Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger"

Transkript

1 Dokumentation og evaluering Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

2 Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og KL. Dokumentation og evaluering er det tredje af fem temaer, som behandles på regionale netværksmøder i 2007 og Inspirationshæftet indeholder en opsamling på de drøftelser, der har været på netværksmøderne og fremhæver eksempler på praksis i kommunerne.

3 Hvorfor på dagsordenen? Dokumentation er om noget på den politiske dagsorden. Rammerne for finansiering af velfærdssamfundet er ved at nå sit maksimale og det stiller store krav til prioritering både på nationalt og kommunalt niveau. Et godt udgangspunkt for prioritering er viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til borgerne. Det er de fleste enige om! Debatten starter, når det kommer til spørgsmål som: Hvad er det præcist for en viden, der er behov for på området, og hvordan kan den fremskaffes? Er det overhovedet muligt at måle effekter? Og hvilken rolle spiller lederen i forhold til dokumentation og evaluering? På børne- og familieområdet er fokus i forhold til dokumentation primært på økonomi, på indsatser og på de administrative procedurer: Hvor mange børn er anbragt udenfor hjemmet og hvordan fordeler de sig i forhold til køn og alder. Hvad koster det at anbringe et barn udenfor hjemmet. Og i hvor mange sager er der lavet en 50-undersøgelse som grundlag for anbringelsen. En viden, der er nyttig i forhold til planlægning af området. Når det kommer til at indsamle systematisk viden om, hvordan indsatserne virker, bliver det sværere. Har børnene fået det bedre, og måske så meget bedre, at de bliver i stand til at klare sig lige så godt som andre børn i forhold til uddannelse og arbejdsmarked? Og hvilke indsatser har bedst resultater? Denne form for viden er vanskeligere at fremskaffe. Denne pjece giver ideer og inspiration til lederens arbejde med at udvikle en praksis og kultur, hvor der sættes fokus på dokumentation og evaluering. Der kan skelnes mellem tre former for dokumentation: Målinger, som tager temperaturen på, hvordan tingenes tilstand er lige nu, fx i forhold til brugernes tilfredshed og sagsbehandlingspraksis. Målinger er nyttige til at vurdere, om man er på rette vej i forhold til allerede formulerede mål og resultatkrav. Målinger er med til at give organisationen viden. Nøgletal, som er dokumentation af bl.a. aktivitetsniveau og omfang som oftest i forhold til kerneaktiviteter og -processer. Nøgletal kan ud over at sige noget om her-og-nu situationen også vise noget om udviklingen over tid og bidrage til sammenligninger på tværs af institutioner, afdelinger og kommuner. Nøgletal er med til at give organisationen vished. Evaluering, som er den reflekterende proces, hvor man i fællesskab bliver klogere på, om man har gjort det, som man gerne ville og nået de mål, man havde sat. Evaluering er en kompetence, som gør organisationer i stand til at lære ved at formulere klare mål, implementere handlinger, som kan være med til at opfylde målene og at analysere og om nødvendigt korrigere egen praksis. For at kunne bruge organisationens evalueringskompetencer skal der være en evalueringskultur, som hos både ledere og medarbejdere skaber parathed til at evaluere. Evaluering er med til at give organisationen visdom. Opdelingen ovenfor er inspireret af en artikel forfattet af Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

4 Ledelsesmæssige udfordringer og spørgsmål Viden, vished og visdom er alle væsentlige elementer i at kunne udøve ledelse og i at kunne styre og udvikle sin service overfor borgerne. De kommunale børne- og familiechefer peger på forskellige udfordringer og ønsker i forhold til viden og dokumentation: Hvordan udvælger vi de få data, som det er vigtigt for os at have fokus på i dokumentationsarbejdet? Hvordan kan vi koble kvantitative og kvalitative målinger og vurderinger, så vi får den bedst mulige viden? Hvordan definerer vi, hvornår en indsats er god nok eller ligefrem en succes? Hvordan kan vi på en systematisk måde udlede og generalisere ud fra den viden, som den enkelte sagsbehandler har på enkeltsagsniveau? Hvordan måler vi borgernes oplevelse af servicen? Hvordan kan vi dokumentere den mere langsigtede effekt af indsatsen på børnene og familierne? Hvordan udvikler vi IT-værktøjer, der kan understøtte vidensindsamlingen og koble relevante data? Hvor kan vi få et overblik over evidensbaseret forskning på området? Mange interessenter med forskellige ønsker til og behov for viden Lederne giver udtryk for, at de har behov for forskellige former for viden, for at kunne agere som ledere. Men det er ikke alene lederne, der har brug for viden. Omkring lederne er der en lang række interessenter, der har interesse i at vide, hvad der sker på området. Politikerne interesserer sig naturligt for økonomi og for omfanget af indsatser men det er vurderingen mange Medarbejdere Staten Kommunalpolitiker Borgerne Lederen Direktør Samarbejdspartnere Pressen steder, at også de i stigende grad efterspørger viden om indholdet: Hvilke konkrete indsatser iværksættes, og hvordan oplever borgerne det? Hvad virker og på hvem? Også de mange samarbejdsparter efterspørger viden: Hvad sker der, når vi indsender en underretning, og hvor mange underretninger fører til en indsats? Sagsbehandlerne har om nogen brug for viden, som grundlag for at træffe de rigtige afgørelser for børnene. Gennem systematisk opsamling af viden på enkeltsagsniveau samt videndeling sagsbehandlerne imellem kan ansvaret for organisationens udvikling fællesgøres. Når man arbejder på et fælles grundlag af viden og erfaring, bliver det også nemmere at arbejde mod et fælles mål. Staten har igennem de seneste år i stigende grad efterspurgt viden fra kommunerne: Lever kommunerne op

5 til lovgivningens krav, hvad er det for indsatser kommunerne benytter, hvor mange ressourcer bruges til dette og hvornår er resultaterne for børnene gode? Og sidst men ikke mindst efterspørger også pressen viden, ofte på baggrund af enkeltsager en ung begår grov kriminalitet, og årsagen antages at være, at kommunen ikke har grebet ind i tide: Er det et generelt problem, hvor mange unge har vanskeligheder, hvornår gribes der ind og hvilke tilbud får de? Som leder står man midt imellem de mange og forskelligartede behov for dokumentation og skal her træffe væsentlige beslutninger om, hvem der skal have hvilken viden og i hvilken prioriterede rækkefølge. Eksempler på lokal dokumentationsindsats I det følgende beskrives nogle af de eksempler på, hvordan kommuner arbejder med dokumentation og evaluering, som har været drøftet på netværksmøderne. En god dokumentationsindsats forudsætter et godt udgangspunkt, som kan være rettesnor for dokumentationen; systematiseringen af viden. Med basis i den sammenhængende børnepolitik, som angiver rammerne for indsatsen på området, samt beskriver mål og delmål for indsatsen, kan dokumentationen blive mere målrettet og nemmere anvendes til styring og udvikling af indsatser og procedurer. I det følgende er der to konkrete eksempler på dette.

6 Randers Kommune fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen I Randers Kommune er der fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen. Dokumentationen til kommunalbestyrelsen finder sted mindst en gang årligt, mens Børne- og familieudvalget på en række bredt udvalgte parametre får dokumentation kvartalsvis. Dette sker i et forsøg på et klæde politikerne bedst muligt på. Der fokuseres ikke kun på økonomiske nøgletal, men også på forhold som ventetider til udredning i PPR, udvikling i antal anbringelser og typer af anbringelser, antal familier, der modtager foranstaltninger samt hvilken type foranstaltning. Dertil afrapporteres omkring magtanvendelse, blandt andet antal og typer. Ledelsen har selv udvalgt mange af disse ikke-økonomiske informationer i en bevidst strategi om at sikre det politiske niveau en bredere indsigt i området og dermed også andre styringsmuligheder end økonomi. Der tages bl.a. udgangspunkt i nogle af de oplysninger, som forvaltningen oplever, at politikerne får forespørgsler på fra borgerne. Kontaktperson: Eva Kloster, Slagelse Kommune opstilling af mål og delmål som basis for dokumentation Slagelse Kommune har med basis i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik formuleret en række konkrete mål og delmål, som løbende dokumenteres. De konkrete mål og delmål er beskrevet i tre dokumenter: Standarder for sagsbehandling God sagsbehandlingspraksis Handleguide En række temaer er udvalgt som fokus for kommunens dokumentation, fx tidlig indsats og inddragelse af barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren. For hvert tema er beskrevet de politiske mål; metoder, indsatser og initiativer; operationelle delmål; fremgangsmåde samt metode for evaluering af denne praksis i hver sag. Dokumentationen bruges i den løbende dialog mellem politikere og administration. Kontaktperson: Signe Kofod Hansen,

7 Brug allerede indberettede oplysninger Der er også på nationalt niveau stor interesse for, hvad der sker på børne- og ungeområdet både i den enkelte kommune og på landsplan. Kommunerne skal derfor indberette forskellige former for data til tre nationale indberetningssystemer: Register Dokumentation Indberetningshyppighed Indberetningsform Danmarks Statistik Aktivitetsoplysninger Økonomioplysninger (budget og regnskab) Årligt Blanket/skema Ankestyrelsens Anbringelses-statistik Procesoplysninger Indholdsoplysninger I forhold til både nye og løbende anbringelsessager Kvartalsvist Elektronisk Servicestyrelsens Centrale Informations- og Analysesystem Aktivitetsoplysninger tilgang og bestand Kvartalsvist Elektronisk Der er i kommunerne et massivt ønske om at samordne disse indberetninger, hvilket indgår i de overvejelser der er i gang centralt fra omkring fremtidige initiativer på dokumentationsområdet. Se nedenfor. Imidlertid er der gode muligheder for at anvende de eksisterende indberetninger som led i arbejdet med dokumentation og ledelsesinformation lokalt. Som leder kan man fra de forskellige registre uddrage egne data, såvel som nationale gennemsnit. Og ved at sammenligne disse data på forskellige områder, få et billede af, hvordan éns egen kommune placerer sig i det kommunale landskab både som et øjebliksbillede og over tid. Sådanne sammenligninger giver ikke i sig selv svar, men kan lede til refleksioner og dialog om, hvorfor billedet ser ud, som det gør, og om det vil være ønskværdigt at afpasse indsatser og procedurer for at ændre billedet. Desuden er det muligt at få nogle pejlinger på, om de initiativer, som man har gennemført lokalt, afspejler sig i tallene.

8 Figur 1: Anbringelsens varighed måneder 3-5 måneder 6-11 måneder 1-2 år 3-6 år 7 år og derover Anbringelsens varighed er steget fra 2002 til Størstedelen af anbringelserne har en varighed på mellem 3 og 6 år. Figur 2: Aldersfordeling af nyanbragte i år 4-6 år 7-11 år år år år Størstedelen af de nyanbragte i 2006 var mellem 15 og 17 år.

9 Egedal Kommune flere fluer med ét smæk Med udgangspunkt i indberetningerne til CIAS udarbejdes der i Egedal Kommune tre former for lokal ledelsesinformation: En foranstaltningsliste, en kvalitetskontrol og en dokumentationskontrol. Disse tre benytter ledelsen til at følge op på, hvorvidt sagsbehandlerne overholder de lovgivningsmæssige krav og de kommunale procedurer, og på baggrund heraf vurdere, hvor der er behov for udvikling og efteruddannelse. Dertil benyttes foranstaltningslisten til budgetopfølgning og til indberetning til Danmarks Statistik. Man har således lettet arbejdet med de lovpligtige nationale indberetninger og samtidig udviklet et system, hvori disse indberetninger anvendes til eget brug. Kontaktperson: Gunhild Kirkmand, Find relevante sammenligningskommuner I de nationale registre er det imidlertid ikke muligt at sammenligne sig med andre kommuner, kun med gennemsnittet for alle kommuner eller kommunerne i den relevante region. Det kan man derimod via KL s redskab Ressource-luppen, hvor man kan finde frem til de kommuner, som ligner ens egen kommune mest, og som det derfor er relevant at sammenligne sig med ud fra forskellige baggrundsforhold. Der er en nærmere beskrivelse af Ressource-luppen på KL s hjemmeside:

10 Søg viden i forskning Udover den viden, der kan trækkes ud af de nationale registre, og den viden, der kan fremskaffes i kommunen selv, er der mulighed for at trække på generel og forskningsbaseret viden. Der findes herhjemme forskellige forskningsinstitutioner, der forsker på børneog ungeområdet, og som kan give god inspiration til udvikling af området. Lederne i de kommunale børneog familieafdelinger er opmærksomme på, at denne viden findes, men oplever den som vanskelig at finde og få adgang til. Nedenfor gives links til nogle af de vigtigste forskningsinstitutioner på området: Social Forskningsinstituttet: herunder NC2 Danmarks Pædagogiske Universitet: herunder Clearinghouse Anvendt KommunalForskning: Center for forskning i socialt arbejde: Ud over disse forskningsinstitutioner findes der nogle evalueringsinstitutioner, som også har relevans i forhold til dokumentation og evaluering: Danmarks Evalueringsinstitut: Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut: Der vil desuden kunne findes links til relevant forsknings- og evalueringsmateriale fra følgende hjemmesider: Servicestyrelsen: Velfærdsministeriet: KL:

11 Hvad virker og hvad virker ikke? Når der arbejdes med dokumentation, er der ofte fokus på det målbare i stedet for det, som de fleste gerne ville vide noget mere om. Nemlig hvad der virker og hvad der ikke virker i forhold til de børn og familier, som har behov for særlig støtte. Det har sin baggrund i metodiske vanskeligheder, som at definere succes, isolere årsagsvirkninger og lange tidshorisonter. Vi står i dag uden nogle enkle bud på, hvordan vi kan lave egentlig effektmåling. Men mange kommuner forsøger på forskellig vis at nærme sig ved hjælp af brugerundersøgelser, evalueringskonsulenter, temadage mv. Hillerød Kommune evalueringskonsulent I Hillerød Kommune har man ansat en udviklings- og evalueringskonsulent, der evaluerer kommunens dagog døgntilbud og som refererer direkte til afdelingschefen. I evalueringerne indgår beskrivelser af tilbuddet, kvalitative interviews med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere både børn og voksne. Der indgår også organisatoriske forhold samt brugernes syn både positivt og negativt. Når rapporterne foreligger foreløbigt tre omfattende og et par mere kortfattede bliver de behandlet i Børne- og Familieudvalget, i ledergruppen og på afdelingsmøder. Det er særdeles vigtigt, at afrapporteringerne sætter tydelige spor i afdelingen. Tidligere inddrog kommunen ofte eksterne konsulenter til lignende opgaver, men med en intern konsulent er der bedre mulighed for, at rapporternes anbefalinger og fokusfelter bliver omsat i praksis. Kontaktperson: Susanne Bloch Jespersen,

12 Gladsaxe Kommune bruger- og tilfredshedsundersøgelse I Gladsaxe Kommune planlægger man en brugerundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen og tilbuddene, samt bidrage til udvikling heraf. Dette skal ske ved hjælp af tre parallelle undersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med både kvaliteten af de tilbud, de modtager, samt deres tilfredshed med sagsbehandlingen. Fokusgruppeinterviews på hver institution med forældre, der aktuelt benytter tilbuddene. Denne undersøgelse skal ligeledes afdække brugernes tilfredshed med tilbuddene. Dybdeinterviews med forældrene omkring deres oplevelser med kommunens sagsbehandling og interviews med sagsbehandlere indenfor hvert område. Undersøgelserne skal munde ud i en rapport, der både belyser brugernes generelle tilfredshed, samt tilfredshed med og udviklingsperspektiver for hver enkelt institution og hvert enkelt sagsbehandlingsområde. Brugerundersøgelsen har således to målgrupper: Ledelse og sagsbehandlere i Familieafdelingen, samt ledelse og medarbejdere på institutionerne. Kontaktperson: Susan Bjerregaard, Kommunal effektmåling Men der er også kommuner, der arbejder med at måle effekt. Et eksempel herpå ses i Københavns Kommune. Socialforvaltningen i Københavns Kommune implementerer i løbet af 2008 og 2009 et pilotprojekt om effektstyring på området for udsatte børn og unge. Målingerne tager udgangspunkt i en forandringsteori med en række proces-, resultat- og effektmål. Effektmålene er de mest langsigtede og fokuserer på, at brugerne som voksne får en ungdomsuddannelse, kommer i beskæftigelse og undgår selvmord og misbrug. Resultatmålene fokuserer på brugernes løbende udvikling og er således tilpasset brugernes forskellige alderstrin, mens procesmålene primært vedrører sagsbehandlingen. Målet med at indføre effektstyring er at skabe en bedre sammenhæng mellem den økonomiske indsats og resultaterne af indsatsen. Projektet skal sikre et mere kvalificeret styringsgrundlag på det politiske niveau og i centralforvaltningen, ligesom det skal understøtte fokus på resultater og effekter i socialcentrene og institutionerne. Tankegangen i projektet er, at det er nødvendigt for alle niveauer at være bevidste om de

13 kort- og langsigtede mål med indsatsen over for særligt udsatte børn og unge. Der er gennemført et stort forarbejde med at definere effektstyringskonceptet og udarbejde en forandringsteori for indsatsen. I processen var der inddragelse af socialcentre, institutioner og faglige organisationer. I praksis er der valgt en model, hvor datakilderne er Danmarks Statistik, institutionerne og socialcentrene. Yderligere informationer om projektet kan fås ved henvendelse til: Karsten Bjerre, Specialkonsulent, Socialforvaltningen Københavns Kommune, tlf National effektmåling I kommuneaftalen for 2006 blev der taget principbeslutning om, at den statslige styring af kommunerne i fremtiden skal basere sig på resultatmål snarere end procesmål, som det sker i dag. Derfor blev der iværksat et samarbejdsprojekt mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Samarbejdsprojektet har resulteret i en aftale om nogle nationale effektindikatorer, som giver de statslige aktører mulighed for at følge udviklingen på børne- og familieområdet. I opstillingen af nationale effektmål er der taget udgangspunkt i de punkter, som allerede er i fokus på børne- og familieområdet, nemlig: udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Det er målet, at der vil blive opgjort nationale tal for skolefravær blandt børn, som modtager støtte efter serviceloven, deres faglige resultater, deres sundhedssituation m.v. Alt sammen ud fra en bagvedliggende hypotese om, at disse forhold har stor betydning for barnet - også på mellemlang og længere sigt. De nationale effektmål vil som udgangspunkt basere sig på en samkøring af allerede eksisterende registre og indberetninger. Når aftalen er faldet endelig på plads vil der blive meldt ud om dette til kommunerne.

14 Systematisk arbejde med evalueringskultur Skoleområdet er et af de områder, hvor der de seneste år er stillet store krav til dokumentation bl.a. via kvalitetsrapporter, undervisningsplaner og elevplaner. I Ålborg Kommune har skoleleder Grethe Andersen valgt at se de nye dokumentationskrav som en mulighed snarere end et problem. Under Grethe Andersens ledelse har Vester Mariendal Skole i Aalborg arbejdet systematisk med udvikling af en evalueringskultur, hvor dokumentation, læring, udvikling og evaluering går hånd i hånd. Udgangspunktet for arbejdet med evaluering på Vester Mariendal Skole er anerkendelse. Kunsten i evaluering er at have fokus på succeserne og på det, der fungerer godt. Det giver engagement og nysgerrighed, og samtidig inspirerer og motiverer det til at forbedre det, der ikke fungerer så godt. Et vigtigt redskab i det at skabe en evalueringskultur, har på Vester Mariendal Skole været skriftlighed. Skriftligheden sikrer systematik og kvalificerer refleksionen og dialogen. Desuden tydeliggør skriftligheden de aftaler, der indgås og organisationens historik bevares. Grethe Andersen går i sit evalueringsarbejde frem efter følgende punkter: 1. Beskriv status, det gode. 2. Opstil mål og meningsfulde delmål for den udvikling man ønsker. 3. Evaluér og tilpas efterfølgende i forhold til de definerede mål og delmål. Udvikling bør baseres på viden. Grethe Andersen gør meget ud af at få ledelsesrum og -tid til at følge med i forskningen på området og de anbefalinger, der følger heraf samt at være på forkant med udviklingen ved at deltage i kommunale og ministerielle arbejdsgrupper mv. Herved får hun mulighed for at påvirke området. Det er væsentligt, at man som leder accepterer de rammer, der udstikkes fra kommunalt og nationalt niveau også når det gælder dokumentation. Men det er nødvendigt at finde frem til, hvordan dette bliver en naturlig del af den enkelte organisation, herunder hvordan det giver mening for de medarbejdere, som er en vigtig del af hele evalueringsarbejdet! For dem der ønsker at hente inspiration i Grethe Andersens seneste bog Anerkendende skoleledelse henvises til nedenstående link, hvorfra bogen kan rekvireres: y=24&item=2864

15 Hjørring Kommune evalueringskultur I Hjørring Kommune har man valgt en organisatorisk og kulturorienteret tilgang til dokumentationsarbejdet. Her arbejder man systematisk med at udvikle en evalueringskultur i organisationen. Det er tanken, at løbende evalueringer skal være kilde til vedvarende udvikling. Man arbejder med en evalueringscyklus, hvor først indhold og mål beskrives klart. Sideløbende med arbejdet indsamles resultater, hvorefter disse holdes op mod beskrevne kvalitetsstandarder i en evaluering af indsatsen. På baggrund af denne evaluering opsamles erfaring, som bruges til intern læring. Kontaktperson: Leif Jensen,

16 Servicestyrelsen Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Tlf.:

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Sammenhængende indsats på ungeområdet. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Sammenhængende indsats på ungeområdet. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Sammenhængende indsats på ungeområdet Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012 Budgetmål og indsatsområder i 2011 og 2012 Orientering til Socialudvalget Tirsdag den 10. maj 2011 Søren Frost Udviklingschef Orientering til Socialudvalget s budgetmål 2011 og 2012 Generelt Børn, Unge

Læs mere

Fælles 6-by mål på det sociale område

Fælles 6-by mål på det sociale område Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Evaluering og dokumentation

Evaluering og dokumentation Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Merværdi gennem udvikling Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond Hvis dokumentationsindsatsen

Læs mere

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området.

Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Digitalisering af handicapog udsatte voksne-området. Pjece om metoden Februar 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Børne- og undervisningsudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Børne- og undervisningsudvalg BUR i Broby BUR-MED-Udvalget har ønsket en sammenlægning fra oprindelig 3 lokaliteter til nu et samlet BUR i Broby. Der er indregnet en OEI-effektiviseringsgevinst på 750.000 kr. årligt fra 2012. Det forventes

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet 30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere