Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger"

Transkript

1 Dokumentation og evaluering Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

2 Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og KL. Dokumentation og evaluering er det tredje af fem temaer, som behandles på regionale netværksmøder i 2007 og Inspirationshæftet indeholder en opsamling på de drøftelser, der har været på netværksmøderne og fremhæver eksempler på praksis i kommunerne.

3 Hvorfor på dagsordenen? Dokumentation er om noget på den politiske dagsorden. Rammerne for finansiering af velfærdssamfundet er ved at nå sit maksimale og det stiller store krav til prioritering både på nationalt og kommunalt niveau. Et godt udgangspunkt for prioritering er viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til borgerne. Det er de fleste enige om! Debatten starter, når det kommer til spørgsmål som: Hvad er det præcist for en viden, der er behov for på området, og hvordan kan den fremskaffes? Er det overhovedet muligt at måle effekter? Og hvilken rolle spiller lederen i forhold til dokumentation og evaluering? På børne- og familieområdet er fokus i forhold til dokumentation primært på økonomi, på indsatser og på de administrative procedurer: Hvor mange børn er anbragt udenfor hjemmet og hvordan fordeler de sig i forhold til køn og alder. Hvad koster det at anbringe et barn udenfor hjemmet. Og i hvor mange sager er der lavet en 50-undersøgelse som grundlag for anbringelsen. En viden, der er nyttig i forhold til planlægning af området. Når det kommer til at indsamle systematisk viden om, hvordan indsatserne virker, bliver det sværere. Har børnene fået det bedre, og måske så meget bedre, at de bliver i stand til at klare sig lige så godt som andre børn i forhold til uddannelse og arbejdsmarked? Og hvilke indsatser har bedst resultater? Denne form for viden er vanskeligere at fremskaffe. Denne pjece giver ideer og inspiration til lederens arbejde med at udvikle en praksis og kultur, hvor der sættes fokus på dokumentation og evaluering. Der kan skelnes mellem tre former for dokumentation: Målinger, som tager temperaturen på, hvordan tingenes tilstand er lige nu, fx i forhold til brugernes tilfredshed og sagsbehandlingspraksis. Målinger er nyttige til at vurdere, om man er på rette vej i forhold til allerede formulerede mål og resultatkrav. Målinger er med til at give organisationen viden. Nøgletal, som er dokumentation af bl.a. aktivitetsniveau og omfang som oftest i forhold til kerneaktiviteter og -processer. Nøgletal kan ud over at sige noget om her-og-nu situationen også vise noget om udviklingen over tid og bidrage til sammenligninger på tværs af institutioner, afdelinger og kommuner. Nøgletal er med til at give organisationen vished. Evaluering, som er den reflekterende proces, hvor man i fællesskab bliver klogere på, om man har gjort det, som man gerne ville og nået de mål, man havde sat. Evaluering er en kompetence, som gør organisationer i stand til at lære ved at formulere klare mål, implementere handlinger, som kan være med til at opfylde målene og at analysere og om nødvendigt korrigere egen praksis. For at kunne bruge organisationens evalueringskompetencer skal der være en evalueringskultur, som hos både ledere og medarbejdere skaber parathed til at evaluere. Evaluering er med til at give organisationen visdom. Opdelingen ovenfor er inspireret af en artikel forfattet af Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut

4 Ledelsesmæssige udfordringer og spørgsmål Viden, vished og visdom er alle væsentlige elementer i at kunne udøve ledelse og i at kunne styre og udvikle sin service overfor borgerne. De kommunale børne- og familiechefer peger på forskellige udfordringer og ønsker i forhold til viden og dokumentation: Hvordan udvælger vi de få data, som det er vigtigt for os at have fokus på i dokumentationsarbejdet? Hvordan kan vi koble kvantitative og kvalitative målinger og vurderinger, så vi får den bedst mulige viden? Hvordan definerer vi, hvornår en indsats er god nok eller ligefrem en succes? Hvordan kan vi på en systematisk måde udlede og generalisere ud fra den viden, som den enkelte sagsbehandler har på enkeltsagsniveau? Hvordan måler vi borgernes oplevelse af servicen? Hvordan kan vi dokumentere den mere langsigtede effekt af indsatsen på børnene og familierne? Hvordan udvikler vi IT-værktøjer, der kan understøtte vidensindsamlingen og koble relevante data? Hvor kan vi få et overblik over evidensbaseret forskning på området? Mange interessenter med forskellige ønsker til og behov for viden Lederne giver udtryk for, at de har behov for forskellige former for viden, for at kunne agere som ledere. Men det er ikke alene lederne, der har brug for viden. Omkring lederne er der en lang række interessenter, der har interesse i at vide, hvad der sker på området. Politikerne interesserer sig naturligt for økonomi og for omfanget af indsatser men det er vurderingen mange Medarbejdere Staten Kommunalpolitiker Borgerne Lederen Direktør Samarbejdspartnere Pressen steder, at også de i stigende grad efterspørger viden om indholdet: Hvilke konkrete indsatser iværksættes, og hvordan oplever borgerne det? Hvad virker og på hvem? Også de mange samarbejdsparter efterspørger viden: Hvad sker der, når vi indsender en underretning, og hvor mange underretninger fører til en indsats? Sagsbehandlerne har om nogen brug for viden, som grundlag for at træffe de rigtige afgørelser for børnene. Gennem systematisk opsamling af viden på enkeltsagsniveau samt videndeling sagsbehandlerne imellem kan ansvaret for organisationens udvikling fællesgøres. Når man arbejder på et fælles grundlag af viden og erfaring, bliver det også nemmere at arbejde mod et fælles mål. Staten har igennem de seneste år i stigende grad efterspurgt viden fra kommunerne: Lever kommunerne op

5 til lovgivningens krav, hvad er det for indsatser kommunerne benytter, hvor mange ressourcer bruges til dette og hvornår er resultaterne for børnene gode? Og sidst men ikke mindst efterspørger også pressen viden, ofte på baggrund af enkeltsager en ung begår grov kriminalitet, og årsagen antages at være, at kommunen ikke har grebet ind i tide: Er det et generelt problem, hvor mange unge har vanskeligheder, hvornår gribes der ind og hvilke tilbud får de? Som leder står man midt imellem de mange og forskelligartede behov for dokumentation og skal her træffe væsentlige beslutninger om, hvem der skal have hvilken viden og i hvilken prioriterede rækkefølge. Eksempler på lokal dokumentationsindsats I det følgende beskrives nogle af de eksempler på, hvordan kommuner arbejder med dokumentation og evaluering, som har været drøftet på netværksmøderne. En god dokumentationsindsats forudsætter et godt udgangspunkt, som kan være rettesnor for dokumentationen; systematiseringen af viden. Med basis i den sammenhængende børnepolitik, som angiver rammerne for indsatsen på området, samt beskriver mål og delmål for indsatsen, kan dokumentationen blive mere målrettet og nemmere anvendes til styring og udvikling af indsatser og procedurer. I det følgende er der to konkrete eksempler på dette.

6 Randers Kommune fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen I Randers Kommune er der fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen. Dokumentationen til kommunalbestyrelsen finder sted mindst en gang årligt, mens Børne- og familieudvalget på en række bredt udvalgte parametre får dokumentation kvartalsvis. Dette sker i et forsøg på et klæde politikerne bedst muligt på. Der fokuseres ikke kun på økonomiske nøgletal, men også på forhold som ventetider til udredning i PPR, udvikling i antal anbringelser og typer af anbringelser, antal familier, der modtager foranstaltninger samt hvilken type foranstaltning. Dertil afrapporteres omkring magtanvendelse, blandt andet antal og typer. Ledelsen har selv udvalgt mange af disse ikke-økonomiske informationer i en bevidst strategi om at sikre det politiske niveau en bredere indsigt i området og dermed også andre styringsmuligheder end økonomi. Der tages bl.a. udgangspunkt i nogle af de oplysninger, som forvaltningen oplever, at politikerne får forespørgsler på fra borgerne. Kontaktperson: Eva Kloster, Slagelse Kommune opstilling af mål og delmål som basis for dokumentation Slagelse Kommune har med basis i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik formuleret en række konkrete mål og delmål, som løbende dokumenteres. De konkrete mål og delmål er beskrevet i tre dokumenter: Standarder for sagsbehandling God sagsbehandlingspraksis Handleguide En række temaer er udvalgt som fokus for kommunens dokumentation, fx tidlig indsats og inddragelse af barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren. For hvert tema er beskrevet de politiske mål; metoder, indsatser og initiativer; operationelle delmål; fremgangsmåde samt metode for evaluering af denne praksis i hver sag. Dokumentationen bruges i den løbende dialog mellem politikere og administration. Kontaktperson: Signe Kofod Hansen,

7 Brug allerede indberettede oplysninger Der er også på nationalt niveau stor interesse for, hvad der sker på børne- og ungeområdet både i den enkelte kommune og på landsplan. Kommunerne skal derfor indberette forskellige former for data til tre nationale indberetningssystemer: Register Dokumentation Indberetningshyppighed Indberetningsform Danmarks Statistik Aktivitetsoplysninger Økonomioplysninger (budget og regnskab) Årligt Blanket/skema Ankestyrelsens Anbringelses-statistik Procesoplysninger Indholdsoplysninger I forhold til både nye og løbende anbringelsessager Kvartalsvist Elektronisk Servicestyrelsens Centrale Informations- og Analysesystem Aktivitetsoplysninger tilgang og bestand Kvartalsvist Elektronisk Der er i kommunerne et massivt ønske om at samordne disse indberetninger, hvilket indgår i de overvejelser der er i gang centralt fra omkring fremtidige initiativer på dokumentationsområdet. Se nedenfor. Imidlertid er der gode muligheder for at anvende de eksisterende indberetninger som led i arbejdet med dokumentation og ledelsesinformation lokalt. Som leder kan man fra de forskellige registre uddrage egne data, såvel som nationale gennemsnit. Og ved at sammenligne disse data på forskellige områder, få et billede af, hvordan éns egen kommune placerer sig i det kommunale landskab både som et øjebliksbillede og over tid. Sådanne sammenligninger giver ikke i sig selv svar, men kan lede til refleksioner og dialog om, hvorfor billedet ser ud, som det gør, og om det vil være ønskværdigt at afpasse indsatser og procedurer for at ændre billedet. Desuden er det muligt at få nogle pejlinger på, om de initiativer, som man har gennemført lokalt, afspejler sig i tallene.

8 Figur 1: Anbringelsens varighed måneder 3-5 måneder 6-11 måneder 1-2 år 3-6 år 7 år og derover Anbringelsens varighed er steget fra 2002 til Størstedelen af anbringelserne har en varighed på mellem 3 og 6 år. Figur 2: Aldersfordeling af nyanbragte i år 4-6 år 7-11 år år år år Størstedelen af de nyanbragte i 2006 var mellem 15 og 17 år.

9 Egedal Kommune flere fluer med ét smæk Med udgangspunkt i indberetningerne til CIAS udarbejdes der i Egedal Kommune tre former for lokal ledelsesinformation: En foranstaltningsliste, en kvalitetskontrol og en dokumentationskontrol. Disse tre benytter ledelsen til at følge op på, hvorvidt sagsbehandlerne overholder de lovgivningsmæssige krav og de kommunale procedurer, og på baggrund heraf vurdere, hvor der er behov for udvikling og efteruddannelse. Dertil benyttes foranstaltningslisten til budgetopfølgning og til indberetning til Danmarks Statistik. Man har således lettet arbejdet med de lovpligtige nationale indberetninger og samtidig udviklet et system, hvori disse indberetninger anvendes til eget brug. Kontaktperson: Gunhild Kirkmand, Find relevante sammenligningskommuner I de nationale registre er det imidlertid ikke muligt at sammenligne sig med andre kommuner, kun med gennemsnittet for alle kommuner eller kommunerne i den relevante region. Det kan man derimod via KL s redskab Ressource-luppen, hvor man kan finde frem til de kommuner, som ligner ens egen kommune mest, og som det derfor er relevant at sammenligne sig med ud fra forskellige baggrundsforhold. Der er en nærmere beskrivelse af Ressource-luppen på KL s hjemmeside:

10 Søg viden i forskning Udover den viden, der kan trækkes ud af de nationale registre, og den viden, der kan fremskaffes i kommunen selv, er der mulighed for at trække på generel og forskningsbaseret viden. Der findes herhjemme forskellige forskningsinstitutioner, der forsker på børneog ungeområdet, og som kan give god inspiration til udvikling af området. Lederne i de kommunale børneog familieafdelinger er opmærksomme på, at denne viden findes, men oplever den som vanskelig at finde og få adgang til. Nedenfor gives links til nogle af de vigtigste forskningsinstitutioner på området: Social Forskningsinstituttet: herunder NC2 Danmarks Pædagogiske Universitet: herunder Clearinghouse Anvendt KommunalForskning: Center for forskning i socialt arbejde: Ud over disse forskningsinstitutioner findes der nogle evalueringsinstitutioner, som også har relevans i forhold til dokumentation og evaluering: Danmarks Evalueringsinstitut: Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut: Der vil desuden kunne findes links til relevant forsknings- og evalueringsmateriale fra følgende hjemmesider: Servicestyrelsen: Velfærdsministeriet: KL:

11 Hvad virker og hvad virker ikke? Når der arbejdes med dokumentation, er der ofte fokus på det målbare i stedet for det, som de fleste gerne ville vide noget mere om. Nemlig hvad der virker og hvad der ikke virker i forhold til de børn og familier, som har behov for særlig støtte. Det har sin baggrund i metodiske vanskeligheder, som at definere succes, isolere årsagsvirkninger og lange tidshorisonter. Vi står i dag uden nogle enkle bud på, hvordan vi kan lave egentlig effektmåling. Men mange kommuner forsøger på forskellig vis at nærme sig ved hjælp af brugerundersøgelser, evalueringskonsulenter, temadage mv. Hillerød Kommune evalueringskonsulent I Hillerød Kommune har man ansat en udviklings- og evalueringskonsulent, der evaluerer kommunens dagog døgntilbud og som refererer direkte til afdelingschefen. I evalueringerne indgår beskrivelser af tilbuddet, kvalitative interviews med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere både børn og voksne. Der indgår også organisatoriske forhold samt brugernes syn både positivt og negativt. Når rapporterne foreligger foreløbigt tre omfattende og et par mere kortfattede bliver de behandlet i Børne- og Familieudvalget, i ledergruppen og på afdelingsmøder. Det er særdeles vigtigt, at afrapporteringerne sætter tydelige spor i afdelingen. Tidligere inddrog kommunen ofte eksterne konsulenter til lignende opgaver, men med en intern konsulent er der bedre mulighed for, at rapporternes anbefalinger og fokusfelter bliver omsat i praksis. Kontaktperson: Susanne Bloch Jespersen,

12 Gladsaxe Kommune bruger- og tilfredshedsundersøgelse I Gladsaxe Kommune planlægger man en brugerundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen og tilbuddene, samt bidrage til udvikling heraf. Dette skal ske ved hjælp af tre parallelle undersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med både kvaliteten af de tilbud, de modtager, samt deres tilfredshed med sagsbehandlingen. Fokusgruppeinterviews på hver institution med forældre, der aktuelt benytter tilbuddene. Denne undersøgelse skal ligeledes afdække brugernes tilfredshed med tilbuddene. Dybdeinterviews med forældrene omkring deres oplevelser med kommunens sagsbehandling og interviews med sagsbehandlere indenfor hvert område. Undersøgelserne skal munde ud i en rapport, der både belyser brugernes generelle tilfredshed, samt tilfredshed med og udviklingsperspektiver for hver enkelt institution og hvert enkelt sagsbehandlingsområde. Brugerundersøgelsen har således to målgrupper: Ledelse og sagsbehandlere i Familieafdelingen, samt ledelse og medarbejdere på institutionerne. Kontaktperson: Susan Bjerregaard, Kommunal effektmåling Men der er også kommuner, der arbejder med at måle effekt. Et eksempel herpå ses i Københavns Kommune. Socialforvaltningen i Københavns Kommune implementerer i løbet af 2008 og 2009 et pilotprojekt om effektstyring på området for udsatte børn og unge. Målingerne tager udgangspunkt i en forandringsteori med en række proces-, resultat- og effektmål. Effektmålene er de mest langsigtede og fokuserer på, at brugerne som voksne får en ungdomsuddannelse, kommer i beskæftigelse og undgår selvmord og misbrug. Resultatmålene fokuserer på brugernes løbende udvikling og er således tilpasset brugernes forskellige alderstrin, mens procesmålene primært vedrører sagsbehandlingen. Målet med at indføre effektstyring er at skabe en bedre sammenhæng mellem den økonomiske indsats og resultaterne af indsatsen. Projektet skal sikre et mere kvalificeret styringsgrundlag på det politiske niveau og i centralforvaltningen, ligesom det skal understøtte fokus på resultater og effekter i socialcentrene og institutionerne. Tankegangen i projektet er, at det er nødvendigt for alle niveauer at være bevidste om de

13 kort- og langsigtede mål med indsatsen over for særligt udsatte børn og unge. Der er gennemført et stort forarbejde med at definere effektstyringskonceptet og udarbejde en forandringsteori for indsatsen. I processen var der inddragelse af socialcentre, institutioner og faglige organisationer. I praksis er der valgt en model, hvor datakilderne er Danmarks Statistik, institutionerne og socialcentrene. Yderligere informationer om projektet kan fås ved henvendelse til: Karsten Bjerre, Specialkonsulent, Socialforvaltningen Københavns Kommune, tlf National effektmåling I kommuneaftalen for 2006 blev der taget principbeslutning om, at den statslige styring af kommunerne i fremtiden skal basere sig på resultatmål snarere end procesmål, som det sker i dag. Derfor blev der iværksat et samarbejdsprojekt mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Samarbejdsprojektet har resulteret i en aftale om nogle nationale effektindikatorer, som giver de statslige aktører mulighed for at følge udviklingen på børne- og familieområdet. I opstillingen af nationale effektmål er der taget udgangspunkt i de punkter, som allerede er i fokus på børne- og familieområdet, nemlig: udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Det er målet, at der vil blive opgjort nationale tal for skolefravær blandt børn, som modtager støtte efter serviceloven, deres faglige resultater, deres sundhedssituation m.v. Alt sammen ud fra en bagvedliggende hypotese om, at disse forhold har stor betydning for barnet - også på mellemlang og længere sigt. De nationale effektmål vil som udgangspunkt basere sig på en samkøring af allerede eksisterende registre og indberetninger. Når aftalen er faldet endelig på plads vil der blive meldt ud om dette til kommunerne.

14 Systematisk arbejde med evalueringskultur Skoleområdet er et af de områder, hvor der de seneste år er stillet store krav til dokumentation bl.a. via kvalitetsrapporter, undervisningsplaner og elevplaner. I Ålborg Kommune har skoleleder Grethe Andersen valgt at se de nye dokumentationskrav som en mulighed snarere end et problem. Under Grethe Andersens ledelse har Vester Mariendal Skole i Aalborg arbejdet systematisk med udvikling af en evalueringskultur, hvor dokumentation, læring, udvikling og evaluering går hånd i hånd. Udgangspunktet for arbejdet med evaluering på Vester Mariendal Skole er anerkendelse. Kunsten i evaluering er at have fokus på succeserne og på det, der fungerer godt. Det giver engagement og nysgerrighed, og samtidig inspirerer og motiverer det til at forbedre det, der ikke fungerer så godt. Et vigtigt redskab i det at skabe en evalueringskultur, har på Vester Mariendal Skole været skriftlighed. Skriftligheden sikrer systematik og kvalificerer refleksionen og dialogen. Desuden tydeliggør skriftligheden de aftaler, der indgås og organisationens historik bevares. Grethe Andersen går i sit evalueringsarbejde frem efter følgende punkter: 1. Beskriv status, det gode. 2. Opstil mål og meningsfulde delmål for den udvikling man ønsker. 3. Evaluér og tilpas efterfølgende i forhold til de definerede mål og delmål. Udvikling bør baseres på viden. Grethe Andersen gør meget ud af at få ledelsesrum og -tid til at følge med i forskningen på området og de anbefalinger, der følger heraf samt at være på forkant med udviklingen ved at deltage i kommunale og ministerielle arbejdsgrupper mv. Herved får hun mulighed for at påvirke området. Det er væsentligt, at man som leder accepterer de rammer, der udstikkes fra kommunalt og nationalt niveau også når det gælder dokumentation. Men det er nødvendigt at finde frem til, hvordan dette bliver en naturlig del af den enkelte organisation, herunder hvordan det giver mening for de medarbejdere, som er en vigtig del af hele evalueringsarbejdet! For dem der ønsker at hente inspiration i Grethe Andersens seneste bog Anerkendende skoleledelse henvises til nedenstående link, hvorfra bogen kan rekvireres: y=24&item=2864

15 Hjørring Kommune evalueringskultur I Hjørring Kommune har man valgt en organisatorisk og kulturorienteret tilgang til dokumentationsarbejdet. Her arbejder man systematisk med at udvikle en evalueringskultur i organisationen. Det er tanken, at løbende evalueringer skal være kilde til vedvarende udvikling. Man arbejder med en evalueringscyklus, hvor først indhold og mål beskrives klart. Sideløbende med arbejdet indsamles resultater, hvorefter disse holdes op mod beskrevne kvalitetsstandarder i en evaluering af indsatsen. På baggrund af denne evaluering opsamles erfaring, som bruges til intern læring. Kontaktperson: Leif Jensen,

16 Servicestyrelsen Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Tlf.:

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Et klart serviceniveau på ældreområdet

Et klart serviceniveau på ældreområdet Et klart serviceniveau på ældreområdet Kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra ti kommuner fortæller En pjece til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet A Indhold Forord... 1 Projekt Kvalitetsstandarder...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune

Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Resultat- og effektmåling i Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune Oplægget Horsens Kommunes tilgang til resultat- og effektmåling Projektstart og forløb Modellen i praksis Medarbejderperspektivet Læring,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Før an følg med følg op

Før an følg med følg op Før an følg med følg op Projektets formål I Haderslev Kommune har vi de seneste år været meget optaget af at implementere en stor omorganisering af hele Børne- og Familieområdet, den såkaldte Haderslevreform.

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar

hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar hfkdjshjhkjhkjfhkjdshhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhf jdhfkjhkdjsfhkhdskjhhknckdjnckjdncjkndsn Børn & unge med særlige behov - et kommunalpolitisk ansvar fjkdsgfjkhgdsjhfgsjhkfgkdsgfkj gfdjhssgfjhdsgjhfgdsjhfgjhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh

Læs mere

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum

Socialtilsyn. Ib Poulsen Socialt Lederforum Socialtilsyn Ib Poulsen Socialt Lederforum 1 Folketingets partier ønsker med aftalen, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de sociale tilbud mv. Partierne er enige

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune

11. marts 2013 Rapport. Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune 11. marts 2013 Rapport Socialfaglig gennemgang af bevillingssager på det specialiserede børne- og ungeområde i Hjørring Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Sager omfattet af

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere