Sæt dine ambitioner højt

Transkript

1 Indvandrere stormer frem Vil du være en del af eliten? Tre uddannelser du ikke tør søge Guide til SU-venlige værtshuse De kendtes uddannelser Tidende Berlingske ditvalguddannelser. JOB. KARRIERE 13. MAJ 2008» Sæt dine ambitioner højt Hvad Mannaz kan gøre for dig Rådgivning om strategisk kompetenceudvikling. Skræddersyede lederudviklingsforløb. Adgang til Danmarks største og mest velrenommerede udbud af kurser og individuelle læringsforløb. Besøg os på

2 2. Berlingske/URBAN. tirsdag Af Christian Mostrup redaktør af DIT VALG dit valg Gør dit bedste Sæt overliggeren højt. Og yd det bedste du kan. Denne udgave af Berlingske Tidendes og Urbans uddannelsestillæg DIT VALG er tilegnet dig, der har ambitioner med din uddannelse og tør gå din egen vej. Vi ser på de nye eliteuddannelser, som videnskabsminister Helge Sander (V) for nylig har præsenteret. Vi ser på tre af de kreative uddannelser, der er sværest at komme ind på, og vi møder bl.a. Anna, Lhamo, Aleksandar og Jarl, der har valgt uddannelser, hvor de stort set ikke har studiekammerater af samme køn som dem selv. Der er masser af muligheder, når du skal vælge uddannelse. Derfor er det ikke sikkert, at du rammer plet første gang, men det gør ikke noget det er der mange før dig, der heller ikke har gjort, og så længe du tænker dig om og gør dit bedste, kan du ikke gøre mere. Temaet»ambitioner«løber som en rød tråd gennem hele tillægget, men derudover er der naturligvis også masser af andet godt uddannelsesstof: bl.a. interview med kendte personer om deres uddannelser, kollegiebesøg og en guide til SU-venlige værtshuse. Og så har vi en quiz. Slå op på side fire og prøv om du kan gætte det første spørgsmål. Stoffet i DIT VALG er som sædvanlig med enkelte undtagelser skrevet og fotograferet af Berlingske Tidendes praktikanter. Unge der selv er under uddannelse og ved, hvad det vil sige at være studerende i netop disse år. Vi håber, vi kan inspirere dig til dit fremtidige studieliv. God læselyst.» INDHOLD Bliv en del af eliten Nu kan du tage eliteuddannelser både på gymnasium- og universitetsniveau. Læs om de 12 nye eliteuddannelser ved universiteterne og mød også Martin og Karima, der har hhv. til- og fravalgt en gymnasietid på eliteniveau. Side 4-8 Kollegier Det er ikke kun uddannelser, der kan være svære at komme ind på. På Rigshospitalets Kollegium i København skal man sende en ansøgning og vise, at man er social, før man kan komme ind. Side Enten eller ikke her Pierre Kanstrup satser både på elitesport og uddannelse. Side Succesrige indvandrere Stadig flere indvandrere og efterkommere tager en videregående uddannelse og kommer i praktik. Afghanske Mina har arbejdet hårdt for sin praktikplads som tandklinikassistent. Side 16-17»Et forbillede for mine børn«palæstinensiske Samir Mousleh blev slagter-voksenlærling og udførte sin svendeprøve så godt, at han nu får en medalje af dronning Margrethe. Side 18 Kreative udfordringer Kunstakademiet, filmskolen eller teaterskolen. Vi besøger tre af de kreative uddannelser, der er allersværest at komme ind på. Side Guide til billige fadøl Vi er taget på økonomifølsom pubcrawl og guider dig til seks steder med SU-venlige fadøl-priser i København. Side Udødelige kønsroller Der er typiske kvindefag og mandefag, siges det. Vi har besøgt fire unge, der er søgt ind i»fjendens«lejr. Side Gode jobmuligheder En række studier mangler studerende og jobmulighederne er gode bagefter. Side 39 Ansvarhavende chefredaktører: Lisbeth Knudsen Berlingske Tidende Henrik Bay URBAN Redaktør: Christian Mostrup Layout: Henrik Kruse og Lea Gindin Tryk: Trykkompagniet A/S Forsidefoto: Linda Henriksen

3

4 4. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvilken uddannelse krævede sidste år det højeste snit for at blive optaget på kvote 1? a) Medicin på KU b) International Business på CBS c) Statskundskab på KU Se svaret på side 39 Elite. 12 nye eliteuddannelser frister nu på listen over fremtidsmuligheder. Går du efter guldet? Velkommen til uddannelse Af Charlotte Dahlsgaard Udlandet har gjort det længe: Haft uddannelser til særligt begavede studerende og elever. Men nu kan danske unge også gå elitevejen. Det sker efter, at 12 nye eliteuddannelser i sidste måned blev blåstemplet af videnskabsminister Helge Sander (V). Hermed er fag inden for økonomi, biomedicin og miljø blevet tilgængelige på såkaldt eliteniveau foreløbigt på fem universiteter landet over. De nye eliteforløb får tildelt ekstra ressourcer, lærerkræfter, mentorer og moderne forskningsudstyr. I alt er 18 millioner kroner sat af til at kræse for de kommende elitestuderende, hvis de altså får adgang. For der vil naturligvis være høje adgangskrav til eliteuddannelserne.»tidligere har det været sådan, at alle var ens, og alle skulle have lige meget af alt i skolen. Nu er det blevet ok at sige elite, også når det gælder andet end sport og musik, og det vil komme de dygtigste studerende til gode,«siger cand.pæd.psyk Ole Kyed, der i 15 år har forsket i intelligente børn og unge.»unge hægtet af«niels Brocks Handelsgymnasium var et af de første uddannelsessteder til at oprette deciderede eliteforløb. Her er holdningen, at eliteuddannelser er kommet for at blive.»den pædagogik, vi har udsat de unge for i mange år, har hægtet mange af. Både dem, der rent bogligt ikke er så langt fremme, men også dem, der er foran og har krudt i røven. Det har været den brede mellemvej for længe,«siger Niels Brocks direktør Anya Eskildsen. I alt er 24 millioner kroner afsat til eliteuddannelser i 2008 og Til sammenligning bruger Danmark cirka 12 milliarder kroner på universitetsuddannelse om året. Set i den sammenhæng er beløbet ikke

5 Berlingske/URBAN. tirsdag SOPHIE LØHDE Alder: 24 år Uddannelse: HA i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen på Frederiksberg (CBS), hvor hun blev bachelor i juni Job: Folketingsmedlem for Venstre» Hvad var det bedste ved din uddannelse?»jeg kunne godt lide, at der på CBS var en masse uddannelser forankret ét sted. Det gjorde, at det var et fantastisk sted at læse, fordi man havde kontakt til rigtig mange studerende på én gang. Det skabte et spændende fagligt miljø, at være sammen med studerende fra hele verden. Og så var det bedste også at skrive min bachelor. Hvad var det værste ved din uddannelse?»som så mange andre studerende tror jeg, det værste var de mange eksamener. Jeg tror, alle har det sådan, at det ikke er lige sjovt at gå til eksamen. Ikke fordi jeg har eksamensangst, men man går til eksamen nogle gange med bedre eller dårligere samvittighed, og det har jeg selvfølgelig også gjort.«læs flere svar fra Sofie Løhde på berlingske.dk/ditvalg Masser af plads til fordybelse på Handelshøjskolen i København Foto: Liselotte Sabroe Eliteuddannelser? Alle svar er i procent Hvis det er/var muligt, ville du da vælge en eliteuddannelse? Ja Nej Ved ikke Universitetet version 2.0 Ekstra udfordringer. Københavns Universitets fem nyudnævnte eliteuddannelser er for dem, der søger udfordringer ud over det sædvanlige. Alle Mænd Kvinder Af Kim Rosenkilde Nielsen de luxe stort. Men det er symbolikken, påpeger Anya Eskildsen.»Da vi startede med at sige ordet elite, slog folk nærmest korsets tegn foran sig. Folk reagerede meget voldsomt. I dag er det noget, der er blevet meget almindeligt.«kritikken af eliteuddannelser har været massiv. Både rektorer og studerende har protesteret mod at oprette smalle forløb, der tilgodeser et fåtal. En af kritikerne er medlem? Det er en god idé, at der oprettes eliteuddannelser på universiteterne Det er hverken en god eller dårlig idé, at der oprettes eliteuddannelser Det er en dårlig dié, at der oprettes eliteuddannelser på universiteterne Ved ikke Alle Mænd Kvinder? Den 4. april 2008 blev der godkendt 12 nye eliteuddannelser, herunder fem på Københavns Universitet. Uddannelserne er primært naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, og der er tale om ni toårige kandidatuddannelser og tre erhvervsorienterede eliteforløb. Hvad er din holdning til eliteuddannelser? af Studenterrådet ved Københavns Universitet, Jeppe Eimose.»Vi er bange for, at der bliver taget penge fra allerede klemte uddannelser til at finansiere eliteuddannelser. Og så stiller vi spørgsmål: Vil det her betyde, at alle de gode undervisere bliver sat til at undervise på prestigefyldte eliteuddannelser? Får vi nu ikke længere adgang til de gode undervisningslokaler, laboratorier, stipendiater til rejse i udlandet og det gode læringsmiljø?«siger Jeppe Eimose, der læser datalogi på Københavns Universitet. Eksempler på andre danske eliteuddannelser er Mentiqaskolerne for særligt begavede børn og Aalborg Universitets syv eliteuddannelser, oprettet i Desuden har en række erhvervsuddannelsescentre, bl.a. EUC Midt oprettet særlige eliteforløb. cda@urban.dk Devaluere de eksisterende uddannelser (får dem til at virke dårligere) De eksisterende uddannelser vil hverken påvirkes i positiv eller negativ retning Forbedre de eksisterende uddannelser Ved ikke Alle Mænd Kvinder Hvordan vil oprettelsen af eliteuddannelser efter din mening påvirke de eksisterende uddannelser? Gallups undersøgelse er gennemført april 2008 og er baseret på G@llupForum webinterview med 830 uddannelsessøgende på 15 år eller derover. GALLUP INSTITUTTET FOR BERLINGSKE TIDENDE BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK / ML Vil du være blandt de bedste af de bedste? Måske med til at udvikle fremtidens medicin eller besidde en lederstilling hos en stor virksomhed eller international organisation? Så er der god grund til at vælge en af Københavns Universitets nye eliteuddannelser, mener studiechef på Juridisk Fakultet, Mette Hartlev, Københavns Universitet. Her vil de mest ambitiøse studerende møde hårde faglige udfordringer og få en uddannelse bygget op med et klart og målrettet karriereforløb i sigte.»målet med eliteuddannelsen er at uddanne kandidater med excellente faglige og tværfaglige kompetencer, der ligger udover, det man kan tilegne sig på vores almindelige studie,«siger Mette Hartlev, der har ansvaret for det faglige indhold af fakultetets nye eliteuddannelse på kandidatniveau»international Law, Economics and Management«, der bliver udbudt fra 1. september Uddannelsen er en af i alt fem nyoprettede eliteuddannelser på Københavns Universitet. Primært to årige overbygninger på kandidatniveau. At høje ambitioner går hånd i hånd med høje krav til de studerende, lægger Mette Hartlev ikke skjul på.»det kræver, at man kan arbejde meget selvstændigt, og selv kan tilrettelægge sin læring. Herudover skal man ikke mindst have en stærk motivation og en stor dedikation til studiet, for det er rigtig, rigtig svært,«siger Mette Hartlev. Planen er, at kun de ti procent bedste studerende fra en økonomisk, jurdisk, statskundsskabs eller lignende samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse skal kunne komme ind på»international Law, Economics and Management«-overbygningen. Og af dem bliver det kun de, der har fået topkarakter for deres bacheloropgave, og som vurderes egnet på baggrund af en ansøgning og optagelsessamtale, der bliver optaget. Kun undervisning på engelsk Fælles for de nye højniveau-kandidatuddannelser er, at der udelukkende vil blive undervist på engelsk. Herudover vil der for de fleste af dem også være indlagt et obligatorisk udlandsophold. Det skal være med til at styrke den internationale profil for såvel den studerende som studiet.»vi har set eliteordningen som en mulighed for at få fuld damp under internationaliseringen. Københavns Universitet skal være en aktør på det internationale uddannelsesmarked, så vi både kan tiltrække udenlandske studerende og forskere og få egne studerende ud i verden,«siger Henrik Busch, uddannelsesdekan på det naturvidenskabelige fakultet, hvor»molekylær biomedicin«en anden af de nye eliteuddannelser udbydes. De ekstra midler, der følger med elitestemplet, skal blandt andet bruges til bedre laboratoriefaciliteter og til at trække nogle af de dygtigste internationale forskere ind i undervisningen. kiro@berlingske.dk

6 6. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvad modtager en udeboende studerende på en videregående uddannelse i SU-stipendium før skat? a) kr. pr. måned b) kr. pr. måned c) kr. pr. måned Se svaret på side 39 Første skridt på skillevejen 3.u på Nærum Amtsgymnasium tilhører den første årgang i det ny gymnasium. Gennem tre år har Berlingske Tidende fulgt klassen tæt for at give et grundigt indblik i den ny gymnasiereforms styrker og svagheder. Alle artikler om klassen kan læses på Ambitioner. Eliteuddannelser er fint nok, men ikke noget for os, siger Lykke, Natasja og Anders fra 3.U. på Nærum Gymnasium. Klassekammeraten Holti ser anderledes på tingene. Øverst fra venstre Holti Kellezi, Lykke Andreasen. Nederst fra venstre Natasja Jørgensen og Anders Schjarning. Kim Rosenkilde Nielsen (tekst) Kristian Sæderup (foto) Det tredje år på gymnasiet er ved at nå til ende, og tiden er snart inde til at sætte den endelige slutspurt ind. Det gælder også for i 3.U. på Nærum Amtsgymnasium, som Berlingske Tidende har fulgt, lige siden klassen hed 1.U. Mens klassekammeraterne sidder koncentreret over en biologiprøve, fortæller Holti Kellezi, Lykke Andreasen, Anders Schjerning og Natasja Jørgensen om deres overvejelser for fremtiden. De deler alle ambitionen om at studere videre på universitet, men når snakken falder på de nye eliteuddannelser, skilles vandene. Anders, Natasja og Lykke har egentlig ikke noget imod konceptet, men de har til gengæld svært ved at se sig selv som elitestuderende.»hvis man har overskuddet, så er det jo godt nok, at man kan få noget ekstra udfordrende. Ellers risikere man bare at komme til at kede sig og både spilde sin tid og sine evner. Jeg er nok bare ikke lige den type,«som Anders Schjerning udtrykker det. Han bakkes op af Lykke Andreasen.»For mig er det vigtigt at have det sociale med ved siden af, og så vil jeg nok også få brug for at arbejde noget samtidig. Allerede nu synes jeg det er hårdt, så det vil nok kræve lidt for meget at følge med på det niveau,«siger hun. På den måde er de fire unge et godt eksempel på holdningen blandt unge danskere generelt. En undersøgelse Gallup har lavet for Berlingske Tidende viser, at 57 pct. mener, at det er en god idé, at der oprettes eliteuddannelser på universiteterne, mens kun seks pct. synes, det er en dårlig idé. Resten er i tvivl. Til gengæld vil kun hver fjerde unge vælge en eliteuddannelse, hvis de fik muligheden for det, viser undersøgelsen. Holti Kellezi er en af dem, der gerne vil gå elitevejen. Hans plan er at starte på at læse»molekylær biomedicin«til efteråret en af Københavns Universitets nyudnævnte eliteuddannelser. Og selv om han altså kan blive en af dem, der i fremtiden vil få glæde af de ekstra elitemidler, som uddannelsen har fået tildelt, er han paradoksalt nok den af de fire elever, der er mest kritisk over for, at nogen nu skal kaldes for en elite.»jeg er imod elitebegrebet. De folk, der tager på universitet, er allerede ambitiøse og dygtige. I stedet for at bruge ekstra på nogle udvalgte på universitet skulle man hellere gøre noget for at få elverne i gang i folkeskolen. Det vil have en større virkning,«siger Holti Kellezi. På den måde viser han forståelse for de godt 28 pct. af de unge, der ligeledes ifølge Gallup-undersøgelsen frygter, at oprettelsen af eliteuddannelser vil få de eksisterende uddannelser til at virke dårligere. kiro@berlingske.dk» Læs mere på næste side Her er de 12 nye eliteuddannelser Advanced Economics and Finance (Handelshøjskolen i København) Ny 2-årig kandidatuddannelse. Bygger på et samarbejde mellem Økonomisk Institut og Institut for Finansiering. Avancerede interdisciplinære studier inden for molekylær biologi, fysik og kemi (Syddansk Universitet) Ny 2-årig kandidatuddannelse, der satser på et tæt samarbejde mellem studerende og virksomheder. Samarbejder desuden med en lang række internationale forskningsnetværk, bl.a. på Stanford University. Cognitive Semiotics (Aarhus Universitet) 2-årig stærkt forskningsorienteret overbygningsuddannelse. Eneste humanistiske uddannelse blandt det 12 eliteuddannelser. Faget studerer, hvordan mennesker danner betydning i forhold til tanker, perception og sprog og har en stærk tradition på Aarhus Universitet. International Master of Science in Quantitative Economics (Aarhus Universitet) 2-årig kandidatuddannelse, der også satser på udenlandske studerende. Skal være springbræt til en forskerkarriere eller give adgang til job i ministerier eller konsulentvirksomheder. Industriel Matematik (Danmarks Tekniske Universitet) Eksisterende kandidatuddannelse, der»opgraderes«til eliteuddannelse. Har tilknytning til en række universiteter i EU. Henvender sig til studerende med en stærk naturvidenskabelig baggrund. Brændselsceller og brint (Danmarks Tekniske Universitet) Ny 2-årig kandidatuddannelse, der satser på tæt samarbejde med erhvervslivet og har tilknytning til forskningscenter Risø. Emnet er bæredygtig energi. Kemisk og biokemisk teknologi (Danmarks Tekniske Universitet) Ny 2-årig kandidatuddannelse rettet mod den kemiske industri. Satser på tæt tilknytning til erhvervslivet, i særdeleshd virksomheder, der producerer og udvikler gødning, medicinske medikamenter, parfume mm. Humanbiologi (Københavns Universitet) Eksisterende 2-årig kandidatuddannelse rettet mod forskerstillinger og udviklingsarbejde ved medicinalvirksomheder eller universiteter. 50 studerende optages om året. Uddannelsen blev startet op i 1991, men får først nu officielt elitemærket. International Law, Economics and Management (Københavns Universitet/Handelshøjskolen i København) Ny 2-årig overbygning på kandidatniveau. Rettet mod ledende stillinger i private og offentlige organisationer. 20 studerende optages årligt fra 1/ Miljø og sundhed (Københavns Universitet) Ny 2-årig specialiseret overbygning på kandidatniveau. Optagelse fra relevant bachelor (endnu ikke endeligt fastlagt præcist hvilke). 20 studerende optages fra 1/ Molekylær Biomedicin (Københavns Universitet) Eksisterende 5-årige uddannelse, der sigter mod forskning inden for bioteknologi-medicinalindustrien. På bachelordelen kræves et karaktergennemsnit mellem 9,1-9,5 fra gymnasiet og udvalgte fag på A- og B-niveau. På kandidatdelen optages også studerende med andre relevante naturvidenskabelige bachelorgrader. 58 studerende optages om året. Uddannelse opstartet 1/9 2004, men får først nu officielt elitemærkat. Anthropology and People-Centred Business (Københavns Universitet) Ny 2-årig overbygning med særligt erhvervsorienteret forløb, der er bygget op omkring et tæt samarbejde med større virksomheder. Beskæftigelse inden for eksempelvis kulturforståelse inden for det private erhvervsliv. 15 studerende optages årligt fra 1/ Læs mere om uddannelserne på

7 PRØV ET SAMARBEJDE, DER FØRER TIL NOGET Få et studiejob i Roskilde eller Herning Er du interesseret i et relevant studiejob, der er tilpasset dit studieskema? Og er du studerende på en it-relateret uddannelse eller et økonomistudie? Så er BEC måske arbejdspladsen for dig. Vi ansætter studerende både i vores supportafdeling og i vores forskellige fagområder. Vi har også studiejob i de fleste af vores stabsfunktioner såsom HR, kommunikation og økonomi/regnskab. Ønsker du mere information, så tjek vores hjemmeside eller kontakt vores HR-afdeling på telefon Brug en mentor fra BEC Er du i tvivl om, hvad dit it-studie kan føre til i erhvervslivet? Hvilken specialeretning der kan være hensigtsmæssig? Eller hvilken overbygning der er attraktiv for at få dit drømmejob? Eller har du bare brug for studierelateret eller faglig sparring? Så bed din vejleder eller studieleder om at tage fat i BEC s HR-afdeling på telefon Vi har nemlig oprettet et mentorkorps, der tilbyder sparring og coaching til studerende på en kort, mellemlang eller lang videregående it-relateret uddannelse. Skriv speciale i samarbejde med BEC Vi tilbyder dig, der er studerende på kandidatniveau, at anvende BEC som case-virksomhed i forbindelse med dit speciale. Vores cirka 20 fagområder indgår specialesamarbejde inden for it og økonomi. Kontakt vores HR-afdeling på telefon for at høre nærmere, eller læs mere på Bliv trainee i BEC efter endt uddannelse Hvis du snart afslutter en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er en trainee-stilling i BEC måske noget for dig. Vi har forskellige trainee-forløb, som alle tager 12 måneder. Er du it-uddannet, tilbyder vi dig en uddannelse som systemudvikler. Forløbet er applikationsorienteret og giver dig et nuanceret billede af it-drift og -udvikling i BEC. Uddannelsen styrker dine kompetencer som systemudvikler, og du får afgørende erfaring i forhold til arbejdet med forskellige applikationer. Hvis du er økonomiuddannet, og ikke er bange for at arbejde med it, kan du søge en af vores traineestillinger som forretningsudvikler. Forløbet tager afsæt i en forretningsmæssig indsigt i den finansielle sektor. Du får en dyb forståelse for den finansielle sektors behov for it og en grundig indsigt i de muligheder, som BEC s it-løsninger giver. Læs mere om vores tilbud på En i t-arbejdsplads med plads t il ande t end arbejde BEC Personaleudvikling Havsteensvej Roskilde job@bec.dk BEC Bankernes EDB Central er et dansk full service it-hus. Vi er ejet af 71 pengeinstitutter. Vores kundeliste tæller flere hundrede finansielle virksomheder inden for bank, realkredit, pension, forsikring mv. Vi er over 900 ansatte, og i 2007 omsatte vi for godt 1 mia. kr.

8 8. Berlingske/URBAN. tirsdag SØREN PIND Alder: 38 Uddannelse: Læste jura på Københavns Universitet Job: Medlem af Folketinget for Venstre» Hvad var det bedste ved din uddannelse?»friheden til at gøre, hvad der passede én. Som studerende har man ingen forpligtigelser, og det gør studietiden til en morsom og uforpligtende periode. Derudover boede jeg meget af tiden på kollegium, og her brugte jeg meget tid på det politiske arbejde, hvor studiet indimellem kom i anden række.«hvad var det værste ved din uddannelse?»eksamen i skatteret. Det var frygteligt. Her fandt jeg ud af, hvor frygtelig den danske skattelovgivning er.«læs flere svar fra Søren Pind på berlingske.dk/ditvalg Studenterhue med et særligt twist Af Charlotte Dahlsgaard Eliteniveau. Universiteterne har ikke patent på eliten. Til næste år springer de første elite-studenter ud efter tre slidsomme år på Niels Brocks elitegymnasium. De nye eliteuddannelser på universiteterne er ikke ene om at kunne tilbyde eliteforhold i det danske undervisningssystem. Også på gymnasieniveau findes eliteklasser.»eliten«kaldes den første elite-ungdomsuddannelse i Danmark, der blev oprettet på Niels Brock i I dag er den hjemsted for cirka 70 elever, der bl.a. forkæles med besøg fra forskellige inflydelsesrige kendisser, og hver har en personlig mentor fra erhvervslivet. Blandt andet derfor har uddannelsen fået meget kritik. DR har i et dokumentarprogram fulgt fire elever, der startede i»eliten«i 2006, og det har fået flere til at reagere på DRs debathjemmeside. Man kan bl.a. læse følgende indlæg om elitegymnasiet:»denne klasse er en»selvudråbt«elite af folk, der selv synes, de er gode og/eller har over-ambitiøse forældre.«og endnu et indlæg:»som formentlig andre»normale«gymnasieelever over hele landet, stiller jeg mig spørgsmålet: Hvorfor har jeg ikke alle de fordele? Ville alle ikke engagere sig mere i undervisningen og have en lyst til at lære, hvis der blev taget så meget vare om en?«hårde tider Fakta er dog, at eleverne på det erhvervs- og naturfagsorienterede gymnasium også har hårde tider. Eleverne har ca. 35 lektioner om ugen, tre timers lektier om dagen og mange tests. Samtidig skal de gennem seks fag på højt niveau mod fire på en normal linje. Stort pres Men det er ikke synd for eleverne, at de bliver presset, mener Niels Brocks direktør, Anya Eskildsen.»Elite-børnene har et ekstra 6. gear, som du og jeg ikke har. Så vi skal blive ved med at holde den faglige fane højt, også selv om nogle dropper ud,«siger Anya Eskildsen, der tilføjer at frafaldsprocenten ikke er højere end på det almene gymnasium. I DRs udsendelse så man for nyligt, hvordan elite-eleven Mille Hallarth Gleerup måtte sige farvel til elitegymnasiet efter at have være gået ned med stress. I følge cand.pæd.psyk. Ole Kyed må buen ikke spændes for hårdt:»i de elitære uddannelser skal vi være opmærksomme på at skabe menneskeligt udfordrende miljøer vi skal jo have hele mennesker ud af det,«siger han. Optagelsen på elitegymnasiet sker efter en personlig samtale med både eleven og forældrene. cda@berlingske.dk»vi er blevet haglet ned fra dag ét«elite. Martin Lünell, 17 år, går på Niels Brocks Elitegymnasium. Han er glad for at gå på en uddannelse, hvor alle hans kammerater har høje ambitioner. Ikke elite. Karima Kahoudje, 19 år, læser på handelsgymnasiet på Niels Brock. Hun beundrer elite-eleverne, men foretrækker selv at have et liv også ved siden af skolen.»vi vil også have et liv ved siden af «Af Charlotte Dahlsgaard Hvorfor valgte du at gå på elitegymnasiet?»jeg vil gerne give den alt, hvad den kan trække for at komme til tops. Hvis det så kræver lidt mere i tre år, så tager jeg det med. Det er helt klart en fremtidssikring, håber jeg. Gymnasiet er i forvejen noget, folk tuder over, fordi det er hårdt, men nu har jeg taget noget, der er hårdere. Det er en rar følelse at sidde tilbage med.«har du mødt modstand fra andre unge?»vi er blevet haglet ned fra dag et. Folk sviner os til på nettet. Det har gjort os stærke sammen. Vi har et sammenhold, der siger spar to. Vi laver nogle ting sammen, som er helt unikke.«forstår du den modstand, der er?»det er da noget underligt noget, at når håndboldlandsholdet spiller, så sidder hele Danmark og klapper i deres små hænder, men lige så snart, der er nogen der siger: Jeg kan løse en 12.-gradsligning, så siger folk: Og hvad så? Det er da lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere for vores fremtid. Modstanden har ikke påvirket mig. I hvert fald ikke negativt.«hvorfor er der brug for eliteuddannelser i Danmark?»Der er brug for en gruppe mennesker, der går forrest. Det håber jeg, at vi kommer til i fremtiden. Dermed har jeg ikke degraderet almindelige gymnasier eller hhx er, der er bare behov for, at vi har en type mennesker i det globaliserede Danmark, der kan lidt mere.«hvad er din karrieredrøm?»jeg skal læse videre. Det er 100 procent! Jeg skal have en kandidatgrad, måske være polit. Jeg skal ikke være papirnusser. Jeg vil gerne have noget at skulle have sagt og vil ikke finde mig i ikke at blive hørt eller have indflydelse.«af Charlotte Dahlsgaard Er du fristet af elitegymnasiet?»jeg ville overhovedet ikke flytte. Der er en fantastisk stemning i min klasse på hhx. Vi konkurrerer ikke om at være den bedste. Vi er ikke flove over at spørge om hjælp.«er der misundelse hos jer, over at elite-eleverne får særbehandling?»man kan godt lige blive lidt... altså man vil jo også gerne have de ting: Lækre computere og foredragsholdere, men døren er jo åben, sådan set. Men mange hhx er tænker: Nej, det vil vi ikke. Vi vil også have et liv ved siden af studierne med et arbejde, en kæreste og et socialt liv.«er eliteuddannelser generelt en god idé?»det er rigtig godt. De folk der er imod det - det er bare Janteloven. Man skal ikke tro, man er noget, men helt ærligt: Folk der knokler, de skal da også belønnes. Og de kæmper jo hårdt på eliten.«hvad er din karrieredrøm?»jeg vil gerne læse jura og blive advokat. Jeg var faktisk til clairvoyant, og hun sagde, at jeg nok skulle hjælpe folk juridisk. Jeg har altid gerne villet hjælpe folk.«foto: JENS ASTRUP

9 *Til gengæld er vi verdens førende it-nation Hjælp KMD med at holde Danmark i front BLIV GRADUATE HOS KMD Igen i år topper Danmark på listen over de mest it-parate lande i verden. Dét tør vi godt tage lidt af æren for. Med it-folk og 35 års vækst er KMD den største danskejede it-virksomhed. Nu søger vi op til 18 nye talenter til vores Graduate Business Program. Om forløbet KMD s Graduate Business Program er et uddannelsesforløb, som ruster dig til en karriere i it-branchen hos KMD. Du får base i enten Aalborg, Århus, Odense eller Ballerup, og bliver en del af et intenst uddannelsesprogram med fokus på ledelse og forretningsudvikling. Et turnusprogram bringer dig rundt i flere forretningsområder gennem det 12 måneder lange graduteforløb. Undervejs løser dit team en konkret projektopgave udstukket af direktionen, som samtidig evaluerer resultatet. Du kommer også på studietur til Indien. Om dig Du er nyuddannet med et resultat over gennemsnittet f.eks. fra CBS, AAU, SDU eller ITU. Du er ambitiøs og trives i en hverdag med høj intensitet. Du arbejder selvstændigt, men ved, at store resultater skabes i teams. Du har interesse for it, og brænder for at arbejde med forretningsudvikling. Om os KMD står bag nogle af danmarkshistoriens største it-projekter f.eks. it-delen af Kommunalreformen, NemKonto og e-boks. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at effektivisere deres forretning. Vi er 100% danskejet og har flere internationale samarbejdspartnere, bl.a. Satyam i Indien og SAP i Tyskland. Ansøgningsfrist 15. maj Du er altid velkommen til at høre mere hos Betina Astrup Clemmensen på tlf Ansøg via kmd.dk/graduate KMD er den største dansk-ejede it-virksomhed. Vi leverer systemer, drift og support, og er førende inden for outsourcing og en bred vifte af konsulentydelser. *Kilde: World Economic Forum, april 2008.

10 10. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvor mange studerende går der på Danmarks største universitet, Københavns Universitet. a) b) c) Se svaret på side 39 Smølferne har indtaget Rigshospitalets Kollegium.»Det er lige som at komme hjem til en stor familie«kollegier. Lige som på uddannelser har flere kollegier specielle optagelseskrav til nye beboere. På Rigshospitalets Kollegium skal de håbefulde studerende vise, at de er sociale for at blive optaget. Vi tog til fest for at se, hvad det er for nogle folk, der har klaret cuttet. Af Louise Lyck Dreehsen, Linda Corfitz Jensen og Michael Bothager (foto)»skå-åååål!«en højgravid kvinde med et dukkebarn i den ene hånd og en øl i den anden, tager højlydt imod os, da vi stiger ud af elevatoren på 7. sal. Hun strutter flirtende sin store mave mod fotografen og spørger med et glimt i øjet:»vil du være min kæreste?«vi er taget til fest på Rigshospitalets Kollegium på Jagtvej i København, hvor beboerne i aften er klædt ud til»tour-de-køkken«. En fest hvor beboerne i søjle C skal turnere rundt til de syv oppyntede fælleskøkkener. Temaet er»tv«, og derfor danser»de unge mødre«(dokusoap fra Kanal 4, red.) rundt blandt blå smølfer og Brandon, Kelly og Dylan fra 90ernes store TVhit»Beverly Hills 90210«. På dette kollegie er det ikke nok at være boligsøgende studerende for at komme ind. Man skal sende en personlig gerne kreativ ansøgning, hvor man viser, at man kan bidrage med noget socialt, både til køkkenet og til kollegiet. En fyr skrev f.eks. i sin ansøgning, at han ville arbejde for, at der kom et pariserhjul på toppen af kollegiet og vedlagde bl.a. grafiske tegninger og en papmaché-model. Han kom ind. Mange vil ind For at komme ind på Rigshospitalets Kollegium skal man således virkelig ville det. Og det er der» Læs mere på næste side

11 Hvad vil du være? Valget er dit! Grundforløb på Københavns Tekniske Skole Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Boligmontering Butiksguldsmed Byggemontagetekniker Bygningsmaler CNC-tekniker Ejendomsservice Elektriker Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotograf Flisemontør Grafisk Gulvlægger tekniker Industrioperatør Industriteknikeruddannelsen Mediegrafiker Metalsmed Murer Serviceassistent Procesoperatør Sikkerhedsvagt Skiltetekniker Snedkeruddannelsen Støbetekniker Tandtekniker Teater-, udstillings- og teatertekniker Teknisk designer Tømrer VVS-uddannelsen Værktøjsuddannelsen Web-integrator Ædelsmed Kontakt din vejleder på dit uddannelsessted Brønderslev Alle 25, 2770 Kastrup Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby Fabriksparken 31, 2600 Glostrup Julius Thomsens Gade 5, 1974 Frederiksberg C Kongedybet 25, 2300 København S Marielundvej 44, 2730 Herlev Rebslagervej 11, 2400 København NV Tuborgvej 177, 2400 København NV Tæbyvej 65, 2610 Rødovre Klik ind på

12 12. Berlingske/URBAN. tirsdag » MAN KAN OGSÅ BLIVE... MUSIKTERAPEUT En musikterapeut arbejder med at skabe kontakt og kommunikation via musik til mennesker, der ikke kan udtrykke sig på anden vis. Du skal både mestre lidt musikalske færdigheder og psykologisk forståelse og kan komme til at arbejde med mennesker, der er ramt af autisme, demens og dødelige sygdomme. Lønnen ligger på mellem og kr. Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet og er bygget op som en lang videregående uddannelse, hvor du efter tre år er bachelor og efter fem kan kalde dig kandidat. isro Læs mere: og www. musikterapi.org mange, der vil. Hver måned er der mellem 70 og 150 ansøgninger til en af de fem til ti værelser, der bliver ledige på det store kollegium, der har plads til 420 studerende. En anden af af dem, der er kommet ind, er 23- årige Yasmine Khayyami. Hun måtte søge om optagelse tre gange, før det lykkedes hende at komme ind på en ansøgning, hvor hun havde lavet en kreativ bog om sig selv og sit liv.»det bedste ved kollegiet og grunden til, at jeg var så opsat på at komme ind er, at der altid er nogen at snakke med, og at dem der er her gider at snakke. Det var utrolig vigtigt for mig, da jeg skulle finde et sted at bo,«fortæller Yasmine, der til dagligt læser til læge på Københavns Universitet.»You know I m fat«aftenens arrangement er stablet på benene af beboerne i søjle C, og nede i kælderen venter en prinsessebar. Den er arrangeret af barudvalget, som er blot et af omkring 70 forskellige udvalg, der skal sikre, at der hele tiden er aktiviteter i og uden for den høje, blå bygning på Nørrebro. Stemningen er høj ligesom skrålene fra de omkring 70 kollegianere, der er med til festen. Klokken er 20.30, og folk er ikke segnende fulde endnu. Alligevel står mange og hopper i sofaen med en øl i den ene hånd og en ven i den anden. Syv tykke unge mænd og kvinder fra»livet er fedt«synger deres egen version af Michael Jackson hit»bad.«ordet»bad«er dog i deres version byttet ud med»fat.«bedre end andre? Den personlige ansøgning til Rigshospitalets Kollegium skal sikre, at de folk, der kommer ind, er engagerede i det sociale liv på kollegiet. Men er det virkelig bedre at bo her end på andre kollegier?»ja,«er svaret fra Andreas Gehrke og Rasmus Kjær, der begge har erfaringer med andre kollegier, før de blev optaget på Rigshospitalets kollegium.»på et kollegium, hvor der ikke er optagelseskrav, kan alle jo bare komme ind, og så ender man ofte med en masse udvekslingsstuderende, som kun er i Danmark for at studere og derfor ikke deltager i det sociale overhovedet,«fortæller 24-årige Andreas, der tidligere boede på et»almindeligt«kollegium i Lyngby. Rasmus Kjær, der er 21 år og økonomistuderende, forklarer, hvad der adskiller beboerne på kollegiet fra dem der bor på andre kollegier:»folk her er meget mere engagerede i det sociale, og derfor er det lidt ligesom at komme hjem til en stor familie om aftenen. Det er dejligt at have nogen at snakke med, når man er træt og måske har haft en dårlig dag.«lodr@berlingske.dk lico@berlingske.dk mibo@berlingske.dk»baby«er blevet efterladt... KOLLEGIET FOR DE KLOGE Regensen St. Kannikestræde 2, 1169 København K Krav: Gode karakterer Folk med dårlige karakterer kan ikke komme ind på kollegiet Regensen i midten af København. Her er det et krav, at man har mindst syv i karaktergennemsnit på den nye karakterskala. Desuden skal man være studerende ved Københavns Universitet eller DTU og have mindst to et halvt år og højst fem år tilbage af studietiden. FOR UNGE MØDRE Alexandrakollegiet Druehaven 25, 2500 Valby Krav: Et barn Hvis du er gravid eller allerede har børn og mangler et sted at bo, kan du blive optaget på Alexandrakollegiet i Valby. Kollegiet er oprettet i 2002 af blandt andet mødrehjælpen og har plads til 11 mødre med børn. For at komme ind, skal du være en enlig, studieaktiv mor eller gravid. Og så skal du være under 25 år. Kollegier med specielle optagelseskrav FOR FRIHEDSKÆMPERNE 4. maj Kollegium Frederiksberg Bredegade 13 B, 2000 Frederiksberg (4. Maj-kollegier findes også i Ålborg, Odense og Århus) Krav: At være barn eller barnebarn af frihedskæmper For at blive optaget, skal man kunne dokumentere, at ens forældre eller bedsteforældre var med i frihedskampen under Anden Verdenskrig. Desuden skal man være mellem 18 og 30 år, ugift og gå på en SU-berettiget uddannelse. FOR SYMPATISKE FOLK Valkendorfs Kollegium Sankt Peders Stræde 14, 1453 København K. Krav: Socialt engagement Valkendorfs kollegium har oprindeligt været kloster og studerebolig for munke af karmeliterordenen. I dag kan almindelige dødelige bo der under studietiden. De logerende får hvert år en titel alt efter ens funktion i huset. Det kan være titlen som Inspector Alcoholi, som opretholder husets bestanddel af drikkevarer. Man skal være år, og man bliver valgt»udfra sin vilje til at indgå aktivt i husets drift, sit sociale engagement og sine eventuelle sympatiske træk og andre personlige spidsfindigheder eller egenskaber«. Kollegiet har plads til 22 studerende.

13 Berlingske/URBAN. tirsdag JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN Alder: 24 Uddannelse: Bachelor i socialvidenskab. Læser kandidat på Roskilde Universitetscenter. Job: Studerende og folketingsmedlem for Enhedslisten i Københavns Storkreds.» Hvad var det bedste ved din uddannelse?»det er, at man kan få lov til at bruge lang tid på det, man har lyst til. Man kan få lov til at fordybe sig i et område, man selv har valgt og gerne vil blive klogere på.«hvad var det værste ved din uddannelse?»det er, at man altid har dårlig samvittighed, fordi man altid synes, man burde lave noget mere. Som studerende har man aldrig fri, og man burde altid læse. Det er lidt det samme som at sidde i Folketinget.«Læs flere svar fra Johanne Schmidt-Nielsen på berlingske.dk/ditvalg... Mor har vigtigere ting at tage sig til. Den korteste vej til et godt job starter på Niels Brock. Har du afsluttet gymnasiet, kommer du hurtigt i gang med karrieren, hvis du tager en kort (2 3½ år) videregående uddannelse. Vælg mellem flere uddannelsestyper og retninger: Markedsføringsøkonom Marketing Management Finansøkonom Financial Management Logistikøkonom Logistics Management Handelsøkonom Finansbachelor BA in Business Administration (overbygning) HG for studenter (12 uger + 2 års praktik) GSK gymnasial supplering (3 8 uger) Åbent hus torsdag den 12. juni kl i Nørre Voldgade KVU41 Dit liv din karriere! Nørre Voldgade 34, 1358 København K

14 14. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvilken kommune havde i 2007 den største koncentration af personer med en lang videregående uddannelse i forhold til kommunens samlede antal beboere? a) Frederiksberg b) Lyngby-Taarbæk c) Gentofte Se svaret på side 39 FOTO: LISELOTTE SABROE Pierre Kanstrup professionel fodboldspiller og studerende på samme tid. De professionelle studerende Sport. Der er rig mulighed for at være topidrætsudøver og samtidig få en uddannelse ved siden af. Både på gymniasielt plan og hvis man har lyst til at læse på universitetet, findes der ordninger, som gør det nemmere for idrætsfolk at få dagen til at gå op. Af Marie Tromborg Petterson På Syddansk Universitet har det nu i omtrent et år været muligt at komme på ordningen Syddansk Elite. En ordning, der gør det muligt at læse lige præcis det, man har lyst til, og få det til at gå op i en højere enhed med flere timers daglig træning. De studerende får hjælp til at tilrettelægge studiet, så de bliver mindst muligt forsinkede i forhold til den normerede tid, men samtidig har tid til træningen. Syddansk Elites fleksibilitet og de studerendes disciplin er opskriften på en elitesportsudøvers uddannelse. Men inden man skal på universitetet, er det nødvendigt med en gymnasial uddannelse. Og her er der også masser af muligheder for at komme på særlige ordninger, der kan give lidt mere luft i skemaet, så der er plads til træning og konkurrencer. Udover Team Danmark-ordningen, der har eksisteret siden 1988, er mange byer begyndt at lave deres egne ordninger og tilbud til eliteidrætsudøvere. Blandt andet kan man finde særlige ordninger i Roskilde, Århus og Ishøj. I Ishøj ligger CPH WEST, og her har det i syv år været muligt at gå i en eliteklasse, og på den måde fuldføre sin gymnasielle uddannelse på tre år eller fire eller fem, hvis tiden ved siden er træningen er meget knap. Uddannelsesleder på CPH WEST, Trine Ladekarl Nellemann, mener, at det lykkes for sportsudøvere at få en uddannelse, fordi både skolerne og de studerende virkelig ønsker, at det skal kunne lade sig gøre.»fra skolens side udviser vi en enorm fleksibilitet, og der gør eleverne i virkeligheden også. Samtidig skal eleverne være meget engagerede, for det er hårdt arbejde,«siger Trine Ladekarl Nellemann. Men ikke desto mindre er det ikke nødvendigt at vælge mellem uddannelse og elitesport. Man kan vælge begge dele. mape@berlingske.dk

15 Berlingske/URBAN. tirsdag » MAN KAN OGSÅ BLIVE... LIFECOACH»Hvis livet hælder en appelsin ned i din turban, så pres den og gør livet mere juicy!«er du enig i udmeldingen, så brug to år af dit liv på at lære teknikker, der kan hjælpe andre til at få mere ud af deres liv. Den to-årige ID Life Coach-uddannelse ruster dig fagligt og menne- skeligt til at coache andre mennesker til at opnå større trivsel og livskvalitet på det personlige og arbejdsmæssige plan. isro Læs mere: Det har aldrig heddet enten eller Både og. Forsvarsspiller for Brøndby og studerende i 3.g. Sådan ser hver-dagen ud for Pierre Kanstrup, der går i en såkaldt eliteklasse for at få det til at fungere med skolen. Af Marie Tromborg Petterson For Pierre Kanstrup har det aldrig heddet enten eller. Han vil både spille fodbold og have en uddannelse. Hver dag har han syv timers undervisning og fire timers træning, før han kan gå i gang med lektierne. For ikke at tale om familien og kammeraterne, der også skal passes. Pierre Kanstrup debuterede i Superligaen for Brøndby i april. Men han spiller på flere hold. For ved siden af den daglige træning i Brøndby og de mange landsholdssamlinger på ungdomslandsholdet går han i 3.g. på HHX i Ishøj. Ambitionen om en fremtid som professionel fodboldspiller og ønsket om en uddannelse går nemlig hånd i hånd for det 18-årige talent.»jeg vil selvfølgelig allerhelst leve af at spille fodbold, men det er jo ikke sikkert, at det lige kommer til at gå sådan, og så er det jo vigtigt med en uddannelse,«siger Pierre Kanstrup. En treårig HHX ved siden af daglig fodboldtræning og adskillige ture med ungdomslandsholdet har kunnet lade sig gøre, fordi Pierre Kanstrup går i en eliteklasse på CPH WEST, og undervisningen dér bliver tilpasset elevernes sportsaktiviteter.»vores opgave er jo at give eleverne mest muligt overskud til deres sport samtidig med, at de lærer det, de skal,«siger Henrik Løndal, der er idrætslærer i Pierre Kanstrups klasse. Og Pierre Kanstrup mener, at støtten fra lærerne spiller en stor rolle for, at han stadig hænger i og kommer i skole klokken otte om morgenen og indtil klokken 15, når fodboldtræningen starter.»de er gode til at hjælpe. Nu har jeg for eksempel haft nogle uger, hvor jeg har været meget væk med landsholdet, og så kan jeg hive fat en af mine lærere og aftale noget ekstraundervisning på nogle fridage. Jeg havde nogle dage på skolen både i vinterferien og påskeferien, hvor jeg fik hjælp til noget af alt det, jeg går glip af, når jeg er væk,«siger Pierre Kanstrup. Hårdt arbejde Men det er hårdt arbejde, at passe både skole og fodbold. Pierre Kanstrup tænker nogle gange, at han gerne vil droppe skolen og bare spille fodbold hele tiden, men det er ikke noget Brøndbys nye forsvarsspiller vil gøre alvor af.»det er jeg simpelthen for stolt til. Nu er jeg gået i gang med det her, og så vil det være dumt at droppe ud, bare fordi jeg hellere vil noget andet. Jeg ville også synes, det var lidt pinligt,«siger Pierre Kanstrup. Trine Ladekarl Nelleman, der er uddannelseschef på CPH WEST, mener at det kræver både vilje og modenhed, at gå i en af eliteklasserne.»det er benhårdt arbejde, og derfor er det noget, man virkelig skal have lyst til. Lærerne er meget fleksible og vil gerne tage et par timers individuel undervisning, for at alle elever har mulighed for at følge med. Men det er op til eleverne selv at gribe fat i lærerne og finde en dag, der passer. Og det kræver altså en vis form for modenhed af en 15- eller 18-årig,«siger Trine Ladekarl Nelleman. mape@berlingske.dk

16 16. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvad er Erasmus-samarbejdet? a) Et samarbejde mellem EU-landene om udveksling af studerende på videregående uddannelser på tværs af landene. b) Et samarbejde mellem KU og Lunds Universitet med henblik på at fremme mobiliteten af danske og svenske studerende. c) En madordning for studerende i Århus. Se svaret på side 39 Indvandrere haler ind på etniske danskere Fremgang. Stadig flere indvandrere og deres efterkommere tager en videregående uddannelse. Især pigerne vælger oftere at læse videre. Men frafaldet er stadig for stort blandt indvandrerne. Procentvis er flere efterkommere end etniske danskere under en eller anden form for uddannelse. Af Casper Dall Unge under uddannelse Efterkommere Andel i gang med en uddannelse Etniske danskere Andel i gang med en uddannelse Fra 2003 til 2007 er væsentligt flere indvandrere og deres efterkommere startet på en videregående uddannelse. Blandt mandlige årige indvandrere er andelen steget fra 12 til 18 procent, mens stigningen blandt de kvindelige indvandrere er hele ti procentpoint fra 11 til 21 procent. Blandt kvindelige efterkommere er hele 31 procent i gang med en videregående uddannelse. Det viser nye tal fra Integrationsministeriet. Dermed er der ikke længere den store forskel på, hvor stor en andel af indvandrere/efterkommere og etniske danskere, der påbegynder en videregående uddannelse. For etniske danskere er tallene for mænd og kvinder hhv. 22 pct. og 35 pct. De nye tal vækker naturligvis glæde i Integrationsministeriet, hvor afdelingsleder Henning Kyvsgaard mener, at forklaringen på udviklingen skal findes i en målrettet indsats i lokalområderne. Studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, har også oplevet det store årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt etniske danskere i gang med en uddannelse Indvandrere Andel i gang med en uddannelse 40 pct. 44 pct. 45 pct. 57 pct. 60 pct. 61 pct. 61 pct. 62 pct. 61 pct. BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK Videregående uddannelse fordelt på mænd og kvinder årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt etniske danskere i gang med en videregående uddannelse Indvandrere, mænd Indvandrere, kvinder 12 pct. 11 pct. 17 pct. 17 pct. 18 pct. 21 pct. Efterkommere, mænd Efterkommere, kvinder Etniske danskere, mænd Etniske danskere, kvinder 18 pct. 27 pct. 21 pct. 33 pct. 19 pct. 28 pct. 21 pct. 34 pct. KILDE: UDLÆNDINGEDATABASEN I DANMARKS STATISTIK, UDD32, UDD43G SAMT U13 OG BEF3 I DANMARKS STATISTIKBANK. 19 pct. 31 pct. 22 pct. 35 pct. rykind af indvandrere på Københavns Universitet:»Vi oplever nogle studerende, der er vanvittigt dygtige, og så oplever vi desværre nogle, der ikke kan leve op til de krav, vi stiller,«siger Jakob Lange. Ifølge studiechefen er det især ingeniør-, sundheds- og erhvervsfag, som indvandrerne begynder at læse.»de går helt tydeligt uden om»snakkefagene«, hvor der skal stilles kritiske spørgsmål og diskuteres. I stedet hører vi faktisk mange sige, at de målrettet vælger en uddannelse, som de kan bruge i udlandet, fordi de gerne vil prøve sig selv af i udlandet. Det er meget ambitiøst,«siger Jakob Lange. Tallene fra Integrationsministeriet viser også, at i alt 62 procent af de årige efterkommere er under uddannelse, mens det tilsvarende tal for etniske danskere er 61. Fokus på folkeskolen Men selv om flere indvandrere/efterkommere er under uddannelse og flere påbegynder en videregående uddannelse, er der stadig for mange, der ender med ikke at gennemføre uddannelsen. Frafaldet er ifølge Henning Kyvsgaard markant større blandt indvandrerne i forhold til etniske danskerne, og frafaldet er den største udfordring, som uddannelsessystemet står over for i øjeblikket, mener han.»det helt store slag skal slås i folkeskolen. Der er alt for mange specielt drengene der kommer ud med alt for dårlige færdigheder til at kunne klare sig på ungdomsuddannelserne og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Når det slag ikke er vundet, kan vi heller ikke vinde det næste. Det bliver i hvert fald meget svært,«mener Henning Kyvsgaard. Brug for alle unge Integrationsministeriet har siden 2003 haft et projekt kørende, som blandt andet arbejder for at nedbringe frafaldet blandt indvandrerne på uddannelsesinstitutionerne, ikke mindst på erhvervsskolerne.»brug for alle unge«hedder projektet. Og ifølge konsulent Anita May Jayasinghe er især forældrene nøglen til fastholdelse i uddannelsessystemet.»ved at få fat i forældrene og få forklaret dem, at uddannelse er afgørende for deres barns fremtid, kan vi motivere den unge til at møde op og lave sine lektier. På den måde kan der skabes de succesoplevelser, der skal til for, at det stadig er attraktivt at tage en uddannelse,«siger hun. casd@berlingske.dk Af Casper Dall og Louise Lyck Dreehsen

17 Berlingske/URBAN. tirsdag » MAN KAN OGSÅ BLIVE... FLYMEKANIKER Alle fly skal efterses af en flymekaniker for fejl og skader, før det går i luften. Motorer, ror, bremsesystem, landingsstel og hjul skal tjekkes igennem. Med jævne mellemrum skal flyene også til et større eftersyn, og her kan man vælge at specialisere sig inden for særlige arbejdsområder. Det er også muligt at få et certifikat til de enkelte flytyper, så man er uddannet til at erklære flyene luftdygtige efter endt servicetjek. Som flymekaniker arbejder du i enten civile eller militære lufthavne og har en gennemsnitsløn på ca kr. isro Læs mere: FOTO: ROBERT ATTERMANN For Mina betyder praktikpladsen alt Afghanske Mina Ahmadi har fået en praktikplads som tandklinikassistent. Stadig flere indvandrere og efterkommere får i disse år praktikpladser. Praktikplads. Stadig flere indvandrere og efterkommere får praktikpladser. Afghanske Mina Ahmadi er en af dem. Hun er i praktik som tandklinikassistent, men det krævede hårdt, målrettet arbejde at få pladsen i hus. Hun gjorde bl.a. brug af Integrationsministeriets kampagne»brug for alle unge«.»det er så dejligt, at jeg har fået en praktikplads. Det betyder bare så meget for mig,«fortæller 18-årige Mina Ahmadi. Hun startede for tre måneder siden i praktik som tandklinikassistent hos børnetandplejen i Tønder nær sit hjem. Inden da pendlede den afghanske pige hver dag i et halvt år 45 kilometer fra Tønder til erhvervsskolen EUC Syd i Aabenraa for at få første del af sin uddannelse i hus. Efter et halvt år på skolebænken skulle der findes en praktikplads. Det var svært, men Mina Ahmadi tror det lykkedes for hende, fordi hun har et smilende væsen og er god til dansk, som er resultatet af flere års ekstra undervisning i sproget:»det betyder jo rigtig meget, at jeg kan forstå dem (patienterne. red.), og de kan forstå mig. Det er så vigtigt. Ellers tror jeg ikke, jeg havde fået en plads. Det med at være sød ved patienterne det er jeg rigtig god til. Så det var nok en af de ting, de valgte mig ud fra,«siger Mina Ahmadi. Siden 2003 er antallet af indgåede praktikpladser for indvandrerne mangedoblet og væsentligt flere er kommet i praktik frem til 2007, viser nye tal fra Integrationsministeriet. Største ryk er sket inden for landbrug, fiskeri og råstofudvikling, hvor antallet nærmest er eksploderet med en stigning på hele 536 procent. I Minas branche, servicebranchen, er der på de fire år kommet en stigning på 67 pct. Skal selv gøre en indsats Selv om flere får praktikpladser, er en plads ikke bare noget, der falder ned i skødet på de unge indvandrere. Der skal arbejdes hårdt for det, og det er da heller ikke alle Minas klassekammerater har endnu fået en praktikplads. Den 18-årige afghanske pige tror, at hendes egen indsats for at finde en praktikplads har haft en stor betydning for, at hun endte med at få en. Hun søgte selv informationer om praktikpladserne ved blandt andet at spørge venner og bekendte og bruge vejledningen på EUC.»Jeg holdt øjnene åbne og gik selv ind og spurgte de forskellige steder, om de manglede en elev. Jeg tror, det er vigtigt, at man selv gør en indsats for at finde en plads,«siger Mina Ahmadi, der kom til Danmark fra Afghanistan i Hun startede i folkeskolen, hvor hun gik indtil 10. klasse, og derefter var det direkte på EUC i Aabenraa, hvor hun startede på uddannelsen som tandklinikassistent. Støtte fra vejleder EUC Syd er en af otte udvalgte erhvervsskoler, der siden 2003 har været med i»brug for alle unge«, et projekt under Integrationsministeriet. Projektet blev oprettet, fordi frafaldet blandt unge med indvandrerbaggrund var væsentligt højere på uddannelsesinstitutionerne i forhold til deres danske medstuderende. Det medførte en række initiativer, der skulle forsøge at fastholde de unge i uddannelsessystemet, samtidig med at de fik råd og vejledning til at vælge den uddannelse, der var bedst for dem og passede til deres evner.»det er utrolig vigtigt, at unge med anden etnisk baggrund end dansk har en støtte. Den kan komme fra familien eller det offentlige system. Men støtten skal bakke dem op og hive fat i dem, når det begynder at blive svært, og de er ved at give op,«siger Henrik Mosbæk, konsulent i»brug for alle unge«. Blandt andet har de studerende fået tilbud om ekstra undervisning i dansk, og der er arrangeret lektiecafé i et fitnesscenter for at møde de unge, hvor de holder til. Mina Ahmadi er meget glad for den hjælp, hun har fået undervejs.»det er jo svært at få en elevplads, så derfor blev de ved med at sige, at hvis vi ikke fik en elevplads, så skal vi ikke være kede af det. På den måde har de støttet mig meget. Det har i hvert fald gjort mig mere sikker,«siger Mina Ahmadi. casd@berlingske.dk lodr@berlingske.dk Unge i praktik Antallet af indgåede praktikaftaler fordelt på brancher for hhv. indvandrere og efterkommere og etniske danskere 2003 og 2007, samt den procentvise stigning. Indvandrere og efterkommere Bygge og anlæg Industrien Handel, hotel og restauration Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Service Etniske danskere Bygge og anlæg Industrien Handel, hotel og restauration Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Service KILDE /UNDERVISNINGSMINISTERIETS DYNAMISKE DATABASE Procentvis stigning 146 pct. 67 pct. 69 pct. 536 pct. 67 pct. 67 pct. 21 pct. 41 pct. 92 pct. 37 pct. BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK / NINA BRUUN FÆRCH

18 18. Berlingske/URBAN. tirsdag ANNA BRO Alder: 27 år Job: Dramatiker Uddannelse: Manuskriptforfatter» Hvad var det bedste ved din uddannelse?»man skulle skrive en masse hele tiden, og så fik man lov til at arbejde sammen med alle mulige instruktører, skuespillere og andre teaterfolk. Vi fik sat en professionel forestilling op under uddannelsen, og mange af de mennesker jeg arbejdede sammen med dengang, arbejder jeg stadig sammen med.«hvad var det værste?»noget af det værste var, at skolen lå i Århus. Som manuskriptforfatter vil man gerne arbejde sammen med alle instruktørerne, og alle instruktørerne var i København.«Læs flere svar fra Anna Bro på berlingske.dk/ditvalg Louise Lyck Dreehsen Benita Marcussen (foto) Samir Mousleh, nyudlært slagter»jeg vil være et forbillede for mine børn«voksenlærling. Palæstinensiske Samir Mousleh blev slagter-voksenlærling og udførte sin svendeprøve så godt, at han nu får en medalje af dronning Margrethe.»Det bedste ved min uddannelse er, at jeg overhovedet har en!«samir Mousleh smiler skævt, mens han taler, men hans faste blik afslører, at han mener det alvorligt. For til forskel fra mange danske unge, er det for den 36-årige nyligt udlærte slagtersvend fra Helsingør ikke en selvfølge at have en uddannelse, og det har taget ham mange år at komme i mål. Nu har han passeret målstregen. Og det med så flot en karakter til svendeprøven, at han i morgen skal have Håndværkerforeningens bronzemedalje overrakt af Dronning Margrethe på Københavns Rådhus. Som 16-årig tog palæstinensiske Samir Mousleh i 1988 flyet fra Libanon til Danmark, fordi han ville skabe sig en bedre fremtid, end den han kunne få i sit hjemland. Tre hårde år på en dansk sprogskole gav ham det sproglige fundament for at finde et arbejde i Danmark, og de 14 efterfølgende år tilbragte han i forskellige ufaglærte stillinger og på kontanthjælp. Han måtte dog erkende, at han skulle have sig en uddannelse for at skabe det liv i Danmark, som han i sin tid havde drømt om. Derfor gik han i gang med slagteruddannelsen. At valget faldt på slagterfaget var ikke et tilfælde, for Samir har altid interesseret sig for kød. Og når han begejstret og akkompagneret af store armbevægelser taler om de libanesiske specialiteter, han af sin slagtermester har fået lov til at lave, kan man ikke gøre andet end at smile af hans udprægede fascination. Samir Mousleh kom på grund af sin alder i voksenlære, hvilket betyder, at han fik udbetalt en højere løn end sine yngre kolleger. Men lønnen betød ikke noget for ham.»jeg ville bare være slagter. Det var en drøm, og jeg tænkte egentlig ikke på pengene, selvom det var meget rart, at der ikke var så stor forskel fra den løn, jeg var vant til. Det handler om at prioritere, og derfor valgte vi (familien, red.) for eksempel en bil fra og bor i en lejlighed. Nu håber jeg dog, at vi snart kan flytte til en ny bolig.«få løn under uddannelsen Hvis du er fyldt 25 år og er i arbejde eller ledig, kan du få dig en uddannelse med voksenløn. Voksenlønnen svarer til den løn, man får som ufaglært inden for det valgte fag. Virksomheden, man arbejder for, får et tilskud til lønnen. Når man er færdiguddannet, stiger lønnen. Der findes mange fag, hvor man kan være voksenlærling. Her er et par eksempler: Anlægsgartner Bager Flymekaniker Slagter Kosmetiker Tandklinikassistent Murer Gastronom Cykel- og knallertmekaniker Muligheden for at få voksenløn varierer fra region til region. Derfor bør du kontakte dit lokale jobcenter for at høre mere om dine muligheder. Har aldrig smagt svinekød Det har dog ikke været helt nemt at komme gennem uddannelsen. En af de største hurdler har for Samir været, at han er muslim og derfor ikke spiser svinekød. Det gør det ofte svært for ham at rådgive kunderne, fordi han ikke ved, hvordan det smager.»men det smager sikkert godt, når så mange spiser det,«siger han. Ifølge Samirs slagtermester, Ole Bagger fra Slagter Bagger i Humlebæk, har Samirs religion da heller ingen betydning for hans daglige arbejde.»vi kan sagtens diskutere religion, hvilket vi blandt andet gjorde under Muhammed-krisen, men det er ikke så tit, jeg tænker over, han er muslim, for han fungerer som de andre ansatte. Samir er en fantastisk medarbejder, og det har overrasket mig positivt,«siger han Derfor blev Samir også tilbudt fast arbejde i slagterforretningen, da han var færdig med sin uddannelse. Til sit svendestykket fik Samir 57 point, hvilket svarer til cirka et 10-tal på den nye karakterskala. Den flotte karakter fik slagtermesteren til at indstille Samir til Håndværkerforeningens bronzemedalje. Den skal slagtersvenden have overrakt af dronningen i morgen. Samir er tydeligvis stolt over sin bedrift og ser frem til at trykke Dronning Margrethes hånd, selvom han er blevet nødt til at investere i slips og jakkesæt, for det er normalt ikke noget, han går i. Samirs største drivkraft for at få en uddannelse har været hans to børn, som han gerne vil være et forbillede for. Som 23-årig blev han far til en søn, og et par år efter fik han en datter med sin kone, der også er fra Libanon.»Det er vigtigt for mig at sætte et godt eksempel for mine børn, så de ved, at de skal gå i skole og lave deres lektier. Jeg vil gerne være en, de kan se op til,«fortæller han og tilføjer, at han tror, det afspejler sig i børnenes lyst til gå i skole og deres karakterer, hvis forældrene selv har kæmpet for at få en uddannelse.»jeg tror, det hjælper dem til at tro på sig selv, og det giver i hvert fald mig selv en tro på, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at inspirere dem til at få en god uddannelse.«lodr@berlingske.dk NYE INTENSIVE DANSK KURSER PÅ SPROGCENTER IA INTENSIVE DANSK KURSER! GENVEJ TIL HURTIG DANSK 5 moduler - 8 uger pr. modul fokus på udtale gratis undervisning (kræver cpr.nr.) - evt. kommunalt gebyr selvstudie med lørdagsundervisning morgen- og aftenhold For nærmere information IA Tlf STUDIESTART AUGUST 2008 DT-DANSETEATER DRD-MUSIK SCENEKUNST SDP-SANG DANS PERFORMANCE ENSEMBLE SE MERE PÅ Send en sms til og vi ringer dig op. BEKLÆDNINGSDESIGNER KUNNE DU TÆNKE DIG AT BESKÆFTIGE DIG PROFESSIONELT MED BEKLÆDNINGSDESIGN? Fashion Design Akademiet tilbyder en aktuel, tidssvarende og erhvervsrettet, 2 årig videregående, SU-berettiget designuddannelse. Endnu få pladser - med start 21. august. VI TILBYDER bl.a.: at udvikle dine kreative evner indenfor design og tegning. at give dig tekniske færdigheder med respekt for de håndværksmæssige traditioner. at lære dig arbejdstegning på PC i tegneprogrammet CANVAS, som er et af de mest benyttede tegneprogrammer i beklædningsindustrien. Læs meget mere om os på vores hjemmeside: FASHION DESIGN AKADEMIET Nørregade 7C, København K Tlf LF@fashiondesignakademiet.dk FASHIONDESIGNAKADEMIET

19 Berlingske/URBAN. tirsdag MAN KAN OGSÅ BLIVE... MEDIALOG Med en uddannelse i medialogi kan du komme til at arbejde med design og udvikling af computerspil, medieproduktion, animation, udvikling af virtual reality-systemer og visuelle effekter til filmindustrien. Du lærer for eksempel, hvordan man kan udnytte de teknologiske fremskridt inden for ingeniørvidenskaben i produktionen af 3Dverdener. Uddannelsen udbydes i Aalborg, Esbjerg og København. isro»»det er helt normalt at være usikker«af Isabella Hundt Røhmann Tvivl. Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning kan unge allerede i klasse få hjælp til at spore sig ind på den rigtige vej gennem fremtidsvirvaret. Endelig kommer dagen. Du er færdig med 9. klasse, og de første spæde skridt skal tages mod drømmekarrieren. Der er frit valg på alle hylder, men det er måske mere skræmmende end inspirerende? Fortvivl ikke, du er ikke alene, og der er professionel hjælp at hente. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er en institution under Undervisningsministeriet, hvor du kan drøfte valg og muligheder, hvis du er usikker på, hvad du vil. Det er både skolelærere, pædagoger og studievejledere, du kan tale med hos UU.»Det er helt normalt, at være usikker. Vi kan hjælpe med at sætte realistiske mål for de unges valg af uddannelse. Har du været luddoven eller siger dine karakterer noget om dig? Eller hvis forældrene presser for meget på, så kan vi snakke med dem og forklare dem, hvordan verden hænger sammen i dag,«siger lederen af UU København, Leif Pedersen. Af den seneste udgave af DIT VALG fremgik det af tal fra Gallup, at 13 pct. af de unge, var usikre på, om de havde valgt rigtig, når de startede i gymnasiet. Af dem, der startede på en erhversuddannelse, var hele 23 pct. i tvivl. Det rette valg UU beskæftiger sig meget med at sikre, at unge vælger rigtigt, når de er færdige med folkeskolen. 64,4 pct. af de unge vælger en gymnasiel uddannelse, men hvis du ikke føler sig parat lige efter den sidste eksamen i 9. klasse, eller hvis gymnasiet bare ikke lokker, så er der mange andre muligheder, der kan hjælpe dig videre alligevel.»der er for det første 10. klasse, som er en rigtig god ting, dels fagligt og dels for at modnes mere. Et andet afklarende forløb kan være en tur på produktionsskole,«fortæller Leif Pedersen. På produktionsskolen kan du afprøve dine kompetencer i værksteder med for eksempel træ, web-design, tekstiler eller musik. Her kan unge finde ud af, hvor netop de passer ind.»der eksisterer desværre en slags uddannelssnobberi i den offentlige debat. Men alle uddannelser er interessante, og det vejleder vi i. Uddannelsesniveauet skal jo matche globaliseringen,«siger Leif Pedersen. Ifølge Leif Pedersen er det også meget Hvad vælger unge efter skolen? 64,4 pct. søger i gymnasiet 24,9 pct. søger erhvervsuddannelser 6 pct. søger andre uddannelser 2,7 pct. vurderes ude af stand til at gennemføre en uddannelse 2 pct. vælger noget helt andet Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning 2008 centralt, at unge er klar over, at det er en mulighed at skifte retning i fremtiden.»mange synes, det er skræmmende, at man skal fravælge noget, når man tager et valg. Men hovedparten af voksne uddannede arbejder ikke med det, de er uddannet til. Det er helt normalt. Men et godt råd fra mig er: er du i tvivl, så få en uddannelse, så du får nogle kompetencer og naviger så videre derfra,«siger Leif Pedersen. En medarbejder ude på folkeskolerne og personlig vejledning på UU-centrene i alle landets kommuner har på fem år formået at få knap otte pct. flere unge mennesker videre i uddannelsessystemet efter 9. og 10. klasse. isro@berlingske.dk LÆS TEMA OM STUDIETVIVL PÅ BERLINGSKE.DK/DITVALG During the two year Trainee Programme with Maersk Broker you will acquire knowledge and skills in all essential shipbroking disciplines through a balanced mix of onthe-job learning, coaching and mentoring combined with development of personal skills through both theoretical and practical teaching. Your traineeship will be supplemented by an expatriation to a Maersk Broker office abroad, and upon graduation you will be offered a career position at one of the Maersk Broker offices globally.

20 20. Berlingske/URBAN. tirsdag Hvor mange steder i landet kan man læse til jordemoder? a) et sted b) tre steder c) fem steder Se svaret på side 39 De tre uddannelser du ikke tør Af Christian Erin-Madsen, Lea Pagh og Michael Bothager (foto) Ansøgerfrygt. Vil du gerne være skuespiller, filminstruktør eller kunstner, og har du også hørt de mange fordomme om, hvor svært det er at komme ind? Vi er hoppet ind i hjertet af de tre uddannelsessteder for at tale om, hvad der gør en kommende studerende og giver samtidig råd til, hvordan du kan blive en af dem. Kunstakademiet. Statens Teaterskole eller hvad med Filmskolen? Uddannelserne smager umiddelbart af udfordringer for den kreative sjæl. På sådan en talentpræget og eksklusiv måde, hvor man regner dem, der er kommet igennem nåleøjet og ind på uddannelsen for at være nogle helt særligt heldige eller dygtige asener. Joen Bille, uddannelsesleder på Statens Teaterskole, siger det også meget klart og lige ud af posen, når man spørger ham om udvælgelsen:»selvfølgelig finder vi de bedste. Der sidder syv jurymedlemmer. Vores samlede vurdering er, at vi får de bedste ind.«ser man på de stramme optagelseskriterier må der være noget om snakken. For at komme ind på Statens Teaterskole skal ansøgerne opføre en dramatisk tekst efter eget valg foran et panel. Man får tre minutter, og bliver man ikke valgt, er det om igen til næste år. På kunstakademiet indsender man sit værk uafhængigt af alder og meritter og kan bedømmerne lide det, ryger man videre til anden fase, mens man på filmskolen skal indsende et færdigt værk det vil eksempelvis sige en film, en roman, et musikstykke, en billedmontage eller lignende. Det skal være en afsluttet produktion, som man har været ansvarlig for. Kan filmskolen lide det, indkalder de dig til interview. Fælles for dem alle er: Ingen tidligere uddannelse og eksamenspapirer giver adgang i sig selv. Selvom disse tre uddannelser øjensynligt er svære at komme ind på, er der også en stribe historier, der kan løfte toppen af ansøgerfrygten og pille ved fordommene. Vi starter ved historien om, at alder ikke spiller nogen rolle. Brænd for det Arne Bro, leder af TV-uddannelsen på Den Danske Filmskole, kan fortælle om flere elever, der er kommet ind i en ganske ung alder, fordi de»ville studiet«. Det er talentet, og hvor meget man»brænder for det«, der er afgørende. Og det kan man udnytte.»tómas Gislason (filminstruktøren, red.) var mellem 17 og 18 år, men det er også meget ungt og også Koncepternes konge Bag kameraet. Drømmer du om at udvikle TV-programmer som»x Factor«og»Go Morgen Danmark«eller arbejde mere dokumentarisk, tilbyder Den Danske Filmskole uddannelsen som flerkamera-instruktør. Af Lea Pagh Uddannelsen som flerkamera-instruktør er en del af Filmskolens TV-uddannelse, som også uddanner mere traditionelle dokumentar-instruktører. Hvert år optages der ni elever på uddannelsen, hvoraf tre er flerkamera-instruktører. Men hvad er en flerkamera-instruktør egentlig? Der er ikke et enkelt svar, for uddannelsen åbner døre i flere retninger. Simpelt sagt uddannes eleverne til at være ledende blæksprutter, som holder styr på kameraer, lys og lyd på TV-produktioner og udtænker koncepter for TV-programmer. Mulighederne spænder temmelig bredt. Nogle afgangselever tilrettelægger programmer i den mere mainstream ende som»x Factor«, mens andre kreerer kunstneriske film til Museet for Samtidskunst i Roskilde. Ideologien for den 15 år gamle linje er, at eleverne løbende redefinerer sin uddannelsesform og metodik.»jeg har gået her i 3 år, og jeg ved stadig ikke, hvad forskellen på flerkamera-instruktør og dokumentarinstruktør er,«griner Marie Lærke Wedel fra 6. semester,»men det er fedt selv at definere sin egen uddannelse. Jeg plejer at sige, at jeg er ved at uddanne mig til den person på en TV-produktion, som er»guiden«med den overordnede vision.«tv-uddannelsen optager elever næste gang i lepa@berlingske.dk