ISA 260 Kommunikation med den øverste ledelse

Transkript

1 International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Kommunikation med den øverste ledelse Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

2 International Auditing and Assurance Standards Board International Federation of Accountants 545 Fifth Avenue, 14 th Floor New York, New York USA Denne Internationale Standard om Revision (), Kommunikation med den øverste ledelse er udarbejdet af International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB), en uafhængig standard udstedende organisation, der indgår i International Federation of Accountants (IFAC). IAASB har til formål at udstede standarder af høj kvalitet om revision og andre erklæringer med sikkerhed samt bidrage til en større tilnærmelse af internationale og nationale standarder for på den måde at styrke kvaliteten og ensartetheden af praksis på verdensplan og styrke offentlighedens tillid til den globale revisions - og erklæringsprofession. Den originale engelsksprogede publikation kan downloades gratis fra IFAC s website: Den godkendte tekst er den engelsksprogede udgave. IFAC s mål er at tjene offentlighedens interesser, styrke regnskabsprofessionen på globalt plan og bidrage til udviklingen af en stærk international økonomi ved at etablere og fremme efterlevelsen af faglige standarder af høj kvalitet og den internationale ensretning af sådanne standarder samt udtale sig om forhold af interesse for offentligheden på områder, hvor professionens ekspertise er relevant. April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering er tilladt forudsat, at sådanne kopier skal anvendes ved undervisning eller privat og hverken sælges eller formidles, og forudsat, at hver kopi bibeholder teksten: April 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Anvendes med tilladelse af IFAC. Kontakt permissions@ifac.org, dersom der ønskes tilladelse til at gengive, sælge eller videresende dette dokument. I andre situationer kræves IFAC s skriftlige tilladelse for at gengive, sælge, videresende eller gøre anden tilsvarende brug af dette dokument ud over, hvad loven tillader. Kontakt permissions@ifac.org Denne Internationale Standard om Revision (), Kommunikation med den øverste ledelse er udgivet på engelsk af International Auditing and Assurance Standard Board i International Federation for Accountants (IFAC) i april 2009 og oversat til dansk af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og genudgivet med tilladelse fra IFAC. IFAC har overvejet processen for oversættelsen af International Standard on Auditing oversættelsen er udført i overensstemmelse med Policy Statement Policy for Translation and Reproducing Standards Issued by IFAC. Den godkendte tekst i samtlige Internationale Standarder om Revision, der udgives af IFAC, er den originale engelske tekst. Engelsk udgave af International Standard om Revision (), Kommunikation med den øverste ledelse 2009, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Dansk udgave af International Standard om Revision () Kommunikation med den øverste ledelse 2011, International Federation of Accountants (IFAC). Alle rettigheder forbeholdes. Originaltitel: International Standard on Auditing (), Communication with Those Charged with Governance. ISBN:

3 KOMMUNIKATION MED DEN ØVERSTE LEDELSE (Træder i kraft for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere*) INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Afsnit Omfanget af denne ISA Kommunikationens formål Ikrafttrædelsesdato... 8 Mål...9 Definitioner...10 Krav Den øverste ledelse Forhold, der skal kommunikeres Kommunikationsprocessen Dokumentation...23 Vejledning og andet forklarende materiale Den øverste ledelse...a1-a8 Forhold, der skal kommunikeres....a9-a27 Kommunikationsprocessen...A28-A44 Dokumentation.....A45 Bilag 1: Specifikke krav i ISQC 1 og andre ISA'er, der omhandler kommunikation med den øverste ledelse Bilag 2: Kvalitative aspekter af regnskabsprincipper * Ikrafttrædelse i Danmark udskudt med 12 måneder., Kommunikation med den øverste ledelse, bør læses i sammenhæng med ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med Internationale Standarder om Revision.

4 Indledning Omfanget af denne ISA KOMMUNIKATION MED DEN ØVERSTE LEDELSE 1. Denne ISA omhandler revisors ansvar for at kommunikere med den øverste ledelse ved revision af regnskaber. Selv om denne ISA gælder uanset en virksomheds ledelsesstruktur eller størrelse, gælder der særlige overvejelser, når alle medlemmer af den øverste ledelse deltager i den daglige ledelse af en virksomhed, samt for børsnoterede virksomheder. Denne ISA fastlægger ikke krav til revisors kommunikation med en virksomheds daglige ledelse eller ejere, medmindre de også har en rolle i den øverste ledelse. 2. Denne ISA er udarbejdet i relation til en revision af regnskaber, men kan også, med de tilpasninger, der er nødvendige efter omstændighederne, være relevant ved revisioner af andre historiske finansielle informationer, når den øverste ledelse er ansvarlig for at føre tilsyn med udarbejdelsen og præsentationen af disse andre historiske finansielle informationer. 3. I erkendelse af betydningen af effektiv tovejskommunikation ved en revision af regnskaber udstikker denne ISA en overordnet ramme for revisors kommunikation med den øverste ledelse og identificerer visse specifikke forhold, der skal drøftes med denne. Yderligere forhold, der skal kommunikeres, og som supplerer kravene i denne ISA, fremgår af andre ISA er (se bilag 1). Herudover fastlægger ISA specifikke krav vedrørende kommunikationen til den øverste ledelse af betydelige mangler i intern kontrol, som revisor har identificeret under revisionen. Andre forhold, der ikke kræves af denne eller andre ISA'er, kan kræves kommunikeret ifølge lov eller øvrig regulering, efter aftale med virksomheden eller efter yderligere krav, der er relevante for opgaven, f.eks. standarder, der er udgivet af et nationalt organ for revisorer. Intet i denne ISA forhindrer revisor i at kommunikere eventuelle andre forhold til den øverste ledelse (jf. afsnit A24-A27). Kommunikationens formål 4. Denne ISA beskæftiger sig fortrinsvis med kommunikation fra revisor til den øverste ledelse. Ikke desto mindre er effektiv tovejskommunikation vigtig for at hjælpe: (a) (b) (c) revisor og den øverste ledelse med i den rette sammenhæng at forstå forhold, der vedrører revisionen og til at udvikle et konstruktivt samarbejde. Samarbejdet udvikles samtidig med, at revisors uafhængighed og objektivet bevares revisor med at indhente information, der er relevant for revisionen, fra den øverste ledelse. Eksempelvis kan den øverste ledelse hjælpe revisor med at forstå virksomheden og dens omgivelser, med at identificere egnede kilder til revisionsbevis og med at tilvejebringe information om specifikke transaktioner eller begivenheder og den øverste ledelse med at leve op til sit ansvar for at føre tilsyn med regnskabsaflæggelsen og derved mindske risiciene for væsentlig fejlinformation i regnskabet. 5. Selv om revisor er ansvarlig for at kommunikere de forhold, der kræves af denne ISA, har den daglige ledelse også et ansvar for at kommunikere forhold af 1 ISA 265, Kommunikation af mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse. Side 1

5 ledelsesmæssig interesse til den øverste ledelse. Revisors kommunikation fritager ikke den daglige ledelse for dette ansvar. På samme måde fritager kommunikation fra den daglige ledelse til den øverste ledelse om forhold, som revisor har pligt til at kommunikere, ikke revisor fra sit ansvar for også at kommunikere sådanne forhold. Den daglige ledelses kommunikation af disse forhold kan dog påvirke formen eller tidspunktet for revisors kommunikation med den øverste ledelse. 6. En klar kommunikation af specifikke forhold, som kræves kommunikeret i henhold til ISA'er, er en integreret del af enhver revision. ISA'erne kræver dog ikke, at revisor skal udføre handlinger specifikt for at identificere eventuelle øvrige forhold, som skal kommunikeres til den øverste ledelse. 7. Lov eller øvrig regulering kan begrænse revisors kommunikation af visse forhold til den øverste ledelse. Eksempelvis kan lov eller øvrig regulering specifikt forbyde kommunikation eller anden handling, der kan skade en relevant myndigheds undersøgelse af en faktisk eller formodet ulovlig handling. I nogle tilfælde kan mulige konflikter mellem revisors tavshedspligt og kommunikationspligt være komplekse. I sådanne tilfælde kan revisor overveje at søge juridisk bistand. Ikrafttrædelsesdato 8. Denne ISA gælder for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder den 15. december 2009 eller senere. Mål 9. Revisors mål er: (a) (b) (c) (d) Definitioner klart at kommunikere til den øverste ledelse om revisors ansvar ved en revision af et regnskab og give den et overblik over revisionens planlagte omfang og den tidsmæssige placering, at indhente information, der er relevant for revisionen, fra den øverste ledelse at forsyne den øverste ledelse med rettidige observationer, der gøres i forbindelse med revisionen, og som er betydelige og relevante for ledelsens ansvar for at føre tilsyn med regnskabsaflæggelsen, og at fremme effektiv tovejskommunikation mellem revisor og den øverste ledelse. 10. I ISA'erne forstås ved: (e) (a) den øverste ledelse de(n) person(er) eller organisation(er) (f.eks. et administrationsselskab), der har ansvaret for at føre tilsyn med en virksomheds strategiske styring og forpligtelser i relation til at udvise ansvarlighed. Dette omfatter tilsyn med regnskabsaflæggelsen. For nogle virksomheder i nogle jurisdiktioner kan den øverste ledelse omfatte medarbejdere i den daglige ledelse ansatte ledere, f.eks. medlemmer af et ledelsesorgan i en privat eller offentlig virksomhed, der er involveret i den daglige drift eller en ejerleder. For en drøftelse af de forskellige ledelsesstrukturer, se afsnit A1-A8. den daglige ledelse de(n) person(er), der har ledelsesmæssigt ansvar for udførelsen af virksomhedens aktiviteter. For nogle virksomheder i nogle jurisdiktioner omfatter den daglige ledelse nogle af eller alle medlemmerne af Side 2

6 Krav Den øverste ledelse den øverste ledelse, f.eks. medlemmer af en bestyrelse, der er involveret i den daglige drift, eller en ejerleder. 11. Revisor skal afgøre, hvilke personer inden for virksomhedens ledelsesstruktur det er passende at kommunikere med (jf. afsnit A1-A4). Kommunikation med en undergruppe af den øverste ledelse 12. Hvis revisor kommunikerer med en undergruppe af den øverste ledelse, f.eks. et revisionsudvalg eller en enkeltperson, skal revisor fastslå, om der også er behov for at kommunikere med det øverste ledende organ (jf. afsnit A5-A7). Når alle medlemmer af den øverste ledelse deltager i den daglige ledelse af virksomheden 13. I nogle tilfælde deltager alle medlemmerne af den øverste ledelse i den daglige ledelse af virksomheden, f.eks. i en mindre virksomhed, hvor en enkelt ejer leder virksomheden, og hvor ingen andre har en ledelsesmæssig rolle. Hvis forhold, der ifølge denne ISA kræves kommunikeret, i sådanne tilfælde kommunikeres til en eller flere personer i den daglige ledelse og denne eller disse person(er) også indgår i den øverste ledelse, er der ikke behov for at kommunikere disse forhold igen til de(n) samme person(er) i deres egenskab af medlemmer af den øverste ledelse. Disse forhold er angivet i afsnit 16(c). Revisor skal dog sikre sig, at kommunikation med medlemmer af den daglige ledelse er en hensigtsmæssig måde at kommunikere til alle de personer, som revisor ellers ville kommunikere med i deres egenskab af medlemmer af den øverste ledelse (jf. afsnit A8). Forhold, der skal kommunikeres Revisors ansvar ved revision af regnskaber 14. Revisor skal kommunikere til den øverste ledelse om sit ansvar i forbindelse med revisionen af regnskabet, herunder: (a) (b) at revisor er ansvarlig for at udforme og udtrykke en konklusion om det regnskab, der er blevet udarbejdet af den daglige ledelse under tilsyn af den øverste ledelse, og at revisionen af regnskabet ikke fritager den daglige eller den øverste ledelse fra deres ansvar (jf. afsnit A9-A10). Planlagt omfang og tidsmæssig placering af revisionen 15. Revisor skal til den øverste ledelse kommunikere en oversigt over revisionens planlagte omfang og tidsmæssige placering (jf. afsnit A11-A15). Betydelige resultater fra revisionen 16. Revisor skal kommunikere følgende til den øverste ledelse (jf. afsnit A16): (a) revisors holdning til betydelige kvalitative aspekter af virksomhedens regnskabsprincipper, herunder regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og oplysninger i regnskabet. Når det er relevant, skal revisor forklare den øverste ledelse, hvorfor revisor finder, at et betydeligt regnskabsprincip, der er anerkendt ifølge den gældende regnskabsmæssige begrebsramme, ikke er det mest velegnede, når henses til virksomhedens særlige forhold (jf. afsnit A17) Side 3

7 (b) (c) (d) eventuelle betydelige vanskeligheder, som revisor er stødt på under revisionen (jf. afsnit A18) medmindre alle medlemmer af den øverste ledelse deltager i virksomhedens daglige ledelse: i) eventuelle betydelige forhold, der er opstået under revisionen, og som har været drøftet eller været genstand for korrespondance med den daglige ledelse (jf. afsnit A23), og ii) skriftlige udtalelser, som revisor anmoder om eventuelle andre forhold, der måtte være opstået ved revisionen, og som efter revisors faglige vurdering er betydelige for tilsynet med regnskabsaflæggelsen (jf. afsnit A20). Revisors uafhængighed 17. Når det drejer sig om børsnoterede virksomheder, skal revisor kommunikere følgende til den øverste ledelse: (a) en udtalelse om, at opgaveteamet, eventuelt andre i firmaet, firmaet og, når det er relevant, netværksfirmaer har overholdt relevante etiske krav til uafhængighed, og (b) (i) alle forbindelser og andre forhold mellem firmaet, netværksfirmaer og virksomheden, der efter revisors faglige vurdering rimeligvis kan tænkes at påvirke uafhængigheden. Dette skal omfatte de samlede honorarer, der i den periode, regnskabet omfatter, er faktureret for revision og andre ydelser, der er leveret af firmaet og netværksfirmaer til virksomheden og til enheder, der er kontrolleret af virksomheden. Honorarerne skal fordeles på kategorier, der kan hjælpe den øverste ledelse med at vurdere virkningen af ydelserne på revisors uafhængighed, og (ii) Kommunikationsprocessen de sikkerhedsforanstaltninger, der er anvendt for at eliminere identificerede trusler mod uafhængigheden eller reducere dem til et acceptabelt niveau (jf. afsnit A21-A23). Etablering af kommunikationsprocessen 18. Revisor skal kommunikere med den øverste ledelse om kommunikationens form, tidsmæssige placering og forventede generelle indhold (jf. afsnit A28-A36). Kommunikationsformer 19. Revisor skal kommunikere skriftligt med den øverste ledelse om betydelige resultater af revisionen, når mundtlig kommunikation efter revisors faglige vurdering ikke vil være hensigtsmæssig. Det er ikke nødvendigt, at alle forhold, der har vist sig i løbet af revisionen, kommunikeres skriftligt (jf. afsnit A37-A39). 20. Revisor skal skriftligt kommunikere med den øverste ledelse om revisors uafhængighed, når dette kræves efter afsnit 17. Kommunikationens tidsmæssige placering 21. Revisor skal kommunikere rettidigt med den øverste ledelse (jf. afsnit A40-A41). Hensigtsmæssigheden i kommunikationsprocessen Side 4

8 22. Revisor skal vurdere, om tovejskommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse har været hensigtsmæssig set i relation til revisionens formål. Hvis det ikke er tilfældet, skal revisor vurdere den mulige indvirkning på revisors vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation og evne til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis og træffe de fornødne foranstaltninger (jf. afsnit A42-A44). Dokumentation 23. Hvor forhold, der ifølge denne ISA skal kommunikeres, bliver kommunikeret mundtligt, skal revisor inkludere disse forhold i revisionsdokumentationen sammen med oplysninger om, hvornår og til hvem de blev kommunikeret. Hvor forhold er kommunikeret skriftligt, skal revisor opbevare en kopi af kommunikationen som en del af revisionsdokumentationen 2 (jf. afsnit A45). Vejledning og andet forklarende materiale Den øverste ledelse (jf. afsnit 11) A1. Ledelsesstrukturer varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og fra virksomhed til virksomhed og afspejler påvirkninger såsom forskellige kulturelle og juridiske baggrunde samt størrelses- og ejerskabsforhold. For eksempel: i nogle jurisdiktioner findes der et tilsynsførende ledelsesorgan (helt eller hovedsageligt bestående af "ikke-arbejdende" medlemmer), der ved lov er adskilt fra et "arbejdende" ledelsesorgan (daglig ledelse) (en tostrenget ledelsesstruktur). I andre jurisdiktioner ligger det lovmæssige ansvar for både den tilsynsførende og den arbejdende ledelsesfunktion i et enkelt eller fælles ledelsesorgan (enstrenget ledelsesstruktur) i nogle virksomheder bestrider den øverste ledelse poster, der er en integreret del af virksomhedens juridiske struktur, f.eks. direktionsmedlemmer. I andre, f.eks. visse offentlige virksomheder, er den øverste ledelse et organ, der ikke er en del af virksomheden i nogle tilfælde deltager nogle eller alle medlemmer af den øverste ledelse i virksomhedens daglige ledelse. I andre består den øverste ledelse og den daglige ledelse af forskellige personer i nogle tilfælde har den øverste ledelse ansvaret for at godkende 3 virksomhedens regnskab (i andre tilfælde er det ledelsen, der har dette ansvar). A2. I de fleste virksomheder er ledelse et kollektivt ansvar for et ledelsesorgan, såsom en bestyrelse, et tilsynsførende ledelsesorgan, en partner- eller ejerkreds, en direktion, et styrelsesråd, administratorer eller tilsvarende personer. I nogle mindre virksomheder kan den øverste ledelse imidlertid bestå af en enkelt person, f.eks. ejerlederen, når der ikke er andre ejere, eller en eneadministrator. Når ledelse er et kollektivt ansvar, kan en undergruppe såsom et revisionsudvalg eller endda en enkeltperson få tildelt specifikke opgaver for at hjælpe det ledende organ med at leve op til sit ansvar. Alternativt kan en undergruppe eller en enkeltperson have specifikke og lovmæssigt definerede ansvarsområder, der er forskellige fra ledelsesorganets ansvarsområder. 2 ISA 230, Revisionsdokumentation, afsnit 8-11 og A6. 3 Som beskrevet i afsnit 40 i ISA 700, Udformning af konklusionen og afgivelse af erklæring om et regnskab, betyder det at have ansvaret for at godkende i denne sammenhæng at have bemyndigelse til at konkludere, at alle opgørelserne, der udgør et regnskab, herunder tilknyttede noter, er blevet udarbejdet. Side 5

9 A3. Denne variation betyder, at det ikke er muligt for denne ISA specifikt for alle revisioner at nævne de(n) person(er), som revisor skal kommunikere med om særlige forhold. I nogle tilfælde vil de(n) rette person(er), der skal kommunikeres med, heller ikke fremgå tydeligt af den gældende juridiske begrebsramme eller andre opgaveforhold, f.eks. i virksomheder, hvor ledelsesstrukturen ikke formelt er defineret, såsom nogle familieejede virksomheder, almennyttige organisationer og offentlige virksomheder. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt for revisor at drøfte og aftale med hvervgiver, hvem der er de(n) relevant(e) person(er) at kommunikere med. Når revisor skal afgøre, hvem der skal kommunikeres med, er den forståelse, revisor har opnået af en virksomheds ledelsesstruktur og processer i overensstemmelse med ISA 315 4, relevant. De(n) rette person(er), der skal kommunikeres med, kan variere afhængigt af de forhold, der skal kommunikeres. A4. ISA 600 indeholder specifikke forhold, som koncernrevisor skal kommunikere til den øverste ledelse 5. Når virksomheden er en komponent i en koncern, afhænger de(n) rette person(er), som komponentrevisor skal kommunikere med, både af forholdene omkring opgaven og de forhold, der skal kommunikeres. I nogle tilfælde kan flere komponenter udføre de samme aktiviteter inden for samme interne kontrolsystem og benytte samme regnskabspraksis. Når disse har samme øverste ledelse (f.eks. en fælles bestyrelse), kan dobbeltarbejde undgås ved at behandle disse komponenter som en helhed, når det gælder kommunikation. Kommunikation med en undergruppe af den øverste ledelse (jf. afsnit 12) A5. Når revisor overvejer kommunikation med en undergruppe af den øverste ledelse, kan følgende forhold eventuelt tages i betragtning: undergruppens og det ledende organs respektive ansvar arten af forhold, der skal kommunikeres relevante eller reguleringsmæssige krav om undergruppen har bemyndigelse til at handle i forhold til den information, der bliver kommunikeret, og kan tilvejebringe yderligere information og forklaringer, som revisor kan have brug for. A6. Ved afgørelsen af, om der også er behov for at kommunikere information i fuld eller summarisk form til det ledende organ, kan revisor være påvirket af sin vurdering af, hvor effektivt og hensigtsmæssigt undergruppen kommunikerer relevant information til det ledende organ. Revisor kan i sit aftalebrev gøre det klart, at revisor, medmindre det forhindres af lov eller øvrig regulering, forbeholder sig retten til at kommunikere direkte med det ledende organ. A7. Revisionsudvalg (eller tilsvarende undergrupper med anden benævnelse) findes i mange jurisdiktioner. Selvom deres specifikke mandat og funktioner kan variere, er kommunikation med revisionsudvalget, hvor et sådant eksisterer, blevet et vigtigt element i revisors kommunikation med den øverste ledelse. I henhold til principper for god virksomhedsledelse bør: revisor jævnligt inviteres til at deltage i revisionsudvalgets møder 4 ISA 315, Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser. 5 ISA 600, Særlige overvejelser Revision af koncernregnskaber (Herunder komponentrevisors arbejde) afsnit Side 6

10 revisionsudvalgets formand og, når det er relevant, andre medlemmer af revisionsudvalget være i regelmæssig kontakt med revisor revisionsudvalget mindst én gang årligt mødes med revisor uden den daglige ledelses tilstedeværelse. Når alle medlemmer af den øverste ledelse deltager i den daglige ledelse af virksomheden (jf. afsnit 13) A8. I nogle tilfælde deltager alle medlemmer af den øverste ledelse i den daglige ledelse af virksomheden, og anvendelsen af krav til kommunikation tilpasses, så der bliver taget højde herfor. I sådanne tilfælde vil kommunikation med en eller flere person(er) med ansvar for den daglige ledelse måske ikke være en hensigtsmæssig måde at informere alle de personer, som revisor ellers ville kommunikere med i deres egenskab af medlem af den øverste ledelse. Eksempelvis vil nogle medlemmer af den daglige ledelse (f.eks. en person, der er ansvarlig for markedsføring) i et selskab, hvor alle bestyrelsesmedlemmerne deltager i den daglige ledelse af virksomheden, måske ikke have kendskab til betydelige forhold, der drøftes med et andet medlem af den daglige ledelse (f.eks. en person med ansvar for regnskabsudarbejdelsen). Forhold, der skal kommunikeres Revisors ansvar ved revision af et regnskab (jf. afsnit 14) A9. Revisors ansvar ved revision af et regnskab fremgår ofte af aftalebrevet eller en anden form for skriftlig aftale, hvori de aftalte opgavevilkår er nedfældet. At forsyne den øverste ledelse med et eksemplar af det pågældende aftalebrev eller anden form for skriftlig aftale kan være en hensigtsmæssig måde at kommunikere følgende forhold til den øverste ledelse: revisors ansvar for at udføre revisionen i overensstemmelse med ISA'er med det formål at udtrykke en konklusion om regnskabet. De forhold, som ISA kræver kommunikeret, omfatter derfor betydelige forhold, der viser sig ved revisionen af regnskabet, og som er relevante for den øverste ledelse i forbindelse med denne ledelses tilsyn med regnskabsaflæggelsen den kendsgerning, at ISA'er ikke pålægger revisor at udforme handlinger med henblik på at identificere yderligere forhold, der skal kommunikeres til den øverste ledelse når det er relevant, revisors ansvar for at kommunikere særlige forhold, der følger af lov eller øvrig regulering, af en aftale med virksomheden eller af yderligere krav, der er relevante for opgaven, f.eks. standarder udsendt af et nationalt organ for revisorer. A10. Lov eller øvrig regulering, en aftale med virksomheden eller yderligere krav, der gælder for opgaven, kan kræve en bredere kommunikation med den øverste ledelse. Eksempelvis (a) kan en aftale med virksomheden indeholde bestemmelser om, at særlige forhold skal kommunikeres, når de opstår i forbindelse med andre ydelser end revision af regnskabet, der leveres af et firma eller netværksfirma, eller (b) kan mandatet for revisor for en offentlig virksomhed bestemme, at der skal kommunikeres om forhold, revisor måtte blive opmærksom på som følge af andet arbejde, f.eks. forvaltningsrevision. Planlagt omfang og tidsmæssig placering af revisionen (jf. afsnit 15) Side 7

11 A11. Kommunikation vedrørende det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen kan: (a) (b) hjælpe den øverste ledelse med bedre at forstå konsekvenserne af revisors arbejde, drøfte forhold om risiko og væsentlighed med revisor og identificere områder, hvor den øverste ledelse eventuelt måtte anmode revisor om at udføre yderligere handlinger, og hjælpe revisor med at få en bedre forståelse af virksomheden og dens omgivelser. A12. Det kræver omhu, når der kommunikeres med den øverste ledelse om revisionens planlagte omfang og dens tidsmæssige placering, således at revisionens effektivitet ikke kompromitteres, navnlig hvor nogle eller alle medlemmer af den øverste ledelse deltager i den daglige ledelse af virksomheden. Eksempelvis kan kommunikation af arten og den tidsmæssige placering af detaljerede revisionshandlinger nedsætte effektiviteten af disse handlinger ved at gøre dem for forudsigelige. A13. Forhold, der kommunikeres, kan omfatte: hvordan revisor påtænker at reagere på betydelige risici for væsentlig fejlinformation, uanset om de skyldes besvigelser eller fejl revisors tilgang til intern kontrol, der er relevant for revisionen brugen af væsentlighed i forbindelse med en revision 6. A14. Øvrige planlægningsforhold, der kan være hensigtsmæssige at drøfte med den øverste ledelse, omfatter: når virksomheden har en intern revisionsfunktion, det omfang, i hvilket revisor vil benytte den interne revisions arbejde, og hvordan de eksterne og interne revisorer bedst kan samarbejde på en konstruktiv måde, hvor man supplerer hinanden den øverste ledelses syn på: de(n) person(er) i virksomhedens øverste ledelse, der skal kommunikeres med ansvarsfordelingen mellem den øverste ledelse og den daglige ledelse virksomhedens mål og strategier samt de tilknyttede forretningsrisici, der kan resultere i væsentlige fejlinformationer forhold, som ifølge den øverste ledelse bør gives særlig opmærksomhed i revisionen, og eventuelle områder, hvor de ønsker yderligere handlinger foretaget betydelig kommunikation med regulerende myndigheder andre forhold, som ifølge den øverste ledelse kan påvirke revisionen af regnskabet den øverste ledelses holdninger, opmærksomhed og tiltag vedrørende (a) virksomhedens interne kontrol og dens vigtighed i virksomheden, herunder hvordan den øverste ledelse fører tilsyn med den interne kontrols effektivitet, og (b) opdagelsen af eller muligheden for besvigelser 6 ISA 320, Væsentlighed ved planlægning og udførelse af en revision. Side 8

12 den øverste ledelses tiltag som reaktion på udviklingen i regnskabsstandarder, praksis for god selskabsledelse, regler for børsnoterede virksomheder og dermed forbundne forhold den øverste ledelses reaktion på tidligere kommunikation med revisor. A15. Selv om kommunikation med den øverste ledelse kan hjælpe revisor med at planlægge omfanget og den tidsmæssige placering af revisionen, ændrer det ikke på, at revisor alene har ansvaret for at fastlægge den overordnede revisionsstrategi og revisionsplan, herunder arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de handlinger, der er nødvendige for at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Betydelige resultater fra revisionen (jf. afsnit 16) A16. Kommunikation af resultater fra revisionen kan omfatte en anmodning om yderligere information fra den øverste ledelse for at kunne færdiggøre indhentet revisionsbevis. Eksempelvis kan revisor få bekræftet, at den øverste ledelse har samme forståelse af fakta og omstændigheder, der vedrører specifikke transaktioner eller begivenheder. Betydelige kvalitative aspekter af regnskabsprincipper (jf. afsnit 16(a)) A17. Regnskabsmæssige begrebsrammer tillader normalt virksomheden at foretage regnskabsmæssige skøn og vurderinger af anvendt regnskabspraksis og oplysninger i regnskabet. Åben og konstruktiv kommunikation om betydelige kvalitative aspekter af virksomhedens regnskabsprincipper kan omfatte kommentarer om, hvorvidt betydelige regnskabsprincipper er acceptable. Bilag 2 angiver forhold, der kan indgå i denne kommunikation. Betydelige vanskeligheder, som revisor er stødt på under revisionen (jf. afsnit 16(b)) A18. Betydelige vanskeligheder, som revisor er stødt på under revisionen, kan omfatte forhold såsom: betydelige forsinkelser i den daglige ledelses tilvejebringelse af den krævede information en unødvendigt snæver tidsramme til gennemførelse af revisionen uventet krævende indsats for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis manglende tilgængelighed af forventet information begrænsninger pålagt revisor af den daglige ledelse den daglige ledelses uvilje mod, efter anmodning at udarbejde eller udbygge sin vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften. I nogle tilfælde kan sådanne vanskeligheder udgøre en begrænsning i omfanget af revisionen, der fører til en modifikation af revisors konklusion 7. Betydelige forhold, som er blevet drøftet med eller har været genstand for korrespondance med den daglige ledelse (jf. afsnit 16 (c)(i) A19. Betydelige forhold, som er blevet drøftet med eller været genstand for korrespondance med den daglige ledelse, kan omfatte forhold som: forretningsbetingelser, der påvirker virksomheden, samt forretningsplaner og - strategier, der kan påvirke risiciene for væsentlig fejlinformation 7 ISA 705, Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring. Side 9

13 bekymringer om den daglige ledelses konsultationer med andre revisorer om regnskabs- eller revisionsforhold drøftelser eller korrespondance ved førstegangsvalg eller genvalg af revisor om regnskabspraksis, brug af revisionsstandarder eller honorar for revision eller andre ydelser. Øvrige betydelige forhold, der er relevante for regnskabsaflæggelsen (jf. afsnit 16(d)) A20. Øvrige betydelige forhold, der viser sig ved revisionen, og som er af direkte relevans for den øverste ledelses tilsyn med regnskabsaflæggelsesprocessen, kan omfatte forhold såsom væsentlig, faktisk fejlinformation eller væsentlig inkonsistens i den information, der ledsager det reviderede regnskab, og som er blevet korrigeret. Revisors uafhængighed (jf. afsnit 17) A21. Revisor skal overholde relevante etiske krav, herunder de krav der gælder for uafhængighed i relation til revision af regnskaber 8. A22. Forbindelser og andre forhold samt sikkerhedsforanstaltninger, der skal kommunikeres, varierer med de omstændigheder, der knytter sig til opgaven, men vedrører generelt: (a) (b) trusler mod uafhængighed, der kan kategoriseres som trusler som følge af egeninteresse, egenkontrol, advokering, familiaritet og intimidering, samt, og sikkerhedsforanstaltninger, der er skabt af branchen, lovgivningen eller øvrig regulering, sikkerhedsforanstaltninger i virksomheden og sikkerhedsforanstaltninger i firmaets egne systemer og procedurer. Den kommunikation, der kræves efter afsnit 13(a), kan omfatte en utilsigtet overtrædelse af relevante etiske krav, der vedrører revisors uafhængighed, og eventuelt gennemførte eller foreslåede foranstaltninger til udbedring heraf. A23. De krav til kommunikation om revisors uafhængighed, der gælder for børsnoterede virksomheder, kan også være relevante for visse andre virksomheder, navnlig virksomheder, der kan være af betydelig offentlig interesse, fordi de som følge af deres aktiviteter, størrelse eller selskabsform har en lang række interessenter. Eksempler på virksomheder, der ikke er børsnoterede, men hvor kommunikation af revisors uafhængighed kan være hensigtsmæssig, omfatter offentlige virksomheder, kreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionsfonde. På den anden side kan der være situationer, hvor kommunikation om uafhængighed måske ikke er relevant, f.eks. når hele den øverste ledelse er blevet informeret om relevante fakta gennem deres ledelsesaktiviteter. Dette er især sandsynligt, hvor virksomheden er ejerledet, og revisors firma og netværksfirmaer kun i ringe grad leverer andre ydelser til virksomheden end revision af regnskabet. Yderligere forhold (jf. afsnit 3) A24. Den øverste ledelses tilsyn med den daglige ledelse omfatter kontrol med at virksomheden udformer, implementerer og vedligeholder en passende intern kontrol vedrørende pålideligheden af regnskabet, driftens effektivitet og dens økonomiske hensigtsmæssighed samt overholdelse af relevant lov og øvrig regulering. 8 ISA 200, Den uafhængige revisors overordnede mål og revisionens gennemførelse i overensstemmelse med Internationale Standarder om Revision, afsnit 14. Side 10

14 A25. Revisor kan blive opmærksom på yderligere forhold, der ikke nødvendigvis vedrører tilsynet med regnskabsaflæggelsen, men som ikke desto mindre sandsynligvis vil være betydelige for den øverste ledelses ansvar for at føre tilsyn med virksomhedens strategiske ledelse eller virksomhedens forpligtelse til at udvise ansvarlighed. Dette kan eksempelvis omfatte betydelige forhold vedrørende ledelsesstrukturer eller ledelsesprocesser og betydelige beslutninger eller tiltag fra ledende medarbejdere, der mangler den rette bemyndigelse. A26. Når revisor skal afgøre, om yderligere forhold skal kommunikeres til den øverste ledelse, kan revisor drøfte forhold af denne karakter, som revisor er blevet opmærksom på, med personer på et passende ledelsesniveau, medmindre det efter omstændighederne betragtes som uhensigtsmæssigt. A27. Hvis revisor kommunikerer et yderligere forhold, kan det være hensigtsmæssigt for revisor at gøre den øverste ledelse opmærksom på, at: (a) (b) (c) identifikation og kommunikation af sådanne forhold er tilfældige set i forhold til revisionens formål, som er at udtrykke en konklusion om regnskabet der ikke blev udført handlinger med hensyn til forholdet ud over de eventuelle handlinger, der var nødvendige for at udtrykke en konklusion om regnskabet, og der ikke blev udført handlinger for at fastslå, om der foreligger andre forhold af denne art. Kommunikationsprocessen Etablering af kommunikationsprocessen (jf. afsnit 18) A28. Klar kommunikation om revisors ansvar, det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen og det forventede generelle indhold af kommunikationen medvirker til at etablere grundlaget for effektiv tovejskommunikation. A29. Forhold, der også kan bidrage til effektiv tovejskommunikation, omfatter drøftelse af: kommunikationens formål. Når formålet er klart, er revisor og den øverste ledelse bedre i stand til at opnå en fælles forståelse af relevante problemstillinger og de forventede tiltag, der opstår ved kommunikationsprocessen hvilken form kommunikationen vil have de(n) person(er) i revisionsteamet og i den øverste ledelse, der vil kommunikere om særlige forhold revisors forventning om, at kommunikationen vil være tovejs, og at den øverste ledelse vil kommunikere forhold til revisor, den finder relevante for revisionen, f.eks. strategiske beslutninger, der kan have betydelig indvirkning på arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisionshandlinger, mistanken om eller opdagelsen af besvigelser samt bekymringer om seniorledelsens integritet eller kompetence processen om iværksættelse af tiltag og rapportere tilbage om forhold, der er kommunikeret af revisor Side 11

15 processen om iværksættelse og tilbagemelding om forhold, der er kommunikeret af den øverste ledelse. A30. Kommunikationsprocessen vil variere efter omstændighederne, herunder virksomhedens størrelse og ledelsesstruktur, hvorledes den øverste ledelse arbejder samt revisors opfattelse af betydeligheden af forhold, der skal kommunikeres. Vanskeligheder ved at etablere en effektiv tovejskommunikation kan være tegn på, at kommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse ikke er hensigtsmæssig for revisionens formål. (Se afsnit A48). Særlige overvejelser vedrørende mindre virksomheder A31. Ved revision af mindre virksomheder kan revisor kommunikere på en mindre struktureret måde med den øverste ledelse end ved revision af børsnoterede eller større virksomheder. Kommunikation med den daglige ledelse A32. Revisor kan drøfte mange forhold med den daglige ledelse under revisionens normale forløb, herunder forhold, som denne ISA kræver kommunikeret til den øverste ledelse. Sådanne drøftelser anerkender den daglige ledelses ansvar for ledelsen af virksomhedens aktiviteter og i særdeleshed ledelsens ansvar for udarbejdelsen af regnskabet. A33. Før forhold kommunikeres til den øverste ledelse, kan revisor drøfte disse med den daglige ledelse, medmindre dette er uhensigtsmæssigt. For eksempel kan det være uhensigtsmæssigt at drøfte spørgsmål om den daglige ledelses kompetence eller integritet med den daglige ledelse. Ud over at anerkende den daglige ledelses ansvar for ledelsen af virksomhedens aktiviteter kan disse indledende drøftelser afklare fakta og problemstillinger og give den daglige ledelse en mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger og forklaringer. Når virksomheden har en intern revisionsfunktion, kan revisor tilsvarende drøfte forhold med intern revision, før revisor kommunikerer med den øverste ledelse. Kommunikation med tredjepart A34. Den øverste ledelse ønsker måske at forsyne tredjeparter, f.eks. banker eller bestemte regulerende myndigheder med eksemplarer af revisors skriftlige kommunikation. I nogle tilfælde kan udlevering af oplysninger til tredjeparter være ulovlig eller på anden måde upassende. Når skriftlig kommunikation, der er udarbejdet til den øverste ledelse, udleveres til tredjeparter, kan det efter omstændighederne være vigtigt, at tredjeparterne informeres om, at kommunikationen ikke er udarbejdet med dette formål for øje, eksempelvis ved i skriftlig kommunikation til den øverste ledelse at angive, at: (a) (b) (c) kommunikationen udelukkende er udarbejdet til brug for den øverste ledelse, og, hvor det er relevant, koncernledelsen og koncernrevisor, og at tredjeparter ikke bør forlade sig herpå at revisor ikke påtager sig noget ansvar over for tredjeparter enhver begrænsning med hensyn til fremlæggelse eller udlevering til tredjeparter. A35. I nogle jurisdiktioner kan revisor ifølge lov eller øvrig regulering eksempelvis være pålagt at: Side 12

16 underrette et regulerende eller kontrollerende organ om visse forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse. I nogle lande har revisor f.eks. pligt til at indberette fejlinformationer til myndighederne, når den daglige og den øverste ledelse undlader at korrigere disse fremsende kopier af visse rapporter, der er udarbejdet til den øverste ledelse, til relevante regulerende organer eller finansieringsorganer, f.eks. en central myndighed, når der er tale om visse offentlige virksomheder, eller offentliggøre rapporter, der er udarbejdet til den øverste ledelse. A36. Medmindre lov eller øvrig regulering stiller krav om udlevering til en tredjepart af en kopi af revisors skriftlige kommunikation med den øverste ledelse, kan revisor have behov for forudgående samtykke fra den øverste ledelse, før udlevering finder sted. Kommunikationsformer (jf. afsnit 19-20) A37. Effektiv kommunikation kan omfatte strukturerede præsentationer og skriftlige rapporter såvel som mindre struktureret kommunikation, herunder drøftelser. Revisor kan kommunikere andre forhold end dem, der er angivet i afsnit 15 og 16, enten mundtligt eller skriftligt. Skriftlig kommunikation kan omfatte et aftalebrev, der er udarbejdet til den øverste ledelse. A38. Ud over betydeligheden af et særligt forhold kan kommunikationsformen (f.eks. om den skal være mundtlig eller skriftlig, hvor detaljeret eller sammenfattende kommunikationen skal være, og om der skal kommunikeres på en struktureret eller ustruktureret måde) afhænge af faktorer som: om forholdet er blevet tilfredsstillende afklaret om den daglige ledelse tidligere har kommunikeret om forholdet virksomhedens størrelse, driftsmæssige struktur, kontrolmiljø og juridiske struktur om revisor også reviderer virksomhedens fuldstændige regnskab med generelt formål i de tilfælde, hvor det drejer sig om en revision af et regnskab med særligt formål lovmæssige krav. I nogle jurisdiktioner foreskriver lokal lov, at skriftlig kommunikation med den øverste ledelse skal foreligge i en bestemt form den øverste ledelses forventninger, herunder planlægning af regelmæssige møder eller kommunikation med revisor omfanget af revisors løbende kontakt og dialog med den øverste ledelse om der er sket betydelige ændringer i et ledelsesorgans sammensætning. A39. Når et betydeligt forhold drøftes med et enkelt medlem af den øverste ledelse, f.eks. formanden for et revisionsudvalg, kan det være passende, at revisor opsummerer det drøftede forhold i en senere kommunikation, således at alle i den øverste ledelse modtager fuld og afbalanceret information. Tidspunkt for kommunikation (jf. afsnit 21) A40. Det rette tidspunkt for kommunikation vil afhænge af omstændighederne ved opgaven. Relevante omstændigheder omfatter betydeligheden og arten af forholdet samt de tiltag, den øverste ledelse forventes at iværksætte. For eksempel: Side 13

17 kommunikation om planlægningsforhold kan ofte ske tidligt i revisionsopgaven og kan for førstegangsopgaver finde sted som led i fastlæggelsen af opgavevilkårene det kan være passende så hurtigt som muligt at kommunikere om en betydelig vanskelighed, man er stødt på under revisionen, hvis den øverste ledelse er i stand til at hjælpe revisor med at løse problemet, eller hvis det er sandsynligt, at den vil føre til en modifikation af revisors konklusion. Tilsvarende kan revisor så hurtigt som muligt give den øverste ledelse mundtligt underretning om betydelige mangler i intern kontrol, som revisor har identificeret, før der gives skriftlig underretning herom i overensstemmelse med ISA kommunikation om uafhængighed kan være passende når som helst der foretages betydelige vurderinger af trusler mod uafhængighed og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved accept af en opgave om levering af andre ydelser end revision og ved en afsluttende drøftelse. En afsluttende drøftelse kan også være et passende tidspunkt at kommunikere om resultater fra revisionen, herunder revisors opfattelse af de kvalitative aspekter af virksomhedens regnskabsprincipper ved revision af både et fuldstændigt regnskab med generelt formål og et regnskab med særligt formål kan det være hensigtsmæssigt at aftale den tidsmæssige placering af kommunikationen. A41. Andre forhold, der kan være relevante for den tidsmæssige placering af kommunikation, omfatter: størrelsen af den virksomhed, der revideres, dens driftsmæssige struktur, kontrolmiljø og juridiske struktur eventuel lovbestemt forpligtelse til at kommunikere visse forhold inden for en specifik tidsramme den øverste ledelses forventninger, herunder aftaler om regelmæssige møder eller kommunikation med revisor det tidspunkt, hvor revisor identificerer visse forhold. For eksempel identificerer revisor måske ikke et særligt forhold (eksempelvis manglende overholdelse af en lov) i tide til, at der kan træffes forebyggende foranstaltninger, men kommunikation om forholdet kan gøre det muligt at træffe udbedrende foranstaltninger. Hensigtsmæssigheden af kommunikationsprocessen (jf. afsnit 22) A42. Revisor behøver ikke at udforme særlige handlinger til at understøtte vurderingen af tovejskommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse. Denne vurdering kan i stedet være baseret på observationer ved revisionshandlinger udført med andre formål. Sådanne observationer kan omfatte: hensigtsmæssigheden og rettidigheden af de tiltag, som den øverste ledelse har foretaget som reaktion på forhold, som revisor har gjort opmærksom på. I tilfælde af, at betydelige forhold, der har været nævnt i tidligere kommunikation, ikke er blevet behandlet effektivt, kan det være passende for revisor at forespørge, hvorfor der ikke er blevet truffet passende 9 ISA 265, Kommunikation om mangler i intern kontrol med den øverste ledelse og den daglige ledelse, afsnit 9 og A14. Side 14

18 foranstaltninger, og overveje at tage punktet op igen. Dermed undgås risikoen for at give indtryk af, at revisor opfatter forholdet som hensigtsmæssigt behandlet eller ikke længere betydeligt den øverste ledelses åbenhed i sin kommunikation med revisor den øverste ledelses vilje og evne til at mødes med revisor uden den daglige ledelses tilstedeværelse den øverste ledelses evne til fuldt ud at forstå de forhold, der nævnes af revisor, f.eks. det omfang, hvori den øverste ledelse undersøger problemstillinger og sætter spørgsmålstegn ved de anbefalinger, den modtager vanskeligheder ved at etablere en fælles forståelse med den øverste ledelse angående udformningen, den tidsmæssige placering og det forventede generelle indhold af kommunikationen ledelsesmedlemmers synlige opmærksomhed på, hvordan forhold, der drøftes med revisor, påvirker deres ansvar som øverste ledelse såvel som deres ansvar som daglig ledelse, i de tilfælde, hvor der er helt eller delvis sammenfald mellem medlemmer af virksomhedens øverste ledelse og den daglige ledelse om tovejskommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse opfylder krav i gældende lov og øvrig regulering. A43. Som nævnt i afsnit 4 er effektiv tovejskommunikation til hjælp for både revisor og den øverste ledelse. Yderligere identificerer ISA 315 den øverste ledelses deltagelse, herunder dens samarbejde med en eventuel intern revision, og eksterne revisorer som et element i virksomhedens kontrolmiljø 10. En utilstrækkelig tovejskommunikation kan være tegn på et utilfredsstillende kontrolmiljø og påvirke revisors vurdering af risici for væsentlig fejlinformation. Der er også risiko for, at revisor ikke har opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at udtrykke en konklusion om regnskabet. A44. Hvis tovejskommunikationen mellem revisor og den øverste ledelse ikke er tilstrækkelig, og situationen ikke kan løses, kan revisor træffe følgende foranstaltninger: modificere sin konklusion på grundlag af en begrænsning i arbejdets omfang indhente juridisk rådgivning om konsekvenserne af forskellige muligheder for handling kommunikere med tredjeparter (for eksempel en regulerende myndighed) eller et højere niveau i ledelsesstrukturen, der ligger uden for virksomheden, f.eks. en virksomheds ejere (f.eks. aktionærerne på en generalforsamling) eller den ansvarlige minister eller parlamentet for den offentlige sektors vedkommende fratræde opgaven, hvor fratræden er mulig ifølge gældende lov eller øvrig regulering. Dokumentation (jf. afsnit 23) A45. Dokumentation for mundtlig kommunikation kan omfatte en kopi af mødereferater, der er udarbejdet af virksomheden, og som opbevares som en del af 10 ISA 315, Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser, afsnit A70. Side 15

19 revisionsdokumentationen, forudsat at disse mødereferater er egnet dokumentation for kommunikationen. Side 16

20 Specifikke krav i ISQC 1 og andre ISA'er, der omhandler kommunikation med den øverste ledelse Bilag 1 (Jf. afsnit 3) Dette bilag angiver de afsnit i ISQC 1 11 og andre ISA'er, der er gældende for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder den 15.december 2009 eller senere, og som stiller krav om kommunikation om specifikke forhold med den øverste ledelse. Bilaget er ikke en erstatning for overvejelser af krav og den tilknyttede vejledning samt andet beskrivende materiale i ISA'erne. ISQC 1, Kvalitetsstyring i firmaer, som udfører revision og review af regnskaber, andre erklæringsopgaver med sikkerhed samt beslægtede opgaver, afsnit 30(a). ISA 240, Revisors ansvar vedrørende besvigelser ved revision af regnskaber, afsnit 21, 38(c)(i) og ISA 250, Overvejelser vedrørende love og øvrig regulering ved revision af regnskaber, afsnit 14, 19 og ISA 265, Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse, afsnit 9. ISA 450, Vurdering af fejlinformation konstateret under revisionen, afsnit ISA 505, Eksterne bekræftelser, afsnit 9. ISA 510, Førstegangsrevisionsopgaver Primobalancer, afsnit 7. ISA 550, Nærtstående parter, afsnit 27. ISA 560, Efterfølgende begivenheder, afsnit 7(b)-(c), 9, 10(a), 13(b), 14(a) og 17. ISA 570, Fortsat drift (Going concern), afsnit 23. ISA 600, Særlige overvejelser - Revision af koncernregnskaber (herunder komponentrevisorers arbejde), afsnit 49. ISA 705, Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 12, 14, 19(a) og 28. ISA 706, Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen, afsnit 9. ISA 710, Sammenlignelige oplysninger - sammenligningstal og regnskab til sammenligning, afsnit 18. ISA 720, Revisors ansvar i forbindelse med andre oplysninger i dokumenter, der indeholder reviderede regnskaber, afsnit 10, 13 og ISQC 1, Kvalitetsstyring i firmaer, som udfører revision og review af regnskaber, andre erklæringsopgaver med sikkerhed samt beslægtede opgaver. Side 17