Aarhus Kommune. Bemærkninger

Transkript

1 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012

2 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012

3 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: " Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

4 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Administration Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 til 2.90 Magistratsafdelingen for Teknik og miljø (Administration, Arealudvikling Aarhus, Planlægning og Byggeri, Trafik og Veje, Natur og Miljø, Ejendomsforvaltningen, Aarhus Brandvæsen, Natur og Vej Service og AffaldVarme) Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 9. Finansiel status Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

5 Sektor 1.00 Socialforvaltningen

6 Sektorbetegnelse Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi, organisation og ydelser. 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der f orsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjæ lpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og u nges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninge r for børn og unge, foruden særlige indsatser i de udsatte lokale boligområder. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om S ocial Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap

7 Sektorbetegnelse Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Soc ialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udg angspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen og Center for Misbrugsbehandling yder også behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er d er opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

8 Sektorbetegnelse 1.2 Socialforvaltningens organisationsplan: Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center f or socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fi re servicecentre: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 1.3 De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage u dgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og b ehov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009)

9 Sektorbetegnelse 2. Mål for effekt og ydelser Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Der gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på ungeområdet, og der er i 2012 opstillet succeskriterier for de forskellige parametre. På børneområdet er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. Der er fastlagt succeskriterier i budget I 2012 er det målet, at andelen af brugere på ungeområdet med progression eller fastholdelse skal udgøre: 60 % Udvikling og adfærd 65 % Familieforhold 60 % Skole og beskæftigelse 55 % Sundhedsforhold 55 % Fritidsforhold og venskaber 60 % Hverdagsliv 65 % Misbrug 60 % Kriminalitet

10 Sektorbetegnelse Herudover angives nøgletal for resultatdokumentation på om rådet for børn me d sociale vanskeligheder og børn med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Resultatdokumentation for udsatte unge Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 55% 60% -5 Familieforhold 53% 65% -12 Skole og beskæftigelse 51% 60% -9 Sundhedsforhold 50% 55% -5 Fritidsforhold og venskaber 47% 55% -8 Hverdagsliv 55% 60% -5 Misbrug 41% 65% -24 Kriminalitet 47% 60% -13 Anm: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets/den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for det enkelte barns/den enkelte unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet/den unge, som sammenholdes med de mål, man satte sig for et halvt år forinden. I tabellerne ovenfor er opgjort, for hvor stor en andel det er tilfældet (når status sammenholdes med de mål, man satte sig et halvt år forinden) enten at progressionsmålet er opfyldt, at der er sket en progression, eller at fastholdelsesmålet er opfyldt. Der ses på alle områder afvigelser i forhold til budgetmålene. En forklaring kunne være, at der i 2012 er opstillet mere ambitiøse mål end tidligere for den enkelte unge, hvilket kan have indflydelse på den manglende opfyldelse af budgetmålene. Resultatdokumentation er desuden et forholdsvist nyt værktøj, der fortsat er under udvikling og implementering, ligesom det er et fortsat fokuspunkt at sikre en stærk registreringsdisciplin. Skole og beskæftigelse Der er et stort fokus på at sikre, at børn og unge, der modtager et tilbud i regi af Socialforvaltningen, også modtager et skoletilbud og udvikler sig i dette resultaterne peger da også på en fremgang på fire procentpoint i andelen af unge, der opnår individuelle mål om progression eller enten oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med 2011-resultaterne. Socialforvaltningen samarbejder med Magistratsafdelingen for Børn og U nge og Beskæftigelsesforvaltningen om en analyse af skole- og beskæftigelsesområdet. Analysen blev igangsat i slutningen af 2012 og afrapporteres ved regnskab 2013 sammen med en evt. handlingsplan. Sundhedsforhold I tråd med Aarhus Kommunes Sundhedspolitik arbejder Familier, Børn og Unge (FBU) på forskellige niveauer med en styrket sundhedsindsats. Udfordringerne på området er i nogle tilfælde relateret til udfordringer med at sikre den rette medicinhåndtering hos unge i efterværn eller egen bolig. Herudover iværksættes en op følgningsproces på en ræ kke tilbud for at afd ække og for klare resultaterne med henblik på læring og eventuelle tiltag.

11 Sektorbetegnelse Udsatte unge Udsatte unge* R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd 61% 59% 64% 55% Familieforhold 62% 65% 55% 53% Skole og beskæftigelse 48% 58% 47% 51% Sundhedsforhold 42% 54% 55% 50% Fritidsforhold og venskaber 48% 57% 60% 47% Hverdagsliv 49% 58% 57% 55% Misbrug 54% 65% 49% 41% Kriminalitet 55% 58% 53% 47% *Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. Ovenstående resultater viser andelen af unge, der har opnået progression: herunder andelen af unge som har opnået deres individuelt fastsatte mål på den givne faktor samt andelen af unge som har opnået progression i forhold til sidste måling. Hvis man imidlertid vurderer, hvor meget de unge har forbedret sig i forhold til deres indskrivningstidspunkt, viser det sig, at der er en gennemsnitlig forbedring hos de unge på 27 % siden de startede i tilbuddet, som det fremgår af tabellen nedenfor. Gennemsnitlig forbedring på ungeområdet i 2012 Gennemsnitlig forbedring på (%) Udvikling og adfærd 33 Familieforhold 25 Skole og beskæftigelse 25 Sundhedsforhold 21 Fritid og venskaber 21 Hverdagsliv 25 Misbrug 25 Kriminalitet 40 Gennemsnitlig forbedring 27 Anm.: Belastningsgrad for Gennemsnitlig udvikling ift. indskrivningstidspunktet. Udtrukket 27/ Note: Den gennemsnitlige forbedring er udregnet som et vægtet gennemsnit. Resultatdokumentation for udsatte børn På alle otte områder ses en positiv udvikling i andelen af børn, der oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med resultaterne i 2011.

12 Sektorbetegnelse Effektnøgletal Udsatte børn* R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd 68% 71% Familieforhold 56% 65% Skole og beskæftigelse 54% 65% Sundhedsforhold 60% 63% Fritidsforhold og venskaber 57% 66% Selvhjulpenhed 65% 72% Tilknytning 60% 66% Kriminalitet 45% 56% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Skole og daginstitution På skole- og daginstitutionsområdet arbejder Socialforvaltningen på at sikre en positiv udvikling i skolegangen (jfr. Skole- og beskæftigelse for unge, se ovenfor) 2012-resultaterne viser en fremgang på 11 procentpoint i forhold til Resultatdokumentation for børn og unge med handicap Der ses for 2012 meget positive resultater på handicapområdet. Flere forhold peger dog på, at det nuværende koncept ikke er praksisnært og anvendeligt til at afdække udvikling på handicapområdet. Derfor er der igangsat en proces med videreudvikling af konceptet, så det i højere grad målrettes området for børn og unge med handicap. Udviklingen af konceptet sker i samarbejde med Region Midtjylland. Pilottesten af det nye koncept afsluttes ultimo juni 2013 og implementering påbegyndes efter sommeren Effektnøgletal Børn og unge med handicap* R 2011 R 2012 Udvikling og adfærd - 94% Familieforhold - 78% Skole og beskæftigelse - 83% Sundhedsforhold - 78% Fritidsforhold og venskaber - 78% Selvhjulpenhed - 81% Kommunikation - 83% Livsduelighed - 78% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Effektnøgletal Andel børn og unge med progression eller fastholdelse R 2011 R 2012 Andel udsatte unge 56% 51% Andel udsatte børn 59% 66% Andel børn og unge med handicap - 81%

13 Sektorbetegnelse Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i eft eråret 2011 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt børn og unge over 12 år, som er anbragt i familiepleje og i foråret 2012 er gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt pårørende til alle børn og unge anbragt i familiepleje. Brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen viste stor tilfredshed blandt de børn og unge over 12 år, der i er anbragt i en familiepleje. Brugertilfredsheden blev målt på tre parametre, jf. nedenstående tabel, og på alle parametre blev de opstillede effektmål opfyldt. Effektmål Familiepleje brugere (R2012) Andel brugere, der er R 2009*) R 2010 B 2011 R 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% 90% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 83% - 83% 86% tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 68% - 68% 85% *) Døgninstitutioner Pårørendeundersøgelse I forhold til tilfredsheden blandt de pårørende til børn og unge i familiepleje viser undersøgelsen, at de pårørende er mindre tilfredse. Ud fra en samlet subjektiv vurdering udtrykte 77 pct. eksempelvis tilfredshed. Den samlede subjektive vurdering opfylder det fastsatte effektmål, men de to andre ligger lidt under. Det skal dog nævnes, at succeskriteriet vedrører det oprindelige succeskriterium til døgninstitutionsområdet. Effektmål Familiepleje pårørende (R2012) Andel pårørende, der er R 2009*) R 2010 B 2011 R 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% 75% støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 80% - 80% 75% tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 76% - 76% 77% *) Døgninstitutioner Udfordringer og iværksatte initiativer Tilbagemeldingerne fra brugere og pårørende fremstår positive og tilbagemeldingerne bruges i det fortløbende arbejde med styrkelse af familieplejeområdet jf. Aarhus Kommunes familieplejestrategi.

14 Sektorbetegnelse Der er u darbejdet en handleplan i forhold til håndteringen af de forbedringspunkter, der er indeholdt i undersøgelserne. Handleplanen indeholder følgende fokusområder: Myndighedsområdets samarbejde med forældrene Plejefamiliens samarbejde med forældrene Styrke plejefamiliens evne til at tale med barnet/den unge omkring venner og samværet med forældrene samt støtte til skolegang, uddannelse og job På myndighedsområdet er der på familiekontorerne gennemført en organisatorisk omlægning indebærende etableringen af særlige døgngrupper. Formålet hermed er at styrke den faglige indsats i.f.t. anbragte børn og unge herunder samarbejdet med forældre/pårørende, og sikre at der altid er en gruppe rådgivere der har erfaring i de særlige problemstillinger, der knytter til anbringelse af børn/unge. I forhold til styrkelsen af samarbejdet mellem forældre og plejefamilie har Familieplejecenteret i efteråret 2012 gennemført kursus i forældresamarbejde og samvær. I planlægningen af kursusforløb i foråret 2013 indgår flere kurser indeholdende bl.a. følgende elementer: At bringe børn i udvikling med hjertevarme, hjerneviden og nærværende øjeblikke Dilemmaer i samarbejdet Arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge Derudover er der i vejledningen af plejefamilier et særskilt fokus på samværsproblematikker i forhold til de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse. I forhold til nye plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund har der de seneste år været særligt fokus på plejefamiliens kompetencer til at tackle de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2012 stige til mindst 38,4 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 4,4 % af alle anbringelser i Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Budgetmålet for 2012 er opfyldt. Indsatsen med at øge a ndelen af børn og unge, der anbringes i familier, virker. Regnskabet for 2012 viser, at børn og unge, der anbringes i familie- og netværkspleje ligger 4,5 pct. point højere end budgetteret. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 42,1% 38,4% 3,7% Andel anbragte i netværksfamilier 5,1% 4,4% 0,7% Andel anbragte i familier 47,2% 42,8% 4,5% Anm.: Kommunale plejefamilier er medregnet i andel anbragte i familiepleje.

15 Sektorbetegnelse Gennem de seneste år, er der sket en ændring af anbringelsesmønstret i Aarhus Kommune. Andelen af børn og unge anbragt i famili epleje er steget kraftigt sammenlignet med øvrige anbringelsestyper, idet andelen for regnskab 2012 ligger 5,9 pct. point højere end regnskabet for Stigningen er sket inden for både almindelig familiepleje, netværkspleje og anbringelser i kommunale plejefamilier. Andel af pladser ud af samtlige anbringelser (%) Andel anbragte i familiepleje 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% 32,8% 36,8% 41,5% Andel anbragte i kommunal familiepleje 0,1% 0,6% Andel anbragte i netværksfamilier 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% 3,2% 4,4% 5,1% Andel af anbragte i familier 31,4% 32,3% 33,6% 29,4% 30,6% 36,0% 41,3% 47,2% Nøgletal (helårsanbringelser) Antal helårspladser i familiepleje Antal pladser i kommunal familiepleje Antal pladser i netværksfamilier Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt *) Antal pladser i alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. Ovenstående tabel viser et æn dret anbringelsesmønster. Der er samlet set et markant fald i antallet af anbringelser, så regnskabet for 2012 nu ligger på niveau med regnskabet for Samtidig er familie- og netværkspleje fortsat i stigning både procentuelt og i helårspladser på trods af et samlet faldende antal helårspladser. Gennemførte initiativer Årsagen til den høje grad af målopfyldelse skyldes en samlet effekt af en styrket familiepleje. Med familieplejestrategien er der: Sat fokus på kontinuerlig kvalitetsudvikling i familiepleje. Lagt øget vægt på ressourcerne i netværket. Derudover skete der en opbr emsning i almindelige anbringelser i slutningen af Effektmålet for flere anbringelser i familiepleje måles i helårspladser og en ændring i antallet af anbringelser i slutningen af 2011 slår først for alvor igennem i Det videre fokus Fremadrettet arbejdes der fortsat med at udvikle familieplejetilbuddene både i almindelig familiepleje og i netværksfamiliepleje. Konkret arbejdes der med: Fortsat opkvalificering og kurser til plejefamilierne. Fortsat fokus på de kommunale plejefamilier samt et større fokus på opdyrkning af netværksfamilier. Fra 2013 er der på alle familiekontorerne ansat medarbejdere, der har dette som særligt fokusområde. Budgetmålet er opjusteret i 2013.

16 Sektorbetegnelse Voksne med handicap Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål 4: Effekten af rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade. (Effektmål) I 2012 angives nøgletal for resultatdokumentation på hjerneskadeområdet. Status og målopfyldelse: Der kan ikke afrapporteres nøgletal på hjerneskadeområdet i Konceptet for r esultatdokumentation i f orhold til rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade er udviklet. Resultatdokumentationskonceptet er udarbejdet ud fra de samme principper for resultatdokumentationen som gør sig gældende på området for familier, børn og unge samt Sindslidende og socialt udsatte voksne. Konceptet er dog udviklet således, at det er tilpasset målgruppen. Således er der med afsæt i ICF-konceptet 1 udviklet et resultatdokumentationskoncept bestående af otte faktorer. Konceptet for resultatdokumentation på sen hjerneskadeområdet skulle efter den oprindelige tids- og p rocesplan være pilottestet i Det har dog taget l ængere tid end for ventet at udarbejde et fagligt solidt redskab samt at få den nødvendige it-understøttelse på plads. Konceptet afprøves derfor i 2013 i henhold til følgende tids- og procesplan: I april 2013 gennemføres der besøgsdage hos de tilbud, der deltager i pilotfasen Undervisning i brugen af redskabet samt indberetning af data gennemføres i april 2013 Udvikling af afrapporteringskategorier foregår i april og maj 2013 Redskabet afprøves i perioden april-oktober 2013 Herefter justeres og tilpasses redskabet i løbet af november- og december 2013 Der er løbende kontakt med tilbud, der deltager i projektet dvs. fra april til oktober måned Der afrapporteres en status på pilotprojektet til regnskab for 2013 Nøgletal for pilotprojektet forventes afrapporteret til regnskab 2014 Delmål 5: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. 1 ICF: WHO s internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

17 Sektorbetegnelse Andel brugere, der er Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generelt tilfredse med servicen 1 90% 90% 0% Har en oplevelse af positiv udvikling 2 78% 87% -9% Tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering af tilbuddene 3 85% 89% -4% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor Regnskab 2008 og 2010 og budget 2012 er justeret, så tallene er sammenlignelige. Effektmål Andel brugere, der er Generel tilfredshed med servicen 1) - 91% - 90% - 90% Oplevelse af positiv udvikling 2) - 88% - 87% - 78% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående 3) - 89% - 89% - 85% *: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor Regnskab 2008 og 2010 og budget 2012 er justeret, så tallene er sammenlignelige. Anm.: I 2012 var svarprocenten 75 % for boformer, 72 % for bofællesskaber og 49 % i bostøtten. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugere, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Rapport foreligger 15. marts 2013 og lægges på Kommunens hjemmeside: Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Effektstyring/Brugertilfredshed.aspx De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på resultater blive præsenteret for Socialudvalget inden maj måned Delmål 6: Ingen venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud og bostøtte (Ydelsesmål) Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om et dag- og beskæftigelsestilbud, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal Der er ingen venteliste til bostøtte for voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Personer på venteliste til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dag- og beskæftigelsestilbud *) Bostøtte for voksne med handicap * Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Det er lykkedes at nedbringe antallet af sager med forsinket iværksættelse fra 6 til 1 sag fra kvartal Denne sag er løst.

18 Sektorbetegnelse Myndighedsområdet foretager en månedlig opfølgning på borgere visiteret til bostøtte for at sikre at alle sager i værksættes hurtigst muligt inden for den accepterede sagsbehandlingstid fra visitationstidspunktet til iværksættelse. Ydelsesnøgletal Personer på venteliste til R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Dag- og beskæftigelsestilbud Bostøtte for voksne med handicap Ydelsesnøgletal R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal optagne på STU Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal helårspladser Nøgletal Antalpladseribotilbudtilvoksnemed handicap Bostøtte i eget hjem ( 85) Bostøtte i botilbud 85 Bostøtte i bofællesskaber 85 R 2008 R 2009 N k R 2010 R 2011 R 2012 y a t e g o r i s e r i n g Botilbud i midlertidigt ophold 107 Egne boformer ( 108) Egne beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Andre kommuner, regioner og private 85 I alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Ny kategorisering er indført, da der er stor forskel i tyngden og karakteren af indsatsen i bostøtten Fra 2010 til 2012 er pladstallet i alt steget med 21 %. S tigningen ses primært på bostøtte i egen bolig, som er udvidet med 49 % fra 2010 til I overensstemmelse med strategien om at blive mere selvforsynende med pladser i Aarhus Kommune er antallet af pladser kø bt i andre kommuner mv. reduceret med 6 % fra 2010 til Nøgletal: Bruttoventeliste Regnskab 2012 Pladstype Pladser der efterspørges Aflastning VH 6 Aflastning Døgntilbud 0 Boform 57 Bofællesskab 38 Bostøtte 1 Døgntilbud Børn og Unge 1 Privat opholdssted 0 Magistratsafd. for Sundhed og Omsorg 0 I alt Voksenhandicap 103

19 Sektorbetegnelse Nøgletal: Pladsbehovsopgørelse R 2006 R 2007 R 31/8 2008* R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Bostøtte Bofællesskaber Boformer Aflastning Døgntilbud til børn og unge Samlet pladsbehov * Opgjort i forbindelse med Budgetforlig Anm.: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Optællingen er sket på sidste dato i kvartalet. Sundhed og Omsorg laver egen venteliste til pleje- og ældreboliger. Optællingen omfatter alene personsager, hvor Aarhus er betalingskommune. I forbindelse med Budgetforliget for 2013 har Byrådet vedtaget at afvikle den eksisterende venteliste på voksenhandicapområdet. Der er derfor afsat driftsmidler på 17,5 mio. kr. i 2013 og 2014, 19,5 mio. kr. i 2015 og op til 27,5 mio. kr. i 2016 og frem. I sammenhæng hermed er der afsat anlægsmidler i på i alt 37,6 mio. kr. til etablering af det nødvendige antal boliger i Aarhus. Der er på baggrund af dette opstillet et mål i 2013 om afvikling af ventelisten til boformer og bofællesskaber. Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål 7: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 % Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt.

20 Sektorbetegnelse Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling* Ingen særskilt indsats Døgnbehandlingsophold 83% 55% 28% Halvvejshuset 88% 50% 38% Anm.: Måling på afklaring/forbehandlingsafdelingen er ophørt i 2011, da tilbuddet er blevet nedlagt og i stedet blevet en integreret del af Behandlingsafdelingen. I 2012 er d elmålet om su ccesfuld udskrivning fra døgn behandling og Hal vvejshuset opfyldt. Afklaring/forbehandling udgår i 2013, mens succeskriterierne for døgnbehandling og Hal v- vejshuset hæves til 90 %. Succesfuld udskrivning Afklaring/forbehandling 89% 95% 93% 94% 86% - - Døgnbehandlingsophold 56% 56% 56% 40% 93% 93% 83% Halvvejshuset 42% 50% 65% 62% 57% 90% 88% Da delmålet om effekt af misbrugsbehandlingen vedrører en meget lille del af det samlede antal borgere i stofmisbrugsbehandling, er det besluttet at målet i 2013 udvides til også at omfatte et mål om reduktion eller ophørt forbrug af hash efter behandling i hashgruppe. Delmål 8: Effekt af socialpsykiatriens recoveryindsats (Effektmål) I 2012 følges resultaterne af recoveryindsatsen på udvalgte områder. Nøgletal afrapporteres til regnskab Konceptet for en recoveryorienteret resultatdokumentation i socialpsykiatrien er udviklet. Resultatdokumentationskonceptet er udarbejdet ud fra de samme principper for resultatdokumentationen som gør sig gældende på området for familier, børn og unge samt voksne med handicap. Konceptet er dog udviklet således at det er tilpasset målgruppen i socialpsykiatrien. Under inddragelse af både medarbejdere og brugere og med afsæt i recoveryorienteringen, er der udviklet et koncept bestående af følgende otte resultatdokumentationsfaktorer: bolig, uddannelse og beskæftigelse, fritidsaktiviteter, netværk, økonomi, fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug. Pilotprojektet er gennemført og er nu under evaluering. Målinger afventes i f orbindelse med pilotprojektet, som forventes gennemført efter følgende milepæle: Koncept er udviklet og vedtaget i maj 2012 Opstilling af model for dataindberetning og udarbejdelse af vejledning til indberetning af data er udført sommeren 2012 Besøgsdage hos tilbud, der deltager i pilotfasen blev gennemført i juni Undervisning i brugen af redskabet samt indberetning af data blev gennemført i august Afprøvning af redskabet forløb fra september til og med januar Justering og tilpasning af redskabet foretages i februar 2013 Løbende kontakt med tilbud, der deltager i projektet Nøgletal afrapporteres til regnskabet for 2013.

21 Sektorbetegnelse Delmål 9: Effekt af alkoholbehandling (Effektmål) Efter 3 måneder i behandling må 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned må 45 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Status og målopfyldelse: Delmålet kan ikke afrapporteres repræsentativt. Effekt af alkoholbehandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel brugere uden overforbrug 64% 63% 1% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 51% 45% 6% Anm.: Antallet af registreringer udgør p.t. mellem 33 og 40 %, hvilket bevirker, at tallene er behæftet med nogen usikkerhed. En frafaldsanalyse viser, at tallene ikke er repræsentative for hele brugergruppen. Delmålet er under de givne forudsætninger meropfyldt i 2012, idet 64 % af brugern e ikke havde et overforbrug af alkohol den seneste måned, hvilket er 1 % -point over budgetmålet. 51 % havde derimod ikke dage med oplevede alkoholproblemer i 2012, hvilket er 6 % -point højere end budgetmålet. Det fremgår, at der er en positiv udvikling i regnskab 2012 i forhold til regnskab her kan sp ores en f orbedring på 1 procentpoint på målet Brugere uden overforbrug og en f orbedring på 7 % procentpoint for målet ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Nøgletal, Effekt af alkoholbehandling (%) Efter 3 måneder i behandling R 2010 R 2011 R 2012 Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 71/115 85/135 64/106 Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 62% 63% 64% 55/116 59/134 54/105 47% 44% 51% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage, f.eks. 31/ / for 1. kvartals-opgørelsen. Anm.: Opgørelserne er baseret på 3. mdrs. opfølgninger. Nøgletal, Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Gennemsnitligt antal dage for alle brugere R 2010 R 2011 R 2012 Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned *Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 14 14,4 13,3 Opfølgning 3,5 3,4 2,4 Afslutning 0,6 1,9 1,7 Indskrivning 16,3 17,6 16,6 Opfølgning 5,7 5,9 4,7 Afslutning 0,8 1,8 2,1 Anm.: *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol. Problemer med alkohol dækker bl.a. drikketrang m.m. Resultaterne peger på en positive effekt af alkoholbehandlingen, for den gruppe der måles på. Således er det gns. antal dage, h vor brugerne oplever - (i) et overforbrug af alkohol eller (ii) alkoholproblemer - markant højere ved indskrivning sammenlignet med opfølgning og ved afslutningen af behandlingen. Målet fortsættes i 2013.

22 Sektorbetegnelse Delmål 10: Færre hjemløse I 2012 er målet: Antallet af unge på forsorgshjem ikke må overstige 10 Antallet af gadesovere ikke må overstige 10 Antallet af personer der løslades fra fængsel uden afklaring af boligsituation ikke må overstige 2 Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation ikke må overstige 2 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioners 110 afsnit (akut) må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Status og målopfyldelse - Der er fulgt op på 2 af de 5 delmål Delmålet er ikke opfyldt Mål fra Hjemløseplanen Effektmål Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal gadesovere - 10% - Antal unge med ophold på forsorgshjem 85% 10% 75% Antal personer, der løslades fra fængsel uden afklaring på boligsit. - 2% - Antal personer, der udskrives fra hosp. uden afklaring på boligsit. - 2% - Anm: målene baserer sig på det samlede antal personer og ikke helårspersoner Antal gadesovere, antal løsladte uden afklaring samt antal udskrevne fra hospital uden afklaring opgøres i forbindelse med SFIs Hjemløsetællinger hvert andet år. Næste tælling finder sted i februar Effektmål R 2008 R 2009 R 2010* R 2011 R 2012 Antallet af gadesovere Antallet af unge med ophold på forsorgshjem Antallet af personer, der løslades fra fængsel uden afklaring på boligsituation Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation Der laves en tælling hvert andet år i 2009, i 2011 og Tallene for 2013 afrapporteres i regnskab Antal unge på forsorgshjem. Målet om ingen unge på forsorgs hjem er ikke opfyldt, ide t 85 unge har ophol dt sig på f orsorgshjem i årets løb, hvilket er 75 flere end målet tilsiger. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har siden Hjemløseplanens opstart i 2009 målrettet arbejdet med at nedbringe antallet af unge på forsorgshjem. Bl.a. er oprettet et ungetilbud i Grønnegade og et i Havnegade for Hjemløseplans midler. Grundet Hjemløseplanens udløb i 2013 vil der under Hjemløseplanen ikke blive lavet yderligere tiltag til unge i Hjemløseplanen. Fremadrettet vil tagene skulle finde sted i SUV s ordinære drift. Der vil derfor blive taget stilling til den fremadrettede ungeindsats ifm. budgetforhandlinger for 2014, hvor der bliver taget stilling til om SUV s tilføres midler til fortsættelse af Hjemløseplanen.

23 Sektorbetegnelse Effektmål R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antallet af gadesovere D a Antallet af unge med ophold på forsorgshjem t a b 85 Antallet af personer, der løslades fra fængsel uden 10 5 r afklaring på boligsituation u Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden d afklaring på boligsituation 12 13% * SFIs hjemløsetællinger foregår kun hvert andet år. **Tallene for 2012 kan ikke sammenlignes med tidligere års tal, da der er kommet en mere korrekt opgørelsesmetode i I tidligere år har der bl.a. ikke været renset for gengangere. Tidsfokuseret ophold Effektmål Voksne på forsorgshjem under 120 dage Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ophold under 120 dage 83% 90% -7% Målet vedr. voksnes opholdstid på forsorgshjem har ikke været opfyldt i Målet er kun opfyldt for 83 % af beboerne Årsager til ophold på forsorgshjem over 120 dage er: Borgere har ventet på plads indenfor psykiatrien i Aarhus Kommune. Borgere har ventet på plads indenfor forsorg-misbrug i Aarhus Kommune. Borgere har ventet på bolig enten via ordinær boligforening eller akut bolig via Den Social Boligtildeling. Der arbejdes i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne med at finde løsninger til alle tre problemstillinger, herunder: Skabe flow i de tilbud, som borgere på forsorgshjemmene er på venteliste til, gennem viderevisitering og evt. oprettelse af nye tilbud Der er nedsat en taskforce til at løse boligudfordringer. Taskforcen arbejder på tværs af Socialforvaltningens tre søjler og arbejder bl.a. på at få flere egnede boliger fra boligforeningerne. Der arbejdes ydermere på at overtage boligenheder fra MSO til oprettelse af nye tilbud eller til udlejning til SUV s borgergruppe Nøgletal Voksne på forsorgshjem under 120 dage R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 databrud* R 2012 Ophold under 120 dage 86 % 90 % 90 % 85 % 81 % 83 % *Databrud mellem 2011 og 2012 skyldes, at data nu trækkes fra Børn og Voksen systemet i stedet for, at der foregår optællinger ude på forsorgstilbuddene.

24 Sektorbetegnelse Nøgletal Voksne på forsorgshjem Pladser i alt R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R Anm.: Pladserne er fordelt mellem Tre Ege og Østervang. Målet opretholdes i Delmål 11: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) Generel tilfredshed med indsatsen 1) % % - Oplevelse af positiv udvikling 2) % % - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) 3) % % - Anm.: i 2011 var svarprocenten var 39 % (599/1415). Data er indsamlet med postbesørgede skemaer. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugerne, der ud fra en subjektiv samlet vurdering betragter tilbudet som enten godt eller enestående Der er i 2011 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på om rådet for Soci alpsykiatri og Udsatte Voksne. Undersøgelsen er ge nnemført blandt borgere i bostøtte, bofællesskaber og boformer. I tabellen ovenfor ses indekstallene for 2011 sammenlignet med tilsvarende undersøgelse i Det ses, at der er positiv fremgang i brugernes samlede vurdering af tilbudene. Resultatet i forhold til den generelle tilfredshed er tilsvarende resultatet i Mens der er sket et lille fald i brugernes tilfredshed med oplevelsen af positiv udvikling.

25 Sektorbetegnelse De samlede resultater blev sammen med en handleplan for opfølgning på resultater præsenteret for Socialudvalget i juni Ifm. hand leplanerne er gennemført nedenstående aktiviteter: Bostøtte: Afholdt bruger arrangement med udgangspunkt i brugertilfredshedsundersøgelsen på bostøtteområdet. Undersøgelsen blev præsenteret og efterfølgende drøftet. Der er udarbejdet referat fra mødet, som efterfølgende er drøftet på ledermøde og præsenteret for medarbejderne. Punkter fra brugermødet er taget med i den videre proces med at udvikle bostøtteområdet. Dette gøres i virksomhedsplanen for 2013 som er under udarbejdelse. Bofællesskaber: Afholdt møder med beboere i bofællesskaber. Brugerundersøgelsen er præsenteret og drøftet. Efterfølgende er resultaterne af drøftelser præsenteret og drøftet på ledermøde. Konklusioner vil blive taget med i den kommende udviklingsplan for CBH bofællesskaber 2013 som er under udarbejdelse. Center for Boområdet: I maj/juni 2012 blev resultaterne præsenteret for beboere og medarbejdere. I juni 2012 drøftede medarbejdergruppen den fremadrettede proces ift. undersøgelsens resultater, herunder analyse af svarene. På Haslekollegiet blev i september afholdt et fællesmøde for kvalitativ undersøgelse af de 2 temaer med lavest tilfredshed - selvbestemmelse over eget liv og støtte til mere samvær med andre udenfor Haslekollegiet. Undersøgelsen er resulteret i 2 målsætninger i den lokale udviklingsplan for På Tuesten Huse har der på et beboermøde været talt ønske om mere selvstændighed. Det er efterfølgende på personalemøde blevet udformet til den lokale udviklingsplan for 2013 i 2 målsætninger vedr. egen styring af medicin og adgang til at skrive i daglige noter/journaliseringssystem. Der her været opfølgning i ledergruppen vedr. boformernes arbejde med brugertilfredshedsundersøgelsens resultater i maj og i september. På ledermøde i marts 2013 vil igen ske en opfølgning i ledergruppen. Der måles ikke på området i Delmål 12: Ingen venteliste til dagtilbud og bostøtte (Ydelsesmål) For 2012 er målet: Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende Der er ingen venteliste til bostøtte for sindslidende. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Målgruppen er udvidet til udover at gælde sindslidende også at gælde udsatte og misbrugere.

26 Sektorbetegnelse Personer på venteliste til dagtilbud og bostøtte for sindslidende, udsatte og misbrugere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal ventende til dagtilbud Antal ventende til bostøtte Note: I forhold til antal ventende til dagtilbud viser tabellen, hvor mange brugere der har ventet mere end 3 måneder på at modtage et tilbud (transaktionstid). I 2012 er målet om ingen venteliste til dagtilbud og bostøtte for s indslidende, udsatte og misbrugere, kun delvist opfyldt. Det skyldes, at mens ingen brugere har ventet på et bostøtteforløb, er der 7 personer, som har v entet på et dagtilbud udover transaktionstiden på tre måneder. Ventetiden på dagområdet i 2012 skyldes implementeringen af besparelser i dagområdet i 2011, hvilket har bevirket nedlukning af i alt 79 pladser. Borgere er blevet tilbudt kontaktsted i venteperioden. Ydelsesmål Personer på venteliste til dagtilbud, bostøtte, bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidende, udsatte og misbrugere R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Databrud Dagtilbud Bostøtte *I 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere Nøgletal Personer på venteliste til dagtilbud, bostøtte, bofællesskaber og boformer for voksne med sindslidelse, udsatte og misbrugere R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Databrud Bofællesskaber Boformer Anm.: For bofællesskaber, boformer og dagtilbud relaterer opgørelserne sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nøgletal: Optagelse, ventetid og antal ventende til dagtilbud (inklusiv frivilligt ventende) R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Antal nye personer optaget i dagtilbud Gennemsnitlig ventetid (mdr.) Antal personer på venteliste, inkl. personer, der venter frivilligt på et tilbud Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 sindslidelse, udsatte og misbrugere (netto) Bostøtte Databrud* Bofællesskaber Boformer Pladsbehov i alt *I 2010 er alene opgjort antal sindslidende på venteliste. Fra 2011 er ventelisten opgjort for både sindslidende, udsatte og misbrugere. Anm: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får opfyldt/ tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen.