BEBOERBLADET Mariehønen

Transkript

1 BEBOERBLADET Mariehønen Marts 2013 Statement No.: A:4 G.8 C:5 E:3 Udarbejdet: Marts 2013 Revideret: Marts 2013 Godkendt: Marts 2013 Erstatter: Forrige Indicator No.: 56

2 Alt det, vi behøver at sige, Er Tanker, hvor Tvivl staar paa Vagt. Kulturfællesskabet beror paa Det Underforstaaedes Magt. De Kræfter, som binder os sammen, Er just: hvad der ikke bliver sagt. Piet Hein Piet Hein havde det talent, at han kunne samle store pointer i ultrakorte sætninger.. eller gruks som han kaldte dem. Et ord, han selv føjede ind i vort sprog. Vi har jo fra og med denne regering fået en udkantsminister. Eller mere officielt: minister for by, bolig og landdistrikter! Hva ba!! Noget af en titel. Men pointen er der ikke noget i vejen med: Danmark er op igennem nullerne i højere og højere grad ved at blive trukket fra hinanden. Afhængigt af ens politiske udgangspunkt kan man have en mening om, hvem der har hovedansvaret for det, men det er en kendsgerning, at København vokser med 1000 indbyggere om måneden, at gennemsnitsindkomsten i hovedstadsregionen er næsten dobbelt så stor som dér, hvor den er mindst, at uddannelsesniveauet er betydeligt lavere i landområderne end i byerne og at landdistrikterne affolkes og har vanskeligt ved at holde fast i sammenhængskraften i de små landsbyer. Der har allerede været forslag fremme om, hvordan man helt nedlægger landsbyer. En hund i det spil kegler blev, i ugen der gik, de indledende fægtninger til at lukke kaserner. Her ser man hver gang lokale ildsjæle kaste sig ind i kampen for at det skal være andre steder end hos én selv, at det sker. Det er samme sag, om det er en skole, en kirke, en kaserne. Lokale kræfter forklarer, at det er forfærdeligt og ikke må ske. Men det kommer alligevel! Det sker. -Fordi processen er uafvendelig! Eller måske mere nuanceret udtrykt: vi har ikke fundet svarene til at undgå det! Ingen samfund har fundet det svar Vi vil komme til at lukke kaserner. Vi vil komme til at lukke flere skoler, flere købmandsforretninger og flere landsbyer. Fordi der sker noget i vort samfund i disse år, som har den konsekvens. Der sker noget med vort kulturfællesskab. Noget, der trækker fra hinanden. Og mon ikke det er sådan, at ethvert samfund til alle tider vil have som opgave at søge at finde sammenhængskraft i det nære: i landsbyen, i kommunen, eller for den sags skyld i bydelen. I Lokalavisen har vi i flere uger kunnet læse om lokale kræfters bestræbelser på at holde sammenhængskraften i området omkring Islev Torv og hvor alvorligt, man ser på at små forretninger ikke kan trives på torvet, når en større lukker. Vi har den samme debat omkring vort lille torv her på Fortvej og bestræber os meget på at skabe initiativer, som kan styrke det lokale liv og derigennem den lokale sammenhængskraft. Derfor er det en særlig glæde, at vi i dette nummer af Mariehønen kan fortælle om en ny medlemsstruktur og nye initiativer fra de frivillige, som kaster kræfter ind her i huset, nemlig bestyrelsen for Husets Venner. Det er mit håb og min forestilling, at den nye bestyrelses idéer tydeligt og mærkbart kan bidrage her fra vort lille hjørne af Rødovre til lokalt liv for vore beboere, for mennesker, der af den ene eller den anden grund har ærinde her på matriklen. For han har meget ret, Piet Hein: Det er ikke de mange ord, det er ikke de fine festtaler, der er vigtige. Fællesskabet beror på det underforståede. Det, der bare sker og bare gøres! Ikke på, hvad der bliver sagt. Samtidigt rækker vore dvs. husets og Husets Venners- fælles bestræbelser direkte ind i den standende debat om livet på et plejehjem. Hvad vil gamle mennesker gerne, at der sker i deres dagligdag? Hvad forstås ved en dagligdag med mange aktiviteter og liv på plejehjemmet? Hvornår kan man sige, at vi etablerer tilbud, som tager afsæt i, hvad brugerne selv sætter pris på? Hvornår kommer vi til at lave det, vi andre har en forestilling om, er godt og rigtigt? Det er min forestilling, at 2013 kan give nogle bud på det Til alle, som læser disse linjer: de bedste ønsker om en god start på foråret, god læselyst og alle varme hilsner! Flemming Høj Jermiin

3 Uddrag fra Seniorrådets Årsrapport 2012 På Seniorrådets hjemmeside kan borgerne få svar på, hvem der sidder i Seniorrådet, se vedtægter, få nyt fra Seniorrådet, følge mødeaktiviteter, læse høringssvar. Seniorrådet består af flere udvalg bla. BrugerPårørendeRåd: Seniorrådet har en repræsentant i BrugerPårørenderådene på hvert af Rødovre kommunes 4 plejehjem. Repræsentanterne deltager uden stemmeret i alle møder i rådene, samt de årligt anmeldte kommunale tilsyn. Disse tilsyn afholdes som dialogmøder mellem ansatte, lederen, repræsentanter fra socialforvaltningen og BrugerPårørenderådet. Tilsynsmødet giver et godt indblik i den daglige drift samt i nye tiltag for at forbedre forholdene for beboere og personale. Madudvalget Udvalget består af 4 personer, som er medlemmer af BrugerPårørenderådene i de 4 plejehjem i kommunen. Udvalget tilstræber at prøvespise 2 gang pr. år pr. plejehjem. Om Dorthe Mariehjemmet beskrives der: Det er et velfungerende privat plejehjem med aftale med Rødovre kommune. Der er en god tone og en god ro på hjemmet. Beboerne virker tilfredse og de taler pænt om deres hjem. Der bør holdes 4 Bruger/pårørende møder om året, men det bliver til højst 3. Madudvalget har ikke prøvespist på plejehjemmet i Hjemmet prøver forsøgsvis at give den varme ret om aftenen 3 4 gange ugentligt. Af nye initiativer nævnes Nørkleklub og musik.

4 Referat af kostmøde den 5. februar 2013 Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. Møde blev hold i dagligstuen på A2 Maden omkring jul og nytår - evaluering. Juleaften Ifølge traditionen var der risengrød kl og and, flæskesteg og risalamande til aften. Plejen efterlyser mere piskefløde og mandler til risalamanden. En beboer fandt flæskestegen for hård. Det havde fungeret fint med at stege ænderne i grupperne. 4 ænder pr. afdeling viste sig at være for meget, 2-3 stk. er mere realistisk. Det havde været en god oplevelse at stege ænderne i grupperne, så der hermed kom en duft af julemad på afdelingerne. Køkkenet tager oplysningerne til efterretning. Det overvejes, hvorledes juleaftens mad næste år kan blive forbedret. En beboer havde haft sin datter og sit barnebarn på besøg, og det havde fungeret fint. 1. og 2. juledag En af beboerne havde ønsket brunch, men et flertal i kostudvalget havde fravalgt denne mulighed. Beboerne fandt morgenmaden tebirkes - 1. juledag kedelig. Ønske om en anden slags marmelade og ost end til hverdag. Der var ønske om mere snaps. Der ønskes et supplement til de lune retter til frokost i form af mere traditionel julefrokost laks og sild. Køkkenet vil til næste år tage hensyn til de fremførte kommentarer. Nytårsaften En af grupperne havde ikke haft mad nok nytårsaften; det viser sig, at en del af maden fra denne gruppe var gået urørt retur til køkkenet, idet den øverste hylde på madvognen ikke var tømt. Kransekagen var rigtig god. Maden i påsken Beboerne ønsker traditionel påskemad, gerne en ret med æg dog ikke skidne æg gerne påskelam, gås. Nogle beboere ønsker brunch, andre ikke. Til/fra køkkenet i øvrigt Det hjemmebagte rugbrød mætter meget, hvorfor en beboer efterlyser lyst rugbrød. 3. sal foreslår lyst bondebrød. Grøntsagssuppe med hjemmebagt flutes til lørdag aften som tilberedes i køkkenet, og som plejen selv varmer er godt i en kold tid. Også champignonsuppe foreslås. Der ønskes mere kraft og mindre stykker oksekød i gullash-suppen. Nogle ønsker revelsben som lun ret, andre synes revelsben er for fedt. Nogle beboere ønsker generelt mindre fed mad. Der er ønske om, at hakkebøffer koges færdige i sovsen, for at de hermed bliver mindre tørre, på tredje sal ønskes dette ikke. Der ønskes mere smag af selleri i retten boller i selleri. Hele kyllinger, frem for tilberedning af færdigskårede kyllingestykker, foretrækkes. Nogle fandt retten gule ærter for tynd, andre fandt den for tyk. En beboer efterlyser gule ærter, brunkål og gerne mere fisk. Der ønskes ikke frugtsalat så ofte. Plejen foreslår mere interessante kager til minus sukker. Gruppe E ønsker ikke så meget pålæg, hellere æg med op til at spejle eller torskerogn til selv at riste. Det aftaltes, at gruppen ringer ned til køkkenet om morgenen på dage, hvor der ønskes æg og torskerogn. Spejlæg er generelt et stort ønske. Sild, frikadeller og lun leverpostej er altid velkomment. Gerne mindre rullepølse. Næste møde Næste møde afholdes i april måned

5 Foreningen Husets Venner har eksisteret siden Foreningen blev skabt i en tidsalder, hvor mange ting så anderledes ud. Som eksempel var en stor opgave at tage på sig at skaffe penge til at købe Dorthe Mariehjemmets første minibus, som i øvrigt holdt helt frem til byggesagen var næsten færdig og nu kører rundt et sted nede i Ægypten Efterhånden..og i takt med at de oprindelige ildsjæle faldt fra af den ene eller anden grund. blev det vanskeligere at finde motivation for at gå ind i arbejdet som bestyrelse; aktiviteterne var der; der var ikke nogen stor opgave som fx at lave aktiviteter, der kunne komme en bus ud af, ligesom Den Lille Onsdagscafé var blevet en fast del af dagligdagen.. I forrige nummer af beboerbladet var det imidlertid heldigvis muligt at præsentere en ny og stærk bestyrelse, hvor både pårørende, beboere og bekendte er repræsenteret, men hvor især kraften til nytænkning er stærk. Derfor er der al mulig grund til at støtte op om foreningen på alle de måder, huset og beboerne kan. I disse år er det en del af et plejehjems virkelighed, at der aldrig kan være hænder nok. Især til at støtte tilbud og aktiviteter, der bidrager til at gøre dagene indholdsrige og med tilbud af mange slags. I alle årene har der været en sædvane her i huset, hvorefter man som beboer har betalt til en såkaldt hyggekasse i hver leve/bo-gruppe. Der har på den måde været lidt penge til ting og aktiviteter, man nu kunne have lyst til Vi har lavet en analyse af, hvad pengene i de enkelte gruppers hyggekasser er blevet brugt til..det skete på baggrund af, at bestyrelsen for Husets Venner ønsker at skabe en ny politik for rekruttering af medlemmer I forlængelse af den udvikling for foreningen, beskrevet ovenfor, har det vist sig over de seneste år, har flere og flere beboere eller deres pårørende fravalgt medlemskab og derved ment det hensigtsmæssigt at spare de kr. 175,- om året som et medlemskab kostede Resultatet heraf har været meget få indtægter for foreningen. og følgelig færre muligheder for at gøre noget for beboerne. Opgørelsen af, hvad hyggekasserne er brugt til viser, at der er købt ting ind fra hyggekasserne, som med lige så stor rimelighed kunne være sket for plejehjemmets penge. Af eksempler herpå kan nævnes: lyskæder, termokander skærebræt osv. Se lagkagen : Det betyder, at vi ved den simple manøvre at lave en beslutning om, at dette skal ophøre, kan tilvejebringe midler til Husets Venner uden at bede beboere eller pårørende om at komme til lommerne Den nye bestyrelse ønsker at ændre strategi, sådan at man bekender sig til: mange bække små-filosofien. Hvis man kan få alle beboere til at betale et lille beløb, nemlig kr. 10,- pr. måned, vil man få en betydelig bedre økonomi, end ved den hidtil gældende praksis Katte Blomster/nips Chips/peanuts Chokolade/is/slik Øl/vand/vin Madvarer Lys/servietter Nonfood Det vil være Dorthe Mariehjemmets måde at støtte foreningen på: At vi fra 2013 ophører med at anvende hyggekasserne til formål, der bør klares af plejehjemmet, og i stedet overfører dette beløb til foreningen hver gang. Vi føler os sikre på, at vi i løbet af 2013 vil kunne se en meget tydelig aktivitetsstigning i foreningen ved dette initiativ, som vi også skylder BrugerPårørendeRådet tak for. Den afgåede formand har lagt mange kræfter i at øge pårørende og frivillig-indsatsen. STØT - det koster kun 27 øre om dagen. VED AT BLIVE MEDLEM

6 Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i marts 1. marts Elly Kyhl 97 år 2A 1. marts Erna Hansen 86 år 14A 5. marts Ruth Bach 90 år 11E 8. marts Tommy Viktor Larsen 69 år 6E 10. marts Gunhild Inge Lundgreen 79 år 13D 14. marts Dagny Nielsen 81 år 12F 15. marts Jytte Riis Bøg 77 år 10B 20.marts Per Sonne 80 år 4C 22. marts Knud Skibby Hansen 85 år 2B 28. marts Grethe Hylleborg Rasmussen 90 år 4D

7 Tirsdag d. 5.marts: Tur ud i det blå. Tirsdag d. 12. marts: Tur til Helsingør. Tirsdag d. 19.marts : Tirsdag d. 26.marts : Tur rundt i Rødovre og/eller omegn. Vi finder de kendte steder igen alt efter beboerønsker. Tur ud i det blå. Turene er tilrettelagt, så der er plads til mellem 2-5 personer pr. tur. Sig det til din kontaktperson, hvis du har lyst til at komme med. Prioritér hvilken tur du helst vil med på og ønsk den som nr. 1 Vi prøver at efterkomme de ønsker der kunne være, så alle der har lyst til at komme af sted, hurtigt vil få et tilbud. Betaling for turene er: 25 kr. for småture 50 kr. for lidt længere ture. Udover betalingen for turen, skal man regne med småbeløb til det, man spiser/drikker og evt. til adgangsbilletter. Hver torsdag er der gymnastik på 2. sal i 2 hold: Kl De Friske!!! Kl De Fantasifulde!!!

8 Opfordring til at deltage! Hver mandag kl mødes 8 beboere på 3. sal i køkken E2 - og de vil gerne være flere!! Der er en rigtig hyggelig stemning. Der bliver snakket, læst, strikket og taget forskellige emner op. Hvis man vil være med ja så møder man bare op. Og man er velkommen til at komme med forslag til aktiviteter. Vi hækler mormor tæpper så garnrester modtages med glæde Vi tænder lys for Dora Jensen, Herbert Søvndal, Sonja Sørensen, Karen Kristine Pedersen og Lilly Aschenbrenner og ærer deres minde.

9 Den 5. februar kommer John begejstret hjem og fortalte om en dejlig tirsdagstur ud i det blå. På turen deltog Ann, Jytte, Knud og John. Tanja og Pernille havde arrangeret en bustur hvor de passerede Marienborg, og fortsatte ud til Raadvad og Mølleåen. Det var en rigtig kold dag, men vejret var helt fantastisk med sol fra en skyfri himmel. Turen tilbage til Dorthe Marie gik via Bispebjerg og Grundvigskirken. John syntes det var en ganske vidunderlig tur. Der blev holdt kaffepause i Dyrehaven, hvor alle nød kaffe, slik og wienerbrød.

10 Hovedret Biret Fredag d. 01. Mørbradbøffer m. bløde løg, sauce og kartofler Fødselsdagsmenu 2A Gammeldags æblekage Fødselsdagsmenu 2A Lørdag d. 02. Koteletter i fad m. kartofler Is m. vafler Søndag d. 03. Hamburgerryg m. flødekartofler og grønt Chokolademousse Mandag d. 04. Boller i karry m. ris/kartofler og grønt Jordbærgrød m. fløde Tirsdag d. 05. Fiskefrikadeller m. kartofler, gulerødder og remuladesauce Fødselsdagsmenu 11E Ymerfromage m. jordbærsauce Fødselsdagsmenu 11E Onsdag d. 06. Bøf m. løg, sauce, kartofler og surt Kold rabarbersuppe med flødeskum Torsdag d. 07. Kyllingefrikadeller m. sauce, kartofler og råkost Champignonsuppe m. flute Fredag d. 08. Oksekødssuppe m. boller Pandekager m. syltetøj Fødselsdagsmenu 6E Fødselsdagsmenu 6E Lørdag d. 09. Bøfstroganoff m. kartoffelmos og rødbeder Hindbærmousse Søndag d. 10. Frikadeller m.sauce, kartofler og rødbeder Fødselsdagsmenu 13D Citronfromage Fødselsdagsmenu 13D Mandag d. 11. Medisterpølse m. stuvet spinat og kartofler Abrikosgrød m. fløde Tirsdag d. 12. Millionbøf m. mos og grønt Frisk frugt Onsdag d. 13. Koldt fiskefad m. æg, rejer og flute Grønsagssuppe Torsdag d. 14. Fredag d. 15. Oksesteg m. sauce, kartofler og glaseret perleløg Fødselsdagsmenu 12F Wienersnitsel m. brasede kartofler, smørsauce og ærter Fødselsdagsmenu 10B citronfromage Fødselsdagsmenu 12F Chokolademousse Fødselsdagsmenu 10B Lørdag d. 16. Karrykoteletter m. kartofler og grønt Budding m. kirsebærsauce Søndag d. 17. Gammeldags kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat Gammeldags æblekage Mandag d. 18. Skipperlabskovs m. rødbeder og rugbrød Trifli Tirsdag d. 19. Stegt laks m. kartofler, hollandaisesauce og Hybensuppe m. flødeskum grønt Onsdag d. 20. Aspargessuppe m. kødboller og flute Frugttærte Torsdag d. 21. Frikadeller m. sauce, kartofler og surt Fødselsdagsmenu 4C Is m. vafler Fødselsdagsmenu 4C Fredag d. 22. Fiskefileter m. sauce, kartofler og grønt Fødselsdagsmenu 2B Svesketrifli Fødselsdagsmenu 2B Lørdag d. 23. Enebærgryde m. kartofler og grønt Jordbærgrød m. fløde Søndag d. 24. Koteletter m. flødekartofler og salat Is m. vafler Mandag d. 25. Lasagne m. salat og brød Aspargessuppe Tirsdag d. 26. Farsbrød m. champignonsauce, kartofler og tomatsalat Ananasfromage Onsdag d. 27. Krebinetter m. pebersauce, kartofler og broccoli Chokolade budding med flødeskum Torsdag d. 28. Brunch Fredag d. 29. Flæskesteg m. sauce, kartofler og rødkål Citronfromage Fødselsdagsmenu 4D Fødselsdagsmenu 4D Lørdag d. 30. Frikadeller m. kold kartoffelsalat Hindbærgrød m. fløde Søndag d. 31. Andesteg m. sauce, kartofler og rødkål Fløderand m. frugter Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes

11 Fodpleje: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf el ler mobil nr Fodplejen har til huse på 1. sal OBS prisstigning pr. 1. januar til kr. 320,00 Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Venlig hilsen Marie og Jette Frisøren: Frisørsalonen holder til på 3. sal. Frisørsalonen har ikke længere fast åbningsdag. Der kan aftales tid alle hverdage og lørdag. Der afregnes kontant. Tidsbestilling hos Suzanna Zanetic på telefon Arbejde lokal 245, mobil Den Lille Café: Den lille café afholdes hver onsdag på 1. sal I januar er det gruppe F, der står for arrangementet. Holger Rønnow underholder ved klaveret og John med harmonikaen. Kirkelige handlinger: Tirsdag den 12. marts kl. 14: Samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard. Samværet foregår i afdeling F på 3. sal. Søndag den 31. marts kl. 11: Gudstjeneste ved Niels Jørgen Østergaard Gudstjenesten foregår på Torvet på 3. sal

12 Herre, jeg har aldrig været gammel før Karsten Isachsen, norsk præst og forfatter, satte engang ord på en vision, han havde om det at blive gammel: Herre, det gør ondt at være gammel. Det er så anderledes, end jeg troede. Det virker, som om min krop ikke længere er loyal mod mig. Det er, som om den ikke længere er på mit parti. Jeg kan ikke stole på den, som jeg kunne før. Mit helbred er faldet mig i ryggen. Det at blive gammel er ikke sådan, som jeg tænkte mig det. Jeg savner at være barn i morgensol. Jeg savner glæden ved at opleve noget for første gang. Der var så meget af det i barndomsårene. Men nu kommer de nye år til mig, om hvilke jeg ofte må sige: Jeg har ikke nogen glæde af dem. Mine hænder. De er ikke så slemme at se på Men de er blevet stive og senede. De adlyder mig ikke sådan, som de plejede. De har tabt spændstigheden. Herre, jeg har aldrig været gammel før. Det er anderledes, end jeg tænkte, der er meget skjult smerte i det. Jeg lader ikke børn og bekendte mærke det. Jeg er i stand til at holde masken, når vi er sammen. Men bagefter, Herre. Bagefter er jeg så træt, så træt. For da kommer følelsen af vemod. Fordi jeg er på vej ud. Jeg fascineres af årstiderne omkring mig. Jeg elsker både sommeren og efteråret. Jeg er villig til at slippe det ene, når den anden kommer. Men årstiderne i mit eget liv, Herre. De kommer jo bare denne ene gang. Det gør så ondt at blive slidt løs fra dem. Findes der mere glæde efter den eneste sommer? Hver dag er det næsten tungt at stå op. For jeg har ikke så meget håb tilbage. Jeg ved egentlig godt, at jeg må acceptere det meste af dette. Jeg beder dig egentlig ikke om en umulig forandring. Måske, når jeg i højere grad har accepteret, at årene er gået, at jeg også i mit livs oktoberlandskab kan mærke klarhed og skarphed og farver og glød? Det er i det mindste godt at få lov til at komme til dig med dette, Jesus. At få lov til at dele det onde med dig, så det kan tabe noget af sin kraft. Trods sin lidt vemodige stemning er der også glæde og håb i Karsten Isachsens vision om livet i oktoberlandskabet. Og så er den faktisk udformet som en bøn. For bøn er at tale med Vorherre. I den samtale mister det onde sin kraft. Niels Jørgen Østergaard Sognepræst, Islev kirke