DIÆTISTEN MAD OG FYSISK AKTIVITET UNDER EKSTREME FORHOLD. Mad og drikke i forbindelse med træning Læs mere på side 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTISTEN MAD OG FYSISK AKTIVITET UNDER EKSTREME FORHOLD. Mad og drikke i forbindelse med træning Læs mere på side 5"

Transkript

1 Nr Oktober årgang DIÆTISTEN MAD OG FYSISK AKTIVITET UNDER EKSTREME FORHOLD Mad og drikke i forbindelse med træning Læs mere på side 5 Styr på formen Læs mere på side 20 Indkaldelse til generalforsamling Læs mere på side 28

2 SEKRETARIATSADRESSE Foreningen af Kliniske Diætister C/O NORSKER OG CO. ADVOKATER Landemærket København K Tlf Mandag - fredag kl UDGIVER Foreningen af Kliniske Diætister ISSN REDAKTØR Ulla Mortensen Tlf ANSVARSHAVENDE Ginny Rhodes SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG ANNONCER Nr oktober 2010 (udkommer december 2010) Indlæg og annoncer sendes til sekretariatet, mrk.: Diætisten DESIGN, PRODUKTION OG TRYK AD-Work. Tlf Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indlæg, så de fremstår mere læsevenlige. Annoncer og indlæg i Diætisten udtryk ker ikke nødvendigvis redaktionens og Forenin - gen af Kliniske Diætisters holdning. INDHOLDSFORTEGNELSE TEMA Mad og drikke i forbindelse med træning 5 Ny mad til militæret 11 Pemmikan og havregryn 16 Styr på formen 20 Livsstilsintervention i behandling af ekstrem fedme 23 Succesfulde små skridt til mindre fedt i idrætshaller 26 BESTYRELSEN. Indkaldelse til generalforsamling 28 ADVOKATEN. Indflydelse på egne løn- og ansættelsesvilkår 29 MØDE- OG KONGRESKALENDER 31 BESTYRELSEN Formand Ginny Rhodes. Næstformand Maria Gamborg. Øvrige medlemmer Mette Pedersen. Anne Marie Beck. Dorthe Wiuf Nielsen. / Margit Oien Nielsen. Karen Thomsen. Stine Krum. Sofie Wendelboe. Suppleant Lonneke Hjermitslev. Line Rosgaard Dongsgaard REGIONSFORMÆND REGION HOVEDSTADEN REGION SJÆLLAND REGION SYDDANMARK REGION MIDTJYLLAND REGION NORDJYLLAND Dorthe Lindschouw Kaasgaard. Lene Sølvkær Nielsen. Johnna Bork Christensen. Helene Andresen. Line Rosgaard Dongsgaard. Lonneke Hjermitslev. 2 Indholdsfortegnelse Diætisten nr

3 Hvad er vigtigst kost eller motion? Ginny Rhodes Formand Eller, fristes jeg til at sige, hvad kom først, hønen eller ægget? Som diætist må jeg ærligt indrømme, at jeg ind i mellem kan komme op i det røde felt, når der igen kører en medierunde om motion og alle de lyksaligheder, der følger af halvmaratonløb og det, der er værre. Den ene ekspert efter den anden vil gerne sælge motion som slik, og ofte bakkes der op af videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer en lang række gavnlige effekter af samme motion. Og når der er dokumentation bag, kan man så overhovedet tillade sig at anfægte, at motion er svaret på næsten al elendighed? Nu er der flere grunde til, at emnet irriterer og ja, rigtigt gættet, jeg løber ikke maratonløb og kunne ikke drømme om at forsøge mig, da det ikke har min interesse. Heldigvis er der andre måder at motionere på, men løb er vist blevet den korrekte motionsform for tiden. Det er nu ikke min anke - meget ofte kombineres de motionsforherligende udtalelser med tilsvarende negative omkring kost. Der er ikke evidens for..., kostomlægning giver ikke resultat, ja der er ikke meget opbakning til den stakkels kost. Et godt eksempel er, at man i mange kommuner har mulighed for at give Motion på Recept hvad blev der af Kost på Recept? Jamen, skal vi så ikke bare droppe al den snak om kost det er besværligt, det virker ikke, motion er alligevel også løsningen? Nej, for motion alene gør det ikke. Sat på spidsen man bliver vel ikke kun stærkt overvægtig af ikke at motionere? Faktisk mener jeg, at vi skal se at få koblet kost og motion mere sammen. Det skal ikke være sådan, at man ensidigt ser på motion/ikke motion, for som flere af artiklerne her i bladet viser, så hænger de to emner uløseligt sammen. Er man ude i ekstreme situationer, være det sig som soldat eller Sirius patruljemedlem, så tages det som en selvfølge, at kosten er en utrolig vigtig faktor for, om man klarer sig. Og er det vigtigt her, er det vel også vigtigt under mere normale forhold. Er man maratonløber, cykelløber eller bare aktiv motionist, så skal man også have fokus på det, man spiser og drikker før, under og efter motionsudøvelsen. Vi ernæringsprofesionelle ved godt, og arbejder ud fra viden om, at motion gerne skal indgå, når der tales med patienter og borgere om gode (spise)vaner. Det er bare ikke altid muligt at inddrage motion, i hvert fald ikke i første omgang. Og når det viser sig, at den fysiske udøvelse faktisk er afhængig af kostindtaget, burde der så ikke være en mere nuanceret måde at forholde sig til begge dele på? For hvad kommer først hønen eller ægget? I min optik forhindrer denne noget ensidige debat, at der også sættes fokus på kosten. Og jeg tænker, at det til dels bunder i, at motion, ligesom rygning, er et emne, der er overskueligt, både at forstå og at dokumentere effekten af, sammenlignet med kosten. Vi ved nemlig godt, at kostundersøgelser, uanset hvor godt de er planlagt og eksekveret, aldrig kan komme til at levere samme grad af evidens, dertil er det for komplekst et område. Desuden er tiden en irriterende faktor. Det tager simpelthen længere tid at opnå resultater, når man ændrer på kosten sammenlignet med de resultater, der faktisk relativt hurtigt opnås ved en (øget) motionsindsats. Diætisten nr Leder 3

4 Overskud til at nyde Resource Addera Plus er en klar ernæringsdrik, som indeholder fyldig og naturlig frugtjuice. Indeholder masser af energi, som hurtigt giver nye kræfter. Den er læskende og letdrikkelige og passer derfor perfekt som måltidsdrik eller mellemmåltid. Velegnet ved behov for ekstra tilskud af energi og protein. TO NYE FRISKE SMAGSVARIANTER Resource Addera Plus findes i seks gode smagsvarianter: Appelsin, Æble, Hindbær/Solbær, Pære/Kirsebær, Ananas/Appelsin og Vindrue/Æble Nestlé HealthCare Nutrition Tlf

5 Af Birthe Stenbæk Hansen, klinisk diætist, Cand. Scient i Klinisk Ernæring. Videnskabelig assistent, Life, KU og ernæringsfaglig konsulent, Danish Sports Academy Mad og drikke i forbindelse med træning Birthe Stenbæk Hansen Træning, restitution og ernæring er de tre væsentligste faktorer i forhold til optimering af fysisk præstationsevne. Uanset niveau, type og formål med træning er rigtig kost og væske i tilstrækkelige mængder en forudsætning for at sikre optimale træningsbetingelser - og jo større træningsmængder, jo større betydning har kosten (1). Behovene for især makronæringsstoffer er individuelle og afhænger af træningsload og målsætning med træningen. Hertil kommer forskellige præferencer på baggrund af kultur, livsstil, smag etc. Uanset, om klienten er motionist eller eliteidrætsudøver, er det træningsbelastningen og de individuelle mål, som danner udgangspunkt for ernæringsvejledningen. De generelle principper indenfor sportsernæring bliver skitseret i det følgende, og fokus i vejledningen er de individuelle behov under forudsætning af optimale præstationsfremmende- og sundhedsmæssige aspekter. Udholdenhedstræning kræver normalt højere energiindtag end styrketræning, men det samlede energiforbrug for styrkeatleter kan være lige så højt som for udholdenhedsatleter, på grund af højere vægt som følge af høj fedtfri masse. Makronæringsstoffer På nuværende tidspunkt foreligger der ikke evidens for, at sportsfolk har brug for en kost, der er væsentlig forskellig fra det, der anbefales via de officielle kostråd (1). Derimod er mængden af mad og timingen af specielt væske, kulhydrat og protein afgørende. Substratudnyttelsen under træning afhænger af træningsintensitet og - varighed, glykogendepoternes størrelse samt indtag af makronæringsstoffer. n Generel stigning i træningsintensitet øger forbruget af kulhydrat. n Fedt bidrager til energi over en bred vifte af intensiteter. n Protein bidrager til energi i hvile og under arbejde, dog generelt med mindre end 5 pct. af den totale energi, såfremt indtaget af kulhydrat er tilstrækkeligt. Energibehov Energiindtaget påvirker kroppens energidepoter (fedtvæv, muskel- og leverglykogen), der har vigtige funktioner for præstationsevnen, idet de påvirker: n Kropssammensætning n Funktion af muskelmasse n Substrat under træning (intracellulære triglycerider samt muskel- og leverglykogen) Energibalance er afgørende for vedligeholdelse af fedtfri masse, immun- og reproduktiv funktion samt optimal ydeevne (1). Energibalance er, når: Energiindtag (mad, drikke, sportsprodukter) svarer til energiforbruget (basal stofskifte, termisk effekt af fødevarer, fysisk aktivitet). Det daglige energibehov afhænger af vægt, alder, generel aktivitetsniveau, træningsmængde og -intensitet. Kulhydrat Kulhydrat er det vigtigste substrat til musklerne under fysisk arbejde, men da glykogendepoternes størrelse er begrænsede, skal de genopfyldes mellem træningspassene. Såfremt tiden mellem træningspassene er mindre end 6-8 timer, kan det være en ernæringsmæssig udfordring, både når det gælder timing og mængde. Når der kun er ét træningspas pr. dag, er timers restitution ofte tilstrækkeligt til at genopfylde glykogendepoterne. Behovet for kulhydrat varierer fra 6 til 10 g pr. kg Diætisten nr Tema 5

6 dagligt (1), og skal beregnes individuelt ud fra den enkeltes vægt og træningsbelastning. Protein Intens træning inden for både udholdenheds- og styrkebetonet træning øger det daglige behov for protein, og anbefalingerne lyder fra 1,2 til 1,7 g protein pr. kg. dagligt (1). Udholdenhedsatleter anvender lidt mere protein som substrat under træning, og har derudover brug for protein til efterfølgende reparation og restitution. I forbindelse med styrketræning bliver protein brugt til øgning af muskelmasse og -styrke som respons på træningen. Negativ energibalance og tømte glykogendepoter øger proteinbehovet yderligere. Træning øger proteinbehovet pga.: n Muskel- og proteinsyntese n Reparation af kropsvæv n Syntese af hormoner og enzymer n Hæmoglobinsyntese n Antistofproduktion n Glukoneogenese Da proteinindholdet i dansk kost er relativt højt, er det i praksis oftest ikke noget problem at få tilstrækkeligt med protein med en sund og varieret kost. Mikronæringssstoffer Behovet for vitaminer og mineraler skal være dækket, og som udgangspunkt er det ikke et problem, såfremt der er energibalance, og kosten er varieret. Der bør dog være øget fokus på jern og vitamin D. Jern Jern er et vigtigt mineral i forhold til præstationsevnen, idet jern indgår i hæmoglobin, myoglobin, cytocromer og andre enzymer i muskelcellen, som alle er involveret i transporten og metabolismen af ilt (2,3). Generelt er der ved træning en større jernomsætning i kroppen, men træningen i sig selv vil ikke nødvendigvis påvirke jernstatus, og hovedparten af fysisk aktive, som spiser en almindelig sund og varieret kost dagligt, vil have normal jernstatus. Ifølge visse studier er jernomsætningen forøget hos personer med høj træningsaktivitet (hård træning mere end 1½ time pr. dag), især efter udholdenhedstræning (2,4). For at opveje dette øgede jerntab må indtagelsen af jern via kosten eller absorptionen af jern i tarmen øges. Behovet stiger med 2-5 mg jern dagligt ift. anbefalingerne fra NNR (5,2). Jernmangel spænder over et spektrum, fra udtømte jerndepoter med normal dannelse af hæmoglobin og røde blodlegemer, til svær jernmangel med nedsat funktion af de jernholdige enzymer og lav hæmoglobin. Specifikke grupper af sportsudøvere, især kvindelige, er i risiko for at få jernmangel og jernmangel-anæmi. Årsagen er en kombination af et øget behov, bl.a. pga. menstruation og et utilstrækkeligt indtag af jern via kosten. Undersøgelser viser, at jernindtaget især blandt kvindelige elitesportsudøvere ikke er optimalt (6), hvilket afspejler situationen i normalbefolkningen, hvor 40 pct. af fertile kvinder har små eller manglende jerndepoter. Blandt voksne mænd er andelen med lave jerndepoter generelt kun omkring 5 pct. (7). Hvis man har mistanke om jernmangel ved symptomer som træthed, svimmelhed uden årsag samt ved fald eller steady state i arbejdskapacitet, bør jernstatus undersøges. Til vurdering af kroppens jernstatus anvendes ofte blodets 6 Tema Diætisten nr

7 hæmoglobinindhold (Hgb) og S-ferritin som mål for henholdsvis anæmi og kroppens jernlager. Dog skal man være opmærksom på, at ferritin er en fasereaktant, som kan blive påvirket af andre faktorer og som ikke i alle tilfælde vil reflektere kroppens jernlagre. Kompletterende biomarkører, som S-jern og S-transferrin, er ofte nødvendige for tidlig og differentieret diagnosticering. Ved konstateret jernmangel og jernmangel-anæmi er kosttilskud med jern nødvendig for at genoprette jernlagrene og blodets hæmoglobinindhold, og i disse tilfælde har jerntilskud en positiv effekt på præstationsevnen. Der ses dog ingen præstationsfremmende effekt med jerntilskud hos personer med normal jernstatus. Derimod kan der være en sundhedsmæssig risiko ved at indtage store doser jern. Jerntilskud bør derfor kun tages, når der er konstateret lav jernstatus. Vitamin D Der er god biologisk dokumentation for, at såvel D-vitamin som PTH påvirker muskelfunktionen (8). Mangel på D-vitamin fører til sekundær hyperparathyreoidisme, der resulterer i øget knogleomsætning med en mindsket knoglemineraltæthed og en øget risiko for fraktur og dermed for træthedsbrud i forbindelse med træning, fordi knoglernes styrke mindskes. Indtaget af D-vitamin i den danske befolkning er generelt lavere end anbefalet, og solens stråler er den vigtigste kilde til D-vitamin hos mennesker. Det er især personer, der træner indendørs (fx håndboldspillere, gymnaster, bordtennis- og badmintonspillere), der er i risiko for lav D-vitamin status. Ved mistanke om mangel bør status undersøges ved en blodprøve. I kliniske studier er det dokumenteret, at mangel på D-vitamin fører til en forringet muskelfunktion og muskelsvaghed, der dog er reversibel ved tilførsel af D-vitamin. Hertil kommer betydningen af optimal D-vitamin status for immunforsvaret (1). Formålet med at svede er afgivelse af varme for at regulere kroppens kernetemperatur, så den ikke stiger ukontrolleret. Kroppen skiller sig af med den overskydende varme fra de arbejdende muskler ved, at blodet fører varmen til kropsoverfladen. Her afgives den til de koldere omgivelser ved bl.a. varmestråling og varmestrømning samt gennem fordampning af sved. Når lufttemperaturen er over ca. 33 C, som er hudens normale temperatur, er fordampning af sved den eneste måde, kroppen kan skille sig af med varmen på. Tab af sved betyder tab af væske og elektrolytter (salt) fra kroppens forskellige væskerum (9). Dehydrering reducerer kroppens evne til at slippe af med den varme, der bliver produceret under træning, hvilket øger risikoen for kramper og overophedning (hypertermi). Ved dehydrering falder kroppens blodvolumen og dermed arbejdskapacitet. Fordampning af sveden er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig varmeafgivelse. Dehydrering medfører hurtigere en øget kropstemperatur, og derfor er det især i varme omgivelser (over 30 C), at præstationsevnen bliver forringet ved dehydrering. Hyponatriæmi - overhydrering Overdrevent indtag af rent vand under langvarige konkurrencer/ kampe frarådes. Som konsekvens af frygten for dehydrering drikker nogle mere, end de har behov for. Hvis der bliver indtaget store mængder rent vand under langvarige konkurrencer/kampe i varme omgivelser, kan blodet blive fortyndet, således at blodets koncentration af natrium falder (hyponatriæmi: S-Na <130 mmol/l) (9). Overhydrering er lige så skadelig som dehydrering og kan være direkte livstruende. Indtag før træning/konkurrence Før træning /konkurrence skal der være væskebalance. Væskeog næringsstofabsorptionen samt urin output bør være justeret ved start, hvilket kræver, at væske- og madindtag påbegyndes adskillige timer før (9). Væske Dehydrering forårsager træthed, nedsat muskeludholdenhed og nedsat koncentrationsevne. Et væskeunderskud på blot 2 pct. af kropsvægten kan medføre nedsat præstationsevne, og konsekvensen af dehydreringen stiger direkte proportionalt med væskeunderskuddet. En god hydreringsstatus er vigtig for optimal præstationsevne, og det er vigtigt at være i væskebalance før træning og drikke nok under og efter, for at erstatte svedtabet (9). Væskebehovet afhænger af mange faktorer: Lufttemperatur, luftfugtighed, vindhastighed, træningstid og - intensitet, evnen til at svede, påklædning, køn og alder. Hvad og hvor meget skal drikkes under træning/konkurrence? Ved kontinuerlig træning med moderat til høj intensitet vil væsketabet i et tempereret klima som i Danmark normalt ligge på 0,7-1,2 l pr. time. Hvis der trænes med høj intensitet i varme omgivelser eller med meget udstyr, kan svedtabet blive over 2 l pr. time (1). Tørst er en dårlig indikator for væskemangel, og det er derfor vigtig at indarbejde drikkerutiner, så dehydrering forebygges, og præstationsnedgang undgås. For at forebygge massiv dehydrering (> 2 pct.) og store ændringer i elektrolytbalancen under træning, anbefales et indtag på 1½-3 dl hver 15. minut, afhængig af lufttemperatur og svedrate (10). Under hård træning kan der Diætisten nr Tema 7

8 maksimalt optages 1,2 l væske pr. time (11), og overhydrering bør undgås. Ved daglig hård træning, > 60 minutters varighed, kan det være en fordel at drikke væske med kulhydrat med en koncentration på mellem 4-8 pct. og et natriumindhold på mg pr. 100 ml (20-30 meq/l = mg pr. l). Indtag af g kulhydrat pr. time kan opretholde blodglukose og derved opretholde præstationsevnen i forbindelse med træning/konkurrence. Under hård fysisk træning kan kroppen maksimalt optage og forbrænde 60 g kulhydrat pr. time fra tarmen (12). På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan ses liste over anmeldte sportsdrikke, der er lovlige til salg i Danmark. _over_sportsdrikke.htm Rehydrering efter træning/konkurrence Efter træning/konkurrence er det vigtigt at genetablere væske- og saltbalancen. Ændringer i kropsvægt afspejler svedtab under træning og kan anvendes til at beregne individuel rehydreringsbehov ved specifik træning og lufttemperaturer. Umiddelbart efter træning bør der drikkes 0,5-1 l efterfulgt af ca. 0,5-0,7 l pr. time de efterfølgende 3-4 timer. Mængden bør justeres efter det aktuelle væsketab, således at det svarer til i alt 150 pct. af det vægttab, der opstået under træning (13). Sportsdrik eller vand kombineret med mad fremmer rehydreringen. Såfremt der er mindre end 12 timer til restitution og ved store svedtab og dermed højt salttab (3-4 g natrium totalt), kræves et aggressivt rehydreringsprogram, hvor den mængde natrium, som er tabt via sved, skal erstattes for at sikre hurtig og komplet restitution. Der er store individuelle forskelle i indhold af elektrolytter i sveden. I gennemsnit er indholdet af natrium i sved 1 g pr. l (50 mmol/l) (1). Som tommelfingerregel bør der indtages 1½-2 g NaCl (almindelig salt) pr. liter væske. Øvrige mineraler og elektrolytter bliver fint dækket via en sund og varieret kost. Særlig fokus på timing Træning i sig selv er katabol, og for at øge præstationsevnen skal træningen balanceres med effektiv restitution og optimal ernæring. Træning er katabol, fordi: n De arbejdende muskler forbruger energi n Muskelproteiner bliver nedbrudt n De neuroendokrine systemer bliver aktiveret Indtag af mad og drikke før træning forbedrer præstationsevnen i forhold til træning i fastende tilstand (1). Maksimalt udbyttte af træningen bliver opnået med væske, glucose og aminosyrer tilgængeligt i blodet og i de arbejdende muskler. Derfor er det optimalt med et hovedmåltid 3-4 timer før træning og et mellemmåltid 1-2 timer før (10). Det specifikke mål med kosten i forhold til træningsfasen er at opretholde energiniveauet i de arbejdende muskler, og på den måde: n Minimere muskelskader n Opretholde væskebalance n Optimere energi tilgængeligheden n Præstere optimalt Restitutionen skal være "anabol", og miljøet i musklerne er i den grad parat til handling: n Insulin/IGF-1 er vigtige hormoner n Nøgleingredienser er kulhydrat, protein og væske 8 Tema Diætisten nr

9 Et restitutionsmåltid indenfor 30 min. efter træning er optimalt og skal indeholde: 1 g kulhydrat og 0,25 g protein pr. kg. Herudover skal væske- og elektrolytbalancen reetableres som beskrevet under væske. På den måde kan restitutionen bidrage til reparation og vækst (10,14). Det specifikke mål med kosten i forhold til restitutionsfasen er at vende metabolismen fra katabol til anabolt niveau og påbegynde: n Genopfyldning af glykogendepoter n Genopbygning af muskelproteiner n Reparation af beskadigede muskler n Træningsadaptation Udvalgte referencer: 1. Rodriguez NR, Di Marco NM & Langley S. American College of Sports Medicine position stand. Nutrition and athletic performance. Med Sci Sports Exerc 2009; 41(3): Deakin V. Iron depletion in athletes. In: Burke L & Deakin V. Clinical Sports Nutrition 3nd edition. 2006; Sydney: McGraw-Hill. 3. Williams MH et al. Sports Nutrition. In: Shils ME. Modern Nutrition in Health and Disease 10th edition. 2006; Philadelphia: Williams & Wilkins. 4. Nachtigall D, Nielsen P, Fischer R, Engelhardt R & Gabbe EE. Iron deficiency in distance runners. A reinvestigation using Fe-labelling and non-invasive liver iron quantification. Int J Sports Med 1996; 17(7): Nordic Nutrition Recommendations 2004 (NNR 2004). 4th edition. Integrating nutrition and physical activity. Nord 2004: 13. Nordic Council of Ministers, Copenhagen. 6. Nielsen P & Nachtigall D. Iron Supplementation in Athletes. Sports Med 1998; 26(4): Fødevaredirektoratet Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? 8. D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger. Fødevareinstituttet, DTU Sawka MN, Burke LM, Eichner ER, Maughan RJ, Montain SJ & Stachenfeld NS. American College of Sports Medicine position stand. Exercise and fluid replacement. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(2): Kerksick C, Harvey T, Stout J, Campbell B, Wilborn C, Kreider C, Doug Kalman D, Ziegenfuss T, Lopez H, Landis J, Ivy J & Antonio J. International Society of Sports Nutrition position stand: Nutrient timing. J Int Soc Sports Nutr.2008; 5: Murray R. The effects of consuming carbohydrate-electrolyte beverages on gastric emptying and fluid absorption during and following exercise. Sports Med 1987; 4: Coyle EF. Fluid and fuel intake during exercise. J Sports Sci 2004; 22: Shirreffs SM, Casa DJ & Carter R. Fluid needs for training and competition in athletics. J Sports Sci. 2007; 25(S1): Tipton KD & Wolfe RR. Protein and amino acids for athletes. J Sports Sci. 2004; 22: LÆS OGSÅ Virker oplysningskampagnerne? Vi er alle blevet mere fysisk aktive. Det viser en undersøgelse, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i perioden Men der er stadig stor social ulighed mht. graden af aktivitet. I 2005 dyrkede fx 37 pct. af mænd med lang uddannelse fysisk aktivitet i fritiden, mens tallet var 23 pct. for mænd med under 10 års uddannelse. I 1987 var procenttallene hhv. 29 og 17. Begge grupper har altså haft en stigning, men trods de mange informationskampagner er der stadig en konstant og stabil ulighed. Denne ulighed gør sig også gældende mht. rygeadfærd, hvor flere med lang uddannelse end kort har kvittet tobakken. Måske skal fremtidige forebyggelsesinitiativer især fremme fysisk aktivitet blandt personer med kortere uddannelse, for at mindske denne sociale ulighed i sundhed. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og den er en del af de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført. Læs mere på: Mere generelle, nyere oplysninger om danskernes fysiske aktivitet kan desuden læses i en anden rapport: Fysisk aktivitet i den voksne danske befolkning , der er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet. Den kan findes på: Diætisten nr Tema 9

10

11 Af Martin Kreutzer, selvstændig ernæringskonsulent, EH, DISCRETIO.dk Ny mad til militæret Martin Kreutzer Du bli r, hvad du spiser lyder en gammelkendt talemåde. Og få steder kommer den mere til sin ret, end i de situationer, hvor kroppen sættes under fysisk pres og forventes at klare mosten. Det gælder i eliteidrætten, men i allerhøjeste grad også i Forsvaret, hvor benhård træning, slidsomme patruljer, skiftende vejrforhold og en stribe andre faktorer presser de unge mænd og kvinder til deres yderste. Med afsæt i den nyeste viden om præstationsfremmende ernæring barsler det danske forsvar med en dugfrisk feltration, der sætter helt nye standarder for, hvordan man kan ernære sig under feltindsats. Der er vist ingen læsere, der er i tvivl om, at danske soldater udsættes for barske realiteter i fjerne afkroge af verden. I takt med, at vi som krigsførende nation sender militært personel ud for at bekæmpe terrorisme og sikre verdensfreden - et arbejde, der finder sted med livet som indsats - har ernæringen fået øget fokus. For selvom det i sidste ende er soldatens træning og snarrådighed, der i skarpe situationer er afgørende for resultatet, så er det uomtvisteligt, at den daglige ernæring støtter op om både den fysiske og psykiske indsats. De seneste par år har jeg som konsulent for Forsvaret bidraget til udviklingen af nye moderne feltrationer, der med sit afsæt i den seneste viden om præstationsfremmende kostvaner, markerer et kvantespring ikke kun i forhold til den gamle danske feltration, men også i forhold til det, som vores allierede disker op med. Det er både madvarernes sammensætning, men i endnu større grad hele vores kardinaltanke om energitilførslens timing, og de tilknyttede pakkestørrelser, der for mange produkters vedkommende udleveres i mundrette størrelser, der adskiller vores ration fra de øvrige. Udviklingen af rammerne for de nye feltrationer er foregået i nært samarbejde med folkene fra Forsvaret Sundhedstjeneste, Center for Idræt (Cfi), der er specialister i at uddanne soldater til at tage fysisk vare på sig selv gennem intelligent træning, samt en stribe andre personer fra Forsvarets Materiel Tjeneste, Jægerkorpset m.m. Mangfoldige krav til feltrationerne De særlige krav, som vi har haft fokus på gennem det flerårige udviklingsarbejde, er først og fremmest behovet for at tilføre energi til at kunne udføre hårdt arbejde, og den fornødne mængde næringsstoffer til optimering af restitutionen. Hertil kommer, at maden skal smage godt nok til at glide ned, selv efter flere måneder på feltration. Den skal kunne anvendes, uanset om det er koldt eller varmt, samt kunne tåle en hårdhændet transport og være i stand til at ligge på lager i flere måneder. Nå ja, og så skal den også være til at betale, siger de økonomiansvarlige. De mangfoldige krav understreger på mange måder, at det for feltrationerne, ligesom for almindelige madvaner i dagligdagen, er et evigt kompromis mellem en stribe faktorer, der søges. Heldigvis er det lykkedes at knække den umiddelbart gordiske knude og få sammensat en tidssvarende ration, der forhåbentlig fyrer godt og grundigt op under soldaterne og gør, at de kan præstere endnu Diætisten nr Tema 11

12 bedre end tidligere. Foreløbigt beror dette naturligt nok kun på spekulationer, for udviklingen er sket ved tegnebrættet, kombineret med interviews af fokusgrupper, analyse af styrker og svag - heder ved andre landes rationer, samt organoleptisk afprøvning under feltlignende forhold. Specielle kostbehov, som fx cøliaki, diabetes m.m., er feltrationerne som sådan ikke designet til at tage hensyn til. I praksis er det ikke muligt, rent logistisk at indføre et restaurantkoncept, hvor der udleveres speciel forplejning til den enkelte. Derfor serveres der over en bred kam det samme. Den endegyldige test finder dog først sted, når rationerne er pakket, sendt til Afghanistan, og gennem flere uger anvendt af personalet ude på forposterne. Indtil da må vi fæste vores lid til rigtigheden i grundtesen om, at det under fysisk pres er vigtigt: n at kroppen får tilført mere protein, end ved hjemligt kontor - arbejde n at en del af maden er pakket i mundrette bidder, der kan indtages på farten n at indholdet af mikronæringsstoffer er i top n at der er talrige naturlige kilder til antioxidanter i maden n at fedtkvaliteten er optimeret n at der er godt med fordøjelsesfremmende fibre i menuerne Hertil kommer en stribe andre aspekter, som vi har tilgodeset i processen, herunder også selve håndteringen af maden under tilberedning og fortæring, mængden af skrald osv. Soldaten som eliteidrætsudøver Den tilbagevendende kardinaltanke har hele tiden været, at en professionel soldat både på træningssiden, men så sandelig også kostmæssigt, skal have samme fokus som en eliteidrætsudøver. Sidstnævnte stiller naturligt nok krav til kaloriemængden, mikroog makronæringsstofindholdet, men i lige så stor grad også til timingen af energi- og væskeindtaget. Derfor er det vigtigt, at maden ikke blot udleveres i sine små brune kasser, men ledsages af undervisning i den korrekte anvendelse. I den forbindelse har jeg noteret mig, at der er stor lyst til at lære og at omsætte viden til handling, blandt de danske soldater. Men også, at soldaterne, så længe der mangler viden og motivationsstøtte, gebærder sig som andre unge mennesker og lader den daglige ernæring være mere lyst- end fornuftsstyret. Et godt eksempel på dette er, at vi allerede for 18 måneder siden begyndte at sende nogle ernæringsmæssigt yderst interessante madbarer til Afghanistan, der skulle fungere som supplement til den øvrige ration, og sundt alternativ til slik og kager. Det viste sig dog meget snart, at barerne blev fravalgt, af den simple grund, at de smagte mindre godt end netop slik, kager og chokoladecoatede sportsbarer. Løsningen var ikke at hive madbarerne tilbage. I stedet gav CfI s folk sig til at undervise soldaterne i madbarernes relevans, og gjorde det klart, at de ernæringsmæssigt var det helt rigtige valg. Med den viden i baghovedet skiftede holdningen til barerne, og med ét blev de vurderet som ganske velsmagende altså som sund mad betragtet. Hele udviklingsarbejdet er mundet ud i en konkret målsætning om at udvikle en enkeltmandsfeltration, der består af såvel en basispakke til lejrlivet, henholdsvis sommer og vinter, som en patruljepakke, der kan fungere som energikilde under patrulje og anden dagsindsats. Rammerne er følgende: 1. Basispakke Sommer (Morgen, frokost og aften) Basispakken skal soldaterne kunne leve af i lejren. Sommerpakken er karakteriseret ved, at flere hovedretter egner sig fint til kold fortæring. Samtidig er måltiderne mindre energitætte. Fokus har været lagt på at definere rammerne for en ration, der glider nemt ned, selvom høje temperaturer dæmper appetitten. De bagvedliggende konklusioner Udviklingen af nye feltrationer tog fart, da interviews og analyser afslørede et udpræget behov for at revidere den eksisterende tilgang til kosten. På baggrund af det indledende arbejde kunne vi konkludere: n at der forelå et udtalt behov for nye feltrationer, baseret på en basispakke dækkende morgen, frokost og aften, og en supplerende patruljepakke. n at der forelå et udtalt behov for at lære soldaterne nye kostvaner, herunder bl.a. optimal timing af indtaget. n at patruljepakken skulle bestå af letfordøjelige madvarer, som var mulige at medtage under operativ indsættelse. n at der var masser af inspiration at hente i de andre landes feltrationer. n at smag og indeholdte madvarer skulle tilpasses danske præferencer. 12 Tema Diætisten nr

13 Næringssammensætning: Cirka 3200 kcal E% protein E% fedt E% kulhydrat Energien fordeler sig med ca. 30 pct. til morgenmad/formiddag, pct. til frokost/eftermiddag og pct. til aften. Yderligere fokus er lagt på et højt indhold af kostfibre, omkring gram/dag. Samtidig er fedtkvaliteten optimeret hen imod en stor andel af sunde umættede fedtsyrer fra planteolier, fede fisk og nødder. Typiske madvarer indeholdt i såvel sommer- som vinterrationen er frysetørrede og våde hovedretter, der til morgen overvejende består af en form for grød, og til frokost/aften af retter, der i deres indhold minder om et almindeligt måltid mad, fx kylling i sursød sauce med ris eller et brødmåltid med pålæg. Hertil kommer en stribe mindre bilag, som rugbrød, grove kiks, diverse pålæg, inklusive fiskepålæg, nødder, tørret frugt, krydderier, pulver til energidrik, kaffe, te, kakao og lidt sødt. Hver enkelt ration er nøje sammensat, så den rammer den ønskede energifordeling og samtidig er varieret i smag og indhold. 2. Basispakke Vinter (Morgen, frokost og aften) Basispakken skal soldaterne kunne leve af i lejren. Vinterpakken er karakteriseret ved, at samtlige hovedretter primært er tænkt til varm fortæring. Samtidig er måltiderne mere energirige end i sommerversionen. Fokus har desuden været lagt på at definere rammerne for en ration, der leverer den nødvendige mængde brændstof. Næringssammensætning Cirka 3800 kcal E% protein E% fedt E% kulhydrat Yderligere fokus er lagt på et højt indhold af kostfibre, omkring gram/dag. Samtidig er fedtkvaliteten optimeret hen imod en stor andel af sunde umættede fedtsyrer fra planteolier, fede fisk og nødder. 3. Patruljepakke Patruljepakken kan benyttes som supplement i lejren. Det kan fx være til at strække basispakken under kolde, energikrævende forhold eller i perioder med massiv fysisk indsats. Dens primære for- Det kan kun gå fremad: Sådan så feltrationen ud i 1990 En feltration skulle række i 24 timer og bestod af 4 kasser med mad: F1, F2, F3 og F4. F1: Middagsretter - 15 typer middagsretter - alle på dåse: 1. Indisk karrygryde 2. Gule ærter med svinekød 3. Wienergryde 4. Gartnergryde 5. Gullash med gulerødder 6. Skipperlabskovs 7. Hakkebøffer i brun sauce 8. Forloren skildpadde 9. Hønsefrikassé 10. Millionbøf 11. Frikadeller i brun sauce 12. Høns i karrysauce 13. Svinekød i paprikasauce 14. Kalvefrikassé 15. Beuf Stroganoff Hver portion vejer omtrent 545 g Derudover var der i F1: n 1 dåse leverpostej eller rognguf (125 g) n 6 skiver spegepølse eller landpølse (60 g) n 2 poser pulver til chokoladedrik (2x25 g i alt 3 dl færdig drik) n 1 pose frysetørret kaffe (til i alt 1,5 dl kaffe) n 1 thepose (til i alt 3 dl te) n 2 stykker sukker (6 g) F2: n 5 grovkiks (47 g) n 1 dåse makrel i tomat (125 g) n 2 bægre smelteost med camembert (40 g) n 1 bæger abrikosmarmelade (25 g) n 1 bæger solbærmarmelade (25 g) n 1 pose pulver til tomatsuppe (10 g giver i alt 2 dl suppe) n 1 pose pulver til kartoffelmos (giver 300 g kartoffelmos) n 1 plade mælkechokolade (50 g) n 1 plade mørk chokolade (50 g) n 2 breve salt (4 g) n 1 brev peber (2 g) F3: 1 tube plantemargarine (50 g) F4: 10 skiver fuldkornsrugbrød (400 g) Diætisten nr Tema 13

14 mål er dog at give energi under feltindsats. Modsat basispakkerne indeholder patruljepakken udelukkende emner, der er lige til at spise. Opvarmning er ikke en forudsætning for fortæring. For at dække de energetiske behov under 8-12 timers rolig eller 3-5 timers intensiv indsats, leverer rationen ca kcal. Indeholdte produkter er blandt andet: 1. Energibarer af madbartypen. Det har været et afgørende kriterium, at madbarerne har et relativt højt indhold af fedt og protein, og samtidig indeholder immunforsvarsstyrkende antioxidanter. Dette sikres ved, at barerne primært beror på naturlige ingredienser, som tørret frugt og nødder. 2. Energigeler, der giver højoktant brændstof og motiverer til at drikke. Samtidig glider de let ned, selv hvis appetitten er begrænset. En gel indeholder gram sukker. 4. En proteinbar eller drik med afbalanceret forhold mellem protein og kulhydrat, der effektivt understøtter kroppen i dens fysisk hårde virke. Konklusion Med afsæt i de ovenstående betragtninger og anbefalinger er det lykkedes at sammensætte en moderne feltration, der optimerer forholdene for de dele af Forsvarets personale, som er sendt ud til isolerede forposter. Diverse afprøvninger har bekræftet, at Danmark er rykket helt i front, når det kommer til at levere en ernæringsmæssigt optimeret pakke, der samtidig opfylder de nødvendige krav til holdbarhed, pris, levering m.m., som også er en del af det at have en egen national forsyning etableret. 3. Energipulver til at blande i flasker. Fordelen er, at det motiverer til øget væskeindtag. Pulveret er mineralberiget for at erstatte svedtabet og kommer i små breve på gram, der passer med en almindelig 500 ml flaske vand. Sukkerkoncentration er relativt lav, mens mineralindholdet så vidt muligt bør være isotonisk. Martin Kreutzer har de seneste 15 år arbejdet med vejledning af idrætsudøvere på alle niveauer. Herudover har han i en årrække fungeret som ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Aktuelt er han på orlov fra instituttet for at hellige sig sit eget firma, DISCRETIO.dk, i hvis regi, vejledning af enkeltpersoner og grupper i præstationsfremmende kostvaner, er en af hovedpillerne. Læs mere på LÆS OGSÅ Motion på recept Siden 2002 har man kørt projekter under navnet Motion på Recept (MpR), og nu har Sundhedsstyrelsen udsendt en rapport, Resultatopsamling af Motion på Recept i Danmark, der foretager en evaluering af projekterne. Men herudover indeholder rapporten også idéer til organisering af fremtidige tilbud og forløb. Endelig diskuteres det økonomiske aspekt ved afviklingen af MpR-projekter. Inspirationen til MpR stammer bl.a. fra Sverige, Norge, New Zealand og England hvor man har arbejdet med lignende indsatser for grupper af personer med øget risiko for livsstilsrelaterede sygdomme. I 2002 nedsatte Sundhedsstyrelsen så en arbejdsgruppe, der skulle belyse den videnskabelige baggrund for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Resultatet af arbejdet var bl.a. de to publikationer: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (2003) og Motion på recept en litteraturgennemgang med fokus på effekter og organisering (2004). I denne periode gennemførte en række amter og enkelte kommuner desuden projekter under fællesbetegnelsen MpR men med lokale variationer. De fleste af disse tidlige MpR-projekter blev etableret på projektbasis og ikke som egentlige driftsindsatser. Efter strukturreformen 2007 afsluttedes mange af de amtslige MpR-projekter, mens enkelte kommuner har videreført dem. I hovedparten af kommunerne er der i dag ikke tilbud om MpR. I en rapport fra KL anslås det, at omkring 30 af de nuværende 98 kommuner i 2008 havde et tilbud om MpR eller lignende indsatser Hvis man er lidt i tvivl om hvad MpR er helt præcist, findes der i rapporten en definition på Motion på Recept, der lyder således: MpR er et individorienteret, struktureret trænings- og vejledningsforløb i kommunalt regi, som ydes efter henvisning fra den alment praktiserende læge. MpR er rettet mod fysisk inaktive borgere med eller i risiko for livsstilsrelaterede sygdomme. Rapporten er beregnet til sundhedsfagligt personale i kommunerne og personer med ansvar for planlægning og implementering af tiltag for den patientrettede forebyggelse. Den kan også have interesse for alment praktiserende læger og sundhedsfagligt personale i regionerne samt sundhedsfaglige organisationer, der arbejder med patientrettet forebyggelse. Find rapporten på: 14 Tema Diætisten nr

15 HVEM GIVER RÅD, HVIS DIN PATIENT FÅR KOMPLIKATIONER DERHJEMME?? Mange patienter, som får komplikationer. Dette kan forstoppelse. sondeernæring, oplever på et tidspunkt at få vise sig ved f.eks. diarré, ubehag, opkast eller Vores team af diætister har og voksne stor erfaring med at afhjælpe komplikationer hos børn Vi har et bredt problemer sortiment af produkter, der i mange tilfælde kan afhjælpe disse Vi står altid til rådighed som sparringspartner for både patienter, pårørende fagpersonale og Vi har en hotline udenfor normal åbningstid, hvis der opstår akutte problemer Er du interesseret i at høre mere eller ønsker du materiale tilsendt, er du meget velkommen til at kontakte en af vores diætister: REGION SJÆLLAND Ditte Møller Nielsen Mobil: REGION HOVEDSTADEN Carina Lütken Mobil: N REGION NORD- OG MIDTJYLLAND Pia Overgaard Bjørn Mobil: REGION SYDDANMARK Heidi Kristiansen Mobil: Tel Fax

16 Af Søren Jensen, cand. mag. i historie og musik, suppleringsfag i retorik, kommunikation og formidling Pemmikan og havregryn Interview med Torben Bruus, tidligere leder af Siriuspatruljen Siriuspatruljen er et godt eksempel på bladets tema om kost og motion under ekstreme betingelser. Patruljerne i Sirius udføres under ekstreme kuldegrader, og der skal bruges meget energi på bare én dagsmarch i uvejsomt terræn. Vi ringede til Torben Bruus, som er tidligere leder af Siriuspatruljen, for at spørge, hvordan patruljedeltagerne får energibehovet dækket, og hvad der spises under de lange ture langs den østgrønlandske kyst. Til forskel fra feltrationerne i det danske militær bygger kosten i Siriuspatruljen på erfaring. Baggrund Siriuspatruljen har rødder tilbage til tiden omkring 2. verdenskrig, hvor der var brug for at sikre den grønlandske østkyst. Dels mod okkupation, som Norge havde forsøgt i 1930 erne, og dels for at beskytte de allierede vejrstationer, der havde stor betydning for kampen om herredømmet over Nordatlanten. Oprindelig bestod patruljen af danske fangstfolk, der i forvejen boede i området, men senere gik man over til militært uddannet personale. I vore dage har Siriuspatruljen til opgave at hævde den danske suverænitet i området, og herunder at hjælpe de mange ekspeditioner, der foretages i området. Udover en række ture rundt i området om sommeren foretager Siriuspatruljen to længerevarende patruljeringer; én fra oktober til december, og én i forårsperioden. Turene foretages på slæde med dagsmarcher på omkring 25 km om efteråret og knap det dobbelte om foråret. Hundeslæden er dog reserveret til oppakning, så 16 Tema Diætisten nr

17 mandskabet må gå ved siden af! Nætterne tilbringes enkelte steder i hytter, men ellers i telt, og man skal være godt klædt på, for Østgrønland er et koldt sted, hvor temperaturen, ifølge Torben Bruus, kan gå helt ned til minus 60 grader om vinteren. Måltiderne bygger på erfaring og de givne betingelser Men hvordan er kosten på disse anstrengende rejser? Og hvordan kan man opbevare og tilberede mad under disse betingelser? Det spurgte vi Torben Bruus om: Kosten er simpelthen sammensat ud fra erfaring. Den bygger på, at maden skal kunne holde sig i lang tid i depoterne, der bliver lagt ud om sommeren til både hunde og folk. Men depoterne kan godt være ni eller ti år gamle, så den deponerede mad skal have lang holdbarhed. Herudover skal maden være næringsrig, så man kan fungere og opretholde et højt aktivitetsniveau. Når man planlægger en rejse på ti dage fra en hytte til det næste depot, så provianterer man til 15 dage, dvs. de ti dage der skal køres, og så fem ekstra dage. Det er nødvendigt med ekstra proviant, hvis det bliver dårligt vejr, eller der er åbent vand, så man bliver nødt til at finde en anden rute. Morgenmaden er primært lagt an på en god portion havregryn, der bliver blandet med tørmælk og vand. Og oven på det lægger man så en plade chokolade. Herefter klargør man to termokander til resten af dagen. I kanderne blander man det, vi kender som sportsdrik sammen med te, og så har man det, plus ren chokolade. Dette er faktisk, hvad folkene på patruljen spiser i løbet af dagen. Pemmikan, (af cree pimihkān), er en konserveret kødblanding, som oprindeligt blev anvendt af indianere i Nordamerika. Den fremstilles af tørret, fintmalet kød blandet med smeltet fedt og marv. Hertil tilsættes bær eller anden frugtmasse, som giver produktet en god smag og konsistens. Pemmikan er næringsrigt og langtidsholdbart og derfor velegnet til proviant på lange rejser. Til aften, når man har slået teltet op, får man frysetørret kød af en slags og nogle grøntsager, som man koger op. Herudover koger man også pose-ris, hvor man beregner mindst to poser pr. person. I risene blandes pemmikan, som oprindeligt kommer fra indianerne i Alaska. Det er en blanding, af bl.a. oksefedt, og i øvrigt den samme blanding, som hundene får. Man har også pemmikan med til fire nøddage på slæden, så hvis alt andet mad er brugt op, har man stadig pemmikanen at klare sig igennem med. Hundene spiser også meget. De får 250 g ren svinefedt pr. dag, et par tørfisk og pemmikan. Patruljedeltagerne spiser også tørfisk. Man kan sagtens koge et par tørfisk op, hvilket smager ganske udmærket. Selvom området er udnævnt til nationalpark, har Siriuspatruljen lov til at nedlægge vildt, og det kan man supplere maden med. Men patruljen vender altid tilbage til standarddepotet, for det ligger så dybt i en, at det, man får der, altså den daglige rutine, det er det, der bærer én igennem dagen. Det andet er kun en slags krydderi. Vitaminer klares med en almindelig vitaminpille, som vi har med hjemmefra. LÆS OGSÅ Hvad er vigtigst: Motion eller kost? Med udgangspunkt i en norsk undersøgelse har Ing.dk foretaget en rundspørge blandt danske forskere om forholdet mellem motion og kost. Den norske undersøgelse, foretaget af det norske Ernæringsråd, konkluderer nemlig, at dokumentationen for, at motion giver et godt helbred, er langt bedre end dokumentationen for fordelene ved at spise sundt. Denne opfattelse støttes af professor, overlæge Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet, tidligere formand for det danske Motions- og Ernæringsråd, der uddyber: Omkring livsstil og sundhed er nummer et at være fysisk aktiv. Nummer to er at holde energibalancen. Man kan også sige det sådan, at man kan tillade sig at være lidt mere lad på kostområdet, hvis man er fysisk aktiv. Og sagen sættes på spidsen af Karsten Froberg, leder af Center for Forskning i Børns Sundhed under Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik, med bemærkningen: God kondition er den allerbedste markør for, om folk er sunde og raske. Så er det i øvrigt ligegyldigt, hvad de spiser. Læs mere og deltag med din viden i debatten på: Diætisten nr Tema 17

18 På spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for tilrettelæggelsen af kosten, siger Torben Bruus: Vi har en veterinær dyrlæge og stabslægen for søværnet tilknyttet. Kosten er primært bygget op gennem mange års erfaring, i sådanne områder og under sådanne strabadser. Og det er der ikke blevet lavet om på. Erfaringerne viser, at man kan overleve og fungere på denne kost, der i høj grad er baseret på holdbarhed og energitæthed. De fleste klarer sig fint igennem deres ophold med denne kost. De får god motion og noget at spise, og sundhedstilstanden er god. Der er stort set ikke nogen der bliver syge deroppe", slutter Torben Bruus. Noget tyder på, at patrulje med SIRIUS er en oplevelse udover det sædvanlige. Når man vender hjem, efter 26 måneder på verdens mest øde tjenestested, har man en god ballast for resten af livet og åbenbart også sundheden i behold, trods en kost, som ligger langt fra de 8 kostråd. Fakta om Sirius-patruljens arbejdsbetingelser Slædepatruljen har hovedbase i Daneborg, dvs. 7418N 2014W på sydsiden af Wollaston Forland i Nordøstgrønland. Grønland er verdens største ø med et areal på 2,2 millioner km 2, og er dermed ca. 50 gange større end Danmark. Fra det sydlige punkt Kap Farvel til det nordligste punkt Kap Morris Jessup er der ca km, hvilket svarer til afstanden mellem Skagen og det sydlige Sahara. Det meste af Grønland er dækket af indlandsis, og kun ca km 2 er isfrit i sommermånederne. Grønland har polarklima, men på grund af øens store udstrækning er der meget store temperaturforskelle, ligesom klimaet også er meget afvekslende. I Nord- og Nordøstgrønland er klimaet højarktisk, dvs. med temperaturer under minus 50 grader og med årlig gennemsnitstemperatur på under minus 10 grader. Tjenesten ved patruljen er to-årig og ferie afholdes først ved hjemkomst til Danmark. Patruljemedlemmerne er på patrulje ca. otte måneder om året, enten med slæde, kutter eller fly. Tjenesten strækker sig over hele døgnet i alle ugens dage. Patruljelivet er psykisk og fysisk krævende, og de mange forskelligartede opgaver bevirker, at den enkelte må yde sin indsats uanset ugedag og klokkeslæt. Alle forsyninger - ca. 300 tons samt liter olie - kommer med det årlige forsyningsskib. Forsyningsskibet kommer primo august, ankrer op 500 m fra land og tømmes på 3 døgn. Bortset fra olien, der kommer i land via slange, skal alt færges ind på pramme fra skib til slæbested. 18 Tema Diætisten nr

19

20 Af Jane Nautrup Østergaard, Post doc, PhD, MSc Public Health, Kardiologisk afdeling, Aalborg Hospital, Aarhus Universitetshospital, Aalborg & Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Tina Landsvig Berentzen, PhD Studerende, MSc Public Health, Institut for Sygdomsforebyggelse, Region Hovedstaden, Københavns Universitetshospitaler, Center for Sundhed og Samfund Styr på formen Det er en udbredt opfattelse, at vægttab blandt overvægtige personer forlænger livet. Men mange undersøgelser har vist, at raske overvægtige, der taber sig, lever færre år end dem, der holder den samme grad af overvægt. Den kortere levetid, der ses ved vægttab kan skyldes mange faktorer, heriblandt en konsekvens af fysisk inaktivitet. Derfor er fysisk aktivitet særlig vigtigt for overvægtige, som ønsker at tabe sig. Antallet af overvægtige er efterhånden større end antallet af normalvægtige, såvel i verden som i Danmark (1,2), og mange mennesker forsøger at tabe sig. Befolkningsstudier har fundet, at vægttab forbedrer blodtryk, lipidprofil og insulinregulering, og derfor ville det være logisk, hvis overvægtige og især svært overvægtige levede længere tid, hvis de tabte sig. Men en del forskning har vist, at raske overvægtige, der taber sig, lever færre år end dem, der holder den samme grad af overvægt (3,4). Med raske overvægtige menes personer, der hverken har eller har haft diabetes, hjertesygdom, kræft eller andre kroniske sygdomme. Jane Nautrup Østergaard Overvægtige lever længere, hvis de holder vægten Overvægt er sundhedsskadeligt, da der er risiko for forhøjet blodtryk, højt total kolesterol, men lavt HDL kolesterol, højt niveau af triglycerider og insulinresistens, samt på lang sigt øget sygelighed og dødelighed af bl.a. diabetes, hjertesygdom og kræft. Tina Landsvig Berentzen Styr vægttabet med fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har betydning for kroppens dimensioner det være sig både mængden af muskler og fedt, men også fedtfordelingen og typen af fedt (5,6). Fysisk aktivitet har væsentlig betydning for kroppens funktioner, og kan være med til at forebygge sygdomme eller mindske risikoen for, at en sygdom udvikles eller forværres. Enkelte studier har vist, at fysisk aktivitet blandt raske overvægtige kan mindske risikoen for tidlig død som følge af vægttab. Dog er dødeligheden stadig højere blandt aktive overvægtige, der taber sig, end blandt aktive overvægtige, som holder den samme grad af overvægt (7,8). Disse undersøgelser indikerer altså, at den kortere levetid, der ses ved vægttab, til en vis grad kan forebygges ved at være fysisk aktiv (7,8). Hvis man er fysisk aktiv, under og efter et vægttab, taber man formentlig mindre muskelmasse og mere taljeomkreds, end hvis man havde været fysisk inaktiv. Taljeomkredsen måler primært fedtet omkring maven, som består af fedt, der sidder lige under huden (det subcutane fedt, som vi kan tage fat i), samt fedt, der ligger mellem organerne inde i bughulen (det intra-abdominale fedt). Nyere studier tyder på, at man i starten af et vægttab og ved et moderat vægttab taber mere af det intra-abdominale fedt end af andre typer af fedt og muskelmasse (9,10). Det er netop det intraabdominale fedt, som er mistænkt for at øge risikoen for sygdom og tidlig død. Det intra-abdomiale fedt frigiver frie fede syrer og andre skadelige stoffer direkte til leveren, som derved bliver belastet. De frie fede syrer øger insulinresistensen i musklerne og hæmmer insulinsekretionen fra bugspytkirt- 20 Tema Diætisten nr

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke

Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Optimal præstation og restitution sa dan skal du spise og drikke Formålet med denne artikel er at informere om det optimale føde- og væskeindtag i forbindelse med konkurrence/træning, hvor formålet er

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

1. Hvad er sundhed? Fysisk

1. Hvad er sundhed? Fysisk Kost og sundhed Program 1. Hvad er sundhed? 2. Konsekvenser af mangelfuld kost 3. Energi 4. De officielle kostråd 5. Vigtige vitaminer og mineraler 6. Væske 7. Mad før, under og efter træning - Hvad og

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

BASAL SPORTSERNÆRING CAMPUS VEJLE SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD

BASAL SPORTSERNÆRING CAMPUS VEJLE SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD BASAL SPORTSERNÆRING CAMPUS VEJLE SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD PROGRAM ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOFFER (KULHYDRAT, PROTEIN, FEDT) ENERGIBEHOV MÅLTIDSFORDELING OG MÅLTIDSMØNSTER KOST FØR/UNDER/EFTER TRÆNING

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

FOREDRAG BASAL SPORTSERNÆRING GOG U-12, U-14, U-16. 3. JUNI 2014. SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD EMAIL: lebu@teamdanmark.dk

FOREDRAG BASAL SPORTSERNÆRING GOG U-12, U-14, U-16. 3. JUNI 2014. SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD EMAIL: lebu@teamdanmark.dk FOREDRAG BASAL SPORTSERNÆRING GOG U-12, U-14, U-16. 3. JUNI 2014 SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD EMAIL: lebu@teamdanmark.dk PROGRAM ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOFFER (KULHYDRAT, PROTEIN, FEDT) ENERGIBEHOV MÅLTIDSFORDELING

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 Løbedagbog føres på følgende måde: Løbedagbog 1. Alle de daglige løbeture på dag/uge-skema. 2. Såfremt du har én eller flere test-strækninger som du ofte løber, føres en særlig

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

BASAL SPORTSERNÆRING TIL ROERE DER TRÆNER PÅ ELITENIVEAU ODENSE 24. MARTS 2013. Lene Bundgaard Sportsdiætist Team Danmark

BASAL SPORTSERNÆRING TIL ROERE DER TRÆNER PÅ ELITENIVEAU ODENSE 24. MARTS 2013. Lene Bundgaard Sportsdiætist Team Danmark BASAL SPORTSERNÆRING TIL ROERE DER TRÆNER PÅ ELITENIVEAU ODENSE 24. MARTS 2013 Lene Bundgaard Sportsdiætist Team Danmark PROGRAM HVAD SKAL DER TIL FOR AT TRÆNE / PRÆSTERE BRÆNDSTOF TIL KROPPEN HVOR STORE

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Guide: Tab dig med lynkur

Guide: Tab dig med lynkur Guide: Tab dig med lynkur Mange kure lover stort vægttab på kort tid, men virker de? BT har testet en af de mest populære lynkure, kålsuppekuren Af Stine Kjærside, oktober 2012 03 Tab dig med kålsuppen

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

KOST OG TRÆNING 24. JUNI 2010 LENE BUNDGAARD KLINISK DIÆTIST

KOST OG TRÆNING 24. JUNI 2010 LENE BUNDGAARD KLINISK DIÆTIST KOST OG TRÆNING 24. JUNI 2010 LENE BUNDGAARD KLINISK DIÆTIST HVAD FÅR I BL.A. SVAR PÅ? HVORDAN PÅVIRKER KOSTEN PRÆSTATIONSEVNEN? ER DET OK AT SPISE HVIDT BRØD? HVORDAN SKAL DER SPISES OG DRIKKES I FORBINDELSE

Læs mere

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport

Generelle kostråd til svømmerne i Holstebro Elitesport Generelle kstråd til svømmerne i Hlstebr Elitesprt Det kræver meget energi at være så aktiv, sm I er. Selv de slankeste piger i 7. klasse skal spise den samme mængde mad sm en gennemsnitlig vksen mand.

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

V./Linda Lund Tietze Tirsdag d. 15. november 2011. Cand. Scient. i klinisk ernæring Københavns Universitet

V./Linda Lund Tietze Tirsdag d. 15. november 2011. Cand. Scient. i klinisk ernæring Københavns Universitet V./Linda Lund Tietze Tirsdag d. 15. november 2011 Cand. Scient. i klinisk ernæring Københavns Universitet Hvem er jeg? Elite svømmer gennem 12 år Svømmet i Faxe, Haslev, Køge og Kvik Kastrup. Indehaver

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere