricing er et styringsmiddel, der kan fordele trafikken mere hensigtsmæssigt både geografisk og i løbet af dagen til fordel for både private og virksomheder, således som fx erfaringerne fra London viser. En styrkelse af den kollektive trafik vil ligeledes kunne bidrage til at reducere spildtid og trængselsproblemer og vil, som erfaringerne med den københavnske metro viser, desuden kunne bidrage til at reducere spildtid og trængsel på vejnettet. FTF anbefaler Der udarbejdes en konkret ITS-handlingsplan, der bl.a. bør indeholde følgende: o ITS-baseret styring af signalanlæg i vejnet og ITS-baserede løsninger til hastighedsregulering, der vil øge vejnettets kapacitet og reducere spildtid. o Satellitbaserede positioneringssystemer (GPS) bør anvendes til optimering af bilers ruter i byområder og til at imødegå de såkaldte chokbølgeeffekter. På den måde øges infrastrukturens kapacitet uden store investeringer i vej-kapacitet. Der bør iværksættes nærmere analyser af fordele og ulemper ved brugen af road pricing og andre former for kørselsafgifter i Danmark, herunder en betalingsring omkring København og Frederiksberg. Analyserne kan med fordel tage afsæt i analyserne i Dansk Økonomi, forår 2006 samt en systematisk opsamling af erfaringerne i andre lande. Den kollektive trafik bør udbygges og gøres mere konkurrencedygtig på pris. Især omkring de store byer vil dette kunne medføre en forbedret mobilitet. Boligområdet De seneste års massive prisstigninger på ejendomme og boliger har øget den politiske opmærksomhed på boligmarkedet, og det med god grund. Udviklingen i boligpriserne skaber aktuelle fastholdelsesproblemer på arbejdsmarkedet, som hæmmer vækst og velfærd. Analyser af sammenhængen mellem arbejds-, familieliv og boligmarkedet viser, at en FTF-familie fx efterhånden ikke har råd til at bosætte sig i eget hus i Storkøbenhavn. Det leder til: Lange pendlingstider og øget trafikbelastning. Hyppigere forsøg på jobskift til muligheder, der ligger tættere på bopælen. Rekrutteringsproblemer på en række delarbejdsmarkeder for bl.a. FTF ere. Det er vigtigt, at udviklingen på boligmarkedet ikke hæmmer væksten eller forringer servicen på vigtige velfærdsområder, hverken på kort eller på langt sigt. Politikerne i Folketinget, kommunerne og regionerne må påtage sig et aktivt ansvar for at være med til at løse de problemer som udviklingen på boligmarkedet skaber. Det er vigtigt at emnet prioriteres, så ikke de pristunge regioner drænes for kvalificeret arbejdskraft.

17 17 I de kommende år vil den demografiske udvikling skabe et aldrende samfund. Det får stor betydning for behov og ønsker til fremtidens boliger, byer og bymiljøer. Behovet for boliger vokser som følge af et øget antal ældre, reduceret husstands-størrelse o.a. Der er bl.a. derfor risiko for et betydeligt mismatch på boligmarkedet på flere fronter, ikke mindst fordi de ældre simpelthen bliver boende i deres nuværende boliger. Det er ikke ualmindeligt, at en enlig pensionist bor i en 150 m 2 forstadsvilla, mens unge børnefamilier pendler fra Sorø til København. Udviklingen på boligmarkedet virker således (potentielt) væksthæmmende og der er betydelige sociale behov, som ikke dækkes af markedet. Der bør derfor udvikles erhvervspolitiske initiativer, der sikrer en tilpasning af den eksisterende boligmasse, så ældre kan udnytte eksisterende boliger bedre, flytte til nye mere tilpassede boliger og dermed medvirke til at åbne boligmarkedet for de yngre, ikke mindst i storbyområderne. FTF anbefaler Øget boligbyggeri Det er væsentligt at sikre, at der bygges tilstrækkeligt mange boliger i hovedstadsområdet og de store byer, så udbudet kan matche den stigende efterspørgsel. Samtidig er det vigtigt, at boligerne enten lejes ud til rimelige priser som almennyttige boliger eller sælges som ejerboliger. Den seneste tendens i hovedstadsområdet viser fx, at det meste nybyggeri finansieres af private selskaber og sælges til meget høje priser. Det samme gør sig gældende for nybyggede boliger, der sælges som andelsboliger. Tjenesteboliger til udvalgte grupper i hovedstadsområdet og andre områder med meget høje boligpriser For at sikre kvalificeret arbejdskraft til velfærdsområderne er en mulighed at stille tjenesteboliger til rådighed for udvalgte personalegrupper. Tjenestebolig-tanken skal tilpasses nutidens og fremtidens arbejds- og boligmarked og det kunne ske med inspiration i den såkaldte London-model, hvor boliger stilles til rådighed for offentligt ansatte. Denne model er netop målrettet mod udvalgte faggrupper i det offentlige (som yder essentiel velfærdsservice ), som ikke længere har råd til at bosætte sig i Londonområdet. London-modellen indeholder desuden elementer som er en nytænkning af tjenestebolig-ideen. Blandt andet ydes der billige boliglån og gratis offentlig transport til udvalgte faggrupper i det offentlige. Initiativer, der sikrer en tilpasning af den eksisterende boligmasse Der kan fx være tale om styrkelse af rammebetingelser og incitamenter, der: Fremmer en hurtig tilpasning af parcelhuse, etageejendomme mv., så der kommer flere attraktive boligalternativer for både yngre og ældre borgere. Fremmer innovation og forskning på boligområdet rettet imod befolkningens ønsker og behov, herunder de behov, der udspringer af den aldrende befolkning.

18 18 Øger fokus for systemeksport, idet der er et stort internationalt marked for de foreslåede løsninger. Oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomien kan bredt defineres som økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser. Der har i de sidste 10 år været en kraftigt stigende efterspørgsel efter oplevelser i takt med, at indkomsten og den økonomiske frihed er steget. Hertil kommer, at forbrugerne i en lang række lande i stigende grad agerer som en del af en global forbrugskultur uafhængigt af religion, kultur, social baggrund etc.. Eksempler på forbruget af oplevelser er kultur, designertøj, gourmetrestauranter, computerspil, Apple Ipod med meget mere. Stigende velstand i en række af verdens udviklingsområder forventes også fremover at skabe grundlag for en betydelig vækst indenfor oplevelsesøkonomien, herunder brancher som design, arkitektur, mode, kultur, indholdsproduktion, edutainment, turisme m.v. Danmark har gode forudsætninger for at kunne udnytte denne vækst. Vi har stolte traditioner indenfor feltet i form af dygtige designere og kendte kunstnere. Vi har desuden en velkvalificeret og kreativ arbejdsstyrke - 21 pct. af den danske arbejdsstyrke arbejder ifølge en opgørelse fra februar 2004 i kreative fag. Hertil kommer, at udbredelsen af IKT-teknologi og befolkningens IKTkompetencer er på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. Oplevelsesøkonomien blev for alvor introduceret herhjemme af regeringen i 2003 med publikationen Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien. Her fremhæves, at oplevelsesøkonomien udspringer af sammensmeltningen mellem kultur og erhverv og en øget efterspørgsel efter oplevelser, hvor det kreative eller underholdende element genererer merværdien. Der kan overordnet sondres mellem to typer af producenter i oplevelsesøkonomien: For den ene gruppe er det at skabe en oplevelse selve forretningsideen og dermed eksistensgrundlaget. Eksempler er musikere, filmproducenter, computerspiludviklere og forlystelsesparker. For den anden gruppe har oplevelsen karakter af et biprodukt, der bidrager til at differentiere og skabe merværdi for producenten og dennes primære produkter eller services. Eksempler er avancerede mobiltelefoner og Jyske Banks Cafe-koncept. Uanset hvilken definition, man anvender, er oplevelsesøkonomien en realitet også i Danmark. Regeringen har fx opgjort, at kultur- og oplevelsesindustrien (hvor oplevelsen er det primære produkt) i 2000/2001 havde en omsætning på 175 mio. kr. eller 7 pct. af den samlede private omsætning og en eksport på 68 mia. kr. eller over 16 pct. af den samlede eksport fra Danmark. Tilsvarende finder Forskningscenteret Imagine i en analyse af ophavsretsbrancherne i Danmark, at de i 2003 udgjorde ca. 11 pct. af beskæftigelsen, men 16 pct. af omsætningen og 17 pct. af værditilvæksten. Ophavsretsbrancherne skaber altså mere værdi end erhvervslivet generelt og har samtidig udviklet sig mere positivt i perioden

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk Dato: 11. januar 2014 Udpegning af medlemmer og observatører til Vækstforum Hovedstaden 2014-2017

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere