Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk

Transkript

1 3 2010

2 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Imai Siulequt... 3 Meeqqap pisinnaatitaaffii... 4 Nunani avannarlerni klimap ullua Kammagiitta Atuarfik Edvard Kruse-mi 2. klassini qallunaatut atuartitsisarneq Nalliuttorsiorneq Videreuddannelse for lærere Sara Heilmann Rosing Hector Lennert Sørensen Merete Smith-Sivertsen Pia Poulsen Ida Mathiassen Laila Lyberth Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: René Olsen - ReneDesign.gl Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Kaali Olsen, Signe Åsblom Oplag: 1950 PI - Paasissutissat/ Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o- ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: René Olsen - ReneDesign.gl Indhold Forord... 3 Barnets rettigheder... 8 Nordisk Klimadag Fri for mobberi Dansk-undervisning i 2. klasse på Atuarfik Edvard Kruse Jubilæum Videreuddannelse for lærere Sara Heilmann Rosing Hector Lennert Sørensen Merete Smith-Sivertsen Pia Poulsen Ida Mathiassen Laila Lyberth Assit - Fotos: Lars Poort Fartato Olsen Leiff Josefsen Titartakkat - Tegninger: Nuka Abia Broberg Angutitaq Broberg Flora Hansen Damm

3 Siulequt Ukioq atuarfiusoq 2010/2011 aallartilluarpoq, ilaatigut ukiamut silaannaap pissusaa pillugu atuartitsinermut annertuumik suliniuteqartumik. Ukioq manna nunani avannarlerni ataatsimut suliniuteqarneq qitiuvoq, tassani atuartut Kalaallit Nunaanneersut unammissavaat atuartut ukunani nunaninngaaneersut; Norge, Sverige, Danmark, Finland aamma Island, tassalu unammineqassapput silap pissusaa pillugu unammisitsinerni sisamani assigiinngitsuni. Ilinniartitsisut amerlasuut ukiuni kingullerni ilinniaqqipput, sammillugit AD-nngorniarneq masterinngorniarneq aamma kandidatinngorniarneq. Taamaalillutillu atuarfiit inunnik immikkut sapinngisalinnik pissarsissapput, sumiiffinni atuarfiit ineriartornerini suleqataasussanik. Ilinniaqqittuniit nalunaarusianik/oqaluttuanik tigusaqarsimavugut, taakkunani oqaluttuarineqarput ilinniaqqinnermi pissarsiat. Uani PI-mi saqqummertumi meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit atuartitsineq qitiutinniarlugu aalajangerpugut, eqqartugarmi atuarfinni klassini tamani piukkunnarluinnarmat. Uummannami ilinniartitsisut marluk ilanngussami misilittakkatik ingerlateqqippaat, 2. klassemi qallunaatut atuartitsinermi isumassarsiffiusinnaanngortillugit. Atuagassiap aamma imarai paasissutissat maannakkut aallutanut tunngasut, soorlu qinngasaarinaveersaartitsilluni suliniut Kammagiitta Fri for Mobberi. Forord Skoleåret 2010/2011 er nu godt i gang, og efteråret byder bl.a. på en stor indsats for klimaundervisningen. Fokus i år er et fællesnordisk arrangement, hvor elever i Grønland skal kæmpe mod elever fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island i fire forskellige klimakonkurrencer. Mange lærere er i de senere år gået i gang med at videreuddanne sig gennem ADmaster- og kandidatuddannelser, og på den måde får skolerne et antal ressourcepersoner, der kan deltage i den lokale skoleudvikling. Vi har modtaget nogle beretninger fra studerende, som fortæller om deres udbytte af videreuddannelsen. Vi har i dette nummer af PI valgt at sætte fokus på undervisningen i Barnets rettigheder, da emnet er særdeles relevant på alle trin i folkeskolen. To lærere fra Uummannaq videregiver i en artikel deres erfaringer og gode ideer til danskundervisningen i 2. klasse. Bladet indeholder endvidere information om aktuelle tiltag, bl.a. om antimobbeprogrammet Kammagiitta Fri for Mobberi. 3

4 Meeqqap pisi Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik August 2010-mi UNICEF Danmarkip saqqummersippaa kalaallit meeqqat pillugit misissuisimanerup inerneri, tassani meeqqat namminneq oqaluttuarput pisinnaatitaaffitik qanoq isiginerlugit. Misissuinerup takutippaa meeqqat kalaallit nunani avannarlerni meeqqat pingaartitaasa assinginik pingaartitaqartut. Soorlu assersuutigalugu atuarfimmi oqartussaaqataaneq pingaartutut isigaat. Meeqqat kalaallit nunani avannarlerni meeqqanut allanut naleqqiullugit atuarfinni aalajangeeqataanerusarput aammattaaq suli- niaqatigiiffinni inuusuttunut isumasioqatigiiffinni aammalu politikkimi partiini. Akerlianilli kalaallit meeqqat nunani avannarlerni allani meeqqanut naleqqiullugit meeqqat pisinnaatitaaffiinut nalunngisaqarnermikkut kinguaqqapput. Taamaalilluni pisariaqarpoq tamakkuninnga paasititsiniaanissaq meeqqanut inersimasunuttaaq. Meeqqap pisinnaatitaaffiinut isumaqatigiissut Meeqqap pisinnaatitaaffiinut isumaqatigiissut, meeqqanut nunarsuaq tamakkerlugu inatsisaavoq. Akuerineqarpoq 20.november 1989 FN-ip generalforsamlingiani. Meeqqanut isumaqatigiissut nu-narsuup oqaluttuarisaanerani inuiaqatigiippassuit akornanni allataavoq siulleq, meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit, nunarsuarmi nunat tamarmik meeqqanut isumaqatigiissut akueraat, USA Somalialu kisimik pinnatik. ( gym/3verden/aktuelletemaer/ boernsrettigheder.html) Isumaqatigiissut meeqqanut pisinnaatitaaffiit pillugit gruppit annerit sisamanngorlugit agguarneqarsimavoq: Tunngaviatigut pisinnaatitaaffiit, tamatuma ataani nerisassaqartitaaneq, ineqartitaaneq aammalu peqqissuuneq. Pisinnaatitaaffiit ineriartornissamut, tamatuma ataani atuartitaaneq, ilinniartitaaneq, pinnguarsinnaaneq, sunngiffeqarneq aamma paasissutissanik tuniorarneqarneq. Pisinnaatitaaffiit sorsunnernut illersorneqarnissamut, nakuuserfigineqannginnissamut, ikiaroornartunut aammalu kinguaassiuutitigut atornerlugaannginnissamut. Pisinnaatitaaffiit aalajangeeqataasarnissamut, tamatuma ataani killilersorneqarani 4

5 nnaatitaaffii isummanik annissisinnaaneq, sunniuteqarsinnaaneq, nammineerluni ilaaneq, aalajangeeqataasarneq aamma imminut nammineq aqunneq. Tamatuma saniatigut isumaqatigiissutip ilagaa, naalagaaffiup isumaqataalluni atsiortup isumaqatigiissutip nalunnginneqarnera siammartissagaa. Piffinni tamani atussaaq pissutsit meeqqanut pitsaanerpaat anguniarneqarnissaat anguniagaq pitsaanerpaaq aalajangersakkanit tamanit pingaarnersaavoq. Uani meeqqanut isumaqatigiissut atuaruminarsagaq takuneqarsinnaavoq: B%C3%B8rnekonventionen Siunertaa Meeqqat pisinnaatitaaffiinik atuartitsinerup siunertaraa: Atuartut piginnaatitaaffinnik paasinninnissaasa annertusarneqarnissaa, aammalu pisinnaatitaaffiit akisussaaffimmik ilaqarneri paasissallugit Atuartut paasitissallugit inuit tamarmik assigineqanngitsut iluatinnarlutillu Atuartut periarfississallugit iliuuseqarnissaannut Isumatigiissut Meeqqat Pisinnaatitaaffiinut siunertalimmik. Ilikkagassatut anguniakkat - Inuiaqatigiilerineq Nukarlernut - najukkami atuarfimmilu piginnaatitaaffitik pisussaaffitillu ilisimassagaat, Akullernut - meeqqat inuuniarnermikkut atugarisaat pisinnaatitaaffiillu pillugit nunani tamaginni suleqatigiinneq ilisimasaqarfigissagaat, Angajullernut - nunat tamalaat akornanni inuit pisinnaatitaaffii, avatangiisit il.il. pillugit soqutigisaqaqatigiiffiit naalagaaffittut pituttorsimanngitsut ilisimasaqarfigissagaat, Ilikkagassatut anguniagassaq Inuttut ineriartorneq Nukarlernut Suleqatigiissinnaanermi ataqatigiissinnaanermilu - klassimi atuaqatigisat ilinniartitsisorisallu suleqatigalugit imminut qanoq pissuseqarfeqatigiinnissaminnik isumaqatigiissusiorsimassasut, taassanilu qinngasaarisarnermut uumisaarinermullu maleruagassiorsimassasut klassimi suleqatigiinnermi 5

6 ataatsimoornermilu ajornartorsiuteqartoqalerpat. Atuartitsinissamut siunnersuut Meeqqat pisinnaatitaaffii sammissallugit klassenut tamanut piukkunnarpoq. Pingaarporli atuartut sammisaqartissallugit ukiuinut naleqquttunik. Ataani atuartitsinissamut SIUNNER- SUUT nukarlernut suliaavoq, nammineq atuartitanut tulluarsarneqarsinnaavoq, imaluunniit allanik su-liaqarnerni isumassarsiorfiusinnaapput. Nukarlernut atuartitsinermi meeqqat ataatsimooriaasii, soorlu klasseminni, angerlarsimaffimminni aammalu nalinginnaasumik ulluinnarni aallaavigissallugit pissusissamisuussaaq. Tassani aallaqqaasiutigineqarsinnaapput pisinnaatitaaffiit taakkununnga piukkunnartut FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissusiaanit (oqaatsit FN aamma isumaqatigiissut meeqqanut nassuiarneqassapput). Pisinnaatitaaffiit pingaartut naatsumik takutillugit: Meeqqat tamarmik assigiimmik pisinnaatitaaffeqarput (immikkoortoq 2) Ataatap anaanallu meeqqat paaralugillu akisussaaffigaat (immikkoortoq 5) Meeqqat tamarmik pisinnaa - titaaffeqarput pitsaanerpaamik ineriartornissaminnut (immik-koortoq 6) Meeraq kinaagaluartoq pisinnaatitaaffeqarpoq ateqarnissaminut aamma nunaqarnissaminut/nunami innuttaanissamut (immikkoortoq 7) Meeraq pisinnaatitaaffeqarpoq tusarneqarnissaminut (immikkoortoq 12) Meeraq kinaagaluartoq atuarfimmi pitsaasumi atuassaaq (immikkoortut 28 aamma 29) Paasinninnerup annertusinissaa siunertaralugu immikkoortortat ataasiakkaat oqaatsillu aalajangersimasut atorneqartut sammineqarneri itisilerneqarsinnaapput. Inuk suua? Uumasut assersuutigineqarsinnaapput, aammalu assigiinngissutaat misissorlugit. Sutigut inuit assigiippat, qanorlu assigiinngissuseqarpat? Tassani titartaasoqarsinnaavoq aviisiniillu saqqummersartuniillu assinik qiortaasoqarsinnaalluni, takutinniarlugu inuit assigiinngissusaat. Pisinnaatitaaffik sunaana? Assersuutigalugu meeqqat tamarmik pisinnaatitaaffeqarput nerisassanut, atisanut najugassamullu. Kia pisinnaatitaaffiit eqqortumik atorneqarneri qularnaassavai? Meeqqat eqqarsaatigalugit angajoqqaavi pisussaapput, taakkuli saperpassuk kommuni ikiuuttussaavoq. Pisussaaffiit pisinnaatitaaffinnut malinnaasarpat? Aap, inatsisit malinneqassapput, meeqqallu atuarnertik paarissavaat. Angajoqqaat suut pisussaaffigaat suullu pisinnaatitaaffigaat? Angajoqqaat meeqqatik paarisussaavaat, aammali angerlarsimaffimmi meeqqa - minnut aalajangiisuusarput. 6

7 Klassemut isumaqatigiissummik sanagitsi Malittarisassat qulit klassemi atuuttussat sanasigik. Susoqarsinnaanermut malittarisassaqartariaqarpoq, aammalu susoqarsinnaannginnermut malittarisassaqassalluni, klassemiittut tamarmik nuannersumik peqataassappata. Aajuku apeqqutit isumassarsiffiusinnaasut: Malittarisassat qulit sanareerussigit kusanartumik plancheliussaasi, taamaalilluni meeqqat inersimasullu malittarisassat puigunnginniassammassuk. Malittarisassat pappiaqqamut qeratasuumut takisuumut allassigit. Planche kusanarsarsiuk takuneqarsinnaanngorlugu kusanartuusoq pingaartuullunilu. Taavalu planche klassissinni nivinngarsiuk. Maannakkut nammineq pissinnik isumaqatigiissuteqalerpusi, taassuma nuannarisasi illersussavai, nuannarinngisassinnullu illersorlusi. Ataani takuneqarsinnaapput atuartitsinermi atortussat tulleriiaakkat, taakku atorneqarsinnaapput Inerisaaviup Atorniartarfiani. Atortussat ilaat atoriaannarnik siunnersuutitaqarput klassini tamani atuartitsinerit ingerlanerini. Sulerissallutit nuannarilluinnarpiuk? Nuannarisavit sammineqarnissaat akuerineqarpa? Kikkut tamarmik taamaaliorsinnaappat? Klassissinni suna ajornerpaava? Qaqugukkut misigisarpiuk? Pinngitsoortissinnaaviuk? Klassissinni periaatsinik iner - teqqutaasoqarpa? Tamanna pissusissamisoorpa? Qaqugukkut klassissinni atuaqat ikinngut pitsaanngittutut iliortarpa? 7

8 Barnets re Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik I august 2010 offentliggjorde UNICEF Danmark en undersøgelse lavet blandt grønlandske børn, hvor børnene selv fortæller, hvordan de ser på deres rettigheder. Undersøgelsen viste, at de grønlandske børn lægger vægt på mange af de samme forhold som børn i det øvrige Norden. De mener fx, at det er vigtigt at have indflydelse på forhold i skolen. Grønlandske børn tager i højere grad end andre nordiske børn aktiv del i beslutningsprocesserne i skolen, organisationer, ungdomsråd og politiske partier. Til gengæld halter grønlandske børn markant bagud i forhold til børn i de øvrige nordiske lande, når det gælder viden om børns rettigheder. Der er således behov for at udbrede kendskabet til dette område både blandt børn og voksne. Konventionen om Barnets Rettigheder Konventionen om Barnets Rettigheder er børnenes internationale lov. Den blev vedtaget den 20. november 1989 af FNs generalforsamling. Børnekonventionen er verdenshistoriens første bindende folkeretslige dokument om barnets rettigheder, og alle verdens lande pånær USA og Somalia har tiltrådt Børnekonventionen. ( gym/3verden/aktuelletemaer/boernsrettigheder.html). Konventionen opdeler børns rettigheder i fire hovedgrupper: Grundlæggende rettigheder, herunder til mad, bolig og sundhed. Rettigheder til udvikling, herunder til skolegang, uddannelse, leg, fritid og information. Rettigheder til beskyttelse mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse. Rettigheder til medbestemmelse, herunder ytringsfrihed, indflydelse, selvstændig deltagelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Her ud over omfatter traktaten en forpligtelse af den underskrivende stat til at sikre udbredelse af kendskabet til konventionen. Overordnet gælder til alle tider reglen om at barnets tarv - bedste interesse - går forud for alle paragraffer. Her kan man finde Børnekonventionen i en forenklet udgave: B%C3%B8rnekonventionen 8

9 ttigheder Formålet Formålet med undervisning i børnerettigheder er: At udvikle elevernes forståelse af deres rettigheder og det ansvar, der følger med disse At bevidstgøre eleverne om, at hvert enkelt individ er unikt og dyrebart At fremme elevernes muligheder for at handle i relation til Konventionen om Barnets Rettigheder. Læringsmål samfundsfag Yngstetrinnet - kender deres rettigheder og pligter i skolen og i lokalsamfundet. Mellemtrinnet - har kendskab til internationalt samarbejde om børns levevilkår og rettigheder. Ældstetrinnet - har kendskab til internationale, statsligt uafhængige interesseorganisationer omkring menneskerettigheder, miljø mv. Læringsmål Personlig udvikling Yngstetrinnet Samarbejde og kommunikation - i samarbejde med klassekammeraterne og læreren har udarbejdet en aftale om, hvordan man gerne vil behandle hinanden, herunder regler for drillerier og mobning, og hvordan man i fællesskab skal handle, såfremt der opstår samarbejds- eller samværsproblemer i klassen. Undervisningsforslag Børnerettigheder er et relevant emne på alle klassetrin. Det er dog vigtigt, at eleverne præsenteres for oplysninger, der passer til deres alder. Nedenstående undervisningsforløb er FORSLAG beregnet til yngstetrinnet, som evt. kan tilpasses, så de passer den aktuelle elevgruppe, eller de kan bruges som inspiration til andre aktiviteter. (Ide: Det er enhvers ansvar af Mattias Andersson m.fl.) I undervisningen på dette trin vil det være naturligt at tage udgangspunkt i børnenes samvær i klassen, i hjemmene og den almindelige dagligdag. Her kan introduceres udvalgte rettigheder fra FNs Børnekonvention (Ordene FN og konvention må forklares for børnene.) 9

10 Nogle vigtige rettigheder i kort form: Alle børn har lige rettigheder (art. 2) Far og mor passer på og har ansvar for deres børn (art. 5) Alle børn har ret til at udvikle sig bedst muligt (art. 6) Ethvert barn har ret til et navn og et land/statsborger - skab (art. 7) Et barn har ret til at blive hørt (art. 12) Ethvert barn skal gå i en god skole (art. 28 og 29) For at fremme forståelsen kan der arbejdes mere i dybden med de enkelte artikler og de begreber, de omhandler. Hvad er et menneske? Her kan sammenlignes med dyr, og forskellene kan kortlægges. Hvordan er mennesker ens, og hvordan er de forskellige? de ikke kan klare det, så skal kommunen hjælpe til. Følger der pligter med rettigheder? Ja, man skal overholde loven, og børn skal gå i skole. Hvilke pligter har forældre og hvilke rettigheder? Forældrene skal passe på deres børn, men de bestemmer også over deres børn derhjemme. Lav en klassekonvention Skriv 10 regler, der skal gælde i jeres klasse. Der skal være regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt, hvis alle skal have det godt i klassen. Her er nogle spørgsmål, der kan inspirere jer: Hvad kan du rigtig godt lide at lave? Får du lov til at gøre det, du kan li? Har alle lov til det? Hvad er det værste, du ved i klassen? Hvornår oplever du det? Kan du undgå det? Er der noget, du ikke må i klassen? Er det rimeligt? Hvornår er en klassekammerat en dårlig kammerat? Når I har fundet de 10 regler, skal I lave en flot planche, så alle både børn og voksne ikke glemmer dem. Skriv reglerne op på et langt stykke pap. Udsmyk planchen, så den ser flot og vigtig ud. Hæng så planchen op i klassen. Nu har I jeres helt egen konvention, der beskytter det, I godt kan li og beskytter jer mod det, I ikke kan li. Her kan tegnes eller klippes billeder ud fra aviser og blade, der viser forskellene. Hvad er en rettighed? Fx har alle børn ret til mad, tøj og et sted at bo. Hvem skal sikre rettigheder? For børnene er det først og fremmest forældrene, men hvis Nedenfor findes en oversigt over undervisningsmaterialer, der kan lånes fra Atorniartarfik i Inerisaavik. Flere af materialerne har konkrete forslag til undervisningsforløb til alle klassetrin. 10

11 Qulequtaq/titel Det er enhvers ansvar Vi skaber fred magasinet Drøm og virkelighed - om barnets rettigheder Vandtyven tolv fortællinger om verdens børn Børn har også rettigheder Meeqqat aamma FN/Børnene og FN Andersson, Mathias m.fl. Mamonia, Marie Landsted, Anne Lea Blay, Charlotte Panah, Neeni Elahi (red.) Petrussen, Johanne Imm. qulequtaa /Serietitel Medborgerskab i skolen Atuakkiortoq/forfatter Saqqummersitsisoq/forlag Alinea 2008 Herold 2008 Udenrigsministeriet Danida 1996 Høst & Søn 2008 Amnesty International 2006 Auakkiorfik 2001 Nassuiaat/beskrivelse Inuiaqatigiinni innuttaaqataaneq qanoq isumaqarpa, aammalu qanoq ililluni atuarfiup meeqqat inuusuttullu kaammattorsinnaavai perorsarlugillu innuttaaqataanissamut. Ilinniartitsisunut ilinniartitsisunngornianullu saaffiginnippoq. Aallarniutaasinnaavoq grundskolemi innuttaaqataaneq pillugu suliaqarnermi. Hvad det vil sige at være medborger i samfundet, samt hvordan skolen kan støtte børns og unges opdragelse til medborgerskab. Henvender sig til lærere og lærerstuderende. Giver introduktion til, hvordan man kan arbejde med medborgerskab i grundskolen Saqqummersartoq, tassani ikiuiniarluni suliniaqatigiit assigiinngitsut suliaminnik pingaarnernik oqaluttuarput. Atuartunut suliassartaqarpoq soorlu meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit. Magasin, hvor forskellige hjælpeorg. Fortæller om deres kernesager. Indeholder opgaver til eleverne om bl.a. børns rettigheder Atuartitsinermi atortut atuartumut atuagartaqarput aammalu ilinniartitsisumut ilitsersuutitaqarluni. Atortut piukkunnarput fagit akimorlugit 4.-6.klasseni atuartitsinermut. Undervisningsmaterialet består af en elevbog og en lærervejledning. Materialet er velegnet til tværfaglig undervisning i kl. Oqaluttuat nipituumik atuarneqarsinnaasut 7-niit 10-nut ukiulinnut. Oqaluttuat meeqqat nunarsuarmi qanoq inuunersut pillugit, meeqqat kikkuugaluarunik soqutigissaqaat, taakkumi annikittuinnarmilluunniit avatangiisiminnut soqutinnikkaluarunik. Atuagaq aalajangersimasumik sammisaqarluni nunarsuarmi meeqqat pillugit suliaqarnermut piukkunnarluinnarpoq, nukarlernilu qallunaatut atuartitsinermut. En samling fortællinger der kan læses højt for børn i alderen 7-10 år. Historierne om, hvordan børn lever rundt om i verden, vil fængsle ethvert barn, der blot er en smule interesseret i sin omverden. Bogen egner sig fantastisk godt til emnearbejde om verdens børn og til danskundervisningen i de yngste klasser. Atuartitsinissamut aaqqissuussap Meeqqat aamma pisinnaatitaaffeqarput siunertaraa, meeqqat pisinnaatitaaffinnik paasisaqartinnissaat, aammalu pisussaaffimmik akisussaaffimmillu taakkununnga atasoqarnera. Tamanna isumaqarpoq atuartut ilinniassagaat, aamma klassi ataatsimoorluni naammassissagaa, soorlu atuartut tamarmik isumaminnik annissisinnaanerat, tusaaneqarnissaat aammalu pinnguarnermi ilaanissaat. Meeqqat pisinnaatitaaffii pilllugit atuartitsinerup klassini inuuneq atuartut akornanni ataqqeqatigiiffiusoq pilersissinnaavaa, aammalu imminut akisussaaffeqaqatigiiffiusoq. Formålet med undervisningsforløbet "Børn har også rettigheder" er at gøre eleverne bevidste om deres rettigheder samt den forpligtelse og det ansvar, de indebærer. Det betyder, at eleverne skal lære, hvordan klassen i fællesskab kan sikre, at alle elever eksempelvis har ret til at udtrykke deres holdninger, blive lyttet til og deltage i leg. Undervisning i børns rettigheder er dermed et emne, der kan medvirke til at etablere et klassemiljø, hvor eleverne respekterer og tager ansvar for hinanden FNi isumaqatigiissuteqarput meeqqat piginnaatitaaffiinik. Kalaallit Nunaat Danmarki ilaatut meeqqat piginnaatitaaffiinik akuerseqataavoq. Uani isumaqatigiissummi sammisat pingasut atuarsinnaavatit: Meeqqap namminiunissaa, meeqqap illersorneqarnissaa meeqqap ilinniagaqarnissaalu. FN har en aftale om børns rettigheder. Som en del af Danmark har Grønland også godkendt disse rettigheder. Her kan du læse om tre af dem: Barnets ret til at være sig selv, barnets ret til at blive beskyttet og barnets ret til uddannelse. Læs her både på dansk og grønlandsk (pdf-fil 4,62 MB) 11

12 Børnekonventionen giver perspektiv i undervisningen Raahauge, Jens Unicef 2004 Saqqummiussineq isumaqatigiissutip immikkoortortai pilllugit. Atortussaq hæftiuvoq 20-nik quppernilik, aallaqqaasigaq Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip pilernerata oqaluttuassartaanik. Siunnersuutigineqarpoq isiginneriaatsit pingasut atorneqassasut immikkoortortat samminerini; oqaluttuarisaanermut tunngasut, nunat assigiinngitsut akornanni sulinermut tunngasut, aammalu najugaqarfinni qanittunut tunngasut. Tamatuma kingornatigut Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip imaa nassuiarneqassaaq, aallaavigalugu taassuma pisinnaatitaaffinnut annernut sisamanngorlugu agguarneqarsimanera:tassalu meeqqqat pisinnaatitaaffii pisariaqartitanik tunngaviusunik imaqartut Pisinnaatitaaffiit pinnguarnissamut, sun- ngiffeqarnissanut aamma atuartinneqarnissamut Pisinnaatitaaffiit makkununnga illersorneqarnissamut, atupilunneqarnermut, atornerlunneqarnermut aamma immikkoortitaanermut Pisinnaatitaaffiit makkununnga tunngasut, sunneeqataasinnaaneq pissutsinut imminut tunngasunik Isumaqatigiissutip aalajangersagartai nassuiaatitaqarput soqutiginartumik atuaruminartumillu allagaallutik. Immikkoortortat pillugit assersuusiat qallunaat meerartaasa isiginneriaasiannik annerusumik aallaaveqarput. Isiginneriaatsip taassuma ilinniartitsisoq periarfissippaa atuartitsinermini apeqqutit pitsaasut atorsinnaanngortillugit. Oplæg om indholdet i konventionens artikler. Materialet består af et 20 siders hæfte, der indleder med den historiske baggrund for tilblivelsen af Børnekonventionen. Det foreslås, at tre perspektiver kan anlægges i arbejdet med artiklerne; det historiske perspektiv, det internationale perspektiv og det lokale perspektiv. Herefter forklares børnekonventionens indhold opdelt ud fra konventionens fire overordnede typer af rettigheder: Børns ret til at få dækket de grundlæggende behov Børns ret til leg, fritid og undervisning Børns ret til at blive beskyttet mod udnyttelse, misbrug og diskriminering Børns ret til at have medindflydelse på de forhold, der angår dem selv Børn og rettigheder jagten på et godt liv Blankholm, Torben Alinea 2003 Forklaringerne af konventionens bestemmelser er skrevet i et vedrørende og læseligt sprog. Eksempler til understøttelse af artiklerne er primært set ud fra det danske barns synsvinkel. Det nærværende perspektiv gør det let for læreren at stille de gode spørgsmål i undervisningen. Uani atuakkami nunarsuarmi meeqqat arfineq pingasut tikeraarpagut. Qanoq inuuppat? Qanoq isumaqarpat? Qanoq iliorpat namminneq inuunertik pitsaanerulersinniarlugu, taamaaqqatimilu angajoqqaallu inuunerattaaq? Aammalu Danmarkimi meeqqat ilaat alakkarpagut, asserssuussisinnaassagatta. Aamma meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit paasisaqangaatsiarpugut, inuillu pisinnaatitaaffii, qallunaallu tunngaviusumik inatsisaat (den danske grundlov)pillugu taavalu meeqqat nunat najugaasa paasissutissartaat pingaarnerit. Atuagaq pilersinneqarsimavoq Red Barnet-ip EASY FILM-illu suleqatigiinnerisigut, kinguneqartumik tv-kkut aallakaatitat arfineq pingasut cd-rom-ilu. CD-romimi atuakkap iluaniittumi suliassanik ilanngussaqarpoq spil-leqarlunilu. TV-kkut aallakaatitassiat videocassette-miipput, taakkulu pisiarineqaarsinnaapput. (I denne bog besøger vi otte børn rundt omkring på kloden. Hvordan lever de? Hvad tænker de? Hvad gør de for at skabe en bedre tilværelse for sig selv, deres jævnaldrende og familie? Og så kikker vi indenfor hos nogle børn her i Danmark, bare for sammenligningens skyld. Vi får også en masse at vide om børns rettigheder, menneskerettigheder og den danske grundlov - plus de vigtigste fakta om børnenes lande. Bogen er blevet til i samarbejde med Red Barnet og EASY FILM, der har produceret otte tv-programmer og en cd-rom. På cd-rommen, som er 12

13 Zapp jorden rundt Zapp jorden rundt Innuuttaasut pisinnaatitaaffii Børnearbejde: Hård hud Børnearbejde - hvad har du ret til? Carl Christian Olsen Nr.2 April 2003 Mellemfolkeligt samvirke Mellemfolkeligt Samvirke, 2006 nr.4 Atuakkiorfik 1990 indlagt i denne bog, findes supplerende materiale og spil. Tv-programmerne er samlet på videokassette, der kan købes separat Imaa: Assilitittartoq, nukappiaraq sulisartoq aamma naatitsivimmi sulisoq; Akissarsiaqarani immuiaasartumiit ; Meeqqat ilaquttatik inuutissarsiuuppaat; Meeqqat sulisut top 5; ullup unnuallu ingerlanerani tiimit 18-it; Oqallinneq: Pisiassanik pisiumajunnaarneq iluaqutaava?; Meqqut ujalussiarlu iluanaarnarput; Quppernerit sungaartut; Timeq kisimi atorsinnaappat; Nukappiaqqat aatsitassaajaasut Omega Camp-imi; Unigit! Naammalerpoq; Zappit; Kinguaariinni tulleq. Indhold: Fotomodellen, arbejdsdrengen og gartneriarbejderen ; Fra ulønnet malkepige til... ; Børnene forsørger familien ; Børnearbejde top 5 ; 18 timer i døgnet ; Debat : Nytter forbrugerboycot? ; Nål og tråd er godt betalt ; De gule sider ; Når kun kroppen dur ; Minedrengene i Omega Camp ; Stop! Nu er det nok ; Zapperne ; Next generation Meeqqat inuusuttullu sulinerat sammineqarput nunarsuup ilaani, aammalu meeqqat sulisartut pisinnaatitaaffii qanoq innnersut, sulinermilu pissutsit atukkat. Om børn og unges arbejde rundt om i verden, og om hvordan det står til med børnearbejdernes rettigheder og arbejdsvilkår Nunarsuarmioqatigiit naalakkersugaaneranni najoqqutassat tunngaviusut, tassa innuttaasut pisinnaatitaaffiinik Naalagaaffiit Peqatigiit (FN) isumaqatigiissutaat meersut, tamakkiisumik kalaallisut saqqummiunneqarsimanngillat manna tikillugu. Maannali isumaqatigiissutit taakku atuagannguami uani tamakkiisumik kalaallisut pineqarsinnaalerput: Pisinnaatitaaffiit pillugit silarsuarmioqatigiinnut nalunaarut kiisalu isumaqatigiissutit immikkoortut marluk. ICC-ip siulittaasua Mary Simon atuakkamik siulequtsiivoq, aammalu professor Robert Petersenip nunat inuiisa pisinnaatitaaffii pillugit 1970-ikkunni oqalugiaatigisimasai marluk atuakkami ilaapput. Links: Links: unge/kategorier/boerns%20rettigheder%20bred.aspx dine+rettigheder

14 Nunani avannarle Allattoq: Lars Poort, pinngortitalerinermi siunnersorti Silaannaap pissusaata allanngornera atuarfinni sammineqartariaqarnerluni? Ilinniartitsisutut tamatumunnga akisussaaffeqarpugut? Aap, akissutaavoq naatsoq. Aap, apeqqutinut marlunnut. Ullutsinni kinguaariinni inuusuttut, silarsuarmi inuupput teknologiip sukkasuumik ineriartorfiani, aamma atuinermut sukkasuumik alliartorfiusumi. Teknologiimi ineriartorneq aamma atuineq tunngaveqarput nukissamik annertusiartuinnartumik atuinermik, silarsuarlu tamaat isigigaanni nukissiat ikummatissanik nunap iluaninngaaneersunik pilersinneqartarput. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit ataasiakkaat eqqaassanngikkaanni, erngup nukinganik nukissiorfiusut, nuna tamakkingajallugu uulia kallerup inniliornermi atugaavoq. Kalaallit Nunaanni uuliamik atuinerujussuup kinguneraa ukiumut CO2-p tonsip silaannarmut aniatinneqartarnera. Tamatuma nunarput silarsuarmi atuinerpaat 20-it akornaniitippaat, tassami innuttaasup ataatsip silaannarmut aniatittarpaa 12 tonsi. Pissutsit allanngortinneqassappata, kinguaariinnullu tulliuttunut nunarsuaq alliartorfigalugu inuuffigiuminartuussappat, pisariaqarluinnarpoq pimoorullugu gassit silaannarmut kiassaasut aniatinnerisa millisinnissaat, pingaartumik CO2 aamma CH4 (methan) eqqarsaatigalugit. Taamaattumik pingaarluinnarpoq, silaannaap kiassusaata atuartitsinermut ilanngunnissaa. Inuusuttut pisunik piviusunik paasitittariaqarput siunissaannut pingaartuusunik, aammalu qanoq ilillutik namminneq iliuuseqarsinnaanerannut atorsinnaasunik. Atuartitsinerup sammisanik immaqa ajornakusoortunik imallip, inuusuttunit amerlanerusunit ilaaffigineqarnissaa siunertaralugu, Inerisaaviup, ilinniarfeqarfiit nunani makkunanngaaneersut; Danmark, Sverige, Norge, Finland aamma Island suleqatigalugit, aallartissimavaa ukiaq manna web aqqutigalugu unamminerit, taaneqarsimasoq: Nunani Avannarlerni Klimap Ullua Ukioq ataaseq matuma siorna unammisitsineq Kalaallit Nunaanni nunap iluinnaani ingerlavoq, Nordisk Klimadag 2009 ingerlaqatigalugu mi Kalaallit Nunaanni unammisitsineq atuartumit Upernavimmi 2. klassemeersumit aamma atuartumit Kangillinnguit Atuarfiani Nuummi 8. klassemeersumit ajugaaffigineqarpoq. Tamarmik eqqartuipput najuk- 14

15 rni klimap ullua kaminni silaannaap allanngorneranik misigisimasaminnik, aammalu kaammattuillutik torlulaaruteqarlutik silarsuarmi ajornartorsiut paaseqqullugu, iliuuseqartoqaqqullugulu. Ukioq manna silaannaap pissusaa pillugu atuartitsineq aamma unammisitsineq, soorlu taaneqareersoq, nunani avannarlerni ataatsimut suliniutinngorpoq, taamaalilluni silaannaap pissusaa atuartitsissutaalissaaq immikkut qulequtalik. Tamannami tamatta soqutigisaqarfigaarput, kulturit, sumiiffiit oqaatsillu akimorlugit. Nunani avannarlerni unammisitsinerit aaqqissuunneqarsimapput Nordisk Ministerråd tunuliaqutaralugu, tamatumalu saniatigut nunat ataasiakkaat namminneq suliniuteqarput/unammisitsipput. Paasissutissat, unammisitsinerit aamma avannaani silap pissusaa pillugu atuartitsinermi isumassarsiorfiusinnaasoq, uani nittartakkami takuneqarsinnaapput: Avannaani unammisitsinerit sisamanngorlugit agguarneqarsimapput klassenut unammisitsineq titartaalluni unammineruvoq klassenut unammisitsineq web aqqutigalugu unammisitsineruvoq, tassani atuartut apeq-qutit ataasiakkaat akisartussaa-vaat krydsilersuinikkut klassenut unammisitsineq aamma web aqqutigalugu unammisitsineruvoq. Tassani unammisitsinermi atuartut nunani unammisitsinermi ilaasuni nittartakkat assigiinngitsut misissussavaat, taavalu apeqqutit 12- it silaannaap pissusaanut tunngasut akissutaat nassaaralugit klassenut unammisitsineq ammaneruvoq, tassani atuartut 10.klasseni aamma GUmi HTX-imilu ilaasinnaapput. Unammisitsineq taanna marlunnik immikkoortortaqarpoq: 1. Allaaserinninnikkut unammisitsineruvoq, tassani annerpaamik A4-it quppernerit marluk ilanngutassanngorlugit uunga: 2. Videoliornikkut unammisitsineq (30 sekundit ingerlanerini nunarsuaq annaaguk), tassani atuartut/ilinniartut videoliornikkut 30 sekundit ingerlanerini siunnersuuteqassapput qanoq ilillutik nunarsuaq/najugaqarfillu silaannarmik paarinninnerulersinnaanersut. Video youtubemut ilanngunneqassaaq (tamanna angerlarsimaffimmi isumagineqassaaq atuarfiit/ilinniarfiit youtubemut atassuteqanngimmata), aammalu uunga link-erneqassaaq: Unammisitsinerit taasat marluk pillugit klimanorden.org-imi ilaanissamut sukumiisumik ilitsersuuteqarpoq. Nunani avannarlerni unammisitsinermi annertunerusumik paasisaqarumasunut ikiortissamik, Inerisaaviup unammisitsinerit/ ilinniartitsisunullu ilitsersuutit kalaallisuunngortillugit nutsertissimavai. Ilitsersuutit Inerisaaviup nittartagaani takuneqarsinnaapput, uani Nyt fra fagene, Naturfagskonsulenten, amma uani: Nunani avannarlerni unammisitsinerit sisamat saniatigut aamma atuartitsinermi link-ertalinnut, ilanngunneqarpoq ilitsersuut nunap iluinnaani unammisitsinermi malittarissassanik atuartunut Kalallit Nunaanniittuinnarnut, aammattaaq Nuummi unammisitsinermi atuartunut/atuarfinnut nassuiaateqarpoq. Apeqqutissaqarussi, qulaani quppersakkat atorlugit akissutissarsiffigisinnaanngi-sassinnik, tikilluaqqusaajuarpusi Inerisaaviup silaannaap pissusaa pillugu suleqatigiissitaanut, una mailadresse atorlugu: 15

16 Nordisk Kl Af: Lars Poort, konsulent for naturfagene Er klimaændringer et tema vi i folkeskolen overhovedet skal beskæftige os med? Har vi et ansvar som lærere? Ja, er det enkle svar. Ja til begge spørgsmål. Ungdomsgenerationen, der vokser op i dag, lever i en verden præget af hastige teknologisk fremskridt og et lige så hastigt stigende forbrug. Både den teknologiske udvikling og forbruget bliver drevet af et stigende forbrug af energi, der i et globalt perspektiv for en meget stor dels vedkommende er baseret på olie og andre fossile brændstoffer. Bortset fra enkelte byer i Grønland, hvor vandkraft leverer elektriciteten, er det også olie, der er udgangspunktet for el-produktionen i landet. Det store forbrug af olie i Grønland medfører et årligt udslip på tons CO2 alene fra Grønland. Det bringer landet op i top tyve med et udlip på mere end 12 tons pr. indbygger. Hvis udviklingen skal vendes, hvis planeten også skal være et behageligt sted for kommende generationer at vokse op på, er det nødvendigt, at der gøres en effektiv indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser, specielt CO2 og CH4 (methan). Derfor er det helt essentielt, at klimabegrebet bringes ind i undervisningen i skolen. Ungdommen skal have en reel viden og forståelse for de mekanismer, der vil få en markant betydning for deres fremtid, samt hvilke muligheder de har personligt for at kunne gøre en forskel. For at undervisningen i et måske svært tilgængeligt tema kan få flere unge mennesker aktiveret, har Inerisaavik, i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, igangsat en række web-baserede konkurrencer her i efteråret 2010: Nordisk Klimadag For et år siden var konkurrencen i Grønland et rent grønlandsk arrangement, der kørte sideøbende med Nordisk Klimadag I 2009 blev Grønlands-konkurrencerne vundet af en elev i 2. klasse fra Upernavik samt en elev i 8. klasse fra Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Begge havde bidraget med et udtryk for henholdsvis egne oplevelser af et ændret lokalt klima, samt opråb om at verden må se at få øjnene op, og gøre noget. I år er klimaundervisningen og konkurrencerne som sagt blevet et fællesnordisk arrangement, hvor man vil sætte fokus på klimaundervisning som et undervisningstema, der angår os alle, på tværs af kulturer, geografi og sprog. De nordiske konkurrencer er 16

17 imadag arrangeret på initiativ af Nordisk Ministerråd, og derudover arrangerer hvert land sine egne aktiviteter/konkurrencer. Information, konkurrencer og inspiration til en nordisk klimaundervisning kan findes på følgende hjemmeside: De nordiske konkurrencer er opdelt i fire dele klasses konkurrencen er en tegnekonkurrence klasses konkurrencen er en web-konkurrence, hvor eleverne skal besvare enkelte spørgsmål med afkrydsning klasses konkurrencen er også en web-konkurrence. I denne konkurrence skal eleverne ved at kigge på forskellige hjemmesider fra de deltagende lande finde svarene på 12 klimarelaterede spørgsmål. eleverne ved hjælp af videomediet får 30 sekunder til at komme med fx et forslag til, hvordan verden/lokalsamfundet kan blive mere klimavenligt. Videoen skal uploades til youtube (må gøres hjemmefra, da skolerne ikke har adgang til youtube.), og linkes til fra For begge ovenstående konkurrencer er der på en udførlig vejledning. Som hjælp og for yderligere vejledning til de nordiske konkurrencer har Inerisaavik versioneret alle fire konkurrencer/ lærervejledninger til grønlandsk. Vejledningerne er tilgængelige på Inerisaaviks hjemmeside, under Nyt fra fagene,` Naturfagskonsulenten, samt på følgende side: com. Ud over de fire nordiske konkurrencer og tilhørende links til undervisning er der på: uploadet konkurrencevejledning til en national konkurrence kun for grønlandske elever samt en konkurrencevejledning for elever/skoler i Nuuk. Har I spørgsmål, som I ikke kan finde svar på via ovenstående hjemmesider, er I altid velkomne til at kontakte Inerisaaviks klimagruppe på følgende mailadresse: 2010klima@gmail.com klasses konkurrencen er en mere fri øvelse, hvor elever i 10. Klasse samt GU + HTX har mulighed for at deltage. Denne konkurrence har to elementer. 1. en skrivekonkurrence, hvor der skal uploades max 2 A4 sider på: 2. en videokonkurrence (Red verden på 30 sekunder), hvor 17

18 Kammagiitta All.: Birgitte Hagemann Snabe Pisortaaneq, Mary Fonden Aqutsisoqatigiit sinnerlugit Lise Lennert Olsen, Pisortaaneq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Martha Labansen, Pisortaaneq, KANUKOKA Aaja C. Larsen, Pisortaaneq, Kommuneqarfik Sermersooq, Tungiuinermut immikkioortortaq Mimi Jakobsen, Allattaaneq, Red Barnet, Danmark Qinngasaaruttarneq akiorniarlugu suliniutip Kammagiitta-p Kalaallit Nunaanni ingerlanniarneqarnera paasissutissiissutiginiarlugu allaffigaassi. Suliamut attuumassuteqartut tamaasa suleqatigilluarpavut Kalaallillu Nunaanni susassaqartutut pingaarutilittut pisarialittullu isigassi allakkatigut ukunatigut ilisimatilaarniarlusi allaffigaassi. Siunissami aamma ilisimatinneqartarumaarpusi. Pisortat kommunillu suliffeqarfippassui meeqqerivinnik atuarfinnillu inerisaanernut akisussaasuusut meeqqerivinni atuarfinnilu atugarissaarnerulernissap toqqissisimanerulernissallu anguniarneranni atortussaminnik tigussaasunik soqutiginnillutik takutitsisimapput. Taamaammat aqutsisoqatigiit Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmit, KANUKOKA-mit Kommuneqarfik Sermersuumit, Mary Fondimit kiisalu Red Barnet-imit inuttaqartut qinngasaaruttarneq akiorniarlugu suliniut. Fri for Mobberi kalaallit kulturiannut oqaasiinullu tulluussarlugu inerisalersimavaat. Perorsaanikkut atortussiat Kalaallit meerartaasa sullissisullu pisariaqartitaannut naapertuutsikkumallugit misileraanerit 2010-mi upernaakkut aallartisarneqarput. Ullumikkut suliffeqarfinni toqqakkani arfineq pingasuusuni kommuneqarfinni tamani suliffeqarfinni marluusuni - Kammagiitta 2011-mi aasar- Atuartut nunaqarfimmi Saqqami misilerarpaat, Kalaallit Nunaanni atuarfiit allat arfineq marluk assigalugit, Kammagiitta Fri for Mobberi. 18

19 nissaa tikillugu atorneqassapput. Suliffeqarfinni misilittaaffiusuni misilittagarineqalerumaartussat inaarutaasumik tulluussaanermi tunngavigineqassapput. Killiffimmi tassani Roskilde Universitetimi ilisimatusartut malinnaatinneqassapput. Suliniutip suliarinera naammassippat Kammagiitta tassaalissaaq qinngasaarisarneq akiorniarlugu periaaseq kalaallit pisariaqartitaannut kissaataannullu tulluussarluagaasimasoq. Angorusutaq tassaavoq 2011-mi aasakkut aallartikkaanni mi periaaseq nuna tamakkerlugu meeqqerivinni atuarfinnilu tamani atorneqarsinnaalersimassasoq. Kammagiitta sunaana Fri for mobberi perorsaanikkut atortussianik meeqqanut pingasuniit arfineq pingasunut ukiulinnut tulluussagaasimasunik imaqarpoq. Atortussiat kuffertimiipput ilaatigut bamsinik, atuakkanik, allagartanik oqallisissianik, rytmikki, tagiartuinermi periusissanik nipilersuutinik imaqartumi. Atortussiat taakkua atorlugit suliniummi pingaartinneqartut ataqqinninneq, inoqatinut akuerinninneq, sapiissuseqarneq isumassuinerlu pinnguarneq aqqutigalugu ilikkarneqartarput oqariartuutillu tigussaasunngortinneqartarlutik - soorlu qinngasaarineq qinngasaarisuusaarnerlu assigiinngitsuusut. Neriuppugut Kammagiittap Kalaallit Nunaanni ingerlanniarneqarnera pillugu nassuiaat una aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni soqutigisaqaqatigiit ilaatut naammaginartumik ilisimatinneqarsimassasutit. Suliniut pillugu apeqqutissaqassaguit imaluunniit siunnersuutissaqaruit suliniummi pisortaqatigiit ataani allattorsimasut attaviginissaannut tikilluaqqusaavutit. Morten Aagaard, LEGO Fonden-imi pisortaq: Legop aningaasaateqarfiata meeqqat isummersorusuppai innuttaaqataalluarnissaminnut soqutiginnilernissaannik. Taamaattumillu uagutsinnut piukkunnaqaaq qinngasaarinaveersaartitsilluni suliap Fri for Mobberi -p Kalaallit Nunaanni atulernissaa tapersersussallugu meeqqanut kalaallinut tamanna tunniutissallugu piukkunnarluinnarmat, taakkumi nunap pisuussutaasa pingaarnersarai. Kalaallit Nunaata Danmarkillu suleqatigiinnerat Kammagiitta Fri for Mobberi annertuvoq aqqutissiuisuullunilu. Kalaallit borgmesteriisa Kalaallit Nunaanni pitsaasumik suliffeqarfinni atuarfinnilu inuunissamut suliniut sakkuutissatut pingaartutut isigaat. Kalaallillu borgmesteriisa tapersiinerisigut suliniut imaannaanngitsumik taperserneqarpoq soqutiginneqataasunit qitiusunit. KANUKOKA-mi direktørip Martha Labansenip suleqataaneq annertooq nuannaarutigaa. Martha Labansen, KANUKOKAp, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattufiata pisortaa: Nuannaarutigaara borgmesterit sisamat suliniummut tapersersuinerat qilanaarutigalugulu Kalaallit Nunaanni meeqqat ukiuni aggersuni perorsaanikkut sakkuutit pitsaasut iluaqutigilissagaat, taamaalillutillu alliartorsinnaassammata toqqissisimanartunik avatangiiseqarlutik, meeraqatigiillutillu ataatsimoorlutik - qinngasaarisoqarfiunngitsumi. Lise Lennert Olsen, Naalakkersuisoqarfimmi KIIIN-imi pisortaq: Katitikkami inissitassaq pingaartoq maannakkut inissippoq eqaatsumik aamma kinguneqarluartussamik suleqatigeereernikkut. Maannakkut suliaqarsimavugut departementimi kommunenilu suliatsinni pisariaqartissimasatsinnik Atuarfitsialak aamma Meeqqerivitsialak eqqarsaatigalugit. Taakkulu siunertaat Kalaallit Nunaanni meeraqataaffiulluartussat nukittorsarnissaat. 19

20 Suliap uuma Kalaallit Nunaanni aallarterlaap ingerlanerani alloriarneq pingaartoq naliliinissaq ingerlanneqaruttulerpoq. Birgitte Hagemann Snabe, Mary Fonden-ip pisortaa: Suliaq iluatsilluassappat atorsinnaallunilu pingaartorujussuuvoq, suliap ingerlanerata ataavartumik malinnaaffigineqarnissaa, uppernarsarneqarnissaa aamma iluarsartuarneqarnissaa. Mary Fonden aamma Red Barnet suliniummi Fri for Mobberi -mik taasami Danmarkimi angusaqarluarsimapput, tassani meeqqat init amerlanerusut ilaaffigereersimasaanni. Paasissutissat Danmarkimi Fri for Mobberi Suliniut februaarip aallaqqaataani 2007-mi aallarnerneqarpoq Misileraanerit kommunini pingasuni ingerlanneqarput Roskilde Universitetimilu ilisimatusartunik malinnaaffigineqarlutik Suliniut Danmarkimi 2009-mi aasakkut siaruartinniarneqalerpoq Suliniutip 1. Septembarimi 2010-mi siammarsimassusaa: Meeqqeriviit: 876 Atuarfiit: 305 Meeqqat peqataasut: Sulisut pikkorissarsimasut: 2800 Paasissutissat tunuliaqutaasut Atuarfiit Kammagiittamik misileraaffiusut Narsaq: Narsap Atuarfia Nuuk: Ukaliusap atuarfia (USK) Saqqaq: Naatap Atuarfia Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia Meeqqeriviit Kammagiittamik misileraaffiusut Qaqortoq: Inneriilat Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq Saqqaq: Pakkutaq Sisimiut: Nuniaffik Suliniummi pisortaqatigiit Kaali Olsen, Ilinniartitaanermut nakkutilliisoq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik : kaol@nanoq.gl Wencke Kathrine Jansen, Suliniutinnut pisortaq, Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk Lars Stilling Netteberg, Suliniutinik ataqatigiissarisoq, Red Barnet: lsn@redbarnet.dk Fri for Mobberi pillugu paasissutissat annertunerusut ukunani takuneqarsinnaapput: og 20

21 Fri for mobberi Af: Birgitte Hagemann Snabe Direktør, Mary Fonden På vegne af Styregruppen Lise Lennert Olsen, Departementschef for Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Martha Labansen, Direktør for KANUKOKA Aaja C. Larsen, Direktør for velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq Mimi Jakobsen, Generalsekretær for Red Barnet, Danmark Vi skriver for at informere jer om antimobbeprogrammet Kammagiitta - Fri for Mobberi s forankring i Grønland. Vi har et rigtig godt samarbejde med alle involverede parter og ønsker med dette og kommende breve at informere jer, da vi også anser jer som en vigtig og relevant aktør i Grønland. Mange af de offentlige og kommunale aktører, som er ansvarlige for det igangværende reformarbejde på skole- og førskoleområdet i Grønland, har udvist interesse for konkrete værktøjer i kampen for øget trivsel og tryghed i grønlandske børnehaver og skoler. Derfor er styregruppen, repræsenteret ved Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, KANUKOKA, Kommuneqarfik Sermersooq, Mary Fonden og Red Barnet, i færd med at udvikle antimobbe-programmet Fri for Mobberi, så det tilpasses grønlandsk kultur og sprog. For at sikre at de pædagogiske redskaber bedst muligt rammer de grønlandske børn og fagpersoners behov, påbegyndtes en pilot-fase i foråret I dag bruger otte udvalgte institutioner to fra hver kommune - Kammagiitta - Fri for Mobberi frem til sommeren Erfaringerne i test-institutionerne vil danner grundlaget for den endelige tilpasning. Desuden vil tilknyttede forskere fra Roskilde Universitet følge projektet i denne fase. Det endelige Kammagiitta - Fri for Mobberi bliver derfor et antimobbe-program, der er skræddersyet til grønlandske behov og ønsker. Ambitionen er, at man efter sommeren 2011 og frem til 2012 vil udrulle programmet bredt til alle børnehaver og skoler i Grønland. Hvad er Kammagiitta - Fri for Mobberi Fri for Mobberi består af pædagogiske redskaber målrettet 3 til 8-årige børn. Redskaberne kommer i en kuffert, der bl.a. rummer bamser, bøger, samtaletavler, rytmik, massage og musik. Via disse redskaber leges projektets værdier om respekt, tolerance, mod og omsorg ind og gør budskaberne konkrete, der bl.a. handler om, at der er en forskel på at drille for sjov og drille for alvor. Vi håber med denne aktuelle beskrivelse af Kammagiitta - Fri for Mobberi s udrulning i Grønland, at I - som relevant grønlandsk aktør - er blevet behørigt informeret. Har du spørgsmål eller input til projektet, er du meget velkommen til at kontakte vores projektlederteam, som du finder kontaktinformationer på herunder. Morten Aagaard, direktør for LEGO Fonden: LEGO Fonden handler om at inspirere og udvikle børn til engagerede samfundsborgere. Derfor var det oplagt for os at støtte op om en grønlandsk version af antimobbe-programmet Fri for Mobberi det fortjener de grønlandske børn, der er landets vigtigste ressource. Samarbejdet mellem Grønland og Danmark om Kammagiitta - Fri for Mobberi er bredt og banebrydende. Grønlands borgmestre ser programmet som et vigtigt redskab i kampen for et sundt institutions- og skoleliv i Grønland - og med opbakningen fra Grønlands borgmestre har projektet den vigtige støtte fra alle centrale aktører. Direktør for KANUKOKA Martha Labansen glæder sig over det store engagement. 21

22 Skolebørn fra bygden Saqqaq tester, som en ud af 8 institutioner i Grønland, Kammagiita Fri for Mobberi. Martha Labansen, direktør for KANUKOKA de grønlandske kommuners landsforening: Samarbejdet mellem Grønland og Danmark om Kammagiitta - Fri for Mobberi er bredt og banebrydende. Grønlands borgmestre ser programmet som et vigtigt redskab i kampen for et sundt institutions- og skoleliv i Grønland - og med opbakningen fra Grønlands borgmestre har projektet den vigtige støtte fra alle centrale aktører. Jeg er meget glad for de 4 borgmestres opbakning til projektet og glæder mig til at Grønlands børn i de kommende år kan få glæde af de gode pædagogiske værktøjer, så de kan vokse op i trygge børnemiljøer og børnefællesskaber - fri for mobberi. Lise Lennert Olsen, departementschef for Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Grønland: Det er betydningsfulde brikker, der nu er faldet på plads i et dynamisk og konstruktivt samarbejde. Vi har sammen skabt et projekt, der passer rigtigt godt med det, som vi i departementet og kommunerne har efterspurgt i vores igangværende aktiviteter med Den gode skole og Den gode daginstitution for at styrke børnefællesskaberne i Grønland. Birgitte Hagemann Snabe, direktør i Mary Fonden: Et vigtigt skridt i processen er den evaluering, der er i fuld gang med at følge projektets indledende fase i Grønland. Det er afgørende for projektets succes og levedygtighed, at processen løbende monitoreres, dokumenteres og korrigeres. Mary Fonden og Red Barnet har opnået gode resultater med Fri for Mobberi -programmet i Danmark, hvor flere end børn indtil nu har været involveret. 22

23 Faktaboks Fri for Mobberi i Danmark Projektet startede d. 1. februar 2007 Pilot etableret i 3 kommuner og fulgt af forskere fra Roskilde Universitet Projektet blev udrullet i Danmark fra sommeren 2009 Udbredelse pr. 1. september 2010: Børnehaver: 876 Skoler: 305 Antal børn: Antal Fagfolk på kursus: 2800 Baggrundsinformation Skoler der tester Kammagiitta - Fri for Mobberi Narsaq: Narsap Atuarfia Nuuk: Ukaliusaq skolen (USK) Saqqaq: Naatap Atuarfia Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia Børnehaver der tester Kammagiitta - Fri for Mobberi Qaqortoq: Inneriilat Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq Saqqaq: Pakkutaq Sisimiut: Nuniaffik Projektlederteamet Kaali Olsen, Undervisningsinspektør i Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke: kaol@nanoq.gl Wencke Kathrine Jansen, Projektleder i Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk Lars Stilling Netteberg, Programkoordinator i Red Barnet: lsn@redbarnet.dk Yderligere information om Fri for Mobberi kan ses på og 23