Medierne og sproget. Redigeret af Finn Frandsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medierne og sproget. Redigeret af Finn Frandsen"

Transkript

1 Medierne og sproget Redigeret af Finn Frandsen Aalborg Universitetsforlag 1996

2 Finn Frandsen (red.): Medierne og sproget Aalborg Universitetsforlag og forfatterne Udgiver: Aalborg Universitetsforlag Badehus vej Aalborg Trykning: Schølin Grafisk Layout: Marie-France Pors Printed in Denmark 1996 ISBN Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt ifølge Copy Dan-aftaler. Bogen er udgivet med støtte fra Jubilæumsfonden på Handelshøjskolen i Århus.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 7 Finn Frandsen Forskning i mediesprog - teorier, modeller og analyser 9 Torben Vestergaard Argumentationsmønstre i britiske avisledere 33 Karsten Pedersen Implicitte meningstilkendegivelser i den politiske avistekst 51 Amelie Oestreicher Genre og genrestil - om normering på svenske avisredaktioner 65 Orla Vigsø Valgplakaten som politisk kommunikation 87 Anne Ellerup Nielsen & Winni Johansen Firmabrochurens retorik - i tekst og billeder 107 Henrik Gottlieb Tekstning: et polysemiotisk puslespil Eller: kunsten at tilføje en brik uden at ændre billedet 151 Finn Frandsen Journalisterne og sproget 173

4

5 7 Forord Den 25. og 26. november 1993 blev der på Det erhvervssproglige Fakultet ved Handelshøjskolen i Århus arrangeret en konference med overskriften "Mediesprog Medietekst Mediediskurs". Formålet med konferencen, der henvendte sig til sprogforskere, medieforskere og journalister, var at skabe opmærksomhed om mediernes sprogbrug og at belyse de problemstillinger, der knytter sig til forskning og undervisning i mediesprog på universiteter, handelshøjskoler og Danmarks Journalisthøjskole. Konferencen omfattede indlæg fra følgende personer: Torben Vestergaard fra Aalborg Universitet, Henrik Gottlieb fra Københavns Universitet, Amelie Oestreicher og Orla Vigsø fra Uppsala Universitet, Ebbe Grunwald fra Danmarks Journalisthøjskole, Karsten Pedersen fra Handelshøjskolen i København samt Anne Ellerup Nielsen, Winni Johansen og undertegnede fra Handelshøjskolen i Århus. Bortset fra Ebbe Grunwalds bidrag er indlæggene siden blevet udvidet og omformet til artikler i denne bog. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, er mediesprog et område, der rummer mange forskellige aspekter (sprogbrug i aviser, radio og TV, valgplakater, virksomhedsbrochurer), og som kan behandles fra mange forskellige synsvinkler (pragmatik, tekstlingvistik, diskursanalyse, oversættelsesteori og semiotik). Forhåbentlig vil denne mangfoldighed være med til at gøre bogen interessant for læsere uden for den omtalte målgruppe. Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for ADLA (Association Danoise de la Linguistique Appliquée), dekan Karen M. Lauridsen fra Det erhvervssproglige Fakultet samt Jubilæumsfonden på Handelshøjskolen i Århus for økonomiske støtte til afholdelsen af konferencen og udgivelsen af bogen. Der skal også lyde en stor tak til Aalborg Universitetsforlag for at have accepteret at udgive bogen og til sprogsekretær Marie-France Pors, HHÅ, der har taget sig af bogens layout. Finn Frandsen

6

7 9 Forskning i mediesprog - teorier, modeller og analyser af Finn Frandsen "Avis. Til fisk, til spejdere, til nyheder. Til papmache, til hatte, til søndage. Til at lægge over hovedet, når man skal sove, til at krølle sammen og slå fluer ihjel med, til at lægge i bunden af skraldespande, fuglebure og papkasser. Til at sælge i kiosker, til at smide ind gennem brevsprækker, til at samle i store bunker. Til at læse bagfra, til at bladre i, til at klippe ud fra. Til den offentlige mening, til journalister, til Cavlingprisen. Skriftkulturens sidste store frembringelse. De elektroniske mediers sidste fjende" (Frandsen 1994). 1. Mediernes eget "medium": sproget Medier er mange ting - og kan bruges til mange ting, som det fremgår af ovenstående citat fra Brøndums Encyklopædi. De følgende sider handler dog ikke om nogen af disse underfundige funktioner, men derimod om mediernes eget "medium": sproget. Den newzealandske journalist og sprogforsker Allan Bell, som jeg skal vende tilbage til senere i artiklen, har i sin bog The Language of News Media hævdet, at mennesker i de vestlige lande i dag hører og læser mere sprog i medierne, end når de kommunikerer direkte med deres medmennesker (Bell 1991, 1). Påstanden kan forekomme uhyrlig, men sammenholder man den med vores daglige medieforbrug, vil man hurtigt indse, at Bell udmærket kan have ret. I 1987 brugte danske mænd og kvinder i alderen år således i gennemsnit lidt over to timer af deres fritid på at læse avis, lytte til radio og se TV (ifølge Socialforskningsinstituttets tidsanvendelsesundersøgelse fra 1987). De store massemedier er med andre ord en af de institutioner i det moderne informationssamfund, som frembringer den største mængde sproglig kommunikation - hvad enten det er i form af avisartikler, radioprogrammer eller TV-udsendelser.

8 10 2. Medieforskning og mediesprog På trods af dette har man hverken inden for medieforskning eller sprogforskning interesseret sig synderligt meget for at studere mediesprog som mediesprog, dvs. med fokus på de specifikke sproglige træk, der kendetegner sprogbrugen i massemedierne. Det er snarere som om man har fortrængt en dimension, som det ellers synes vanskeligt at komme uden om. At man ikke inden for medieforskning har interesseret sig særligt meget for mediesprog, har først og fremmest en historisk årsag. De allerførste former for mediestudier dukker op i USA i 40'erne og har deres teoretiske udgangspunkt i samfundsvidenskaberne (sociologi og politologi). Modeller og metoder som f.eks. Lasswells kommunikationsmodel ("Who says what in which channel to whom with what effect?") eller Berelsons indholdsanalyse ("a research technique for the objective, systematic and quantitative description of the manifest content of communication") - begge udarbejdet i slutningen af 40'erne - har haft meget stor indflydelse på den tidlige medieforskning. Fra begyndelsen af 70'erne og op gennem 80'erne kommer inspirationen så først fra Tyskland (Frankfurterskolen og kritisk teori) for derefter igen at svinge tilbage til USA og Storbritannien (cultural studies og Birmingham-skolen, the Glasgow University Media Group, receptionsanalyse eller kvalitativ indholdsanalyse inspireret af bl.a. semiotikken), men bortset fra nogle få undtagelser er forskningen stadig primært forankret i samfundsvidenskaberne. Konsekvensen af dette er, at man især har koncentreret sig om almene kommunikationsteorier og makrofænomener som medieinstitutioner og de bagvedliggende sociale-økonomiske og ideologiske-politiske strukturer eller mediernes effekt på modtagernes virkelighedsopfattelse og adfærd som samfundsborgere. Set i dette perspektiv bliver mediernes sprogbrug let en uvæsentlig detalje. I en tidlig artikel fra slutningen af 60'erne "Le système des journaux (Théorie et méthodes pour 1'analyse de presse)" (1968) og i sin disputats Formes et stratégies des énoncés de presse (1979) viser Maurice Mouillaud, en af de franske pionerer inden for studiet af avisen som tekst og diskurs, hvordan de forskellige tilgange inden for medieforskningen enten har overset, reduceret eller opløst deres forskningsgenstand (i dette tilfælde avisteksten). I den pressehistoriske tilgang, hvor man studerer pressens historie (og ikke historien igennem pressen), opfattes avisen som et kortvarigt medium, der kun overlever fra dag til dag, og hvor økonomiske, sociale, politiske, juridiske og tekniske forhold krydser hinanden under skabelsen af de daglige nyheder. Som den franske pressehistoriker Pierre Albert skriver: "Pressehistorikeren forsøger at rekonstruere det, som er specifikt ved pressens historie, men han vil aldrig nøjagtigt kunne afgrænse sit forskningsområde" (Albert 1965). Pressehistorien er med andre ord ikke i stand til at definere sit objekt: avisen. Den kan kun studere avisen i dens forskellige historiske funktioner (som redskab for oplysning, opdragelse, politisk propaganda, børsspekulation, underholdning osv.).

9 11 I den sociologiske tilgang, hvor man studerer mediernes rolle i forhold til samfundslivet, reduceres avisen hurtigt til et sæt eksterne determinationer. To traditionelle analyseformer inden for denne tilgang (i det mindste i mange af dens socialpsykologiske versioner) er effektanalysen og funktionsanalysen. I disse to analyseformer bliver avisen netop gjort til "bærer" af psykologiske motivationer: avisen er ikke noget i sig selv, den reduceres til en projiceret effekt eller funktion, og der sker en forskydning væk fra det oprindelige forskningsobjekt (avisen som avis) til et "subjekt" (avislæseren eller journalisten). I den indholdsanalytiske tilgang, der som allerede antydet er udarbejdet af forskere inden for samfundsvidenskaberne, skulle man umiddelbart forvente, at den sproglige dimension ville træde tydeligere frem. Men sådan forholder det sig ikke. For det første er det kun det manifeste indhold, som beskrives; indholdsanalysen bygger med andre ord på en meget simpel semantisk model, der ikke omfatter semantiske fænomener som den afsender-orienterede betydning eller den implicitte betydning. For det andet behandles mediernes budskaber uafhængigt af deres placering - for avisens vedkommende: avisteksternes placering på avissiden. Budskaberne løsrives altså fra det "tekstlandskab", de er en del af. Og for det tredje opløses budskaberne i analyseenheder ("items" som f.eks. ord eller sætninger), der korrelerer med et sæt af eksterne referenter, og hvis frekvens man analyserer statistisk. Mouillaud sammenfatter sin gennemgang med at sige, at medieforskningen i dag befinder sig i samme situation som lingvistikken i begyndelsen af århundredet: "pressestudiernes situation minder om den, Saussure beskrev inden for lingvistikken: synspunkternes sammenstykkede karakter og fraværet af teori; det er fordi man ikke har bekymret sig tilstrækkeligt om at definere det objekt, man havde med at gøre" (Mouillaud 1968, 61; se også Mouillaud 1979, 1). Efter Mouillauds egen opfattelse må definitionen af dette objekt tage udgangspunkt i "presseudsagnenes former og strategier", dvs. i de former, der definerer avisen som avis. Det er netop her, at mediernes sprogbrug kommer ind i billedet. 3. Sprogforskning og mediesprog Heller ikke inden for sprogforskning har man udvist nogen større interesse for at studere mediesprog som mediesprog. Man kunne måske hævde, at denne kritik kun rammer de traditionelle lingvistiske discipliner, der har sætningen som forskningsområde, og ikke nyere discipliner som pragmatik, tekstlingvistik og diskursanalyse, der studerer "sprogbrug i tekst og kontekst". Men tager man f.eks. den store firebinds Handbook of Discourse Analysis (1985), der ifølge redaktøren Teun van Dijk skulle udgøre "a coherent, representative, and up-to-date state of

10 12 the (new) art of discourse analysis" (van Dijk 1985a, xii), så er massekommunikation ikke repræsenteret som forskningsområde. 1 Sprogforskningens opfattelse af området kan sammenfattes i to positioner, der ganske vist står i modsætning til hinanden, men som ikke desto mindre fører til samme slutresultat: a) en position, der indtager en sprogkritisk holdning til mediernes sprogbrug, og b) en position, hvor mediesprog opfattes som repræsentant for almensproget. Den sprogkritiske position er interesseret i massemediernes rolle i forhold til sprogenes eksterne historie. 2 Denne position er fremfor alt kendt i sin puristiske eller normative version: journalisternes sprogbrug i aviser eller på TV og radio opfattes som den ofte direkte årsag til et påstået "sprogligt forfald", hvad enten dette kommer til udtryk i form af nye udtalemåder, nye syntaktiske former eller - hvad der er hyppigst - et stigende antal neologismer eller låneord (især fra engelsk). Mediernes sprogbrug - ofte nedsættende kaldet journalese - sættes i denne forstand lig med sprogmisbrug og som værende i modstrid med det "korrekte" eller "naturlige" sprog. Denne negative holdning til mediesprog er udbredt både inden for faglingvistikken og inden for "folkelingvistikken", dvs. den form for sproglig bevidsthed, der kommer til udtryk i læserbreve og forargede spørgsmål til "sproghjørner", "sprogminutter" eller lignende faste rubrikker (i øvrigt ofte i medierne selv). 3 Den anden position indtager ikke samme sprogkritiske holdning til mediernes sprogbrug. Her opfattes mediesprog i stedet som en repræsentant for almensproget, dvs. som en ikke-specifik sprogbrug, der bl.a. kan modstilles specifikke former for fagsprog. Baggrunden for denne opfattelse er en idé om, at mediernes sprogbrug tilhører et fælles offentligt rum, og at den er umiddelbart tilgængelig for alle voksne danskere. Som eksempel på denne position kan nævnes nogle af de tekstkorpora, der er blevet etableret i Danmark inden for de sidste 10 år, og som har dannet grundlag for bl.a. en række frekvensordbøger. F.eks. det eksemplariske korpus for det skrevne danske almensprog ved navn DK 87-91, der omfatter fem millioner ord hentet fra aviser, ugeblade, romaner og noveller, og som er blevet etableret af Henning Bergenholtz fra Handelshøjskolen i Århus (se Bergenholtz 1988). 4 1 Stor var derfor også overraskelsen, da Teun van Dijk selv, tre år efter udgivelsen af Handbook of Discourse Analysis, udgav to store værker om netop massekommunikation: News as Discourse (1988a) og News Analysis (1988b). 2 Vi kan skelne mellem sprogenes eksterne historie, dvs. den udvikling, som skyldes eksterne faktorers indflydelse på sprogene (f.eks. den politiske magt, skolen eller massemedierne), og sprogenes interne historie, hvormed der sigtes til specifikke sproglige mekanismer som f.eks. analogidannelser, der får sprogene til at udvikle sig uafhængigt af enhver ydre påvirkning (se i øvrigt Cerqui- lini 1994, 17-18). 3 Litteraturen om emnet (sprogkritik og sprognormer) er meget omfattende. Jeg vil nøjes med at henvise til Hagège (1987, og ). 4 Jeg skal ikke her komme nærmere ind på begreberne almensprog/fagsprog, men blot fremhæve, at der efter min mening er tale om en asymmetrisk distinktion (se Frandsen 1990b for en diskussion).

11 13 4. Teorier, modeller og analyser: en kritisk oversigt Inden for de sidste ti år er der dog sket et nybrud: både inden for medieforskning og inden for sprogforskning er man for alvor begyndt at få øjnene op for, at mediernes sprogbrug er et interessant og relevant forskningsområde. Medieforskerne er begyndt at indse, at traditionelle metoder som f.eks. indholdsanalyse må, om ikke erstattes med, så dog i det mindste suppleres med nye former for diskurseller tekstanalyse (se f.eks. van Dijk 1985c og Mancini 1988). Og sprogforskerne er begyndt at indse, at mediernes sprogbrug ikke blot er en repræsentant for almensproget, men er kendetegnet ved særlige sproglige træk, som man ikke genfinder i andre former for sprogbrug (se f.eks. Bell 1991, 3). Denne nye interesse for mediesprog har allerede givet sig udslag i en række resultater af såvel institutionel som forskningsmæssig art. På de nordiske konferencer for massekommunikationsforskning, der afholdes hvert andet år, har man allerede i en årrække haft en arbejdsgruppe med titlen "Mediernes sprog og retorik", hvor mange deltagere fra især Norge og Sverige mødes. Og inden for AILA - den internationale forening for anvendt lingvistik - har man fra 1996 oprettet en videnskabelig kommission med titlen "Media and Language". Men hvad der måske er allermest interessant er, at den gryende forskning i mediesprog også har givet sig udslag i nye teorier og modeller, udarbejdet på grundlag af eller afprøvet i konkrete forskningsprojekter. Jeg skal i det følgende give en kritisk oversigt over fire af disse teorier eller modeller, udarbejdet af henholdsvis Teun van Dijk, Allan Bell, Roger Fowler og Norman Fairclough med udgangspunkt i forskellige sprogteoretiske tilgange. Som det fremgår af flere af de nævnte forskeres navne, hidrører disse teorier eller modeller især fra det angelsaksiske sprogområde. Jeg skal dog til sidst i artiklen også kort omtale studier af mediesprog inden for germanske og romanske forskningstraditioner Teun van Dijk: sociokognitiv teori I sin introduktion til Discourse and Communication. New Approches to the Analysis of Mass Media Discourse and Communication (1985) kommer Teun van Dijk med følgende programmatiske opremsning: "Det siger sig selv, at en adækvat analyse af relationerne mellem medietekster og kontekster kræver en mere systematisk tilgang til mediernes diskurs. Vi må være opmærksomme på alle analyseniveauer og -dimensioner, fra 'overflade'-egenskaber" som præsentation, layout og grafisk form i de trykte medier, eller intonation, paraverbale og nonverbale træk i de talte medier på den ene side, over en analyse af syntaktiske strukturer, leksikalsk 5 Man kan finde lignende kritiske oversigter hos såvel Graddol & Boyd-Barrett (1994, 25-38) og Fairclough (1995, 32). Min oversigt adskiller sig dog fra disse ved også at inddrage den kritiske diskursanalyse.

12 14 stil eller retoriske mekanismer, til 'underliggende' betydninger, konnotationer, associationer eller de udførte sproghandlingers pragmatik. Og sådanne systematiske analyser skal foretages på en bred vifte af diskurstyper i medierne, ikke kun af nyheder, men også af reklame, film, TV-programmer (talk shows osv.) og så fremdeles. En sammenligning af de forskellige mediegenrer kan så afsløre specifikke egenskaber ved forskellige genrer, men også nogle fælles træk, f.eks. hvad angår stil, retoriske mekanismer, beskrivelser af begivenheder eller aktører, implicitte betydninger eller former for kohærens" (van Dijk 1985c, 5). Som van Dijk understreger, viser denne programmatiske opremsning, at langt det meste af dette arbejde stadig ligger foran os. Men hvordan har han selv bidraget til analysen af mediernes diskurs? Van Dijk udgav i slutningen af 80'erne to værker med titlerne News as Discourse (1988a) og News Analysis (1988b), der med deres forsøg på at opstille en "ny tværvidenskabelig teori om nyheder i pressen" har haft meget stor betydning for forskningen i mediesprog. Den overordnede ramme for disse to værker er en teori om sociokognitive processer, en teori om, hvordan kognitive modeller eller skemata er med til at forme såvel produktion og reception som deres fælles mødested: teksten. Van Dijk har i øvrigt især anvendt sin teori til analyse af racisme i massemedierne (se van Dijk 1991). Det forskningsområde, som van Dijk først og fremmest har koncentreret sig om siden begyndelsen af 70'erne, er tekstens globale organisation - den organisation, der sikrer, at en række af enkeltsætninger eller enkeltafsnit afkodes som en kohærent tekst på såvel et semantisk, et syntaktisk som et pragmatisk makroplan (se f.eks. van Dijk 1980). det er derfor naturligt, at dette område også står i centrum for hans teori om nyhedsdiskursens tekstuelle strukturer. Van Dijk skelner imellem to former for global organisation: de tematiske makrostrukturer på det semantiske plan og de skematiske superstrukturer på det syntaktiske plan. De tematiske makrostrukturer defineres som "semantiske eller begrebslige strukturer, som organiserer diskursens 'lokale' mikrostrukturer" (van Dijk 1980, V). Grundlaget for disse strukturer er sprogbrugerens evne til at organisere og reducere selv meget komplekse informationsmængder til en eller få makropropositioner, som udtrykker eller resumerer temaet for en hel tekst - kort sagt "det, teksten handler om". Denne organisering eller reduktion af komplekse informationsmængder foregår under anvendelse af tre rekursive makroregler, der styrer overgangen fra mikropropositioner til makropropositioner: 1) sletning, hvor alle irrelevante informationer i mikropropositionerne fjernes (f.eks. angivelse af tid og sted), 2) generalisering, hvor der skabes en generel makroproposition ved abstraktion fra dele af tekstens mikropropositioner, og 3) konstruktion, hvor mikropropositioner

13 15 sættes sammen til en sekvens og erstattes af en "ny" makroproposition, der refererer til en global 'kendsgerning', hvis normale komponenter, betingelser eller konsekvenser sekvensens mikropropositioner refererer til. 6 De tre makroregler kan illustreres med følgende eksempler: SLETNING Mikroproposition(er) (lavere semantisk niveau) => Mødet fortsatte i det uendelige. Udenfor sneede det. Makroproposition (højere semantisk niveau) Mødet trækker ud. GENERALISERING Mads legede med sin bold. Mette byggede et sandslot. Camilla soppede i vandkanten. Børnene leger. KONSTRUKTION Peter følte sig dårligt tilpas. Han ringede til lægen. Peter er syg. Van Dijk bruger en slags "trædiagram" som formel repræsentation for de tematiske makrostrukturers hierarkiske opbygning (p og M svarer til henholdsvis proposition og makroproposition): (gengivet efter van Dijk 1988a, 33) 6 I van Dijk (1980, 48-49) omtales der også en fjerde makroregel, den såkaldte nul-regel, der lader mikropropositioner forblive intakte ved overgang til makroplanet. Denne regel skal redegøre for tilfælde, hvor mikro- og makroproposition falder sammen, f.eks. i korte tekster à la togkupeernes "Læn Dem ikke ud af vinduet". Reglen omtales ikke i van Dijk (1988a og 1988b), hvad der godt kan overraske, fordi van Dijk hermed kunne redegøre for mellemrubrikker i avistekster, der ofte gør direkte brug af den sproglige overfladestruktur.

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 HTX

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere