Redigeret arbejdspapir fra Nordisk Statskundskabs konference September 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redigeret arbejdspapir fra Nordisk Statskundskabs konference September 2002"

Transkript

1 Præsentation af en praktisk anvendelig brugerevalueringsmodel og diskussion af metodiske og demokratiske problemstillinger Redigeret arbejdspapir fra Nordisk Statskundskabs konference September 2002 Af Jesper Pedersen, Cand.scient.adm., Projektleder i DMA/Research og næstformand i Dansk Evaluerings Selskab

2 Proaktiv Brugerevaluering Side 1 Forord Dette papir er udarbejdet på baggrund af mit arbejde med brugerundersøgelser, evalueringer og demokratiproblematikker de seneste år. Papiret præsenterer brugerundersøgelser, evaluering og demokrati i en integreret tankegang, dels på teoretisk niveau og dels på praktisk plan, hvor der præsenteres en praktisk gennemførlig model til brugerevaluering. Denne udgave er en redigeret version af det papir, der blev præsenteret på evalueringsworkshoppen på Nordisk Statskundskabs konference d august 2002 på Aalborg Universitet. Jeg takker opponenten Evert Vedung for hans meget konstruktive kritik af papiret samt de øvrige workshopsdeltageres kommentarer. En del af kommentarerne er nu indarbejdet i denne version. Århus d. 12. september 2002 Jesper Pedersen

3 Proaktiv Brugerevaluering Side 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 LÆSEVEJLEDNING...2 BEHOVET FOR PROAKTIV BRUGERINVOLVERING...3 EN FORMATIV OG FREMADSKUENDE EVALUERINGSMETODE...5 DEMOKRATISKE PROBLEMSTILLINGER...6 METODENS DEMOKRATISKE GRUNDLAG...7 PRÆSENTATION AF DEN PROAKTIVE EVALUERINGSMETODE...9 SÅDAN KAN MAN GØRE...11 ERFARINGER OG ANBEFALINGER...13 YDERLIGERE OPLYSNINGER...15 LITTERATURLISTE...15 FORFATTER...15 ARBEJDSGRUPPE OM BRUGEREVALUERING...15 Indledning Brugerundersøgelser anvendes naturligvis til at høre og indhente brugernes holdninger og ønsker. Samtidig anvendes brugerundersøgelser ofte til at skabe legitimitet og vise udadtil, at man har spurgt brugerne, og de dermed har fået indflydelse på den service, de er brugere af. Brugerundersøgelser må nødvendigvis også tænkes ind i en demokratisk sammenhæng, nemlig hvordan man har tænkt sig at involvere brugerne, og ikke mindst hvordan involveringen skal påvirke indretningen og udførelsen af den offentlige service. Samtidig bør brugerundersøgelser gøres smidige og anvendelige, således at de er ressourcevenlige og initierer konstruktive udviklingstiltag i stedet for udelukkende at have fokus på fejlfinding og kontrol. I oplægget præsenteres et evalueringsredskab, der giver et bud på, hvordan man i praksis kan anvende brugerinvolvering konstruktivt i udviklingen af den offentlige service. Læsevejledning Hvis man kun er interesseret i, hvad evalueringsmodellen går ud på og hvordan man kan gennemføre en proaktiv brugerevaluering kan man springe direkte til kapitlet Præsentation af den proaktive evalueringsmetode og underkapitlet Sådan kan man gøre. Hvis man er interesseret i brugerevalueringsspørgsmål, definitioner og bagvedliggende demokratiske problemstillinger kan man læse

4 Proaktiv Brugerevaluering Side 3 kapitlerne Behovet for proaktiv brugerinvolvering, En formativ og fremadskuende evalueringsmetode og Demokratiske problemstillinger. Til sidst præsenteres en litteraturliste, oplysninger om forfatter og en arbejdsgruppe om brugerevaluering i kapitlet Yderligere oplysninger. Behovet for proaktiv brugerinvolvering Opgaver flyttes fra stat til kommuner, beslutningskompetencer flyttes ud på de enkelte institutioner, brugerbestyrelser etableres og borgere inddrages i stigende grad, f.eks. i fysisk planlægning. Proaktiv brugerinvolvering spiller en central rolle i denne proces. Det kan give udbyderne af offentlig service indblik i den måde servicen modtages på af brugerne, og brugernes medvirken kan bidrage til udvikling af den offentlige service. Ledelse og medarbejdere får således et redskab til at lytte til brugerne, mens brugerne får en kanal, hvorigennem de kan komme med deres forslag. I bedste fald kan proaktiv brugerinvolvering skabe mere engagerede og tilfredse brugere, større ejerskab i forhold til servicen, og mindre afstand mellem borgere og den offentlige producent, da borgernes egne idéer indgår i evalueringen og udviklingen af servicen. Der er behov for at involvere borgere og brugere mere nuanceret i kvalitetsudviklingen og på en anden og konstruktiv måde. Alle problemstillinger kan ikke defineres præcist eller skilles fra andre problemstillinger. Der er således ikke altid klare kriterier for, hvornår den optimalt bedste løsning er tilvejebragt. En vurdering vil altid være normativ, hvorfor der vil være forskellige mulige løsninger på en lang række problemstillinger. Proaktiv brugerinvolvering foregår gennem dialogiske processer, hvor borgere og brugere får mulighed for at give deres oprigtige vurdering af kvaliteten og give et konstruktivt og realistisk input til udviklingen af den offentlige service. I et spørgeskema vil det eksempelvis være foruddefineret, hvad brugerne har mulighed for at svare på. Således risikerer man ved spørgeskemaer at udelade de spørgsmål, som er vigtigst for brugerne. Dialogen i proaktiv brugerinvolvering er fuldstændig åben, og det er i princippet brugerne, der bestemmer, hvad der skal på dagsordenen. Omvendt er det sværere at behandle brugernes udsagn, fordi de ikke er styret af en på forhånd fastlagt spørgeramme. Kunsten er at få brugerne til at operationalisere udsagnene ved at involvere ledelse og medarbejdere uden alt for meget analyse og tolkning fra evaluators side. Proaktiv brugerinvolvering er et godt supplement til de ofte kvantitative bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser, som har været dominerende det seneste årti. Tilfredshedsundersøgelser er tilbageskuende og har selvsagt fokus på tilfredshed og giver sjældent konkrete bud på, hvad der kan gøres bedre og hvilke nye tiltag der evt. kan sættes i værk. Proaktive og procesorienterede evalueringer er tilgengæld fremadskuende og har fokus på at indhente konkrete bud på, hvordan man fremover kan indrette en given service. Det kan være meninger om alt lige fra kantinemad, den daglige omgangstone til spørgsmål omkring organisering og politiske prioriteringer. Input indhentes

5 Proaktiv Brugerevaluering Side 4 i interaktive processer mellem brugere, medarbejdere og ledelse (samt evt. politikere), således at realistiske og konstruktive forslag i fællesskab udvikles. Urealistiske forslag sies fra, og begrundelser herfor accepteres så vidt muligt af forslagsstilleren. Det er nødvendigt at se proaktiv evaluering som et supplement til de dominerende summative og kontrolorienterede styrings- og evalueringsværktøjer, i stedet for at bringe dem på banen i den evindelige kritik af managementgørelsen af den offentlige sektor. Dette fører kun til udgravning af ideologiske skyttekrave, hvor den samfundsvidenskabelige elite som oftest anvender en naturvidenskabelig tilgang forsvarer sig mod de angribende etnografer, humanister og postmodernister. I stedet bør der bygges bro mellem de forskellige traditioner. 1 Brugerinvolvering er en svær øvelse og det kræver systematik og sammenhæng med andre styringsværktøjer, hvis deltagelsen skal føre til mere end blot deltagelsen i sig selv. Samtidig er medarbejdere på front- og ledelsesniveauer også en væsentlig del af evalueringsaktiviteterne. Derfor er der i proaktiv brugerinvolvering også tale om involvering af medarbejdere og ledelse. Spørgsmålet er hvordan proaktiv brugerinvolvering kan hænge sammen med de øvrige kvalitets- og kontrolredskaber, den offentlige sektor traditionelt anvender. Her tænkes f.eks. på målstyring og arbejdet med virksomheds- eller handlingsplaner. Idéen er, at værdier der tilvejebringes fra borgere og brugere kan bruges i udarbejdelsen af målsætninger i eksempelvis institutionernes og videre i forvaltningers virksomheds- eller handlingsplaner, og igen videre i kommunens kommuneplan. Det viser sig ofte, at borgere og brugere peger på forhold som et spørgeskema eller et semi-struktureret interview ikke ville kunne opfange. Der peges derved på områder, som kan udvikles og mere kvalitativt opfylde brugernes behov. Der ligger også et demokratiperspektiv i proaktiv og procesorienteret evaluering. Gennem involvering kan borgere og brugere gøres ansvarsbevidste og stille realistiske krav. Involvering kan betyde, at borgere og brugere begynder at tage ansvar i stedet for blot at overlade ansvaret til den offentlige sektor og stille uendelig krav. Derfor er proaktive og procesorienterede evalueringsmetoder nært beslægtede med empowerment idéen, nemlig at individer og grupper sættes i stand til at styrke og udvikle deres handlings- og indflydelseskapacitet. Tænkt i et målstyringsperspektiv styrkes demokratiet også derved, at borgere og brugere inddrages aktivt i målformuleringsprocessen. Det kvalificerer den offentlige sektors mål specielt på det niveau, hvor involveringen finder sted. Det springende punkt for udvikling af servicen og skabelse af ejerskab via disse metoder er, om de kædes direkte sammen med den fremtidige indretning af den offentlige sektor. Hvis resultaterne

6 Proaktiv Brugerevaluering Side 5 blot samler støv i lange konsulentrapporter, virker det som gift for senere brugerinvolvering. Netop derfor er proaktiv brugerinvolvering så perspektivrig. Her kædes proaktiv brugerinvolvering sammen med målstyring eller det som vi kender fra nogle kommuner som virksomhedsplanlægning. En af de mange udfordringer i at få bragt metoden ned på dagligdagsniveau og i et realistisk omfang, er at sikre et minimum af konstruktiv involvering af de relevante pater. Håbet er ikke en fuldendt demokratisk involvering, men at supplere det repræsentative demokrati med proaktive dialogmetoder, der kan få brugere og medarbejdere til at forholde sig både kritisk og konstruktivt i deres vurdering af og bidrag til udviklingen af den offentlige service. Til dette formål bliver anvendes metoder, som tilskynder deltagerne til at tage udgangspunkt i det som allerede fungerer i stedet for udelukkende at tale om det, som er problemfyldt og de fejl vi af og til begår. En formativ og fremadskuende evalueringsmetode Proaktiv brugerevaluering er progressiv og har fremskridt og udvikling i sigte. Det er en formativ evalueringsform, der har proces som omdrejningspunkt. De processuelle aspekter kan både være af samspilsmæssig, organisatorisk og prioriteringsmæssig karakter. Målet i proaktiv evaluering er at forme og udvikle en indsats. I brugerevalueringen vil man få et indblik i brugernes bedømmelse af indsatsen, men det proaktive element fordrer først og fremmest fokus på udvikling frem for bedømmelse af en given indsats, og er således fremadskuende (ex ante). Proaktiv evaluering er således overvejende en ex ante evaluering. Ex ante evalueringer kan finde sted i planlægningsfasen til at fastsætte mål og midler til udførelsen af en given indsats eller til udredning af, hvordan et givet problem bedst muligt løses. Proaktiv evaluering har dog som udgangspunkt ikke fokus på løsning af problemer (f.eks. sygefravær), men tager udgangspunkt i det der virker (f.eks. hvad der gør, at man kommer på arbejde, i stedet for hvilke forhold der gør, at man melder sig syg). 2 Når der skrives, at proaktiv evaluering overvejende er en ex ante evaluering skyldes det, at evalueringsmetoden følger princippet om, at det er brugerne, der sætter dagsordenen. Hvis det ikke lykkes at skabe en konstruktiv stemning, eller der er et bestemt problem, som brugerne vil have løst, må der tages hensyn til det. I denne situation bedes brugerne om at komme med forslag til, hvordan problemet kan løses. Proaktiv evaluering afløser eller (helst) supplerer den tilbageskuende evalueringsform. Den gængse opfattelse af evalueringer er netop, at evalueringer er tilbageskuende, dvs. efterhåndsbedømmende 1 I dette papir tages der udgangspunkt i de forskellige demokratiteoretiske traditioner. Se kapitlet omhandlende Demokratiske problemstillinger.

7 Proaktiv Brugerevaluering Side 6 (ex post). Evert Vedung definerer således evaluering som systematisk retrospektiv vurdering af udfald, præstationer og processer i offentlig virksomhed som tilsigtes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. 3 I ex post evalueringer kan politikken være vedtaget, men behøves ikke at være afsluttet og implementeret endnu. Det vil sige, at det er tilstrækkeligt, at politikken er vedtaget, delvist eller helt implementeret, for at det kaldes en ex post analyse. Proaktiv evaluering afviger fra denne definition, fordi der er fokus på udvikling og hvordan man fremover kan indrette og forme en given indsats. Antagelsen er at undersøgelse og forandring ikke adskilles. Tværtimod er antagelsen, at når evalueringen igangsættes, så igangsættes forandringen. Ofte anvendes proaktiv evaluering inden for et bestemt og fastsat politikområde, men proaktiv evalueringer kan også involvere politikere og derfor også være et aktiv i politikfomuleringen. Som minimum er proaktiv evaluering en del af målformuleringsprocessen og formningen af en given indsats. Således er der ikke tale om efterhåndsbedømmelse i proaktiv evaluering, men man kan komme ud for, at brugerne tydeligt bringer en efterhåndsbedømmelse af en given aktivitet på bordet, som man ikke kan undgå at tage notits af. Her er det vigtigt, at man i den proaktive evaluering ikke er tilfreds med efterhåndsbedømmelsen, men spørger brugere, medarbejdere og ledelse, hvordan man styrker og udvikler det, der bringes på banen i efterhåndsbedømmelsen. Demokratiske problemstillinger Bemærk, at ordet involvering anvendes i stedet for inddragelse. Ordet involvering anvendes bevidst for at bryde med den liberale og managementorienterede opfattelse af brugerinddragelse og brugerundersøgelser, nemlig at borgere og brugere gennem afstemning, bestemmer hvordan en indsats skal indrettes. Det sker enten via politiske valghandlinger eller kvantitative tilfredshedsundersøgelser, som angiver procentandele af, hvor mange der er tilfredse med henholdsvis de politikere, der er på valg eller de indsatser, der er udsat for tilfredshedsmålinger. Proaktive evalueringer har et mere vidtrækkende demokratisk sigte. Borgere og brugere skal ikke blot inddrages, men involveres og engageres i udformningen og udviklingen af den offentlige service. Proaktiv evaluering kan både anvendes på politisk og institutionelt niveau. På politisk niveau kan proaktiv evaluering være medvirkende til at forme politikformuleringen og prioriteringen af den offentlige indsats, mens proaktiv evaluering på institutionelt niveau kan være med til at forme indsatsen inden for en given fastsat politisk ramme. Med det samme skal det siges, at proaktiv evalue- 2 Inspireret af den værdsættende eller tilskyndende metode Appreciative inquiry. Læs mere herom i kapitlet Præsentation af den proaktive evalueringsmetode. 3 Evert Vedung: Utvädering i politik och förvaltning, Studentlitteratur, 1991, s. 33 (oversat)

8 Proaktiv Brugerevaluering Side 7 ring indtil videre er udviklet på institutionelt niveau. Det er umiddelbart lettere at gennemføre en proaktiv evaluering på institutionelt niveau, fordi rammerne er fastsatte og antallet af brugere er begrænset. På politisk niveau vil det være mere komplekst at gennemføre proaktiv evaluering, fordi politikområderne og interessenterne er omfattende, hvorfor åbne dialogiske processer vil være meget ressourcekrævende. Derfor er det oplagt at fastsætte et konkret tema eller politikområde, hvis man vil gennemføre proaktiv evaluering på politisk niveau. Alt efter hvilket politisk eller institutionelle niveau, evalueringen gennemføres på, kan der være tale om borger- eller brugerinvolvering. Her skelnes mellem medborgere og brugere. På det politiske niveau, hvor borgerne kan være med til at forme de politiske rammer, er der tale om involvering af medborgere. På et lidt lavere niveau, hvor temaet f.eks. kan være udviklingen af et byområde, er der tale om involvering af medborgere, der bor i området. Her nærmer vi os brugerbegrebet, nemlig brugere af et bestemt poltikområde. Mere konkret bliver det når vi taler om brugere af en bestemt offentlig service. Det kan f.eks. være brugere der af og til anvender biblioteket eller mere faste og daglige brugere af institutioner, fx forældre til børnehavebørn eller brugere på et aktiveringssted. Evalueringsmodellen der senere præsenteres i dette papir er udviklet på et jobcenter, hvor der er daglige brugere tilknyttet, men metoden kan også bruges til involvering af medborgerne. Det kræver dog at temaet for involveringen er fastsat på forhånd, hvis man skal have noget konstruktivt ud af involveringen. Metodens demokratiske grundlag Proaktiv evaluering tager sit demokratiske udgangspunkt i det deliberative demokrati formuleret af Jürgen Habermas og videreudviklet af Erik Oddvar Eriksen og Bo Rothstein. 4 Den deliberative demokratiteori kombinerer principperne om fællesskab og individualitet, nemlig at staten skal behandle borgerne med lige omtanke og respekt. Kombinationen består af et liberalt ideal om forskellighed og et kommunikativt ideal om lighed. Ifølge det liberale ideal har borgerne ret til at have forskellige værdier og livsmål. Følgende grundprincipper skal derfor følges: Der skal være respekt for individuelle valg af livsprojekter Man skal tolerere hinandens forskellighed Flertal må ikke tryne mindretal Der skal være beskyttelse mod overgreb på borgerne 4 Se Bo Rothstein: Hvad bör staten göre? Om velfärdsstatens moraliska og politiska logik, SNA Förlag, 1994 samt bl.a. Erik Oddvar Eriksen og Jarle Weigård: Det deliberative demokrati, LOS-senter Notat 9711, 1997

9 Proaktiv Brugerevaluering Side 8 Det kommunikative ideal lægger vægt på det fælles bedste, nemlig at: Borgerne skal stilles lige for at være lige frie Staten definerer det fælles bedste Det deliberative demokrati afviger fra ideén om det fælles bedste, fordi det fælles bedste kan gå ud over den enkeltes livsprojekts udfoldelsesmuligheder og princippet om forskellighed. Derimod skal staten sikre de såkaldte sociale rettigheder, nemlig at: Kompensere for folks manglende formåen Reducere fysiske, sociale og økonomiske barrierer Forsyne folk med reelle valgmuligheder Hvis det liberale ideal alene følges, vil fysiske, sociale og økonomiske barrierer begrænse borgernes udfoldelsesmuligheder og valg af livsprojekt. Derfor bør de to idealer kombineres for at give borgerne et godt udgangspunkt til at forme deres liv. Hvordan kan de to idealer så udfoldes? Det skal de gennem de politiske og demokratiske rettigheder, som indeholder medbestemmelse over fælles anliggender og er rettet mod individet som medlem af fællesskabet. Det skal sikre lige og frie muligheder for at ændre rammebetingelser for befolkningens udfoldelsesmuligheder. Rammebetingelserne må dog så vidt muligt ikke anvendes til at indskrænke andres rettigheder. Afvigelser kræver argumentation, og det er netop argumentationen, der er i centrum i det deliberative demokrati. Borgerne har mange forskellige bud på, hvor meget og hvad der skal omfordeles. Efterspørgslen er enorm, men det er ressourcerne ikke. Derfor må man gå efter de gode beslutninger. Gode beslutninger fremkommer gennem en proces, hvor alle relevante parter har haft en mulighed for at udtrykke sig, og hvor der er skabt så stor respekt omkring den trufne beslutning som muligt. En norm er kun gyldig, hvis alle berørte kan acceptere de konsekvenser og side-effekter, som den generelt kan forventes at have for tilfredsstillelsen af alles interesser. Derfor bør beslutninger som minimum indeholde gensidige acceptable begrundelser. Det deliberative demokrati bygger videre på det repræsentative demokrati, idet man har indset, at det er praktisk umuligt at have en alle-omfattende dialog, hvor alle argumenter bag beslutninger er accepteret. Derfor vælges politikere til at tage disse beslutninger. Politikernes rolle er da at sikre, at borgerne involveres i beslutningsprocessen, sådan at der skabes accept i samfundet bag de trufne beslutninger. Politikeren skal udsætte sine egne argumenter for diskursiv afprøvning og sektorspørgsmål skal ses i en bred sammenhæng i stedet for at politikerne optræder som driftsledere. Proaktiv borger- og brugerinvolvering kan her anvendes som supplement til det repræsentative demokrati, for at sikre at politikformulering udsættes for diskursiv afprøvning.

10 Proaktiv Brugerevaluering Side 9 Forvaltningen kan anvende forskellige styringsmetoder blot forvaltningen legitimerer sine præferencer i forhold til andre aktører, og sætter sig ud over snævre sektorinteresser. Inden for rammebetingelserne skal forvaltningen legitimere sine præferencer overfor brugerne. Omvendt er forvaltningens rolle også at sikre, at brugerne får en reel mulighed for at påvirke udformningen af de politiske rammebetingelser, de er underlagt. Her er det, at proaktiv brugerinvolvering spiller den væsentligste rolle. Proaktiv evaluering skal så vidt muligt opfylde følgende demokratiske principper: At give reel indflydelse til brugere og borgere At gennemføre involveringen i respekt for alle brugere. Alle berørte skal så vidt muligt kunne acceptere resultaterne At involveringen ikke fungerer som lynafleder. Resultaterne skal afspejles i institutionernes dagligdag, virksomhedsplaner mv., og anvendes i den samlede diskursive proces i lokalsamfundet Involvering skal på samme tid sætte fokus på såvel individuelle valgmuligheder som fællesskabet. Præsentation af den proaktive evalueringsmetode Der er forskellige metoder på markedet til at involvere borgere og brugere i evaluering og udvikling af den offentlige sektor. Den metode, som præsenteres her, kombinerer kendte metoder på en ny måde, og den er forsøgt tilpasset de relativt begrænsede ressourcer, offentlige organisationer ofte har til denne type aktiviteter. Det gøres ved at begrænse timeforbruget og ved at involvere medarbejdere i processen, sådan at de er i stand til at videreføre den nye form for interaktion, der er skabt mellem brugere og medarbejdere. Brugerinvolveringen kombineres med handlingsplanlægning. Derved øges chancerne for, at evalueringens resultater bliver omsat til planer. Ydermere øger den proaktive tilgang til planlægning chancerne for, at planerne omsættes til handling og ikke blot samler støv på en hylde. Proaktiv Fremsættelse af Hand- Større engagement og tilfreds- involvering fælles forslag linger hed blandt borgere og brugere Opfølgning

11 Proaktiv Brugerevaluering Side 10 Metoden er en sammenkobling af BIKVA-metoden (BrugerIndragelse i KVAtetsudvikling) 5 og AImetoden (Appreciative Inquiry også kaldet værdsættende undersøgelse eller den tilskyndende metode ) 6. BIKVA-metoden er et redskab til at inddrage brugerne aktivt i vurderingen af den offentlige service. Medarbejdere, ledelse og evt. politikere inddrages ligeledes aktivt med henblik på at omsætte processen til handlinger. Man kan sætte et særligt tema for brugerinddragelsen eller simpelthen tage udgangspunkt i den service, brugerne er brugere af. Gennem aktiv brugerinddragelse kan man forholdsvist enkelt indsamle og operationalisere brugernes udsagn til handlinger, der er til gavn for udviklingen af den offentlige service. AI metoden anvendes normalt til medarbejder- og organisationsudvikling. Formålet med også at anvende AI metoden til brugerinvolvering er at skabe et mere konstruktivt og positivt udgangspunkt for gruppeinterview med en til tider yderst kritisk brugergruppe. Hvor traditionelle interview med brugere ofte fører til en problemorienteret samtale tager denne metode udgangspunkt i det der virker. I stedet for at finde de aktuelle problemer og finde ud af hvordan man skal undgå dem i fremtiden, lader man brugere og medarbejdere formulere deres egne succeshistorier, og herudfra skabe et fælles værdigrundlag og herudfra formulere organisationens fremtidsvisioner. Med AI metoden anvendes derfor en helt anden interviewteknik end den vi kender fra de kvalitative problemorienterede interviewteknikker, som traditionelt anvendes i den vestlige verden. Hvor traditionelle interview ofte fører til en problemorienteret samtale tager denne metode udgangspunkt i det der virker og det vi er gode til. Kort fortalt går interviewteknikken ud på, at man tager udgangspunkt i de bedste oplevelser. I forhold til medarbejder- og organisationsudvikling kunne det f.eks. være spørgsmål om Hvad er de bedste oplevelser du har i forbindelse med dit arbejde? Hvordan er de bedste oplevelser med til give dig energi og overskud? Hvad gør det muligt? Hvad kan vi alle lære om det der giver energi og overskud i hverdagen udfra dine oplevelser? I forhold til brugerinvolvering kunne det f.eks. være spørgsmål om 5 Hanne Kathrine Krogstup: Brugerinddragelse i kvalitetsvurdering af sociale indsatsområder i Nordisk Sosialt Arbeid 2/ Carsten Hornstrup og Jesper Petersen: Appreciative Inquiry En konstruktiv metode til positive forandringer, 2001

12 Proaktiv Brugerevaluering Side 11 Hvad er de bedste oplevelser du har i forbindelse med at komme her på institutionen? Hvordan kan vi få mere af det? Hvordan kan vi lære af det? Hvordan kan servicen blive endnu bedre? Følgende eksempel illustrerer AI spørgsmål i en kursusevaluering: 1. Hvad har især gjort indtryk på jer fra undervisningen hvilke episoder, udsagn, opgaver etc. husker I bedst? 2. Hvilke artikler har være de bedste for jer? 3. Hvordan vil I beskrive jeres egen udvikling i løbet af kursusperioden? 4. Hvilke forhold er kommet til at fylde mere i jeres dagligdag, og hvilke forhold fylder mindre? 5. Hvilke opgaver, er det blevet lettere for jer at gå ind i? 6. Hvis I skulle tage kurset om igen, hvad skulle I da gøre anderledes, og hvad ville I ønske underviserne, ville gøre anderledes. 7. Hvad har jeres arbejdsgivere gjort, som har gjort det muligt for jer at omsætte jeres nye viden i praksis? 8. Hvad har de øvrige kursister især bidraget med, som har gjort læring muligt for jer? 7 Ved brug af AI-metoden får man skabt et konstruktivt forløb, hvor deltagerne initieres til at komme med ytringer, som kan bruges fremadrettede i udviklingen af servicen. AI har sine teoretiske rødder inden for psykologien med betragtninger om, at hvert individ danner sit eget billede af virkeligheden og hvorledes denne burde se ud. Tankegangen er, at bag hvert oplevet problem, findes en frustreret drøm om, hvordan forholdene burde se ud. Og det er disse drømme frem for problemet, man skal tage fat i. Sådan kan man gøre 8 Selve evalueringen foregår gennem fire dialog- og læringsprocesser her eksemplificeret på en kommunal institution. Først inviteres brugerne af den offentlige ydelse til et åbent dialogmøde, hvor de deles op i grupper. Her drøfter de institutionens service og kommer med forbedringsforslag. Der bruges som nævnt en metode, som får deltagerne til ikke blot at fokusere på problemer en uheldig 7 Carsten Hornstrup og Jesper Petersen: Appreciative Inquiry En konstruktiv metode til positive forandringer, Hentet fra pjecen: Brugerne i fokus - Deltagerorienteret evaluering og virksomhedsplanlægning i en kommunal sammenhæng, December 2001, DMA/Research og Nellemann Konsulenterne.

13 Proaktiv Brugerevaluering Side 12 tendens i mange evalueringer men først og fremmest på, hvad der er godt nu, og hvordan man får mere af det. Dialogmødet afsluttes med en liste af konstruktive forbedringsforslag. Dernæst præsenteres frontpersonalet og senere ledelsen for resultaterne i anonymiseret form. På begge disse dialogmøder drøftes forbedringsforslagene, og personalet og ledelsen identificerer muligheder for at imødekomme forslagene. Forslagene kædes undervejs sammen med forslag til aktiviteter. Involveringen afsluttes i en konsensus workshop, hvor brugerrepræsentanter, frontpersonale og ledelse udarbejder en samlet handlingsplan. Det er helt centralt, at brugere, frontpersonale og driftsledelsen oplever, at de er en del af processen og dermed har fælles ejerskab til planerne. Endvidere er det vigtigt, at man hele tiden holder fast i, hvad brugerne har sagt. Handlingsplanerne indeholder overvejende hurtige små aktiviteter for det næste års arbejde på institutionen. Et fåtal kræver mere udredning, som involverer centralforvaltningen og andre afdelinger. De mest centrale handlingsplaner indarbejdes efterfølgende i institutionens overordnede virksomhedsplan. Metoden indeholder også redskaber til at lave konkrete og detaljerede virksomhedsplaner, hvor mål, succeskriterier, målemetoder mm. kædes systematisk sammen. Eksempler på elementer i en handlingsplan udsprunget fra en evaluering på et Jobcenter: Brugernes forbedringsforslag Løsningsforslag fra personale og ledelse Umiddelbar handling Ansvar & start For lang kø i frokostpausen: flere ekspedienter eller forskudte pauser Tonen: Man ønsker kommunikation på lige fod. Vi er alle voksne mennesker Kommune og vejledere skal tale mere sammen, så man ikke får problemer med at få udbetalt aktiveringspenge til tiden Overvej fordele og ulemper ved at holde forskudte frokostpauser Projektmøde Sørensen indkalder i December Vær meget bevidst om at tiltale folk på en Tages op på værkstedsmøderne Projektlederne ordentlig måde. Sig negative ting på en igangsætter det nu positiv måde brugere i mellem og brugere og personale indbyrdes Udstationer evt. en socialrådgiver på institutionen Ledelse bringer pro- Ledelsen starter en med beslutningskompetence. De blemstilling videre i dialog indenfor de ansvarlige på kommunen får telefontid for systemet næste 6 måneder eksempel på første og anden udbetalingsdag Den efterfølgende proces har både uformel og formel karakter. Det uformelle består i, at medarbejderne under evalueringen er blevet trænet i at lytte til brugerne, hvilket kan bruges i den daglige kommunikation. Det formelle består i, at der gennemføres opfølgningsmøder, f.eks. en gang om måneden eller i kvartalet, og at personalet sikrer små hurtige succeser. På den måde føler brugerne, at deres indsats bærer frugt. Derudover indskriver ledelsen nogle af handlingsplanerne i virksomhedsplanen, og f.eks. et år efter gentages evalueringen. Evalueringen følger både op på virksomhedsplanen og indhenter forslag til nye handlinger.

14 Proaktiv Brugerevaluering Side 13 En typisk evalueringsproces kan forløbe følgende måde: Forudgående proces Planlægning af processen Træning af personale E V A L U E R I N G 1. Dialog 2. Diskussion af 1a. Listning af 2a. Listning af 3. Diskussion af med brugerne frontmedarbejdere med ledelse handlemuligheder med brugerudsagn handlemuligheder handlemuligheder 3a. Listning af 4. Workshop med brugere, medarbejdere og ledelse, hvor udsagn og handlemuligheder omsættes til forslag til handlemuligheder handleplaner Efterfølgende proces Opfølgning på evalueringsplanernes små hurtige projekter Integration af metoden i dagligdagen via en forbedret dialog med brugerne Integration af metoden via feedback fra brugerne på formelle møder Virksomhedsplanlægning der inkluderer centrale evalueringsplaner Opfølgning på virksomhedsplanen Erfaringer og anbefalinger 9 Evaluator. Det er vigtigt, at evaluator er trænet i interviewteknik og kan abstrahere fra sin egen mening om sagen. For at sikre en vis grad af åbenhed hos deltagerne bør evaluator som minimum hentes fra en anden sektion, afdeling eller forvaltning end den evaluerede. Flere institutioner kan gå sammen om træning i metoden, hvor metoden afprøves et sted og fortsættes det næste sted. Til at understøtte opstart og den første evaluering, er det en god idé at benytte en ekstern evaluator eller en stabsmedarbejder fra forvaltningen. Det er også vigtigt, fordi det er svært selv at ændre virksomhedskulturen til at blive mere lyttende (særligt overfor brugerne). Brugerne. Brugerne er ofte meget skeptiske i starten, men hvis de får lov og ansvar, kan de blive meget konstruktive. Gennem dialog med andre brugere bliver de ofte mere realistiske i deres forventninger til den kommunale service. En række brugere slås til dagligt med forskellige problemer og har derfor svært ved at sætte sig ud over en problemorienteret tilgang. Det er en udfordring hele 9 Ligeledes hentet fra ovenfor nævnte pjece.

15 Proaktiv Brugerevaluering Side 14 tiden at fastholde den konstruktive vinkel. Endvidere er det vigtigt, at brugerne hurtigt oplever at deres deltagelse fører til noget. Derfor er de efterfølgende små-hurtige-successer centrale. Medarbejderne. Medarbejderne kan altid blive bedre til at involvere brugerne. De skal være åbne og gennem processen blive i stand til at se deres arbejde fra nye perspektiver. Evalueringen skal også gøre dem i stand til efterfølgende at integrere brugerinvolvering i dagligdagen. Ledelsen. Ledelsen bør inddrage medarbejderne fra første dag evalueringen planlægges, og så mange medarbejdere som muligt skal indgå i evalueringen. Udenforstående medarbejdere kan have svært ved at opnå ejerskab til evalueringen. De har dermed svært ved at forstå brugernes udsagn, og i det hele taget, hvordan processen skal integreres i dagligdagen. Det er ledelsens fornemste opgave at skabe fora, hvor der bliver lyttet til brugerne, med en tilhørende kultur for løbende evaluering eller feedback. Opfølgning på planerne er her yderst vigtig. Ledelsen skal også være parat til at have kontakt med andre ledelseskollegaer, f.eks. forvaltningsledelsen, da forslagene også kan vedrøre forhold, som skal løses i fællesskab med centralforvaltningen og andre afdelinger.

16 Proaktiv Brugerevaluering Side 15 Yderligere oplysninger Litteraturliste Bo Rothstein: Hvad bör staten göre? Om velfärdsstatens moraliska og politiska logik. SNA Förlag, 1994 Carsten Hornstrup og Jesper Petersen: Appreciative Inquiry En konstruktiv metode til positive forandringer, 2001 DMA/Research og Nellemann Konsulenterne: Brugerne i fokus - Deltagerorienteret evaluering og virksomhedsplanlægning i en kommunal sammenhæng, December Erik Oddvar Eriksen og Jarle Weigård: Det deliberative demokrati, LOS-senter Notat 9711, 1997 Evert Vedung: Utvädering i politik och förvaltning, Studentlitteratur, 1991 Hanne Kathrine Krogstup: Brugerinddragelse i kvalitetsvurdering af sociale indsatsområder i Nordisk Sosialt Arbeid 2/1996 Forfatter Jesper Pedersen er projektleder i DMA/Research, hvor han til daglig udarbejder evalueringer og undersøgelser. Som det fremgår af dette papir er interessen for brugerundersøgelser og demokrati stor, og gennem arbejdet på DMA/Research og udviklingsaktiviteterne i Dansk Evaluerings Selskab udvikles løbende forskellige evalueringsmetoder. Arbejdsstedet er: DMA/Research (www.dma-research.com) Sct. Clemens Torv Århus Tlf: Arbejdsgruppe om brugerevaluering Der er etableret en arbejdsgruppe under Dansk Evaluerings Selskab, der udveksler erfaringer med brugerevaluering. Ovennævnte metoder diskuteres og udvikles jævnligt i arbejdsgruppen. Se eller kontakt Jesper Pedersen for yderligere oplysninger.

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Kvalitetskonference 15.11.07

Kvalitetskonference 15.11.07 Kvalitetskonference 15.11.07 Mission og vision i 1997: Lederskab i Verdensklasse v/ Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune Lederskab Det begynder med ledelse

Læs mere

Kompetenceevaluering. Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet

Kompetenceevaluering. Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet Kompetenceevaluering Forelæser: Hanne Kathrine Krogstrup Aalborg Universitet 1 Kompetenceevaluering Disposition: 1) Opskrift på kompetenceevaluering 2) Idegrundlaget for kompetenceevaluering 3) Om at overkomme

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere