Endelige rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

Transkript

1 Ældre og Handicap Fredensvej Rudkøbing Tlf.: Fax Mail: post@langelandkommune.dk februar 2016 Endelige rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn Stigtebo Stigtehaven 6 Lohals 5953 Tranekær Tilsyn udført den 19. februar 2016 kl Tilsyn og rapport udført og udfærdiget af: Marianne Larsen Fagligkoordinator Ældre og Handicap Langeland Kommune

2 Tilsynets formål Målet for tilsynet er, at myndigheden kan sikre, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Det uanmeldte tilsynsbesøg skal sikre, at plejecentret ikke kan nå at forberede tilsynsbesøget på en sådan måde, at tilsynet ikke bliver opmærksomt på eventuelle problemer, som der skal rettes op på. Planlægning af tilsynet Det uanmeldte tilsyn startede kl.ca 9.00 på en fredag. Tilsynet udvalgte 3 tilfældige beboere. De indvilligede i at tilsynet aflagde besøg sammen med dem i hver deres lejlighed. Ved besøgets afslutning blev der afleveret et brev med orientering om besøgets formål samt en opfordring til efterfølgende at henvende sig til tilsynet, hvis der ønskes at kommentere på forholdene på plejecentret. Ingen beboere har henvendt sig. Stedets leder Rikke Radoor var til stede på plejecentret ved tilsynet. Rikke Radoor blev interviewet om plejecentrets organisering m.m. To medarbejdere blev interviewet om praksis på plejecentret. Der var ingen medarbejder/leder til stede under tilsynets besøg hos beboerne i deres lejligheder. Medarbejderne formidlede kontakten til beboerne. Tilsynets generelle indtryk af plejecentret Plejecentret fremstod lyst og venligt, der var velholdt i såvel fællesarealer, lejligheder som i haven. Boligerne var indrettede efter de enkelte beboeres ønsker og behov, men under hensyntagen til medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø. Ved ankomst til stedet var der meget stille. En enkelt beboer sad i den ene dagligstue. De andre beboere var i deres lejligheder, hvor de med individuel støtte og hjælp fra medarbejderne var i gang med at stå op og komme i tøjet. En medarbejder i køkkenet arbejdede med morgenmaden. Medarbejderne var engagerede i deres arbejde, de var hjælpsomme og imødekommende. Beboernes oplevelse af Hjælpen efter Lov om social service 83 De tre udvalgte beboere redegør for den hjælp de får. De tre beboer oplever at få deres behov for hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand dækket. Alle tre beboere er tilfredse med den måde medarbejderne udfører hjælpen på. Medarbejderne har en respektfuld og god omgangstone med beboerne. De 2/7

3 tre beboere er tilfredse med medarbejderne. Beboerne har mulighed for at tilrettelægge deres dag på plejecentret. De bliver involveret tilpas i relevante beslutninger og medarbejderne er lydhøre over for deres særlige behov. Den ene beboer er i en særlig situation, hvor den bedste løsning er at bo på plejecentret selvom, beboeren ikke har det store behov for støtte og hjælp. Den anden beboer er svimmel og har været faldet på badeværelset. Beboeren er bange for at falde og vil derfor gerne have et nødkald til kald om natten. Tilsynsmyndigheden går til ledelsen med informationen om nødkaldet. En beboer kan ikke lide at medarbejderne skifter mellem afdelingerne, det er frustrerende for beboerne at have skiftende medarbejdere. Tilsynsmyndigheden ser efter besøget deres individuelle plejeplaner, alle tre plejeplaner er ældre end ½ år. De to planer stemmer godt overens med beboernes udsagn. Den ene plan er meget mangelfuld og stemmer ikke overens med den hjælp beboeren får. Forplejningen Maden laves på plejecentret. De tre beboere er godt tilfredse med maden. Vi lever godt Beboerne kan have indflydelse på de retter, der laves på plejecentret og de kan ønske retten på deres fødselsdag. Beboerne kan have indflydelse på, hvor maden indtages. De kan spise i den fælles dagligstue og i deres lejligheder. Beboere lægger meget vægt på selv at kunne bestemme, hvor måltidet kan indtages og er tilfredse med den måde det foregår på. De to beboere spiser i lejligheden. Aktiviteter De to beboere er godt tilfredse med de aktiviteter, der tilbydes på plejecentret. Den tredje beboer ønsker ikke at deltage i aktiviteterne eller arrangementer pga. dårlig hørelse og dårligt syn. Beboeren opholder sig i sin lejlighed og får ofte besøg af familie. Den ene beboer deltager i enkelte aktiviteter og arrangementer. Beboeren føler sig for god til oplæsningen. Det meste af sin tid bruger beboeren på at være ude om sommeren, læser bøger, se tv og spille kort.. Den anden beboer deltager i alle aktiviteter og arrangementer på plejecentret. Træning Den ene beboer går selv små ture inde på plejecentret. Den anden beboer vil gerne gå ture, men er bange for at falde. Medarbejderne går små ture med beboeren flere gange om dagen. Den tredje beboer cykler på motionscyklen i motionsrummet. Om sommeren kører beboeren en tur rundt i nærområdet på sin el-knallert. Generelt Lejlighederne er rene og hyggelig indrettet med beboernes egne møbler, nips og billeder på væggene. Nogle lejligheder er mere hjemmelige end andre. Beboerne kan fint komme rundt i deres lejligheder med f. eks. en rollator uden besvær. De pårørende er altid velkomne på plejecentret. 3/7

4 De tre beboere er glade for at bo på plejecentret. Har det meget udmærket Ikke noget at klage over. Når det nu skal være sådanne, er det den bedste løsning Ingen af beboerne har en økonomisk værge. De får hjælp af deres familie med økonomien. Snak med leder Rikke Radoor Der er blevet fulgt op på det sidste uanmeldte Embedslæge tilsynsbesøg og det uanmeldte Kommunale tilsyn. Plejehjemsleder Rikke Radoor oplyser at beboerne det sidste år er blevet ernæringsscreenet, der er 3 småtspisende beboere, som har særlige ernæringsbehov, hvor diætisten har været ind over med ernæringsvejledning til medarbejderne. Medarbejderne arbejder mere bevidst med beboernes mundhygiejne, tygge og synkeproblemer. De er blevet mere opmærksomme på, når beboerne fejlsynker og de taber i vægt. I de tilfælde henvises beboerne til ergoterapeuten eller diætisten. Beboerne har mulighed for at sidde sammen i hyggelige rammer og spise deres mad i dagligstuen eller de kan spise hos dem selv i deres egen lejlighed. Ingen af beboerne på plejecentret har omsorgstandpleje. Social- og sundhedspersonalet har afsluttet deres 7 /9 ugers efteruddannelsesforløb. Sygeplejerskerne har undervist social og sundhedspersonalet i KOL og palliativ pleje. Når beboerne er døende er medarbejderne så meget hos beboerne som muligt. Hvis der ikke er pårørende, hos beboerne den sidste tid, har plejecentret mulighed for at tilkalde frivillige vågekoner, som sidder hos de døende de sidste dage/timer. Trivsel og fraværsstatistikker drøftes på medarbejdermøderne. Omgangstonen er god på plejecentret. Medarbejderne trives på plejecentret. Involveringen af beboerne og pårørende sker blandt andet via et velfungerende Brugerpårørenderåd. Der har været færre utilsigtede hændelser med glemt medicin det sidste år. Rikke Radoor fortæller, at praksis er at de utilsigtede hændelser drøftes på medarbejdermøderne, hvor medarbejderne kommer med ideer og forslag til, hvad der kan gøres for at forebygge de utilsigtede hændelser. Rikke Radoor fortæller, at medarbejderne forsøger at møde beboerne på beboernes egne præmisser, så de kan fortsætte deres hidtidige liv, hvis det er muligt. Beboerne kan fortsat være velsoigneret og bruge f. eks. makeup og få sat håret, eller de kan få frisk luft og motionere, hvis det er det, de prioriterer. Beboerne har mange valgmuligheder for at træne deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Der er 4/7

5 træningsfaciliteterne og de mange forskellige aktiviteter og arrangementer, som foregår på plejecentret. Rikke forsøger at sikre sammenhængende plejeforløb ved at de samme medarbejdere passer de samme beboere og ved at plejecentret selv har ansat egne afløsere. Rikke Radoor oplyser, at de har en velfungerende terapi, som arrangerer forskellige aktiviteter f. eks: bankospil, sang, oplæsning, gudstjeneste, forskellige spil og gymnastik. De har en velfungerende vennekreds, som arrangerer mange forskellige arrangementer f. eks. busture og fester for beboerne, daggæsterne og medarbejderne: Grillfest, påskefrokost, julefrokost og høstfest m.m. Magtanvendelsesreglerne har været anvendt en gang inden for det sidste år. To beboere på plejecentret har en økonomisk værge. Medarbejderne på plejecentret varetager ikke beboernes pengesager. Rikke Radoor er de sidste år blevet udfordret på plejecentret af mere demente beboere, fordi rammerne på plejecentret ikke er optimale for demente beboere. Rikke vil fremover arbejde for bedre rammer for demente og kompetence udvikle medarbejderne inden for demens. Snak med to medarbejdere Medarbejderne trives på deres arbejde. De har en god omgangstone med hinanden og med beboerne. De respekterer hinanden og kan være sig selv på arbejdspladsen. De to udspurgte medarbejdere tager selv ansvar for deres helbred ved træning og gåture, som er med til at forebygge sygdom og arbejdsskader til glæde for beboerne. Medarbejderne deler viden med hinanden, sender mails til hinanden og spørger hinanden til råds. De søger selv viden på computeren og de har lige været på et godt efteruddannelsesforløb. De utilsigtede hændelser forsøger medarbejderne at undgå ved at være på forkant med situationen. Hygiejnen og kvaliteten af plejen mener medarbejderne er god. Medarbejderne taler og lytter til beboerne og involverer dem i relevante beslutninger. Beboerne optrænes i deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder ved at medarbejderne vejleder og støtter beboerne i at komme i gang med forskellige aktiviteter og opgaver målrettet den enkelte beboers ressourcer og ønsker. 5/7

6 Medarbejderne er opmærksomme på symptomer på fejlernæring, mundhygiejne, tygge og synkeproblemer og får igangsat indsatser, når det er et problem. Medarbejderne oplever gode forløb med døende beboere, hvor medarbejderne er nærværende, tværfaglige samarbejdsforløb med pårørende, assistenter, sygeplejesker og læger, når det er nødvendigt. Der er en god aftale med frivillige vågekoner, når der er et behov for aflastning af pårørende de sidste timer. Medarbejdernes erfaring er, at beboerne trives, hvis medarbejderne møder dem, hvor de er, medarbejderne er nærværende og beboerne føler, de er noget værd og kan bruges til noget f. eks. til at komme med gode råd til medarbejderne. Medarbejderne er psykisk belastet af al den tale om besparelser. Konklusion Plejecentret virker som et godt sted at bo og arbejde. De tre beboer oplever at få deres behov for hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand dækket. Alle tre beboere er tilfredse med den måde medarbejderne udfører hjælpen på. Medarbejderne har en respektfuld og god omgangstone med beboerne. Beboerne har mulighed for at tilrettelægge deres dag på plejecentret. De bliver involveret tilpas i relevante beslutninger og medarbejderne er lydhøre over for deres særlige behov. De tre beboere er godt tilfredse med maden på plejecentret. Medarbejderne møder beboerne på beboernes egne præmisser, så de har mulighed for at fortsætte deres hidtidige liv, hvis det er muligt. Beboerne har mange valgmuligheder for at træne deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Der er træningsfaciliteterne og de mange forskellige aktiviteter og arrangementer, som foregår på plejecentret. De to beboere er godt tilfredse med de aktiviteter og arrangementer, der tilbydes på plejecentret. Plejecentret fremstår lyst og venligt. Lejlighederne er rene og hyggelig indrettet med beboernes egne møbler, nips og billeder på væggene. De pårørende er altid velkomne på plejecentret. Ingen af beboerne har en økonomisk værge. De får hjælp af deres familie med økonomien. 6/7

7 Alle tre plejeplaner er ældre end ½ år. De to planer stemmer godt overens med beboernes udsagn. Den ene plan er meget mangelfuld og stemmer ikke overens med den hjælp borgeren får. Medarbejderne trives på deres arbejde. De har en god omgangstone med hinanden og med beboerne. De respekterer hinanden og kan være sig selv på arbejdspladsen. Hygiejnen og kvaliteten af plejen mener medarbejderne er god. Medarbejdernes erfaring er, at beboerne trives, hvis medarbejderne møder dem, hvor de er, medarbejderne er nærværende og beboerne føler, de er noget værd. Rikke Radoor vil fremover arbejde for bedre rammer for demente og kompetence udvikle medarbejderne inden for demens. Anbefaling At plejeplanerne revurderes mindst hvert ½ år og ved ændrede plejebehov. At det overvejes om den jævnlige rokade af medarbejderne frustrerer beboerne for meget. Marianne Larsen Tilsynsmyndigheden Tlf Mail: 7/7