Dokumentation og evaluering. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
|
|
- Edvard Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentation og evaluering Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
2 Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og KL. Dokumentation og evaluering er det tredje af fem temaer, som behandles på regionale netværksmøder i 2007 og Inspirationshæftet indeholder en opsamling på de drøftelser, der har været på netværksmøderne og fremhæver eksempler på praksis i kommunerne.
3 Hvorfor på dagsordenen? Dokumentation er om noget på den politiske dagsorden. Rammerne for finansiering af velfærdssamfundet er ved at nå sit maksimale og det stiller store krav til prioritering både på nationalt og kommunalt niveau. Et godt udgangspunkt for prioritering er viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til borgerne. Det er de fleste enige om! Debatten starter, når det kommer til spørgsmål som: Hvad er det præcist for en viden, der er behov for på området, og hvordan kan den fremskaffes? Er det overhovedet muligt at måle effekter? Og hvilken rolle spiller lederen i forhold til dokumentation og evaluering? På børne- og familieområdet er fokus i forhold til dokumentation primært på økonomi, på indsatser og på de administrative procedurer: Hvor mange børn er anbragt udenfor hjemmet og hvordan fordeler de sig i forhold til køn og alder. Hvad koster det at anbringe et barn udenfor hjemmet. Og i hvor mange sager er der lavet en 50-undersøgelse som grundlag for anbringelsen. En viden, der er nyttig i forhold til planlægning af området. Når det kommer til at indsamle systematisk viden om, hvordan indsatserne virker, bliver det sværere. Har børnene fået det bedre, og måske så meget bedre, at de bliver i stand til at klare sig lige så godt som andre børn i forhold til uddannelse og arbejdsmarked? Og hvilke indsatser har bedst resultater? Denne form for viden er vanskeligere at fremskaffe. Denne pjece giver ideer og inspiration til lederens arbejde med at udvikle en praksis og kultur, hvor der sættes fokus på dokumentation og evaluering. Der kan skelnes mellem tre former for dokumentation: Målinger, som tager temperaturen på, hvordan tingenes tilstand er lige nu, fx i forhold til brugernes tilfredshed og sagsbehandlingspraksis. Målinger er nyttige til at vurdere, om man er på rette vej i forhold til allerede formulerede mål og resultatkrav. Målinger er med til at give organisationen viden. Nøgletal, som er dokumentation af bl.a. aktivitetsniveau og omfang som oftest i forhold til kerneaktiviteter og -processer. Nøgletal kan ud over at sige noget om her-og-nu situationen også vise noget om udviklingen over tid og bidrage til sammenligninger på tværs af institutioner, afdelinger og kommuner. Nøgletal er med til at give organisationen vished. Evaluering, som er den reflekterende proces, hvor man i fællesskab bliver klogere på, om man har gjort det, som man gerne ville og nået de mål, man havde sat. Evaluering er en kompetence, som gør organisationer i stand til at lære ved at formulere klare mål, implementere handlinger, som kan være med til at opfylde målene og at analysere og om nødvendigt korrigere egen praksis. For at kunne bruge organisationens evalueringskompetencer skal der være en evalueringskultur, som hos både ledere og medarbejdere skaber parathed til at evaluere. Evaluering er med til at give organisationen visdom. Opdelingen ovenfor er inspireret af en artikel forfattet af Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut
4 Ledelsesmæssige udfordringer og spørgsmål Viden, vished og visdom er alle væsentlige elementer i at kunne udøve ledelse og i at kunne styre og udvikle sin service overfor borgerne. De kommunale børne- og familiechefer peger på forskellige udfordringer og ønsker i forhold til viden og dokumentation: Hvordan udvælger vi de få data, som det er vigtigt for os at have fokus på i dokumentationsarbejdet? Hvordan kan vi koble kvantitative og kvalitative målinger og vurderinger, så vi får den bedst mulige viden? Hvordan definerer vi, hvornår en indsats er god nok eller ligefrem en succes? Hvordan kan vi på en systematisk måde udlede og generalisere ud fra den viden, som den enkelte sagsbehandler har på enkeltsagsniveau? Hvordan måler vi borgernes oplevelse af servicen? Hvordan kan vi dokumentere den mere langsigtede effekt af indsatsen på børnene og familierne? Hvordan udvikler vi IT-værktøjer, der kan understøtte vidensindsamlingen og koble relevante data? Hvor kan vi få et overblik over evidensbaseret forskning på området? Mange interessenter med forskellige ønsker til og behov for viden Lederne giver udtryk for, at de har behov for forskellige former for viden, for at kunne agere som ledere. Men det er ikke alene lederne, der har brug for viden. Omkring lederne er der en lang række interessenter, der har interesse i at vide, hvad der sker på området. Politikerne interesserer sig naturligt for økonomi og for omfanget af indsatser men det er vurderingen mange Medarbejdere Staten Kommunalpolitiker Borgerne Lederen Direktør Samarbejdspartnere Pressen steder, at også de i stigende grad efterspørger viden om indholdet: Hvilke konkrete indsatser iværksættes, og hvordan oplever borgerne det? Hvad virker og på hvem? Også de mange samarbejdsparter efterspørger viden: Hvad sker der, når vi indsender en underretning, og hvor mange underretninger fører til en indsats? Sagsbehandlerne har om nogen brug for viden, som grundlag for at træffe de rigtige afgørelser for børnene. Gennem systematisk opsamling af viden på enkeltsagsniveau samt videndeling sagsbehandlerne imellem kan ansvaret for organisationens udvikling fællesgøres. Når man arbejder på et fælles grundlag af viden og erfaring, bliver det også nemmere at arbejde mod et fælles mål. Staten har igennem de seneste år i stigende grad efterspurgt viden fra kommunerne: Lever kommunerne op
5 til lovgivningens krav, hvad er det for indsatser kommunerne benytter, hvor mange ressourcer bruges til dette og hvornår er resultaterne for børnene gode? Og sidst men ikke mindst efterspørger også pressen viden, ofte på baggrund af enkeltsager en ung begår grov kriminalitet, og årsagen antages at være, at kommunen ikke har grebet ind i tide: Er det et generelt problem, hvor mange unge har vanskeligheder, hvornår gribes der ind og hvilke tilbud får de? Som leder står man midt imellem de mange og forskelligartede behov for dokumentation og skal her træffe væsentlige beslutninger om, hvem der skal have hvilken viden og i hvilken prioriterede rækkefølge. Eksempler på lokal dokumentationsindsats I det følgende beskrives nogle af de eksempler på, hvordan kommuner arbejder med dokumentation og evaluering, som har været drøftet på netværksmøderne. En god dokumentationsindsats forudsætter et godt udgangspunkt, som kan være rettesnor for dokumentationen; systematiseringen af viden. Med basis i den sammenhængende børnepolitik, som angiver rammerne for indsatsen på området, samt beskriver mål og delmål for indsatsen, kan dokumentationen blive mere målrettet og nemmere anvendes til styring og udvikling af indsatser og procedurer. I det følgende er der to konkrete eksempler på dette.
6 Randers Kommune fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen I Randers Kommune er der fokus på dokumentationen til kommunalbestyrelsen. Dokumentationen til kommunalbestyrelsen finder sted mindst en gang årligt, mens Børne- og familieudvalget på en række bredt udvalgte parametre får dokumentation kvartalsvis. Dette sker i et forsøg på et klæde politikerne bedst muligt på. Der fokuseres ikke kun på økonomiske nøgletal, men også på forhold som ventetider til udredning i PPR, udvikling i antal anbringelser og typer af anbringelser, antal familier, der modtager foranstaltninger samt hvilken type foranstaltning. Dertil afrapporteres omkring magtanvendelse, blandt andet antal og typer. Ledelsen har selv udvalgt mange af disse ikke-økonomiske informationer i en bevidst strategi om at sikre det politiske niveau en bredere indsigt i området og dermed også andre styringsmuligheder end økonomi. Der tages bl.a. udgangspunkt i nogle af de oplysninger, som forvaltningen oplever, at politikerne får forespørgsler på fra borgerne. Kontaktperson: Eva Kloster, eva.kloster@randers.dk Slagelse Kommune opstilling af mål og delmål som basis for dokumentation Slagelse Kommune har med basis i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik formuleret en række konkrete mål og delmål, som løbende dokumenteres. De konkrete mål og delmål er beskrevet i tre dokumenter: Standarder for sagsbehandling God sagsbehandlingspraksis Handleguide En række temaer er udvalgt som fokus for kommunens dokumentation, fx tidlig indsats og inddragelse af barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren. For hvert tema er beskrevet de politiske mål; metoder, indsatser og initiativer; operationelle delmål; fremgangsmåde samt metode for evaluering af denne praksis i hver sag. Dokumentationen bruges i den løbende dialog mellem politikere og administration. Kontaktperson: Signe Kofod Hansen, shand@slagelse.dk
7 Brug allerede indberettede oplysninger Der er også på nationalt niveau stor interesse for, hvad der sker på børne- og ungeområdet både i den enkelte kommune og på landsplan. Kommunerne skal derfor indberette forskellige former for data til tre nationale indberetningssystemer: Register Dokumentation Indberetningshyppighed Indberetningsform Danmarks Statistik Aktivitetsoplysninger Økonomioplysninger (budget og regnskab) Årligt Blanket/skema Ankestyrelsens Anbringelses-statistik Procesoplysninger Indholdsoplysninger I forhold til både nye og løbende anbringelsessager Kvartalsvist Elektronisk Servicestyrelsens Centrale Informations- og Analysesystem Aktivitetsoplysninger tilgang og bestand Kvartalsvist Elektronisk Der er i kommunerne et massivt ønske om at samordne disse indberetninger, hvilket indgår i de overvejelser der er i gang centralt fra omkring fremtidige initiativer på dokumentationsområdet. Se nedenfor. Imidlertid er der gode muligheder for at anvende de eksisterende indberetninger som led i arbejdet med dokumentation og ledelsesinformation lokalt. Som leder kan man fra de forskellige registre uddrage egne data, såvel som nationale gennemsnit. Og ved at sammenligne disse data på forskellige områder, få et billede af, hvordan éns egen kommune placerer sig i det kommunale landskab både som et øjebliksbillede og over tid. Sådanne sammenligninger giver ikke i sig selv svar, men kan lede til refleksioner og dialog om, hvorfor billedet ser ud, som det gør, og om det vil være ønskværdigt at afpasse indsatser og procedurer for at ændre billedet. Desuden er det muligt at få nogle pejlinger på, om de initiativer, som man har gennemført lokalt, afspejler sig i tallene.
8 Figur 1: Anbringelsens varighed måneder 3-5 måneder 6-11 måneder 1-2 år 3-6 år 7 år og derover Anbringelsens varighed er steget fra 2002 til Størstedelen af anbringelserne har en varighed på mellem 3 og 6 år. Figur 2: Aldersfordeling af nyanbragte i år 4-6 år 7-11 år år år år Størstedelen af de nyanbragte i 2006 var mellem 15 og 17 år.
9 Egedal Kommune flere fluer med ét smæk Med udgangspunkt i indberetningerne til CIAS udarbejdes der i Egedal Kommune tre former for lokal ledelsesinformation: En foranstaltningsliste, en kvalitetskontrol og en dokumentationskontrol. Disse tre benytter ledelsen til at følge op på, hvorvidt sagsbehandlerne overholder de lovgivningsmæssige krav og de kommunale procedurer, og på baggrund heraf vurdere, hvor der er behov for udvikling og efteruddannelse. Dertil benyttes foranstaltningslisten til budgetopfølgning og til indberetning til Danmarks Statistik. Man har således lettet arbejdet med de lovpligtige nationale indberetninger og samtidig udviklet et system, hvori disse indberetninger anvendes til eget brug. Kontaktperson: Gunhild Kirkmand, gunhild.kirkmand@egekom.dk Find relevante sammenligningskommuner I de nationale registre er det imidlertid ikke muligt at sammenligne sig med andre kommuner, kun med gennemsnittet for alle kommuner eller kommunerne i den relevante region. Det kan man derimod via KL s redskab Ressource-luppen, hvor man kan finde frem til de kommuner, som ligner ens egen kommune mest, og som det derfor er relevant at sammenligne sig med ud fra forskellige baggrundsforhold. Der er en nærmere beskrivelse af Ressource-luppen på KL s hjemmeside:
10 Søg viden i forskning Udover den viden, der kan trækkes ud af de nationale registre, og den viden, der kan fremskaffes i kommunen selv, er der mulighed for at trække på generel og forskningsbaseret viden. Der findes herhjemme forskellige forskningsinstitutioner, der forsker på børneog ungeområdet, og som kan give god inspiration til udvikling af området. Lederne i de kommunale børneog familieafdelinger er opmærksomme på, at denne viden findes, men oplever den som vanskelig at finde og få adgang til. Nedenfor gives links til nogle af de vigtigste forskningsinstitutioner på området: Social Forskningsinstituttet: herunder NC2 Danmarks Pædagogiske Universitet: herunder Clearinghouse Anvendt KommunalForskning: Center for forskning i socialt arbejde: Ud over disse forskningsinstitutioner findes der nogle evalueringsinstitutioner, som også har relevans i forhold til dokumentation og evaluering: Danmarks Evalueringsinstitut: Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut: Der vil desuden kunne findes links til relevant forsknings- og evalueringsmateriale fra følgende hjemmesider: Servicestyrelsen: Velfærdsministeriet: KL:
11 Hvad virker og hvad virker ikke? Når der arbejdes med dokumentation, er der ofte fokus på det målbare i stedet for det, som de fleste gerne ville vide noget mere om. Nemlig hvad der virker og hvad der ikke virker i forhold til de børn og familier, som har behov for særlig støtte. Det har sin baggrund i metodiske vanskeligheder, som at definere succes, isolere årsagsvirkninger og lange tidshorisonter. Vi står i dag uden nogle enkle bud på, hvordan vi kan lave egentlig effektmåling. Men mange kommuner forsøger på forskellig vis at nærme sig ved hjælp af brugerundersøgelser, evalueringskonsulenter, temadage mv. Hillerød Kommune evalueringskonsulent I Hillerød Kommune har man ansat en udviklings- og evalueringskonsulent, der evaluerer kommunens dagog døgntilbud og som refererer direkte til afdelingschefen. I evalueringerne indgår beskrivelser af tilbuddet, kvalitative interviews med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere både børn og voksne. Der indgår også organisatoriske forhold samt brugernes syn både positivt og negativt. Når rapporterne foreligger foreløbigt tre omfattende og et par mere kortfattede bliver de behandlet i Børne- og Familieudvalget, i ledergruppen og på afdelingsmøder. Det er særdeles vigtigt, at afrapporteringerne sætter tydelige spor i afdelingen. Tidligere inddrog kommunen ofte eksterne konsulenter til lignende opgaver, men med en intern konsulent er der bedre mulighed for, at rapporternes anbefalinger og fokusfelter bliver omsat i praksis. Kontaktperson: Susanne Bloch Jespersen, sbje@hillerod.dk
12 Gladsaxe Kommune bruger- og tilfredshedsundersøgelse I Gladsaxe Kommune planlægger man en brugerundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen og tilbuddene, samt bidrage til udvikling heraf. Dette skal ske ved hjælp af tre parallelle undersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække brugernes tilfredshed med både kvaliteten af de tilbud, de modtager, samt deres tilfredshed med sagsbehandlingen. Fokusgruppeinterviews på hver institution med forældre, der aktuelt benytter tilbuddene. Denne undersøgelse skal ligeledes afdække brugernes tilfredshed med tilbuddene. Dybdeinterviews med forældrene omkring deres oplevelser med kommunens sagsbehandling og interviews med sagsbehandlere indenfor hvert område. Undersøgelserne skal munde ud i en rapport, der både belyser brugernes generelle tilfredshed, samt tilfredshed med og udviklingsperspektiver for hver enkelt institution og hvert enkelt sagsbehandlingsområde. Brugerundersøgelsen har således to målgrupper: Ledelse og sagsbehandlere i Familieafdelingen, samt ledelse og medarbejdere på institutionerne. Kontaktperson: Susan Bjerregaard, sofsbj@gladsaxe.dk Kommunal effektmåling Men der er også kommuner, der arbejder med at måle effekt. Et eksempel herpå ses i Københavns Kommune. Socialforvaltningen i Københavns Kommune implementerer i løbet af 2008 og 2009 et pilotprojekt om effektstyring på området for udsatte børn og unge. Målingerne tager udgangspunkt i en forandringsteori med en række proces-, resultat- og effektmål. Effektmålene er de mest langsigtede og fokuserer på, at brugerne som voksne får en ungdomsuddannelse, kommer i beskæftigelse og undgår selvmord og misbrug. Resultatmålene fokuserer på brugernes løbende udvikling og er således tilpasset brugernes forskellige alderstrin, mens procesmålene primært vedrører sagsbehandlingen. Målet med at indføre effektstyring er at skabe en bedre sammenhæng mellem den økonomiske indsats og resultaterne af indsatsen. Projektet skal sikre et mere kvalificeret styringsgrundlag på det politiske niveau og i centralforvaltningen, ligesom det skal understøtte fokus på resultater og effekter i socialcentrene og institutionerne. Tankegangen i projektet er, at det er nødvendigt for alle niveauer at være bevidste om de
13 kort- og langsigtede mål med indsatsen over for særligt udsatte børn og unge. Der er gennemført et stort forarbejde med at definere effektstyringskonceptet og udarbejde en forandringsteori for indsatsen. I processen var der inddragelse af socialcentre, institutioner og faglige organisationer. I praksis er der valgt en model, hvor datakilderne er Danmarks Statistik, institutionerne og socialcentrene. Yderligere informationer om projektet kan fås ved henvendelse til: Karsten Bjerre, Specialkonsulent, Socialforvaltningen Københavns Kommune, tlf National effektmåling I kommuneaftalen for 2006 blev der taget principbeslutning om, at den statslige styring af kommunerne i fremtiden skal basere sig på resultatmål snarere end procesmål, som det sker i dag. Derfor blev der iværksat et samarbejdsprojekt mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Samarbejdsprojektet har resulteret i en aftale om nogle nationale effektindikatorer, som giver de statslige aktører mulighed for at følge udviklingen på børne- og familieområdet. I opstillingen af nationale effektmål er der taget udgangspunkt i de punkter, som allerede er i fokus på børne- og familieområdet, nemlig: udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Det er målet, at der vil blive opgjort nationale tal for skolefravær blandt børn, som modtager støtte efter serviceloven, deres faglige resultater, deres sundhedssituation m.v. Alt sammen ud fra en bagvedliggende hypotese om, at disse forhold har stor betydning for barnet - også på mellemlang og længere sigt. De nationale effektmål vil som udgangspunkt basere sig på en samkøring af allerede eksisterende registre og indberetninger. Når aftalen er faldet endelig på plads vil der blive meldt ud om dette til kommunerne.
14 Systematisk arbejde med evalueringskultur Skoleområdet er et af de områder, hvor der de seneste år er stillet store krav til dokumentation bl.a. via kvalitetsrapporter, undervisningsplaner og elevplaner. I Ålborg Kommune har skoleleder Grethe Andersen valgt at se de nye dokumentationskrav som en mulighed snarere end et problem. Under Grethe Andersens ledelse har Vester Mariendal Skole i Aalborg arbejdet systematisk med udvikling af en evalueringskultur, hvor dokumentation, læring, udvikling og evaluering går hånd i hånd. Udgangspunktet for arbejdet med evaluering på Vester Mariendal Skole er anerkendelse. Kunsten i evaluering er at have fokus på succeserne og på det, der fungerer godt. Det giver engagement og nysgerrighed, og samtidig inspirerer og motiverer det til at forbedre det, der ikke fungerer så godt. Et vigtigt redskab i det at skabe en evalueringskultur, har på Vester Mariendal Skole været skriftlighed. Skriftligheden sikrer systematik og kvalificerer refleksionen og dialogen. Desuden tydeliggør skriftligheden de aftaler, der indgås og organisationens historik bevares. Grethe Andersen går i sit evalueringsarbejde frem efter følgende punkter: 1. Beskriv status, det gode. 2. Opstil mål og meningsfulde delmål for den udvikling man ønsker. 3. Evaluér og tilpas efterfølgende i forhold til de definerede mål og delmål. Udvikling bør baseres på viden. Grethe Andersen gør meget ud af at få ledelsesrum og -tid til at følge med i forskningen på området og de anbefalinger, der følger heraf samt at være på forkant med udviklingen ved at deltage i kommunale og ministerielle arbejdsgrupper mv. Herved får hun mulighed for at påvirke området. Det er væsentligt, at man som leder accepterer de rammer, der udstikkes fra kommunalt og nationalt niveau også når det gælder dokumentation. Men det er nødvendigt at finde frem til, hvordan dette bliver en naturlig del af den enkelte organisation, herunder hvordan det giver mening for de medarbejdere, som er en vigtig del af hele evalueringsarbejdet! For dem der ønsker at hente inspiration i Grethe Andersens seneste bog Anerkendende skoleledelse henvises til nedenstående link, hvorfra bogen kan rekvireres: y=24&item=2864
15 Hjørring Kommune evalueringskultur I Hjørring Kommune har man valgt en organisatorisk og kulturorienteret tilgang til dokumentationsarbejdet. Her arbejder man systematisk med at udvikle en evalueringskultur i organisationen. Det er tanken, at løbende evalueringer skal være kilde til vedvarende udvikling. Man arbejder med en evalueringscyklus, hvor først indhold og mål beskrives klart. Sideløbende med arbejdet indsamles resultater, hvorefter disse holdes op mod beskrevne kvalitetsstandarder i en evaluering af indsatsen. På baggrund af denne evaluering opsamles erfaring, som bruges til intern læring. Kontaktperson: Leif Jensen, leif.jensen@hjoerring.dk
16 Servicestyrelsen Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Tlf.: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereViden om effekt forbedrer indsatserne (!)
Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereStyr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde
Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt
Læs mereBudgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012
Budgetmål og indsatsområder i 2011 og 2012 Orientering til Socialudvalget Tirsdag den 10. maj 2011 Søren Frost Udviklingschef Orientering til Socialudvalget s budgetmål 2011 og 2012 Generelt Børn, Unge
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereAnsøgningspulje til dokumentation af lovende praksis
Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis,
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereEksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Læs mereStatus ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt
Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation
Enhed Dagtilbud Sagsnr. Doknr. 473257 Dato 10-08-2017 Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation Baggrund og formål Langt størstedelen af det pædagogiske personale, ledere og
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereNotat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.
Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereFælles 6-by mål på det sociale område
Punkt 6. Fælles 6-by mål på det sociale område 2014-157 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalgets godkender At 6-byerne iværksætter systematiske målinger efter
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereVelfærd og Sundhed Sagsbehandler: Christine Gyldenhof Sagsnr P Dato: Velfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandler: Christine Gyldenhof Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato: 26.11.2015 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår 2015 1 Indhold Politikområde:
Læs mereSammenhængende indsats på ungeområdet. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
Sammenhængende indsats på ungeområdet Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs mereDialogbaseret aftale. mellem. Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Døgninstitutioner Trine Würtz Hansen og Børn & Unge Forvaltningen Mette Andreassen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSkabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereAftale for Team Myndighed
Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift
Læs mereTemperaturmåling på beskæftigelsesområdet
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mere2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud
2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereOversigt over score på de syv temaer. Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen
Sagsnr. 27.03.00-K09-1-16 Cpr. Nr. Dato 8-1-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Oversigt over tilsynsrapporter 2015 for CBUs døgntilbud Tilsynet opdeles i syv forskellige temaer: Uddannelse og beskæftigelse
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereDokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder
Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Seminar om tværgående monitorering den 19. september 2014 1 Hvorfor er det vigtigt med tværfaglig monitorering
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
< Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereUdsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar
Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereHandleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019
Handleplan for børnefamilieområdet Marts 2019 To rapporter En evaluering udført af KL s konsulentvirksomhed KLK, af sammenhængen mellem de tre styringscentre politisk-strategisk, økonomiskfinansiel og
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mere