Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Temaramme 7 IKT og kommunikation i en kulturel kontekst 7 Kurser og mål 7 Metode 9 Videnskabsteori 9 Struktur til metode 9 Projektets gyldighed 10 Teori 15 Skabelsen af den refleksive selvidentitet 15 Systemteori 21 Empiri 27 Kvalitativt interview 27 De etiske retningslinjer 34 Analyse 37 Coaching 37 Coachens rolle 40 Tillid i coachingsituationen 43 Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

2 Indholdsfortegnelse Foreløbig forståelse 44 Interviewanalyse - Asbjørn Simonsen 45 Interviewanalyse - Mette Larsen 50 Interviewanalyse - Mie Bendsen 57 Vores forståelse af coaching 67 Coaching og selvidentitet 73 Coaching i systemteoretisk perspektiv 81 Metode- og validitetsrefleksioner 85 Konklusion 85 Perspektivering 93 Litteratur 97 Internetsider 98 Kurser/ Forelæsninger 99 Procesbeskrivelse 103 Evaluering 105 Bilag 107 Interviewguide 107 Transskription Asbjørn Simonsen 109 Transskription - Mette Larsen 124 Transskription Mie Bendsen Lifecoaching

3 Indledning I den offentlige bybus hænger en reklame fra McDonalds. Men det er ikke BigMac eller McChicken, der skal sælges. De leder efter salgschefer; Bliv leder og coach for 25 medarbejdere på 2 år. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Ikke alene kan man blive leder for burgervendere og friturestegere, nej man kan også coache dem. Og alle ved, at det er helt fantastisk - også selv om det langt fra er lige så mange, der ved, hvad en coach er, og hvad de gør. Det er måske heller ikke det nemmeste at finde ud af, for variationerne er mange: rygecoach, eksamenscoach, hundecoach, lattercoach, ressourcecoach, lykkecoach, sportscoach, muligheds- og umulighedscoach, sygecoach, velværecoach, problemcoach, essentiel coach, krisecoach, NLP-coach og nu også McDonaldscoach - coaching er blevet hvermandseje. Vi indsætter coaching i enhver mulig sammenhæng, og bruger det, som i McDonaldsreklamen, som en indikator for innovation. Det er ikke kun i jobsammenhænge, at man søger til en coach. Også coaching indenfor privatlivet er blevet mere populært. Men hvorfor er der dette åbenlyse behov for coaching? Vi undrer os over forskellige aspekter ved coaching og finder mange spørgsmål omkring coaching interessante. Hvorfor det er nødvendigt at søge professionel hjælp for at forbedre sit liv? Man burde være i stand til at finde ud af, hvad man vil med sit liv uden hjælp fra en betalt livsprofessionel For en coach behøver ikke en lang uddannelse. Alligevel kan man se på coachen som en ekspert inden for sit felt. Burde man ikke selv kunne se, hvad der skal gøres for at nå sit mål eller burde ens familie og venner ikke kunne fortælle det? Der er selvfølgelig nogle psykiske problemer, som det i nogle tilfælde kan være bedst at få professionel hjælp til. Men coaches arbejder ikke som sådan som en psykolog, og hvad skal man så bruge dem til? Hvad mener coachene selv, at de kan? Og hvad er coaching egentligt? Coaching har udviklet sig fra at være en relativt ukendt trænermetode til i den seneste tid at danne grundlag for en hurtigt voksende institution, der ombefatter uendelig mange forskellige problemstillinger endda nogle som man måske ikke havde overvejet som et problem. Som vi ser det, er der overordnet tre former for coaching: lifecoaching, organisatorisk coaching og sportscoaching. Lifecoaching indebærer problemstillinger i forbindelse med privatpersoner. Organisatorisk coaching arbejder med erhvervslivet og hjælper i forbindelse med at fremme effektiviteten, arbejdsmiljøet eller lignende på en arbejdsplads. Yderligere har coaching også en funktion inden for sportens verden, hvorfra den oprindeligt stammer. Her bruges coaching til at fremme resultater i form af fremskridt, medaljer og sejrer. Sideløbende med og forud for denne udvikling, har samfundet også gennemgået en rivende udvikling fra det førindustrielle over det industrielle og til den nuværende samfundsform, der er forsøgt beskrevet gennem en lang række af begreber såsom det Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 3

4 Indledning postindustrielle samfund, det postmoderne samfund og senmoderne samfund. Kort sagt en udvikling, der har medført, at det enkelte individ er blevet fritstillet til nu selv at kunne forme sit liv. Hvor man tidligere blev født ind i en identitet primært givet ud fra samfundets normer og traditioner, er det nu muligt selv at vælge både familie, erhverv og bosted. Der er altså sket et skred, hvor normer og traditioner er blevet skiftet ud med muligheden for fri selektion hos den enkelte. En udvikling, der ikke blot har givet et hav af muligheder, men som også danner ramme om en problemstilling, som hedder sig, at hvert valg er ensbetydende med fravalg, samt at hvert valg har konsekvenser. I dette samfund er det måske blevet så svært selv at træffe beslutninger, at man desperat har brug for hjælp, og det er måske her coachen kommer ind i billedet. Til hver problemstilling findes en coach, og man er måske ikke længere ene om at træffe valget - eller er man? Lifecoaching er endnu et nyt og uetableret begreb i Danmark. Der findes ingen egentlig definition af, hvad begrebet indbefatter. Alt afhængigt af, hvor man søger efter en klarlæggelse af, hvad lifecoaching er, forekommer der ingen entydig definition af begrebet. Dette har vakt vores nysgerrighed samt en undren over, hvad det er, og hvad det egentligt kan bruges til. Vi havde alle forskellige indtryk af, hvad lifecoaching er, både aspekter hvor vi var enige og uenige. Derfor syntes vi, at det kunne være spændende at arbejde med, og forsøge at undersøge et nyt fænomen i Danmark. Problemfelt Coaching berører en lang række meget forskellige problemstillinger. De tre hovedretninger; lifecoaching, organisatorisk coaching og sportscoaching indeholdende hvert deres fokus, indbefatter i bund og grund materiale til tre vidt forskellige projekter. Vi har overvejet de forskellige aspekter af coaching, og vi har fundet frem til det, som vi finder mest interessant nemlig lifecoaching. Coaching indbefatter mange emner man kan koncentrere sig om, og kan belyse mange forskellige menneskelige aspekter, og det ville kræve et langt og meget omfattende projekt at sætte sig ind i alle emnerne. Vi har valgt lifecoaching på baggrund af en undren over, hvad dette relativt nye og ukendte begreb egentlig indebærer. Derudover vil vi gerne kunne forstå, hvordan lifecoaching passer ind i samfundet i dag, og hvordan det kan have betydning for det enkelte individ. Vi vælger at fokusere på lifecoaching som begreb, frem for f.eks. at se på hvilke kommunikative værktøjer en coach bruger, eller hvordan interaktionen i en coachingsession foregår. Ved hjælp af empiriske interviews vil vi danne os et indtryk af, hvordan coaching skal forstås i forhold til problemstillingerne i det moderne samfund. Udover at beskrive lifecoachings rolle i samfundet vil dette projekt forsøge at belyse, hvordan samspillet mellem det moderne individ og coaching udspiller sig i dag. Kan coaching løse de problemstillinger, der forekommer for mennesket i dag? 4 Lifecoaching

5 Problemformulering Vores overvejelser har ført os frem til følgende overordnede problemformulering: Hvordan kan begrebet lifecoaching forstås, og hvordan kan lifecoaching samt det at gå til lifecoaching ses i forhold til det moderne samfunds problemstillinger? I denne overordnede problemstilling er der indlejret en række underspørgsmål, hvor vi vil kigge på følgende: Hvad er lifecoaching? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i at søge hjælp hos en lifecoach? Hvilke problemstillinger findes der i det moderne samfund? Hvordan kan lifecoaching bruges i forbindelse med individets identitet? Hvordan kan man se coaching i forhold til det moderne individ? Problemformulering Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 5

6 Indledning 6 Lifecoaching

7 Temaramme IKT og kommunikation i en kulturel kontekst Temarammen for dette års projekt er IKT 1 og kommunikation i en kulturel kontekst [Studieordning for Humanistisk informatik, 2.semester, adm.aau.dk]. Kommunikation er blevet nøgleord for dette semesters temaramme og projekt, med særligt henblik på grundlaget for det moderne samfunds eksistens. Konteksten for vores projekt med emnet lifecoaching er det moderne samfund. Vi ønsker igennem vores projekt at få indsigt i, hvordan mennesket bruger lifecoaching i det moderne samfund. Hovedvægten for vores semester har været kommunikation og formidling i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Dette har givet os nogle retningslinjer, for hvordan vi kan udforme vores projekt. Lifecoaching er et begreb, der kan beskrives i forhold til en kontekst, hvilket som sagt vil sige det moderne samfund. Kurser og mål Vi har haft stor gavn af kurserne på 2. semester, som alle har givet os inspiration til vores projekt. Vi har her skitseret de kurser, som vi føler, er relevante for vores projekt. Kurserne indbefatter 1 Informations- og kommunikationsteknologi læringsmæssige mål, som omhandler at forbedre den studerendes færdigheder. Gennem kurserne har vi fået større indsigt i betydningen af kommunikation. Alt afhængigt af, hvordan vi tager kontakt til coachene og formulerer os, kan dette have indflydelse på, hvordan coachene vil opfatte os; seriøse eller useriøse studerende. Ved interviewsituationerne har kommunikationen været en væsentlig del, som har haft betydning for interviewenes forløb. Bevidstheden om kommunikationens betydning har også gjort sig gældende i forhold til vores gruppearbejde. Fagrelateret videnskabsteori Dette kursus har været en opfølgning på videnskabsteori, som vi havde på 1. semester. Fagrelateret videnskabsteori har givet os viden angående metodiske og erkendelsesteoretiske problemstillinger. Vi har fået udvidet vores kendskab til hermeneutik og fænomenologi. Den hermeneutiske tilgang har betydning for, hvordan vores projekt bliver udformet. Dette vil sige, hvordan vi forstår og fortolker givne områder. Den fænomenologiske metode er relevant for at danne en baggrundsviden, ud fra hvilken vi kan vurdere de enkelte interviews. Teknologi, Medier og Kultur I dette kursus er vi blevet introduceret til forskellige betydningsfulde sociologer fra det 19. og 20. århundrede; heriblandt Anthony Giddens og Niklas Luhmann. Vi har her fået indsigt i, hvordan de forholder sig til det moderne samfund og mennesket, hvilket er relevant i forhold til vores projekt. Systemer, selvidentitet, refleksivitet er blot nogle af de relevante begreber, vi har fået kendskab Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 7

8 Temaramme til igennem kurset. Disse begreber vil vi gøre brug af for at blive klogere på lifecoaching i forhold til samfundet. Teknologidelen fra kurset kunne have været relevant, hvis vi havde omformuleret vores problemfelt. Vi kunne have valgt at lægge fokus på coachingsessions via teknologiske medier, da flere coaches også gør brug af telefonsessions. Her er teknologien en forudsætning for, at denne form for session kan lade sig gøre. Mediedelen havde været relevant i forhold til, at se på, hvor meget medierne har reklameret for coaching som begreb. Kvalitativ metode og kulturanalyse Forelæsningerne har givet os kendskab til kultur som et videnskabeligt begreb og empirisk fænomen. Kultur alene skal ikke forstås som noget, der er, men noget der gøres. Kultur er altså noget, der skabes på baggrund af mennesker og deres handlinger. Nogle af ordene, som her hører ind under faget, lyder som følger: ritual, myte, symbol, krop, oplevelse samt interview. Vi skal lære, hvordan man forholder sig til at forholde sig til noget, og få åbnet øjnene for, hvordan givne omstændigheder hænger sammen. Forelæsningerne, som har omhandlet den kvalitative metode, har bygget på, hvordan vi skal udforme spørgeguider til interviews, samt hvordan vi skal udføre selve interviewet og efterbehandle det. Et interview omhandler tilsyneladende ikke kun om at lytte, men også at mærke efter, hvordan den interviewede har det og føler. Formålet er at nå frem til den interviewedes livsverden. Vi har lært, hvor vigtigt det er, at forberede sig grundigt, og være velovervejede i forhold til udformning af spørgsmål. Jo bedre forberedelse jo bedre resultat. Hvis forberedelsen er i orden, vil det ligeledes være lettere at styre et interview i en ønsket retning og huske interviewets formål. Via kurset har vi fået faglig indsigt, som danner grundlag for at kunne analysere vores empiri. Kvantitativ metode Vi har gennem kurset kvantitativ metode tilegnet os viden omkring undersøgelsesformen spørgeskemaer samt brugen heraf. Det er ikke bare at flette spørgsmål sammen til et spørgeskema - der ligger langt flere overvejelser bag; både med hensyn til layout, udformning af spørgsmål og målgruppeovervejelse. Vi er blevet præsenteret for forskellige systemer, som kan være behjælpelige med at udforme spørgeskemaer; blandt andet hjemmesiden hvorfra det er muligt at oprette spørgeskemaer. 8 Lifecoaching

9 Metode Videnskabsteori I projektet benytter vi videnskabsteoretiske metoder som fremgangmåde for vores analyse. Videnskabsteorier bruges i akademisk arbejde for at opnå en tilnærmelsesvis dækkende sandhed. Man kan opdele videnskab i tre overordnede kategorier: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab, men hvordan definerer man en videnskab? Der er mange forskellige svar på spørgsmålet, men der findes ikke en fast definition. Vores svar på overstående spørgsmål er ikke en præcis definition på videnskab, men blot vores tanker og overvejelser omkring den. Videnskab danner som sagt grundlag for akademisk arbejde, men det gennemsyrer også hele verden. Dermed mener vi, at videnskaben har dannet grundlag for vores viden og dermed også samfundet. Man kan sige, at videnskaben er fundamentet for det moderne samfund. Endvidere er videnskab meget eftertragtet, fordi den viden, som videnskaben frembringer, er med til at forbedre menneskets levevilkår [Faye, 2006, s. 9]. Viden inden for medicin har haft en enorm betydning for mennesket vi lever længere og længere, fordi vi er i stand til at identificere sygdomme og helbrede dem. Videnskaben har dog også en bagside, og har skabt ting ud fra en videnskabelig viden, som ikke forbedrer menneskets vilkår f.eks. atombomben. Samtidig er videnskab med til at kortlægge og systematisere naturen, som igen gavner mennesket. På denne måde får mennesket indsigt i de kræfter, som de ikke selv kan kontrollere, så som orkaner eller jordskælv. Man kan dermed kalde videnskab for en meta-disciplin, der ligger til grund for al viden. Med metadisciplin mener vi, at vi kan tilegne os viden om fænomener, som vi ikke selv er i stand til at undersøge og iagttage som f.eks. palæontologi eller jordens oprindelse. Dermed er denne viden unaturlig, fordi vi ikke, uden videnskaben, ville have haft den viden. Videnskab er altså en måde at anskue verdenen på. Vores beskrivelse og perception af videnskab som et generelt begreb er, at videnskab har dannet grundlag for den seneste tids acceleration af den menneskelige udvikling. Alle videnskabelige felter udvikler sig hele tiden, og der skabes ny uopdaget viden. Derfor vil interessen for videnskab aldrig forsvinde, fordi den viden, som der bliver produceret er yderst brugbar for mennesket. Videnskaben skaber bedre menneskelig forståelse og vilkår. Struktur til metode Dette afsnit er ment til at give en overordnet beskrivelse af, hvordan vi vil nå frem til en besvarelse af vores problemformulering samt give et indblik i gyldigheden af denne besvarelse. Dette vil blive gjort ved først at fremsætte en overordnet beskrivelse af den valgte struktur i opgaven. Der vil altså blive forklaret det overordnede forløb, der ligger til grund for opgavens røde tråd. Derefter vil vores materialebehandling blive beskrevet i et videnskabsteoretisk perspektiv for derigennem at kunne afgøre gyldigheden af den egentlige kerne i vores projekt nemlig at finde frem til, hvad Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 9

10 lifecoaching er. Yderligere vil det blive behandlet, hvordan og hvorfor de to sociologer Niklas Luhmann og Anthony Giddens bliver anvendt i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. enkelte individ. Derefter vil det være muligt at overveje og diskutere, hvorvidt det kunne være givtigt for den enkelte fokusperson at anvende coaching i forhold til de problemer, der forekommer i moderne samfund. Metode Overordnet rapportstruktur Som det fremgår af problemformuleringen er denne rapports formål at finde ud af hvad lifecoaching egentlig er, samt hvordan det at gå til lifecoaching, kan ses i forhold til det moderne samfunds problemstillinger. Det vil sige, at rapporten indledningsvis har to emner, der skal behandles før vi kan nå frem til en egentlig besvarelse af vores overordnede problemformulering. Nemlig hvad er lifecoaching? og hvilke problemstillinger findes der i det moderne samfund? Hvad er coaching? vil blive forsøgt besvaret gennem dels litteratur skrevet om og af coaches og dels gennem empiriske undersøgelser i form af interview. Afsnittet vil være bygget op ved først at skabe en forståelse for coaching gennem det fundne litteratur skrevet af: Josef Guldager, Kim Gørtz, Reinhard Stelter og Sofia Manning. Derefter vil den derigennem skabte forståelse danne baggrund for en analyse af de tre interviews af henholdsvis Asbjørn Simonsen, Mette Larsen og Mie Bendsen. Gyldigheden af denne analysestrategi vil som sagt blive omtalt senere. Gennem en teoretisk gennemgang af Anthony Giddens på baggrund af bogen Modernitet og selvidentitet vil det være muligt at besvare vores spørgsmål om, hvordan det moderne samfund er, og hvilke problemstillinger der findes i det. Dette vil blive gjort med henblik på at kunne klarlægge, hvilke krav, der bliver stillet til det Ydermere vil vi anskue lifecoaching i et systemteoretisk perspektiv for derigennem at få et nyt perspektiv på det. På den måde vil det være muligt at analysere, hvordan en lifecoach, gennem de forskellige retningslinjer, der ligger i denne form for hjælp, kan påvirke en fokusperson til et andet tankemønster. Denne undersøgelse vil altså give os mulighed for at besvare vores spørgsmål fra problemformuleringen, om hvordan lifecoaching kan ses i forhold til det enkelte individ. Med den opnåede forståelse af lifecoaching og det moderne samfund, vil det være muligt for os, i en analyse, at gå ind og vurdere, hvordan lifecoaching forekommer som en del af samfundet. Der vil altså med andre ord blive set på, hvordan begreberne fra henholdsvis Luhmanns systemteori og Modernitet og selvidentitet kan sammenholdes med coaching. Yderligere vil der blive set på, hvilke problemstillinger det medfører i forhold til coaching som behandlingsform. Med ovenstående struktur mener vi, at det vil være muligt at fremsætte en i høj grad fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Projektets gyldighed Kernen i dette er projekt er som tidligere omtalt at finde frem til, hvad lifecoaching er. Det er det, der er det primære udgangspunkt for projektets problemstilling. For at sikre den størst mulige sandhedsværdi i forhold til denne forståelse, har vi i forhold til viden- 10 Lifecoaching

11 skabsteoretiske retninger valgt at anvende henholdsvis fænomenologi og hermeneutik. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt først at fremsætte en gennemgang af disse. Fænomenologi Fænomenologi er en videnskabsteoretisk retning, der fra starten af 20. århundrede har udviklet sig til nu at omfatte en lang række forskellige retninger fremkaldt af de mange forskellige personer, der på en eller anden vis har taget stilling hertil. Her kan eksempelvis nævnes Edmund Husserl, Martin Heidegger, Maurice Marleau- Ponty. I forhold til fænomenologi er det først og fremmest væsentligt at forstå, hvad der inden for fænomenologien menes med fænomener. Fænomenet er det, som viser sig ved sig selv, det som manifesterer sig, det som åbenbarer sig. [Køppe, 2007, s. 127] På den måde er fænomener altså ikke blot at forstå som noget, der viser sig for en person. Derimod bliver det noget, der viser sig selv for nogen på genstandens egne præmisser. Det medfører også, at fænomenologi ikke blot er studiet af en genstands beskaffenhed i form af, den substans, hvoraf det er dannet. Det er derimod et studie af de mulige måder, hvorpå en genstand kan vise sig, samt den måde genstanden opfattes af nogen. beskrivelse af tingene, således som de repræsenteres i vores erfaring, samt endvidere en beskrivelse af vores erfaring. [Gørtz, 2003, s. 51] Som det ses i ovenstående bliver fænomenologien altså en videnskabelig retning, der i høj grad inddrager det uundgåelige førstepersonsperspektiv. På den måde kommer det til at stå i opposition til naturvidenskaber, hvis ideal bestod i at beskrive den objektive sandhed. Altså en alment gyldig sandhed, der fremstår uafhængigt af den måde, hvorpå verden opfattes. På den måde tager fænomenologien afstand fra den kantianske opfattelse af en todimensionel verden, der er givet dels ud fra den måde verden beskues og dels ud fra den måde, som verden virkelig er. [Gørtz, 2003, s. 48] Umiddelbart kunne fænomenologien godt komme til at fremstå som en overfladisk videnskab, der udelukkende forsøger at begribe det, der umiddelbart viser sig for den enkelte, at den enkelte subjektive verdensopfattelse danner grundlag for sandheden. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da det kræver en proces at opnå det, som Husserl kalder en noematisk beskrivelse af et objekts fremtræden. Det kræver, at der bliver sat parentes om hele det forhåndskendskab, man har til verden, hvorefter objektet kan vise sig i sin egentlige form [Zahavi, 2003, s. 204] Dette kan gøres ud fra en trinvis blotlæggelse af objektet. Først sætter der parentes om det, de opfattelser, der står i vejen for den rene oplevelse. Dernæst skal objekternes variation samles til enheder med almene, invariante egenskaber. Slutteligt skal det begribes, hvordan objektet nu opfattes i bevidstheden. [Gustavson, 2001, s. 70] Tilbage findes til sidst kun jeget med dets opfattelser som indhold [Gustavson, 2001, s. 70] Hermeneutik Hermeneutik betyder oprindeligt at fortolke, at opnå en forståelse af betydning [Faye, 2006, s. 108] eller læren om forståelsen af kulturen og menneskets ånd. Hans-Georg Gadamer mener, at fortolkning og menneskelig forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens [Fuglsang, 2004, s. 322] For at mennesket kan opnå forståelse, må vi sætte vores fordomme på spil. Ifølge Gadamer Projektets gyldighed Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 11

12 Metode skal fordomme ikke forstås som noget fordømmende, som dette begreb normalt kendes som, men herimod skal fordomme anses som afsæt for fortolkning. Fordomme skabes i forbindelse med oplevelser af verden, gennem kulturel arv, historie og traditioner - hvilket betyder, at fordomme er en naturlig del af vores forståelse. Forståelse skabes på baggrund af blandt andet fordomme. Ud over fordomme har begrebet forforståelse ligeledes betydning, når mennesket skal fortolke. Begrebet forforståelse gør det muligt at fortolke og forstå en tekst eller en situation, og vil sige den forståelse, vi har i øjeblikket. Det er på baggrund af vores forståelse, at mennesket tolker. Forståelse skal altså anses som værende et todelt aspekt - nutidigt samt fremtidigt. Vores forståelse bliver grundlag for fremtidige fordomme, hvorfra det igen er muligt at fortolke. Forståelseshorisont og ny viden Fortolkning sker ud fra en aktuel forståelsesramme og ud fra et givent perspektiv, som Hans-Georg Gadamer kalder forståelseshorisonten [Faye, 2006, s.110]. Denne varierer fra person til person, eftersom forståelseshorisonten er dannet på baggrund af private oplevelser, både i forhold til sig selv og kollektiver. Ligeledes har det historiske og kulturelle aspekt betydning for udformning af menneskets forståelseshorisont. Når mennesket fortolker på baggrund af forståelse og deres forståelseshorisonter og støder på andres horisonter, vil der opstå en horisontsammensmeltning [Faye, 2006, s. 111]. Vi vil altså både besidde vores egen oprindelige forståelse, samtidigt med at vi vil tilegne os ny viden. Herved vil der forekomme en horisontsammensmeltning og der vil opnås en større forståelse inden for det givne område. Hvert enkelt gruppemedlem besidder forskellige forståelseshorisonter, og har på forhånd forskellige forståelser og antagelser om, hvad coaching er. I projektet vil vi lave vores egen definition af en coach. Under udarbejdelsen af denne definition vil vores forståelser og antagelser ikke spille nogen rolle. For uanset hvilke antagelser, vi har på forhånd, vil det ikke kunne påvirke definitionen af en coach. Uanset hvilke antagelser vi må have ved projektets påbegyndelse, vil udfaldet være det samme, for antagelser har ingen betydning for hvad de praktiserende coaches siger eller for den sags skyld, hvad vores valgte teoretikere mener. Vi vil altså blot få udvidet vores forståelse, og der vil ikke ske det, som Gadamer kalder horisontsammensmeltning. Når vi i vores analyse vil gå ind og vurdere, hvad en coach egentlig er og kan, vil der derimod ske en horisontsammensmeltning. Vores forforståelse vil spille en væsentlig rolle i analysen, eftersom vi er de analyserende. Vi vil samtidigt få en større forståelse for emnet, da vi via coachenes egne forklaringer vil få ny viden og herved vil der ske en horisontsammensmeltning. Vi vil altså hele tiden tilegne os ny viden, og vil i de tilfælde, hvor vores forståelseshorisont ikke spiller en rolle for udfaldet, få en bredere forståelseshorisont. I de tilfælde hvor vores forforståelse spiller en rolle, vil der ske en horisontsammensmeltning. Via analysen og på baggrund af vores forforståelse, teori og empiri, vil vi forsøge at besvare vores problemformulering. Den hermeneutiske cirkel Inden for hermeneutik findes begrebet den hermeneutiske cirkel [Faye, 2006, s. 110], som beskriver, hvordan mennesket opnår forståelse. Den hermeneutiske cirkel er en vekselvirkning mellem del 12 Lifecoaching

13 og helhed. For at forstå vekselvirkningen og samspillet mellem del og helhed kan et eksempel være forholdet mellem skuespiller og skuespil: For at forstå et skuespil er man nødt til at forstå de enkelte skuespillere. Samtidig er man nødt til at forstå skuespillerne for at forstå skuespillet. Aktørerne i skuespillet er dele, som alle er med til at skabe helheden. Igennem livet vil mennesket konstant stå overfor nye valg og situationer, som medfører, at vi opnår ny forståelse, og derfor kan det siges, det aldrig er muligt, at opnå en fuld og endelig forståelse. Den hermeneutiske cirkel viser ligeledes en cirkularitet mellem forforståelse og forståelse. Vi opnår via vores valgte teoretikere en forforståelse inden for lifecoaching og samfund. Der vil forekomme en vekselvirkning mellem vores forforståelse og kommende forståelse, som processen skrider frem. Vi vil ligeledes se på fokusperson og lifecoach, samt lifecoaching i forhold til samfundet, og hvilken vekselvirkning der forekommer imellem disse instanser. Ved brug af hermeneutik som metodetilgang, vil det betyde, at vi på forhånd ikke helt ved, hvordan vores projekt vil forme sig. Vi er bevidste om, at vores projekt kan forme sig anderledes undervejs, og at vi løbende kan risikere at nå frem til et andet resultat, end vi umiddelbart forventer. Ved valg af hermeneutik som videnskabsteoretisk metode, er det ikke er muligt at nå frem til en entydig og endelig konklusion, da det er muligt konstant at analysere og viderefortolke. Vi vil derfor stoppe vores fortolkning, når vi føler, at vi har opnået en tilfredsstillende besvarelse af vores problemformulering. Videnskabsteori i projektet I dette projekt handler det om at begribe begrebet lifecoaching, hvilket ligger naturligt op til et fænomenologisk studie af dette som objekt, hvorved man vil komme frem til, hvordan coaching udleves i virkeligheden. Der er imidlertid flere problemstillinger forbundet med dette. For det første vil det kræve en stor mængde ressourcer til empirisk dataindsamling, hvilket ikke er til rådighed i forhold til projekt. Yderligere er begrebet lifecoaching som sagt ikke en beskyttet titel, hvorfor det efterhånden har udviklet en stor vifte af underkategorier. Underkategorierne vil ifølge vores opfattelse til tider falde så meget uden for de grundlæggende begreber, der knytter sig til begrebet lifecoaching, at de på trods af sin betegnelse ikke kan siges at være indeholdt i denne kategori. Grundet disse problemstillinger med en fænomenologisk fremgangsmetode har vi set os nødsaget til at vælge en anderledes tilgang til projektet. Den fænomenologiske del af vores arbejde bliver studiet af indhentet litteratur. Altså litteratur fra de fire coaches; Josef Guldager, Kim Gørtz, Reinhard Stelter og Sofia Manning. Vi vil forsøge at gå noematisk til værks med denne primære litteratur, hvorfor vi godt mener, at det kan stå i stedet for en egentlig fænomenologisk fremgangsmåde. Litteraturen er valgt i forhold til sin tilknytning til den oprindelige betydning af lifecoaching, hvorved underkategorierne vil blive sorteret fra. Vi vil derved have en beskrivelse af de mest grundlæggende begreber inden for lifecoaching. Det vil gøre det muligt for os, i den efterfølgende hermeneutiske analyse af empirisk datamateriale, at betragte det i forhold til disse kriterier, hvorved vi dels kan sortere de informationer fra, som ikke falder inden- Projektets gyldighed Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 13

14 Metode for det, at være lifecoach og samtidig udvide begrebet til også at omfatte de legale nuancer indenfor begrebet, hvorved vi kan skabe en mere dækkende forståelse for fænomenet. Hermeneutik i forhold til empiri Hermeneutik er egentlig fortolkning af færdige tekster [Kvale, 1997, s. 57], men når det gælder interviewet spiller hermeneutikken en rolle på to andre planer. For det første har den hermeneutiske tankegang indflydelse på selve interviewet, nemlig i form af den dialog, der producerer teksten. For det andet har den indflydelse på fortolkning af det nedskrevne interview, hvilket kan ses som en dialog med teksten. [Kvale, 1997, s. 56]. Man bruger altså ikke hermeneutikken som decideret tolkning af tekster, men som en dialogform mellem interviewer, tekst og interviewede. Vi vil forsøge både før, under og efter interviewet at være bevidste om, at vi har en forforståelse, men samtidig vide, at vores forståelseshorisont vil ændres undervejs. Dette vil den gøre, fordi vi gennem hele undersøgelsen vil tilegne os ny viden. Denne viden vil vi bruge videre i projektet, så vi hele tiden vil forsøge at komme med en bedre besvarelse på problemformuleringen og få en ny forståelse for emnet. Som sagt vil vi altså fortsætte vores analyse gennem en hermeneutisk fortolkning af vores interviews. Vi ønsker at få indsigt i lifecoachenes livsverdener, for derved at kunne blive klogere på begrebet coaching. Hermeneutikken beror sig også på, at det er nødvendigt at inddrage kontekst for at opnå viden inden for et givent område. Det er ikke muligt at fortolke noget uden at inddrage den begrebsverden, mennesket er en del af og derfor finder vi det relevant at inddrage en analyse af samfundet. Valget af teoretikere Med den ovenfor beskrevne metodiske fremgangsmåde vil vi altså stå med en bred forståelse af, hvad lifecoaching er, hvorved det er muligt at se denne som en del af det moderne samfund. Gennem hele opgaven vil vi gøre brug af Anthony Giddens begreber omhandlende det moderne samfund. Vi har valgt, at arbejde med Giddens som en af vores teoretikere, fordi han beskriver forskellige aspekter ved, og specielt den refleksive selvidentitetssøgning i, det moderne samfund. Nogle af disse aspekter vil blive forsøgt klargjort med henblik på at vise, hvordan lifecoaching passer ind i det moderne samfund og hvilken betydning det har for menneskets selvidentitetsproces. Vi vil bruge Giddens teorier til at analysere vores empiri, og vil blandt andet se om det den viden vi får om lifecoaching, via resultat i analysen, er indeholdt i Giddens teori om valg, forhold, eksperter og autoriteter samt terapi. Det er hensigten med afsnittet om systemteori at klarlægge, hvordan det er muligt for en coach at påvirke sin fokusperson gennem det, Niklas Luhmann kalder et socialt system. Derfor vil vi først gennemgå grundtrækkene i Niklas Luhmanns systemteori med det henblik at forstå de forskellige typer af systemer der findes samt deres indvirkning på hinanden. På den måde vil denne teori altså komme til at danne baggrund for besvarelse af vores problemstillings underspørgsmål omhandlende samspillet mellem lifecoaching og individet. 14 Lifecoaching

15 Teori Skabelsen af den refleksive selvidentitet Begreber Anthony Giddens beskriver skabelsen af den refleksive selvidentitet i det moderne samfund, og hvilke processer individet skal igennem for at kunne skabe sig en sammenhængende selvidentitet. Han præsenterer nogle begreber, som behøver en definition for, at man kan forstå teoriens grundlag. Modernitet: Det samfund vi lever i i dag, kalder Giddens det høj- eller senmoderne samfund [Giddens, 1996, s. 11], men vi lever stadig i moderniteten. Giddens omtaler modernitetens institutioner, hvor der er sket en del forandringer - hvor det lokale er blevet globalt, og hvor traditioner og relationer i høj grad er noget, vi selv vælger, og ikke noget vi har arvet. Han siger at forandringerne i institutionerne både sker overordnet, men også har konsekvenser for vores hverdagsliv. Han forsøger at her at identificere nogle strukturerende karakteristika i modernitetens kerne, som interagerer med selvets refleksivitet [Giddens, 1996, s. 10] Selvidentitet: Alle mennesker har en identitet, og mange før Giddens har skrevet om den. Giddens begreb selvidentitet bygger på refleksion og valg, og skabelse af sin egen identitet. Det er dette ansvar overfor sin identitet og skabelse af den, som Giddens kalder for selvidentitet. Valg i forhold til livsforløb: Giddens taler om flere forskellige former for valg, og omtaler ikke som sådan nogle, som er vigtigere end andre. Det Giddens kalder livsstilsvalg omhandler valg, der relaterer til ens livsstil. Det kunne f.eks. være, hvilket arbejde man gerne vil have, om man vælger at leve økologisk eller hvilke prioriteter man finder vigtigst i livet. Derudover omtaler Giddens forskellige overgangsfaser i livet, og herunder bruger han begrebet skæbnesvangre valg. Det er valg af en anden karakter end livsstilsvalgene og omhandler valg, som er irreversible. Der er nogle ting, der altid vil være skæbnesvangre valg, f.eks. at vælge at få et barn, men det er individet, der definerer noget som værende irreversibelt, og dermed et skæbnesvangert valg, og derfor kunne det i princippet være alt lige fra at få en tatovering til at sige sit gamle job op. Giddens omtaler dog ikke det faktum, ikke at vælge. Dette kunne hænge sammen med, at det ikke at vælge, ikke skaber selvidentitet. Ud over valg omhandlende livsforløb omtaler Giddens også valg af forhold, intimitet og tillid. Ekspertsystemer: Ekspertsystemer bliver beskrevet som systemer bestående af enhver form for ekspertviden, der hviler på procedureregler, som kan overføres fra et individ til et andet. [Giddens, 1996, s. 277] Modernitet og selvidentitet Anthony Giddens bog Modernitet og selvidentitet omhandler det moderne menneske i det moderne samfund. Der lægges vægt på individet og dennes samspil med moderniteten. Modernitetens Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 15

16 Teori institutioner former individet, men individet former også modernitetens institutioner. Bogen beskæftiger sig hovedsageligt med det moderne samfund, og giver et bud på, hvordan det samfund vi lever i i dag ser ud og derudover beskriver bogen, hvad moderniteten betyder for det moderne individ og dennes søgen efter og refleksion over sin egen selvidentitet. Individets selvidentitet skabes ud fra valg i mange forskellige sammenhænge; valget af forhold, livsstilsvalg og planlægning af ens selvidentitet, og tillid til både personer og systemer. Ved refleksivt at tage stilling til alle disse problemstillinger kan individet skabe sin egen sammenhængende selvidentitet, ved at reflektere over aspekter i samfund og sin egen plads i det. Skabelsen af selvidentitet er som at skrive en biografi om sig selv. Alt hvad man foretager sig gennem hele livet, må overvejes, skrives ned og medtages i biografien for at give et fyldestgørende billede af en selv. Det er altså individet som aktivt må skabe sin egen betydningsfulde selvbiografi, og sit eget betydningsfulde liv. I det moderne samfund er individet i centrum, og der hersker en udbredt opfattelse af, at ethvert menneske har en unik karakter og særlige potentialer, som muligvis kan udnyttes. [Giddens, 1996, s. 93]. Man kan udnytte sine potentialer, og finde sin selvidentitet, via de valg man træffer. Men vi lever i dag i et samfund, hvor man nærmest har en uendelig række af muligheder, alternativer og valg, og det kan være svært at finde ud af, hvilke valg der vil skabe det bedste liv for en selv. Individet vil reflektere over samfundet, men i realiteten står det, det moderne menneske frit for at vælge, uden at tage stilling til ydre påvirkninger. Det er muligt at vælge sine venner og sin familie fra og til, og man vælger selv graden af intimitet med disse. Gennem alle sine forskellige valg planlægger det moderne individ sit eget liv, og skaber dermed selv mulighederne for at opnå det vigtigste for det moderne individ; nemlig selv at skabe en selvidentitet ved at reflektere over samfundet og handle ud fra de valg, man selv har. Men man kan ikke skabe en selvidentitet, hvis man ikke også reflekterer over andre mennesker. For det er nemlig ikke muligt at skabe en sammenhængende selvidentitet ved kun at tænke på sig selv [Giddens, 1996, s. 234]. En selvidentitet skabes ud fra samfundet og de sociale miljøer man færdes i, derfor må man reflektere over både samfundet og de sociale miljøer, og tage stilling til andre mennesker for at skabe sig en selvidentitet. Hvis man ikke gør dette, og på den måde bliver overindividualiseret, så kan man overhovedet ikke skabe en selvidentitet for sig selv [Giddens, 1996, s. 234]. Som sagt handler det om, at opbygge og vedligeholde en selvidentitet, altså om kontinuerligt at skrive sin egen biografi. Det er dog ikke underordnet, hvordan denne biografi bliver etableret, da der eksisterer en overhængende fare for, på forskellig vis at forsvinde i verden. Overordnet handler det om, at skabe en vis grad af sikkerhed i forhold til sin egen identitet. Et kriterium, der imidlertid ikke er lige til i et moderne samfund, da man kan blive påvirket fra mange forskellige sider. Livsplanlægning Giddens siger, at Refleksivt organiseret livsplanlægning, bliver et centralt træk ved struktureringen af selvidentiteten [Giddens, 1996, s. 14], og mener dermed, at individet også kan strukturere skabelsen sin egen selvidentitet ved at gøre sig bevidst om sin livsstil og 16 Lifecoaching

17 planlægge, hvordan han eller hun fremover vil leve sit liv. Livsplanlægning er dog ikke altid en nem proces, da individet i sin planlægning af sin selvidentitet bliver påvirket fra flere forskellige sider. Derfor må individet vælge ud fra mange tilgængelige meninger og udsagn. Hvis individet ikke kan udpege forskellige udsagn som værende dem, han eller hun skal følge, vil det altså være umuligt for individet at strukturere sin egen selvidentitet. Det handler altså for individet om, at skulle reflektere over samfundet og alt den viden, der er samlet i det, og ved hjælp af dette vælge den måde, han eller hun selv vil leve på. Samfundet kan altså komme til at styre selvidentiteten, og har i hvert fald indflydelse på den, og dermed også indflydelse på livsstilsplanlægningen. I individets livsplanlægning kommer modernitetens mange valgmuligheder igen ind i billedet. For individet skal ikke blot konstant foretage små valg, men er også nødsaget til at overveje og foretage livsstilsvalg omhandlende, hvordan han eller hun vil leve sit liv, og ses af andre. Livsstilsvalgene bliver foretaget på baggrund af den selvidentitet, man har, og selvidentiteten har altså indflydelse på livsstilsvalgene. Samtidig bliver det at foretage et livsstilsvalg medskabende for ens selvidentitet. Derudover bliver det at tage stilling til og planlægge sit liv et valg om organisering af sin selvidentitetsproces, og dermed også et valg af ens fremtidige selvidentitet. Man skaber altså en selvidentitet ved at foretage valg om senere at foretage bestemte valg og handle på bestemte måder. Nogle foretager også livsstilvalg og laver livsstilplanlægning for at ændre valgmulighederne i deres liv. Et livsstilsvalg er altså et valg, der kan ændre selvidentitet, men også et valg der åbner for andre og nye valg. Dog vil en livsplanlægning ikke kunne give en klar ide om, hvordan individets liv skal være i fremtiden, men udelukkende bygge på gisninger om, hvordan de fremtidige valg vil falde ud. Selvom individet planlægger sit liv og sin selvidentitet, er det altså ikke nødvendigvis sådan det vil være i fremtiden. At foretage et livsstilsvalg er generelt en positiv handling for selvidentitetsprocessen, idet den enten tvinger foretagelse af valg eller skaber nye muligheder af valg, men det er ikke nødvendigvis positivt for ens livssituation at tage et livsstilsvalg. Derfor er det at tage et valg ikke ubetinget positivt. Problemet i forbindelse med livsstilsplanlægning er, at den er blevet tingsliggjort og nu i højere grad end tidligere er styret af markedets kriterier, og knyttet til ting frem for handlinger og valg. Det moderne menneske har fået opbygget et behov for at eje varer og bliver derfor bombarderet med varer der indkredser den rigtige livsstil. Her gælder også de utallige selvhjælpsbøger, som bliver fremsat som den rigtige måde at leve livet på. Dermed har forbrugermarkedet i det moderne samfund stor indflydelse på, hvordan man skaber den rigtige selvidentitet. Det betyder at man foretager valg på baggrund af markedets meninger, og at man dermed muligvis træffer andre valg end man ville have gjort uden, og dermed får en anderledes selvidentitet. Individet kan derfor træffe nogle valg, som ikke stemmer overens med de følelser man har. Dette kan dog ende i hvad Giddens kalder en falsk identitet [Giddens, 1996, s. 75], idet man kan snyde sig selv til at tro, at valget er et rigtigt valg for en. Det rene forhold For individet i det moderne samfund har tradition og sted ikke længere lige så stor betydning, som det havde i det præmoderne samfund. Man er ikke længere bundet til et bestemt sted, fordi ens familie er der, og man bliver ikke længere skomager, fordi ens far Skabelse af selvidentitet Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 17

18 Teori ejer en skomagerforretning. Det betyder, at forholdet til familien ændrer sig. Ud over forandringer i familieforhold er der også sket en forandring i interaktionen blandt mennesker. Man bliver ikke længere gift med naboens datter, men vælger selv både seksualpartnere, ægtefæller og venner. Forhold som disse der ikke længere har noget at gøre med slægtskab, kalder Giddens for; det rene forhold. Individets valg af rene forhold er medskabende for individets selvidentitet. Det rene forhold indebærer forpligtigelse, intimitet og tillid og at man selv og forholdet, er i centrum. Valget af det rene forhold er endnu en refleksiv proces, hvor individet reflekterer over sig selv og forholdet og kan overveje, hvad han eller hun selv får ud af forholdet. De fleste forhold er dog ikke lige til og uforpligtende. Det er dybest set forpligtigelsen inden for det rene forhold, der afløser den ydre forankring, som nære personlige bånd havde i præmoderne situationer. [Giddens, 1996, s. 113] At man forpligter sig i et rent forhold, betyder altså at dette forhold ikke nødvendigvist er et forhold man blot kan vælge fra og til. Individet er i visse tilfælde forpligtet af det rene forhold, og kan derfor blive i et uudbytterigt forhold, hvis han eller hun tror på, at der på længere sigt vil være et udbytte af forholdet. Hvis begge parter forpligtiger sig i et forhold, kan de altså regne med at den anden part vil blive i forholdet i en vis tidsperiode, også hvis det går dårligt, og den ene ikke får noget ud af forholdet. Man kan dog kun være forpligtiget overfor den anden i forholdet, hvis man vælger at være det. Det kræver dog noget af begge parter at opbygge en forpligtigelse i forholdet. Dette indebærer også en periode i starten af det rene forhold, hvor begge parter vil overvåge hinanden, for at være sikker på at man kan forpligte sig. Med det rene forhold følger også valget om intimitet, hvor intimitet er det modsatte af privat liv altså at det private bliver delt med den anden person. Det er forhåbningen og forventningen om intimitet, der får individet til at skabe en selvidentitet gennem det rene forhold. For man vælger nemlig selv, om man vil forpligte sig, hvor længe og hvor meget. Intimitet kan kun foregå mellem personer der er sikre på deres egen selvidentitet, og et velfungerende rent forhold fremkommer også kun, hvis det foregår mellem personer, der er sikre på deres egen selvidentitet. Det rene forhold og intimiteten i det rene forhold er vigtigt, da individet har brug for intimitet for at kunne udvikle sin selvidentitet. Det rene forhold bygger i høj grad på tillid mellem personer, og bl.a. dette er medbestemmende for skabelsen af selvidentitet. For man kan udvikle sin selvidentitet gennem de forhold man vælger og gennem valget af intimitet med, og tillid til andre. I relationerne i det præmoderne samfund havde man ikke nødvendigvis tillid til sin familie, men i det rene forhold bliver det vigtigt at opbygge en tillid gennem intimitet. Begge parter i et rent forhold skal altså give noget af sig selv, for at tilliden mellem dem kan opbygges, og man kan stole på det, den anden siger og gør. Ud over at kunne bruges i det rene forhold, bliver tillid i det moderne samfund med al dens usikkerhed vigtig for personlig udvikling, og medvirkende til at man kan føle sig sikker på sin identitet i verden. Det er også tilliden, der skærmer individet fra verden, og sørger for at det ikke er alt der nødvendigvist skal reflekteres over - dette gælder både 18 Lifecoaching

19 for mennesker eller systemer. Det betyder altså, at individet i nogle tilfælde blot kan have tillid til at tingene fungerer, som de skal, og derfor kan foretage sig ting som han eller hun ikke har viden eller information om. [Giddens, 1996, s. 12]. Nye overgangsfaser Hver overgangsfase medfører som regel en identitetskrise og erkendes ofte af individet som en sådan. [Giddens, 1996, s. 175] De gamle ritualer i forbindelse med overgange som fødsel, konfirmation, ægteskab og død, fungerer stadig til en vis grad, som de gjorde i det præmoderne samfund. Men generelt lever vi i dag i et samfund, hvor ritualerne ikke længere er så vigtige, og hvor livet ikke længere er præget af, hvad Giddens kalder ritualiserede overgange [Giddens, 1996, s. 175]. Det betyder dog ikke, at der ikke længere er overgangsfaser i det moderne menneskes liv, men at disse overgangsfaser i høj grad bestemmes af individet selv. Giddens kalder de øjeblikke, hvor individet træffer vigtige beslutninger, der på en eller anden måde kan ændre dets liv, for skæbnesvangre øjeblikke. Nogle af disse øjeblikke er konstruerede, f.eks. hvis man selv vælger at sætte alle penge, man ejer, ind i en ny forretning [Giddens, 1996, s. 136]. Skæbnesvangre øjeblikke er netop skæbnesvangre, fordi man kaster sig ud i noget, man måske ikke kender til, og man er klar over, at hvis man træffer valget, vil det være svært eller umuligt at gå tilbage til den oprindelige situation. Skæbnesvangre valg er altså reversible og markerer en radikal ændring i det moderne menneskes liv, som ikke kan gøres om. Man bliver hele tiden præsenteret for valg, men det er individet selv, der definerer om et øjeblik eller et bestemt valg er skæbnesvangert, og om han eller hun mener, at valget kan ændre individets liv. Det er, når individet står overfor skæbnesvangre valg, at det er på vej ind i en af de nye overgangsfaser, som på den måde bliver personlige overgangsfaser og ikke ens for alle. I denne overgangsfase er der dog ingen ritualer, der kan lede én igennem og ingen struktureret måde at håndtere denne overgang på. Individet kan derfor blive grebet af angst, fordi der ikke længere er ritualer, og fordi individet derved selv er fuldt ud ansvarlig for de valg, han eller hun træffer. Grundet valgenes konsekvenser og det faktum, at man er på vej over til noget nyt, vil man også være på vej til at ændre sin selvidentitet. Derfor kan individet i disse øjeblikke føle angst over det store ansvar, der ligger i selv at skulle være ansvarlig for, hvordan ens liv udformer sig, uden nogen eller noget som kan guide sig igennem en svær beslutning. Derfor kan den nye personlige overgangsfase medføre en identitetskrise, hvis individet ikke ved, hvad der skal vælges, og hvem han eller hun vil være. Det er i disse nye overgangsfaser, at der kan være en tendens til at vælge at søge hjælp hos en ekspert, indenfor f.eks. terapi. Men det er oftest kun i naturvidenskab, så som lægevidenskaben, at en beslutning bliver truffet udelukkende på grund af rådgivning fra en ekspert. Lige meget hvilken hjælp man har brug for, vil det altid i sidste ende være op til individet selv, da det er individet, der må leve med konsekvenserne af valget. Autoriteter Det moderne menneske lever med forskellige dilemmaer, som det i høj grad står alene om at klare. Individet må hele tiden indordne Skabelse af selvidentitet Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 19

20 Teori sig efter, hvem det møder, og overveje, hvad der kræves af det - både på det lokale og det globale niveau. Dette kan medføre, at det moderne mennesket holder op med at være sig selv, og bliver en del af majoriteten. I det moderne samfund har vi mistet vores autoriteter, bl.a. udgjort af traditionen og religionen. Det har som tidligere nævnt medført en større grad af ansvar til det moderne individ, fordi der nu ikke er nogen, der har svarene. Også selve definitionen og brugen af autoriteterne har ændret sig. Når man havde det psykisk dårligt i det præmoderne samfund, søgte man råd i kirken. Troen på den religiøse autoritet var også en måde, hvorpå man kunne forklare og forlige sig med ting, man ikke rigtigt forstod i sin dagligdag. I dag søger man til en terapeut eller en anden ekspert, hvis man har det psykisk dårligt. I det præmoderne samfund var den religiøse autoritet, ekspert på alle områder. I dag findes der eksperter og specialister inden for næsten alle felter, og grænserne for, hvad man kan være specialist for bliver forsat indsnævret. Derved kan alle i princippet kalde sig for specialist eller ekspert inden for et givent felt. Da der findes så mange forskellige eksperter, kan det være svært for det enkelte menneske at skelne mellem, hvad der er sandt og forkert i det, der bliver sagt, og fordi alle kan være eksperter, vil det være nærliggende, at man selv bliver eksperten, når det gælder sit eget liv. Men hvis man helt opgiver at have tillid til autoriteter og eksperter, vil individet føle angst, fordi det så selv skal definere den store verden, hvor det selv kun er en lille del af det store hele, og selv skal forholde sig til og tage ansvar for alle handlinger og beslutninger. Hvis man derimod, som individ tror fuldt og fast på en autoritet, mener Giddens, at det grundlæggende er et udtryk for underkastelse [Giddens, 1996, s. 228]. Det betyder, at individet ikke længere har behov for at skabe tillid til en anden person og tro på sandheden i dennes udsagn, men hellere blindt vil følge andres råd. Brugen af ekspertsystemer Bag alle trufne valg ligger frygten om personlig meningsløshed [Giddens, 1996, s.18] altså at der i virkeligheden ikke er nogen mening med ens eget liv og det sociale miljø, man lever i. Denne personlige meningsløshed kan man undgå, hvis man føler, at man har styr over sit eget liv. Måden, hvorpå man kan føle at man har styr over sit liv, er gennem refleksion og gennem at tage valg. Man føler altså, at ens liv har mening, hvis man skaber en selvidentitet. I denne organiserede refleksive selvidentitetsproces, har terapien fået sin egen rolle som en form for kontrol med livet. Giddens mener, at terapiens frembrud kan sættes i forbindelse med udviklingen i mængden af rene forhold. For når man udelukkende bliver set i forhold til sig selv og sin egen identitet, så er det vigtig at vide, at man er god nok, som man er og vigtigt at have autenticitet at være et ægte og helt menneske, og kende sig selv, før man kan vise overfor den anden, hvem man er [Giddens, 1996, s. 218]. Generelt er Giddens dog ikke specielt positivt indstillet overfor terapien og ekspertsystemer, hvilket man kan se af det følgende citat. Det refleksive møde med ekspertsystemer, der er med til at rekonstituere selvet, er et udtryk for nogle af de grundlæggende dilem- 20 Lifecoaching

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Samlet status Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer? Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Jeg læser

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere