4. november 2008 EM2008/65 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingsfinanslov for 2009

Transkript

1 4. november 2008 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2009 Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen senest bestået af: Landstingsmedlem Augusta Salling (Atassut), formand Landstingsmedlem Otto Jeremiassen (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Palle Christiansen (Demokraterne) Landstingsmedlem Isak Davidsen (Siumut) Landstingsmedlem Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit) 1

2 4. november 2008 Indhold 1. Indledning Finanslovforslagets opbygning Princippet om en samlet prioritering af driftsudgifterne Ændringsforslag Generelle bemærkninger Det budgetterede resultat og landskassens likviditet Risiko for Inflation Den internationale finanskrise Det fortsatte behov for en gennemtænkt struktur- og reformpolitik Kommunalreformen og kommunernes økonomi Færdiggørelsen af den endelige finanslov for 2009 og forberedelse af FFL Lovforslagets tværgående tabeller Generelle bemærkninger til de enkelte aktivitetsområder Finansudvalgets specifikke spørgsmål/bemærkninger - opdelt på områder Aktivitetsområde Landsstyreformanden Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed Aktivitetsområde 40 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Ændringsforslag til bevillinger Tema 1 Tekniske ændringer Tema 2 Budgetneutrale ændringer Tema 4 Nye indtægtsskøn og nye skøn for lovbundne udgifter Tema 7 Annullering af omdannelse af Nukissiorfiit til A/S Tema 9 Revurderede skøn på udbytter fra A/S er Tema 10 Revurderede udgiftsskøn på aluminiumsprojektet Tema 11 Besparelser på anlæg Tema 12 Besparelser på drift Tema 13 Drift, besparelser prioriteret politisk Tema 14 Besparelsesmuligheder og nyt initiativ, Fiskeri, Fangst og Landbrug Tema 15 Besparelsesmuligheder og nye initiativer, familie og sundhed Tema 17 Nye initiativer Ændringsforslag fra Finansudvalget Ændringsforslag til tekstanmærkninger Landsstyrets ændringsforslag til bemærkninger til tekstanmærkninger Forslag til ændring af Forslag til Landstingsfinanslov for 2009 fra Inuit Ataqatigiit Henstillinger fra Finansudvalget Indstillinger

3 4. november 2008 Bilagsoversigt A. Finansudvalgets samlede spørgsmål af 2. september 2008 til Landsstyret vedr. FFL09. B. Landsstyrets samlede besvarelse af 30. september 2008 (incl. udvalgte bilag) af Finansudvalgets spørgsmål af 2. september 2008, jf. bilag A. C. Landsstyrets budgetforbedrende ændringsforslag til 2. behandlingen (Ændringsforslag til bevillinger) D. Landsstyrets tekniske ændringsforslag til 2. behandlingen (Ændringsforslag til bevillinger og tekstanmærkninger) E. Samrådsindkaldelse af 5. oktober og Samrådsnotat af 7. oktober 2008 fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender (Revideret efterfølgende) F. Samrådsindkaldelse af 13. oktober og Samrådsnotat af 14. oktober 2008 fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug G. Skrivelse af 20. oktober 2008 vedr. Arctic Green Foods produktionsanlæg H. Høringssvar fra Landstingets Familieudvalg I. Høringssvar fra Landstingets Erhvervsudvalg J. Høringssvar fra Landstingets Frednings- og Miljøudvalg K. Høringssvar fra Landstingets Sundhedsudvalg L. Brev af 2. juli 2008 fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg. M. Budgetbidrag til ændringsforslag fra Finansudvalget N. Inuit Ataqatigiits finanslovsprogram Forslag til ændring af forslag til Landstingsfinanslov For

4 4. november Indledning Landsstyret fremsatte den 3. oktober 2008 Forslag til Landstingsfinanslov for 2009 samt budgetoverslagsårene Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget er i de senere år sket stadigt senere under efterårssamlingen. Hermed begrænses den tid, som reelt er til rådighed for udvalgsbehandlingen af finanslovsforslaget. Finansudvalget skal derfor opfordre Landstingets Formandskab til at arbejde for, at Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget fremover finder sted indenfor efterårssamlingens 1. uge. Landstinget drøftede dog hovedlinjerne i finanslovsforslaget i forbindelse med Landsstyreformandens åbningstale den 19. september Det blev her klart, at der blandt alle Landstingets partier var stor skepsis overfor det budgetterede underskud på hele 440,9 mio. kr. i 2009 og et samlet underskud på 235,3 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Landsstyret påbegyndte herefter arbejdet med at sammensætte et samlet forslag til besparelser. Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, der blev afholdt i dagene august 2007 i Narsarsuaq. Under budgetseminaret fremlagde det daværende Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender indledningsvis en præsentation af finanslovsforslaget. Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2009 fremsendt sine spørgsmål og kommentarer til lovforslaget ved brev af 2. september 2008 til Landsstyret. Udvalget har fået svar fra Landsstyret den 30. september. Udvalget har på baggrund af besvarelsen haft det nye landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender samt landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samråd. Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets fagudvalg aktivt bidrager til vurderingen af de årlige finanslovsforslag. Udvalget har på denne baggrund sendt såvel sine spørgsmål til Landsstyret som Landsstyrets besvarelser som kopi til fagudvalgene. De fleste af fagudvalgene har taget positivt imod denne mulighed for at vurdere det fremsatte finanslovsforslag. Fagudvalgene er på denne baggrund fremkommet med mange nyttige oplysninger til Finansudvalgets og Landstingets brug. Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, Landstingslov om Landstinget og Landsstyret som senest ændret under EM06, samt af Budgetregulativ 2008, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser. Samlet set finder Finansudvalget, at inddragelsen af fagudvalgene i finanslovsprocessen styrker Landstingets kendskab til, viden om og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, såfremt Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget bidrager til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag, Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov. Opgavefordelingen er som bekendt den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker. Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget. 4

5 4. november Finanslovforslagets opbygning Finanslovsforslagets opbygning er i hovedtræk fastlagt i Budgetlovens kapitel 2 og 3. Det fremgår af de heri anførte bestemmelser, at finanslovforslaget i lighed med andre lovforslag består af en lovtekst med bemærkninger. Lovteksten omfatter bevillingsoversigten i Bilag 1 og tekstanmærkningerne i Bilag 2. Bemærkningerne består af bemærkningerne til tekstanmærkningerne, resultatoversigterne og hovedkontooversigten samt budgetbidragene. For nærmere beskrivelse af kravene til bemærkningernes udformning henvises til de anførte kapitler i Budgetloven. Om budgetbidragene skal dog bemærkes, at disse indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. Finanslovsforslaget adskiller sig således fra andre lovforslag bl.a. på den vis, at der kan fremsættes ændringsforslag til udformningen af budgetbidragene, på trods af, at disse som nævnt har karakter af bemærkninger til lovteksten. 1.2 Princippet om en samlet prioritering af driftsudgifterne Princippet om samlet prioritering er bærende for tilrettelæggelsen af vores økonomi. Hvis vi skal tilrettelægge vores økonomi på en måde, så vi kan bevare overblikket og holde en udgiftsstyring, der er afpasset til samfundets økonomiske formåen, må vi nødvendigvis fastholde dette princip. Øger man niveauet for driftsudgifterne er det meget vanskeligt senere at nedsætte dem igen - det kræver omprioritering, og det vil gribe mærkbart ind i menneskers hverdag. Og der vil altid være interessegrupper, der taler mod nedbringelse af driftsudgifterne på netop deres område. Erfaringsmæssigt ved vi, hvor svært det er at beskære tilskudsordninger og nedbringe administrationsomkostninger. Blot det at undgå stigning i driftsudgifterne er en udfordring. Det er derfor af afgørende betydning, at Landsstyret og Landstinget altid overvejer det meget grundigt, forinden der træffes beslutning om at øge driftsudgifterne ud over det niveau, som er forudsat på finansloven. Landstingets Formandskab anbefalede inden FM08 overfor Landstingets medlemmer, at der i begrundelsen for beslutningsforslag med økonomiske konsekvenser fremover medtages en beskrivelse af disse konsekvenser. Det må imidlertid konstateres, at der i langt de færreste medlemsforslag er medtaget sådanne oplysninger. Hermed svækkes Landstingets beslutningsgrundlag, og der er en risiko for tilfældige prioriteringer af landskassens midler. Dette er uhensigtsmæssigt. Finansudvalget skal derfor opfordre Landstingets medlemmer til i højere grad at iagttage opfordringen fra Formandskabet. 1.3 Ændringsforslag På baggrund af Landstingets første behandling af finanslovsforslaget har Landsstyret fredag den 24. oktober 2008 kl fremsendt 57 ændringsforslag på dansk vedr. besparelser til Finansudvalget. Ændringsforslagene er modtaget på grønlandsk tirsdag den 28. oktober kl

6 4. november 2008 Lørdag den 25. oktober 2008 kl har Landsstyret herudover fremsendt 131 tekniske ændringsforslag på dansk. Disse ændringsforslag er modtaget på grønlandsk mandag den 27. oktober kl Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 4 og 5 i nærværende betænkning. Landsstyrets samlede ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af finanslovsforslaget for 2009 vil i 2009 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med kr. De samlede DAU-virkninger af ændringsforslagene fremgår af nedenstående tabel. FFL 2009 BO 2010 BO 2011 BO 2012 DAU - Tekniske ændringsforslag ,5 325,0 313,3 DAU - Besparelses ,0-142,8-152,2 ændringsforslag Samlet ,5 182,2 161,1 (Forbedring ) (Forværring ) (Forværring ) (Forværring ) Resultatet vil herefter være et underskud i 2009 på kr. I budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive: ,4 mio. kr. (Et underskud) ,8 mio. kr. (Et underskud) ,9 mio. kr. (Et underskud) Finansudvalget har udsat sin stillingtagen til en lang række af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 3. behandling af Finanslovsforslaget. En endelig opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved Finansudvalgets indstillinger vil derfor afvente 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Finansudvalget har dog indstillet et af Landsstyret ændringsforslag til forkastelse (Nr. 141) og selv fremsat et yderligere ændringsforslag til bevillinger (Nr. 191). Den samlede økonomiske virkning af disse to indstillinger fra Finansudvalget vil forringe det ovenfor anførte resultat med i 2009, og med 4,8 mio. i 2010, 5,1 mio. i 2011 og med 10,8 mio. i Generelle bemærkninger Finansudvalget kan på det nuværende tidspunkt ikke tilkendegive hverken tilslutning eller afstandtagen til Landsstyrets forslag til finanslov for Udvalget finder således, at hovedlinjerne i finanslovsforslaget fortsat fremstår uafklaret, idet det konstateres, at flere udgiftstunge poster, 6

7 4. november 2008 herunder særligt Nukissiorfiit, fortsat overvejes indarbejdet i finanslovsforslaget. Udvalget vil derfor forbeholde sig sin stillingtagen indtil 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Finansudvalget kan dog tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag, Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag, som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen. 2.1 Det budgetterede resultat og landskassens likviditet Finanslovsforslaget for 2008 blev vedtaget med et underskud på 300,2 mio. kr. i Dette underskud blev opvejet af et forventet samlet overskud på 360,1 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Finanslovsforslaget for 2009 blev fremsat med et budgetteret underskud på 440,9 mio. kr. i 2009 og med et samlet underskud på 235,3 mio. kr. i budgetoverslagsårene. Dette er en meget markant forværring af de offentlige budgetter i løbet af blot et år. En del af denne budgetforværring kan tilskrives Grønlands Hjemmestyres investeringer i Alcoaprojektet og en fremrykning af allerede planlagt kollegiebyggeri. Men herudover er der fra FL2008 til FL2009 sket en markant forøgelse af Grønlands Hjemmestyres samlede drifts- og tilskudsudgifter, som truer landskassens samlede økonomi. Samlet må det betegnes som foruroligende, at Landsstyret nu budgetterer med permanente driftsunderskud. Dette kan kun fortsætte i en kort årrække, indtil landskassens midler er opbrugt. Herefter må der enten optages lån til at dække Grønlands Hjemmestyrets driftsudgifter, eller alternativt må der foretages en hård økonomisk opbremsning. En sådan opbremsning vil være til meget alvorlig ulempe for såvel borgere som erhvervslivet. Grønlands renomme vil derudover lide alvorlig skade. Såfremt denne udvikling skal undgås, er det nødvendigt, at der sker en øjeblikkelig og mærkbar opbremsning i væksten i Hjemmestyrets drifts- og tilskudsudgifter. Med de budgetterede underskud i det fremlagte finanslovsforslag vil landskassens frie likviditet være opbrugt eller tilnærmelsesvis opbrugt i Landsstyret har i sine svar til Finansudvalget oplyst (Spg. 2.1), at der grundet fortsatte forsinkelser på anlægsområdet dog fortsat forventes at være omkring 800 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden. Midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden indgår således i landskassens likviditet. Disse midler er imidlertid bundet til konkrete anlægsprojekter, hvorfor midlerne ikke kan betegnes som fri likviditet. Derudover har Landsstyret andetsteds oplyst (Spg ), at der faktisk forventes en reduktion af de ophobede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden i I det fremlagte finanslovsforslag er det indarbejdet, at Nukissiorfiit omdannes til et aktieselskab. Forslaget om at omdanne selskabet til et aktieselskab er efterfølgende blevet trukket tilbage. Såfremt disse planer var blevet gennemført ville en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab medføre, at Nukissiorfiits andel af anlægsmidlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden overgik til Nukissiorfiit A/S, ligesom fremtidige anlægsinvesteringer i regi af Nukissiorfiit ville ske helt uden om landskassen. Dermed ville Nukissiorfiits anlægsmidler ikke længere indgå i landskassens likviditet. Der ville således være en risiko for, at landskassens frie likviditet udløb endnu tidligere end anført i finanslovsforslaget. 7

8 4. november Risiko for Inflation Såvel Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi (DRUG) som Grønlands Banken har begge anbefalet en afdæmpet finanspolitik i Alligevel lægger Finanslovsforslaget op til at fortsætte den ekspansive økonomiske politik, der blev igangsat med finansloven for Den ekspansive finanspolitik har sammen med afgiftsforhøjelserne i efteråret 2007 været medvirkende til at skubbe inflationen i vejret, således at prisstigningerne i det seneste år har rundet 8 pct. Det betyder konkret, at en stor del af befolkningen i 2008 vil opleve et reallønsfald på omkring 5 pct., fordi prisinflationen er større end lønstigningerne. 1 Det må betegnes som bekymrende, at Landsstyret ikke synes at lade hensynet til at sikre en afdæmpet inflationsudvikling indgå med større vægt i de økonomiske overvejelser. Ligeledes må det forventes, at inflationen vil medføre stærkt stigende lønkrav under kommende overenskomstforhandlinger, hvilket kan føre til en skadelig pris- og lønspiral. Finansudvalget konstaterer, at inflationen i Grønland i en årrække har ligget på et niveau omkring 1 til 2½ pct. Statens bloktilskud er typisk blevet pris- og lønreguleret med en højere procentandel. Den øgede inflation i Grønland siden 2006 udgør derfor en ny udfordring for økonomien. Der må forventes et yderligere inflationspres, når KNI s olieprisaftale udløber. Dette vil med sandsynlighed føre til mærkbart højere olie- og benzinpriser. Finansudvalget har noteret sig, at Landsstyret har tilkendegivet, at der ikke vil være råd til at subsidiere oliepriserne for udvalgte grupper eller erhverv. Finansudvalget er enigt i denne betragtning. 2.3 Den internationale finanskrise Verdensøkonomien er for tiden præget af en omfattende økonomisk krise. Grønland er kun til dels beskyttet imod krisens virkninger grundet bloktilskuddets store andel af den samlede økonomi. Krisen vil imidlertid medføre, at det vil blive vanskeligere at skaffe finansiering på de internationale finansmarkeder. Dette kan medføre problemer for såvel større virksomheder som for storskalaprojekter, som bygger på en stor andel af fremmedfinansiering. Konkret kan dette f.eks. medføre, at det bliver dyrere for Royal Greenland og KNI at refinansiere virksomhedernes gæld, og at RAL s indkøb af nye skibe bliver dyrere end forventet. Finanskrisen vil således medføre en udfordring for økonomien i de større hjemmestyreejede virksomheder. Det vil igen betyde, at der ikke bliver råd til at betale det samme udbytte som oprindeligt forventet til Grønlands Hjemmestyre. Forbrugerne må derudover forvente prisstigninger på de varer og ydelser, der leveres fra selskaberne. Krisen er i sagens natur særligt alvorlig for de hjemmestyreejede virksomheder, som har oparbejdet større gældsposter. I denne alvorlige situation er det meget vigtigt, at den offentlige økonomi er modstandsdygtig. Grønlands Hjemmestyre kan således meget let blive stillet i en situation, hvor landskassen er nødt til at garantere eller indfri lånene i et eller flere af de hjemmestyreejede selskaber i forbindelse med en refinansiering af selskabernes kortfristede gæld. Det forudsætter, at vi har den fornødne likviditet i landskassen. I det omfang vi tærer på de opsparede midler gennem budgetunderskud, begrænser vi 1 Landsstyremedlemmet for Finanser har på et samråd med Finansudvalget oplyst, at Landsstyret forventer, at kommunerne vil hæve kommuneskatten i 2009 hvorved reallønsfaldet vil nå op på 6 pct. 8

9 4. november 2008 også vores mulighed for eventuelt at hjælpe de hjemmestyreejede selskaber igennem en likviditetskrise. Dette må betegnes som foruroligende. Finanskrisen vil endvidere med stor sandsynlighed medføre en udskydelse eller aflysning af nogle af de mine- og råstofprojekter, der oprindeligt forventedes påbegyndt indenfor de nærmeste år. Det betyder, at de offentlige kasser går glip af forventede indtægter fra person- og selskabsskatter. De udeblevne indtægter vil endvidere gøre det sværere at finde økonomisk råderum til at hjemtage nye forvaltningsområder fra Danmark i medfør af den forventede nye selvstyrelov. På den positive side må det anføres, at det grønlandske boligmarked næppe vil blive nævneværdigt påvirket af finanskrisen eller af den stigende inflation. Det skyldes bl.a., at de fleste eller alle boliglån i Grønland er ydet med en fast rente. Derudover vil der næppe ske en ændring i befolkningens generelle bevægelse imod de større byer, hvor efterspørgslen efter boliger således fortsat må forventes at være stabil. 2.4 Det fortsatte behov for en gennemtænkt struktur- og reformpolitik I 1999 udgav OECD en rapport om Grønlands økonomi. Rapporten blev fulgt op af Landsstyrets eget oplæg til strukturpolitisk handlingsplan fra Fælles for begge rapporter er en anbefaling om en omlægning af den offentlige økonomi med henblik på at skabe en langsigtet bæredygtig økonomisk udvikling. Rapporterne anbefalede særligt følgende tiltag: 1. Formuleringen af en langsigtet reformstrategi baseret på strukturreformer. 2. Øget markedsorientering og mindskelse af den offentlige sektors rolle. 3. Gradvis privatisering af de offentligt ejede virksomheder. 4. Reform af ensprissystemet på el, vand, telekommunikation og transport. 5. Mindre protektionisme i den offentlige økonomi og mere fair konkurrence i erhvervslivet. 6. Tilpasning af boligmarkedet m.h.p. at bringe huslejerne og de faktiske omkostninger i balance. 7. Forbedrede beskæftigelsesmuligheder ved bl.a. at bringe produktivitet og lønninger i bedre harmoni. 8. Et højnet uddannelsesniveau, her særligt en styrkelse af undervisningen i folkeskolen. 9. Reform af overførselssystemet m.h.p. at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde. 10. Skabelse af en iværksætterkultur. Her snart 10 år efter den første rapports fremkomst er det på sin plads, at gøre en kort status på disse anbefalinger. Landsstyret mangler således fortsat at få formuleret en langsigtet strukturpolitisk reformstrategi baseret på et bredt politisk mandat i Landstinget. En række enkeltstående tiltag har været implementeret i årenes løb, herunder f.eks. ophævelsen af ensfragtafgiften, men disse reformer er ikke sket efter en på forhånd kendt og accepteret plan. Dette har bl.a. været medvirkende til den megen debat, som fulgte omkring ophævelsen af ensprissystemet på el og vand. Som et led i et sådant forberedende reformarbejde bør den strukturpolitiske handlingsplan evalueres og ajourføres. 9

10 4. november 2008 Den offentlige sektor har fortsat en stærkt dominerende rolle i samfundsøkonomien. Privatiseringer af hjemmestyreejede virksomheder er kun sket i et meget begrænset omfang. Der har været undersøgelser omkring salg af Royal Greenland A/S, men disse undersøgelser er uden forklaring berostillet. Den første selvstyrekommission anbefalede, at i den udstrækning de hjemmestyreejede selskabers monopoler bibeholdes, bør disse selskabers aktiviteter begrænses til deres kerneopgaver. Kommissionen konstaterede, at de hjemmestyreejede selskaber har overtaget en lang række produktions- og serviceaktiviteter, som private selskaber i reel konkurrence bedre kunne varetage. Såvel Landstinget som Landsstyret tiltrådte denne betænkning uden forbehold. Ikke desto mindre er status på området reelt uændret. Ensprissystemet på en række ydelser er i et vist omfang blevet reformeret. Ensprissystemet på el og vand er kun delvist blevet ophævet, idet der fortsat opereres med minimal- og maksimalpriser. Det offentlige træder til med subsidier i de tilfælde, hvor maksimalprisen ligger under kostprisen. Således indebærer ordningen fortsat krydssubsidiering fra vækstområder med minimalpriser til udkantsområder med maksimalpriser. Endelig modtager fiskeindustrien via systemet en subsidiering i omegnen af 100 mio. kr. årligt. På teleområdet anbefalede strukturpolitisk handlingsplan konkret, at der skulle ske en liberalisering af tjenester til datakommunikation for hermed generelt at sikre lavere takster for telekunderne. Det må umiddelbart anses, at dette arbejde endnu ikke er udmundet i konkrete resultater. Mindre protektionisme og øget konkurrence i erhvervslivet blev i sin tid foreslået gennemført f.eks. ved større inddragelse af udenlandske virksomheder i licitationer m.h.p. at svække lønpresset og styrke konkurrencen. Derved vil det offentliges udgifter ved f.eks. indkøb eller større anlægsprojekter kunne begrænses, ligesom der skabes større gennemsigtighed i prisdannelsen. Et andet tiltag kunne være større åbenhed overfor udenlandske investeringer indenfor f.eks. fiskeriet, og salg af fiskekvoter på åbne auktioner m.h.p. at balancere såvel virksomhedernes som det offentliges provenu og bortfjerne urentable fartøjer og rederier fra fiskeriet. Der har generelt ikke været nævneværdig interesse for sådanne forslag. Det private boligmarked har oplevet en generel vækst i flere år. Denne vækst har dog kun kunnet finde sted grundet offentlige subsidier via 10/40/50- (Nu 60/20/20) og andelsboligordningen. Graden af offentlige subsidier i det private boligbyggeri er dog lavere end i det almene boligbyggeri. På det almene boligmarked har der i flere år været flere tiltag i retning af at bringe huslejerne i større grad af balance med det faktiske omkostningsniveau. Det har herved været forsøgt at forøge det offentlige økonomiske råderum til at udvide den samlede almene boligmasse samt at skaffe kapital til at nedbringe renoveringsefterslæbet, som efterhånden andrager 2½ mia. kr. Denne politik synes imidlertid indstillet. Endelig har det været forsøgt at overdrage en del af den offentlige boligmasse til private via lejer-til-ejer ordningen. Resultaterne af denne ordning forekommer dog ikke entydigt positive. Arbejdsstyrkens produktivitet anses fortsat at ligge på et lavere niveau end i andre lande i den vestlige verden. Såfremt dette skal ændres skal uddannelsesniveauet højnes, omkostningsniveauet sænkes, og lønningerne på arbejdsmarkedet i højere grad udmåles i fh.t. den grønlandske egenproduktion. Skal samfundets produktivitet øges, må det nødvendigvis endelig indbefatte et fortsat fokus på at omlægge de sociale sikringsydelser, så de fremmer beskæftigelsen blandt ufaglærte i stedet for at fungere som passiv forsørgelse samt tilskynder unge til at gå i gang med en uddannelse. 10

11 4. november 2008 Det antages almindeligvis, at folkeskolen er blevet styrket med indførelsen af Atuarfitsialak. Det er imidlertid nødvendigt, at evaluere denne reform for at vurdere, om resultaterne står mål med forventningerne. Landsstyrets ønsker om at udvide efterskolekapaciteten i Grønland ud fra et ønske om bl.a. give de unge nogle sproglige redskaber, som er nødvendige senere i uddannelsessystemet, kunne tyde på, at der er behov for en fortsat styrkelse af grundskolen. Den kendte lærermangel i folkeskolen er ligeledes et klart tegn på, at der fortsat er behov for en væsentlig indsats. Den faglige forbedring af folkeskolen bør logisk set prioriteres højere end at udbygge de små og uforholdsmæssigt dyre videregående uddannelser i Grønland. Der er implementeret enkelte tiltag m.h.p. at sikre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde end at modtage offentlige ydelser. Dette er sket p.b.a. Landstinget udtrykte ønske herom. Bruttoficeringen af den offentlige hjælp i 2004 kan nævnes som et eksempel på et sådant tiltag. Der er imidlertid grund til fortsat årvågenhed på dette område. Der er for øjeblikket flere politiske initiativer i gang for at ændre eller hæve forskellige offentlige ydelser. Disse tiltag omfatter bl.a. en forhøjelse af børnetilskuddet og forhøjelse af A-bidrag. Sidstnævnte betales som bekendt af det offentlige, såfremt den bidragspligtige er ukendt eller ikke betaler. Det bør ved forhøjelse eller omlægning af de offentlige sikringsydelser fortsat grundigt sikres, at incitaments- eller samspilsproblemer ikke opstår. Ligeledes burde der igangsættes en generel undersøgelse på hele socialområdet m.h.p. at identificere yderligere problemer af denne type. Endelig bør der fortsat være fokus på at hjælpe iværksættere i gang med egne virksomheder. Det anses, at der via GTE og de forskellige erhvervsstøtteordninger sker en nødvendig og anbefalelsesværdig indsats i denne henseende. Den nødvendige virksomhedsskabelse bør primært have sigte på en produktionsforøgelse indenfor ikke-subsidierede erhverv. Ligeledes er der grund til at advare imod, at offentligt understøttede selskaber køber sig ind i private selskaber eller går i direkte konkurrence med private eller offentligt ejede selskaber. 2.5 Kommunalreformen og kommunernes økonomi Et centralt hovedmål med kommunalreformen har været at sikre offentlige besparelser ved at mindske den offentlige administration i kommunerne. I den seneste tid har der fra flere kommuner imidlertid været rejst krav om yderligere tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Finansudvalget finder i den konkrete situation, hvor der budgetteres med meget store offentlige underskud, anledning til at påpege, at det er uhyre vigtigt, at Landsstyret ikke bøjer sig for disse krav. Det er tværtimod vigtigt, at de nye storkommuner straks fra begyndelsen indretter sig med en så begrænset administration som overhovedet muligt. En eventuel forhøjelse af det kommunale bloktilskud eller øvrig økonomisk kompensation til kommunerne bør under alle omstændigheder afvente arbejdet i den arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til en ny model for kommunalt bloktilskud og herunder en ny udligningsordning. Finansudvalget har derfor opfordret Landsstyret til at holde fast i, at det nuværende niveau for økonomiske overførsler til kommunerne ikke må hæves, med mindre der samtidig overføres nye arbejdsopgaver til kommunerne. Det forventes, at der ikke overføres opgaver fra Grønlands Hjemmestyre til de nye storkommuner i De nye storkommuner vil således primært benytte 2009 til at konsolidere sig. Det må forventes, at flere opgaver overføres til kommunerne fra 1. januar Det vil i givet fald betyde, at flere hovedkonti på finansloven nedsættes, og at bloktilskuddet til kommunerne forøges tilsvarende. 11

12 4. november 2008 Finansudvalget har noteret sig, at Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi (DRUG) er fremkommet med lignende anbefalinger. Finansudvalget har endelig noteret sig, at kommunerne samlet set budgetterer med underskud i Såfremt der som forventet kun sker et begrænset brug af kommunale anlægsmidler, forventer Landsstyret dog angiveligt, at de fleste kommuner ender med et positivt resultat. Ikke desto mindre finder Finansudvalget dog, i lighed med Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi (DRUG), anledning til at påpege vigtigheden af en tilbageholdenhed i væksten i kommunernes administrative udgifter. Betydningen af denne anbefaling tydeliggøres bl.a. af, at Sisimiut og Ilulissat jfr. KANUKOKA har haft gennemsnitlige stigninger i kommunernes administrative udgifter på henholdsvis 5,8 og 4,6 pct. om året i perioden Stigningen i Nuuk i samme periode har været gennemsnitligt 3,6 pct. Det er klart, at disse udgiftsstigninger ikke kan fortsætte i længden. Udvalget skal i denne forbindelse ikke undlade at minde om, at den første selvstyrekommission konstaterede, at især den kommunale administration er for stor og for dyr. Udvalget finder i denne sammenhæng anledning til at gentage sin opfordring fra tidligere år om at lade en samlet benchmarking af kommunernes produktivitet på udvalgte områder indgå i arbejdet med kommunalreformen eller i udmålingen af det kommunale bloktilskud, på samme vis som Finansministeriet i 1996 begyndte at gøre det i Danmark i den årlige kommunale budgetredegørelse 2. Dette m.h.p. en højere grad af målstyring i fh.t. kommunerne. 2.6 Færdiggørelsen af den endelige finanslov for 2009 og forberedelse af FFL10. Det er flere steder i betænkningen anført, at Finansudvalget tilkendegiver sin tilslutning til, at konkrete oplysninger medtages eller ændres i den endelige finanslov for 2009 eller i finanslovsforslaget for Finansudvalget fremkommer med sådanne anmodninger i de tilfælde, hvor det f.eks. skønnes, at en teknisk tilretning af finanslovsforslaget ikke kræver et formelt ændringsforslag, eller hvor den ønskede tilretning ikke umiddelbart er mulig grundet manglende datagrundlag. Det er naturligvis Finansudvalgets forventning, at disse tilkendegivelser uden videre tages til efterretning af Landsstyret, og at de ønskede tilpasninger af finansloven sker som ønsket. Såfremt Landsstyret mod forventning ikke anser den ønskede ændring som mulig eller hensigtsmæssig forventer Udvalget at modtage en klar tilkendegivelse herpå i Landsstyrets svarnotat. Såfremt Landsstyret ikke fremkommer med en tilbagemelding, anses dette af Landstinget, og herunder af Finansudvalget, som Landsstyrets stiltiende accept af Udvalgets tilkendegivelser. Udvalget skal ligeledes henstille, at Finansudvalgets betænkning rutinemæssigt inddrages i landsstyreområdernes budgetforberedelse til FFL10, således at udvalget ikke nødsages til at påpege de samme indlysende tekniske mangler ved finanslovsforslaget år efter år. 2 Performancemål kunne f.eks. være antal årlige gennemførte undervisningstimer pr. elev i folkeskolen, nettodriftsudgiften pr. skoleelev eller andet. 12

13 4. november Lovforslagets tværgående tabeller På opfordring fra Finansudvalget er der i Finanslovsforslaget medtaget en oversigt over bevillingsændringer og hovedkontoændringer fra FL08 til FFL09. Finansudvalget skal anmode om, at denne oversigt i FFL10 sorteres efter hovedkontonummer frem for efter beløbsstørrelser. Finansudvalget skal derudover minde Landsstyret om, at udvalget skrev således i sin betænkning til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget for 2008: 2.1 Indarbejdelse af de økonomiske konsekvenser af ny lovgivning i finansloven Finansudvalget har i sine betænkninger igennem flere år opfordret Landsstyret til at undlade at indarbejde de økonomiske konsekvenser af ikke-vedtaget lovgivning direkte på finanslovsforslagets hovedkonti. Udvalget har anset, at denne handlemåde kunne opfattes som manglende respekt for Landstingets behandling af lovforslagene. Landsstyret har tilkendegivet, at ønsket om at indarbejde de økonomiske konsekvenser af ikke-vedtaget lovgivning udelukkende bunder i praktiske hensyn, samt i at det har været fagligt vanskeligt for Økonomidirektoratet at udarbejde de ændringsforslag, som ellers var alternativet. Finansudvalget har besluttet sig til at komme Landsstyret i møde i dette spørgsmål under forudsætning af, at Landsstyret i kommende finanslovsforslag udarbejder en samlet oversigt over konti, hvor der er indarbejdet økonomiske konsekvenser af ny lovgivning. Udvalget er således tilfreds med, at Landsstyret i de almindelige bemærkninger til FFL2009 vil indarbejde en oversigt over konti, hvor der er indarbejdet økonomiske konsekvenser af lovgivning, som endnu ikke er vedtaget i Landstinget. Desuden vil Landsstyret i FFL2009 indarbejde en oversigt over reservebeløb, som senere forventes udmøntet i forbindelse med Landstingets vedtagelse af ny lovgivning. Finansudvalget skal udtrykke sin skuffelse over, at Landsstyret ikke har levet op til det anførte løfte. Finansudvalget henstiller derfor, at de ønskede oversigter medtages i FFL Generelle bemærkninger til de enkelte aktivitetsområder Familieområdet På familieområdet vil der ikke som oprindeligt forventet ske en større udlægning af institutioner m.m. til de nye storkommuner allerede i Aktiviteten er derfor i ret vidt omfang uændret i fh.t. FL2008. Der var anseelige mindreforbrug på flere lovbundne bevillinger indenfor området i Dette ser ud til også at blive tilfældet i Landstingets Familieudvalg har undersøgt denne problemstilling nærmere. Det er Familieudvalgets vurdering, at der for flere lovbundne hovedkonti fortsat er overbudgetteret. Finansudvalget vil vurdere dette spørgsmål nærmere i udvalgets tillægsbetænkning til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Finansudvalget skal endeligt atter i år henlede Landstingets opmærksomhed på problemstillingerne omkring manglende statistisk viden på familieområdet. Sundhedsområdet På sundhedsområdet blev der med vedtagelsen af FL2006 for første gang i en årrække tilført yderligere økonomiske midler m.h.p. en udvidelse af behandlingskapaciteten. Imidlertid synes ventelisterne nu at stige kraftigt. Derudover er det alment kendt, at Sundhedsvæsenet har alvorlige 13

14 4. november 2008 økonomiske problemer. Sengepladser på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er således lukket ned for resten af året, og der er stor tilbageholdenhed på antallet af nedsendelser til operationer i Danmark. De alvorlige økonomiske problemer kan dels tilskrives voldsomme udgifter til korttidsansat personale fra vikarbureauer, stigende medicinudgifter, flere patienter m.v. Landsstyret har forhåbninger om, at en ny organisatorisk struktur for Sundhedsvæsenet i Grønland vil afhjælpe problemerne, men det er endnu uvist, om der er politisk vilje til at gennemføre en sådan reform. Derudover har planer om regionalisering af Sundhedsvæsenet nu været drøftet såvel politisk som administrativt i 10 år, uden at Landsstyret tilsyneladende er kommet ret meget videre i arbejdet. Der må således også i de kommende år forventes meget anseelige udgifter til korttidsansatte bureauvikarer indenfor området. Der uddannes således fortsat langt fra tilstrækkeligt med hjemmehørende personale til at dække behovene indenfor området. Dertil kommer, at der er en generel mangel på kvalificeret personale indenfor en række faggrupper i hele Skandinavien, hvilket har en afsmittende effekt på Grønland. Miljøområdet På miljøområdet opereres der i FFL09 ikke med væsentlige nye tiltag. Dette må alene ud fra en miljømæssig betragtning anses som beklageligt p.b.a., at der tydeligvis er et stort efterslæb indenfor området. Affaldshandlingsplanen, som skulle have været implementeret for flere år siden, foreligger nu i en form, som er egnet til behandling i Landstinget. Landsstyret har dog valgt ikke at prioritere midler til denne opgave. Uddannelse Finanslovsforslaget for 2009 fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Formålet med uddannelsesindsatsen er som bekendt at få uddannet en del af de ca personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer samt at øge andelen af hver ungdomsårgang, som tager en kompetencegivende uddannelse. Målet er, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 forlader uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse. Satsningen på uddannelse er helt nødvendig, men det er samtidig nødvendigt, at der sættes fokus på, at de afsatte midler går til uddannelse og ikke til opbygning af yderligere administration i Grønlands Hjemmestyre. Derudover bør der fortsat være kritisk fokus på bevillingsstyringen indenfor området. Fiskeri og fangst På fiskeri- og fangstområdet foreslås der et generelt udgiftsløft til tilskud til erhverv. Landsstyret arbejder på at indføre brugerbetaling for fiskerikontrollen fra 2010, hvilket vil medføre en mindre begrænsning af udgifterne på området. Landsstyret har efter opfordring har Finansudvalget tilkendegivet, at der meget snart vil ske en løbende offentliggørelse af alle kvotetildelinger på Landsstyrets hjemmeside Nanoq. Udvalget hilser denne øgede og savnede transparens velkommen. Udvalget finder derudover, at der generelt synes at være behov for et kvalitetsløft i opgaveløsningen indenfor området. Arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv På området for arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv er uddannelsesindsatsen og Alcoaprojektet 2 iøjnefaldende initiativer. Udgifterne til Alcoa-projektet blev i foråret 2008 budgetteret til 14

15 4. november 2008 omkring 375 mio. kr. til afholdelse i Med Landsstyrets seneste ændringsforslag er denne udgift nedsat til omkring 90 mio. kr. i Dette har baggrund i såvel besparelser som udsættelse af dele af udgifterne. Det forventes, at Landstinget tager endelig beslutning om at involvere sig i projektet i slutningen af 2009 eller begyndelsen af Såfremt projektet gennemføres, må det forventes, at Landstinget beslutter sig for en ejerskabsmodel, som vil medføre, at væsentlige dele af de hidtil afholdte udgifter refunderes til landskassen. Der er dog også en risiko for, at projektet må opgives. Det vil medføre, at de afholdte midler i det mindste foreløbigt må afskrives som tab. Det er p.t. uafklaret, hvilken betydning finanskrisen vil have for projektet. Såfremt projektet gennemføres, vil det dog blive nødvendigt at øremærke meget store beløb til opførelsen af en ny bydel i Maniitsoq. Boligområdet På boligområdet lægges der i FFL09 op til en fortsættelse af den hidtidige bygge- og boligpolitik. Et væsentligt element i denne politik er, at de befolkningsgrupper, der har mulighed herfor, selv i højere grad skal påtage sig ansvar for boligforsyning og boligomkostninger. Der er i 2009 dog budgetteret med en neddrosling af udgifterne til støtte til det private boligbyggeri. Samtidig er der øget fokusering på erstatningsbyggeri. Med erstatningsbyggeri søges der på en gang gennemført en fornyelse af boligmassen og en forøgelse af antallet af boliger. Bestræbelserne koncentreres om en udvidelse af boligmassen i Nuuk og i Maniitsoq. Dette må nødvendigvis anses som en hensigtsmæssig prioritering grundet henholdsvis ventelisterne på boliger i Nuuk og behovet for at opføre en ny bydel i Maniitsoq, såfremt Alcoa-projektet realiseres. Trafikområdet På trafikområdet er der ikke lagt op til nævneværdige ændringer i fh.t. det eksisterende en-strengede trafiktilskudssystem, der indførtes pr. 1. januar Der forventes vedtaget en ny anlægslov om lufthavne på EM08, men denne skønnes ikke at ville få finanslovsmæssige virkninger. Som noget nyt lægges der således op til, at yderligere lufthavnsprojekter kun vil blive realiseret, såfremt det kan ske i selskabsform i partnerskab med andre aktører. De eksisterende lufthavne kan indgå som Hjemmestyrets apportindskud i sådanne selskaber. Det må herefter forventes, at kommende lufthavnsbyggerier herefter primært vil ske på de steder, hvor der er et reelt behov og et passagergrundlag. Dette må principielt anses som tilfredsstillende. Bygge- og anlægsområdet Finansudvalget konstaterer, at byggebranchen er overophedet i dele af landet. I andre dele af landet synes der til gengæld at være alt for høje byggepriser grundet en manglende konkurrencesituation. Udvalget har igennem flere år foreslået forskellige tiltag for at begrænse disse problemer, men hidtil har Landsstyret ikke udvist nævneværdig vilje til at implementere nye tiltag for at begrænse de konstaterede problemer. Afslutning Afsluttende skal Finansudvalget påminde Landsstyret om, at der i slutningen af 2008 ikke bør søges udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden. Udvalget skal i denne forbindelse bemærke, at sidste møde i Finansudvalget i 2008 afholdes den 12. december Det vil derfor ikke være muligt for Udvalget, at behandle yderligere bevillingsansøgninger i 2008 efter denne dato. 15

16 4. november Finansudvalgets specifikke spørgsmål/bemærkninger - opdelt på områder Der henvises indledningsvis til betænkningens bilag A-B, som omfatter Finansudvalgets skrivelse til Landsstyret og Landsstyrets besvarelser. 3.1 Aktivitetsområde Landsstyreformanden Hovedkonto Jubilæumsarrangement Finansudvalget har i lyset af Grønlands Hjemmestyres meget store forventede underskud i 2009 og budgetoverslagsårene anmodet Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til denne hovedkonto, således at bevillingen udgår af finanslovsforslaget. Landsstyret har imidlertid tilkendegivet, at der fortsat ønskes opretholdt en bevilling på hovedkontoen m.h.p. at fejre den forventede indførelse af selvstyre i juni Finansudvalget finder fortsat, at dette formål bør prioriteres lavere end f.eks. nedbringelse af ventelisterne på operationer i Sundhedsvæsenet. Udvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at genoverveje sin stillingtagen i sagen. Landsstyret har i sin besvarelse til Finansudvalget derudover oplyst, at der kan blive behov for at søge bevillingen forhøjet i 2009, evt. via rokeringer fra andre hovedkonti. Det vil imidlertid være et klart brud på budgetlovens 28, stk. 2, såfremt Landsstyret søger om en forhøjelse af bevillingen på denne hovedkonto i 2009, eftersom dette behov allerede nu iflg. Landsstyrets egne oplysninger kan forudses. Udvalget ønsker under ingen omstændigheder at medvirke til lovbrud, hvorfor en sådan bevillingsansøgning hverken kan fremsendes eller godkendes. Såfremt Landsstyret ønsker at prioritere yderligere midler til området, må disse midler findes i indeværende finanslovsproces og prioriteres til området ved et konkret ændringsforslag til finanslovsforslagets 2. eller 3. behandling. Udvalget skal dog påpege, at en styrkelse af det sociale område og sundhedsområdet bør prioriteres højere end en fest. Hovedkonto Augo Lynges mindelegat Landsstyret har foreslået, at der indskydes kr. i dette legat. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at fremsætte et ændringsforslag til finanslovsforslagets 2. eller 3. behandling, således at denne bevilling udgår i Udvalget anser således ikke bevillingsformålet som påtrængende i fh.t. andre bevillingsbehov indenfor bl.a. det sociale område og sundhedsområdet. Hovedkonto Landsstyret Finansudvalget har noteret sig, at der senest inden udgangen af 2008 vil blive udarbejdet nye retningslinjer for køb af tjenestebiler til Landsstyremedlemmer og højere embedsmænd. Dette sker p.b.a. af Finansudvalgets anmodning desangående i Udvalgets betænkning til 3. behandlingen af FFL08. Udvalget skal ikke skjule sin forundring over, at dette arbejde endnu ikke er afsluttet. Udvalget skal endvidere henvise til udvalgets bemærkninger i førnævnte betænkning. Finansudvalget skal derudover kraftigt opfordre Landsstyrets medlemmer og øverste embedsmænd til at gå forrest med et godt eksempel og udvise økonomisk tilbageholdenhed i indkøb af nye tjenestebiler. Udvalget skal derudover opfordre til, at miljømæssige hensyn inddrages i indkøbet af nye biler. Der bør således kun købes mindre og energieffektive køretøjer med en så begrænset CO 2-16

17 4. november 2008 udledning til følge som muligt. Dette vil kunne nedbringe af udgifterne til indkøb og fremme såvel miljø som folkesundhed. Hovedkonto Udgifter til valg Finansudvalget har med nogen undren konstateret, at Landsstyret har glemt at afsætte midler til afholdelse af bygdebestyrelsesvalg i april Såfremt der ikke afsættes yderligere midler på hovedkontoen, må udgifterne til dette valg afholdes indenfor de allerede afsatte bevillinger. Det vil således ikke være foreneligt med budgetlovens bestemmelser at søge en tillægsbevilling i 2009 til dette formål. Hovedkonto Kontante udgifter til aktieselskaber Finansudvalget har anmodet Landsstyret om oplysninger om Greenland Ventures ageren. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret på den seneste generalforsamling har pålagt selskabet konkret at beskrive, hvorledes selskabets mål kan nås. Udvalget har endvidere noteret sig, at flere af de opgaver, som selskabet ønsker at påtage sig, ligger ud over selskabets vedtægter. Greenland Venture har bl.a. oplyst i årsrapporten for 2007, at selskabet fortsat vil bestræbe sig på at spille en aktiv rolle ved eventuelle kommende privatiseringer af hjemmestyreejede virksomheder. Finansudvalget konstaterer, i lighed med Landsstyret, at denne opgave ligger ud over selskabets vedtægter. Finansudvalget konstaterer derudover mere principielt, at der er et klart og påtrængende behov for, at Landsstyret påminder Greenland Venture om, at det var tænkt som et ventureselskab, der skulle stille tålmodig kapital til rådighed for innovative og nystartende virksomheder. Det tjener intet formål, at Greenland Venture går ind og konkurrerer med private virksomheder om at opkøbe hjemmestyreejede selskaber, som skal privatiseres. Dette er jo ikke en privatisering, men blot en overflytning af Hjemmestyrets aktier til et andet offentligt ejet selskab. Ligeledes er det ikke Greenland Ventures opgave at gå ud og konkurrere med hjemmestyrets egne virksomheder eller med private virksomheder. Herudover bør det sikres, at selskabet ikke medvirker til konkurrenceforvridning ved med offentlige midler at understøtte private virksomheder, som er i direkte konkurrence med andre private virksomheder. Finansudvalget finder, at der i nogen grad er tegn på, at Greenland Venture lider af volumensyge. Hermed forstås, at selskabet søger at engagere sig i alt for mange projekter, som ikke nødvendigvis bør løftes i regi af et ventureselskab. Dette tærer naturligvis på virksomhedens ressourcer. Imidlertid kan der under ingen omstændigheder blive tale om at skyde yderligere kapital i virksomheden indenfor de nærmeste år. Virksomheden har fået stillet meget betydelige mængder kapital og aktier til rådighed fra Grønlands Hjemmestyre. Selskabet må derfor indrette sin fortsatte drift i forhold til afkastet på selskabets investeringer. 3 Udvalget har noteret sig, at Landsstyret er ved at færdiggøre en redegørelse til Landstinget om Greenland Venture. Udvalget skal anmode om at modtage denne redegørelse hurtigst muligt, og senest 6 dage inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget for Redegørelsen ønskes suppleret med følgende oplysninger: 3 Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2007, at der blev afholdt personaleomkostninger, d.v.s. løn og pensionsbidrag samt sociale omkostninger, på lidt under 4 mio. kr. Heraf udgjorde honoraret til direktionen kr. Virksomhedens beskæftigede samme år i alt 6 medarbejdere. 17

18 4. november 2008 A. Hvad forstås der ved den post i regnskabet for 2007 på næsten kr. som betegnes Andre sociale omkostninger? B. Får Greenland Ventures bestyrelsesrepræsentanter særskilt honorar for at sidde i bestyrelsen i de selskaber, som ventureselskabet har købt andele i? C. Der ønskes en nærmere orientering om resultaterne af det forskningsprojekt, som bestyrelsessekretariatet har deltaget i vedr. corporate governance. D. Hvad er status på arbejdet med at revidere retningslinjerne for god selskabsledelse? Finansudvalget har noteret sig, at den endelige implementering af bestyrelsesevalueringer i overensstemmelse med retningslinjerne for god selskabsledelse fortsat udestår. Udvalget forventer, at Landsstyret senest i løbet af 2009 kan dokumentere en tydelig fremdrift i dette arbejde. Udvalget tager problemstillingen op igen senest i forbindelse med FFL10. Udvalget forventer endelig, at Landsstyret og bestyrelsessekretariatet klart og tydeligt pålægger de hjemmestyreejede virksomheder at tegne bestyrelsesansvarsforsikringer i det omfang dette ikke allerede er sket. Der er ingen saglig begrundelse for tilbageholdenhed på dette område. Landsstyrets bekræftelse imødeses i Landsstyrets svarnotat til 2. behandlingen af FFL Aktivitetsområde Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Udvalget har i forbindelse med gennemgangen af Landsstyrets svar på dette aktivitetsområde gennemført et samråd med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Samrådsnotatet er vedlagt som bilag E til betænkningen. Hovedkonto Økonomidirektoratet, administration Finansudvalget har i flere år fulgt planerne om etablering af et økonomisk råd (DØR) med interesse. Det er Udvalgets forståelse, at der medio september skulle ske en udpegning af medlemmer til rådet. Udvalget antager, at denne udpegning er forsinket grundet udskiftningen af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Udvalget har dog tiltro til, at det nye Landsstyremedlem for Finanser vil tilsikre, at der udpeges et antal stærkt kompetente personer til rådet. I takt med opstarten af DØR bør det overvejes, hvorledes samspillet imellem DØR og Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi (DRUG) skal arrangeres. DRUG betegnes i den offentlige debat med mellemrum som et udvalg, der er tilknyttet Statsministeren. Det er da også korrekt, at DRUG er forankret organisatorisk i Statsministeriet. Det må imidlertid ikke glemmes, at Grønlands Hjemmestyre også er repræsenteret i DRUG, og at DRUG ikke kun er underordnet Statsministeren; men også Landsstyreformanden. DRUG har eksisteret siden slutningen af 1980 erne, og Finansudvalget finder, at det vil meget uhensigtsmæssigt, såfremt den i udvalget oparbejdede viden, som omkostningsfrit stilles til rådighed for Grønlands Hjemmestyre, går tabt grundet oprettelsen af DØR. Udvalget skal derfor opfordre til, at der etableres et vidt samarbejde imellem de to institutioner. 18

19 4. november 2008 Hovedkonto Budgetregulering, administration Finansudvalget har i sine spørgsmål påpeget, at der ikke, som anført på budgetbidraget i finanslovsforslaget, er medtaget en tekstanmærkning til hovedkontoen. Udvalget har derfor anmodet om, at denne fejl rettes. Landsstyret har imidlertid oplyst, at der ikke er tale om en fejl under henvisning til tekstanmærkning nr. 2 til aktivitetsområde (Spg. 6.5). Landsstyrets besvarelse afslører en pinlig mangel på kendskab til forskellen på aktivitetskonti og hovedkonti. Finansudvalget skal henvise Landsstyret til Landsstyrets Budgetregulativ 2008, afsnit 2.1, hvor opbygningen af Grønlands Hjemmestyres kontoplan er forklaret nærmere. Hovedkonto Økonomi og personalestyrelsen, ASA Bedre styring af IT-projekter Under bl.a. hovedkonto Personaledirektoratet, administration konstaterede Finansudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2008, at der ikke var den fornødne styring af Hjemmestyrets udgifter til køb af IT-løsninger. Disse problemer er desværre fortsat i Finansudvalget har således været nødsaget til at give tillægsbevillinger til flere IT-projekter. Disse projekter har bl.a. omfattet Skattestyrelsen og Departementet for Infrastruktur og Miljø. Derudover er implementeringen af systemet Scanjour Captia 3.0 i Grønlands Hjemmestyres departementer blevet næsten et år forsinket. Dette skyldes til dels den uforberedte organisering af Grønlands Hjemmestyres centraladministration. Udvalget henstiller derfor også i år, at Landsstyret fastlægger interne procedurer for køb af Edbløsninger. Disse procedurer bør dels have fokus på at sikre den offentlige sektor mod unødvendige udgifter. Dels på at sikre, at der afsættes ressourcer i form af både tid og penge blandt såvel menigt personale som på ledelsesniveau til at sikre en forsvarlig implementering af den nye teknologi. En grundig og obligatorisk evalueringsprocedure er et uomgængeligt element i et sådant arbejde. Der bør ligeledes fokuseres alvorligt på leverandør- og rådgiverproblematikken i sagen. Fastholdelse af kompetent personale Finansudvalget har igennem de senere år generelt støttet Landsstyrets politik om at nedbringe Grønlands Hjemmestyres administrative udgifter. Udvalget finder det i sagens natur positivt, hvis det er muligt at nedbringe den offentlige sektors udgifter til administration under forudsætning af, at borgernes retssikkerhed ikke samtidig forringes p.g.a. lovsjusk eller dårlig sagsbehandling, og såfremt besparelserne er udtryk for en reel effektivisering. Udvalget er imidlertid vidende om, at Grønlands Hjemmestyre er plaget af en alvorlig mangel på specialister, herunder især jurister og økonomer, og Udvalget anser det som afgørende nødvendigt, at der afsættes særlige økonomiske midler til at rekruttere disse udvalgte faggrupper. Dette må have forrang i fh.t. at gennemføre økonomiske rammebesparelser. Finansudvalget skal på denne baggrund atter i år påpege, at der er et åbenbart behov for at sikre en mere fleksibel overenskomstmodel indenfor den offentlige sektor. Det må erkendes, at tiden er løbet fra den eksisterende centraliserede overenskomstmodel. Finansudvalget har bl.a. erfaret dette under Udvalgets orienteringsrejser i Grønland. Flere kommuner har således f.eks. udtrykt ønske om selv at kunne forhandle tillæg til særligt kompetente medarbejdere. I dag skal sådanne tillæg forhandles 19

20 4. november 2008 via Grønlands Hjemmestyres forhandlingsafdeling og personaledirektoratet, hvilket let kan tage flere år. Dét betyder selvsagt, at mange taber tålmodigheden og går videre til anden, mere attraktiv beskæftigelse. I den moderne offentlige sektor, der er baseret på samarbejde og udnyttelse af gensidigt supplerende kompetencer og varierende arbejdsopgaver, er der behov for en mere fleksibel løndannelse. Det eksisterende overenskomst- og aftalesystems svagheder må i dag anses at være et af de grundlæggende problemer indenfor den offentlige sektor. Personalemanglen indenfor bl.a. Sundhedsvæsenet og på DJØF-området samt ikke mindst i kommunerne kan i vidt omfang tilskrives dette system. Det er således tankevækkende, at Landsstyret har tilkendegivet, at dette system skal føres med over i de nye storkommuner for at undgå lønglidning. Finansudvalget er selvsagt enigt med Landsstyret i, at det er af stor betydning at forebygge en løn- og prisspiral i den Grønlandske økonomi. Udvalget advokerer heller ikke for generelle lønstigninger til offentligt ansatte. Men Udvalget vurderer, at de udgifter, som det offentlige afholder til hyppige til- og fratrædelsesrejser i forbindelse med personaleskift, og det effektivitetstab, som følger af omfattende medarbejderudskiftninger og vakancer, bør kunne nedbringes mærkbart uden at bringe den samfundsøkonomiske stabilitet i fare. Udvalget finder derudover også, som ovenfor berørt, at andre hensyn må inddrages. Dette gælder ikke mindst borgernes retssikkerhed og folkesundheden. Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret påbegynder et opgør med den stive offentlige overenskomststruktur m.h.p. at give mulighed for en mere fleksibel løndannelse i Grønland, således at det i højere grad bliver muligt at rekruttere og fastholde faggrupper og fagpersoner med særlige kompetencer over hele landet. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret fra 2009 forventer at kunne præsentere pålidelige, præcise og opdaterede tal for medarbejdergennemstrømningen i Grønlands Hjemmestyre. Udvalget ser frem til den lovede orientering desangående. Udvalget skal i øvrigt henvise til Landsstyrets grundige besvarelse af udvalgets spørgsmål 6.8. I besvarelsen redegøres for en række konkrete initiativer, som forhåbentligt vil være egnede til at begrænse manglen på særligt jurister og økonomer. Udvalget ser frem til at erfare, om disse tiltag vil afhjælpe manglen på disse faggrupper. Hovedkonto Indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer Finansudvalget har anmodet om at modtage den senest udarbejdede oversigt over restancer til det offentlige. (Spg. 6.11) Landsstyret har svaret således: Med baggrund i udtræk fra det centrale incassosystem medio august 2008 kan det oplyses at den samlede restancemasse udgør ca. 694 mio. kr. fordelt på sager. I nedenstående tabel er medtaget de største restancearter. Restanceart Antal sager Restancestørrels e Stk Kr. Underholdsbidrag Restskatter ESU