1. INDLEDNING UDDANNELSESFORLØB...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd og Thoraxkirurgisk Afdeling T Skejby Sygehus Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar

2 1. INDLEDNING Thoraxkirurgi: Generel beskrivelse af specialet UDDANNELSESFORLØB Beskrivelse af thoraxkirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus Syd Afdelingen har p.t. følgende bemanding: Afdelingen har tre vagtlag: Daglig arbejdsgang Daglige konference: Andre konferencer: Afdelingsundervisning: Ambulatorium Behandlinger Lægestaben Vagtordning: Døgnrytme Andre konferencer: Journalskrivning Ambulatorium LÆRINGSMETODER: Teoretisk læring: Færdighedslæring: Klinisk læring: EVALUERINGSSTRATEGIER Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringsmetoder Evalueringsmetoder til vurdering af uddannelsessøgende: Definition af evalueringsmetoder DEN SPECIALSPECIFIKKE DEL AF HOVEDUDDANNELSE Den medicinske ekspert Den hjertekirurgiske patient Generelle færdigheder Iskæmisk hjertesygdom Patienter med aortaklaplidelser Patienter med mitralklaplidelser Patienter med lidelser i thorakale aorta Patienter med kongenitte hjertelidelser Patienter med sygdomme i perikardiet Den klassisk thoraxkirurgiske patient Generelle færdigheder Lungeresektion Pleurale lidelser Øsofaguslidelser Transplantation Kommunikator

3 5.3 Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel FÆLLESDELEN FOR DE KIRURGISKE SPECIALER (COMMON-TRUNK) Medicinsk ekspert Vidensmål Klinisk færdigheder Tekniske færdigheder Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel UDDANNELSESPROGRAM FOR FOKUSERET OPHOLD VED UROLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS, NORD Indledning Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i urologi Forløb Kompetencer Vejledning UDDANNELSESPROGRAM FOR FOKUSERET OPHOLD PÅ ANÆSTESIOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS SYD Indledning Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Forløb Kompetencer Vejledning UDDANNELSESPROGRAM FOR FOKUSERET OPHOLD VED KARKIRURGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS, SYD Indledning

4 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i karkirurgi Forløb Kompetencer Vejledning UDDANNELSESPROGRAM FOR FOKUSERET OPHOLD VED LUNGEMEDICINSK AFDELING E, AALBORG SYGEHUS SYD Indledning Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i lungemedicin Forløb Kompetencer Vejledning UDDANNELSESPROGRAM FOR FOKUSERET OPHOLD VED KARDIOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS, NORD Indledning Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i kardiologi Forløb Kompetencer Vejledning VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE

5 1. Indledning 1.1. Thoraxkirurgi: Generel beskrivelse af specialet. I Danmark findes det thoraxkirurgiske speciale på fem universitetssygehuse (Gentofte Sygehus, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus/Århus Universitetshospital). Den følgende beskrivelse vil referere til de fem universitetssygehusene. Alle de fem thoraxkirurgiske afdelinger har lands og landsdelsfunktioner. Thoraxkirurgi kan inddeles i to hovedområder hjertekirurgi og klassisk thoraxkirurgi. Hjertekirurgi omhandler kirurgiske lidelser i hjertet og brysthulens store kar. Den klassiske thoraxkirurgi omhandler de øvrige kirurgiske lidelser i brysthulen (pleura, lunger, thoraxskelettet, spiserør, mellemgulv og mediastinum). Behandlingen af lungecancer og koronar-revaskularisering udgør i dag størstedelen af den thoraxkirurgiske aktivitet. Da thoraxkirurgi er et behandlingsspeciale, kræver det stort samarbejde med de henvisende afdelinger, som er kardiologisk afdeling og lungemedicinsk afdeling. I det daglige arbejde samarbejder thoraxkirurger mest med anæstesiologer med specielle færdigheder inden for thoraxanæstesi. De vigtigste samarbejdspartnere for thoraxkirurger vil derfor være anæstesiologer, kardiologer og lungemediciner. De to vigtigste subspecialer i thoraxkirurgi, børnehjertekirurgi og hjerte- og lungetransplantationskirurgi udføres i dag ved to thoraxkirurgiske afdelinger. Disse afdelinger findes på Rigshospitalet og ved Skejby Sygehus. Det er derfor obligatorisk at en del af uddannelsen skal være på en af de to nævnte afdelinger eller ved en tilsvarende afdeling i udlandet. Da det thoraxkirurgiske speciale i Danmark er lille, vil både uddannelse og andre ophold ved udenlandske afdelinger være af stor betydning for den videre udvikling af det thoraxkirurgiske speciale i Danmark. I Region Nord, Aalborg Sygehus vil det thoraxkirurgiske hoveduddannelsesforløb findes sted på Aalborg Sygehus Syd, kombineret med 1 års ansættelse ved Skejby Sygehus. Common Trunk uddannelsen vil finde sted på Gastrokirurgisk afdeling A, Aalborg Sygehus Syd. Efter godkendt uddannelsesforløb vil den uddannelsessøgende læge kunne søge speciallæge anerkendelse i specialet thoraxkirurgi. 4

6 2. Uddannelsesforløb 2.1. Beskrivelse af thoraxkirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus Syd. er amtskommunalt sygehus for Nordjyllands Amt. Sygehuset er siden 1. januar 2003 universitetshospital i samarbejde med Århus Universitet. I tillæg til patienter fra eget amt, modtaget og behandler afdelingen hjertekirurgiske patienter fra Viborg Amt. Afdelingen behandler mellem 1200 og 1400 patienter årligt. Antallet af operationer årligt er ca. 950, hvoraf mellem 400 og 500 er hjertekirurgiske procedurer. Sengeafsnit T er beliggende på 6. sal i højhuset. Afdelingen har en normering på senge. Operationsafsnittet er beliggende på 1. sal i højhuset og omfatter operationsgang, perfusionsafsnit og thoraxanæstesiologisk afsnit. Operationsgangen omfatter 3 operationsstuer til hjertekirurgi og 1 operationsstue til lungekirurgi. Intensivafsnit TIA (thoraxintensivt afsnit) findes på 1. sal i højhuset og består af 9 behandlingssenge. Afsnittet er administrativt underlagt Anæstesi-sektor Nordjylland, 3. Afdeling. Sekretariatet / lægekontorer er beliggende i Den gamle Hovedbygning (bygning 01), 2. sal. Ambulatoriet er beliggende i Den gamle Hovedbygning (bygning 01), 2. sal Afdelingen har p.t. følgende bemanding: 8 overlæger (Uffe Niebuhr, Jan Jesper Andreasen, Poul Erik Haahr, Jørn A. Sollid, Jens Grønlund, Benedict Kjærgaard, Søren Thomsen og Vitas Nekrasas), 2 afdelingslæger (Susanne Madsen og Niels Henrik Staalsen) 2 1. reservelæger 6 reservelæger Administrerende overlæge Uffe Niebuhr Uddannelsesansvarlig overlæge Jørn A.Sollid Forskningsansvarlig overlæge Jan Jesper Andreasen Uddannelseskoordinerende yngre læger Susanne Madsen og Ivy Modrau (R1) Afdelingen har tre vagtlag: Forvagtslaget bestående af reservelægerne, som har tilstedevagt på sygehuset. Der er fælles forvagt med karkirurgisk afdeling. 5

7 Bagvagtslaget består af 4 overlæger, 2 afdelingslæger og 2 1. reservelæger, som ligeledes har tilstedevagt på sygehuset. Overlægevagtlaget består af 4 overlæger, som har tilkalde-vagt fra hjemmet Daglig arbejdsgang Der arbejdes med en inddeling i to behandlingsteams; et hjerteteam og et lungeteam. Den uddannelsessøgende læge vil blive placeret i teams sammen med sin personlige vejleder / tutor. Halvdelen af tiden vil være i hjertekirurgisk team og halvdelen i lungekirurgisk team Daglige konference: Morgenkonference kl , i afdeling T s konferencerum i Den gamle bygning (01) 2.sal. Røntgenkonference kl , på Røntgenafdelingen i højhuset 1.sal. Intensivkonference kl , på Thoraxkirurgisk Intensivafdeling i højhuset (01) 1.sal Operationer starter Andre konferencer: Hjertekonference Mandag, Onsdag, Fredag kl i Kardiologisk konferencerum på 9.sal i højhuset. Lungekonference Tirsdag kl på Røntgenafdelingen, 1. sal, højhuset. Hjerteklapkonference Torsdag kl i Kardiologisk Afdelings konferencerum på 9.sal i højhuset. Der arbejdes med at medinddrage oesophaguscancer udredning/vurdering i en ugentlig cancerconference for GI cancere. Ved konferencen vil radiologer, onkologer og kirurger fra aktuelle specialer deltage. Staff Meeting kl hver anden tirsdag i Auditoriet, forhallen, højhuset. Torsdagsmøde Den sidste torsdag hver måned kl Mødested varierer. Relevante thoraxkirurgiske og dertil beslægtede emner præsenteres og diskuteres Afdelingsundervisning: Kl hver anden tirsdag i afdeling T s konferencerum i Den gamle Hovedbygning (bygning 01), 2.sal. 6

8 Ambulatorium Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium hver torsdag kl samt hver tirsdag kl Lungekirurgisk Forundersøgelsesambulatorium hver torsdag kl. 13 på Lungemedicinsk Afdeling E2. Der arbejdes p.t. med at oprette et forundersøgelsesambulatorium for hjertekirurgiske patienter. 7

9 2.3. Beskrivelse af thoraxkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus Behandlinger Hjerte-lungekirurgisk Afdeling T, Skejby Sygehus foretager ca hjertekirurgiske og 700 klassisk thoraxkirurgiske indgreb om året. Af de hjertekirurgiske indgreb er koronarkirurgien som tidligere nævnt fortsat den kvantitative største behandlingsgruppe, svarende til ca. 50 % af indgrebene. Ca. 40 % af de hjertekirurgiske behandlinger omfatter hjerteklaplidelser og 10 % børnehjertekirurgiske indgreb. En lille restgruppe omfatter behandlingen af dissektion/aneurisme i den thorakale aorta (ca patienter årligt), transplantationer (ca patienter) samt anlæggelse af assist devices (landsfunktion). Indenfor den klassiske thoraxkirurgi er behandlingen af lungecancer det dominerende indgreb. Imidlertid udgør behandlingen af de pleurale lidelser som pneumothorax og empyem også en væsentlig gruppe. Oesophaguskirurgien udføres i samarbejde med Gastrokirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus. Sympatektomi og behandling af tragtbryst er lidelser, der ligeledes behandles på den klassisk thoraxkirurgiske side Lægestaben Speciallæger: På afdelingen findes en ledende overlæge samt yderligere 11 speciallæger, hvoraf 8 er overlæger, 1 er vikar for overlæger samt to afdelingslæger. En vis subspecialisering har fundet sted, således at hjertekirurgi og klassisk thoraxkirurgi er sektioneret med en specialeansvarlig overlæge for hjertekirurgi, ordførende overlæge Lars Ilkjær og for klassisk thoraxkirurgi lektor, overlæge Hans K. Pilegaard. Hjertekirurgien er teamorganiseret, således at der findes et børnehjertekirurgisk team, et transplantationsteam og et voksenhjertekirurgisk team i øvrigt. Uddannelsessøgende læger: Afdelingen inkl. karkirurgisk sektion har aktuelt 11 besatte reservelægestillinger, hvoraf tre introduktionsstillinger er i thoraxkirurgi og en i karkirurgi. 4 gastrourologiske kursusstillinger, to kar-thoraxkirurgiske kursusstillinger og en otorhinokursusstilling samt fire 1. reservelæger i thoraxkirurgi. Når den nye speciallægereform er slået helt igennem, vil der til stadighed være to introduktionslæger under uddannelse og ca. 3-4 læger under hoveduddannelsen Vagtordning: Der er aktuelt tre vagtlag på afdelingen: Forvagtslag: Fælles for såvel den thoraxkirurgiske som den karkirurgiske sektion. Forvagten er en tilstedeværelsesvagt, som strækker sig fra kl. 8 til næste dags morgen kl. 9. Endvidere er der yderligere en reservelæge, som går fra kl. 8 til kl. 22 og lørdag fra kl. 8 til kl. 16. Bagvagtslag: Ren thoraxkirurgisk bagvagtslag, hvor der er tilstedeværelsesvagt mandag til fredag samt delvis tilstedeværelse i weekenden. Består af 1. reservelæge, afdelingslæge og enkelte overlæger. Bag-bagvagtslag: Kun den thoraxkirurgiske sektion, dette er en tilkaldevagt. Der findes en bag-bagvagt fra transplantationsteamet, for børnehjertekirurgiteamet, for det klassisk thoraxkirurgiske team og for den øvrige voksenhjertekirurgi. 8

10 Døgnrytme Morgenkonference i T-konferencerum. Tilstede: Faste stab, 1. reservelæger, reservelæger, studenter, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske fra T2 og T3. Forvagten giver rapport om de nyopererede patienter, bagvagten giver rapport om de øvrige intensive patienter og patienter på T- intermediær afsnit Røntgenkonference på røntgenafdelingen for det afgående og tilgående vagthold. Stuegang i teams. Et team består af en eller flere overlæger, 1. reservelæge og reservelæge, almindeligvis 4-5 læger. Et team går stuegang på patienter opereret af læger i teamet >: Operationer påbegyndes Andre konferencer: Lungekonference Mandage og torsdage kl på Røntgenafdelingen, Århus Kommunehospital. Oesophaguskonference Tirsdage kl på Røntgenafdelingen, Århus Kommunehospital. Hjertekonference Hver dag kl i Hjertemedicinsk Afdeling Bs konferencerum. Børnehjertekonference Tirsdag kl Superkonference Torsdag kl , svære tilfælde. Onsdagsmøde Første og sidste onsdag i måneden undervisning i relevante emner og fremlægning af forskningsprojekter. Patologikonference 3. onsdag i måneden fælles for Hjertemedicinsk Afdeling B og Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T. Staff-meeting 2. onsdag i måneden for hele sygehuset Journalskrivning Elektive hjertekirurgiske patienter indkaldes dagen før operation til Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium, hvor den journalskrivende læge er til stede hele formiddagen, mens de 9

11 lungekirurgiske patienter får skrevet journal på afdeling T3. Journalskrivning vil fremover tilstræbes skrevet af et studenterhold ansat med denne faste funktion Ambulatorium Hjertekirurgisk Ambulatorium og risikosamtaler tirsdage kl Lungekirurgisk Ambulatorium mandage og onsdage kl

12 3. Læringsmetoder: 3.1. Teoretisk læring: Læring med hovedvægt på teoretisk læring kan bestå af følgende metoder: 1 Selvstudium 2 Teoretiske kurser 3 Videnskabelige projekter 4 Afdelingsundervisning og konferencer 5 Litteraturopgaver 6 Undervisningsopgaver 7 Kvalitetssikrings- og/eller MTV-opgaver 8 Udarbejde instrukser 3.2. Færdighedslæring: Læring med hovedvægten på praktisk læring kan bestå af følgende metoder: 9 Færdighedskurser 10 Færdighedslaboratorium inkl.simulator træning 3.3. Klinisk læring: Læring med hovedvægten på klinisk læring (kombineret teori og praksis) kan bestå af følgende metoder: 11 Klinisk arbejde 12 Superviseret klinisk arbejde 13 Operation som assistent (Opr.AS) 14 Operation under supervision (Opr.SU) 15 Operation selvstændigt (Opr.SE) 16 Fokuserede ophold 11

13 4. Evalueringsstrategier Det skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringen skal sikre, at de minimumskrav, som er indeholdt i målbeskrivelsen er indfriet. Den skal være redskab til en systematiseret vurdering af den uddannelsessøgende læge og herved attestere uddannelsens faktisk opnåede resultater overfor relevante sundhedsmyndigheder. I sidstnævnte indgår også, at den uddannelsesgivende afdeling på baggrund af kompetencevurdering kan afvise at godkende et uddannelsesforløb. De anvendte metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Det er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af hvad det pågældende mål blandet andet indeholder. Bemærk at de er målet som skel evalueres. Konkretiseringerne skal således kundes, men et kompetencemåle kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentlig, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det den uddannelsessøgende læge skal kunne Evalueringsmetoder Evalueringsmetoder til vurdering af uddannelsessøgende: 1. klinikken (inkl.tilbagemelding fra kolleger) 2. Dialog over porteføljeoptegnelser 3. Vurdering af gennemførte opgaver 4. Gennemført kursus Definition af evalueringsmetoder Ad 1) klinikken (og tilbagemelding fra kolleger): 12

14 Når den uddannelsesgivende (vejleder eller ældre kolleger) læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes arbejde, skabes et grundlag for vurdering af kompetencer. I disse kliniske situationer kan det vurderes, om den uddannelsessøgende læge fremover selvstændigt kan udføre eller være ansvarlig for den pågældende aktivitet. Til understøttelse af den uddannelsesgivende læges vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at relevante forhold kan komme med i vurderingen (struktureret kollegial bedømmelse). I situationer, hvor den udannelsessøgende læge arbejder på egen hånd, er den direkte kke mulig. Kompetence kan i sådanne tilfælde vurderes ved løbende tidsbegrænset observation eller enkle scoringssystemer. Observation og scoring kan ske udfra patientforløb, journalnotater, operationsbeskrivelser, kliniske databaser, oplysninger fra andre kolleger og andet personale. Observation ved hjælp af scoringssystemer har den fordel, at såvel uddannelsesgivende som uddannelsessøgende læge er bekendt med kritikerne for god udførelse, og at observationen bliver mere objektiv. Ved at involvere den uddannelsessøgende læge i udvikling af scoringssystemer og vurderingsprocessen, udvikles denne evne til selv-vurdering. Scoringssystemer kan kombineres med checklister. Ad 2) Dialog med vejleder over porteføljeoptegnelser: Vurderingen af porteføljeoptegnelser baseres på samtale mellem den uddannelsessøgende læge og vejleder, eller anden speciallæge. Vurderingen tager sit udgangspunkt i porteføljens afsnit vedrørende den uddannelsessøgendes beskrivelse af det kliniske arbejde, udvalgte patientforløb og logbogen, samt porteføljens afsnit indeholdende skriftlige rapporter om kursusdeltagelse og fokuserede ophold. I porteføljen registreres endvidere operativ aktivitet (operationsliste). Der foretages løbende en vurdering af operationslisten og evaluering af de operative færdigheder i forhold til beskrevne mål. Ad 3). Vurdering af gennemførte opgaver: Den uddannelsessøgende læges videnshåndtering implicerer også evnen til at formulere kliniske og videnskabelige spørgsmål i relation til arbejdspraksis, samt kontinuerligt til at opsøge, vurdere, anvende og udvikle ny medicinsk teknologi. En metode til at vurdere processen i en uddannelsessøgende læges videnhåndtering i relation til praksis er en for for peer-review af opgaver, miniprojekter eller større projekter, som den uddannelsessøgende har udført. Det kan f.eks. være videnskabeligt projekt, kvalitetssikringsopgave, udarbejdelse af instrukser eller undervisningsmateriale. Ad 4). Godkendte kursus: Kursuslederen evaluerer og godkender den uddannelsessøgendes kursusforløb. 13

15 5. Den specialspecifikke del af hoveduddannelse Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i thoraxkirurgi og målbeskrivelsen for den Kirurgiske Fællesuddannelse i de Kirurgiske Specialer (Common Trunk) findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på 14

16 5.1 Den medicinske ekspert Den hjertekirurgiske patient Generelle færdigheder. Mål Kunne udrede og diagnosticere patienter med kirurgiske hjertelidelser. Kunne vurdere operabilitet Gennem sternotomi kunne tilslutte patienten til hjertelungemaskine og efterfølgende lukke patienten. Selvstudium. Fokuseret kardiologisk ophold. Superviseret klinisk arbejde. Selvstudium. Fokuseret kardiologisk ophold. Superviseret klinisk arbejde. ECC-kursus. Selvstudium. Færdighedskurser. Assistere til operation Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi Logbog. Bemærkninger Deltage i diagnostik og udredning af patienter med hjertesygdomme på kardiologisk afdeling. 2. år, Kardiologisk Afd. S, Aalborg Sygehus Syd (ASS) Deltage i vurdering af patienter med hjertesygdomme i forbindelse med operabilitet, såvel på Kardiologisk Afdeling, hjertekonference, som ved den præoperative vurdering på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. 2. år, Kardiologisk Afd. S, ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med hjertekirurgiske indgreb. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 1. år perfusionskursus, Skejby Sygehus (SKS) 15

17 Mål Kunne håndtere det postoperative intensive forløb. Kunne håndtere patienten efter udskrivelsen fra intensivafdelingen. Selvstudium. Fokuseret ophold på intensivafd. Selvstudium. Bedside vejledning og supervision. Superviseret klinisk arbejde Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Deltage i teamfunktion omkring behandling af hjertekirurgiske patienter postoperativt i den kirurgiske hoveduddannelse samt under fokuseret ophold på thorax-anæstesiologisk afdeling. 1. år fokuseret ophold ved Anæstesiologisk Afd., Thoraxintensivt afsnit (TIA), ASS. Deltage i teamfunktion på sengeafsnittet samt kommunikere med egen læge og henvisende afdeling ved udskrivelse/overflytning. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 16

18 Iskæmisk hjertesygdom Mål Speciallægen skal kunne vurdere graftmaterialer Kunne opstille en behandlingsplan Kunne udføre en by-pass operation Superviseret klinisk arbejde. Selvstudium. Vejledning Fokuseret ophold Vejledning. Færdighedstræning. Assistere til operation Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi Logbog. Bemærkninger Præoperativ vurdering af patienter samt deltagelse i de operative indgreb. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Deltage i teamfunktion omkring behandling af hjertekirurgiske patienter, såvel i den kirurgiske hoveduddannelse som under ophold på kardiologisk afdeling. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T og 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med hjertekirurgiske indgreb. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS. 17

19 Patienter med aortaklaplidelser. Mål Kunne vurdere en aortaklaplidelse Kunne opstille en behandlingsplan Kunne udføre en aortaklapoperation Fokuseret ophold Selvstudium. Kurser Superviseret klinisk arbejde Vejledning. Færdighedstræning. Assistere til operation Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi klinikken Logbog. Bemærkninger Deltage i diagnostik og udredning af patienter med aortaklaplidelse på kardiologisk afdeling. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS og 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS Deltage i teamfunktion omkring behandling af hjertekirurgisk patienter i den kirurgiske hoveduddannelse samt under ophold på kardiologisk afdeling. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS og 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med hjertekirurgiske indgreb. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T., ASS. 18

20 Patienter med mitralklaplidelser. Mål Kunne vurdere en mitralklaplidelse Kunne opstille en behandlingsplan Kunne udføre simple indgreb på mitralklappen Fokuseret ophold Selvstudium. Kurser Superviseret klinisk arbejde Vejledning. Færdighedstræning Assistere til operation. Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi klinikken Logbog. Bemærkninger Deltage i diagnostik og udredning af patienter med mitralklaplidelse på kardiologisk afdeling. 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS Deltage i teamfunktion omkring behandling af hjertekirurgisk patienter i den kirurgiske hoveduddannelse samt under ophold på kardiologisk afdeling. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T,SKS og 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med hjertekirurgiske indgreb. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T., ASS. 19

21 Patienter med lidelser i thorakale aorta. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Kunne udrede lidelser i thorakale aorta og kunne opstille en behandlingsplan Selvstudium. Vejledning Kurser Fokuseret ophold klinikken Deltage i diagnostik og uredning af patienter med lidelser i thorakale aorta. 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 3. år Billeddiagnostisk Kursus, Gentofte Sygehus Patienter med kongenitte hjertelidelser. Mål Kunne varetage patienter med kongenitte hjertelidelser, herunder rådgive og informere, samt i forekommende tilfælde henvise til relevant specialist Læringsstrategi Kurser Fokuseret ophold Evalueringsstrategi Godkendt kursus Bemærkninger Deltage i diagnostik og udredning af patienter med kongenitte hjertelidelser på Kardiologisk Afdeling og deltage i teamfunktion omkring behandling af disse patienter. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS 20

22 Patienter med sygdomme i perikardiet. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Kunne drænere et perikardieekssudat Assistere til operation Superviseret operation klinikken Deltage i teamfunktion med operationer på perikardiet. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS 21

23 5.1.2 Den klassisk thoraxkirurgiske patient Generelle færdigheder Mål Kunne udrede og diagnosticere patienter med kirurgiske lungeog pleuralidelser. Kunne vurdere operabilitet Kunne udføre thorakotomi, herunder posterolateral thorakotomi, anterior thorakotomi, muskelbesparende thorakotomi. Kunne udføre thorakoscopi Kunne udføre mediastinoskopi Selvstudium. Fokuseret ophold. Superviseret klinisk arbejde. Selvstudium. Fokuseret ophold. Superviseret klinisk arbejde. Vejledning. Færdighedskurser. Assistere til operation Superviseret operation Vejledning. Færdighedskurser Superviseret operation. Vejledning. Færdighedskurser. Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi Logbog. Logbog. klinikken Logbog. klinikken Bemærkninger Deltage i diagnostik og udredning af patienter med lunge- og pleurasygdomme på Lungemedicinsk Afdeling samt Hjerte- Lungekirurgisk Afdeling. 3. år på Lungemedicinsk Afd. E, ASS og Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Deltage i vurdering af patienter med lunge- og pleurasygdomme i forbindelse med vurdering af operabilitet ved Lungemedicinsk Afd. samt ved præoperativ vurdering på Hjerte-Lungekirurgisk Afd. 3. år på Lungemedicinsk Afd. E, ASS og Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T., ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med lungekirurgiske indgreb. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS, Deltage i teamfunktion i forbindelse med lungekirurgiske indgreb. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, ASS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med diagnostik og vurdering af operabilitet på Lungemedicinsk Afd. og Hjerte-Lungekirurgisk Afd. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 22

24 Mål Kunne udføre bronkoskopi Kunne udføre øsofagoskopi Kunne udføre øsofagoskopiske procedurer Superviseret operation Superviseret operation Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi Logbog. klinikken Logbog. klinikken Logbog. klinikken Bemærkninger Deltage i teamfunktion i forbindelse med diagnostik og vurdering af operabilitet på Lungemedicinsk Afd. og Hjerte-Lungekirurgisk Afd. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Deltage i teamfunktion i forbindelse med diagnostik og vurdering af operabilitet af lidelser i øsofagus på Hjerte-Lungekirurgisk Afd. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS. Deltage i teamfunktion i forbindelse med diagnostik, vurdering af operabilitet og behandling af lidelser i øsofagus på Hjerte- Lungekirurgisk Afd. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Kunne udføre trakeostomi Assistere til operation Superviseret operation Logbog. klinikken Deltage i teamfunktion i forbindelse med trakeostomi-indgreb. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 23

25 Lungeresektion Mål Kunne redegøre for indikationerne for lungeresektioner Kunne udføre lungeresektioner Kurser Selvstudium Færdighedskurser Assistere til operation Superviseret operation Læringsstrategi Evalueringsstrategi Logbog. klinikken Godkendt kursus. Logbog. klinikken Bemærkninger Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering af operabilitet og operative indgreb på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Deltage i teamfunktion i forbindelse med lungekirurgiske indgreb. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Kunne håndtere det postoperative forløb Selvstudium. Bedside vejledning og supervision. Superviseret klinisk arbejde klinikken Deltage i teamfunktion ved behandling af lungekirurgiske patienter i den thoraxkirurgiske hoveduddannelse samt under fokuseret ophold ved anæstesiologisk afdeling. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS 24

26 Pleurale lidelser Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Kunne behandle patienter med emphyem Superviseret klinisk arbejde Assistere til operation Superviseret operation klinikken Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering af og operative indgreb på pleurale lidelser ved Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Kunne behandle patienter med recidiverende pneumothorax Superviseret klinisk arbejde Assistere til operation Superviseret operation klinikken Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering af og operative indgreb på pleurale lidelser ved Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS 25

27 Øsofaguslidelser Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Kunne vurdere patienter med symptomer fra øsofagus Selvstudium Superviseret klinisk arbejde klinikken Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering og planlægning af behandling af patienter med øsofaguslidelser. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Kunne udføre operation for akut øsofagusperforation Assistere til operation Superviseret operation Logbog. klinikken Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering af og operative indgreb på patienter med øsofagusperforation på Hjerte- Lungekirurgisk Afdeling. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Kunne udføre øsofagusdilatation Superviseret operation Logbog. Deltage i teamfunktion i forbindelse med vurdering af og ved skopiske indgreb på patienter med øsofaguslidelser. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS 26

28 Transplantation Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Bemærkninger Kunne behandle patienter med hjerte- og lungesvigt Kurser og fokuseret ophold Godkendt kursus klinikken Deltage i diagnostik og udredning af patienter med hjerte- og lungesvigt på Kardiologisk Afdeling og deltage i teamfunktion omkring behandling af disse patienter 2. år Kardiologisk Afd. S, ASS. 27

29 5.2 Kommunikator Mål Kunne varetage kommunikation med patienter og pårørende Kunne varetage kommunikationen med kolleger og andre personalegrupper. Kunne varetage kommunikationen med eksterne instanser. Evalueringsstrategi Kommunikationskursus. Superviseret klinisk arbejde. Kommunikationskursus. Superviseret klinisk arbejde. Kommunikationskurs us. Superviseret klinisk arbejde. Læringsstrategi Godkendt kursus. Godkendt kursus. Godkendt kursus. Logbog. Bemærkninger Følge vejleder/erfarne kollegaer under samtaler med patienter og pårørende. Supervision af egne samtaler med patienter og pårørende ved vejleder/erfarne kollegaer. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Følge vejleder/erfarne kollegaer under samtaler med patienter og pårørende. Supervision af egne samtaler med patienter og pårørende ved vejleder/erfarne kollegaer. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Følge vejleder/erfarne kollegaer under samtaler med patienter og pårørende. Supervision af egne samtaler med patienter og pårørende ved vejleder/erfarne kollegaer. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS, Sundhedsstyrelsen (SST) kursus i kommunikation. 28

30 5.3 Samarbejder Mål Kunne håndtere gruppedynamik og rollefordeling. Kunne håndtere konflikter Kunne indgå i samarbejde med nationale og internationale sundhedsorganisationer Kursus Superviseret klinisk arbejde. Kursus Superviseret klinisk arbejde. Superviseret klinisk arbejde. Læringsstrategi Evalueringsstrategi Godkendt kursus. Godkendt kursus. Bemærkninger Indgå i interaktiv funktion i behandlingsteam. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. Indgå i interaktiv funktion i behandlingsteam. 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. Indgå i interaktiv funktion i behandlingsteam. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. 29

31 5.4 Leder/administrator Mål Kunne udforme instrukser Kunne anvende kvalitetssikring og medicinsk teknologivurdering Tildeling af specifik opgave Tildeling af specifik opgave Læringsstrategi Evalueringsstrategi Vurdering af gennemførte opgaver. Vurdering af gennemførte opgaver. Kunne optimere ressourcer Kursus Vurdering af gennemførte opgaver. Naturligt kunne indtage en lederrolle Kursus Bemærkninger Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemførte kurser. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemførte kurser. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemførte kurser. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kurser. Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemførte kurser. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS 30

32 5.5 Sundhedsfremmer Mål Kunne udføre specialespecifik profylaktisk intervention Kunne informere bredt om specialespecifikke sundhedsfremmende tiltag. Evalueringsstrategi Undervisningsopgaver Vejledning af andre Undervisningsopgaver Vejledning af andre. Læringsstrategi Vurdering af gennemført opgave. tilbagemelding Vurdering af gennemført opgave. tilbagemelding Bemærkninger Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemgang af konkrete cases. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Interaktiv funktion i behandlingsteam og gennemgang af konkrete cases. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 31

33 5.6 Akademiker Mål Kunne videregive kundskab og viden inden for dette thoraxkirurgiske speciale på et akademisk niveau. Kunne anvende akademisk problemløsning i kliniske problemstillinger. Kunne løse videnskabelige problemstillinger Kursus. Forestå afdelingsundervisning. Afholdelse af foredrag Superviseret klinisk arbejde. Tildeling af specifik opgave. Kursus. Deltagelse i videnskabelige projekter. Læringsstrategi Evalueringsstrategi Vurdering af gennemført opgave. tilbagemelding Bedømmelse af opgave. Vurdering af gennemført opgave. tilbagemelding Bemærkninger Tildeling, gennemarbejdning og fremlæggelser af thoraxkirurgisk behandlingsproblem på afdelingsmøde. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. Tildeling, gennemarbejdning og fremlæggelser af thoraxkirurgisk behandlingsproblem i egne teams. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. Tildeling, gennemarbejdning og fremlæggelser af thoraxkirurgisk behandlingsproblem på afdelingsmøde. 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. SST s kursus. 32

34 5.7 Professionel Mål Kunne bibeholde et højt fagligt niveau Optræde professionelt og etisk overfor patienter og pårørende Efterleve de lægeetiske regler om kollegialitet, herunder være en god kollega. Selvstudium Kurser Kongresser Selvstudium. Bedsidevejledning Kursus. Forestå afdelingsundervisning. Afholdelse af foredrag Læringsstrategi Evalueringsstrategi CME-registrering tilbagemelding Vurdering af gennemført opgave. tilbagemelding Bemærkninger Interaktiv funktion i behandlingsteam med tæt relation til erfarent sundhedspersonale. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS. Interaktiv funktion i behandlingsteam med tæt relation til erfarent sundhedspersonale. 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS Interaktiv funktion i behandlingsteam med tæt relation til erfarent sundhedspersonale. 4. år Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afd. T, SKS. 33

35 6. Fællesdelen for de kirurgiske specialer (Common-Trunk). 6.1 Medicinsk ekspert Vidensmål Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for det kirurgiske stress-respons inklusiv immunologiske forhold relaterede til kirurgi Selvstudier og Kursus i patofysiologi Godkendt kursus. 2. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. Redegøre for forskellige traumemekanismer Redegøre for den basale koagulationsproces Selvstudier og Traumekursus Selvstudier og Kursus i patofysiologi Godkendt kursus. 2. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. Godkendt kursus. 2. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. Redegøre for præoperativ ernæringsstatus betydning ved kirurgi Selvstudier og Kursus i patofysiologi Godkendt kursus. 3. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. Redegøre for særlige risikofaktorer som diabetes mellitus, hjerte/kar-, lunge-, nyre-, lever- og stofskiftesygdomme, steroidbehandling, immunosupression, adipositas samt alkohol-, tobaks- og medicinforbrug Selvstudier og Kursus i patofysiologi Godkendt kursus. 2. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. Redegøre for metoder til nedbringelse af postoperative morbiditet Selvstudier og Kursus i patofysiologi Godkendt kursus. 3. år. Gastrokirurgisk Afd. A, ASS. 34

36 6.1.2 Klinisk færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erkende og medinddrage risikofaktorer, herunder ovennævnte særlige risikofaktorer, i beslutningsprocesser vedr. kirurgi, og i nødvendigt omfang henvise til relevant speciale til præoperativ optimering Diagnosticere og behandle blødningsforstyrrelser, herunder ordinere tromboseprofylakse Mesterlære i klinikken Mesterlære i klinikken Audit af journaler og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Audit af journaler og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Instituere relevant og adækvat smertebehandling såvel præ- som postoperativt Mesterlære i klinikken Audit af journaler og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Varetage postoperativ ernæring (enteral og parenteral), herunder behandle postoperativ kvalme Vurdere en kirurgisk traumepatient og instituere livsreddende behandling, herunder hypovolæmisk shock Mesterlære i klinikken Traumekursus og/eller Mesterlære i klinikken Audit af journaler og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Godkendt kursus og/eller Audit af journaler og 4. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. 35

37 Erkende følgende tilstande og planlægge et udredningsprogram herfor, vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater og planlægge det videre forløb: akut og kronisk ekstremitetsiskæmi aortaaneurysmer varicesygdommen akut abdomen (appendicitis, cholecystitis, divertikulitis, ileus, perforeret ulcus, pancreatitis) gastrointestinal blødning hernier lungecancer pneumothorax obstruktion af de øvre og nedre urinveje blødning fra urinvejene akutte skrotale tilstande Kursus og Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og Audit af journaler og 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS, 2. år, Gastrokirurgisk Afd. A, ASS, 1. år fokuseret ophold Karkirurgisk Afd. V, ASS og 3. år fokuseret ophold Urologisk Afd., ASS. Udøve palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertebehandling, palliativ kirurgi og anden palliativ symptombehandling Kursus og Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og Audit af journaler og 3. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS 36

38 6.1.3 Tekniske færdigheder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Frilægge større arterier, arterierne i lysken og anlægge en karanastomose Færdighedskursus og Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og 1. år fokuseret ophold Karkirurgisk Afd. V, ASS. Operere simple varicer Mesterlære i klinikken 1. år fokuseret ophold Karkirurgisk Afd. V, ASS. Etablere pneumoperitoneum og orientere sig i abdomen Foretage sterno- og thoracotomi Tage en incisionsbiopsi Færdighedskursus og Mesterlære i klinikken Færdighedskursus og Mesterlære i klinikken Færdighedskursus og/eller Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og 2. år Gastrokirurgisk Afd. A, ASS Godkendt kursus og 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Godkendt kursus og/eller 2. år Gastrokirurgisk Afd. A, ASS 37

39 Fjerne mindre hudtumor Foretage delhudstransplantation Færdighedskursus og/eller Mesterlære i klinikken Færdighedskursus og/eller Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og/eller 5. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Godkendt kursus og/eller Kursus i plastikkirurgi. Foretage simple arkorrektioner eventuelt med Z- eller W-plastik Færdighedskursus og/eller Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og/eller Kursus i plastikkirurgi. Anlægge pleuradræn Færdighedskursus og/eller Mesterlære i klinikken Godkendt kursus og/eller 1. år Hjerte-Lungekirurgisk Afd. T, ASS. Aflaste blæren og cystoskopere Mesterlære i klinikken 3. år fokuseret ophold Urologisk Afd., ASN Operere for simple elektive og akutte kirurgiske tilstande (relateret til et udvalg af ovennævnte tilstande) Mesterlære i klinikken 3. år fokuseret ophold Urologisk Afd., ASN Udføre simple scrotale indgreb Mesterlære i klinikken 3. år fokuseret ophold Urologisk Afd., ASN 38

40 6.2 Kommunikator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vejlede patienter og pårørende i beslutninger om valg af behandling. Mesterlære i klinikken klinikken Informere patienter og pårørende om alvorlig, livstruende og/eller uhelbredelig sygdom - på et niveau og i en detaljeringsgrad, som er tilpasset den enkelte patient, og sikre forståelse heraf Mesterlære i klinikken klinikken 6.3 Samarbejder Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Indgå i tværfaglige team-møder og team-samarbejde med respekt for de øvrige team-medlemmers meninger og rolle i samarbejdet og samtidig bidrage med sin egen specialespecifikke ekspertise. Mesterlære i klinikken 360-graders evaluering 39

41 6.4 Leder/Administrator Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for sundhedsorganisationens opbygning m.h.t. patientbehandling, forskning og uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt og nationalt Kursus Godkendt kursus Korrespondere med andre kolleger og myndigheder, inklusive klageinstanser Opgave Bedømmelse af opgave Udnytte og prioritere afdelingsteamets styresystemer og ressourcer Opgave Bedømmelse af opgave Udforme instrukser for arbejdsgange, vagttilrettelæggelser og behandlingsrutiner Opgave Bedømmelse af opgave Relatere dagligt arbejde til teorier om dynamik og rollefordeling i grupper. Opgave Bedømmelse af opgave Planlægge og lede det daglige arbejde, f.eks. en teamfunktion og vagtarbejdet på en kirurgisk afdeling Mesterlære i klinikken klinikken og/eller 360-graders evaluering Lede tværfaglige konferencer vedrørende patientbehandlingen Mesterlære i klinikken klinikken Indtage en lederrolle i akutte, kritiske situationer Mesterlære i klinikken 360-graders evaluering 40

42 6.5 Sundhedsfremmer Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Identificere de mest betydningsfulde faktorer, der er af betydning for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens og kunne applicere denne forståelse på almindelige problemer og tilstande, som optræder i de kirurgiske specialer Opgave Bedømmelse af opgave Rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder og patientforeninger om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme Opgave Bedømmelse af opgave 6.6 Akademiker Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Vurdere brug af statistiske metoder i fx videnskabelige artikler og kunne anvende basal medicinsk statistik Selvstudium og Opgave Bedømmelse af opgave Undervise studenter, kolleger og andet personale Opgave Bedømmelse af opgave Fremkomme med løsningsforslag efter gennemgang af relevant litteratur ved ikke almindelige kliniske problemstillinger Opgave Bedømmelse af opgave Udarbejde en projektbeskrivelse/protokol og stå for afvikling af projektet Opgave Bedømmelse af opgave Forberede og holde et videnskabeligt foredrag Opgave Bedømmelse af opgave 41

43 6.7 Professionel Efter afsluttet hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Anvende hensigtsmæssige strategier for at opretholde og udvikle faglig kompetence, herunder anvende informationsteknologi til optimering af patientbehandling og andre aktiviteter. Mesterlære i klinikken vejledersamtale Anvende principperne for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og medicinsk teknologivurdering i dagligt arbejde Opgave Bedømmelse af opgave Håndtere interessekonflikter, herunder bevidst relatere til konfliktløsningsmodeller Mesterlære i klinikken vejledersamtale Foretage etisk analyse og vurdering ved ressource-allokering Opgave Bedømmelse af opgave Bevidst forholde sig til videnskabsetik Mesterlære i klinikken vejledersamtale 42

44 7. Uddannelsesprogram for fokuseret ophold ved Urologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Nord Indledning. Som en del af hoveduddannelsen i thoraxkirurgi skal du på et fokuseret ophold ved urologisk afdeling, for at kunde opnå nogle af de urologiske kompetencer, der henhører til den kirurgisk fællesuddannelse i de kirurgisk specialer (Common Trunk) Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i urologi Målbeskrivelsen finder du på; Urologisk afdelings beskrivelse finder du på; Forløb Opholdet varer 10 arbejdsdage (2 uger). Den tidsmæssige placering vil blive aftalt mellem dig og de uddannelsesansvarlige overlæger ved de to afdelinger, og anbefales gennemført indenfor det første eller tredje år af hoveduddannelsen. Du vil deltage i arbejdet i ambulatoriet med udredninger, og i den operative aktivitet på operationsgangen Kompetencer Kompetencerne der skal opnås fremgår af - Målbeskrivelse for den Kirurgiske Fællesuddannelse i de Kirurgiske Specialer (Common Trunk) Målbeskrivelse finder du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside; Kompetencer det drejer sig om er; 1 Erkende obstruktion i de øvre og nedre urinveje og planlægge et udredningsprogram herfor. Vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater og 43

45 planlægge det videre forløb. Kompetencen opnås ved mesterlære i klinikken, og evalueres ved struktureret klinikken, evt. journalaudit. 2 Erkende blødning fra urinveje og planlægge et udredningsprogram herfor. Vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater, og planlægge det videre forløb. Kompetencen opnås ved mesterlære i klinikken, og evalueres ved struktureret klinikken, evt. journalaudit 3 Erkende akutte skrotale tilstande og planlægge et udredningsprogram herfor. Vurdere billeddiagnostiske undersøgelsesresultater og planlægge det videre forløb. Kompetencen opnås ved mesterlære i klinikken, og evalueres ved struktureret observation, evt. journalaudit. 4 Aflastning af blæren og cystoskopi. Kompetencen opnås ved mesterlære i klinikken, og evalueres ved struktureret 5 Udførelse af simple skrotale indgreb. Kompetence opnås ved mesterlære i klinikken, og evaluering ved struktureret Kompetencerne attesteres i din portefølje. 7.4 Vejledning Du vil få din egen vejleder ved urologisk afdeling. Sammen med din vejleder gennemgås de mål og kompetencer du skal opnå under det fokuserede ophold. Efter endt ophold afholdes en evalueringssamtale med din vejleder, og vejlederen attesterer opholdet i din portefølje. 44

46 8. Uddannelsesprogram for fokuseret ophold på Anæstesiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus syd Indledning. Som en del af hoveduddannelsen i thoraxkirurgi skal du på et fokuseret ophold ved anæstesiologisk afdeling, for at kunde opnå nogle af de kompetencer, der kræves i den thoraxkirurgiske speciallægeuddannelse Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i anæstesiologi Målbeskrivelsen finder du på; Anæstesiologisk afdelings beskrivelse finder du på; Forløb Opholdet foregår under din ansættelse ved Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus Syd. Opholdet varer 4 uger, og anbefales gennemført inden for det første året. Den tidsmæssige placering aftales mellem dig og de respektive uddannelsesansvarlige overlæger. Du vil under opholdet være tilknyttet Thoraxkirurgisk Intensiv Afsnit (TIA). Der vil blive foretaget gennemgang af oplæring i basal avanceret genoplivning jf. Guidelines Under opholdet skal du deltage i præoperativ stuegang, præmedicinering, peri- og postoperativ behandling af lungekirurgiske såvel som hjertekirurgiske patienter Kompetencer De kompetencer der skal opnås, er beskrevet i Den Specialspecifikke del af Hoveduddannelse. Det drejer sig om: At redegøre for det normale postoperative forløb hos lungekirurgiske og hjertekirurgiske patienter. 45

47 At redegøre for følgende komplikationer hos lungekirurgiske og hjertekirurgiske patienter; 1) Respiratoriske 2) Kardiologiske 3) Nefrologiske 4) Øvrige hæmodynamiske 5) Hæmostatiske Kunne erkende og forestå behandling af ovennævnte komplikationer. Kompetencerne attesteres i din portefølje Vejledning Du vil få din egen vejleder ved anæstesiologisk afdeling. Sammen med din vejleder gennemgås de mål og kompetencer du skal opnå under det fokuserede ophold. Efter endt ophold afholdes en evalueringssamtale med din vejleder, og vejlederen attesterer opholdet i din portefølje. 46

48 9. Uddannelsesprogram for fokuseret ophold ved Karkirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus, Syd Indledning. Som en del af hoveduddannelsen i thoraxkirurgi skal du på et fokuseret ophold ved karkirurgisk afdeling, for at kunne opnå nogle af de kompetencer, der kræves i den thoraxkirurgiske speciallægeuddannelse. Opholdet vil fokusere på diagnosticering og behandling af såvel centrale som perifere karskader og aneurismer. Endvidere såvel centrale som perifere iskæmiske lidelser. Til sidst vil også diagnosticering og behandling af venøse sygdomme indgå i det fokuserede ophold Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i karkirurgi Målbeskrivelsen finder du på; Karkirurgisk afdeling V s afdelingsbeskrivelse finner du på; Forløb Dit ophold på karkirurgisk afdeling har en varighed af 10 arbejdsdage (2 uger). Opholdet vil blive gennemført under din ansættelse ved Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. Den tidsmæssige placering vil blive aftalt mellem dig og de uddannelsesansvarlige overlæger ved de to afdelinger, og anbefales gennemført inden for det første år af hoveduddannelsen. Du vil deltage i arbejdet i ambulatoriet med udredninger, og i den operative aktivitet på operationsgangen Kompetencer Kompetencerne du skal opnå finder du i Målbeskrivelse for den Karkirurgiske Fællesuddannelse i de Karkirurgiske Specialer( Common Trunk) Målbeskrivelsen finder du; 47

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Thoraxkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, Skejby og Thoraxkirurgisk Afdeling T Odense Universitetshospital udarbejdet af uddannelsesansvarlig

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i thoraxkirurgi Skejby Sygehus Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i thoraxkirurgi Skejby Sygehus Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i thoraxkirurgi på Skejby Sygehus Region Nord udarbejdet af overlæge Hans-Henrik Kimose, januar 2004 INDLEDNING... 3 Målsætning... 3 Overordnede rammer... 3

Læs mere

Uddannelsesprogram for Karkirurgisk Hoveduddannelse. Sygehus Viborg

Uddannelsesprogram for Karkirurgisk Hoveduddannelse. Sygehus Viborg Uddannelsesprram Sygehus Viborg Initialt beskrives selve den efterfulgt af den indgående Kirurgiske Fællesuddannelse (CT) Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling kontrol

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1.1 Det thoraxkirurgiske speciale... 3 1.2 Uddannelsens opbygning...

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab September 2009 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi Redaktion: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes): Bilag 2 Anbefalede fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse Indledning De fokuserede ophold indgår som obligatoriske læringsmetoder i speciallægeuddannelsen (jvf målbeskrivelsen).

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH), Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Herning. Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Herning. Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Herning Hospitalsenheden Vest Kære kollega Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009 Det er målene i selve logbogen, der skal dateres og signeres. De enkelte

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Sygehus Vendsyssel Kære Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen og glad

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital. 14.april 2004 / bdp

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital. 14.april 2004 / bdp Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling Anæstesiologisk afd. R, H:S Bispebjerg Hospital 14.april 2004 / bdp Indholdsfortegnelse: Indledning Side Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk afdeling K. Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk afdeling K. Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk afdeling K Regionshospitalet Randers Kære Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd Region Nord Ved de plastikkirurgiske afdelinger på: Odense Universitetshospital * Århus Kommunehospital * Vejle Sygehus 1. Indledning

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Gentofte Hospital Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi Logbog for speciallægeuddannelsen i Kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 Præ- per- og postoperative : Delkompetence Evalueringsstrategi Signatur/dato Præoperative Være kontaktlæge

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Næstved Herlev - Næstved

Næstved Herlev - Næstved Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen til Speciallæge i Urologi Videreuddannelsesregion Øst Hoveduddannelsen til speciallæge i urologi varetages i Videreuddannelsesregion Øst af følgende afdelinger:

Læs mere

Herlev-Næstved-Herlev

Herlev-Næstved-Herlev Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen til Speciallæge i Urologi Videreuddannelsesregion Øst Hoveduddannelsen til speciallæge i urologi varetages i Videreuddannelsesregion Øst af følgende afdelinger:

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Uddannelsesprogram. for introduktionsstilling i intern medicin ved. kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram. for introduktionsstilling i intern medicin ved. kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i intern medicin ved kardiologisk afdeling S, Aalborg Sygehus Intro-stilling Kardiologisk afdeling, Aalborg februar 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Afdelingsbeskrivelse

Afdelingsbeskrivelse Introduktionsstilling i kirurgi, Sygehus Vendsyssel. Introduktionsuddannelsen i kirurgi ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus Kirurgisk Afdeling,

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Introduktion til. Kirurgisk afdeling. Holbæk-Kalundborg Sygehuse

Introduktion til. Kirurgisk afdeling. Holbæk-Kalundborg Sygehuse Introduktion til Kirurgisk afdeling Holbæk-Kalundborg Sygehuse Juni 2010 Afdelingen har et aktivt undervisningsmiljø, ligesom afdelingen underviser studerende på 3. semester på kandidatuddannelsen. Der

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Uddannelsesplan for medicinstuderende på 9. semester der har elektivt ophold på øjenafdeling E, Odense Universitetshospital Indhold:

Uddannelsesplan for medicinstuderende på 9. semester der har elektivt ophold på øjenafdeling E, Odense Universitetshospital Indhold: Uddannelsesplan for medicinstuderende på 9. semester der har elektivt ophold på øjenafdeling E, Odense Universitetshospital Indhold: Velkomstbrev 2 Præsentation af øjenafdeling E. 3-5 Målsætninger for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus

Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Uddannelsesforløbet s. 3 3. Afdelingsbeskrivelse s. 4 Introduktion Uddannelse Afdelingens

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere