Forord 3 Indledning 4 Citatklip: Optimering af Danmarks globale muligheder 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord 3 Indledning 4 Citatklip: Optimering af Danmarks globale muligheder 6"

Transkript

1

2

3 Indhold Forord 3 Indledning 4 Citatklip: Optimering af Danmarks globale muligheder 6 Artikler Stadig flere globale koncerner slår sig ned i Danmark 11 Kampen om de globale koncerners gunst er hård. Danmark byder sig til med et fleksibelt arbejdsmarked, en højtuddannet arbejdsstyrke, konkurrencedygtige lønomkostninger for højtuddannede og som indgang til et nordeuropæisk marked med 80 mio. indbyggere. Interview med Elisabeth Manford, kontorchef i Invest in Denmark. Opskrift på global succes..? 15 Det danske vindmølleeventyr er et resultat af et multifaktorielt samspil, hvor utallige elementer faldt i hak og førte til en af de største industrisucceser i Danmarkshistorien. Succesen er ikke umulig at gentage i andre brancher. Interview med Peter Karnøe, professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Copenhagen Business School. Satsede på niche og ramte global guldåre 19 En dansk IT-virksomhed har på få år opbygget en nicheforretning med aktiviteter i fire verdensdele. Blandt succesfaktorerne er en global udrulningsstrategi med lokal forankring, danske universiteters evne til at levere kandidater med den rigtige viden, og at virksomheden løbende formår at kanalisere ny viden over i produktforbedringer. Interview med Peter Ravn, adm. direktør for SimCorp. Dansk spilproducent satser totalt globalt 23 Danmark spås en mulig global hovedrolle i oplevelsesindustrien. Den danske producent af et nyt, globalt rettet computerspil bekræfter det store potentiale, men råber vagt i gevær: Der er brug for økonomiske støttemuligheder, lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft og uddannelse af nye talenter for succesen kommer ikke af sig selv. Interview med Chris Mottes, adm. direktør for spilstudiet Deadline Games. 1 Social kapital er vigtigere end viden 28 Viden er vigtig i den globaliserede verden, men social kapital er endnu vigtigere. Derfor klarer Danmark sig så godt. Interview med Bengt-Åke Lundvall, professor i økonomi ved Aalborg Universitet. Kunst og kreativitet skaber vækst 32 Brug kunst og kunstnere i virksomhedernes udviklingsprocesser det frigør medarbejdernes skjulte talenter og forløser kreativitet og innovation. Skab samtidig en folkeskole, der fokuserer på at styrke børn og unges evner til at agere kreativt og innovativt. Interview med Lotte Darsø, leder af Den Kreative Alliance, Learning Lab Denmark. Fagbevægelsen leder efter fælles svar på globaliseringens udfordringer 36 Fagbevægelsen har svært ved at finde fælles fodslag i forhold til globaliseringens udfordringer. En af de gamle fagforeningskæmper tager bladet fra munden og maner til proaktiv handling. Virksomhederne skal betale erstatning til de medarbejdere, der bliver fyret på grund af outsourcing, mener han blandt andet. Interview med Jens Pors, tidligere formand for HK/Industri og EU/Globalt Forum i HK. Globaliseringens tabere er de uuddannede 40 Ingen faggruppe er fredet i en globaliseret verden, hvor stadig flere virksomheder outsourcer produktionen til lavtlønslande. Fremtidens store tabere bliver de unge, der ikke får en uddannelse. Interview med Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

4 2

5 Forord Teknologirådet har i 2005 iværksat projektet Globalisering af videnstungt arbejde. Projektet skal belyse de globale udfordringer og handlemuligheder for arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsesområdet med fokus på det danske videnssamfund. Intentionen er at give et bredt indlæg til debatten baseret på en direkte dialog om de globale problemstillinger med aktører fra virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, forskningen m.m. Diskussionerne formidles af Teknologirådet til politikere og offentligheden. En ekstern arbejdsgruppe bistår Teknologirådet i arbejdet med projektet, og gruppen har følgende medlemmer: Torben Pedersen, Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse, Copenhagen Business School Birgitte Malm, ITEK, Dansk Industri Stine Jessen Haakonsson, DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier Anders Buch, IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Ove Korsgaard, Institut for Pædagogisk Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet Daniel Fleming, Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter Per H. Jensen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Projektet afsluttes med udgangen af 2005 med en rapport. Som led i projektet afholdes en offentlig konference på Christiansborg onsdag den 31. august Her vil projektets problemstillinger blive debatteret med aktører på området. Som optakt til konferencen og som inspiration til konferencedeltagerne har journalist Jakob Vedelsby udarbejdet dette konferencemateriale baseret på aktuelle interview med en række repræsentanter fra virksomheder, institutioner og forskningen i Danmark. Her gives forskellige vurderinger af, hvilke globaliseringstendenser og særlige problemstillinger, vi aktuelt kan møde, ligesom der gives bud på strategier for fremtiden. 3 I forbindelse med konferencen vil der blive udarbejdet et Nyhedsbrev til Folketinget. Deltagerne på konferencen vil modtage såvel Nyhedsbrev som den afsluttende rapport. På Teknologirådets hjemmeside er projektet nærmere beskrevet, og materiale kan downloades på Teknologirådet august 2005 Gy Larsen Projektleder

6 Indledning Danmarks fremtid i en global verden globalisering af videnstungt arbejde Globalisering er ikke et nyt begreb, fx har dansk beklædningsindustri og værftsindustri tidligere oplevet omfattende udflytningsbølger. I de senere år er den globale økonomi og handel imidlertid vokset markant på grund af øget mobilitet i kraft af den teknologiske udvikling, der har muliggjort langt mere effektiv transport og kommunikation. Udviklingen har endvidere bidraget til at nedbryde internationale handelsbarrierer og fremmet etableringen af globale produktionskæder på tværs af landegrænser. Det har betydet, at et stort antal danske virksomheder har valgt at flytte hele eller dele af deres produktion eller servicefunktioner til udlandet og mange flere overvejer p.t. fordele og ulemper ved en sådan udflytning. Umiddelbart er det nemt at få øje på de konkrete effekter for borgerne, når danske virksomheder på denne måde deltager i globaliseringen: Danske ansatte fyres, og deres arbejdspladser flyttes til bl.a. Kina, Indien, Sydøstasien eller lande i Østeuropa. Det er som regel mindre synligt, at udflytning og outsourcing også kan medføre øget vækst i de danske virksomheder og dermed oprettelse af nye job. Samtidig etablerer stadig flere udenlandske selskaber afdelinger i Danmark. Hidtil har der primært været fokus på den voksende udflytning af arbejdspladser til ufaglærte. Men globaliseringen er nu gået ind i en ny fase, hvor også arbejdsopgaver, som hidtil blev varetaget af grafikere, ingeniører, IT-folk, arkitekter og forskere, udflyttes til udlandet. Udviklingen medfører voksende usikkerhed og afmagt hos den enkelte borger i forhold til en fremtid, hvor færre og færre jobfunktioner er fredet. Samtidig rejser den spørgsmål om, hvad Danmarks rolle skal være i den globale arbejdsdeling, herunder hvilke særlige styrker og kompetencer, vi skal konkurrere på i fremtiden. 4 Globaliseringen byder på store udfordringer og muligheder for det fremtidige danske arbejdsmarked. Tiden er inde til, at vi som nation gør boet op og tager stilling til forandringerne for at få det bedst mulige ud af globaliseringsprocessen på arbejdsmarkedet og selv bidrage med nye idéer og løsninger. Med den globale arbejdsdeling følger både øgede muligheder, som Danmark kan nyde godt af og som er et væsentligt grundlag for det danske velfærdssamfund, men også øget afhængighed af andre. Det store spørgsmål er, hvilke bæredygtige erhvervs- og udviklingsstrategier Danmark skal vælge. Jagten på svar har givet anledning til en lang række ekspertudvalg, tænketanke og udredninger om Danmark og globalisering blandt andre beskæftiger Globaliseringsrådet, Innovationsrådet, The Copenhagen Centre, Velfærdskommissionen, Center for Politiske Studier og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sig med emnet. Overordnet set peger de mange analyser, der allerede er udløbet herfra, forholdsvis entydigt på, at hovedforudsætningerne for, at Danmark fortsat kan klare sig i den globale konkurrence er, at vi styrker uddannelse, kreativitet og iværksætteri. Med andre ord bliver viden en vigtigt konkurrenceparameter, hvorfor det er et krav, at det danske samfund øger udbudet af videnstung produktion og videnstunge serviceydelser, der efterspørges i resten af verden og derfor kan skabe værdi for Danmark. Men det er ikke entydigt, hvilken viden der vil blive efterspurgt.

7 Danmarks udvikling i retning af et sådant mere kreativt og vidensintensivt iværksættersamfund rejser mange nye spørgsmål. Hvilke særlige forudsætninger har vi for at tage del i den globale konkurrence om viden og kreativitet? Og hvori består de særlige forudsætninger i givet fald, når man tager i betragtning, at andre lande også satser på disse felter, herunder Indien og Kina, hvor der uddannes flere ingeniører end i nogen andre lande på kloden? Endnu et påtrængende spørgsmål er, om det kreative, vidensintensive iværksættersamfund er et samfund for alle. Vil der også være plads til de ufaglærte arbejdere, eller vil det primært være et samfund for de højtuddannede og kreative? Hvilke konsekvenser vil udviklingen i retning af dette samfund have for Danmarks nuværende institutioner som folkeskolen, den danske arbejdsmarkedsmodel og forskningsinstitutionerne? Og hvordan skal disse institutioner udvikles, så de understøtter skabelsen af viden og kreativitet i samfundet? Nærværende konferencemateriale præsenterer en række af globaliseringens væsentligste udfordringer for Danmark og formidler virksomhedslederes, fagforenings- og organisationsfolks og forskeres konkrete bud på, hvordan vi imødekommer disse i de kommende år. Intentionen med materialet er at inspirere konferencedeltagerne til en debat om de problemstillinger, konferencen tager under behandling. Teknologirådet vurderer, at der er behov for at tage pulsen på den aktuelle globaliseringsdebat, tydeliggøre positionerne og opsamle den viden, der på nuværende tidspunkt findes om konsekvenserne af de forskellige udviklingsveje, Danmark kan vælge. Teknologirådet ser det således som et hovedformål med konferencen at afdække ligheder og modsætninger i de vurderinger, der er på banen. Teknologirådet ønsker, at de forskellige aktørers argumenter og forslag får mulighed for at udfordre hinanden med henblik på en afklaring af nogle fælles satsninger for fremtiden. I regi af Teknologirådets efterfølgende arbejde med projektet er det et vigtigt formål at fremme en bred folkelig debat om, hvordan Danmark skal tackle de store forandringer, vi er en del af som følge af globaliseringen. Globaliseringsdebatten bør ikke alene tegnes af politikernes og eksperternes holdninger. I debatten om globale udfordringer og muligheder er det væsentligt at inddrage de mange lokale niveauer, der berøres og kan påvirke udviklingen. Hvorledes får vi bekymring og optimisme i forhold til det fremtidige danske videnssamfund ind i debatten på en frugtbar måde? Hvordan skal processen for en aktiv udformning af fremtidige strategier for danske modeller angående arbejdsmarked, uddannelse og forskning være? Og hvem har ansvar i denne proces? 5 Teknologirådets arbejdsgruppe; Anders Buch, IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Daniel Fleming, RUC, Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier Stine Jessen Haakonsson, Dansk Institut for Internationale Studier Per H. Jensen, Aalborg Universitet, Center for Komparative Velfærdsstudier Ove Korsgaard, DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Filosofi Birgitte Malm, ITEK, Dansk Industri Torben Pedersen, CBS, Copenhagen Business School, Det Erhvervsøkonomiske Fakultet

8 Citatklip fra konferencematerialets artikler: - Optimering af Danmarks globale muligheder Følgende citatklip tilbyder et overblik over nogle af de mange holdninger, som kommer frem i de 8 artikler om globaliseringens udfordringer og perspektiver, der kan læses i fuld længde på de følgende sider. Citaterne giver konkrete bud på, hvordan Danmark kan tackle en række af globaliseringens hovedudfordringer. 6 Spørgsmål: Hvordan giver vi danske virksomheder de bedste udviklings- og vækstmuligheder? Chris Mottes, adm. direktør for spilstudiet Deadline Games: Det er selvmodsigende når politikerne siger, at Danmark skal være bedst inden for den globale oplevelsesindustri og så samtidig fører en indenrigs- og immigrationspolitik, som giver det indtryk i udlandet, at Danmark er et fremmed- og indvandrerfjendtligt land. Vi har ekstremt hårdt brug for at trække arbejdskraft ind fra verden, som kan give de globale input, der er nødvendige for at kunne producere til det globale marked. Det er de kreative, vi har brug for og det er nogle mennesker, som har behov for at bo i et frit og åbent, kosmopolitisk land. Læs interviewet med Chris Mottes på s. 23. Peter Ravn, adm. direktør for ITvirksomheden, SimCorp: Vi skal synliggøre Danmarks kompetencer, så udlandet ikke er i tvivl om, hvor vi ligger nummer ét. Og så skal vi være mere opmærksomme på, hvad de er gode til andre steder så vi sikrer, at danske virksomheder er hurtige til at udnytter den nye viden, som hele tiden genereres ude i verden. Der er utrolig stor forskel på kulturen fra land til land og vi [kan] ikke bare komme busende og tro, at vores nordiske måde at gøre tingene på altid er den bedste ethvert sted på jorden. Derfor har vi primært lokale medarbejdere og chefer i vores datterselskaber. De opgaver, vi p.t. overvejer, om vi skal lægge til Ukraine, bliver primært af mere rutinemæssig karakter. På den måde ønsker vi at åbne for, at vores danske softwareudviklere kan frigøre kreative og innovative ressourcer til mere overordnede designopgaver og lignende og at vi ad den vej kan forbedre vores konkurrenceevne. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at lønnen selvfølgelig er et ekstra plus. [Vi] vil skabe en arbejdskraftreserve i Ukraine, som betyder, at vi får bedre adgang til at skrue op og ned for arbejdskraften alt efter behovet. Læs hele interviewet med Peter Ravn på s. 19. Lotte Darsø, leder af Den Kreative Alliance, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet: Kun få danske virksomheder er klar over, at de ved at bruge kunst og kunstnere kan udvikle medarbejdernes innovationsevne og kreativitet og derved fremme udviklingen af konkurrencedygtige produkter og løsninger og at kunst samtidig kan bruges som strategisk løftestang i de evige forandringsprocesser i den globale forretningsvirkelighed. Det er på tide, de opdager det og går i gang! Læs hele interviewet med Lotte Darsø på s. 32. Spørgsmål: Hvordan indretter vi det danske uddannelsessystem, så det altid matcher udfordringerne i en globaliseret verden? Bengt-Åke Lundvall, professor i økonomi ved AUC, Aalborg Universitet: Forestillingen om, at man kan perfektionere viden hos en kandidat, der så vil kunne leve af denne viden resten af livet er urealistisk i en moderne, globaliseret verden. Det bliver stadig mere normalt, at et menneske i et livsforløb på arbejdsmarkedet kommer til at beskæftige sig med mange forskellige ting. Derfor bliver det vigtigere og vigtigere, at de akademiske uddannelser ikke sluser folk ind i lukkede båse, hvor de så tror, de skal opholde sig fremover.

9 Kandidaterne skal have bedre forudsætninger for at forny deres kompetencer parallelt med deres arbejdsliv. Jeg mener også, at der er brug for, at de vender tilbage til universitetsmiljøet med jævne mellemrum og her systematisk får opgraderet deres kompetencer. Læs hele interviewet med Bengt-Åke Lundvall på s. 28. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Globaliseringens danske tabere er de mennesker, der ikke får en kompetencegivende uddannelse. Det drejer sig i dag om ca. en femtedel af de unge, hvoraf langt de fleste starter på en uddannelse men de gennemfører den ikke. Det er der mange forskellige årsager til, hvoraf den vigtigst er manglende praktikpladser. Situationen i dag er, at op mod 40 pct. af de unge på faguddannelserne ikke kan gennemføre deres uddannelse, fordi de ikke kan få praktikplads og fordi skolepraktikken er blevet afskaffet. [Med] det resultat, at katastrofalt mange aldrig får en uddannelse og dermed skal ud som ufaglærte i et samfund, der efterspøger færre og færre ufaglærte. [Jeg] undrer [mig] over, at den nuværende regering har sparet en halv milliard kroner på voksen- og efteruddannelse bl.a. via brugerbetaling. Der er tværtimod brug for både at opprioritere og omstrukturere hele [området]. Danmark [bør] opbygge et system, hvor den enkelte får nogle uddannelsesrettigheder, som er uafhængige af virksomheden og kollektivt finansieret. Samtidig skal den enkelte kunne få uvildig rådgivning i forhold til efteruddannelse fx i fagforeningen, a-kassen, AFsystemet eller i privat regi. Læs interviewet med Lars Andersen på s. 40. Chris Mottes, adm. direktør for spilstudiet Deadline Games: I fremtiden vil der være enorm efterspørgsel på folk, der ved noget om design af interfaces mellem mennesker og maskiner. Langt de fleste faciliteter, man kender i dag i forhold til interaktion mellem brugere og fx mobiltelefoner, dvd-afspillere osv. er skabt i spilindustrien. Det flerfaglige er ikke unikt for spilindustrien det kommer i stigende grad til at gennemsyre al produktion i alle brancher i Danmark i fremtiden. Evnen til at arbejde flerfagligt kan hvis politikerne vil det blive en af Danmarks konkurrencefordele på den globale handelsplads. Læs interviewet med Chris Mottes på s. 23. Lotte Darsø, leder af Den Kreative Alliance, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet: Kreativitet [skal], i langt højere grad end det sker i dag, på dagsordenen i uddannelsessystemet ikke mindst i folkeskolen. [Der er] en overhængende risiko for, at hele kvalitetsdebatten, der er fulgt i kølvandet på bl.a. Pisaundersøgelserne, leder i retning af en folkeskole som i gamle dage med mere udenadslære, flere tests og mere kontrol og kæft, trit og retning og det vil være et sørgeligt tilbageskridt, som på ingen måde ruster børn og unge til at agere i en globaliseret verden. I stedet ser jeg et stort behov for, at børn og unge lærer metoder til, hvordan de kan udvælge og skabe viden ud af den uendelige mangfoldighed af viden, som vi alle har til rådighed i fremtidens samfund. Samtidig er det helt afgørende, at man i langt højere grad tager højde for menneskers mange forskellige intelligenser. Folkeskolen skal blive bedre til at opdage og bygge videre på det enkelte barns unikke talenter. Øget kreativitet og innovation kommer ikke ud af den blå luft. Hvis man ønsker mere kreative danskere i fremtiden, må man satse på at fremme de evner i folkeskolen. Læs hele interviewet med Lotte Darsø på s. 32. Spørgsmål: Hvordan fremmer vi bedst muligt udviklingen af nye brancher og teknologier med globalt potentiale? Peter Karnøe, professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på CBS, Copenhagen Business School: Uden økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskud var det [danske vindmølleeventyr] ikke blevet til noget. Markedsudviklingsstøtten var helt afgørende for at løbe den teknologiske lærekurve i gang. En anden afgørende faktor var den statslige regulering det vil sige dannelsen af de regulativer, som gjorde, at man overhovedet kunne sætte vindmøller op og som uafhængig vindmølleejer koble sin 7

10 8 mølle til elnettet. Her udfordrede man status quo det vil sige de rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, som de eksisterende aktører på elmarkedet havde. Situationen i dansk innovationspolitik er, at man er tilbøjelig til at fokusere meget kraftigt på forskning og udvikling og entreprenører, der kan producere til det eksisterende marked. Politikerne har generelt en indgroet forestilling om, at markedet er en naturlig, nærmest guddommelig størrelse, som man ikke må pille ved. Det er en kortsigtet holdning. Hvis man ønsker at fremme nye teknologier, der udfordrer regler og reguleringer i det eksisterende marked, er man også nødt til at se på de regler og reguleringer og hvordan de eventuelt kan ændres for at fremme teknologiens udvikling og udbredelse. Det vil sige skabe betingelserne for, at der overhovedet er et marked. Det var netop det, man med succes gjorde i forbindelse med vindmøllerne. Top-Down-strategien troen på, at forskning er en sikker leverandør af videnskabelig viden, som er en sikker vej til nye teknologier, der giver erhvervssucceser er blevet modbevist utallige gange i virkelighedens verden. Alligevel er det netop denne strategi, som i dag er dominerende på Christiansborg. Erfaringen viser, at forskning i mange tilfælde først bliver produktiv for teknologiudviklingen, når den ikke alene udvikles som abstrakt tænkning, men når denne tænkning og problemforståelse knyttes sammen med teknologiske udviklingsproblemer. Det danske vindmølleeventyr er et godt eksempel det startede netop med nogle konkrete teknologiske problemstillinger om aerodynamik og strukturel dynamik. I vindeventyrets barndom kunne man virkelig tale om en generativ dans mellem forskning og teknologi de berigede hinanden til højere og højere niveauer. Resultatet ser vi i dag i form af teknologi og videnskabelig forskning i verdensklasse. Læs interviewet med Peter Karnøe på s. 15. Chris Mottes, adm. direktør for spilstudiet Deadline Games: Vi danskere er ekstremt gode til at samarbejde og kommunikere meget bedre end de er i mange andre lande. Derudover er vi gode til at bruge ny teknologi, vi er gode til at fortælle historier, vi har den tyske grundighed og så er vi eminente til at opsuge ny viden, der skabes globalt, og kanalisere den ind i udvikling af vores egne produkter. Endelig er vi rigtig gode til at sælge. Det store problem er, at vi slet ikke udnytter vores unikke kompetencer godt nok. [Fordi vi har] en ringe investeringskultur [og fordi ] det er utrolig svært at tiltrække internationale investorer til en opstartsvirksomhed, [er der] behov for, at det offentlige træder til med risikovillig kapital. I den forbindelse [er det] absurd, at Vækstfonden skal operere på samme afkastvilkår som private venture kapitalister. Den burde i højere grad operere med mere risikovillige investeringer. Jeg bliver en anelse træt, når man nu fra regeringen hører, at oplevelsesindustrien skal være en af Danmarks fremtidige indtægtskilder. Det er selvfølgelig fint, at de langt om længe begynder at vågne op til virkeligheden men det er altså fem år for sent. Danmark skal virkelig have fart på nu, hvis vi skal gøre os gældende. Læs interviewet med Chris Mottes på s. 23. Spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at den viden, der produceres på bl.a. universiteterne, bliver til gavn for danske virksomheder? Bengt-Åke Lundvall, professor i økonomi ved AUC, Aalborg Universitet: [Jeg] finder det problematisk, at dansk forskningspolitik i årtier har været domineret af naturvidenskabelige tankegange, der er blevet presset ned over områder som samfundsvidenskab og humaniora. I stedet for at tro, at den viden, der kommer herfra, direkte skal nyttiggøres til produktinnovation i industrien, skulle man fokusere på at udnytte kandidaternes kompetencer på en anden måde ude i virksomhederne. Der er et stort behov for, at virksomhederne bliver bedre til at bringe den viden og de produkter, de udvikler, ud på det globale marked. Flaskehalsen i forhold til markedet har ofte mere at gøre med organisatoriske og sociale forhold i virksomheden, end med rendyrkede teknisk/naturvidenskabelige forhold. Der er god dokumentation for, at forestillingen om, at økonomiske resultater kommer relativt automatisk ud af en større investering i naturvidenskab og teknologi, ikke

11 holder vand. Der er i høj grad også brug for social innovation og organisatorisk fornyelse og det kan fx samfundsforskere og humanister levere. En del forskning i forskning peger på, at hvis man bare investerer i forskning, så kommer der noget samfundsnyttigt ud i den anden ende. Men det er ikke tilfældet, hvis situationen fx er, at de ude i den enkelte virksomhed ikke ved, hvordan de skal omsætte forskningen til praksis. Her er det et problem, at det store flertal af danske virksomheder ikke har noget akademisk personale ansat, som kan skabe den forbindelse, som åbner for, at ny viden fra universiteterne kan resultere i nye innovative produkter. Derfor ender det desværre ofte med, at viden ikke bliver brugt til noget. Læs hele interviewet med Bengt-Åke Lundvall på s. 28. Spørgsmål: Hvad er fagbevægelsens største udfordringer i en globaliseret verden? sociale system utrolig frit stillet i Danmark de kan fyre som det passer dem, uden at det koster noget. Modsat i mange andre EU-lande, hvor det koster kassen at komme af med en medarbejder. Men præcis det forhold, at det er så nemt, gør det jo fristende at skille sig af med folk, hvis man kan se, at der er mange penge at spare ved det. Her er det så, jeg personligt vil opfordre fagbevægelsen til at komme med et krav om, at en medarbejder, hvis job nedlægges på grund af outsourcing af produktionen eller lignende, får en månedsløn for hvert år, han eller hun har været ansat. Pengene skal gå direkte til den fyrede medarbejder, som selv skal afgøre, om de skal bruges til at finansiere tiden frem til et nyt job, videreuddannelse, efterløn eller noget helt fjerde. Danmark [burde] også her gå forrest og på lidt længere sigt inspirere til fælles EU-regler på dette specifikke område. Vi kan nok ikke gennemføre det via aftaler med arbejdsgiverne, men så kan det forhåbentlig blive til virkelighed gennem et EU-direktiv. Læs hele interviewet med Jens Pors på s. 36. Jens Pors, tidligere formand for HK/Industri og for HK s EU/Globalt Forum: Det allervigtigste er, at vi ikke går i forsvarsposition i forhold til alt det nye, vi hele tiden konfronteres med som fx den vandrende, billige arbejdskraft, som kommer hertil og ganske uacceptabelt arbejder for kr. i timen. Men i stedet for at slå bak og tro, at vi kan bremse globaliseringen det kan vi på ingen måde! skal vi være proaktive og komme med bud på, hvordan vi tackler udfordringerne. Den danske fagbevægelse har været alt for defensiv i forhold til EU. I stedet for at forsøge at sætte dagsordenen med forslag til fælles regulativer, sidder fagbevægelsen og venter på, at EU skal spille ud med direktivforslag, som organisationerne så kaster sig over. Det kan ikke nytte noget, at fagbevægelsen accepterer, at svaret på, at en virksomhed smider 400 mennesker ud i arbejdsløshed er, at det er en bivirkning ved globaliseringen, som vi skal eliminere gennem efteruddannelse. Må jeg have lov til at sige, at det hjælper sgu ikke hr. Pedersen, der er blevet fyret efter 30 år i virksomheden. Hvad skal han bruge uddannelse til i den akutte situation? Og præcis på det område er virksomhederne på grund af det Spørgsmål: Hvordan kan Danmark bidrage til ordentlige arbejds- og miljøforhold i en globaliseret verden? Jens Pors, tidligere formand for HK/Industri og for HK s EU/Globalt Forum: [Jeg synes], at Danmark skal melde meget klart ud: Hvis en virksomhed ikke vil skrive under på, at den vil overholde danske spilleregler og optræde fornuftigt og etisk forsvarligt, skal den slet ikke have lov til at etablere sig her i landet. Samtidig burde [vi] gøre eksportstøtte og lignende afhængig af, om en dansk virksomhed overholder basale arbejds- og miljøkrav i udlandet. Sådan er det ikke i dag. Tag en række af de danske svinefarme i Polen det er fuldstændig vanvittigt, at vi giver skattekroner til etablering af virksomheder, hvor arbejdskraften bliver udnyttet og miljøforholdene er dårlige. Det er helt nødvendigt, at vi får mulighed for at forfølge en dansk virksomhed, der ikke opfører sig ordentligt, over grænserne. Vi skal have fat på de virksomheder, der tror, at de skal konkurrere ved at misbruge folk og lade dem arbejde under urimelige betingelser. 9

12 Vejen frem er bl.a. at udbygge de regelsæt, der allerede findes i regi af OECD og WTO og at åbne for retslig forfølgelse af dem, der ikke overholder reglerne. Men jeg mener også, at man burde overveje, om det ikke også, set i lyset af den voksende globalisering, vil være relevant at oprette et helt nyt organ under FN med den specifikke opgave at formulere og håndhæve nogle spilleregler for multinationale selskaber. Jeg tror, det ville være utrolig effektivt. Læs hele interviewet med Jens Pors på s. 36. Spørgsmål: Hvorfor er Danmark et attraktivt land i en global sammenhæng? Elisabeth Manford, chef for Invest in Denmark i Udenrigsministeriet: Vores grundlæggende rammebetingelser er en af nøglerne [for om en global virksomhed vælger at placere sig i Danmark]. Det er fx et fantastisk godt argument, at Danmark har europas mest fleksible arbejdsmarked baseret på flexicurity, hvor det på grund af vores sociale sikkerhedssystem er langt lettere og mindre omkostningsfuldt at fyre folk end i mange andre EU-lande. Samtidig er kvaliteten af vores arbejdskraft særdeles høj. Derudover kan højtuddannede også på ledelsesniveau erhverves for en konkurrencedygtig lønomkostning, fordi der ikke er de samme sociale afgifter, sygesikring og lignende for arbejdsgiverne, som man fx ser i Tyskland, Sverige og Frankrig. Derfor er Danmark enormt konkurrencedygtig på højtuddannet arbejdskraft. I Danmark får [en virksomhed] adgang til et Nordeuropæisk marked med 80 mio. indbyggere. I Danmark er vi tilmed blandt verdens bedste til at eksportere, vi behersker en række sprog og vi arbejder hurtigt og effektiv med moderne kommunikationsmidler. Vi har en glimrende placering i Europa og en velfungerende infrastruktur, der oven i købet giver os gode forbindelser til de baltiske lande og til Rusland. Og så er der mange, der tør op så kan de se potentialet. I det hele taget er det min fornemmelse, at Danmark fremstår som et stadig mere attraktivt sted at slå sig ned. Men det er utrolig vigtigt, at vi lytter meget nøje til, hvad virksomhederne siger om de forretningskrav, de ser tegne sig i fremtiden så vi er forberedt på at kunne omstille os lynhurtigt og fleksibelt og imødekomme deres behov. Og på det punkt tror jeg nok, vi er ret gode i Danmark. Small is beautiful forstået på den måde, at et lille land kan omstille sig langt hurtigere end et stort. Læs hele interviewet med Elisabeth Manford på s

13 Stadig flere globale koncerner slår sig ned i Danmark Kampen om de store globale koncerners gunst er hård. Nationer, regioner og byer slås om at tiltrække mange af de samme virksomheder, hvis investeringer og videnstunge arbejdspladser, Danmark gerne vil byde indenfor. Vi har succes med at byde os til med et fleksibelt arbejdsmarked, en højtuddannet arbejdsstyrke, konkurrencedygtige lønomkostninger for højtlønnede og som indgang til et nordeuropæisk marked med 80 mio. indbyggere. 16 pct. af samtlige danske virksomheder med over 20 medarbejdere valgte i 2003/2004 at outsource arbejdspladser eller aktiviteter til udlandet bl.a. Kina, Østeuropa, Asien og Indien. I samme periode valgte 72 udenlandske virksomheder, som en direkte følge af et samarbejde med Invest in Denmark der er en del af Danmarks Eksportråd i Udenrigsministeriet at slå sig ned i Danmark med en forsknings- og udviklingsafdeling, produktion eller noget helt tredje. Det resulterede i nye danske arbejdspladser. vores styrker, har vi utrolig gode kort på hånden i forhold til mange andre små og større lande. Der er gode grunde til, at Microsoft har placeret sit største udviklingscenter uden for USA i Danmark, siger hun. Invest in Denmark er bygget op som en virksomhed med afdelinger i USA, Asien og Europa, der betegnes som hovedmarkederne. På de enkelte lokationer er der ansat Investment Managers, som opsøger virksomhederne med det formål at sælge Danmark som et sted, hvor de med fordel kan placere fremtidige aktiviteter. Vi taler med virksomhederne på højeste niveau, for at finde ud af deres nuværende prioriteringer og hvor de har planer om at være om ti år. På den baggrund kan vi vurdere, om Danmark kan være en realistisk mulighed. Hvis der er et match, fortæller vi virksomhedens ledelse om de forhold i Danmark, som gør det oplagt for dem at overveje os, siger Elisabeth Manford. Danmark har et synlighedsproblem Udfordringen er stor for Invest in Denmark, hvis hovedopgave dels er at synliggøre Danmarks styrkepositioner internationalt, dels at opsøge de globale virksomheder og forstå deres strategier og på den baggrund forsøge at overbevise dem om, at de med fordel kan slå sig ned i Danmark. Det skulle man måske tro, at virksomhederne selv kom i tanke om, men det er langt fra tilfældet, fortæller kontorchef Elisabeth Manford. Danmark har et markant synlighedsproblem. Men ligeså snart vi får skabt opmærksomhed om vores styrker, har vi utrolig gode kort på hånden Danmark har et markant synlighedsproblem, som bl.a. skyldes vores størrelse. Men ligeså snart vi får skabt opmærksomhed om Attraktiv på grund af flexicurity En forudsætning for at kunne matche virksomheder og Danmark er, at Invest in Denmark har fingeren på pulsen, når det gælder de danske styrkepositioner. Her taler man gerne om såkaldte kompetenceklynger det vil sige netværk på specifikke områder mellem universiteter og virksomheder, fortæller hun. Vi har meget stærke kompetenceklynger inden for bl.a. life sciences (farma-, medicinalog biotekindustri), ICT (Information Communication Technology), energi og design. Men når vi skal ud at sælge Danmark, skal vi hele tiden være up-to-date med situationen i de enkelte kompetenceklynger. Vi skal fx vide, om Danmark har en kompetenceprofil, som lige nu er på højde med de tilsvarende kompetenceklynger omkring universiteter som Cambridge eller MIT. Den viden får vi ved at benchmarke de danske kompetenceklynger i 11

14 12 forhold til de udenlandske og så går vi naturligvis efter de virksomheder, der har brug for de vidensmæssige kompetencer, hvor Danmark er stærkest og hvor de derfor kan opnå konkrete fordele ved at placere sig her i landet, siger Elisabeth Manford og pointerer, at medarbejderne i Invest in Denmark er generalister, men at man trækker på et hjemligt, regionalt netværk af professorer, innovationsmiljøer og virksomheder inden for hver enkelt kompetenceklynge. Det er et fantastisk godt argument, at Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked baseret på flexicurity Men der er mange andre aspekter, der spiller en rolle for en global virksomheds beslutning om at placere fx en udviklingsafdeling i Danmark. Vores grundlæggende rammebetingelser er en af nøglerne, siger hun. Det er fx et fantastisk godt argument, at Danmark har Europas mest fleksible arbejdsmarked baseret på flexicurity, hvor det på grund af vores sociale sikkerhedssystem er langt lettere og mindre omkostningsfuldt at fyre folk end i mange andre EU-lande. Samtidig er kvaliteten af vores arbejdskraft særdeles høj. Derudover kan højtuddannede også på ledelsesniveau erhverves for en konkurrencedygtig lønomkostning, fordi der ikke er de samme sociale afgifter, sygesikring og lignende for arbejdsgiverne, som man fx ser i Tyskland, Sverige og Frankrig. Derfor er Danmark enormt konkurrencedygtig på højtuddannet arbejdskraft, fortæller Elisabeth Manford. Danmark er enormt konkurrencedygtig på højtuddannet arbejdskraft Verdens bedste investeringsland Når en virksomhed er blevet tilstrækkelig nysgerrig ender det ofte med, at den sender en delegation til Danmark. Invest in Denmark arrangerer besøget, der typisk inkluderer møder med professorer, virksomhedsrepræsentanter, advokater, revisorer og bankrådgivere, der kan understøtte, at både det vidensmæssige og de rammebetingelser, virksomheden har fået oplyst, er på plads. Et sådant besøg er dog langt fra nogen garanti for, at virksomheden beslutter at placere en afdeling i Danmark men realiteten er, at stadig flere globale koncerner gør det, siger Elisabeth Manford. Det er umådelig værdifuldt, når The Economist udnævner Danmark til at være det bedste land i hele verden at investere og drive forretning i Nogle af dem tøver, fordi Danmark er så mikroskopisk et marked, at det for mange af de store må betegnes som nærmest ikke eksisterende. Men så siger vi: Hvis I vælger Danmark, får I adgang til et Nordeuropæisk marked med 80 mio. indbyggere. I Danmark er vi tilmed blandt verdens bedste til at eksportere, vi behersker en række sprog, og vi arbejder hurtigt og effektiv med moderne kommunikationsmidler. Vi har en glimrende placering i Europa og en velfungerende infrastruktur, der oven i købet giver os gode forbindelser til de baltiske lande og til Rusland, der ikke er let tilgængelige markeder for fx en amerikansk virksomhed. Og så er der mange, der tør op så kan de se potentialet. Derudover er det selvsagt umådelig værdifuldt, når The Economist Intelligence Unit her i foråret 2005 udnævner Danmark til at være det bedste land i hele verden at investere og drive forretning i. Og samtidig placerer os som det mest business-venlige land i EU. Vores benchmark-analyse er ofte det, der slår hovedet på sømmet for en virksomhed. For her er al snak erstattet af objektive tal Elisabeth Manford fortæller videre, at Invest in Denmark har udviklet et avanceret benchmark-værktøj, hvormed man kan sammenligne de danske rammebetingelsers indvirken på en given virksomhed i et givet forretningsområde og med en given forret-

15 ningsplan med rammebetingelsernes indvirken i de andre lande, hvor virksomheden overvejer at slå sig ned. Værktøjet inkorporerer 80 forskellige parametre og leverer konkrete og sammenlignelige tal for bl.a. omkostningsniveauer. Alle data stammer fra internationalt anerkendte statistikker og opdateres løbende. Resultatet af benchmark-analysen er ofte det, der slår hovedet på sømmet for en virksomhed. For her er al snak erstattet af objektive tal, der sort på hvidt fortæller en utvetydig historie om fordele og eventuelle ulemper ved at placere sig i Danmark frem for i fx Holland, siger hun. De har valgt Danmark En af de globale virksomheder, der har slået sig ned i Danmark nærmere bestemt i Århus er indiske Suzlon, der er verdens sjettestørste vindmølleproducent. De får først og fremmest adgang til højt kvalificeret arbejdskraft mennesker med erfaring inden for branchen. Og her taler vi først og fremmest om salgsmæssige kompetencer. Det vil bl.a. sige viden om, hvordan man byder ind på globale licitationer. I Danmark er vi nemlig ikke alene førende på udviklingssiden, vi er også verdensmestre i at sælge, siger Elisabeth Manford. Den amerikanske virksomhed, Biogen Idec., er et andet eksempel. Biogen, der er en af verdens største bioteknologiske virksomheder, har valgt at placere en del af sin produktion på en nyopført fabrik i Hillerød. Herfra servicerer man nu hele det europæiske marked med lægemidler til behandling af dissemineret sclerose, men også bl.a. cancer og hjertesygdomme. Og der er flere grunde til valget af Danmark, fortæller Vice President Paul Coleman, der også er General Manager for Biogen s danske afdeling. Danmark har en unik kombination af en højtuddannet arbejdsstyrke, dynamiske forskningsmiljøer og en tradition for entreprenørskab Danmark har en unik kombination af en højtuddannet arbejdsstyrke, dynamiske forskningsmiljøer og en tradition for entreprenørskab. Samtidig har vi i Medicon Valley* fundet en førende europæisk lokation med glimrende infrastruktur og tæt kontakt til universiteter og andre innovative biotekvirksomheder, siger Paul Colman. Den amerikanske virksomhed Broadcom Corporation, der omsatte for 2,4 mia. dollars i 2004, åbnede sidste år et nordisk designcenter i København, som skal udvikle nye teknologiske løsninger til Broadcom's afdeling for mobil- og trådløs teknologi. Vores placering i nærheden af nogle af Europas største producenter af udstyr til mobiltelefoner, vil muliggøre et tættere samarbejde i udviklingen af den næste generation af mobilløsninger, forudser Robert A. Rango, der er leder af Broadcom's division for mobil og trådløs kommunikation. Og netop på grund af vores trådløse kompetenceklynge med omfattende forskningsaktivitet og en lang række små og mellemstore virksomheder, der leverer højteknologiske løsninger til mobilindustrien og på grund af Danmarks beliggenhed i forhold til mange af verdens førende mobilproducenter som Nokia, Sony-Ericsson og Siemens kan vi tilbyde adgang til en stor talent- og vidensmasse i regionen, supplerer Elisabeth Manford. Small is beautiful Hun fortæller, at Invest In Denmark jævnligt holder møder med de virksomheder, man har hjulpet til Danmark. For at høre, om de er glade og tilfredse og om de har brug for assistance, der kan bringe dem videre. 13 Det er utrolig vigtigt, at vi er forberedt på at kunne omstille os

16 lynhurtigt og fleksibelt og imødekomme virksomhedernes behov Generelt er det min oplevelse, at de udenlandske virksomheder er utrolig glade for at være i Danmark. Vi håber jo også på, at de vil udvide deres aktiviteter hen ad vejen og det er der heldigvis mange, som vælger at gøre. I det hele taget er det min fornemmelse, at Danmark fremstår som et stadig mere attraktivt sted at slå sig ned. Men det er utrolig vigtigt, at vi lytter meget nøje til, hvad virksomhederne siger om de forretningskrav, de ser tegne sig i fremtiden så vi er forberedt på at kunne omstille os lynhurtigt og fleksibelt og imødekomme deres behov. Og på det punkt tror jeg nok, vi er ret gode i Danmark. Small is beautiful forstået på den måde, at et lille land kan omstille sig langt hurtigere end et stort. * Medicon Valley Academy blev stiftet i 1997 som et netværk mellem virksomheder, universiteter og sygehusorganisationer med støtte fra bl.a. EU og universiteterne i Øresundsregionen. Medicon Valley omfatter i alt 11 universiteter, 26 universitetshospitaler og en række medicinalvirksomheder, hvoraf Novo Nordisk er den største. 14

17 Opskrift på global succes..? Det danske vindmølleeventyr er et resultat af et multifaktorielt samspil, hvor utallige elementer faldt i hak og førte til en af de største industrisucceser i Danmarkshistorien. Succesen er ikke umulig at gentage i andre brancher. Garantier for tilsvarende succes udstedes ikke, men en ting ligger fast: Danmark kan ikke gøre det, hvis ikke vi satser arvesølvet og forsøger. Tænk nu, hvis man kunne overføre drivkræfterne for det danske vindmølleeventyr til andre områder, der kunne blive tilsvarende økonomiske succeser for Danmark! Der findes næppe en virksomhedsleder i kongeriget, der ikke har tænkt tanken. Eller en forsker i innovations- og teknologiudvikling, der ikke har drømt om at afdække den ultimative opskrift. Peter Karnøe, professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på Copenhagen Business School, er en af de forskere i verden, der har spekuleret allermest over netop de spørgsmål. Han har forsket og publiceret artikler på området gennem hele sin karriere, der tog fart i 1991, da han vandt Tietgenguldmedaljen på en ph.d.-afhandling med titlen Dansk Vindmølleindustri en overraskende international succes. Man kan uddrage en grundlæggende læresætning, nemlig, at det nytter at sætte noget i gang og satse, men at der ikke er nogen garanti for, at resultatet bliver som man drømmer om Dansk vindmølleindustri er i dag verdens største med knap 40 pct. af verdensmarkedet og Danmark det land på kloden med størst energiandel af vindkraft. Industrien beskæftiger over mennesker og omsætter for omkring 25 mia. kr. alene herhjemme, hvor vindkraft leverer 20 pct. af det samlede elforbrug. Danmark udbygger til stadighed med nye og større møller på land og hav på vej mod et uofficielt mål om, at vindenergi skal levere 50 pct. af vores elforbrug i Også på verdensplan er vindkraft i voldsom vækst. Den europæiske brancheforening for vindmøllefabrikanter forudser, at vind i 2020 vil dække 20 pct. af elforbruget i EU og 12 pct. af det globale elforbrug. Den danske vindbranches optimisme vil ingen ende tage og med rette, for der indløber til stadighed nye, store ordre fra bl.a. Holland, Tyskland, USA, Østrig, Spanien og hjemmemarkedet, hvor bygningen af nye, offentligt finansierede havmølleparker er i fuld gang. Men tilbage til opskriften: Hvordan ser den ud? Og kan den genbruges? Det nytter at sætte noget i gang Der er ingen entydige svar eller grydeklare opskrifter, begynder han. Men man kan uddrage en helt grundlæggende læresætning af vindmølleeventyret, nemlig, at det nytter at sætte noget i gang og satse, men at der ikke er nogen garanti for, at resultatet bliver som man drømmer om. Der er utroligt mange faktorer i den udviklingsproces, der skabte den danske vindmøllebranche alle mulige betingelser og omstændigheder, der skulle falde i hak. Peter Karnøe fortæller, at biomasse og solfangere i princippet havde samme udviklingsbetingelser som vindenergi det vil bl.a. sige statsstøtte og teknologiudvikling på særligt oprettede prøvestationer. Men de udviklede sig ikke på samme måde og gennembruddet udeblev for dem begge. Det skyldes, at de her falde i hak-processer ikke fandt sted. Det kunne fx være samspillet med de første brugere, som er kritiske eller ikke-kritiske på det rigtige tidspunkt. Eller samspillet mellem industrien og forskerne og mellem forskerne. Eller hvilken form for offentlig styring og regulering, der finder sted. Eller et konglomerat af de nævnte ting 15

18 plus mange andre faktorer såsom en høj dollarkurs på det rigtige tidspunkt. Det er ikke kun en tilfældighed, at vindmøllebranchen fik succes, men der spiller adskillige tilfældige omstændigheder ind Ikke kun en tilfældighed Man kan dog ikke sige, at det kun er en tilfældighed, at vindmøllebranchen fik succes, påpeger Peter Karnøe. Men der spiller adskillige tilfældige omstændigheder ind, som fik stor betydning. Fx at det californiske vindmarked opstod på det helt rigtige tidspunkt i 1982 og toppede i 1985, hvor danske producenter sendte vindmøller over Atlanten. Det forløb var afgørende for, at Danmark fik oparbejdet et tilstrækkelig stort teknologisk forspring. Andre faktorer var atomulykken i Tjernobyl og Brundtland Rapporten, der begge øgede verdens fokus på vedvarende energi. En dollarkurs omkring de 10 kr. gav i de år også branchen et skub i den rigtige retning. Peter Karnøe nævner også det, han kalder den usynlige faktor den politiske koalition, der, trods udbredt modstand fra dele af Folketinget, holdt fast i de statslige reguleringer og støtten til vindområdet. En afgørende faktor var dannelsen af de regulativer, som gjorde, at man overhovedet kunne sætte vindmøller op og koble sin mølle til elnettet Det ligger helt fast, at uden økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskud var det ikke blevet til noget. Markedsudviklingsstøtten var helt afgørende for at løbe den teknologiske lærekurve i gang. En anden afgørende faktor var den statslige regulering det vil sige dannelsen af de regulativer, som gjorde, at man overhovedet kunne sætte vindmøller op og som uafhængig vindmølleejer koble sin mølle til elnettet. Her udfordrede man status quo det vil sige de rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, som de eksisterende aktører på elmarkedet havde. Ingen tvivl om, at netop det var en utrolig vigtig faktor. I Tyskland blev der ikke åbnet for, at uafhængige elproducenter kunne koble sig på elnettet og det er sandsynligvis en af de grundlæggende årsager til, at det ikke lykkedes tyskerne at skabe en tilsvarende succesrig vindøkonomi i 1980 erne, siger han og pointerer, at det ikke betyder, at forskningsstøtte, markedsstøtte og regulering automatisk giver succes det viser fx USA s fiaskoer på vindområdet. Uden økonomisk støtte til forskningen og markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskud var det ikke blevet til noget 16 Peter Karnøe peger på, at situationen i dansk innovationspolitik er, at man er tilbøjelig til at fokusere meget kraftigt på forskning og udvikling og entreprenører, der kan producere til det eksisterende marked. Politikerne har generelt en indgroet forestilling om, at markedet er en naturlig, nærmest guddommelig størrelse, som man ikke må pille ved. Det er en kortsigtet holdning, mener han. Status quo skal udfordres Ifølge Peter Karnøe kan man udtrække en række faktorer, som var så betydningsfulde for udviklingen af den danske vindindustri, at eventyret ikke kunne have været skrevet uden. Politikerne må opgive deres berøringsangst og forstå, at man sagtens kan ændre på markedet Politikerne må opgive deres berøringsangst og forstå, at markedet ikke er andet end et helt bestemt transaktionssystem, der giver bestemte produkter og producenter rettigheder til at være producenter og produkter på

19 særlige måder. Der er tale om rettigheder, som er blevet forhandlet på et tidspunkt i historien og de er ikke nødvendigvis stationære. De kan genforhandles man kan sagtens ændre på markedet. Hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem dengang i 1980 erne, så havde dansk vindmølleindustri aldrig fået den succes, den har opnået. Lærdommen er, at man ikke kun skal satse på teknologisk udvikling af en given dims, men også undersøge, hvilke barrierer, der er for, at den kan indtage markedet, siger Peter Karnøe. Det viste sig hurtigt, at de etablerede aktører havde nogle rettigheder på markedet, som de ikke frivilligt ville opgive. Watech ville kun have en chance, hvis politikerne lavede en ny miljøregulering, der dikterede, at PVC ikke længere måtte brændes, men fremover skulle behandles i den nye maskine. Det lykkedes faktisk at få en sådan regulering godkendt af et flertal i Folketingets Miljøudvalg og aftalen lå klar til underskrift, da der blev udskrevet Folketingsvalg i Det hele faldt imidlertid til jorden, da den nye regering trådte til. Det viste sig desværre for miljøet og en potentiel eksportsucces at politikerne nu vurderede disse sammenhænge anderledes, siger Peter Karnøe, der har mange eksempler på, at politikerne er bange for at røre ved markedet. Hvem siger, at monopolgrænserne ikke skal flyttes, så der bliver åbnet op for en større variation på fødevareområdet? Grænserne er jo ikke fastslået i biblen! Markedsregulering er tilladt Som et eksempel fra nyere tid, fortæller han historien om den epokegørende PVCrensemaskine, Watech, som blev udviklet herhjemme af et selskab under NKT. Maskinen overflødiggjorde afbrænding af PVC, hvorved man kunne undgå udledning af dioxin og deponering af giftige afbrændingsrester. En repræsentant for virksomheden bearbejdede i to år EU-myndigheder, kemikalieindustrien, PVC-industrien og danske miljømyndigheder med det formål at skabe grundlag for at ændre den eksisterende cyklus for PVC i samfundet, så PVC, i stedet for at blive brændt af, kunne blive behandlet i det nye, miljøvenlige apparat. Men det var ikke nogen nem opgave, virksomhedsrepræsentanten var kommet ud på. Man skal ikke kun satse på teknologisk udvikling af en given dims, men også undersøge, hvilke barrierer, der er for, at den kan indtage markedet Tag Arlas dominans i Danmark. Eller Danish Crowns. Hvem siger, at monopolgrænserne ikke skal flyttes, så der bliver åbnet op for en større variation på fødevareområdet? Grænsen for, hvornår en virksomhed er dominerende på markedet er jo ikke fastslået i biblen! den er sat af konkurrencemyndighederne og kan flyttes, hvis politikerne vil det. Hvis man ønsker at fremme nye teknologier, der udfordrer regler og reguleringer i det eksisterende marked, er man også nødt til at se på de regler og reguleringer og hvordan de eventuelt kan ændres for at fremme teknologiens udvikling og udbredelse. Det vil sige skabe betingelserne for, at der overhovedet er et marked. Det var netop det, man med succes gjorde i forbindelse med vindmøllerne. Staten skal eksperimentere mere Hvis man skelner mellem almindelig innovation, som noget der sker i forlængelse af noget eksisterende, og radikal innovation, som noget, der bryder med det kendte, kan den vindmølleteknologiske succes i Danmark målt på mængden af ændringer i teknologiske, bruger-, forsknings- og reguleringsmæssige forhold betegnes som en af de mest radikale innovationer herhjemme i nyere tid, fortæller Peter Karnøe. Han peger på, at man, uanset hvad man sætter i gang, aldrig kan vide, om man rammer rigtigt der er ingen sikre opskrifter, når man arbejder med innovation. Det ved de bl.a. i ventureselskaberne, hvor kun de allerfærreste investeringer bliver til virkelig store succeser. Det gælder også for de teknologiudviklings- 17

20 18 projekter, staten understøtter økonomisk. Det er vigtigt, at staten fremover tør tage flere chancer dog uden at staten bliver lemfældig, mener Peter Karnøe. Der er brug for en politisk kulturændring i retning af, at det er i orden at lave fejl for uden denne fejlmulighed, kan der kun finde en relativt begrænset udvikling sted. Alle forvaltningsretlige aktiviteter og al politisk retorik handler om, at man ikke må lave fejl. En politiker vil meget nødig stå i en situation, hvor han må erkende at have brændt en milliard af på noget forskning, som ikke blev til noget. Men sådan burde det ikke være, for man kan ikke undgå at lave fejl, når man spiller med i det relativt uforudsigelige udviklingsspil, der handler om innovation og teknologiudvikling. Her er der brug for en eksperimenterende holdning man kunne også kalde det for velgennemtænkt politisk innovation i forhold til at satse ressourcer og ændre markedsreguleringer. Men det betyder også, at der er brug for en politisk kulturændring i retning af, at det er i orden at lave fejl for uden denne fejlmulighed, kan der kun finde en relativt begrænset udvikling sted. Bottom-Up gav bonus Det var langt fra al forskning i vindmøller, der blev produktiv for industriens teknologiudvikling. Fx slog hele Energiministeriets, elselskabernes og Danmarks Tekniske Universitet satsning i 1980 erne på at bygge store vindmøller totalt fejl. Her var der tale om en udviklingsstrategi for vindkraft med statsfinansieret forskning, hvor man ikke havde markedssiden med Peter Karnøe kalder det for en Top-Down udviklingsstrategi. Modstykket kalder han for en Bottom-Up strategi her udvikles teknologisiden og markedssiden samtidig. Erfaringen viser, at Bottom-Up giver langt de bedste resultater. I Danmark gav vi på vindområdet langt de fleste penge til støtte af Top-Down strategier og de fejlede. Statsstøtten til Bottom-Up var langt mindre, den blev kun fastholdt på grund af pres fra græsrødderne og beløb sig i de første år i begyndelsen 1980 erne til 25 mio. kr., der gik til oprettelse af en prøvestation for vindmøller. Det er et meget begrænset beløb til teknologiudvikling, især når man sammenligner med hovedkonkurrenten USA, hvor staten simultant bevilgede ca. 50 mio. dollars til samme formål, siger Peter Karnøe. Blind tro på Top-Down Han peger på, at effektiviteten af Top-Downstrategien troen på, at forskning er en sikker leverandør af videnskabelig viden, som er en sikker vej til nye teknologier, der giver erhvervssucceser er blevet modbevist utallige gange i virkelighedens verden. Alligevel er det netop denne strategi, som i dag er dominerende på Christiansborg. Troen på, at forskning er en sikker leverandør af videnskabelig viden, som er en sikker vej til nye teknologier, der giver erhvervssucceser er blevet modbevist utallige gange i virkelighedens verden. Alligevel er det netop denne strategi, som i dag er dominerende på Christiansborg Holdningen blandt politikkerne og ikke mindst i en række toneangivende ministerier udspringer af en blind tro på Top-Downstrategien, som derfor også er dominerende i store dele af det danske innovationsmiljø. Og det på trods af, at erfaringen viser, at forskning i mange tilfælde først bliver produktiv for teknologiudviklingen, når den ikke alene udvikles som abstrakt tænkning, men når denne tænkning og problemforståelse i stedet knyttes sammen med teknologiske udviklingsproblemer. Det danske vindmølleeventyr er et godt eksempel det startede netop med nogle konkrete teknologiske problemstillinger om aerodynamik og strukturel dynamik. I vindeventyrets barndom kunne man virkelig tale om en generativ dans mellem forskning og teknologi de berigede hinanden til højere og højere niveauer. Resultatet ser vi i dag i form af teknologi og videnskabelig forskning i verdensklasse, siger Peter Karnøe, der finder det uhyre vigtigt, at vi i Danmark bliver bedre til at tænke mere varieret, når det gælder de metoder, man kan benytte med

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Projektbeskrivelse GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Den teknologiske udvikling og virksomhedernes internationalisering har øget mulighederne for at frigøre en række arbejdsfunktioner fra bindinger

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Lille land hvad nu..?

Lille land hvad nu..? Lille land hvad nu..? Information og debat om Danmarks situation i lyset af globaliseringen Lille land hvad nu..? Information og debat om Danmarks situation i lyset af globaliseringen Projektledelse i

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan? Vækst i Region Sjælland hvorfra og hvordan? Vær med til at forme den nye vækststrategi Der skal udarbejdes en ny vækst- og udviklingsstrategi for regionen. Til dette arbejde ønsker vi input fra alle, der

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere