LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE FORSNINGSBASERET VIDEN - VI GØR DET, DER VIRKER

Transkript

1 LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE FORSNINGSBASERET VIDEN - VI GØR DET, DER VIRKER ANDEN NORDISKE KONFERENCE OM LP-MODELLEN HOTEL HVIDE HUS, AALBORG MAJ 2011 lp-modellen.dk lp modellen dk / lp lp-modellen.no modellen no PROGRAM FOR 2. NORDISKE LP KONFERENCE MAJ 2011 AALBORG 1

2 2 Illustrationer af Rina Dahlerup

3 FORORD Kære deltagere i 2. nordiske konference om Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse (LP-modellen). I 2008 mødtes mange af os på Hotel Scandic i Hamar og besluttede at afholde konference nr. 2 i Aalborg. Det blev så på Hotel Hvide Hus i dagene maj Konferencens struktur bygger på en treklang mellem: Forskningsviden Professionsviden Praksisviden Med en målrettet fokus på viden om læringsfællesskaber, læringseffekter og udvikling af professionernes kompetencer. Perspektiverne henter vi også denne gang fra arbejdet med at implementere LP-modellen i institutionernes kulturer fra Norge og Danmark; men vi lader os også inspirere med viden og erfaringer hentet fra Sverige og Singapore. I forbindelse med konferencen udgiver et partnerskab mellem Senter for Praksisrettet Utdanningsforskning på Høgskolen i Hedmark, Center for Vidensteori og Videnspolitik på DPU, Aarhus Universitet samt Center for Videnbaseret Pædagogisk Praksis på UC Nordjylland og Dafolo Forlag et helt nyt tidsskrift for professionel pædagogisk praksis: Paideia. Denne begivenhed og udgivelsen af en ny bog i LP-serien Det ved vi om Skoleledelsen af Lars Qvortrup fejres ved en lille reception 11. maj kl i Panorama på Hotel Hvide Hus. Vel mødt Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Einar Christiansen, Lillegården kompetensesenter og Ole Hansen, UC Nordjylland 3

4 PROGRAM FOR 2. NORDISKE LP-KONFERENCE HOTEL HVIDE HUS, AALBORG 10. MAJ 12.MAJ MAJ Præseminar: TEMA: SKOLENS LÆRINGSFÆLLESSKAB Tendenser inden for specialundervisningen lige nu. Niels Egelund Kan skolers arbejde med LP-modellen være en del af svaret på etablering af en fællesskabsskabende pædagogik? Jeg præsenterer den seneste status for specialundervisningen i Danmark, herunder de væsentligste resultater fra effektundersøgelsen fra Dette holdes sammen med principperne i LP-modellen, og det vises, at der i LP-modellen er fokus på en del af de fremgangsmåder og principper, der skal til for at skabe en inkluderende pædagogik. Dette sandsynliggør, at det er muligt at sænke eksklusionsprocenten fra de nuværende 5,6 % til de ca. 3 %, som Skolens Rejsehold og senere undervisningsministeren har peget på. Der kan også peges på, at det ikke er omkostningsfrit, hvorfor der er behov for overførsel af ressourcer til de almindelige klasser og almindelige skoler. 4 Forskning fra klasserummet. Peder Haug Perspektiver på både specialundervisningen og den almindelige undervisning. Jeg presenterer resultatene fra en omfattende klasseromsundersøkelse (observasjon) og spørreskjema til elever, foreldre og lærere. Undersøkelsen omfatter i alt 999 leksjoner i 45 klasser en uke i hver klasse på trinnene 3, 6 og 9.. Det gis svar på hva tiden i klasserommet brukes til, hva som er lærernes og elevenes aktiviteter. Resultatene tyder på at det har vært et skifte i arbeidsformer de siste årene. Nå dominerer elevenes arbeid med oppgaver. Denne arbeidsformen ser ut til å favorisere de elevene som lykkes best, mens elevene som strever (blandt disse elever som får spesialundervisning) har større vansker med å gjøre seg nytte av de aktivitetene skolen tilbyr dem. Dette er et godt eksempel på det som kalles

5 komplementaritetsteorien, at kvaliteten på den vanlige opplæringen har konsekvenser for alle elever, også de som har spesielle behov. Paperpræsentationer: Videnbaserede grunduddannelser for lærere og pædagoger. Deltagere i seminaret inviteres til at indsende abstracts over ovenstående tema. Disse vil blive brugt i diskussionen. Moderatorer: Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet og professor Peder Haug, Høgskolen i Volda, Norge (let servering undervejs) 5

6 11. MAJ Morgenkaffe og registrering Velkomst Åbning af konferrencen: Folkeskolen udfordringer Formand for Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi og medlem af Uddannelsesudvalget Marianne Jelved Singapore Education in Transition: Preparing 21 Century Learners Professor Gopinathan Saravanan, National Institute of Education, Singapore Pause Resultater af arbejdet med LP-modellen: Frokost Workshops 6 Hvad fortæller kortlægningerne? Professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge Hvad får vi at vide gennem interviewundersøgelserne? Forskningsleder Bent B. Andresen, DPU, Århus Universitet Skoleudviklingsmodellen en sammenligning mellem to udbredte modeller: LP-modellen og PALS Forskningschef Andreas Rasch Christensen, VIA University College 1. Skoleledelse og forandringsarbejde 2. Tovholderfunktion/vejlederfunktioner 3. Dagtilbud/Børnehave 4. Specialpædagogik/specialundervisning 5. Frafald, - overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser 6. Køn drenge i skolen 7. Videnbaseret Uddannelsesforskning

7 Pause Plenumforedrag: Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Pause Reception Festmiddag med underholdning ved The fantastic LP s 12. MAJ Plenumforedrag: Læreruddannelsens betydning for en inkluderende skole Professor Bengt Persson, Högskolan Borås, Sverige Pause Workshops - videreføring af temaer fra dag Pause 1. Skoleledelse og forandringsarbejde 2. Tovholderfunktion/vejlederfunktioner 3. Dagtilbud/Børnehave 4. Specialpædagogik/specialundervisning 5. Frafald, - overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser 6. Køn drenge i skolen 7. Videnbaseret Uddannelsesforskning LP-projektet som kompetenceudvikling: den professionelle lærer Direktør og professor Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet Afslutning Frokost og afrejse OBS: Ændringer i programmet kan forekomme 7

8 YDERLIGERE OPLYSNINGER OM WORKSHOPS Tidspunkt: Dag maj: Dag maj: De 7 Workshops befinder sig indenfor faglige temaer, som afspejles i skolers og daginstitutioners arbejde med LP-modellen. De enkelte workshops har en varighed af 1,5 time. Der er to oplægsholdere samt en ordstyrer. Oplægsholderne har hver især forberedt et oplæg på minutter og ordstyreren leder slagets gang, så der kommer diskussion under workshoppen. 1. Skoleledelse og forandringsarbejde Workshoppens udgangspunkt er et afsluttet LP projekt, hvor skoleledelser fra henholdsvis Kristiansand og Slagelse gennem 1,5 år har været på skolebænken for at tilegne sig kompetencer til at kombinere efteruddannelse med organisationsudvikling. Fra projektet foreligger bogen Om at lede LP-arbejdet i praksis. N: Randi Dahl, Karuss skole, Kristiansand DK: Søren Ranthe, Antvorskov skole, Slagelse Ordstyrer: Anne-Karin Sunnevåg 2. Tovholderfunktion/vejlederfunktioner Workshoppens udgangspunkt er de mange udfordringer, som evalueringerne af arbejdet med LP-modellen entydigt peger på. Der lægges særlig vægt på de udfordringer, som et skoleomfattende udviklingsprojekt kan give tovholderne og de eksterne vejledere. N: Øivind Jacobsen, PPT, Kristiansand DK: Berit Tenna Larsen, PPR, Roskilde Ordstyrer: Carsten Westfal Bruun Søndergaard 8

9 3. Dagtilbud/Børnehave Workshoppens udgangspunkt er et afsluttet LP-pilotprojekt, som havde til formål at udvikle ny viden om, hvordan man kan skabe bedre betingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling i dagtilbud. Et pilotprojekt, der havde opstart i efteråret 2009 og blev afsluttet april Initiativet fortsætter for de pilotkommuner, der ønsker det, og nye kommuner inviteres med til det egentlige udviklingsarbejde. I Pilotprojektet deltog 12 danske kommuner og 110 dagtilbud. N: Anne Kostøl, Høgskolen i Hedmark DK: Margit Margrethe Nielsen, UCN dag 1. Kristina Kristoffersen, UCN dag 2. Ordstyrer: Hanne Schwartz 4. Specialundervisning- et komparativt perspektiv fra norske og danske skoler Workshoppens udgangspunkt er det paradigmeskifte, der understøtter, at alle elever i skolen bliver fuldt gyldige medlemmer af skolens læringsfællesskab. Er LP-modellen et svar på mulighederne for at skabe flerfoldige fællesskaber, hvor elevers faglige, sociale og personlige kompetencer udvikles? I et komparativt perspektiv findes der så øgning eller reduktion i andelen af elever, som modtager spesialundervisning? Er udviklingen den samme på norske og danske LP-skoler? N: Hege Knudsmoen og Gro Løken, Høgskolen i Hedmark DK: Niels Egelund, Aarhus Universitet Ordstyrer: Erik Nordgreen 5. Frafald, - overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser Workshoppens udgangspunkt er en drøftelse af, hvordan implementering af LP-modellen på erhvervsskole og i videregående uddannelser kan være med til at dæmpe det frafald, som finder sted. I workshoppen præsenteres to udviklingsprojekter, erfaringer, kortlægning og evaluering. N: Torunn Tinnestad, Lillegården kompetensesenter DK: Kim von Bülow, Uddannelsescenter København vest Ordstyrer: Rita Andersen 9

10 6. Køn drenge i skolen Workshoppens udgangspunkt er det faktum, at drengene gennemgående klarer sig dårligere end pigerne. Hvad er det i skolen, der skaber denne situation for et bestemt køn? Hvad gør vi for at ændre på situationerne? Hvilke udfordringer skal vi først forsøge at løse? N: Ann Aasen, Høgskolen i Hedmark DK: Kurt Schandorph, Korup skole, Odense Ordstyrer: Hanne Jahnsen 7. Videnbaseret uddannelsesforskning Workshoppens udgangspunkt er en diskussion om, hvordan mere brug af målrettet og praksisrelevant uddannelsesforskning i et gensidigt samspil mellem forskning, professionsformidling og pædagogisk praksis kan være med til at styrke lærernes grunduddannelse. Hvordan gør vi? Hvad skal der til? Forskningsviden: Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark Professionsviden: Preben O. Kirkegaard, UCN Praksisviden: Jørgen Schirmer Nielsen, Randers kommune Ordstyrer: Jesper Vinter, uddannelseschef, Læreruddannnelsen 10

11 OVERSIGT OVER WORKSHOPS 11. MAJ Workshop 1. Skoleledelse og forandringsarbejde 2. Tovholderfunktion/vejlederfunktioner 3. Dagtilbud/Børnehave 4. Specialpædagogik/specialundervisning 5. Frafald, - overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser 6. Køn drenge i skolen 7. Videnbaseret Uddannelsesforskning Lokale OVERSIGT OVER WORKSHOPS 12. MAJ Workshop 1. Skoleledelse og forandringsarbejde 2. Tovholderfunktion/vejlederfunktioner 3. Dagtilbud/Børnehave 4. Specialpædagogik/specialundervisning 5. Frafald, - overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelser 6. Køn drenge i skolen Lokale 11

12 YDERLIGERE OPLYSNINGER OM FÆLLES PROGRAMPUNKTER OG PLENUMFOREDRAG Folkeskolen udfordringer Formand for Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi og medlem af Uddannelsesudvalget Marianne Jelved Folkeskolen er næsten dagligt under kritik og har superskarpe og kritiske øjne hvilende på sig. Så er der for meget specialundervisning, som heller ikke virker, for der er stadig nogen, der ikke kan læse, siger de. Og der er meget andet, skolen heller ikke gør godt nok, og måske heller ikke skal kunne, men alligevel. Det er snart fire år siden, at der gik hul på skolen. LP modellen blev hilst velkommen til Nordjylland i august 2007, for her var en måde at forholde sig til undervisning og læringsmiljø på, som lærerne kendte. Gennem efteruddannelse kunne LP-arbejdet udvikle sig og kvalificere medarbejdernes kunnen i skolens fællesskab. De erfaringer og den udvikling, der er kommet så godt igang, rummer også aktuelle svar på folkeskolens udfordringer. De erfaringer må gerne sætte en ny og positiv dagsorden for vores folkeskole. Singapore Education in Transition: Preparing 21 Century Learners Professor Gopinathan Saravanan, National Institute of Education, Singapore Singapore opstod som selvstændig nation i Indtil da havde det været en del af Malaysia og havde eksisteret som del af en tredjeverdenskoloni. Den uddannelsesmæssige arv fra kolonitiden var et sprogligt og kulturelt opsplittet system med meget få ressourcer, som var helt ude af stand til at imødekomme den dobbelte udfordring, som lå i både at opbygge social sammenhæng og en disciplineret arbejdsstyrke. Man besluttede fra starten, at det vigtigste virkemiddel til social inklusion og økonomisk velstand var uddannelse. Singapores uddannelsessystem har gennem de sidste tre årtier udviklet sig til et system i verdensklasse. Dette har blandt andet krævet en stærk vision, stabile investeringer, en forpligtelse til at ville opnå det bedste uddannelsesmæssige resultat gennem meritokrati (præstationssamfund) med stærke referencer til de regionale traditioner og en tilpasning af de undervisningsmæssige resultater til arbejdsmarkedets behov. Drevet af globaliseringen og af det postindustrielle samfunds sociale og økonomiske behov redefinerer Singapore nu endnu engang sin uddannelsespolitik 12

13 og praksis. Den uddannelsespolitiske diskurs handler nu om kreativ og kritisk tænkning, om iværksætteri og om at turde tage chancer, om større professionalisme i lærerkræfterne og mere skolebaseret innovation, og om strukturel fleksibilitet og flere veje til succes. Der er talrige forhindringer på vejen til at nå denne vision, og i denne præsentation vil jeg afdække nogle af udfordringerne samt de politiske svar på dem. RESULTATER AF ARBEJDET MED LP-MODELLEN: Hvad fortæller kortlægningerne? Professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge I denne presentasjonen vil det bli fremlagt resultater fra arbeidet med LPmodellen i de skoler, som startet opp i Det presenteres, hvordan utviklingen har vært ved skolene i denne tidsperioden, og om det har vært en positiv utvikling relatert til elevenes læring og situasjon i skolen. Det vil bli argumentert for, at LP-modellen har hatt en dokumentert effekt på utviklingen av disse skolene, selv om det også er variasjon mellom skolene. Hvad får vi at vide gennem interviewundersøgelserne? Forskningsleder Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole På skoler, der er i gang med LP, har medarbejderne meget at fortælle om, hvordan og med hvilke resultater LP bringes i anvendelse. Følgeforskningen fungerer som talerør for disse medarbejdere. Der er gennemført interview to gange på mange skoler, og resultaterne viser, at skolens pædagogiske medarbejdere generelt gør positive erfaringer med LP. Systematisk brug af analyse- og problemløsningsmodellen medvirker for det første til at styrke et spektrum af kompetencer, som kan sammenfattes i begrebet undervisningskompetence. Skolens pædagogiske medarbejdere udvikler i fællesskab et fagsprog og en praksis, hvor de forholder sig analytisk til udfordringer i undervisning og læringsmiljø. For det andet fremmer brug af den mentale model en organiseringsform, som kan sammenfattes i begrebet distribueret ledelse. Skolens ledelse og medarbejdere aftaler en praksis, hvor udfordringer i undervisningen og læringsmiljøet til at begynde med bliver behandlet som LP-sager. 13

14 Skoleudviklingsmodellen en sammenligning mellem to udbredte modeller: LP-modellen og PALS Forskningschef Andreas Rasch Christensen, VIA University College VIA University College har i en række kommuner undersøgt implementeringen af forskellige skoleudviklingsmodeller: LP, PALS, Læringsstile m.v. Oplægget vil fokusere på: (a) Hvorfor mange kommuner vælger at målrette skolers arbejde gennem udviklingsmodeller (b) Hvilke udfordringer skolerne står over for, når modellerne skal implementeres (c) Hvorfor LP-modellen er udbredt og velegnet til at kvalificere skolers praksis. Se Politiken: Plenumforedrag: Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Fællesskaber i skolen er blevet et såkaldt hot tema. De er en integreret del af den pædagogiske teknologi i form af projektarbejde og samarbejdende læring. Lene Tanggaards foredrag tager afsæt i et empirisk interviewstudium gennemført i samarbejde med professor Klaus Nielsen, Aarhus Universitet. Via interview med fem forskellige generationer af nuværende og tidligere elever i folkeskolen fra 1930 og frem til nu (20 i alt) har vi søgt at indkredse betydningen af fællesskaber for læring. Interviewene viser os, at Cooperative learning ikke er noget nyt. Det sociale har til alle tider grebet ind i det faglige og omvendt. Fællesskaber er på godt og ondt betydningsfulde for elevernes oplevelse af skolen og deres konkrete læring. Foredraget er baseret på kapitlet: Tanggaard, L. & Nielsen, K. (2011). Fællesskaber i skolen i empirisk belysning. I: Fællesskaber i skolen. Jensen, E. & Brinkmann, S. (red.). København: Akademisk Forlag. 14

15 Plenumforedrag: Læreruddannelsens betydning for en inkluderende skole Professor Bengt Persson, Högskolan Borås, Sverige Bengt Persson, professor i specialpedagogik vid Institutionen för pedagogik, Högskolan i Borås, presenterar ett exempel på hur medarbetare inom lärarutbildningen är aktiva i analys av reformer, som kommer att ha stor betydelse för formandet av framtidens skola. Huvudtemat är på vilket sätt lärarutbildningen kan bidra till en inkluderande skola, där kunskap och värden utgör varandras förutsättningar och där skolans demokratifostrande uppdrag har en framträdande plats. Læs mere i rapport nummer 17 Lärarutbilningens betydelse för en inkluderande skola (findes i konferneceposen) LP-projektet som kompetenceudvikling: den professionelle lærer Direktør og professor Lars Qvortrup, Aarhus Universitet I dag er situationen, at det danske uddannelsessystem ikke opfylder de officielle målsætninger: Vi er langt fra 95 procent målsætningen, og vi sender alt for mange elever til specialundervisning. Samtidig kan vi se, at børn, som ikke klarer sig godt fagligt, heller ikke på andre områder har en god skolegang. Lidt firkantet udtrykt er vi med til at producere sociale tabere. Hvad gør vi? Vi ved, at de to vigtigste forudsætninger for at eleverne får et større fagligt og socialt læringsudbytte er: Dygtige lærere og skoleledere. Derfor er LPmodellen et svar på skolesystemets problemer. Det er nu klart dokumenteret, at vi med en indsats i form af systematisk efteruddannelse med fokus på analytiske og metodiske kompetencer kan reducere den andel af elever, der får specialundervisning, samtidig med at vi sætter det faglige og sociale udbytte af undervisningen i vejret for den samlede elevgruppe. Opskriften er undervisning, efteruddannelse og skoleudvikling, der er baseret på forskningsbaseret viden. Den er rationel pædagogisk forskning. Den er et tæt samspil mellem forskning, professionsudvikling og daglig praksis på skolerne. Resultatet er professionelle lærere. 15

16 OVERSIGT OVER FÆLLES PROGRAMPUNKTER OG PLENUMFOREDRAG 1. KONFERENCEDAG 11. MAJ Tidspunkt Lokale Oplæg/foredrag Oplægs-/foredragsholder Ny kilden Ny kilden Ny kilden Folkeskolen udfordringer Singapore Education in Transition: Preparing 21 Century Learners Resultater af arbejdet med LP-modellen: Formand for Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi og medlem af Uddannelsesudvalget Marianne Jelved Professor Gopinathan Saravanan, National Institute of Education, Singapore Hvad fortæller kortlægningerne? Professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge Hvad får vi at vide gennem interviewundersøgelserne? Forskningsleder Bent B. Andresen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Skoleudviklingsmodellen en sammenligning mellem to udbredte modeller: LP-modellen og PALS Forskningschef Andreas Rasch Christensen, VIA University College 16

17 Ny kilden Panorama salen De fire årstider Plenumforedrag: Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Reception Festmiddag Professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Bogudgivelse: Lars Qvortrup: Det ved vi om Skoleledelsen Bladudgivelse: Paideia - tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 2. KONFERENCEDAG 12. MAJ Tidspunkt Lokale Oplæg/foredrag Oplægs-/foredragsholder Ny kilden Ny kilden Plenumforedrag: Læreruddannelsens betydning for en inkluderende skole LP-projektet som kompetenceudvikling: den professionelle lærer Professor Bengt Persson, Högskolan Borås, Sverige Direktør og professor Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet 17

18 Sang nr. 1- Åbning af konferencen Kom, maj, du søde milde! Tekst: C. A. Overbeck Melodi: W. A. Mozart, 1791 Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå. Om vintren kan man have vel mangt et tidsfordriv. Man kan i sneen trave, å ja, et lystigt liv. Har leg af mange arter, især ved juletid, vel også kanefarter på landet hid og did. Men når sig lærker svinge mod sky med lifligt slag, på engen om at springe det er en anden sag! Men nu min kæphest rolig i krogen hist må stå, thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå. Sang nr. 2 - Ved festmiddagen Det er i dag er vejr. Tekst: Ludvig Holstein. Musik: Poul Schierbeck Det er i dag et vejr, et solskinsvejr! O, søde vår, så er du atter nær! Nu vil jeg glemme rent, at der var vinter, nu vil jeg gå og købe hyacinter og bringe dem til en som jeg har kær. Hun købte af de hvide og de blå, hun købte af de smukkeste, hun så. Det er i dag et vejr! Og solen skinner! Og om mig svæver lutter lyse minder, dem ta r jeg med til den, jeg tænker på. Og de kom svævende i ring og rad. Hun gik imellem dem og var så glad. Det er i dag et solskin uden mage! Og jeg har solskin nok til mange dage, og jeg må kysse hvert et lille blad. Hun kyssede dem alle, hver især, hun bragte dem til den, hun havde kær. Min ven, her kommer jeg med hyacinter! Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter! Det er i dag et vejr, et solskinsvejr! Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj, o kom, at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men frem for alt du mange violer tage med, og nattergalesange og kukkeren tag med! 18

19 Sang nr maj kl Se, det summer af sol over engen Tekst: Holger Drachmann, 1897 Melodi: Stephen C. Foster Se, det summer af sol over engen, honningbien vil fylde sin kurv, og der pusles ved bordet og sengen af den fattigste sisken og spurv: og der jubles hele dagen, men mod kvælden bli r alting så tyst, våren synger sin sang, det er sagen, og mit hjerte bli r voks i mit bryst. Der er sølvklang i majbækkens vove, gyldent skær gennem aftenen lang, hver en grøft bliver blomstrende skove langs den kornrige, bølgende vang: disse bølger, o, de stiger med min sjæl over solskyens rand, rundt i verden er dejlige riger, ingen vår som en maj i vort land! Sang nr. 4 - Ved konferencens afslutning Er lyset for de lærde blot Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1839 Melodi: Thomas Laub, 1919 Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde. Er lyset i planeter kun, som ej kan se og mæle? Er ikke ordet i vor mund et lys for alle sjæle! Det giver os for ånder syn, som solens skin for kroppe, det slår i sjælen ned som lyn fra skyerne hist oppe. Er lys på visse vilkår blot så halvvejs at ophøje? Gør det ej alle vegne godt! Er lys ej livets øje! Skal for misbrugens skyld måske på åndens himmelbue vi heller mulm og mørke se end solens blanke lue! Nej, aldrig spørges det fra Nord, vi lyset vil fordunkle! Som nordlys i fribårne ord det sås på himlen funkle, og ses det skal ved nordens pol, ej blot i kroppens rige: midsommerens den bolde sol vil ej for midnat vige! Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet; den springer ud af folkedåd og vokser, som den vugges, den stråle i vort folkeråd, til aftenstjernen slukkes! 19

20 20