Informationssikkerhed i det offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationssikkerhed i det offentlige"

Transkript

1 Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA PÅ NETTET MEN VIL GERNE DELE DATA OM SIG SELV FOR PERSONLIGE FORDELE DANSKERNE HAR MEST TILLID TIL LÆGEN OG MINDST TIL SOCIALE MEDIER MÆNDENE HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER MEN FLEST TROJANSKE HESTE HALVDELEN AF DANSKERNE ER BEKYMRET FOR EFTERRETNINGSTJENESTER PÅ NETTET

2 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS Brud på informationssikkerheden er et udbredt fænomen i det offentlige. I en rundspørge fra KMD Analyse blandt offentligt ansatte tilkendegiver halvdelen, at enten de selv eller deres kollegaer har begået brud på informationssikkerheden. Brud på it-sikkerheden på de offentlige arbejdspladser ikke er et ukendt fænomen, hvis man spørger de ansatte. Halvdelen af de ansatte tilkendegiver, at enten de selv eller deres kollegaer har begået brud på informationssikkerheden. Det viser tal fra KMD Analyse, der har spurgt offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten om deres oplevelser med informationssikkerhed på deres arbejdspladser inden for de seneste 12 måneder. 50 pct. af de adspurgte svarer således, at de har kendskab til et eller flere brud på informationssikkerheden. - Analysen viser, at vi fortsat har en del at hente, når det handler om it-sikkerhed på de offentlige arbejdspladser. Det er selvfølgelig bekymrende, at halvdelen af de offentligt ansatte har oplevet brud på sikkerheden, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. HVER FEMTE OFFENTLIG ANSAT DELER BRUGERNAVN OG PASSWORD På spørgsmålet om hvorvidt de adspurgte deler brugernavn og adgangskoder med kolleager tegner sig samme mønster. Alt i alt svarer 22 pct., at de har behov for at dele brugernavn og password. Andelen, der har svaret ja er markant størst blandt de ansatte i regionerne (34 pct.). Kommunerne og Staten ligger nogenlunde på niveau med henholdsvis19 og 17 pct. OFFENTLIGT ANSATTE BEKYMRET FOR EGNE DATA På baggrund af de offentligt ansattes viden om, at informationssikkerhed ikke altid overholdes, er det måske ikke så overraskende, at de udtrykker bekymring for deres egne personlige data. Rundspørgen viser således, at 22 pct. af de offentligt ansatte i høj eller meget høj grad er bekymret for, om deres personlige data i offentlige systemer havner i hænderne på uvedkommende. - Når næsten hver femte ansatte deler deres brugernavn og adgangskode med kollegaer og samtidig er bekymrede for, om deres egne data havner i hænderne på uvedkommende, så er det udtryk for, at vi med fordel kan tage endnu mere fat i sikkerhedsemnet i det offentlige Danmark, siger Rasmus Theede. EFTERSPØRGER FLERE RESSOURCER TIL INFORMATIONSSIKKERHED KMD Analyses rundspørge viser endvidere, at 27 pct. af de offentligt ansatte mener, at der bør anvendes flere eller mange flere ressourcer på informationssikkerhed på deres arbejdsplads. Analysen viser endvidere, at det ikke er alle steder informationssikkerheden bliver sat på ledelsens agenda. 17 pct. af de adspurgte offentligt ansatte mener, at ledelsen på deres arbejdsplads kun i ringe grad eller slet ikke grad sætter informationssikkerhed på dagsordenen. Tages kategorien i nogen grad med er tallet 43 pct. 58 pct. mener i høj eller meget høj grad, at det er tilfældet. Yderligere seks pct. ved ikke, om det sker.

3 Har du oplevet noget af følgende på din arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder? (sæt gerne flere krydser) Behov for at dele brugernavn og password til itsystemerne med mine kollegaer for at få tingene til Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for medarbejdere uden relation til Jeg har kolleger, som ikke altid overholder reglerne om informationssikkerhed Jeg har adgang til fortrolige oplysninger om borgerne, som jeg ikke har brug for i mit arbejde 2 17% Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for uvedkommende uden for Jeg overholder ikke altid regler om informationssikkerhed Min chef har bedt mig om at arbejde på en måde, der ikke lever op til reglerne om informationssikkerhed 5% 7% Ingen af ovenstående 47% Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse

4 Har du oplevet noget af følgende på din arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder? (fordelt på kommuner, regioner og staten) Behov for at dele brugernavn og password til itsystemerne med mine kollegaer for at få tingene til at virke Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for medarbejdere uden relation til sagen (eks. på papir, på intranet o.lign.) Jeg har kolleger, som ikke altid overholder reglerne om informationssikkerhed Jeg har adgang til fortrolige oplysninger om borgerne, som jeg ikke har brug for i mit arbejde 17% 20% 17% 2 16% 15% 20% 34% Fortrolige oplysninger om borgerne har været tilgængelige for uvedkommende uden for arbejdspladsen (eks. på papir, på hjemmesiden o.lign.) Jeg overholder ikke altid regler om informationssikkerhed Min chef har bedt mig om at arbejde på en måde, der ikke lever op til reglerne om informationssikkerhed 8% 6% 4% 4% 7% 5% Ingen af ovenstående 47% 40% 5 Ved ikke 4% Kommuner Regioner Staten Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Hvor enig er du i følgende udsagn? Jeg bekymrer mig for, om mine oplysninger i offentlige systemer kommer i hænderne på uvedkommende 10% 1 28% 3 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse

5 Bør der efter din opfattelse anvendes flere ressourcer på informationssikkerhed på din arbejdsplads? 4% 2 60% 10% Mange flere ressourcer Flere ressourcer Det samme som i dag Færre ressourcer Meget færre ressourcer Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Du bedes svare på, i hvor høj grad følgende udsagn gælder for din arbejdsplads: På min arbejdsplads sætter ledelsen informationssikkerhed på dagsordenen 3 26% 10% 7% 6% I meget høj grad høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey m/offentligt ansatte af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt offentligt ansatte fra stat, regioner og kommuner i Userneeds Danmarkspanel. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

6 DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA PÅ INTERNETTET MEN VIL GERNE DELE DATA OM SIG SELV FOR PERSONLIGE FORDELE En rundspørge fra KMD Analyse viser, at mange danskere føler sig usikre ved at udlevere personlige data over internettet. Omvendt viser den samme rundspørge også, at danskerne til trods for denne usikkerhed ikke har problemer med at dele data om sig selv, hvis de til gengæld kan opnå en række personlige fordele. Danskerne er skeptiske, når det handler om sikkerheden i det offentlige og på internettet. Men de deler gerne deres data, hvis der er noget at hente personligt. Det viser tal fra KMD Analyse, der blandt andet har spurgt danskerne om deres syn på at udlevere personlige oplysninger over internettet og deres parathed til netop at gøre dette mod til gengæld at få noget igen i form af eksempelvis rabatter - Vores analyse viser, at et flertal af danskerne ikke altid er helt trygge ved at udlevere personlige data på nettet. Men det er værd, at bemærke, at man gerne vil dele sine data, hvis man mener, at man kan få en personlig fordel ud af det. Så selv om danskerne er bekymrede, så kan egne økonomiske interesser altså trække i en anden retning. Her skal man selvfølgelig være helt sikker på, at udleveringen af personlige oplysninger rent faktisk er prisen værd, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. MANGE DANSKERE ER UTRYGGE VED AT UDLEVERE PERSONLIGE DATA I en rundspørge fra KMD Analyse giver en stor del af danskerne udtryk for, at de fra tid til anden føler sig usikre ved at udlevere personlige oplysninger over internettet. Adspurgt om dette svarer 27 pct. således, at de ofte eller meget ofte er usikre ved at udlevere deres personlige oplysninger over internettet. Hvis man også medtager den del, der svarer, at de engang imellem oplever usikkerhed, bliver den samlede andel 67 pct. MEN DE GØR DET GERNE, HVIS DE FÅR NOGET IGEN Selv om danskerne er utrygge ved at udlevere personlige data om sig selv, så viser rundspørgen fra KMD også, at langt over halvdelen af danskerne alligevel er villige til at gøre dette, hvis de til gengæld får noget igen. Eksempelvis i form af rabatter. Således svarer omkring 62 pct. af de adspurgte, at de er villige til dette. - I privatlivssammenhæng er det en ny måde at betragte data på fra borgernes side. Det er glædeligt, at borgerne tager ejerskab af deres egne data og ved, at de er noget værd. Men borgerne skal naturligvis være sikre på, at bytteregnskabet går fair op, siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Villigheden blandt danskerne er størst, når det gælder muligheden for at opnå rabat i supermarkedet, hvis supermarkedet til gengæld må registrere, hvad man køber. Det siger 41 pct. ja til. Umiddelbart herefter følger med 37 pct. billigere rejser med bus og tog, hvis trafikselskaberne som modydelse må kende ens daglige rejsemønstre. Samme andel, 37 pct., svarer ja til, at de er villige til at lade sundhedsvæsenet registrere eksempelvis puls og motionsvaner, hvis det er med til at skabe en mere effektiv behandling. Blandt de opstillede muligheder svarer færrest, 6 pct., ja til at få en gratis konto mod til gengæld at lade udbyderen målrette reklamerne i tjenesten efter indholdet i ens s.

7 Føler du dig usikker ved at udlevere personlige oplysninger over internettet? 9% 40% 25% 5% Meget ofte Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Kunne du tænke dig at dele data om dig selv mod at få noget igen på en eller flere af følgende måder? Rabat i supermarkedet, hvis de til gengæld må registrere hvad jeg køber. Billigere rejser med bus og tog, hvis trafikselskaberne må kende mine daglige Mere effektiv behandling i sundhedsvæsenet, hvis de til gengæld må registrere min puls, 4 37% 37% Billigere bilforsikring, hvis forsikringsselskabet må installere gps og fartmåler i min bil Overvågning i mit hjem (som eks. kameraer eller bevægelsessensor), mod at jeg ikke behøver at 15% 24% Gratis konto, hvis reklamerne målrettes efter indholdet i mine s 6% Nej, kunne ikke finde på at dele data om mig selv mod nogen af disse ydelser 38% Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

8 DANSKERNE HAR MEST TILLID TIL LÆGEN OG MINDST TIL SOCIALE MEDIER Danskerne har mest tillid til lægen og mindst tillid til de kommunale institutioner, når de skal angive, hvilke offentlige institutioner, de tror, er bedst til at behandle deres fortrolige oplysninger på sikker vis. Det viser en rundspørge fra KMD Analyse, der har spurgt ind til danskernes tillid til forskellige offentlige myndigheder. Blandt private virksomheder ligger bankerne i top, mens de sociale medier skraber bunden. KMD Analyse har i en rundspørge bedt danskerne vurdere ti udvalgte repræsentanter fra offentlige myndigheder i forhold til, om de har tillid til, at de behandler deres fortrolige personoplysninger sikkert. På samme måde har man samtidig bedt danskerne vurdere ti udvalgte typer af private virksomheder i forhold til deres tillid til, at de behandler fortrolige personoplysninger sikkert. LÆGEN I TOP KOMMUNALE INSTITUTIONER I BUND Når det gælder offentlige institutioner, viser rundspørgen fra KMD Analyse, at danskernes tillid er størst til lægen, når det drejer sig om deres vurdering af, hvem de tror behandler deres fortrolige personoplysninger på sikker vis. 74 pct. svarer således, at de i høj eller meget høj grad har tillid til lægens håndtering af personoplysninger Efter lægen følger politiet (69 pct.) og dernæst SKAT (63 pct.) på det, der kan kaldes danskernes digitale tillidsindeks. - Der er påfaldende, at flere offentlige myndigheder, som danskerne nærer højest tillid til, samtidig er blandt dem, som har været eksponeret i konkrete sager om datamisbrug i de seneste år. Det viser, at der trods enkelte sager fortsat er tillid til organisationerne, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. I bunden af tillidsindekset ligger en række kommunale institutioner. For den kommunale hjemmeplejes vedkommende er det således kun 23 pct., der i høj eller meget høj grad udtrykker tillid til, at den håndterer personoplysninger på sikker vis, mens 32 pct. gør det i forhold til bibliotekernes evne til selvsamme. Midt i feltet ligger Udbetaling Danmark (51 pct.) og kommunale borgerservicecentre (47 pct.) RINGE TILLID TIL DE SOCIALE MEDIER KMD Analyse har også spurgt ind til danskernes tillid til udvalgte typer af private virksomheders evne til at håndtere fortrolige personoplysninger. Det digitale tillidsindeks for private virksomheder viser, at bankerne ligger helt i top, når danskerne skal give deres bud på, hvem de har størst tillid til. 73 pct. af de adspurgte giver således udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har tillid til, at deres bank behandler deres fortrolige oplysninger sikkert. På de følgende to pladser på tillidsindekset følger arbejdsgiverne (54 pct.) og forsikringsselskaberne (51 pct.). Hvor danskerne udtrykker tillid til banker, arbejdsgivere og forsikringsselskaber, forholder det sig anderledes med de sociale medier.

9 I rundspørgen fra KMD Analyse er det således kun syv pct. af de adspurgte, der angiver, at de i høj eller meget høj grad har tillid til, at de sociale medier evner at håndtere fortrolige personoplysninger på en sikker måde. Midt i feltet ligger mailudbydere (29 pct.) og teleselskaberne (26 pct.). - Det er nok ikke så overraskende, at danskerne ikke har den helt store tillid til udbydere af sociale medier. Udbyderne har gennem en lang periode været omdrejningspunkt for omtale af kommercielt brug af brugernes oplysninger. At danskerne har fået en sund skepsis over for sammenblanding af personlige oplysninger og sociale medier er derfor kun glædeligt, siger Rasmus Theede. Også fra Rådet for Digital Sikkerhed ser man det som positivt med en sund skepsis fra borgernes side. - Gennem en lang periode har der været tillid til leverandører, som vi med de nye tal kan se nu oplever en lav tillid til behandling af personlige oplysninger. Min vurdering er, at rigtig mange danskere i praksis efterhånden har oplevet, at annoncer og lignende bliver tilpasset efter deres søgninger og lignende. Man bemærker, at ens data bliver brugt. Herudover har den generelt øgede opmærksomhed fra offentligheden også været med til at øge bevidstheden, Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

10 Har du tillid til, at nedenstående offentlige myndigheder behandler dine fortrolige oplysninger sikkert? Praktiserende læge 29% 45% 4% Politiet 28% 4 4% 7% SKAT 24% 39% 2 7% 5% Hospitaler 2 39% 26% 5% 6% Udbetaling Danmark 17% 34% 24% 5% Kommunale borgerservicecentre 1 35% 3 9% 1 Kommunale jobcentre 8% 20% 29% 1 4% 27% Biblioteker 7% 25% 37% 1 17% Kommunal hjemmepleje 7% 16% 25% 1 38% Uddannelsesinstitutioner 6% 25% 36% 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

11 Har du tillid til, at nedenstående private virksomheder behandler dine fortrolige oplysninger sikkert? Din bank Din arbejdsgiver % 4% 4% 4% Dit forsikringsselskab 3 29% 7% 5% 4% Din fagforening 14% 3 24% 6% 4% 17% Din udbyder 8% 2 34% 7% 7% 4% Dit teleselskab 6% 20% 37% 20% 7% 6% Foreninger du er medlem af (eks. fitnesscenter, gymnastikforening eller bogklub) 10% 28% 26% 9% 7% 16% Dit rejsebureau 10% 25% 2 10% 9% 2 Dit supermarked 8% % 1 Leverandører af apps til din smartphone 7% 28% 10% 16% Sociale medier på nettet 5% 3 27% 8% 9% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Ikke relevant Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

12 MÆNDENE HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER MEN FLEST TROJANSKE HESTE En rundspørge fra KMD Analyse viser, at ca danskere har oplevet at få deres personlige computer inficeret med en virus eller trojansk hest inden for det seneste år. Rundspørgen viser også, at mænd er mere udsatte end kvinder. KMD Analyse har i en rundspørge spurgt ind til danskernes opfattelse af sikkerheden på deres private computere. Samtidig er de også blevet bedt om at vurdere deres egne evner til at færdes sikkert på internettet. - Tallene viser, at it-sikkerhed er på agendaen hos danskerne, og der bredt set gøres en aktiv indsats for at beskytte sig mod vira og lignende. Den mandlige del af befolkningen oplever lidt flere sikkerhedsproblemer, men det skal givetvis sættes op imod en lidt mere risikobetonet adfærd på nettet, siger Rasmus Theede, koncernsikkerhedschef i KMD. MÆND ER MEST UDSAT FOR VIRUS Overordnet viser undersøgelsen, at ca danskere i alderen år har oplevet at få deres personlige computer inficeret med en virus eller trojansk hest inden for det seneste år. Det svarer til 16 pct. af den voksne befolkning. Undersøgelsen viser samtidig, at det er mændene, som er mest udsat. For mændenes vedkommende siger 26 pct. af de adspurgte, at de har oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer på deres personlige computer inden for det seneste år. For kvindernes vedkommende er det tilsvarende tal 17 pct. MEN HAR STØRST TILLID TIL EGNE EVNER Paradoksalt nok viser undersøgelsen også, at mændene i højere grad end kvinderne vurderer, at de i høj eller meget høj grad er i stand til at færdes sikkert på internettet. Således angiver 68 pct. af de adspurgte mænd, at de er i stand til at færdes sikkert på internettet. For kvindernes vedkommende svarer 55 pct. ja til dette. ELLERS ER DER STOR LIGHED MELLEM KØNNENE Hvis man ser helt overordnet på kønnenes udsagn om sikkerheden på deres personlige computere, så viser rundspørgen fra KMD Analyse, at forskellene er relativt små. Stort set lige mange fra hvert køn angiver således, at de altid har installeret et opdateret antivirusprogram på deres computer, at deres computer kan spores på nettet, hvis den bliver stjålet og, at man skal indtaste et password for at logge på computeren. På ét punkt er der dog en markant forskel at spore, og det er, når det drejer sig om at have aktiveret computerens firewall. For kvindernes vedkommende svarer 54 pct., at de har aktiveret en firewall, mens det for mændenes vedkommende er hele 75 pct., der svarer bekræftende på dette.

13 Andel af befolkningen, som har oplevet følgende former for datamisbrug eller -tab inden for de sidste 12 måneder Min computer har været inficeret med en virus, trojansk hest el.lign. 16% Andre har logget ind på min e- mail, Facebookkonto el.lign. og sendt beskeder til mine kontakter Andre har misbrugt mine kreditkortoplysninger til at gennemføre køb på nettet Andre har fået uønsket adgang til mine private billeder, smsbeskeder korrespondancer el.lign. Andre har misbrugt deres adgang til private oplysninger om mig i offentlige registre Andre har slettet mine private data eller spærret mine konti hos sociale medier 0% Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Har oplevet datamisbrug eller -tab i forbindelse med brug af internettet inden for de seneste 12 måneder Mænd 26% 74% Kvinder 17% 8 Ja Nej Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

14 Hvordan vil du vurdere dine egne evner til at færdes sikkert på nettet? (fordelt på køn) Jeg er i meget høj grad i stand til at færdes sikkert på nettet 10% 20% Jeg er i høj grad i stand til at færdes sikkert på nettet 45% 48% Jeg er i nogen grad i stand til at færdes sikkert på nettet 30% 39% Jeg er i ringe grad i stand til at færdes sikkert på nettet Jeg er slet ikke i stand til at færdes sikkert på nettet 0% Ved ikke Kvinder Mænd Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse

15 Hvilke af følgende udsagn beskriver sikkerheden på din personlige computer? (angiv gerne flere svar) Jeg har altid et opdateret antivirusprogram installeret på computeren Jeg sørger altid for at installere de nyeste programopdateringer til computeren (eks. Java, flash o.lign.) Jeg har aktiveret computerens firewall 54% 7 78% 70% 76% 75% Man skal indtaste password for at logge ind på min computer 59% 6 Min computer kan spores på nettet, hvis den bliver stjålet 1 1 Min computers harddisk er krypteret så uvedkommende ikke kan læse den (eks. BitLocker, DiskVault, Truecrypt) Ved ikke 7% 8% 4% Kvinder Mænd Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november 2014.

16 HALVDELEN AF DANSKERNE ER BEKYMRET FOR EFTERRET- NINGSTJENESTER PÅ NETTET KMD Analyse har spurgt danskerne om, hvorvidt den megen debat om efterretningstjenesternes adgang til mails og data har ført til, at de er blevet mere bekymrede over at bruge internettet. Over halvdelen svarer ja til dette. KMD Analyse har stillet danskerne en række spørgsmål om, hvorvidt de har ændret adfærd på internettet set i lyset af debatten om efterretningstjenesternes mulighed for at kigge med i deres mails og data. Herunder også spørgsmålet om de er blevet bekymrede. Og rundspørgen viser, at en stor del af danskerne, næsten halvdelen, er bekymrede. DANSKERNE ER BLEVET MERE BEKYMREDE For halvandet år siden stillede KMD Analyse danskerne præcis de samme spørgsmål i forhold til deres bekymring og adfærd på internettet. Hvis man sammenligner de to undersøgelser, viser det sig, at danskerne har ændret adfærd. At de er blevet mere bekymrede. I 2013 angav 57 pct. af de adspurgte således, at de ikke var bekymrede og ikke havde ændret adfærd på internettet. Et år senere, i 2014, var andelen af ikke-bekymrede faldet til 46 pct. - Det er rigtig glædeligt, at borgerne har taget debatten om efterretningstjenesterne til sig. Tallene bekræfter, at danskerne er bekymrede for udviklingen. Det er en bekymring, som vi bør tage alvorligt, siger Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed. STØRRE FORSIGTIGHED NÅR MAN ER PÅ INTERNETTET Udover at være blevet mere bekymrede udviser danskerne også større forsigtighed, når de bevæger sig rundt på internettet. I 2013 svarede 6 pct. ja til spørgsmålet om, hvorvidt de var blevet meget mere forsigtige i deres færden på nettet. I 2014 var det antal steget til 14 pct. Der er således noget, der tyder på, at danskernes øgede bekymring har haft den effekt, at de også er begyndt at udvise en mere forsigtig adfærd på internettet. FALD I BRUGEN AF ANONYMISERINGSTJENSTER Paradoksalt nok synes den øgede bekymring for overvågning dog ikke at have ført til, at danskerne er begyndt at bruge tjenester, der kan hjælpe med til at skjule ens identitet på internettet. Rent faktisk viser undersøgelsen fra KMD Analyse, at der fra 2013 til 2014 er sket et fald i antallet af danskere fra, der bruger anonymiseringstjenester. I 2013 var andelen 3 pct., mens den i 2014 var faldet til 1 pct.

17 Har din adfærd på internettet ændret sig som følge af debatten om efterretningstjenesters adgang til mails, data og andre informationer på internettet? Nej, jeg er ikke bekymret og har ikke ændret adfærd 57% 46% Jeg er bekymret, men jeg har ikke ændret adfærd 34% 3 Ja, jeg er meget mere forsigtig i min færden på nettet Ja, jeg er begyndt at bruge tjenester på nettet, der kan hjælpe med at skjule min identitet Ja, jeg bruger internettet mindre Ønsker ikke at oplyse Ved ikke 6% 14% 0% 4% Kilde: Befolkningssurvey af KMD Analyse (2014) samt survey gennemført af UserNeeds med deltagelse af danskere for KMD Analyse i oktober 2013 i forbindelse med kommunalvalget. Om undersøgelsen Undersøgelsen fra KMD Analyse er gennemført blandt repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 22. oktober til 3. november Undersøgelsen fra KMD Analyse fra 2013, som der sammenlignes med, er gennemført blandt repræsentativt udvalgte respondenter i Userneeds Danmarkspanel i alderen år. Undersøgelsen er gennemført i perioden 8. oktober til 18. oktober 2013.

Krav til informationssikkerhed

Krav til informationssikkerhed Krav til informationssikkerhed Af Peter Blume, Jura, KU Studerende Christina Jensen går i banken for at hæve et beløb på sin bankkonto. Til sin forfærdelse opdager hun, at kontoen er lænset og står i minus.

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Vil du være. rigtig klog. - eller blot. klog af skade? Dette hæfte er. alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1

Vil du være. rigtig klog. - eller blot. klog af skade? Dette hæfte er. alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1 Vil du være rigtig klog - eller blot klog af skade? Dette hæfte er ikke for ITnørder, men for alle os andre! IT Håndbog LO Faglige Seniorer 1 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks 340

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen It-anvendelse i befolkningen 14 It-anvendelse i befolkningen 14 Rettet 28. oktober 14, i forhold til oprindelig version (27. oktober 14). Der er rettet et link under tabel 1 på side 7. Rettelse er markeret

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen 2012

It-anvendelse i befolkningen 2012 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen 212 It-anvendelse i befolkningen - 212 Udgivet af Danmarks Statistik 29. november 212 Oplag: Printet hos PRinfoParitas Foto omslag: Imageselect

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse

Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Hvordan interesseorganisationer får politisk indflydelse Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt danske interesseorganisationer Anne Binderkrantz Ph.d.-stipendiat asb@ps.au.dk Juni 2004 DEPARTMENT

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder

BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR. Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder BLIV PROFESSIONEL PÅ TRIPADVISOR Værktøjer og inspiration til restauranter, attraktioner og overnatningssteder 2 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 Få styr på TripAdvisor 11 KAPITEL 2 Lær at håndtere anmeldelser

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Danskernes brug af reklame

Danskernes brug af reklame Danskernes brug af reklame TNS Gallup analyse 2011 Indhold 3 Husstandsomdelte tryksager anno 2011 5 Husstandsomdelte tryksager og Nej tak -debatten 7 De daglige indkøb og reklametryksagen 10 Antal tryksager

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Virksomheder opruster på it-sikkerheden men kun på papiret

Virksomheder opruster på it-sikkerheden men kun på papiret Virksomheder opruster på it-sikkerheden men kun på papiret Pressemeddelelse den 27. august 2014 Danske virksomheder skruer op for it-sikkerheden, men det sker ofte kun på papiret. Mange undlader at teste,

Læs mere

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme

Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Samarbejde mellem kommuner og almen praksis om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme Julie Høgsgaard Andersen Thorkil Thorsen Marius Brostrøm Kousgaard December 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

Lone Kirsten Rasmussen Tlf.: 7575 2212 4050 4644 E-mail: lkr@sfi.dk 15-10-2013

Lone Kirsten Rasmussen Tlf.: 7575 2212 4050 4644 E-mail: lkr@sfi.dk 15-10-2013 Lone Kirsten Rasmussen Tlf.: 7575 2212 4050 4644 E-mail: lkr@sfi.dk 15-10-2013 KÆRE INTERVIEWERE Jeg repeterer lige praktiske regler for CAPI-interviewning: a) Arbejd ALTID med maksimalt skærmbillede b)

Læs mere

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER - evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER INDHOLD HVAD ER PROJEKT MOBILLÆSNING? 04 HVEM HAR DELTAGET? 04 PROJEKTETS AKTIVITETER 05 PROJEKTETS ORGANISERING 05 HVAD ER EVALUERINGEN?

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Vi bliver også berørt

Vi bliver også berørt MEDLEMSBLAD FOR danske kreds / EN virksomhedskreds I FINANSFORBUNDET / december 2013 Vi bliver også berørt To tillidsmænd fortæller, hvordan det er at hjælpe medlemmerne igennem en afskedigelsesrunde Læs

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere