KØN, KULTUR & POLITIK TEMA: kvindekroppen anno 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN, KULTUR & POLITIK TEMA: kvindekroppen anno 2007"

Transkript

1 KØN, KULTUR & POLITIK TEMA: kvindekroppen anno 2007 ÅRGANG 123 NR. 1 FEBUAR 2007

2 Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af og ligeværd for kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv Febuar årgang Udgiver: Dansk Kvindesamfund Niels Hemmingsensgade 10, 3.sal 1153 Kbh. K. Tlf. og fax: Internet: Medlemskab af Dansk Kvindesamfund inkl. abonnement på Kvinden&Samfundet koster 450 kr./år, studerende 300 kr./år, B-medlemskab (kun Kvinden&Samfundet uden medlemskab) 250 kr./år Udgivet med støtte fra Hulda Pedersens Legat og Tuborgfondet Redaktør (ansvarshavende): Buffy Lundgren Redaktøren forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendte indlæg Kvinden&Samfundet udkommer i ordinær udgave 4 gange årligt: februar, juni, oktober og december Desuden udkommer et landsmødenummer i april Næste nummer udkommer i april 2007 Vejledende deadline er 1. marts 2007 Indlæg kan sendes som vedhæftet fil eller på diskette til: Kvinden&Samfundet Niels Hemmingsensgade 10, 3.sal, 1153 Kbh. K. Annoncer optages efter aftale Design og layout: Erhard Repro og tryk: Reklameholdet, Jylland - Filipsen Dalbyvej Kolding, ISSN: Trykkes i 1400 eksemplarer Bladets leder udtrykker Dansk Kvindesamfunds holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med foreningens synspunkter Kære læser Godt nytår! Denne gang er vi tre, som byder velkommen til et nyt år med Kvinden&Samfundet. Temaet er denne gang: Kvindekroppen anno Ideen til temaet er bl.a. en reaktion mod den sterotype fremstilling af kvindekroppen, som man ser overalt i medierne, hvor fokus er på kvindekroppen som pyntegenstand. Ofte tager vigtige samfundsdebatter om kvinders liv udgangspunkt i kvindens påklædning frem for hendes væsen som menneske. Derfor har K&S valgt at rette søgelyset mod den uendelige debat om kvindekroppen, bl.a. dens størrelse, dens påklædning, dens funktion, og de konsekvenser, samfundets forventninger på disse områder har for kvinder. I Tildækket diskrimination skriver Noura Akhiat om den diskrimination, kvinder, der går med tørklæde, møder på vej til drømmejobbet. På trods af gode kompetencer mødes kvinderne stadig med mistænksomhed. - For at undersøge om almindelige kvinder har gjort op med forventningerne til deres eget udseende, har Buffy Lundgren talt med nogle kvinder fra København og Jylland. Læs deres tankevækkende svar i Bag indpakningen. I Kavita N. Ramdas artikel Irakiske kvinders kroppe er blevet de ny slagmarker i Irakkrigen hører vi om, hvilken indvirkning krigen i Irak har haft på de irakiske kvinders levevilkår, og hvordan deres kroppe er blevet inddraget i krigen. Vi havde også som mål at dække temaet fra andre indgangsvinkler end de traditionelle dermed kommer det kunstneriske og virtuelle rum også i spil. Charlotte Kroløkke er lektor i kulturstudier ved Syddansk Universitet, og hendes bidrag analyserer bl.a., hvordan piger leger med deres udseende på Internettet, og hvilke betydninger denne leg har for dem. Inden for kunsten findes der også en særlig retning, carnal art (kødelig kunst), hvor kroppen kommer i fokus. Joan Bach Ludvigsen har skrevet en interessant artikel om den særprægede franske kunstner, Orlan, der på sin helt egen måde kritiserer de vedtagne skønhedsidealer. I DK- regi er det snart ved at være tid til landsmøde, og det bliver denne gang holdt på Rebild Vandrerhjem d april. Denne gang bliver det desværre uden Søren Sylvest fra Århuskredsen. Søren døde efter kort tids sygdom, og Dansk Kvindesamfund har dermed mistet et af sine mest trofaste medlemmer. Tinne Stubbe Østergaard har skrevet mindeord om Søren. Tilbage er der kun at sige: God læselyst! Hansina Djurhuus, Charlotte Ferslev Møller og Buffy Lundgren. Forsidefoto: Ty Stange

3 INDHOLD Kvindekroppen anno 2007 Bag indpakningen Af Buffy Lundgren Tildækket diskrimination Af Noura Akhiat Vinterkollektionen er klar! Af Charlotte Kroløkke Krop og kunst: Orlan Af Joan Bach Ludvigsen Irakiske kvinders kroppe er blevet de ny slagmarker i Irakkrigen Af Kavita N. Ramdas Mit liv som doula Af Tine Lönborg Mikrolån en vej ud af fattigdommen Af Hansina Djurhuus Bred vifte af initiativer skal mindske lønforskellene mellem kvinder og mænd Pressemeddelelse Den færøske kvindeforening en forening i vækst Interview Af Hansina Djurhuus Køn og vold i Grønland Amnesti til voldsudøvelandsstyrelse/kreaf Merete Djurhuus TEMA FEATURES BOGANMELDELSE Landsstyrelsen og lokale kredse 27 Dansk Kvindesamfund Mindeord om Søren Sylvest 28 Nyt idékatalog med konkrete bud på integration 29 Landsmøde Af Karen Hallberg 32 LEDER

4 Bag indpakningen Af Buffy Lundgren, antropolog og mangfoldighedskonsulent Angela Davis, en af frontfigurerne fra 68-oprøret i USA, opsummerer budskabet bedst. I et interview fra 1994 sagde hun: It is both humiliating and humbling to discover that a single generation after the events that constructed me as a public personality, I am remembered as a hairdo. Det er både ydmygende og nedværdigende at opdage, at en generation efter de begivenheder, der skabte mig som offentlig figur, bliver jeg husket som en frisure. Det er et fænomen, som mange af os kvinder kan genkende, eftersom vores udseende tit kan betyde mere end vores indhold. Mænd er heller ikke fri for at blive behandlet sådan, men der er dog en forskel. For at illustrere forskellen kan man fortsætte i kategorien pop-ikoner. Man kunne sammenligne Angela Davis med et endnu mere kendt pop-ikon og jeg tror ikke, det er tilfældigt, at det er en mand Che Guevara. Han var en berømt socialistisk oprørsleder, som ledte de cubanske guerillakrigere. I denne forbindelse måles ens status som pop-ikon efter, hvor hyppigt ens ansigtet dukker op på en t-shirt eller en plakat! Selvom Che Guevara var en mand, så er han heller ikke immun over for at blive gjort til en pyntegenstand. Forskellen er dog, at uden at have et dybdegående kendskab til hans liv, forbinder de fleste hans image med hans beskæftigelse, dvs. med revolution og oprør. Angela Davis' profil er ikke så kendt som hendes mandlige samtidige, men er helt klart det stærkeste kvindelige bidrag i samme klasse. Hvor Guevara vækker billeder af kampen mod kapitalisme og det at være ung og idealistisk (selv om hans liv var meget mere end det), er de fleste slet ikke klar over, at kvinden med afrohåret på deres t-shirt har et navn Angela Davis. Udover det vil man snarere komme til at tænke på funkmusik og disco end på revolution, selv om hun ikke er musiker. Hvis man overhovedet kommer til at tænke på selve kvinden, vil man måske forbinde hende med en, som havde sine meningers mod. Angela Davis er i dag professor i idéhistorie ved University of California. De billeder, man kender af hende, stammer fra hendes ungdom, da hun var på FBIs watchlist, fordi hun var medlem af kommunistpartiet. Hun sad også i fængsel i 15 måneder med udsigt til dødsstraf som en sandsynlig afslutning på hendes liv. På trods af hendes status som en af frontfigurerne i de sorte amerikaneres kamp for lige rettigheder og hendes arbejde med at fremhæve den tredobbelte diskrimination, som 4 KVINDEN&SAMFUNDET

5 skal straks til psykolog. Det er ikke for at bagatellisere de sundhedsmæssige udfordringer, som nogle kvinder kæmper med, men nærmere for at påpege, at vi er blevet alt for vant til at tro, at kropsstørrelsen siger alt om personen. mange afroamerikanske kvinder bliver konfronteret med (klasse, race og køn), er hun som hun selv siger mest kendt for sin frisure. Denne diskussion rejses, fordi temaet i dette nummer af Kvinden &Samfundet handler om kvindekroppen anno I gadebilledet og i fjernsynet ser vi gang på gang den kvindelige krop udstillet som en pyntegenstand stadigvæk. I medierne og i politiske diskussioner om kvinder er det ofte kvindens krop, som er genstand for en uendelig debat om Angela Davis i dag. dens påklædning. Historisk set har debatterne i de vestlige lande handlet om: bh eller ej, afrohår eller ej, brystimplantater eller ej. Dagens udgave er nu: tørklæde eller ej, hængerøvsbukser som viser g-streng eller ej osv. Og lad os ikke glemme debatten om kropsstørrelse. Kroppens størrelse er nu blevet ensbetydende med, hvor meget tjek kvinden har på tingene og en indikator for hendes selvværd. Groft sagt: er kroppen for stor, så er hun doven og mangler selvdisciplin; er den for lille, så lider hun højst sandsynligt af et eller andet og Det er desværre stadigvæk ret almindeligt i 2007 at diskutere kvindens krop, uden at hun overhovedet selv kommer på banen som et menneske en borger med ambitioner, meninger og behov. Selvfølgelig er der også normer for, hvordan mænd bør se ud, men det er interessant, at der ikke findes en lige så følelsesladet debat om mandekroppen og dens udseende. Alle mennesker har deres egen opfattelse af, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt, men for kvinder er det sat endnu mere på spidsen. Dette på trods af, at det oftere er kvinder end mænd, som tør gøre op med forventningerne til deres krop og udseende. De fleste kvinder ved lige præcis, hvad der forventes af dem med hensyn til kropsstørrelse, hudfarve, alder, seksuel orientering osv., men vi gør oprør alligevel. Årgang 123/

6 For at sætte fokus på kvinder som aktører og ikke kun som undertrykte stakler, har K&S valgt at spørge almindelige kvinder, hvad de har turdet gøre for at bryde med disse konventioner, hvad deres erfaringer har været og hvilke reaktioner, de har fået. K&S spurgte: Hvad har du gjort ved dit udseende nu som voksen eller som ung, der var grænseoverskridende for dig selv eller andre? Navn: Amanda By: Aalborg Hele mit liv har jeg følt, at mit udseende ikke lignede den, jeg følte, jeg var indvendigt. Når mennesker ser mig, tænker de tit, at jeg er naiv og konservativ. I mit første år på universitetet blev jeg vildt træt af mennesker, der tænkte, at jeg blot var en almindelig blondine, så en dag fik jeg spontant lavet et hul i min tunge. Dengang havde INGEN huller i deres tunge, så pludselig så andre mig som en modig og fræk pige. Jeg var så glad for denne ændring, men det var min mor ikke. Hun klagede over det hele året, så jeg tog den ud og gav hende den i julegave. Hun har aldrig været mere glad for en gave. Nogle år senere fik jeg lavet et hul i min næse. Min mor var lidt mere vant til min vilde side, men i december sagde hun til mig: "Jeg tænker, at din far gerne vil have næseringen til jul". Nu har jeg opgivet at få huller i min krop, og jeg har lært, at det er lige meget, hvad mennesker tænker om mig iberegnet min egen mor. Navn: Caroline By: København I de senere år har jeg ladet, hvad samfundet ville definere som maskuline sider komme mere til udtryk i min personlige stil. Mest af alt fordi jeg føler mig godt tilpas. Jeg synes, at det er en unuanceret kategorisering, men det er generelt sådan, det bliver defineret. Da jeg var yngre, var jeg meget følsom over for det pres, der ligger i at passe ind i samfundets kvindenormer, og som feminin dyke (amr. slang for lesbiske, red.) var jeg god nok. Nu er jeg ældre og mere bevidst om, at jeg ikke vil være med til at reproducere de mekanismer, at lesbiske kvinder kun kan opnå accept og anerkendelse, når de passer ind i et stereotypt kvindebillede. Derfor er det på med slipset, når det passer mig. Da jeg passer ind i en pæn-pige-konvention, har det generelt ikke konsekvenser for mig, og jeg møder ikke den fordømmelse, som så mange andre gør. Men dele af min omgangskreds synes godt, at jeg kunne smutte i et par høje hæle og smøre lidt på læberne. Jeg selv er egentlig ret tilfreds med min blanding. 6 KVINDEN&SAMFUNDET

7 Navn: Buffy By: København Jeg er født og opvokset i USA med en svensk far og en afroamerikansk mor. Noget så kedeligt som hår har altid været udfordrende for mine omgivelser og mig. Som man kan se i fjernsynet, glatter de fleste amerikanske kvinder med afrikanske rødder deres hår og tit fra en tidlig alder. Som 10- årig var jeg den eneste pige i skolen, som ikke var begyndt på hårglatnings-ritualet. Jeg fik at vide, både fra sorte og hvide børn, at nu måtte jeg altså snart tage mig sammen og gøre noget ved håret. Det var min mor, der tog initiativet til det, da jeg var fyldt 11 - på trods af min fars protester. Da jeg kom hjem fra frisørsalonen med mit lange glatte hår, skulle jeg beslutte mig for, hvad jeg nu ville gøre ved det. En hestehale var for kedeligt. Jeg var vild med heavymetal musik dengang (som heller ikke var tilladt for en lille mørk pige), men også med Tina Turner. Så det var klart, at håret skulle være stort så højt som den bedste hårspray fra 80 erne ville tillade! Jeg blev ved med at høre for det i skolen. De samme børn sagde nu: Dit hår er falsk! og Denne frisure (a la heavy-metal piger) er kun for hvide!. Jeg begyndte langsomt at prøve at passe lidt bedre ind, men kun på overfladen. Jeg vidste godt, hvem jeg var indeni. Nu som voksen lader jeg mit hår være, som det er for at vise omverden mine afrikanske rødder. På trods af at jeg ikke laver noget specielt ved mit hår, får jeg nu flere spørgsmål end før. Navn: Anette By: København I rejste jeg i Asien som backpacker sammen med en veninde. Noget man dengang ikke bare opfattede som en helt almindelig hverdagsforeteelse og slet ikke for 20- årige piger. I Nepal blev jeg fascineret af de flotte næseringe, som kvinderne bar. Jeg måtte bare ha sådan en udsmykning velvidende at det langtfra var et hverdagssyn i Ålborg, eller noget min mor ville sætte pris på. Men jeg syntes, det var smukt med en ring i næsen, og jeg oplevede dengang, at det understøttede min personlighed. Jeg var én, der turde gå nye veje, og som havde set og taget noget af verden til mig, og gjort det til mit udtryk. Da det efter nogle år var blevet ret udbredt i Danmark, tog jeg ringen ud. Da havde den tjent sit formål. Navn: Anushka By: København Jeg opdagede mit første grå hår i et spejl på arbejdet, da jeg var 27 år - og løb fluks hen til en kollega for ivrigt at påpege det. Hun tilbød straks at fjerne det for mig: mit første synlige tegn Årgang 123/

8 For at sætte fokus på kvinder som aktører og ikke kun som undertrykte stakler, har K&S valgt at spørge almindelige kvinder, hvad de har turdet gøre for at bryde med disse konventioner, hvad deres erfaringer har været og hvilke reaktioner, de har fået. på modenhed, visdom og kvindelighed. Jeg takkede nej til hendes selvopfattede venlighed. Der er megen morskab at hente og forargelse at hvirvle op i ved at blære sig over sine grå hår i en vestlig kultur, der holder den idealiserede ungdomstilstand evigt hellig. Der er nu gået et årti, og jeg har siden erhvervet flere smukke, sølvfarvede tråde. Jeg husker, da min mor begyndte at blive gråhåret. Det startede, som for mig, i hårgrænsen og så så smukt ud, når hun strøg håret tilbage. Så nobelt. Så voksent. Så vist. Jeg viser stolt mine sølvtråde frem, til tider komplementeret med briller nogle gange langt nede på næsen. Det giver en indre ro og balance, at acceptere den man er, og at kende sig selv gennem erindringer og refleksion. Gråt hår er blot et ekstra afslørende plus, der kan signalere erfarenhed. Navn: Else By: Horsens Jeg har aldrig overskredet min egen grænse, da jeg er tilfreds med det, naturen har udstyret mig med. Til gengæld har det provokeret nogle af mine medsøstre, at jeg altid har gået uden make-up: Du kunne godt gøre lidt mere for dig selv, der skal slet ikke så meget til! Andre provokationer har været: Da jeg kørte på racercykel i 1978, mens jeg var gravid i 9. måned og følte mig sund og rask Når jeg stadig går i shorts med mine 2 lange operationsar på benene. kvinder taber i værdi pga. deller, rynker eller grå hår, hvorfor skulle jeg så gøre det? Min krop er bolig for mine 5 sanser. Da det er gennem dem, jeg lever og oplever, er jeg ikke bare tilfreds, men nærmest begejstret. Min krop er ikke en udstillingsmontre eller et stykke emballage noget udvendigt. Jeg oplever mig selv indefra det er måske forskellen. Jeg finder ikke, at hverken mænd eller 8 KVINDEN&SAMFUNDET

9 Tildækket diskrimination Af Noura Akhiat, stud. mag. i arabisk og freelance skribent. Hej, jeg er jeres nabo, og jeg har set det opslag, du har sat op i vaskerummet om, at du er programmør i Mærsk, og at du gerne vil lære dansk, sagde jeg på engelsk. Ja, nå ja, o.k. Men det er ikke mig, der har sat det op, svarede han på flydende dansk. Jo, jo, dét der hænger nede i vaskerummet om, at du er programmør i Mærsk... Nå, o.k., men det er altså min kone, der arbejder i Mærsk, sagde han, stadig positivt. Din kone? spurgte jeg så på dansk og sluttede med en sætning, som jeg til dato simpelthen ikke kan forstå, at en berejst kvinde med mere end ni års skolegang overhovedet kan få over sine læber: Altså, hende med tørklædet? Ovenstående er et uddrag af Mette Bom & Shabana Motlanis bog Pakidaner Dialogerne Samtaler Uden Grænser. Citatet opsummerer i en nøddeskal en af de udbredte fordomme, muslimske kvinder med tørklæde er omgærdet af. Bogen fortæller historien om det tilsyneladende usandsynlige venskab mellem feministiske Mette og tørklædebærende Shabana. Bogens budskab og pointe er, at den eneste måde at komme fordomme til livs på er ved det personlige møde og den personlige dialog. Det personlige møde gør op med myten om den undertrykte muslimske kvinde. Shabana er selv et eksempel på en succesrig muslimsk kvinde med tørklæde på arbejdsmarkedet. Hun har tidligere arbejdet som programmør i Mærsk, og arbejder nu hos IBM. Det er heldigt for hende, at hun er blevet ansat hos firmaer, som har en meget åben holdning til folks forskelligheder og anser dem for en produktiv styrke frem for en hæmmende svaghed. I bogen kommer hun også ind på diskrimination i forbindelse med tørklædet. Hun har sammen med en anden muslimsk kvindelig kollega planer om at danne et kvindeligt netværk for muslimske kvinder, hvor (tørklædebærende) kvinder på arbejdsmarkedet kan støtte hinanden i forbindelse med den diskrimination og de vanskeligheder, de måtte støde på. Selve idéen om etableringen af et sådant netværk signalerer, at der er vanskeligheder forbundet med at være en tørklædebærende muslimsk kvinde på det danske arbejdsmarked. Mine egne oplevelser på arbejdsmarkedet, siden jeg begyndte at gå med tørklæde, har været ret varierede. En af mine første jobsamtaler med tørklæde på var - retrospektivt set - temmelig grinagtig. Jeg skriver retrospektivt, da det var en temmelig ydmygende situation, mens den stod på. I min søgen efter et medhjælperjob ringede jeg rundt til forskellige daginstitutioner i mit lokalområde. En af daginstitutionerne tilbød mig meget entusiastisk et fuldtidsjob over telefonen. Selvom jeg blot søgte et job som tilkaldevikar eller studentermedhjælper, var lederen meget insisterende med hensyn til fuldtidsjob. Vi aftalte derfor, at jeg skulle kigge forbi, så vi kunne aftale nærmere. Jeg kom som aftalt forbi til en noget bestyrtet leder, der gloede på mig med øjne så store som tekopper, som var jeg elefantmanden. Jeg lod som ingenting, selvom jeg i mit stille sind godt var klar over, at hun ikke kunne få det til at hænge sammen med, at det var mig med mit flydende dansk og meget muslimske tørklæde, som hun havde talt med i telefonen. Det var tåleligt, at hun fik sig en overraskelse til at begynde med, men problemet var, at min tilstedeværelse gjorde hende så nervøs, at hun nærmest begyndte at stamme og ikke kunne formulere korrekte sætninger. For eksempel sagde hun, at hun naturligvis ville kræve en straffeattest og en incestattest, hvorpå jeg måtte irettesætte hende: Du mener pædofili. Til trods for sin forfjamskelse, formåede hun at vise mig Årgang 123/

10 rundt i børnehaven som en formalitet; for hvad skulle hun ellers gøre, man er jo høflig. Det kunne vel ikke falde hende ind at sige ligeud til mig, at hun ikke kunne drømme om at ansætte en kvinde med tørklæde. Og jeg spillede bare dum; for hvad skulle jeg ellers gøre, man er vel høflig. Og det kunne vel ikke falde mig ind at sige til hende, at jeg udmærket godt var klar over, at hun ikke havde i sinde at ansætte mig, så der var ingen grund til dette skuespil. Ikke særligt overraskende sagde hun efter endt rundvisning, at de sådan set ikke havde brug for en medarbejder lige nu og det til trods for hendes tilbud om fuldtidsjob over telefonen som vi begge pænt undlod at nævne. Hun, fordi hun måske håbede på, at jeg havde glemt det, eller selv kunne læse mellem linierne, eller måske troede hun bare ikke, jeg var intelligent nok til at have opfattet eller kunne huske, hvad hun havde sagt i telefonen. Jeg havde jo det der store, rædsomme tørklæde på, som nok (også) tildækkede min hjerne. Jeg, fordi jeg ikke har den mindste interesse i at arbejde et sted, hvor jeg er uønsket. Et sted hvor man ikke accepterer forskellighed. Dette er blot ét eksempel på nogle af de negative oplevelser, jeg personligt har været ude for i forbindelse med at være tørklædebærende muslim på arbejdsmarkedet. Desværre er der ikke tale om enkelttilfælde, og mine oplevelser kan sagtens fremstå som repræsentative for de oplevelser, mange muslimske kvinder, men heldigvis ikke alle, må igennem, inden de finder drømmejobbet. Sidste år interviewede jeg en række unge muslimske piger og kvinder om deres negative oplevelser i det offentlige rum generelt i forbindelse med tørklædet. Alle uden undtagelse havde været ude for en række ubehagelige oplevelser; det være sig på studiet, på arbejdsmarkedet og i deres daglige færden generelt. Det mest surrealistiske tilfælde var en ung pæredansk muslimsk konvertit, som i sin jobsamtale var blevet udspurgt omkring 11. september og endte med at skulle redegøre for selvmordspiloternes ugerning, hvilket må siges at være et irrelevant samtaleemne for en potentiel ansat i et IT-firma. Det endte nu med, at hun fik jobbet, som hun er meget begejstret for den dag i dag. Ofte udmunder disse ubehagelige jobsamtaler i, at den muslimske kvinde rent faktisk får jobbet. Man kan måske betragte disse malplacerede samtaler som en art prøve, der skal bestås, en manddomsprøve. I dette tilfælde som en muslimsk tørklædetest om man vil, hvor den muslimske kvinde skal bevise, at hun ikke bekræfter fordommene omkring den muslimske kvinde; at hun ikke er religiøs fanatiker, at hun ikke gemmer på bomber under tørklædet. En test, som forsøger at se kvinden med tørklædet an, idet hun på mange arbejdspladser stadig er et uvant syn, et fremmedelement, som man har svært ved at forholde sig til. Det skal dog ikke undskylde, at en jobsamtale i den grad kan køre af sporet, så man i stedet ender med at stille ansøgeren til regnskab for alle muslimers ugerninger, og langt om længe benytter lejligheden til at få stillet alle de kritiske spørgsmål om islam, som man længe er brændt inde med. Når det så er sagt, vil jeg gerne pointere, at langt de fleste kvinder med tørklæde har haft overvejende positive erfaringer med arbejdsmarkedet. Traditionelt set har der længe været en række brancher, hvor man ikke har 10 KVINDEN&SAMFUNDET

11 noget problem med at ansætte kvinder med tørklæde. Det er primært brancher, hvor kvinden ikke skal vises frem, så at sige. Det er f.eks. stillinger, hvor hun forbliver usynlig for kunden i den anden ende af røret. Et af de gængse argumenter, som arbejdsgivere traditionelt har benyttet som begrundelse for ikke at ville ansætte kvinder med tørklæder, er, at de skræmmer kunderne væk. Dette er dog et svagt argument i en globaliseret verden, hvor folk, om man vil det eller ej, er forskellige. Der er dog bemærkelsesværdigt mange tegn, som tyder på et holdningsskift hos det danske erhvervsliv, eftersom man dagligt ser tørklædebærende kvinder i utraditionelle erhverv, hvor man ikke tidligere så dem. Dette gør sig f.eks. gældende i butikker, på caféer, hos IT-firmaer, i lægebranchen og andre steder, hvor man har taget skridtet fuldt ud og ikke holder sig tilbage for at sætte kvinderne i positioner, hvor de er synlige for kunden/klienten. Desuden har Danmark som bekendt haft sin første tv-værtinde med tørklæde på. Det er et positivt, progressivt signal, som varsler lyse tider forude, særligt set i lyset af de mange retssager, der har kørt mod diskrimination af tørklædebærende kvinder. For naturligvis skal muslimske kvinder have mulighed for at konkurrere på lige fod med alle andre borgere som aspiranter til et job, hvor de dømmes, ansættes eller får afslag på baggrund af kvalifikationer og kompetencer, og ikke på baggrund af køn, hovedbeklædning og religiøst tilhørsforhold. Der ligger stadig et stort stykke arbejde forude med hensyn til fuld accept af kvinder med tørklæde på det danske arbejdsmarked, men det handler i bund og grund om en gradvis tilpasning. Det er en pligt for et tolerant, pluralistisk samfund at føre en politik, hvor man anser forskellighed som en naturgiven styrke, der skal udnyttes og ikke undertrykkes. Vejen frem for at gøre flere muslimske kvinder synlige i samfundet og på arbejdsmarkedet er netop betinget af, at der er arbejdsgivere som tør og vil give dem en chance på lige fod med andre. En assimileringspolitik, hvor alle partout skal være ens, for at have en funktion som produktiv borger i samfundet og på arbejdsmarkedet, er ikke en bæredygtig politik på længere sigt. Det er en politik, som vil ende med at drive mange veluddannede og kompetente kvinder med tørklæde ud af Danmark til gavn for andre lande og dermed blive et tab for dansk erhvervsliv. Mine holdninger og oplevelser kan betragtes som repræsentative for de muslimske kvinder, som har været ude for lignende oplevelser og kan genkende sig selv i teksten. Teksten og oplevelserne skulle dog nødigt kanoniseres som alle muslimske kvinders holdning til sagen, og alle muslimske kvinders negative oplevelser uden skelen til individet. Ellers ender det ofte med, at man selv skriver sig lige lukt ind i den offerrolle, man forsøger at løsrive sig fra og bekræfter den myte, som man forsøger at nedbryde. Den myte, hvor alle muslimske kvinder skæres over én kam, og betragtes som én stor homogen masse og én stemme, på godt og ondt. Det kan være farligt, da tingene aldrig er sort-hvide. Men én ting er dog sikker, og det er, at man som tørklædebærende muslimsk kvinde i Danmark anno 2007 ikke kan søge job hvor som helst og være sikker på at få en chance på lige fod med alle andre ansøgere. Det er et faktum. Årgang 123/

12 Vinterkollektionen er klar! Vi præsenterer årets nye Bond Babes og Mildolls 1 Af Charlotte Kroløkke, lektor i kulturstudier ved Syddansk Universitet Er du til englefjæs eller bad girl-hår? En lille tank top, slim line-bukser eller er du måske mere en geisha-type? Jævnfør det danske multimediefirma Pinkfloor er det kun fantasien, som sætter grænser. Omdrejningspunktet for firmaets produkt er PowerBaben, og hende kan man læse mere om i PowerBabe-bogen, købe mobilsjov til, chatte om på fansites og selvfølgelig agere i PowerBabe-spillet på Pinkfloors hjemmeside I denne artikel skal fokus være på PowerBabe-figuren, som den skabes i omklædningsrummet og udføres i selve spillet. Men først en kort introduktion til spillet. Bitch, mobning og smiger. PowerBabe-spillet er et dansk internet-baseret spil designet specifikt til de unge piger mellem 10 og 15 år. Spillet har op til besøgende, og der bliver brugt timer om måneden på det. PowerBabe er derfor ikke et ubetydeligt spil på den europæiske spilarena. Spillet er designet af Camilla Lyngbo Hjort, som først lancerede Bitch-spillet i 2001 på DR1 Skum, for derefter at revidere og udvikle det til PowerBabe-spillet. Internetspillet er nu kernen i PowerBabe universet et multimedie og et internationalt produkt, som rummer alt fra tøj, makeup, litteratur, spil og er oversat til norsk, svensk, engelsk og hollandsk. Omdrejningspunktet i PowerBabe er vestlig venindekultur. I PowerBabespilrummet skal man på en gang alliere sig med andre PowerBabes samtidig med, at man søger at udkonkurrere nogle af de andre spillere. Strategisk set skal enhver PowerBabe lave moves, der passer til situationen for derved at erhverve sig points. Spilrummet er både simpelt og komplekst. De enkelte moves som for eksempel Noodle-bevægelsen (en dans), påførelse af lipgloss, et besøg på toilettet, smiger, det at hælde en drink ud over en modstander eller at bitche en af de andre deltagere ud, er for så vidt ret simple at foretage. Langt mere komplekst er det underliggende venindenetværk, som støtter bestemte PowerBabes og konsekvent og uden tøven mobber andre PowerBabes ud af spillet. Ved hjælp af MSN-messenger eller SMSbeskeder, samt et veludviklet netværk af PowerBabe-klaner, arbejder netværket for de ressourcestærke PowerBabes (dvs. de PowerBabes, der er i netværket). Dette sker samtidig med, at man spiller spillet (Kroløkke, 2007). Således slutter spillet altid med, at to og kun to ultimative sejrspiger står tilbage og fejres med tekster som: Tøser, sammen er I de sejeste og ledeste!. Spillet er udpræget nyfeministisk. Med fokus på parodi og satire, er hensigten at få pigerne til ikke alene at grine ad en stereotyp venindekultur, men også at forholde sig med iro- 12 KVINDEN&SAMFUNDET

13 nisk distance til den konventionelle pigekultur. Det er således ikke hensigten, at man bare bitcher hinanden ud, men snarere, at pigerne bliver bevidste om venindekulturens betydning samt dens in- og eksklusionsmekanismer. Camilla Lyngbo Hjort ser her en mulighed for, at pigerne gennem spillet kan blive bekendte med venindekulturens regler, og at det kan være medvirkende til, at de sætter større pris på deres veninder. Firmaet præsenterer deltagerne for fire PowerBabe-værtinder, der repræsenterer forskellige pigetyper. Anna er den intelligente pige, som er cool udenpå, men usikker inderst inde. Kitty er genert, kreativ og eksotisk. Med sit lange sorte hår og skrå øjne repræsenterer hun en form for PowerBabe-Pocahontas. Milla er drengepigen, som hellere iklæder sig militærbukser end kjole. Hun er kritisk over for drenge og er hurtig i replikken. Endelig er der Rose, som er den totale bimbo, der hver uge forelsker sig i en ny dreng, men som samtidig også er utrolig hjertelig over for de andre piger. I spillet leger man med de forskellige typer, og pigerne kan, alt efter situationen, identificere sig med Anna, Kitty, Milla og Rose eller udarbejde deres helt egen Babe (Kroløkke, 2006). Samlet udgør værtinderne en pakke, som PowerBabe-spillerne nemt kan genkende og som også let kan markedsføres til de unge. Kavalergang og militærstøvler For at starte spillet skal man først skabe sin egen cool PowerBabekrop. Det foregår selvfølgelig i et omklædningsrum, hvor der med hvert valg også følger en etikette såsom gadetøs, power-bryn, junkfri og punkfjæs (se billede 2). Når man har skabt sin egen figur og er registreret med et selvvalgt brugernavn og password, kan man bevæge sig ind i PowerBabe-universet, som består af forskellige skolegårde og spilrum. Omklædningsrummet er centralt i PowerBabe-universet. Her kan pigerne iscenesætte sig selv i henhold til deres mere eller mindre kreative ideer og de muligheder/begrænsninger som omklædningsrummet sætter. I -interviews med norske PowerBabes er det meget tydeligt, at pigerne ser omklædningsrummet som et sjovt sted, som en slags udvidet påklædningsdukke-rum. Her kan de udfolde sig og understrege forskellige aspekter af deres personlighed samt kombinere denne med humor og sans for den aktuelle situation og kontekst (Kroløkke, 2007). Jævnfør disse interviews er pigerne, med fremtidsforsker Gitte Larsens (2002) udtryk, situider, som lever i en konstant foranderlig verden og hvor udgangspunktet for deres valg af udseende netop er den situation, som de påtænker at skulle ind i. Larsens argument er, at vi har bevæget os væk fra at være rene individualister over til at agere forskelligt afhængigt af den konkrete situation. Ordet situid er således med til at fremhæve krydsningsfeltet mellem situationen og individet. I PowerBabe-spillet er pigerne oplevelsesorienterede og ser figurerne som en måde at igangsætte en oplevelse på. Omklædningsrummet er det sted, Årgang 123/

14 hvor pigerne kan shoppe rundt og blive bevidste om kombinationen af deres ydre signaler, den aktuelle situation og kontekst. Således hopper de ind og ud af omklædningsrummet i løbet af spillet og ændrer deres udseende, så det passer til situationen. Pigerne iscenesætter sig selv i henhold til de gængse heteroseksuelle, vestlige normer for et attraktivt udseende. Det er næsten ligegyldigt, hvilken påklædning pigerne vælger, så ender de stort set alle med at være meget slanke med store byster og lille talje. Det er således ikke muligt at være hverken tyk, lille eller grim i spillet. Selv den nørdede pige ligner en potentiel sexbombe. PowerBaben er pige med stort P. Dog er det også muligt at købe sig til andet udstyr, således at brysterne strammes op, og det konventionelle drengede udtryk, dog noget skævt, udføres i hængerøvsbukser, synlige underbukser og surt ansigtsudtryk (Kroløkke, 2007). Hvis omklædningsrummet ikke byder på muligheder nok, kan pigerne desuden bladre gennem et online shopping-katalog og for ca. 5 kroner købe sig til en ny overkrop, nyt hår eller sågar et buttet ansigt, som er med til at individualisere ens PowerBabe-udseende. Shopping-kataloget er, i trit med forbrugskulturen, et tydeligt eksempel på, at det som man umiddelbart ikke er glad for eller ikke tilstrækkeligt signalerer det som man gerne vil udtrykke det kan (bør) man afskaffe og erstatte med noget bedre. Et eksempel fra spillet kan illustrere den ovenfornævnte kompleksitet. Line er en norsk PowerBabe, som skal giftes med Kaj i spillet (Kroløkke, 2007). På bryllupsinvitationen iscenesætter hun sig selv i positionen som den stereotype blonde, nordiske, uskyldsrene, unge pige (Kroløkke, 2007). Med et væld af lyserødt i baggrunden, langt lyst hår (der er løst samlet), foldede hænder henover brystet og et lille forventningsfuldt smil på læberne, portrætterer Line den stereotype unge brud som hun udfolder sig i den romantiske scene, brylluppet her er iscenesat som (Kroløkke, 2007). Brylluppet er således et kardinalpunkt i Lines kønnede optræden, og hun udtrykker da også verbalt et ønske om, at denne dag skal være helt speciel (Kroløkke, 2007). Den kønnede optræden er mere udpræget stereotypt kønnet i netop den situation som brylluppet er, selvom Kaj som hun jo skal giftes med må siges at være noget skæv i sine PowerBabe-hængerøvsbukser, surt ansigtsudtryk og synlige røde underbukser (Kroløkke, 2007). Shop dig til en PowerBabe PowerBabe-spillet og PowerBabekroppen illustrerer krydsningsfeltet mellem aktuel pigekultur, nyfeminisme og den senmoderne forbrugerkultur. Pigerne og deres PowerBabe-figurer er ikke entydige objekter, men de indgår snarere aktivt i en skabelsesproces, som tydeligt er indlejret i en heteronormativ forbrugskultur, hvor man kan manipulere med kroppen, og identitet er en dynamisk størrelse. Således skaber pigerne typisk meget pigede kroppe, og selvom der ikke er mange drenge i spillet, prøver de få, som bevæger sig ind i PowerBabeuniverset, at signalere den stereotype dreng i valget af tøj, ansigtsudtryk, og øvrig non-verbal kommunikation. Derved kommunikerer både pigerne og drengene inden for en heterosek- 14 KVINDEN&SAMFUNDET

15 suel ramme. Firmaet pointerer det forbrugskulturelle i deres forskellige modekollektioner, hvor de integrerer aktuelle tendenser med en pigeperformance, der ligger tæt op ad firmaets fire pigetyper. Således byder vinterkollektionen nu både på det lidt rå militærlook, det lyserøde festtøj og en aktuel Bond-Babe. Kroppen materialiseres i PowerBabe inden for en ret stringent heteroseksuel tankegang. Pigerne er totalt seje, barmfagre, babede tøser. Samtidig er de snedige og kløgtige i deres oparbejdelse af pigeklaner og et veludviklet online-pigenetværk (Kroløkke, 2007). Pigerne iscenesætter sig bevidst i spillet. De overdriver for så vidt pigers stereotype fokusering på udseende, men gør det samtidig ofte med sans for ironi og med et glimt i øjet. På den måde er firmaets slogan: It s possible to have a pushup bra and a brain at the same time gået direkte ind hos de unge, samtidig med at det stadig er den hvide, unge krop, som prioriteres og priviligeres af pigerne. Note: 1 Mildolls er en sammenskrivning af militær og dolls. Litteratur: Kroløkke, C. (2007), Performing and Positioning PowerBabes i M. Svenningsson Elm & J. Sunden (red.). Cyberfeminism in Northern Lights: Digital Media and Gender in a Nordic Context. Cambridge Scholars Press (under udgivelse). Kroløkke, C. (2006), Boys hit and girls bitch i PowerBabe Performances: Acts of Liberation? In medias res No. 3, Hentet fra /index.php?id=65 januar Larsen, G. (2002), Nye forbrugere og nye fællesskaber i forbruget Fremtidsorientering 5. Hentet fra januar, Charlotte Kroløkke Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts Kroppen er politisk 8.marts Feministisk Forum og Kran afholder et arrangement i Kulturhuset Blågården på Nørrebro d. 8. marts 2007 for at fejre Kvindernes Internationale Kampdag. Temaet er "Kroppen er politisk", og under denne overskrift vil der blive afholdt en debat og en teaterforestilling om prostitution. Der vil blive vist film om køn og seksualitet og opført performance af dragkings. Arrangementet starter kl. 16 og afsluttes med en fest til ære for alle os kvinder - vel mødt. Årgang 123/

16 Krop og kunst: Orlan Af Joan Bach Ludvigsen, stud.mag. Den franske kunstner Orlan har vakt opsigt, forargelse og fascination med sin ekstreme form for kropskunst. Orlan påbegyndte i 1991 værket The Reincarnation of Saint Orlan. I dette kunstværk er det Orlans krop og ansigt, som er størstedelen af værket. Værket tilhører kategorien carnal art (direkte oversat til dansk betyder det kødelig kunst ). I The Reincarnation of Saint Orlan skal Orlan gennemgå ti plastikkirurgiske operationer. Operationerne bliver filmet og transmitteres direkte til gallerier i bl.a. New York og Paris. Inden jeg kommer ind på en nærmere beskrivelse af Orlans værk The Reincarnation of Saint Orlan, vil jeg først komme med en kort introduktion til kunstneren selv. Orlans baggrund Orlan er en fransk multimedie- og performancekunstner. Hun blev født i 1947, og allerede som 15-årig gav hun sig selv navnet Orlan. Der er mange tematikker i Orlans kunstneriske virke, såvel som der er i hendes navn, da det har flere referencer. Her skal blot fremhæves to. Den ene reference er til den engelske forfatter Virginia Woolfs roman Orlando fra Romanens handling spænder over en periode på 400 år. Hovedpersonen Orlando skifter igennem fortællingen køn flere gange. Dette skal ikke forstås sådan, at romanens hovedperson gennemgår en kønsskifteoperation, men blot skifter mellem at optræde i biologiske kvindekroppe såvel som i biologiske mandekroppe. En anden reference er til Jeanne d Arc, som også kendes ved navnet Jeanne d Arc - jomfruen fra Orleans. Je suis une homme et un femme. At Orlans nationalitet er fransk, tilsætter hendes kunstneriske arbejde endnu en tematik. Ikke alene fordi der findes så få kvindelige performance kunstnere i Frankrig, men også fordi Orlan er feminist, hvilket ikke er nemt at være i Frankrig i dag. Det betyder også, at der ikke er særlig mange personer i Frankrig, som skaber debat omkring køn og feminisme. Det virker måske underligt, når man tænker på, at et af feminismens hovedværker stammer derfra. Det er den franske filosof, forfatter og feminist Simone de Beauvoirs og hendes værk Le deuxieme sexe, som blev udgivet i Frankrig i 1949 og senere hen i Danmark under titlen Det andet køn. Sætningen, Je suis une homme et un femme, anvendte Orlan i et af sine kunstneriske projekter. På dansk kan sætningen oversættes til: Jeg er mand og kvinde, eller den kan også lyde: Jeg er menneske og kvinde. På fransk betyder homme nemlig både menneske og mand. Derudover har Orlan byttet om på une og un og derved gjort mand og menneske til hunkønsord og kvinde til hankønsord. At homme i det franske sprog både betyder mand og menneske, var også et tema som Simone de Beauvoir behandlede i sit værk Det andet køn. Det er denne tematik, Orlan her mange år senere fører videre, når hun skriver, at hun både er menneske og kvinde, eller at hun både er mand og kvinde. Hvilken tolkning man vælger er helt op til en selv. Det er dog interessant, at Orlan, via en enkelt sætning, formår at sætte spørgsmålstegn omkring køn og identitet, og det at være menneske, kvinde eller mand? Orlan fra Orlan har arbejdet som kunster siden 1971, og hendes kunst har altid omhandlet og koncentreret sig omkring temaet identitet, og det er der en grund til. For ifølge Orlan er identitet det vigtigste for os mennesker her i den vestlige verden i dag, og identitet handler også om køn, religion og seksualitet. Dette kommer til udtryk i hendes tidlige værker fra 1971, og frem til hun påbegynder The Reincarnation of Saint Orlan ca. tyve 16 KVINDEN&SAMFUNDET

17 år senere, som er iscenesættelser, der alle omhandler identitet, religion og seksualitet. Især har hun koncentreret sig om madonnafiguren. I disse iscenesættelser er hun iført enten en helt hvid klædedragt eller en helt sort kædedragt, oftest med det ene bryst blottet. Det blottede bryst er en reference til barokkens kunst, som er et andet tema, hun i mange år har inddraget i sine kunstværker. The Reincarnation of Saint Orlan Orlan påbegyndte værket The Reincarnation of Saint Orlan i At værket ikke kun er de plastikkirurgiske operationer, som Orlan skal gennemgå, bevidner operationernes nøje iscenesættelser om. Disse omfatter både Orlans påklædning, om hun foretager oplæsninger, og i så fald, hvilke oplæsninger hun foretager, om der er journalister til stede, og i hvilket land operationen finder sted. Ved en af operationerne var hun f.eks. iklædt et tryllekunstnerkostume og læste historier højt om Harlekin og Pjerrot, og i Stephan Oriachs film Carnal Art om Orlan følger vi hende under en operation, som bliver foretaget i Inden. Ved alle operationerne har der været flere tolke til stede i selve operationsrummet. En tolk oversætter for Orlan fra fransk til engelsk. Derudover er der også altid en tolk til stede, der oversætter al tale til tegnsprog. Ved operationen i Indien var der desuden en journalist til stede, som interviewede Orlan under operationen, mens andre journalister interviewede hende live fra de gallerier, hvor operationen ligeledes blev transmitteret og vist på tvskærme. The Reincarnation of Saint Orlan har strakt sig over mange år og betegnes som et værk, der er uden en egentlig afslutning. Det er derfor endnu uvist, om Orlan har tænkt sig at afslutte værket med en sidste operation eller ej. De fleste af operationerne blev foretaget fra 1991 til Her fik Orlan bl.a. indopereret ansigtstræk fra ti af de store modeller fra renæssancens malerkunst. Fælles for disse modeller er, at de alle er ikoner, som indbefatter den vestlige verdens forståelse af skønhed. Det er bl.a. kinden fra Sandro Botticellis Venus fødsel og panden fra Leonardo da Vincis berømte maleri Mona Lisa. De udvalgte renæssancemodeller er dog også bærere af flere betydninger end blot skønhed. Maleriet af Mona Lisa har altid været et omdiskuteret værk, bl.a. på grund af Mona Lisas mystiske smil. Endnu mere relevant er det dog i denne sammenhæng at medtænke Mona Lisas androgyne ansigtstræk, som dermed fører os tilbage til Orlans spørgsmål om identitet, eftersom identitet også handler om kønsidentitet. For hvornår er noget feminint og maskulint, og hvorfor er det så væsentligt for os i den vestlige verden at dele alting op i disse to kategorier? Kritik af skønhedsidealer Orlan har underlagt sig disse operationer for derigennem at kritisere plastikkirurgien og den vestlige verdens forhold til skønhed. I dag er der helt klart brug for denne kritik og stillingtagen til skønhedsidealerne, hvor flere og flere mennesker, og især kvinder, underlægger sig plastikkirurgens kniv i håbet om at opnå det perfekte ydre. Det kan f.eks. være ønsket om større læber, større bryster, ansigtsløftninger eller fedtsugninger for nu blot at nævne de mest almindelige. Der har altid hersket skønhedsidealer, og også skønhedsidealer, der har haft alvorlige konsekvenser for kvinders ve og vel. Et eksempel på dette er korsettet, der indsnørede kvinders taljer, så de dårligt kunne spise eller trække vejret. Ikke desto mindre har skønhedsidealerne aldrig før været så dominerende og krævende for de mennesker, som underlægger sig dem, som de er i dag. Det er således første gang i historien, at skønhedsidealet har krævet så voldsomme forandringer af kroppen som plastikkirurgiske indgreb. Orlans kritik af den vestlige verdens forhold til skønhed i dag omhandler især den værdi, vi tillægger ydre skønhed. I Stephan Oriachs film udtaler Orlan efter en endt operation, at vi i dag tillægger det ydre så stor værdi, at vi oplever det ydre som lig med det indre. Endvidere siger hun, at hendes projekt med The Reincarnation of Saint Orlan også var at vise, at selvom hun har forandret sit ydre, er hun stadig den samme person. Et andet væsentligt kritikpunkt for Orlan er at skabe debat omkring, hvordan vi forholder os til kroppen i dag. For ifølge Orlan har vi endnu ikke nok kendskab til den teknologiske udvikling, og hvilken betydning Årgang 123/

18 den kan få for vores kroppe. Dette gør sig ikke alene gældende, når vi udsætter den for flere og flere operationer, men også i forhold til andre muligheder som den nye teknologi medfører. Det er ikke, fordi Orlan er imod fremskridt og udvikling, og hun anser heller ikke sig selv for at være pessimist, men hun vil dog med sin kunst gøre os opmærksomme på, at der er meget, vi endnu ikke ved, når det kommer til plastikkirurgi og til den teknologiske udvikling. Fakta Artiklen er skrevet på baggrund af Kate Ince bog Orlan Millennial Female fra 2000 og Stephan Oriachs film Carnal art. For yderlige information se Orlans hjemmeside 18 KVINDEN&SAMFUNDET

19 Irakiske kvinders kroppe er blevet de ny slagmarker i Irakkrigen Af Kavita N. Ramdas, forkvinde og leder af The Global Fund for Women For nylig udgav den irakiske kvindeorganisation The Organisation of Women s Freedom in Iraq (OWFI) en rapport, der tegner et skræmmende billede af den shiitiske milits i landet. Rapporten dokumenterer, at militsen i stigende grad henretter kvinder offentligt. En af de mere uhyggelige beretninger i rapporten er den gruopvækkende historie om en ung kvinde, der med ståltråd omkring halsen blev slæbt hen til en nærliggende fodboldbane, hvor hun blev hængt op i målstolpen. Derefter skød og gennemhullede militsfolkene hendes krop, og da broderen forsøgte at komme hende til undsætning, blev han også skudt og dræbt. Sunniekstremisterne er dog ikke meget bedre: Medlemmer af OWFI vurderer, at ikke mindre end tredive kvinder bliver henrettet hver måned af æresrelaterede årsager. Nu næsten fire år efter starten på Bush-regeringens skæbnesvangre eventyr i Irak, er de irakiske kvinder værre stillet, end de var under det tidligere Baath styre. Det siger ikke så lidt, når der er tale om et land, hvor kvinderne i årtier har nydt deres frihed og rettigheder i en sådan grad, at de har været genstand for misundelse i de fleste andre lande i Mellemøsten. Inden den amerikanske invasion i Irak, havde de irakiske kvinder et højt uddannelsesniveau. I 1959 havde den stærke og uafhængige irakiske kvindebevægelse med stor succes tvunget Saddam Husseins regering til at vedtage en banebrydende familielov, der sikrede kvinder og mænd samme rettigheder i sager af personretlig karakter. I henhold til denne lov kunne irakiske kvinder arve jord og ejendom på lige fod med mænd; de havde samme rettigheder som mænd til at opnå skilsmisse og få forældremyndighed over deres børn, og de blev dermed beskyttet imod vold inden for ægteskabet. Med andre ord havde de irakiske kvinder opnået betydelige fremskridt i kampen for ligestilling imellem kvinder og mænd. Som alle andre irakere led kvinderne også under den politiske undertrykkelse og manglen på frihed under det brutale Baath regime. Ikke desto mindre beskyttede det sekulære styre kvinderne imod den religiøse ekstremisme, som nægter størstedelen af kvinderne i den arabiske verden deres frihed. Invasionen i Irak forværrede imidlertid de irakiske kvinders stilling. Den nye kolonimagt i Irak, USA, udnævnte en ny gruppe ledere, hvoraf størstedelen af dem stod i tæt forbindelse med det ultrakonservative shiamuslimske præsteskab. Blandt den sunnimuslimske minoritet førte det bratte magtskifte til, at sunnierne begyndte at vende sig mod religionen. Hvor deres identitet tidligere havde ligget i deres overvældende politiske magt, begyndte de nu i højere grad at identificere sig med deres tro. Det gjorde det muligt for kurderne, der altid har været kendte for deres vedvarende modstand imod den irakiske diktator, at kræve en genoptagelse af gamle traditioner som f.eks. æresdrab og derved udsætte tusindvis af kvinder for fare. De sekteriske kampe i Irak har skærpet volden imod kvinder og gjort deres kroppe til en slags objekter på slagmarken, hvor der dagligt udspiller sig trusler og blodhævn. Min organisation, The Global Fund for Women, og det humanitære samfund har længe vidst, at tilstedeværelsen af militære tropper i et konfliktramt område øger forekomsten af prostitution, vold imod kvinder og muligheden for menneskehandel. Mens mange troede, at USA s indblanding i Afghanistan og Irak ville føre til større frihed for kvinderne, var internationale kvinderettighedsorganisationer som The Global Fund for Women allerede fra starten yderst skeptiske over for Bush-regeringens påstande. Igennem hele forløbet med at skrive den irakiske forfatning valgte USA s udsendinge ikke at lytte til endsige godkende de synspunkter, der blev repræsenteret af irakiske, uafhængige og sekulære kvindelige ledere som f.eks. Yana Mohammed. Konsekvensen af dette blev, at den irakiske forfatning lod islamisk lovgivning gå forud for forfatningsmæssige rettigheder i sager af person og - familieretlig karakter. For første gang i mere end halvtreds år er irakiske kvinders ret til at blive behandlet som ligeværdige borgere tilsidesat. Denne skandale har fundet sted, imens USA stiltiende har set til. På mange måder er det en lige så stor skændsel som krænkelsen af menneskerettighederne i Abu Ghraib-fængslet. Hvis denne tilstand får lov til at udvikle sig, er der stor mulighed for, at den kommer til at påvirke mange tusind uskyldige liv i de kommende år. Eftersom USA ikke har beskyttet de irakiske kvinders rettigheder, må FN s nye Generalsekretær vise, at han har sine meningers mod ved at tage affære. Iraks kvinder fortjener intet mindre. Så meget skylder vi dem i hvert fald. Kavita N. Ramdas er leder af The Global Fund for Women. Hun har modtaget adskillige priser for at fremme sine visionære tanker om en særlig form for velgørenhed, hvor donor og modtager behandles som ligeværdige parter. Årgang 123/

20 Mit liv som doula Af Tine Lönborg, doula Hvad er en doula egentlig? Doula betyder tjenende kvinde på græsk. Ordet henviser til en kvinde, som hjælper og støtter den fødende kvinde under HELE fødslen. Doulaen er en mor for den fødende, som guider hende igennem de svære steder, hvor hun har brug for opmuntring og påmindelse om, at hun nok skal komme igennem den labyrint, som fødslen godt kan minde om. Hvorfor blev jeg doula? Jeg har arbejdet som kropsbehandler og yogalærer siden 1996 og har kendt til doulavirket fra mit liv i New York, hvor jeg er uddannet som shiatsu-terapeut. I USA bruges doulaer ved fødsler ganske ofte. Grunden til at jeg valget doula-faget er, at jeg oplevede flere og flere gravide kvinder i min klinik som frygtede fødslen, og mange som havde haft traumatiske fødsler, hvor de følte sig alene og utrygge. Jordemødre har travlt i dag, og der er ikke altid tid til den ro og omsorg, som en fødende har brug for, hvor gerne jordemødrene end ville yde den. Hvad kan en doula? En doula er først og fremmest en kvinde, som den fødende kender (før fødslen), og som selv har født. Der er lavet mange undersøgelser, der alle viser, at de fleste kvinder helst vil føde med en jordemor, som de kender i forvejen. Det føles utrygt for mange at være i så sårbar en situation som en fødsel, og så at skulle forholde sig til et fremmed menneske. Så doulaen er en velkendt person, som bliver hos den fødende under HELE fødslen. Denne ene faktor er en stor del af doula-effekten. 1 Desuden kan mange doulaer smertelindre enten ved akupunktur eller akupressur/shiatsu. Doulaer kan også nogle gamle tricks, såsom at ryste æbler, dvs. man lægger et tørklæde om den fødendes lænd og ryster hende let for at give barnet mulighed for at synke længere ned i bækkenet og dermed øge presset på livmoderhalsen. Dette gør, at veerne bliver stærkere og mere vedholdende og kan ofte forhindre brugen af vestimulerende drop. Hvorfor en doula? Moderne kvinder er vant til at have kontrol over kroppen og bryder sig ikke om netop manglen på samme under en fødsel. Det, at man intet kan sige om fødslens længde, er også en stressfaktor for mange kvinder. Her er doulaen guide for den fødende ved at lede hende igennem den labyrint, en fødsel er. Hun beroliger, støtter og opmuntrer. I mange tilfælde bliver fødslen herved kortere, og der er brug for mindre kemisk smertelindring, fordi den fødende slapper mere af, og hendes krop bedre kan gøre det, den skal. Doulaen og faderen Doulaen er også en støtte for den vordende far. I doulaen har han én, som kan forklare ham, hvad der foregår, hvis jordemor/læge taler fagsprog omkring ham. Desuden aflaster doulaen faderen, sådan at han, uden at føle at han svigter den fødende, kan gå på toilettet eller få en mundfuld luft, hvis fødslen trækker ud. Faderen har en anden støttende rolle end doulaen, idet han med sin fysiske styrke kan holde og støtte den fødende, samtidig med at han kan give hende den kærlighed, hun har brug for til sit vigtige hverv. Jeg elsker at arbejde som doula og at være med til at give mødre og børn en god start i livet med mere overskud til den tid, som kommer. Du kan læse mere på min hjemmeside: Jeg er desuden ved at åbne en klinik i Nansensgade 55, 1366 København K sammen med en akupunktør. Vi hamrer og banker lige nu, og regner med at kunne byde velkommen fra den 1. februar Note 1 Læs mere herom på nettet under The Doula Effect af Marshall Klaus, MD, University of California 20 KVINDEN&SAMFUNDET

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere