VUE Nyhedsbrev. nr. 1, juni 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUE Nyhedsbrev. nr. 1, juni 2007"

Transkript

1 VUE Nyhedsbrev nr. 1, juni 007

2 Indhold i VUE Nyhedsbrev nr. 1: Side 3: Carla Tønder Jessing: Velkommen til VUE's nyhedsbrev Side 4: Carla Tønder Jessing: Genstandsfelt og strategier for Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Side 7: Karen Paaske: Aktionsforskning og dialogkonferencer i udforskning af vejledning Side 10: Rita Buhl: Samarbejde med vejledningspraktikere om undersøgelses- og udviklingsarbejde i VUE Side 1: Christian Lystbæk: Vejledning i et professionsperspektiv Side 15: Lisbeth Højdal: At skabe sammenhæng mellem teorier og metoder Side 18: Jens Erik Kristensen: Viljen til LIVSLANG VEJLEDNING - fra vugge til krukke? Uddrag af oplæg ved VUE's åbningsarrangement 3. april 007 VUE Nyhedsbrev nr. 1, juni 007 Udgiver: Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Ansvarshavende redaktion: Carla Tønder Jessing, Videncenter for Uddannelsesog Erhvervsvejledning Forlagsredaktion: Mette Marie Callesen, Forlaget Studie og Erhverv Layout: Lundsted Grafik Illustrationer: Rolf Plant og CVU Midt-vest VUE Nyhedsbrev udgives som elektronisk nyhedsbrev to gange om året af Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. ISSN nr.: Copyright 007 Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Reberbanen Viborg T: E: W:

3 Carla Tønder Jessing Velkommen til VUE's nyhedsbrev! Af Carla Tønder Jessing, videncenterleder, VUE Velkommen til VUE's første nyhedsbrev Dette nyhedsbrev er til alle, der gerne vil følge med i arbejdet i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning - og til alle, der arbejder med eller interesserer sig for vejledning. Vi har en særlig funktion i VUE vi skal ikke praktisere vejledning, men udforske den og formidle de resultater, vi finder. Derfor er vi og mange andre i vejledningsfeltet optaget af med hvilke metoder og tilgange, vi kan udforske, udvikle og formidle i, for og til vejledningsområdet. og på de aktuelle politiske dagsordener for vejledningspraksis. Forfatterne til disse artikler belyser dilemmaer og modsætninger i professionen og i de opgaver af samfundsmæssig karakter, som vejlederne skal løse. De stiller skarpe spørgsmål til kravene til vejledningen og vejlederne om at løse komplekse problemer i uddannelse og erhverv og til metoderne hertil. Vi håber, at artiklerne bidrager til debatten om vejledningens dilemmaer og sårbarheder. Vi vil gerne modtage reaktioner og kommentarer til nyhedsbrevet så skriv til os. Adresserne finder du på under kontakt. I dette første nyhedsbrev har vi derfor sat fokus på udforskning af vejledning og på vejlederprofessionen vi har samlet forskellige bud på, hvordan man (vi) kan arbejde med at undersøge vejledning. Det er der ikke én entydig forståelse af. Derfor har vi bedt flere af vores projektmedarbejdere om at give deres personlige overvejelser og bud. Deres bud er oplæg til debat om, hvad vejlednings-, udviklingsarbejde og -forskning er, og vi håber, de vil inspirere til diskussioner om samarbejdsformer og undersøgelsesmetoder både blandt praktikere og blandt andre projektmagere. Samtidig refererer flere af artiklerne til aktuelle projekter i VUE, og de belyser dermed også temaer og metoder i projekterne. Beskrivelser af projekterne kan findes på VUE's hjemmeside Det andet fokus er vejlederprofessionen. Nyhedsbrevet indeholder tre artikler, der kaster et kritisk undersøgende lys på vejlederprofessionen 3

4 Carla Tønder Jessing Genstandsfelt og strategier for Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Af Carla Tønder Jessing, videncenterleder, VUE VUE's placering i relation til vejledningspraksis og vejledningsforskning Der er politisk fokus på vejledning som aldrig før, og vejledning er udpeget til at skulle medvirke til løsning af en lang række uddannelsesmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige problematikker: frafald i ungdoms- og videregående uddannelser, 95 % -målsætningen for ungdomsuddannelser, virkningerne af sociale forskelle (social arv/social kapital) og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet eller mismatch mellem arbejdskraftens kvalifikationer og efterspørgslen herpå. Det fremgår af både Globaliseringsrådets, Velfærdskommissionens og Trepartsudvalgets forslag, og det afspejles i de mange nye lov- og forsøgspuljeinitiativer for 1 tiden. Vejledere er aktører i et felt, som influeres af stærke kræfter som økonomiske, geografiske og strukturelle faktorer, som er med- eller modspillere i løsningen af de opgaver, vejlederne er sat i verden for at løse. Der stilles i stigende grad krav om effektmålinger, kvalitetskontrol og benchmarking af vejledning, og kravene er set fra et samfundsøkonomisk perspektiv rimelige og vil jeg tilføje: ud fra et fagligt perspektiv nødvendige. Men i relation til disse krav ved alle i vejledningsfeltet også, hvor vanskeligt det er at måle de dybt komplekse sammenhænge, der er mellem vejledning, uddannelsesmiljø, social baggrund, geografiske forhold og uddannelsesvalg og -gennemførelse. For blot at nævne nogle af faktorerne. Jeg vil betegne dette som et krydsfelt, fordi vejle- derne skal agere i et stærkt politiseret felt, hvor de skal varetage den vejledningssøgendes interesser og samtidig varetage disse samfundsmæssige, uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske interesser oftest i en kontraktmæssigt styret organisation. Forskning i og om vejledning eller om vejledningsrelaterede fænomener, som det finder sted fx i DPU's forskningsenhed om vejledning, Center for Ungdomsforskning og Center for Ligestillingsforskning, er naturligvis også omfattet af politiske og økonomiske styringsmekanismer som fx afhængighed af projektmidler og forskningspuljer, men udøverne kan også til en vis grad selv definere deres forskningsinteresser og -områder i form af grundforskning. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning befinder sig et sted mellem vejledningsaktørerne og vejledningsforskerne med overlap til begge sider. Vores opgaver omfatter både egentlige udviklingsprojekter i relation til og i samarbejde med vejledningsaktørerne (som også selv laver udviklingsprojekter) og undersøgelses- og forskningsprojekter, som ligner DPU's samt andre universiteters praksisrettede forskning. Og vi befinder os tillige i et krydsfelt mellem politske/ministerielle ønsker om viden på særlige vejledningsfelter og deraf følgende kontraktstyring, vejleder- og uddannelsesorganisationers og -institutioners interesser samt aktørernes udviklingsinteresser. Mål og indsatsområder i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Målene for videncentret er, at det skal: sikre forstærket deling af viden og erfaringer 4

5 Carla Tønder Jessing mellem vejledere i uddannelsessystemet vejlederuddannelsen og forskning inden for vejledning initiere forsat udvikling af vejledningsindsatsen i Danmark gennem iværksættelse af en række udviklingsprojekter analysere, evaluere og udforske vejledningspraksis og forvaltningen af den i Danmark bidrage til at styrke overgangs- og gennemførelsesvejledningen i hele uddannelsessystemet. Det skal ske gennem arbejdet med følgende indsatsområder og delmål: 1. Vejledning i grundskolen. Delmål: kvalitetssikring af brobygningsforløb, forældreinddragelse i UU'ernes vejledning og kompetenceudvikling af mentorer.. Vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Delmål: at udvikle metoder til identifikation og vejledning af unge med særlige behov. 3. Gennemførelsesvejledning i ungdomsuddannelser. Delmål: at kortlægge viden om mentorordninger i ungdomsuddannelserne, at udvikle vejledningsindsatsen i praktikperioder i virksomheder og at udvikle vejledningsstrategier for ungdomsuddannelserne. 4. Vejledning i overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Delmål: at udvikle metoder til dokumentation og kvalitetssikring i overgangsvejledningen. 5. Gennemførelses- og udslusningsvejledning i de videregående uddannelser. Delmål: at udvikle gennemførelsesvejledning på universiteterne, erhvervs- og karrerevejledning på universiteterne og professionsuddannelserne, vejledning af studerende med anden etnisk baggrund samt udvikling af vejledningsstrategier i CVU'erne. 6. Vejledning af voksne om uddannelse og erhverv. Delmål: at udvikle strategier for vejledning om VEU-systemet, udvikle strategier for samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder vedrørende karrierevejledning og udvikling af metoder til realkompetencevurderinger. 7. Videreudvikling af vejlederuddannelsen. Delmål: udvikling af undervisningsmateriale om mentorfunktioner samt udvikling og afprøvning af kvalitetssikringsmetoder til uddannelsen. 8. Tværgående udviklingstemaer i vejledning. Delmål: afklaring af afgrænsningsproblematikker i voksenvejledningen i relation til køn og udvikling af vejledningsstrategier på kommunalt niveau. Indsatsområderne blev i overordnede formuleringer meldt ud i Undervisningsministeriets angivelser for ansøgninger til puljemidlerne i foråret 006, og de afspejler de fokusområder for udvikling af vejledningspraksis og vidensgenerering, som ligger i Globaliseringsrådets, Velfærdskommissionens og Trepartsudvalgets anbefalinger om vejledning. Indsatsområderne er konkretiseret i foreløbigt 16 udviklings- eller undersøgelsesprojekter. Størstedelen af projekterne er igangsat. De undersøgelses-/forskningsmetoder, der vil blive anvendt i projekterne, omfatter fx: spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview i projekter om vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU'er udvikling og afprøvning af evalueringsmodeller, samt udarbejdelse af inspirationshæfte i et projekt om kvalitetsudvikling af 9, stk. 5-/brobygningsforløb i UU'er observation og videooptagelse af individuelle vejledningssamtaler med fokuseret analyse i samarbejde med vejlederne i et projekt om kønsbaserede afgrænsningsproblematikker i voksenvejledning kvalitative interview med fokus på selvbeskrivelser, refleksive fokusgruppeinterview og udarbejdelse af mentorprofiler i et projekt om mentorordninger og kompetenceudvikling af mentorer aktionsforskning med brug af bl.a. dialogkonferencer i et projekt om information om VEUsystemet. Metoderne afspejler projektmålene og er overvejende kvalitative, idet de bedst indfanger praksiserfaringer, forståelser og forforståelser i praksis. I alle projekterne indgår naturligvis en indledende vidensindsamling og -kortlægning på det pågældende felt, og der indgår sparring fra eller samarbejde med forskere fra forskellige universitetsmiljøer i en stor del af projekterne. Vigtige undersøgelsesfelter På baggrund af både de tidligere nævnte politiske udmeldinger om behov for vidensudvikling på vejledningsfeltet, anbefalingerne i EVA's evaluerings- 3 rapport om vejledningsreformen og en oversigt 4 over vejledningsforskning i Skandinavien ser mine bud på nogle nødvendige og fagligt vigtige undersøgelsesområder, som der kunne arbejdes med på tværs af videncentre og universiteter og i samarbejde med vejledningspraksis, således ud: Vejledning, rådgivning, coaching og mentoring undersøgelse af grundopfattelser, rationaler, 5

6 Carla Tønder Jessing grænseflader og metoder mellem disse ofte sammenblandede metoder med henblik på at afklare anvendelsesområder og -krav. Vejledningsmetoder i individuelle vejledningssamtaler i valg- og gennemførelsesvejledning: Undersøgelser af, hvilke metoder vejlederne bruger i deres praksis, og hvilke teoriretninger de er præget af. Teori- og metodeforståelser og reel praksis. Vejledningsformer: Individuel vejledning, gruppevejledning, kollektiv vejledning undersøgelse af, hvad de omfatter (mål, aktiviteter, metoder og karakteristika), forholdet mellem dem kvantitativt og kvalitativt og deres didaktiske relevans. Vejledningens effekt undersøgelser over tid i relation til aktører, aktiviteter og virkninger. Vejlederuddannelsens virkninger for praksis: Undersøgelse af, hvordan vejlederuddannelsen virker i forhold til praksis i udvalgte vejledningssektorer: Har deltagelse i vejlederuddannelsen virkninger i form af ændrede praksisforståelser og metoder, og hvordan kan det eventuelt påvises? Udvikling af vejledningspraksis: Undersøgelse af, hvordan vejlederne udvikler deres praksis og deres praksisteori hvilke interne og eksterne udvikingsaktiviteter finder sted og med hvilke virkninger? Vejledning af unge med særlige behov: Undersøgelser af, hvem de er/karakteristika; hvem er vejledningsaktører i relation til dem; samspillet mellem aktørerne; hvilke målsætninger der arbejdes ud fra; ansvarsfordelingen mellem aktørerne; hvilke vejledningsmetoder der anvendes, og hvilken effekt vejledningsindsatsen har. Værktøjer i vejledning af ledige: Undersøgelse af indhold, metoder, forforståelser og diskurser. Disse temaer er også væsentlige for videncentret og kunne danne grundlag for fælles undersøgelser sammen med universitetsforskere, idet videncentret repræsenterer mødet mellem vejlederuddannelse og undersøgelsesprojekter gennem CVU- /professionshøjskolebaseringen og projektmedarbejdernes dobbelte tilknytning. Det er praksis- og professionsforskningstemaer, som er væsentlige og fremadrettede i relation til både den politiske dagsorden og vejlederprofessionens udvikling. Som det kan ses i oversigten over videncentrets indsatsområder, indgår nogle af disse undersøgelsestemaer eller elementer af dem i projekterne i videncentret. Dog omfatter de ikke alle, idet centrets indsatsområder fokuserer på gennemførelses- og overgangsvejledning i relation til grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Derfor indgår fx undersøgelser af vejlederes metodeanvendelse og -forståelser af vejledningsformer og virkninger af vejlederuddannelse indtil videre ikke. 1 Fx Projekt Uddannelse til alle, KL og Undervisningsministeriet 007 Globaliseringsrådet (006): Fremgang, fornyelse og tryghed, Velfærdskommissionen (006): Analyserapport januar 006 "Fremtidens velfærd - vores valg", og Trepartsudvalget (006): Rapport fra Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet, Vejledning om valg af uddannelse og erhverv (007), Danmarks Evalueringsinstitut 4 Peter Plant m.fl. (006): Nordic Research in Educational and Vocational Guidance, Nordic Research Review 006 6

7 Karen Paaske Aktionsforskning og dialogkonferencer i udforskning af vejledning Af Karen Paaske, driftsgruppemedlem i VUE og ph.d.-stipendiat, DPU Projekt om strategi for information om VEU-systemet I regi af Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning er der iværksat en række projekter, som har til opgave at støtte en øget professionalisering af vejledningsområdet og øge forbindelsen mellem vejledningspolitik, vejlederuddannelse, forskning og udvikling af praksis. I et af projekterne arbejdes der med at undersøge, hvorledes informations- og vejledningsindsatsen i relation til efter- og videreuddannelse af voksne kan styrkes. Formålet er at øge kendskabet til 1 VEU -systemet på organisations- og medarbejderniveau med henblik på udvikling af vejledningspraksis på offentlige og private arbejdspladser. VEU-systemet er udviklet og udformet til at imødekomme kvalificerings- og uddannelsesbehov set ud fra både et individuelt, et virksomhedsmæssigt og et samfundsmæssigt perspektiv. For at øge og vedligeholde medarbejderes uddannelsesniveau er der brug for en styrkelse af informations- og vejledningsindsatsen vedrørende de efter- og videreuddannelser, VEU-systemet tilbyder og de kvalifikations- og kompetenceniveauer, systemet bygger på. I ovennævnte projekt er det prioriteret at samarbejde med et bredt udsnit af praksisfeltet inden for området. Det drejer sig om både udbydere og brugere af uddannelse, andre aktører og interessenter inden for området. På den baggrund er tilgangen til undersøgelsen væsentlig, der skal væl- ges en tilgang, som muliggør et samarbejde og en dialog mellem den undersøgende projektgruppe og praksisfeltet. Aktionsforskningstilgange er tilgange, som understøtter ovennævnte samarbejde. Aktionsforskning generelt Aktionsforskningen har gennem de sidste årtier tiltrukket sig en øget interesse. Specielt har der i Skandinavien været et forskningsnetværk inden for området, som har arbejdet med og udviklet aktionsforskning siden 1970'erne. En af begrundelserne for, at aktionsforskning aktualiseres, kan være, at der i tiden er en samfundsmæssig diskurs, som lyder, at forskning generelt ikke bidrager nok til at forbedre praksis. Denne problematik søger aktionsforskere at imødegå ved at prioritere samarbejdet med praksis i forskningen. Aktionsforskning er mere end en metode, det er en tilgang til forskning, hvor forskerens norm er dialogen med praktikere. Idéen om aktionsforskning er knyttet til Kurt 3 Lewin. Ved aktionsforskning igangsættes en tenderet udvikling. Forskeren studerer den bevægelse, som forskeren selv er med til at igangsætte. Det handler således om at aktionere i praksisfeltet og dernæst studere virkningerne af aktionen. Normativ forskning I Skandinavien er aktionsforskningstraditionen i en vis udstrækning koblet til arbejdslivsforskning og dermed til arbejderbevægelsen. I denne tradition er der politik indblandet. Aktionsforskning er normativ og ofte knyttet til en forpligtelse til at udvikle demokrati. I aktionsforskning er nærhed, intensitet, menneskelig interaktion og aktørperspektiv væsentlige 7

8 Karen Paaske 4 elementer. Selvom udviklingsdialog er et af postmodernitetens buzzwords, så fremfører Tiller, at dialogen er kernen i aktionsforskning, og det er dialogen mellem forsker og praktiker, som Tiller 5 taler om. Målet med aktionsforskning er at forbedre praksis, producere kundskab og dokumentere ændringsprocesser 6. Al forskning starter med spørgsmål, også aktionsforskning. Det er spørgsmål, som knytter an til et ønske om at forbedre, forny, forandre eller rekonstruere. Når forskeren så møder aktørerne i feltet, bliver forskerens spørgsmål sat på prøve. Forskeren vil opdage, at der må ses på spørgsmålene igen. De må omformuleres, og eventuelt vil forskeren opdage, at det, som var kernespørgsmålet, kun er et 7 perifert spørgsmål. I aktionsforskning er målet en professionel udvikling, som sker gennem grupperefleksion, handling, evaluering og derpå en forbedring af praksis. Gennemførelsen af aktionsforskning sker på baggrund af, at deltagerne i samarbejde foretager en kritisk analyse. Deltagerne og forskeren afdækker således eventuelle problemer, og sammen finder de strategier og handlinger til løsning af disse 8. Beslutninger vedrørende løsning af problemer i et praksisfelt bliver som nævnt til i en interaktion mellem flere bidragsydere. Interaktion skal her forstås som en dynamisk proces, hvor det bagefter vil være vanskeligt at redegøre for, hvilke personer, 9 der har bidraget med hvad. Aktionsforskeren præger den viden, som forskningen fører til, og på den baggrund er misforståelser og mistolkninger en åbenbar risiko i relation til forskningens resultater, som forskeren må have meget fokus på. Innovations- og kaosangst vil i aktionsforskning i højere grad være en følgesvend sammenlignet med andre forskningsdesign, hvor hypoteser, problemstillinger og datamateriale i 10 større grad er definerede og kontrollerbare. Samlet betyder det, at en aktionsforsker må have en større grad af kulturel sensitivitet og kommunikative kompetencer, end det er nødvendigt inden for 11 andre forskningsgenrer. Validitet Vidensproduktionen i aktionsforskning er social og finder sted i et lokalt socialt system. Det rejser spørgsmål om, hvad der er det almene, hvis forskningen foregår lokalt? Der vil ikke være tale om udvikling eller produktion af universel viden. I stedet for vil der være tale om, at det undersøgte resultat kan give resonans uden for det lokale system. Dialogkonference Dialogkonference er som navnet indikerer en konference, som foregår ved dialog. Deltagere i en dialogkonference består typisk af et bredt spektrum af feltets interessenter, og forskerens rolle er at organisere dialogen. Deltagerne er hovedansvarlige for indholdet, og forskeren er ansvarlig for 1 formen. Dialogkonferencer funderes på en tænkning om, at udvikling sker gennem sociale konstruktioner, dialog og pragmatisme. Dialogkonference bygger endvidere på tanker om en demokratisk dialog, hvor det drejer sig mere om et deltagende demokrati end et repræsentativt demokrati. Det handler om at undersøge og identificere valgmuligheder. Målet med dialogkonferencer er at reflektere over problemstillinger og ikke at opnå konsensus. Selve dialogkonferencen bygges op, så den primært er baseret på gruppearbejde og med korte plenumopsamlinger. Dialogkonferencen adskiller sig fra traditionelle konferencer, hvor der 13 er oplæg med ofte lange monologer. Dialogkonferencer kan opbygges som følger 14 : Visioner Hindringer Idéer hvad gør vi? Plan strategi 15 Regler for en dialogkonference : Deltagerne må have de nødvendige ressourcer for at deltage Deltagerne skal skabe rum for dialogen Deltagerne skal skabe regler for, hvordan kommunikationen skal foregå Deltagerne skal betragte såvel arbejdsform som tema som legitimt Den, som berøres, skal have mulighed for at udtrykke sig Erfaringer fra praksis skal være udgangspunkt Deltagerne har gensidig pligt til at skabe en dialog, hvor alle deltager. Endelig kan det fremhæves, at forskeren skal få det frem, som er, hvorfor det er, og så trække linjen til, hvordan det bør være. Forskeren har både en analytisk og en normativ funktion. Aktionsforskning som inspiration i VEU-projektet Første fase af projektet vil være at kortlægge eksisterende praksis vedrørende information, vejled- 8

9 Karen Paaske ning og rådgivning om VEU-systemet og dets muligheder. Næste fase vil være at udvikle og afholde en dialogkonference ud fra et aktionsforskningsprincip med deltagelse af områdets aktører. På baggrund heraf beskrives og testes en model for opsøgende vejledningsindsats på virksomheder. Sluttelig formidles den opnåede viden om god praksis vedrørende information om VEU-systemet og opsøgende vejledning på arbejdspladserne til 16 områdets aktører, interessenter og vejledere. Referencer Gustavsen, Bjørn (1976): Aktionsforskning. Rapporter nr. 13. Stockholms Universitet, Psykologiska Institutionen. Kleven, T. A. (00): Innføring i pedagogisk forskningsmetode. En hjelp til kritisk tolkning og vurdering. Unipub Forlag. Lewin, Kurt (1948): Resolving Social Conflicts. Selected Papers on Group Dynamics. Weis Lewin, Harper and Brothers, New York. (Eds.) Nielsen, Kurt Aagaard & Svensson, Lennart (006): Action and Interactive Research, Beyond practice and theory. Shaker Publishing, Maastricht Reason, Peter and Bradbury, Hilary (001): Handbook of Action Resarch. SAGE Publications London. Red. Tiller, Tom (004): Aksjonsforskning I skole og utdanning. HøyskoleForlaget VEU står for Voksen- og efteruddannelse Gustavsen: 1976 Lewin: 1948 Kleven: 00 Tiller: 004, s. 5 Madsen, Janne i Tiller: 004, s. 150 Tiller: 004, s. 19 Gustavsen: 1976, s. 8 Ibid Madsen, Janne i Tiller: 004, s. 150 Eilertsen i Tiller: 004, s. 41 Pålshaugen i Reason, Peter and Bradbury, Hilary: 001 Nielsen & Svensson: 006 s. 97 Phillips & Huzzard i Tiller: 004 s Lund, Torbjørn i Tiller: 004 s

10 Rita Buhl Samarbejde med vejledningspraktikere om undersøgelses- og udviklingsarbejde i VUE Af Rita Buhl, projektleder og -medarbejder i VUE, adjunkt i JCVU Stemmerne i denne artikel repræsenterer gruppen af medarbejdere i videncenterprojektet Forældreinddragelse i vejledningen i UU-centre. Vi arbejder med undervisning på vejlederuddannelse, vejledning i praksis og bevæger os ud og ind i farvande af teori og praksis. I videncenterarbejdet har vi en forestilling om, at farvandene blander sig, og noget nyt kan opstå. En viden, der på én og samme tid består af en praksisviden, altså vejledning, der samtidig gøres til genstand for systematisk undersøgelse og refleksion. Er der viden i et videncenter? Spørgsmålet oven for har lidt samme karakter som spørgsmålet om, hvorvidt kyllinger kommer fra køledisken i Kvickly og kunne som sådan fremstå overflødigt. Men det er ofte i selvfølgelighederne, man kan finde gode grunde til misforståelser og konflikter. Hvis spørgsmålet skulle være overflødigt, ville det indebære, at vi alle er enige om et bestemt vidensbegreb. Her kommer vores første tvivl. Vi vil derfor gerne fastholde spørgsmålet og forsøge at give et bud på, hvad vi forstår ved begrebet viden. Vi tager udgangspunkt i, at: viden skabes og udvikles i praksis gennem fælles handlinger, samarbejde, problemer, konflikter, dilemmaer, håndtering, strategier og erfaringer hermed. 1 Viden er altså handling, og i tilfælde af et videncenter med handlende og samarbejdende praktikere kan man sige, at et videncenter kan danne et rum for skabelse af viden. I samarbejdet mellem vejlednings-praktikere og videncenter-praktikere gælder det om at overskride betegnelser som dem og os, der ofte præger relationen mellem praktikere og teoretikere og erkende, at vi alle er en del af det felt, vi undersøger og udvikler. Ingen kan således sætte sig udenfor det, der undersøges eller udvikles. Den rene og ubesmittede forskerposition findes ikke. Overskridelsen handler om at etablere et vi, hvor forskellige praktikere og teoretikere kan bidrage. Forholdet mellem praksis og teori/forskning At kærlighedsforholdet mellem praktikere/praksis og teoretikere/teori til tider skranter, er en kendt sag såvel i Danmark som i andre lande med meget mere tradition for teoretisering og teorifundering på karriere- og vejledningsfeltet. Prak- 3 tikerens skepsis i forhold til teoretikerens egentlige erfaringsgrundlag og forståelse for praksis og praksisvilkår lever side om side med teoretikerens mistro til validiteten i den kontekstbundne specifikke viden, der udgør praktikerens handlingsgrundlag. Men måske er denne gensidige skepsis knyttet til en tilgang, hvor forholdet mellem teori og praksis er funderet i en bureaukratisk tilgang ja, måske en hierarkisk. I en post-moderne tilgang, med et ikke entydigt vidensbegreb, kunne forholdet styrkes af en gensidig respekt på et professionelt og innovativt grundlag. Behov for samarbejde Mere end nogensinde er der brug for et samarbejde mellem de to praksisser, vejledningspraksis og forskningspraksis, når det gælder vidensfeltet vejledning og karriere. Store og hastige ændringer i det, der udgør vejlednings- og karrierekontekst, 10

11 Rita Buhl gør teoridannelsens langsommelighed til et problem. Gamle teorier, som er udviklet som svar på industrisamfundets udfordring, erhvervsvalget, slår ikke til med deres modeller, beskrivelser og forklaringer i en tid, hvor udfordringerne er livslang karriereudvikling. En praksis, som lever i og 4 med forandringerne, må, hvis den skal lykkes, nødvendigvis følge med. Under så hastige forandringer, som er vilkåret her og nu, overhaler praksis 5 teorierne. At nytænke forholdet mellem teori og praksis Audrey Collin foreslår, at vi nytænker forholdet mellem teori og praksis. Collin sammenligner vejledernes situation med, at han/hun navigerer efter gamle vejledningsteorier, der sammenlignes med forældede landkort. Hvor vejlederne tidligere var kortlæsere (map-readers), er udfordringen nu mere at skulle udarbejde nye kort (map-makers). Dette arbejde udfordres yderligere af, at de lande, der skal udarbejdes kort over, er i konstant bevægelse. Så fra at finde vej er udfordringen nu at udvikle nye kort og finde måder at holde balancen på i en undergrund i bevægelse. En udfordring for vidensfeltet vejledning, dvs. såvel vejledningspraksis som teori-/forsknings-praksis. De to praksisser står således med en fælles opgave, som måske mere end nogensinde kalder på et tillidsfuldt samarbejde. Improvisation på grundlag af disciplin Collin foreslår nu en anden metafor for det, der er brug for. Arbejde i vejlednings- og karrierefeltet sammenlignes med en jazzmusikers (jazz player). Det, der er brug for, er improvisationer. Men gode improvisationer må ikke forveksles med anarki. Tværtimod kræver dygtig improvisation disciplin, kompetence, intuition og kreativitet. Netop en sådan tilgang til praksis kalder på et nyt forhold mellem praktiker og forsker/teoretiker. Er det, hvad vi kan bruge institutionen videncenter til? At være en reflekterende praktiker og at kunne reflektere både i og over praksis er ikke kompeten- cer, der kommer af sig selv. Collin foreslår da også, at træning af en sådan refleksiv kompetence i meget høj grad bliver en del af vejlederuddannelsen. På sigt er det vigtigt, men det kan vi ikke bruge her og nu. Vi må forlade os på, at rutinerede praktikere enten har eller vil udvikle kompetence til systematisk refleksion over praksis. Målet er da at udvikle en praksis og dermed en praksis-teori, der kan modsvare tidens krav og behov for dygtig improvisation på vejlednings- og karriereområdet. Arbejdet i et videncenter kan være et fælles lærings- og udviklingsrum for praktikere, teoretikere og forskere. Og vi kan i dette samarbejde være hinandens med-forskere. Design med henblik på samarbejde I vores design af projektarbejdet i videncenterprojektet om forældreinddragelse i UU-centre har vi tilstræbt en sådan praksis-forsknings-tilgang og glæder os meget til at samarbejde med rutinerede praktikere i de UU-centre, der har sagt ja til at samarbejde med os i projektgruppen. For yderligere information om projektbeskrivelse, design og tidsplan henviser vi til videncentrets hjemmeside Referencer Collin, Audrey (1996): Re-thinking the relationship between theory and practice: practitioners as mapreaders, map-makers or jazz players? i British Journal of Guidance and Counselling, Vol. 4, No. 1, 1996 Højholt, Charlotte (red.) (005): Forældresamarbejde. Forskning i fællesskab, Dansk Psykologisk Forlag Jarvis, Phillip S. (005): Fra erhvervsvalg til karriereudvikling i Via Vejledning, temanummer, Kvalitet i vejledning på Søndergaard, Dorthe Marie (001): Destabiliserende diskursanalyse: veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning i Haavind, H. (red.), Kjønn og fortolkende metode, Gyldendal Norsk Forlag Højholt 05 Søndergaard 01 Collin 96 Jarvis 05 Collin 96 11

12 Christian T. Lystbæk Vejledning i et professionsperspektiv Af Christian T. Lystbæk, projektmedarbejder i VUE, udviklingskonsulent og ph.d.-studerende, cvu vita Vejledningens professionalisering Vejledningsfeltet oplever en markant professionalisering, dvs. en række udviklingstendenser, der betoner, at vejledning er et særligt og selvstændigt arbejdsområde, der har sine særlige metoder, kræver sine særlige kompetencer etc. Således er der de seneste år etableret særlige vejledningsfunktioner, særlige vejledningsinstitutioner, særlige vejlederuddannelser, særlige vejledningsfaglige tidsskrifter, særlige vejledningsetiske retningslinier etc. Denne professionalisering gør selvsagt vejledningsfeltet interessant for professionsforskningen. Men den bør også gøre vejledningsfeltet interesseret i professionsforskning. Professionsforskning kan bidrage med et dobbeltblik på vejledningsfeltets udvikling: På den ene side giver professionsforskning et konstruktivt blik for vejlederes identifikation med og styrkelse af vejledningsfeltet samtidig med, at den på den anden side giver et kritisk blik for den selvsamme identifikation med og styrkelse af vejledningsfeltet. Professionsforskning Professionsforskning er forskning i, hvorfor og hvorledes nogle erhverv udvikler og etablerer sig som særlige professioner med særlige opgaver og funktioner, særlige institutioner, særlige uddannelser, særlige adgangskriterier, særlige kvalitetsstandarder, særlige tidsskrifter etc. Baggrunden for denne forskningsinteresse er, at en afgørende nøgle til at forstå udviklingerne i de moderne samfund skal findes i den stigende specialisering og arbejdsdeling i samfundet, hvormed erhverv udvikler og etablerer sig som professioner 1. Professionsforskningen kan overordnet set opdeles i to hovedtraditioner, der giver forskellige bud på professionaliseringens dynamikker. Dels en funktionalistisk hovedtradition (fra sociologen Talcott Parsons), der peger på idealistisk professionaliseringsdynamik. Og dels en kritisk hovedtradition (inspireret af sociologen Max Weber), der peger på en strategisk professionaliseringsdynamik. En idealistisk professionaliseringsdynamik Ifølge den funktionalistiske hovedtradition i professionsforskningen er professionerne først og fremmest kendetegnet ved at være vigtige erhverv, der udfylder en særlig funktion i de moderne samfund, dvs. udfører en særlig opgave i samfundet, som kræver en særlig fag-professionel viden, en særlig professionsetik og en særlig professionel holdning. For at kunne udfylde sin funktion får de professionelle en udstrakt grad af frihed og autonomi og en høj autoritet og en relativt god indkomst. Som sådan har professioner så at sige indgået en kontrakt med samfundet om at få en særlig status og selvbestemmelse imod at udfylde en vigtig funktion i samfundet. Dette forpligter den professionelle på en særlig professionalisme, dvs. en særlig viden, særlige værdier og en særlig holdning eller væren, der er kendetegnet ved uegennyttighed og altruisme. Vi kender dette i kodificeret form fra lægeløftet 1

13 Christian T. Lystbæk og generelt fra den kaldstanke, der har præget professionerne. Som det fremgår, tager dette perspektiv i høj grad udgangspunkt i de professionelles egen, idealistiske selvforståelse. Hermed fremstår professionaliseringen af et felt som et afgørende element i at kvalitetssikre og -udvikle feltet. En strategisk professionaliseringsdynamik Ifølge den anden hovedtradition i professionsforskningen er det idealistiske perspektiv for naivt. Ifølge denne mere kritiske hovedtradition skal professionernes krav på at besidde særligt værdifulde kompetencer snarere ses som privilegerede sociale gruppers kamp for at fastholde og udbygge sine samfundsmæssige privilegier i form af status, selvbestemmelse, autoritet etc. Som sådan skal kravene om frihed og autonomi i arbejdet, autorisation gennem formel uddannelse etc. ses som et forsøg på at monopolisere og mystificere bestemte arbejdsområder og kontrollere adgangen til arbejdsopgaverne og dermed til stillingerne. Tilsvarende er professionalisering et udtryk for nye generationers forsøg på at tilkæmpe sig særlige privilegier. Som det fremgår, tager dette perspektiv i høj grad udgangspunkt i en kritisk, nogle vil sige kynisk, forståelse af de sociale gruppers strategier i kampen om privilegier og samfundets begrænsede ressourcer. Hermed fremstår professionaliseringen af et felt ikke så meget som et idealistisk bidrag til at sikre og styrke kvaliteten af arbejdet som et strategisk element i at sikre og styrke kvaliteten i arbejdet, dvs. for de professionelles egen skyld. Vejledningens dobbeltblik Jeg skal ikke her yderligere forfølge disse professionaliseringsdynamikker i vejledningsfeltet med henblik på en afdækning af, hvad professionaliseringen af vejledningsfeltet betyder for vejledernes muligheder for selvstyre og metodefrihed i arbejdet, dvs. for deres autonomi, muligheder for at opnå en officiel anerkendelse, dvs. for deres autorisation, samt muligheder for at kunne identificere sig med vejledningen og opnå troværdighed, dvs. for deres autenticitet. Her vil jeg holde mig til at påpege, at professionsforskningen kan bidrage med et dobbeltblik på vejledningsfeltets aktuelle professionaliseringsbestræbelser, der på den ene side giver et konstruktivt blik for mulighederne i vejledningsfeltets professionalisering, men på den anden side også giver et kritisk blik på den risiko for magtmisbrug, som følger med. Iveren efter at professionalisere vejledningsfeltet må ikke gøre blind for professionaliseringens bagside. Eksempelvis er det en velkendt problemstilling fra sundheds- og socialt arbejde, psykoterapi etc., at iveren efter at hjælpe 3 kan føre til at klienter påduttes hjælpebehov. Hermed kommer professionalisering til at tjene som en legitimationsøvelse i de professionelles kamp for samfundsmæssig positionering og prestige. På denne baggrund er det vigtigt, at der i vejledningsfeltet er plads til spørgsmål og tvivl og til undren og kritik, der får os til at stoppe op og spørge: Hvor er vi og vejledningen på vej hen? Det gælder i den konkrete vejledning, hvor vejlederen må have et dobbeltblik i den forstand, at vejlederen både forsøger at vejlede så godt som muligt og samtidig forholder sig åbent og kritisk til sine metoder og erfaringer og tilbagevendende spørger sig selv: Hvor er vi på vej hen? Hvad er det, vi har gang i hvad er det, vi gør, og hvorfor er det, vi gør det? Og det gælder i vejledningsforskningen, hvor forskeren må have et dobbeltblik i den forstand, at forskeren både undersøger, hvad der virker i vejledning, og samtidig har blik for vejledningens vilkår, herunder de uundgåelige magtforhold, der er indlejret i den aktuelle betoning af vejledning og dens kulturelle kontekst, og tilbagevendende spørger sig selv: Hvor er vejledningen på vej hen? Hvad er det, vejledningen har gang i hvad er det, vejledningen vil, kan og skal, og hvorfor? Hvor er vi og vejledningen på vej hen? Det dobbelte perspektiv på vejledning, som professionsforskningen kan give os, indikerer, at vejledningsfeltet er en del af en række komplekse og modsætningsfyldte udviklingstendenser. Vejledningsfeltet udvider sig markant i både længden, 4 bredden og dybden. Vejledningen udvider sig i længden i og med, at vejledningsindsatsen udvides til et livslangt perspektiv. Vejledningen udvider sig også i bredden i og med, at vejledningsindsatsen breder sig ind i den vejledtes forskellige livssfærer. Og vejledningen udvider sig i dybden i og med, at vejledningsindsatsen bliver mere personlig og intim. Et professionsperspektiv på vejledningsfeltets ekspansion kan give blik for de mange og modsætningsfyldte forhold, der giver næring til og næres af denne udvikling. Det gælder eksempelvis omkring den aktuelle fokusering på evidensen for og 13

14 Christian T. Lystbæk effektiviteten af vejledningsindsatsen. Her kan et professionsperspektiv pege på, at denne udvikling intensiverer risikoen for misforhold i det dobbelte formål, der knytter sig til vejledning, idet vejledningen både skal være til gavn for den vejledte og for samfundet. På den ene side skal vejledningen fremme den vejledtes ønske om uddannelse, erhverv etc. På den anden side skal vejledningen fremme samfundets interesse i, at arbejdskraften allokeres på en effektiv måde. Når sådanne modsætningsfyldte forhold bliver et vilkår, er det særligt vigtigt, at vejledere og vejledningsforskere anlægger et dobbeltblik på vejledningen og tilbagevendende spørger: Hvad er det, vi og vejledningen har gang i hvad er det, vi gør, og hvorfor? Et professionsperspektiv kan bidrage til at rejse disse spørgsmål og andre spørgsmål til de modsætningsfyldte udviklingstendenser, der præger vejledningsfeltet. Såsom: Hvad tjener bestræbelserne på at synliggøre og dokumentere vejledningsindsatsen til? Er vi faktisk interesserede i at skabe viden om vejledningsarbejdet på godt og ondt med henblik på at forbedre vejledningen for de vejledningssøgende, eller er vi mest interesserede i at bevise vores succes og legitimere vores berettigelse? Referencer: Hjort. K., 001: Professionaliseringen af den offentlige sektor. København: Roskilde Universitetsforlag Højlund & Juul, 001: Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Gylling: Hans Reitzels Forlag Järvinen & Mik-Meyer (red), 003: At skabe en klient. København: Hans Reitzels Forlag Jørgensen, C.R., 00: Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag Moos, L. et al., 004 (red): Relationsprofessioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Plant, P., 006: Forord. I Plant, P. (red) 006: Vejbred. København: Danmarks Pædagogiske Universitet Rose, N., 1989: Governing the Self. London: Free Association Books Rose, N., 1996: Inventing Our Selves. Psychology, Power, and Selfhood. Cambridge: Cambridge Uni. Press Åkerstrøm Andersen, N., 003: Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels Forlag En legitimationsøvelse, som risikerer at ende som et selvmål, fordi den velvilligt forsyner de politiske styringssystemer med de redegørelser og regnskaber, der er nødvendige for at forfine de styringsteknikker og standardiseringskrav, som kan reducere vejledernes råderum og dermed vores mulighed for reel dialog med og fleksibilitet i forhold til de vejledningssøgende? Sådanne spørgsmål er store og vanskelige og måske også ubehagelige at stille sig. Men de er nødvendige, hvis vejledningsfeltet skal forholde sig aktivt og reflekteret til de modsætningsfyldte udviklingstendenser i det moderne samfund, som vejledningsfeltet er del af og har del i. 1 Hjort, 001 Begrebet profession kommer af professio (lat.) og betyder jeg bekender. Den oprindelige betydning er knyttet til det løfte, som novicer i den romersk-katolske kirke skulle aflægge i forbindelse med optagelse i den kirkelige orden. Begrebet profession har således oprindeligt en religiøs betydning, der signalerer en religiøs stræben og et medlemskab af et trosfællesskab (Hjort, 001, s.87). 3 4 Jørgensen, 001; Järvinen & Mik-Meyer, 003; Højlund & Juul, 005 Plant

15 Lisbeth Højdal At skabe sammenhæng mellem teorier og metoder Af Lisbeth Højdal, projektmedarbejder i VUE, lektor i CVU Storkøbenhavn Rationalerne bag fokus på vejledning I de senere år har vejledningsområdet været genstand for øget politisk interesse, og vejledningsindsatsen er i stigende grad blevet koblet direkte til både uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål. Denne politisering af vejledningsindsatsen ses bl.a. i de mål, der er formuleret på området og i de udpegede fokusområder, som vejledningsindsatsen i dag er underlagt. Men de politiske fingeraftryk smitter også af på den indsats, der i dag gøres for at professionalisere vejledningen fx gennem de specifikke kvalitetsmål, der lægges til grund for evaluering og i indførelsen af resultatkontrakter. Samtidig er de vilkår, som vejledningen fungerer under, rammesættende for, hvordan denne i praksis kan udfoldes. Fx bidrager opdelingen i kategorier som overgangsvejledning og gennemførelsesvejledning eller uddannelsesvejledning og beskæftigelsesvejledning til, at vejledningsindsatsen opsplittes i en række strukturelt afgrænsede kategorier, der helt savner en vejledningsfaglig begrundelse. Professionalisering og kvalitetsudvikling af vejledningen knyttes uløseligt sammen med de politiske mål og vejlederes faglighed og professionalisme vurderes alene på baggrund af disse fx den effekt, vejledning har på unges uddannelsesadfærd eller frafaldsstatistikkerne. Man kan derfor hævde, at det er et (kortsigtet) økonomisk og politisk rationale, der ligger bag vejledningens mål og leverer de tungest vejende argumenter for, hvordan vejledning bør bedrives, eller hvordan man kan afgøre, hvornår vejledning udøves professionelt. Og mange vejledere har derfor også rejst spørgsmålet, om vejledningsfagligheden rent faktisk er ved at sive ud af vejledningen på trods af eller måske netop på grund af den øgede politiske opmærksomhed, som professionen har fået. Flere udtrykker bekymring over den retning, som udviklingen af vejlederprofessionen er ved at tage, og der savnes en faglig debat om de løsningsforslag, som skitseres af vores politikere. De seneste års reformer har først og fremmest fokuseret på strukturelle og organisatoriske forhold mens mange vejledere har været mere optaget af at diskutere vejledningens indhold. Derfor kan der opstå et forståelsesgab i mellem de politiske løsninger, der presses ned over vejledningsfunktionen og den måde, hvorpå mange vejledere ser deres rolle. Det vejledningsfaglige felt bliver med andre ord domineret af de fastlagte strukturer og de (nye) funktioner, der etableres og disse opleves af mange som begrænsende for deres virksomhed, snarere end som et fundament for kvalitetsudvikling. Nye vejlederfunktioner og -opgaver Et eksempel på forståelsesgabet er, når nye funktioner opfindes som svar på vejledningsfaglige problemstillinger. Aktuelt springer det i øjnene, at politikere og beslutningstagere synes at være blevet ramt af en kollektiv åbenbaring, der gav dem kodeordene mentor og coach. Med ét har alle unge, der ikke går den lige vej, tilsyneladende brug for sådan én uanset hvad deres vanskeligheder måtte skyldes. Mirakelkuren mentor tænkes fx at kunne løse så forskelligartede problemer som: misbrug i hjemmet, faglige eller sociale problemer, indlæringsvanskeligheder, psykiske problemer, manglende valgkompetence, lavt selvværd, to-sprogethed, manglende selvindsigt etc. 15

16 Lisbeth Højdal I et vejledningsfagligt perspektiv kan man måske godt diskutere, om mentorfunktionen kan udfyldes af en professionel vejleder. Men der synes helt at mangle et fagligt/sagligt argument for at vedtage, at netop den skulle være svaret på de mange forskellige udfordringer, som vejledningen står overfor. Jeg savner ganske enkelt svar på, hvordan man er nået frem til, at det netop er en reservefar, de unge nu har brug for, og hvad det mere konkret er, denne skal arbejde med. Hvad er det, man mener, at mentoren kan, som andre funktioner ikke kan? Og hvad adskiller mentorfunktionen fra klasselæreren, kuratoren, kontaktlæreren og andre beslægtede funktioner, som vi allerede har forsøgt os med til at understøtte uddannelses- og erhvervsvejlederens arbejde? På samme måde er coach-funktionen blevet introduceret som en universel løsning på mange forskellige problematikker, der knytter an til det vejledningsfaglige område. Et af hovedproblemerne i at tænke i funktioner er, at vi ikke diskuterer, hvilket menneskesyn eller teoretisk fundament disse hviler på. Fx kommer nogle af de mest synlige repræsentanter for promovering af coach-funktionen fra NLPbevægelsen, hvis grundlæggende antagelser om 1 menneskers læring og udvikling ofte ikke bliver diskuteret. At de unge mangler nogen at tale med fremføres ofte som eneste begrundelse for at indføre en ny funktion, hvilket fører til den problematiske konklusion, at denne nogen kan være hvem som helst. Samtidig er der en overraskende mangel på interesse for at diskutere selve indholdet i de funktioner, der indføres, fx hvad mentorsamtaler kan dreje sig om, eller hvilke typer udviklingsprocesser disse kan understøtte. Vejledning skal målrettes unge med særlige vejledningsbehov, lyder endnu et af de politiske mål og vejlederne er i dag blevet pålagt at bidrage til at løse en lang række tunge samfundsmæssige opgaver (fx at modvirke social udstødelse og marginalisering). Men hvis den målrettede indsats i forhold til særlige behov ikke skal ende som tom retorik, må vejlederne sikres både retten til og muligheden for at arbejde med at afdække netop disse før der tages stilling til vejledningsmetode. Dette taler imod etablering af forud fastlagte særlige funktioner, idet de særlige behov jo netop må antages at være særlige. Og derfor bør det professionelle valg af både indsats og værktøjer træffes på baggrund af en vejledningsfaglig vurdering af det konkrete og unikke behov. De nødvendige teorier Som mangeårig uddanner af vejledere mener jeg, at det hører med til en vejleders professionalisme at reflektere over sammenhængen mellem mål og midler og at basere sin praksis på et bredt repertoire af forskellige værktøjer og metoder. Fra mit perspektiv giver et fagligt fundament vejlederen mulighed for at træffe begrundede valg af strategier, hvilket igen danner grundlag for at skabe bedre sammenhæng mellem specifikke problemstillinger og valget af metode. Den 13. august 007 udkommer bogen Karrierevalg teorier om valg og valgprocesser, som min kollega Lene Poulsen og jeg har arbejdet på igennem et par år. Bogen præsenterer en række udvalgte teorier, der eksplicit forholder sig til, hvordan vi kan forstå og arbejde med unge og voksnes valg og de metodiske overvejelser, der knytter sig hertil. Hensigten med bogen er at bidrage til den fortsatte kvalificering af vejledningsindsatsen og af de valg af strategier og metoder, der løbende skal træffes i relation til planlægning af vejledningsindsatsen. Bogen præsenterer fx en række konkrete bud på, hvordan vi kan forstå og arbejde med forskellige problemstillinger, der knytter sig til valg af uddannelse og job fx frafald og motivation for læring. Professionalisering og kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen må efter min mening ske på baggrund af en faglig opkvalificering, hvor fagets teori og metode lægges til grund ikke tilfældige modefænomener. Den professionelle vejleder må kunne give fagligt funderede begrundelser for sine valg af metoder fx hvad det indebærer at påtage sig rollen som mentor, og hvilke problemstillinger dette valg søger at adressere. Og hvis vejledtes særlige behov skal være i fokus, må udgangspunktet for al vejledning være en afdækning af netop disse og valget af metode må ske i forlængelse heraf. Netop dette giver karrierevalgsteorierne vejledere et godt grundlag for at gøre. Fx foreslår Donald Super, at vejledere bruger arbejdet med vejledtes leverum til at afdække det konkrete vejledningsbehov, idet dennes unikke overvejelser herved kan blive belyst. Andre teorier giver konkrete bud på, hvordan vi kan forstå og arbejde med frafaldsproblematikker. Fx har forskerne bag SCCT-teorien en række nye bud på, hvad der får mennesker til at holde fast i de valg, de træffer selv når de møder modstand. På baggrund af en række forskningsprojekter pe- 16

17 Lisbeth Højdal ger de bl.a. på, at vejledtes selvopfattelse og personlige mål er langt bedre indikatorer på fremtidig vedholdenhed end objektive vurderinger af, om den vejledte har de fornødne kompetencer. Sidst men ikke mindst mener jeg, at karrierevalgsteorierne kan bidrage til at kvalificere de forsøgsog udviklingsprojekter, der sættes i gang på vejledningsområdet, fx ved at fokusere disse på mere specifikke vejledningsfaglige problemstillinger. Teorierne kan hjælpe os med at opstille relevante hypoteser fx hvad der motiverer unge til at træffe deres valg og at holde fast i dem. Og det er netop ambitionen i flere af de projekter, som er påbegyndt i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning fx projektet om afgrænsningsproblematikker i voksenvejledningen, der tager afsæt i Linda Gottfredson's sociologiske teorier om de kompromisser, vi indgår, når vi træffer valg. 1 NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering og er en psykologisk baseret tilgang til arbejde med forskellige personlige udviklingsprocesser. Udvikledes i 70érne af sprogprofessoren John Grinder og gestaltterapeuten Richard Bandler. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (007): Karrierevalg teorier om valg og valgprocesser. Forlaget Studie og Erhverv (under udgivelse) 17

18 Jens Erik Kristensen Viljen til LIVSLANG VEJLEDNING - fra vugge til krukke? Uddrag af oplæg ved åbningsarrangement i Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning den 3. april 007 Af Jens Erik Kristensen, lektor, lic.phil. og forskningsprogramleder, Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet Jeg takker for indbydelsen til at sige noget her ved åbningen af Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Jeg har noteret mig, at centrets hovedformål er at bidrage til udviklingen af en egentlig vejlederprofession og vejlederuddannelse bl.a. gennem udvikling af vejledningsdidaktisk kompetence og -metodik og at det er med særligt henblik på at støtte og vejlede mennesker i deres valg af uddannelse og erhverv med den hensigt at få dem til at træffe det, Ulla Tørnæs i sin tid kaldte for fornuftige valg af uddannelse og erhverv og desuden at reducere frafald og øge fleksibilitet. Vejledningens opdrag: At formidle individuel lyst med den nationale konkurrencestats interesser Det er jo et prisværdigt og nødvendigt initiativ i betragtning af, hvor meget vejledning kommer til at fylde fremover med vejledningsreformen samt ikke mindst: Hvor stor en politisk og uddannelsesøkonomisk betydning, vejledning tillægges, og hvor stort et samfundsmæssigt ansvar der med reformen lægges på vejledernes skuldre. Vejledere er ikke for ingenting at sidestille med en ny tids frelsere og forsonere, om man vil med en ny tids præsteskab og sjælesørgere, der ikke blot skal sikre den enkeltes individuelle frelse (der i dag hedder personlig vækst og selvrealisering med reference til den enkeltes lyst og netop ikke til synden), men også nationens overlevelse, velstand og velfærd, dens kulturelle sammenhængskraft såvel som dens økonomiske konkurrencekraft i den globale vidensøkonomi. For både sammenhængskraften og konkurrencekraften står og falder i et videnssamfund med uddannelsessektoren og med den optimale fordeling af nationens 5,5 millioner menneskelige ressourcer på de relevante uddannelser, erhverv og professioner. Men disse opgaver står og falder i dag også med, at man kan få individer af egen vilje og lyst til at gøre og vælge de uddannelser og erhverv, vi i dag anser for samfundsmæssigt fornuftigt og nødvendigt. Dette svarer til, at en vejleder altid befinder sig i et såvel individualiserende som et totaliserende perspektiv: Hun skal tænke på hin enkeltes udvikling og frelse, såvel som på menighedens, samfundets samlede udvikling og frelse nøjagtig som middelalderens pastor, der skulle forholde sig til menighedens (alles) og det enkelte lams frelse altså alle og enhvers omnis et singulatim, som det hed på middelalderlatin. Professionaliseringen af vejledning: Ledelse og pædagogik I lyset af denne nøglerolle og betydning er der alle mulige grunde til at professionalisere vejledning som en selvstændig profession, der kræver uddannelse og vidensdeling og vidensspredning. Og det siger jeg, selvom jeg også her som idéhistoriker vil advare mod denne bestræbelse på at professionalisere vejledning, ikke blot fordi vejledning udspiller sig som et mere eller mindre intimt forhold mellem personer, hvor der er grænser for professionaliseringen, men også fordi vejledning er en af disse metierer, hvor man har med mennesker at gøre - og der er grænser for, hvad man kan gøre med hensyn til andre mennesker især hvis man i dag både skal respektere deres selvbestemmelse, 18

19 Jens Erik Kristensen deres selvrealisering og i øvrigt er henvist til at knytte an til deres lyst deres egen vilje og selvledelse. Vejledning er en profession, hvor man har med mennesker at gøre, og hvor man er sat i verden for at intervenere i den andens selvforhold, et andet menneskes måde at forholde sig til sin gøren og laden: Et socialt træf, hvor man forholder sig til og omsorgsfuldt intervenerer i et andet menneskes selvforhold, dvs. et andet menneskes måde at forholde sig til sin gøren. Men måden, hvorpå vejlederen forholder sig til sin vejledning, falder ikke nødvendigvis sammen med vejledtes måde at forholde sig til sin opførsel, sine valg, sine behov og lyster (der er forskellige perspektiver og interpretationer og værdsættelser forholdet er sjældent gement), ligesom en lærers forhold til sin undervisning ikke falder sammen med elevens forhold til sin læring og udvikling. Derfor kunne allerede Freud pointere, at det forholder sig med vejledning som med andre menneskeprofessioner, nemlig at man i udøvelsen af dem ikke kan undgå at blive skuffet: Mennesker gør noget andet og vil noget andet og forholder sig til sig selv på en anden måde, end man selv gør. Og de kan protestere mod ens intervention i deres selvforhold. I dag er problemet desuden, hvilke figurer og metaforer man vil lægge sig op ad i professionaliseringen af vejledning, som jo i sin moderne form er opstået i grænsefeltet mellem pædagogik og ledelse: Mellem en pædagogik, der mere og mere bliver en vejledningspædagogik (med reference til livslang læring og med lysten som motor) og så en HRM-ledelse, der betragter mennesker som ressourcer, der skal realiseres gennem udvikling, kompetenceudvikling og diverse former for præstations- og performance-fremme. Jeg bruger her i forlængelse af Lars-Henrik Schmidt vejledning som den generaliserede overskrift og samlebegreb om mange forskellige typer af ledning (vejledning, coaching, mentoring, rådgiving, konsulentbistand, hjælp og pædagogik) i ordets dobbelte betydning: at lede og at overlede dvs. overførsel af information og energi fra situation til situation: der overføres i situationer. Og generaliseringen af vejledning er et symptom på, at vi har befundet os i en overgang fra styring (af adfærd) til ledelse (af opførsel), dog således at vejledningsreformen også er led i nye centrale styringsformer, og fordi folk tilsyneladende har svært ved at lede sig selv, at udvise selvledelse, men må have overført overførselsenergi, så de ikke tabes. Vejledning er et symptom på, at forholdet mellem pædagogik og ledelse og terapi er under opløsning: At pædagogikken nærmer sig HRM. I takt hermed er der fare for, at managementfilosofien eller snarere -ideologien kommer til at dominere, netop fordi man i moderne management har reformuleret en stor del af reformpædagogikken i en mere erhvervsrettet jargon hovedsageligt ved at parre læringspædagogikken med HR-idèen om kompetenceudvikling, hvorved to felter af vidt forskellig herkomst konvergerer og interpenetrerer. Men hvad, der her interpenetrerer, får man først et blik for dels via en idehistorisk analyse af vejlederens og vejledningsproblematikkens herkomst, dels via en konfigurativ diagnose af vejledningens aktuelle dispositiv, dels via differentiering mellem vejledermetaforer for indeværende. Det er det, jeg vil gøre i det følgende. Vejledningens aktuelle ledelsesdispositiv: Det individuelle og det samfundsmæssige perspektiv Vi har fået en ny og generaliseret vejledningsproblematik af flere grunde: Dels fordi vejledning, som Lars-Henrik Schmidt har gjort opmærksom på, er blevet et selvskabt problem i kølvandet på den frisættende pædagogik; børn og unge er siden 1970'erne blevet mødt af en frisættende pædagogik. De skulle lære at bruge deres frihed til at definere deres personlige projekt til at blive projektleder i deres egen individualiserede eksistens, som det hedder. Den nye ufrihed blev, at de ikke kunne blive fri for at være deres egen personlige projekt. Nye generationer af børn og unge har så taget denne frisættelse til frihed på sig og brugt den på måder, der nu i lyset af behovet for effektiv udnyttelse af nationens arbejdskræfter beklages af opdragere, pædagoger, uddannelsespolitikere og erhvervsliv: De er alle mere eller mindre skuffede over, at de unge ikke udviser samfundssind i deres studievalg og erhvervsvalg og hele måde at tilrettelægge deres liv på, men lader sig vejlede af noget andet nemlig af deres egne personlige lyster og livsstrategier. Vejledningsreformen og den nye betoning af vejledning kan derfor beskrives som frisættelsespædagogernes og uddannelsespolitikeres diskrete hævn over de uregerlige unge men under fortsat 19

20 Jens Erik Kristensen respekt for deres selvbestemmelse. De skal blot vejledes i at træffe fornuftige valg, som Ulla Tørnæs udtrykte det og da stoler vi ikke på deres egen fornuft og myndighed den skal vejledes lidt, for det moderne individ er optaget af sine egne lyster og ønsket om et succesfuldt liv. De tager deres personlige projekt meget alvorligt, de træner eksistentielt i selvoptagethed og alenehed sammen med andre (hvilket ikke er det samme som egoisme og ensomhed). De følger deres lyster og involverer andre i det og finder deres lyst i deres eget projekt og har været fordømt til det. Og hvordan så få dem til at få lyst til de rigtige og fornuftige valg? Det kræver, at vi går lidt tættere på dem, at vi skal ind i deres selvforhold at vejledningen skal forholde sig til deres selvforhold og fremme deres selvbegrænsning uden at krænke deres lyst til selvbestemmelse og selvrealisering. Men dertil kommer, at vi med største selvfølgelighed erfarer og problematiserer stadig flere forhold og problemer som vejledningsforhold og vejledningsproblemer det er tendensen bag den selvfølgelighed, hvormed man i dag taler om vejledning, vejledning, vejledning på alle niveauer her i individualiseringens og globaliseringens tidsalder. Vejledning befinder sig midt imellem pædagogik, ledelse og terapi, som har glidende overgange til hinanden. Viljen til livslang vejledning: Livslangt, livsbredt og livsdybt Vi er vidne til, som Peter Plant har gjort opmærksom på, at vejledningsaktiviteter af enhver art, ikke blot uddannelses- og erhvervsvejledning, men også voksenvejledning, coaching, mentoring, supervision, sundhedsvejledning, socialvejledning, eksistentiel vejledning, livsvejledning (life coaching), selvhjælpsprogrammer på TV (om børneopdragelse, parforhold og ægteskab, boligindretning, konfliktløsning altså rettet mod problemer i det civile liv: fx i forældreforhold, i partnerskaber, i bekendtskaber etc.) udvider sig: a) i længden i form af livslang vejledning i kølvandet på livslang læring og kompetenceudvikling. EU: Alle europæiske borgere skal have adgang til vejledning på alle stadier af livet... her følger ekspansionen af vejledningen ekspansionen af pædagogikken fra børneliv og skole til arbejds- 0

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Workshop 2: Karrierevejledning i UCerne hvordan forstås den, og hvordan praktiseres den, hvis den praktiseres? Rita Buhl, ribu@viauc.dk

Læs mere

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Kompetencevurdering i relation til kompetencemålene i hvert modul i Uddannelses- og Erhvervsvejlederuddannelsen

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Studieordning. Den fælles Vejledergrunduddannelse (VGU ) med overbygningsmoduler for uddannelses- og erhvervsvejledere i Grønland

Studieordning. Den fælles Vejledergrunduddannelse (VGU ) med overbygningsmoduler for uddannelses- og erhvervsvejledere i Grønland Studieordning Den fælles Vejledergrunduddannelse (VGU ) med overbygningsmoduler for uddannelses- og erhvervsvejledere i Grønland Center for Vejledning i Grønland v. Niuernermik Ilinnariarfik / Handelsskolen

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere