bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni årgang Nummer 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni 2007 10. årgang Nummer 1"

Transkript

1 bel LANDSFORENINGEN FOR BØRN MED COCHLEAR IMPLANT Juni årgang Nummer 1

2 2 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

3 Fra formanden... Af Anne Mose Efter et travl og ressourcekrævende forår er decibelbladet igen på banen. Jeg håber, I vil læse det med stor interesse. Debatten om børn med CI fortsætter og vi bliver stadig mere opmærksomme på, hvor vandene skilles og hvor de løber sammen. Som det fremgår af dette års Fomandens beretning er det tid til klare udmeldinger om denne bestyrelses holdninger til børn med CI. Grundlæggende er det vigtigt, at slå fast, at vi ikke opfatter børn med CI som døve børn og vi sammenligner dem derfor heller ikke med døve børn og deres behov. I nogle situationer er de døve; som når Josefine har to timers svømning i skolen. Læs om hvordan svømning i dag er Josefines yndlingsfag. Børn med CI har behov for en målrettet indsats for at blive gode til at høre og tale. Det er vigtigt at indsatsen bliver en naturlig del i lege og i den måde vi kommunikerer med vores børn. Vi skal som forældre ikke være lærere og for at undgå dette skal vi have gode informationer og inspiration til, hvordan vi støtter vores barn via for eksempel leg. Netop forældrene spiller en vigtig part i AVT-metoden, som I kan læse mere om i artiklen om to danske talehørepædagogers studietur til England i jagten på en ny praksis. Naturligvis skal vi være opmærksomme på, at der er børn, som har særlige vanskeligheder, men det gælder jo også alle andre børn, uanset om de er født døve eller ej.vi må ikke anvende den laveste fællesnævner i forbindelse med forventningerne til vore børn, men skal tværtimod hæve overlæggeren altså sætte forventningerne til børnenes udbytte højt der er simpelthen ikke grund til andet. For de fleste af vores børn er deres CI bare noget, de tager på, akkurat ligesom briller. Viser der sig at være andre vanskeligheder er situationen en anden og det er langt mere kompliceret at udtale sig om forventninger. I maj havde foreningen for første gang sat fokus på denne gruppe af børn og forældre. Lise Schmidt fortæller om, hvordan hun og hendes mand nød kunne dele bekymringer og erfaringer med forældre i samme situation som den selv. Det er vigtigt at skabe gode rammer for børnene og deres forældre, så vi møder andre i samme situation. Derfor er det så vigtigt med arrangementer og netværksgrupper. Danaflex har for nylig afholdt et CI-symposium, hvor der var indlægsholdere fra Canada. En af foredragsholderen, Dr. Blake Papsin, fortalte, at han har implanteret 720 børn i Toronto. Kun ganske få familierne har valgt tegnsprog. I Toronto vælger man tegnsprog og specialskole eller AVT og enkeltintegration i forhold til høretab. Der anvendes ikke tegn i forbindelse med AVT dog undtaget i de tilfælde, hvor der er døve i familien, som bruger tegn. Man har i Toronto ikke haft børn, der ikke har lært at tale eller høre for den sags skyld og de arbejder udelukkende for, at børnene skal lære at høre og tale.vi tog inspirationen med hjem og er i skrivende stund ved at oprette en CI-tænketank, der arbejder for et struktureret AVT-tilbud til familier med børn med CI. Vi har for nylig haft møde med Danske Døves Landsforbund (DDL) og i den forbindelse har vi også talt om talesproglige tilbud versus tegnbaserede tilbud.vi er enige i, at der skal være det rigtige tilbud til det enkelte barn, så det får de bedste betingelser for at kommunikere. Efterspørgslen har vendt fra tegn til tale og er det et spørgsmål om midler, så må vi som forening arbejde for at familier med børn med CI får det tilbud, som de har behov for. Der kan altså opstå modstridende interesser blandt DDL og decibel, fordi vi har forskellige veje til at sikre at vores børn trives. Som afslutning vil jeg gerne citere dr. Blake Papsin fra Toronto. Han sagde under Danaflex CI-symposium: - der er to afgørende forhold for udviklingen hos et barn med CI: mor og far. Forældre bliver nødt til at råbe op i skolen og råbe op alle de steder, hvor det er nødvendigt i forhold til deres barn. Forældrene skal lære at stå op for deres barn - være barnets talsmand. Forældrene skal sikre, at alle omkring barnet giver barnet de bedste betingelser. Det lyder som en voldsom opgave for os forældre, men det er nødvendigt. Og det vil det blive ved med mange år frem i tiden. Det kræver, at vi fortsat arbejder for muligheder, der ruster os forældre til at være en afgørende part i vores børns udvikling. Jeg ønsker alle en rigtig god sommer. På gensyn til familieweekendkursus den oktober på Hotel Legoland! NYHEDSBREV FOR bel Indhold: Fra formanden 3 Formandens beretning 2006/ Og så gik hatten rundt... 7 En vovet lillesøster 8 Når leg og læring giver succes 10 Tag mor og far i hånden 12 Nyt syn på pædagogisk praksis - rendyrket AVT 13 Når CI er det mindste problem 16 Børnetræf 17 Arvelige årsager til hørenedsættelse hos børn med CI 18 VISO - Videns- og Specialrådgivningsorganisationen 19 Nu er svømning mit ynglingsfag 21 Lad propperne springe 23 Her går det MEGET godt 24 Invitation til Legoland Vind et minicruise til Oslo 27 Læserbrev 27 Klassiker nu på dansk 27 Hvorfra stammer navnet decibel 28 Nye ansigter 29 Sæt CI på Danmarkskortet 30 Forsidebillede: Josefine Maischnack Olsen svømmer sommeren i møde. Redaktionen: Tanja Pihl Sandager Gl. Strandvej 148A, th., 3050 Humlebæk Mobil decibelbladet udkommer i 2007: Juni, september og december. Deadline for indlevering af stof er den 1. i måneden for udgivelse. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indlæg til bladet. Skribenternes synspunkter dækkes ikke nødvendigvis af decibel eller redaktionen. Næste nummer udkommer i sept Vi modtager gerne billeder med en god historie fra jeres hverdag. Sats og tryk: amh grafisk aps / ISSN: NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 3

4 GENERALFORSAMLING Formandens beretning 2006/2007 Af Anne Mose og Tanja Pihl Sandager Så står vi her igen og det er tid til at se tilbage på, hvad det sidste år har bragt. Det har været et travlt år for decibel. Vi har længe ønsket at arbejde mod en professionalisering af foreningen og det har vi opnået i det forgangne år ved, at det i foråret 2006 blev muligt - bl.a. med hjælp fra vore sponsorer - at ansætte Tanja Pihl Sandager som sekretariatsmedarbejder og kommunikationsansvarlig. Der er ingen tvivl om, at det har givet foreningen et løft, og at vi kun har opnået mange af de ting, som vi har, med hjælp fra Tanja.Vi har fået opgraderet vores blad og vores hjemmeside og er i det hele taget blevet meget mere synlige for omverdenen. Vi har haft mulighed for og ressourcer til at deltage i den politiske debat og at påvirke politikere m.fl. Vi er blevet klar over, at frivilligt foreningsarbejde ikke længere er nok, når foreningen vokser så hurtigt, som den gør, og når der skal sættes ind på mange områder, bl.a. politisk. Derudover lykkedes det os i april måned - efter en meget stor indsats fra foreningens side - at være med til at sikre, at alle børn fremover vil blive tilbudt bilateral implantation. Det betyder, at alle nye børn får tilbudt CI på begge ører fra start af, og at børn, der tidligere er implanteret på det ene øre, også får tilbud om implantation på det andet øre, såfremt det er muligt.vi har endvidere været med til at sikre, at der er blevet igangsat en rapport, der skal afklare hvilke behov vores CI-børn har. Der har været en heftig debat bl.a. på vores Forældreforum omkring tegnsprog/tegn eller ej, og her har bestyrelsen også blandet sig i debatten og givet klare udmeldinger. Debatten har krævet, at vi endnu en gang har måttet tage værdier, holdninger og viden op til fornyet revision for at kunne finde frem til, hvordan vejen til et godt liv for vores børn skal se ud og hvordan vi mener decibel skal tegne sig fremover. Arrangementerne har som altid også fyldt, og det er dejligt at mærke opbakningen om det er i Legoland til familiekursus, til CI-konerence for professionelle og forældre på Vingstedcentret eller til en teknikaften. Vi har deltaget i forskellige CI-konferencer og møder i såvel Danmark som udlandet. Formålet hermed er naturligvis at opnå endnu mere viden omkring CI og at etablere og udbygge vores kontakter blandt fagfolk. Som nogen vil bemærke, har dette års formandsberetning skiftet form og karakter i forhold til tidligere. Årsagen hertil er, at vi mener, at det er vigtigt med tydelige og klare udmeldinger fra bestyrelsen til medlemmerne, så medlemmerne ikke er i tvivl om, hvad denne bestyrelse står for. CI-børn er de nye hørende børn Vi har i Danmark cochlear implanteret børn i snart 15 år, men på trods heraf, har dele af det politiske og pædagogiske system hængt fast i, at børn med CI er døve børn. Bestyrelsen har i det sidste år arbejdet for at skabe fokus på gruppen af børn med CI og deres behov. Behov som adskiller sig fra døve børns behov. Disse behov har vi i forskellige regi præsenteret for medlemmer af Folketinget og med særlig fokus på Socialministeriet. Det har ført til flere spændende tiltag. Følgende er blandt de væsentligste pointer politikerne er blevet fremlagt: - at børn med CI kan lære at høre så godt, at de kan lære at tale - at vi skal have høje forventninger til deres udbytte af CI - at de børn der får dansk i hjemmet, har de bedste forudsætninger for at høre godt, at tale godt og at trives godt - at børnene kun kan lære at høre godt og tale, når de er små de kan lære tegn og tegnsprog gennem hele livet - at et godt udbytte af CI forudsætter et veltilrettelagt optræningsprogram, der tager udgangspunkt i det enkelte barn 4 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

5 - at børn med CI kan rummes, men at de har stadig brug for støtte - at der skal være fokus på de børn, der ikke udvikler sig som forventet, så de hurtigst muligt får den nødvendige støtte - at forudsætninger for de nye børn er så markant forskellige fra tidligere, så vi skal have ekstra høje forventninger til de nye børns udbytte - at kun 1/3 del af børn med CI, klarer sig tilfredsstillende i de dansksproglige test - at der er plads til forbedring - at der er brug for et bedre tilbud til børnene og deres forældre Lone Percy-Smith har ydet et stort stykke arbejde for decibel og har stillet op med resultaterne fra undersøgelsen om medvindsfaktorer for danske børn med CI, som hun har lavet for Videnscenter for Hørehandicap. decibel er gennem den politiske indsats blevet synliggjort og vi oplever stadig oftere, at medierne henvender sig til os i forskellige henseender og at fokus på børn med CI også i medierne er blevet større. Holdninger - håndtag der åbnerdøre Den gamle debat om tegn eller ikke tegn, har i det sidste år, været blusset op igen. Det har desværre været med til at fjerne fokus fra, hvad denne bestyrelse mener, er vigtigt, når vi arbejder med børn og CI. Følgende er vores forsøg på at skabe et varieret syn på børn og CI. Tegn eller ikke tegn det bliver også berørt. Højt ambitionsniveau på børnenes vegne Det er vigtigt, at forældre og professionelle, der støtter børnene i deres hverdag, tror på, at børn med CI lærer at høre og tale, og derfor arbejder målrettet for at bakke op om netop dette. Det er ikke kun vigtigt for børnenes udbytte af CI, men også i forhold til at få et godt selvværd og en god opfattelse af egne evner. Retten til et optimalt optræningsforløb I dag tilfalder ansvaret for børnenes videre færd efter en implantation den enkelte kommune. Der eksisterer ikke en fast standard eller bare et mindstemål for, hvad man bør få tilbudt. Optræningsforløbet er derfor meget uens og afhænger af hjemkommunens holdning, viden og kompetence på området, samt hvor mange ressourcer den enkelte CI-familie har til at tilkæmpe sig et godt tilbud. De medicinske forudsætninger er på plads, men de kan ikke stå alene. Det kræver, at der bliver fulgt op på og støttet op om barnets videre udvikling for at sikre maksimalt udbytte af CI med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger (fx andre handicaps, sprogindlæringsvanskeligheder, sen operationsalder). Vores børn har ret til et optimalt habiliteringsforløb, der er kendetegnet ved, at det: har fokus på behov og udvikling hos børn med CI frem for døve børn har høje forventninger til barnets hørelse, talesprog, talesprogsforståelse og trivsel har det enkelte barn i centrum følger barnet gennem barndom og teenageår frem til voksenlivet ruster forældre til at fremme barnets talesproglige- og sociale udvikling ruster de professionelle til at støtte barnet i dets hverdag sætter fortsat nye, ambitiøse mål Med dette for øje kan vi sikre, at alle børn med CI får de bedst mulige betingelser. Tegn eller ikke tegn et forældrevalg? Ja det er helt klart et forældrevalg. Men det er også vigtigt for os at understrege, at den siddende bestyrelse ikke arbejder for eller billiger tegn som intervention for børn med CI. Altså det, at man bruger tegn til at fremme kommunikationen: Med mindre børnene allerede har tegnsprog som modersmål eller er tegnafhængige og er blevet så gamle, at man ikke kan have forventning om, at de kan udvikle et forståeligt talesprog. Det samme er tilfældet, hvis barnets forældre er døve og har tegnsprog som modersmål. 95% af forældre til børn med CI er hørende og har dansk eller et andet talt sprog som modersmål. Gennem de sidste fem år er der for alvor kommet fokus på tilegnelsen af talesprog. Der synes at være generel konsensus omkring, at det er vigtigt for børn med CI, at de går sammen med gode sprogmodeller i institution/skoletilbud. For eksempel er børn med CI i nogle basisinstitutioner flyttet fra en separat stue til at være integreret på de enkelte stuer. Fokus er på pædagogiske læringsstrategier, der fremmer børnenes talesproglige udvikling: For eksempel It takes two to talk, Fonologi i børnehøjde eller AVT (Auditory Verbal Therapy). Flere børn med CI går inden skolestart i sprogklasser/taleklasser, hvor de forbereder sig på skolestart sammen med andre børn, der har behov for lidt ekstra fokus på deres sproglige udvikling. Flere børn i skolealderen går på den lokale skole med eller uden støtte, nogle går på centerskolerne, men på det lokale fritidshjem. Der er mange kombinationer men i fremtiden tyder alt på, at der stadigt flere børn enkeltintegreres eller går sammen med et par andre børn med CI uden der dog er tale om en egentlig centerskole. Alt i alt en udvikling vi bifalder, fordi fokus er på børnenes talesprog, men det forudsætter, at der er den rette og nødvendige støtte til børnene og deres familier.at der bliver brugt testredskaber til at vurdere, på hvilke punkter barnet klarer sig godt og på hvilke punkter barnet kan have brug for ekstra støtte. Er decibel for alle Når vi så klart melder ud, at den nuværende bestyrelse ikke bifalder tegn som intervention, så er det med de tidligere nævnte forbehold om, at det ikke gælder for de børn, der allerede har tegnsprog som modersmål eller, hvor forældrene for eksempel er døve og har tegnsprog som modersmål. Det er en frem- NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 5

6 adrettet udmelding, og vi ønsker at fremhæve den, fordi vi ønsker at bryde ud af forestillingen om, at børn med CI har de samme behov som døve børn blot fordi de ikke kan høre, når de ikke bærer deres CI. Det mener vi er en misforståelse og nu her 10 år efter, at decibel blev dannet og snart 15 år efter, at man begyndte at implantere børn i Danmark, er det på tide at få gjort op med den forestilling og sætte en ny scene. Betyder det så, at decibel ikke længere er en forening for alle? Nej, ikke nødvendigvis. Men hvis ens fokus er på, at også nye børn med CI skal have tegn, så er decibel ikke den rette forening i hvert fald ikke med den siddende forældrebestyrelse. Vi mener, at andre foreninger har langt bedre tradition for denne sag og vi mener ikke den hører til i en forening for børn med CI, hvor målet er, at de lærer at høre og tale. Det betyder ikke, at der ikke er plads til forældre eller børn, der bruger tegn/tegnsprog, for der er så meget andet end valg af sprogkode, vi er fælles om. Forhåbentlig fremgår det af det følgende. Et naturligt liv med lige muligheder Vi arbejder i bestyrelsen for at yde visionær og koordinerende støtte til alle børn med CI og deres familier samt de fagfolk, der støtter børnene i deres hverdag, så det enkelte barn får udnyttet sit potentiale bedst muligt. være den foretrukne koordinerende rådgiverorganisation og sikre lige vilkår for alle familier med børn med CI - uanset hvor i landet de er bosat, så børnene bliver bedst muligt integreret i det hørende samfund. alle børn med CI i Danmark vokser op med de samme muligheder som børn uden et hørehandicap, så de via en målrettet pædagogisk indsats oplever at være en naturlig del af samfundet. Dette under nænsom hensyntagen til, at CI-børn er hele mennesker, og at de altid vil være afhængige af særlige hjælpemidler og støtte. Hvis vi gør, hvad det kræver... Sådan lyder det, når vi taler med politikerne. Hvis vi gør, hvad det kræver, så kan vi nå meget langt med denne børnegruppe. Både i forhold til deres sproglige og sociale udvikling i forhold til at de får en god selvtillid og oplever at være en del af lokalsamfundet. Fordi de går på skolen henne om hjørnet, fordi de spiller håndbold oppe i hallen, fordi de har venner i kvarteret. For de børn, der af andre årsager end deres CI, har brug for et specialtilbud, så gælder det om at støtte dem på deres præmisser. En gruppe af børn med CI har andre vanskeligheder, men tegnsprog er ikke nødvendigvis svaret på et bedre liv for dem, der er så mange andre forhold, der kan være gældende. Der skal være fokus på det enkelte barns særlige behov. I det lange perspektiv kan vi hjælpe vores børn til at bryde nogle triste statistikker: 50% af døve i den erhvervsaktive alder er i dag uden for arbejdsmarkedet, og 50% af døve har grundskolen som højeste faglige niveau. Med dette fokus har vi i løbet af det sidste halve år haft foretræde i folketingets sundhedsudvalg og i folketingets socialudvalg. Vi har mødtes med politikere og embedsmænd i ministerierne for at skabe fokus på vores børns behov.alle steder har vi fremhævet fire grundlæggende løsninger, der skal iværksættes her og nu: CI-grundkurser for forældre Udarbejdelse af en vejledende standard for håndteringen af børn med CI til landets kommuner Videreuddannelse af de professionelle, der sidder i en vejlederfunktion Første kritiske forløb efter en operation skal foregå på CI-centeret Alle 4 punkter der er voksende politisk fokus på i forlængelse af decibels arbejde. På (Folketingets hjemmeside) finder I mere om de spørgsmål, der er blevet rejst og de svar, der efterfølgende er blevet givet. Det sker ved at gå ind i søgefunktionen og søge på cochlear implant. Børn med CI skal have den nødvendige støtte og det skal deres forældre også. Børns primære sprogindlæring foregår i hjemmet. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi som forældre er rustet til at være den afgørende part i vores barns sprogudvikling. Derfor har vi udviklet en metode, der går hele vejen rundt om det at være forældre til et barn med CI. Her og nu arbejdes der på at skaffe midler til at kunne igangsætte initiativet. Nødvendig støtte forudsætter også, at der er en åbenhed i kommunerne til at støtte forældre ved for eksempel at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, deltagelse i kurser og konferenser og andre måder, der frigiver tid til at støtte barnet i en ellers hektisk hverdag. Vi afventer et udspil fra socialministeren. Med nødvendig støtte mener vi også kvalificeret støtte. Det forudsætter, at talehørepædagoger/konsulenter har en kvalificeret viden baseret på børnenes behov og en forståelse for den forventede udvikling, så der kan gives en målrettet støtte til børnene, der er baseret på høje forventninger til deres talesproglige udvikling. Det vil også sikre, at der hurtigt kan sættes ind over for de børn, der ikke udvikler sig som forventet. Derfor har decibel rejst krav om, at forløbet hos CIcentrene udbygges, så børnene først overgår til kommunal regi (vedrører kun det talehørepædagogiske tilbud), når det er sikkert, at de har integreret deres auditive sans og får udbytte af CI et. Det må forventes at ske inden for de første 6 måneder efter, de har fået lyd på. 6 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

7 Når børnene herefter overgår til kommunalt regi, er det vigtigt, at der sidder nogle kvalificerede talehørepædagoger. I dag mangler der et videreuddannelsesforløb. Det er i høj grad op til den enkelte talehørepædagog at indhente viden og det er udelukkende på kursusniveau. Det er for eksempel ikke muligt at blive uddannet til AVT - underviser. decibel har derfor stillet krav til, at der politisk bliver taget stilling til, hvordan man vil sikre, at de professionelle, der sidder i en vejledningsfunktion er kvalificerede hertil. Der er pt. en politisk proces i gang. Et professionelt decibel Med de nye regioner følger ikke umiddelbart en koordinering af høreområdet. Tværtimod er de enkelte kommuner blevet tildelt det fulde ansvar. Mere end nogensinde før er det altså afgørende for kvaliteten af det tilbud familierne og deres børn tilbydes, hvor i landet de er bosat. Det er en uholdbar situation og en vigtig årsag til, at decibel fremover også skal være gearet til at være en progressiv med- og modspiller og vidensformidler overfor kommuner, politikere og beslutningstagere. decibel har i løbet af de sidste år ført egne kampagner for at sikre, at alle CI-kandidater kan blive implanteret i første omgang ved at få ophævet et operationsstop i Gentofte baseret på økonomi og i anden omgang ved at få indført bilateral CI (to-sidet CI), som nu er vedtaget som udviklingsfunktion. Kampagner målrettet politikkerne, som "To ører hører bedre end et", kræver ressourcer ud over, hvad en frivillig arbejdsindsats kan bære i det lange løb. Ikke desto mindre er det nødvendigt med disse ressourcer i takt med, at antallet af børn med CI stiger og ny viden præciserer en række af forudsætninger, der ikke er til stede i dag. Uden disse ressourcer kan vi ikke på tilstrækkelig vis fortsætte vores arbejde for at skabe de bedste betingelser for, at CI-børn får den optimale udnyttelse af deres CI. Vi vurderer, at behovet for et professionelt decibel fortsat vil stige, i takt med at både døve og svært hørehæmmede børn bliver CIopereret. Et skøn lyder på, at børn om ti år vil være cochlear implanteret. Og som udviklingen ser ud nu, vælger langt de fleste forældre at sige ja tak til CI til deres svært hørehæmmede børn. Det betyder, at de børn, som tidligere endte i døveverdenens foreninger, i dag kommer til decibel. Den vækst skal foreningen være gearet til. I marts måned sidste år besluttede bestyrelsen derfor at ansætte en i decibels sekretariat som led i professionaliseringen af foreningens arbejde. Midt i snakken om et professionelt decibel er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at foreningen som hidtil skal have fokus på at skabe mulighed for samvær med ligesindede og den støtte man kan få herigennem. Fokuspunkter 2007 Retten til talesproglige tilbud Sikre, at der er et reelt valg mellem specialtilbud og almene talesproglige tilbud Et kvalificeret genoptræningstilbud CI-grundkurser Udvikling og opstart af CI-grundkurser Bilateral CI Fortsat fokus på, hvordan det udvikler sig i henholdsvis øst og vest Danmark. Fokus på, at forældre skal høres, når der skal træffes valg om, hvorvidt et barn med en hørerest skal tilbydes andet CI Penge retur for operation på andet øre i Sverige Et initiativ drevet af de familier, der selv har bekostet en operation i udlandet De nye kommuner Indsats overfor de nye kommuner om børnegruppens behov Opbygning af decibel sekretariat Fortsætte arbejdet med et decibel sekretariat Informationsmateriale Opdatere og udbygge foreningens informationsmateriale om CI Kontaktfamilier Få struktureret et landsdækkende netværk af kontaktfamilier Teenagere med CI Få skabt et fællesskab for gruppen af teenagere og arrangere temadag for deres voksne DECIBEL I FREMTIDEN Og så gik hatten rundt... Af Tanja Pihl Sandager Eller det burde den måske have gjort! For på årets generalforsamling var alle deltagere enige om, at vi skal bakke op om den udvikling, som decibel gennemgår i disse år. Det er vigtigt, at vi kan være med på politisk plan for at sætte fokus på vores børns behov. Børnegruppen: de nye hørende børn! Særligt i disse år, hvor der stadig er stor forskel på gruppen af børn med CI og deres behov. Det kræver flere frivillige kræfter og flere økonomiske ressourcer. Så næste gang, når hatten går rundt, så tænk på decibel. Flere deltagere efterlyste, at de gerne vil hjælpe til med arbejdet uden at indgå i egentlig bestyrelsesarbejde. I efteråret tager bestyrelsen rundt i landet for at sætte gang i en række arbejdsudvalg.alle aktive medlemmer modtager en invitation i løbet af august måned. Gode ideer om decibels fremtid modtager vi gerne på dagen, men også gerne inden på mail: NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 7

8 10 ÅR MED CI - OG DECIBEL En vovet lillesøster I år er det ti år siden, at decibel blev dannet som forening. Børn og CI var i sin spæde start og der var kun få danske erfaringer at støtte sig til. I udlandet var man allerede godt i gang og erfaringerne herfra var uventet gode. Døveverden var på barrikaderne og frarådede, at børnene blev implanteret. Holdninger og uvidenhed herskede og en gruppe af forældre satte sig for at ændre på dette. Resultat: decibel forældreforeningen for cochlearimplanterede børn. Døveområdet havde fået en lille ny. Af Anne Mose Det er nu mere end 10 år siden, at decibel så dagens lys. Og mere end 10 år siden, at min søn fik sit første CI. Kristoffer var det 9. barn i Danmark, som fik CI og der var der ikke ret mange resultater her i landet at referere til. Kristoffer var også en af de første døvfødte, som blev implanteret; de fleste andre børn før ham havde kunnet høre, men havde mistet hørelsen og nogle havde fået meningitis. Men heldigvis sagde vi ja tak dengang og der er helt sikkert ingen af os, der dengang havde forestillet sig, hvor meget det kunne give. Kristoffer blev CI-implanteret i august 1996, da han var 2 1 /4 år gammel. I forbindelse med forundersøgelserne fik jeg lejlighed til at møde forældrene til Kristian Stigaard, som var blevet implanteret i slutningen af 1995, og der er ingen tvivl om, at det gjorde indtryk på mig. Selvom Kristian kun havde været implanteret i kort tid og selvom han var en lille dreng på 2 1 /2 år, så tænkte jeg; at når han havde klaret operationen, så kunne Kristoffer også klare den. Et sommerhus og fem familier I løbet af det næste års tid blev Kristoffers far og jeg kontaktet af Kristians forældre, Cathrine og Troels, samt af Niels Henrik og Vibeke, forældre til Cille, og blev spurgt, om vi havde lyst til at være med til at lave en forening for familier til børn med CI. For vores eget vedkommende var vi ikke rigtigt kommet i gang i nogen af de andre forældreforeninger, vi bor jo også noget langt ude og oppe, så det er ikke lige hos os, der sker de fleste ting.vi sagde ja tak og blev indkaldt til et indledende møde, som vi holdt hjemme hos Cathrine og Troels i Roskilde. Efterfølgende holdt vi stiftende generalforsamling i foreningen, hvilket foregik i Vibeke og Niels Henriks sommerhus i Nordsjælland. Vi var 5 familier, som var med til at stifte foreningen dengang, og vi var helt på det rene med, hvad vi satte i gang og havde det godt med det. Alligevel var der ingen af os dengang, der havde en forestilling om, at det skulle komme til at gå så stærkt for foreningen, som det er kommet til. Vi dannede en forening på fuldstændig frivillig basis; vi betalte selv al kørsel m.v. til de første møder og sådan var det bare.vi kunne allerede på det tidspunkt godt se, at det var en god ting for vores børn at være sammen, og vi blev hurtigst sikre på, at det var det rigtige at gøre. Et bord var nok Vores første arrangement på Hotel Legoland i efteråret 1997 havde deltagelse af 9 familier, samt Danaflex. Vi kunne sidde rundt om et stort bord og spise, og alle børn kunne lege sammen. Det lykkedes for et enkelt barn med CI at låse sig inde på et toilet uden vinduer, så der fik vi prøvet at, hvordan det er at have et barn, som ikke hører specielt godt endnu. Vi oplevede allerede i forbindelse med det første arrangementet på Hotel Legoland, at der ikke blev løftet så meget som et øjenbryn fra personalets side, selvom der var fuld gang i vores børn.vi blev hurtige enige om, at stedet passede rigtig godt til vores arrangementer. At vi så i år formentligt bliver 110 familier eller flere, det tænkte vi vist ikke på dengang. Lige fra starten af var Bent Skov fra Danaflex på banen og støttede os økonomisk, så vi kunne få arrangementerne op at stå. Forventningsfuld ungdom på hovedtrappen til hotellet - oktober Stort pres imod CI De første år i decibel foregik med Troels Stigaard som formand.vi følte, at vi var meget vovede, bl.a. fandt vi foreningens første logo: Har du talt med dit døve barn i dag? Og der er ingen tvivl om, at vi fik mange "tæsk" for vores arbejde. I forbindelse med, at vi hver 8 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

9 især havde skullet beslutte os for at sige ja tak til vores barns operation, var vi stødt på mange negative udmeldinger, ja nærmest trusler, fra døveverdenen, og det gav naturligvis meget stof til eftertanke. For min egen families vedkommende så bor vi heldigvis så langt væk mod nordvest, at der ikke var en stærk døvekultur, som prøvede at presse os til noget andet. Og vi havde ikke så mange overvejelser omkring operationen; vi var meget hurtigt sikre på, at det var et tilbud, vi ville tage imod på Kristoffers vegne. Da Troels Stigaard på et tidspunkt ønskede at trække sig tilbage, overtog Niels Henrik Sørensen formandsposten, og senere igen overtog jeg den fra Niels Henrik. Der er sket meget på 10 år. Desværre er der stadig nogle grundlæggende behov, som ikke bliver tilgodeset i tilstrækkelig grad for vores børn. I mange år har foreningens primære fokus været at udgive et medlemsblad og holde et par årlige arrangementer. I dag er fokus bredt ud, så det politiske arbejde, arbejdet for at for gode og ens tilbud til vore børn, fylder meget. Men heldigvis er der fokus på vore børn og den nyeste viden om, hvordan vi bedst støtter dem. Selvom der er uenighed om, hvordan de bedst får udbytte af CI, så er der et stort og veldokumenteret erfaringsgrundlag for nye forældre at læne sig op af, når de skal afgøre om deres barn skal have et CI. Presset imod CI er aftaget og den gevaldige medlemstilgang, som vi oplever i decibel er et udtryk for, at vi fem familier gjorde det rigtige tilbage i et nordsjællandsk sommerhus for 10 år siden. CI er kommet for at blive til stor glæde for os forældre og vores børn. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 9

10 DE NYE HØRENDE BØRN Når leg og læring giver succes I 11 måneder gik Mette og Pål og ventede på, at deres datter Lova skulle have CI. decibel har bedt dem om at skrive om det første år med Lova for at give et billede af, hvordan det er at være forældre til et lille barn med CI i dag, 10 år efter, at decibel blev stiftet som forening. Det er blevet til en beretning om, hvordan de har valgt at støtte deres datter inden operationen og følelsen af succes i de fire måneder Lova nu har haft lyd. Det er også en åbenhjertig fortælling om det at komme igennem det første svære år, hvor de ventede på CI operationen og om at lægge chokket bag sig. Af Mette Bau Fra nyfødt til CI- opereret Lova Rose blev fundet ved hørescreeningen i februar På dagen var hun kun 5 dage gammel. Da hun var 10 dage gammel var hun mere eller mindre udredt og vi stod som forældre til et barn der var konstateret svært hørehæmmet - kun en CI operation kunne gøre det muligt for hende at få et talesprog. Jeg behøver næppe fortælle i dette forum, hvor stort et chok det var at få den nyhed, og hvilke og hvor mange tanker et sådant budskab fører med sig. I dag er Lova næsten 16 måneder gammel. Hun er et af de første børn der er blevet bilateralt CI opereret 11 måneder gammel.vi kan se tilbage på et år med mange op og nedture, frustrationer, bekymringer og glæder - og et år hvor vi som forældre har lært meget om kommunikation med et lille barn, som venter på at komme ind i en verden fuld af lyd. 0-4 måneder: Altid tryg Set i bakspejlet fik de ret, alle dem, der sagde Hvor var det godt Lova blev fundet så tidligt. Men det var svært at se i starten. Faktisk var det dybt provokerende at stå med et spædbarn, der ikke kunne høre og skulle se det gode i noget som helst. Hvad kan man forvente af folk i krise? 7 måneder gammel - altid glad og klar til kommunikation. Lova blev i denne periode testet til at høre omkring db i bassen, men udover dette fik man ingen auditive svar. Men med vores viden om den manglende hørelse, kunne vi faktisk hjælpe Lova og gøre verden mere tryg for hende og det betød også, at vores følelser fik lidt ro. Lova blev altid placeret, så hun kunne se hele rummet fra sin plads f.eks. hvis hun lå på gulvet.vi lagde altid en hånd på hende inden vi kom og tog hende op.vi trøstede hende altid med fysisk kontakt, og lagde munden helt ind til hende så hun kunne mærke vores hvisken eller åndedræt. Hun blev aldrig ladt alene ud fra en filosofi om, at hun altid skulle kunne mærke eller se os.vi kunne hele tiden spørge os selv "hvordan bliver Lova tryg lige nu når hun ikke kan høre os?". Perioden var svær og hård for os som forældre, men ovenstående viden gjorde det nemmere at holde fast i tanken om at Lova jo var glad og tryg, og intet anede om at verden kunne være anderledes end sådan som hun oplevede den. Vi brugte rigtig meget tid på at lave ansigter til hende, og gjorde hende hele tiden opmærksom på at nu kommunikerer vi. Og så gjorde vi naturligvis alt for at hun var omgivet af ting, som var sjove at kigge på. Et af de bedste råd vi fik, var at anskaffe et spejl som Lova kunne ligge og kigge i og senere sidde og lege ved. Hun har brugt det rigtig meget og hun har snakket meget med sig selv, imiteret sig selv og haft så mange hyggestunder foran det spejl indtil hun begyndte at kravle væk fra det. Vi takkede desuden ja til en forældregruppe som var et tilbud i kommunen, og der mødtes vi hver måned med andre forældrepar, der som os var blevet fundet ved screeningen. Det var en blandet fornøjelse følelsesmæssigt, og vi overvejede hver gang om vi nu kunne overskue at dukke op. Forældre med hørehæmmede børn er jo forskellige ligesom alle andre, og vi røg flere gange ind i snakke som vi synes var svære at tackle.alt i alt er møderne dog i dag oplevelser vi ikke ville have været foruden, da vi som familie har fået relationer som i dag er helt uvurderlige måneder: Reagerer på stortrommen Lova fik sine første høreapparater da hun var knap 4 måneder gammel. De var sat til at forstærke den bashørelse der var blevet fundet. Det var dog alligevel først et par uger efter hun fik dem at hun begyndte at gå med dem. Det tog i hvert fald to uger at få dem op af tasken og sat på ørene. Høreapparaterne tydeliggjorde virkelig at Lova ikke hørte så meget. I tiden før høreapparaterne kunne vi til tider helt glemme at hun intet hørte, men det stoppede nu. Vi oplevede ikke umiddelbart nogen reaktion på høreapparaterne, men vi holdt hele tiden fast i tanken om at Lovas hørenerve blev stimuleret uanset hvad, og at det ville gavne hende senere. Lova selv var glad for apparaterne (i starten mest fordi de var gode at gnave i) og et par måneder senere sad de på ørene i al hendes vågne tid. Det var vigtigt for os at Linus fik et naturligt forhold til dem og vi viste dem og snakkede med ham og hans kammerater om dem. Da Lova var 6 måneder begyndte vi at få vejledning i auditiv stimulering af en talehørepædagog med CI kendskab. Dette var på eget initiativ og Lova er vist det første barn i København der så tidligt er blevet auditivt stimuleret af en talehørepædagog. Der gik ikke mange undervisningsgange før Lova reagerede på en stor tromme som talehørepædagogen slog på. Det var en stor oplevelse. Det var ubeskriveligt. Tænk engang hun hørte virkelig noget; der var hul igennem og vi kunne se det. Hvis vi ikke allerede havde fattet at vi kunne gøre en forskel inden hun blev opereret, så gik det i hvert fald op for os nu. Vi gik hjem og fandt trommer og andre ting, der kunne give dybe baslyde, og så blev der leget med lyd. Over de næste par måneder gik Lova fra ingen reaktion til reaktion på 10 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

11 masser af baslyd og derfra til at kunne genkende lyde. Når hun fx så en tromme grinede hun, pegede og ville hen til den. En af hendes yndlingslyde var en lille træklokke, der gav en meget markant lyd. Efter lydoplevelserne hev Lova aldrig sine høreapparater af mere. Hun havde pludselig fået gavn af dem, og de gav hende helt tydeligt en glæde ved lyd. Det er vigtigt at understrege at vi først oplevede reaktionerne efter at vi begyndte at lege struktureret med lyd med hende. Havde vi ikke gået hos talehørepædagogen, så havde vores motivation ikke været nær så stor i forhold til lydlege. Når vi havde været til vejledning og havde oplevet reaktioner, så gik vi topmotiverede hjem og gav den hele armen glade vel at mærke. Men vi oplevede aldrig at hun spontant reagerede på lyde omkring sig og det kunne godt være hårdt i perioder at blive konfronteret med høje lyde som hun bare ikke hørte. Øv-følelsen gnavede stadig. Ud over lydlege havde vi fokus på kommunikation. I denne periode blev imitation, turtagning, gestus og billeder vægtet højt. Vi imiterede alt hvad Lova gjorde, vi gabte, vi sprællede, vi blinkede, vi smed ting på gulvet, vi rullede og kravlede, lavede underlige mundbevægelser, rakte tunge, rystede på hovedet og alt hvad Lova ellers kunne finde på at gøre. Nogle af imitationerne blev efterhånden til regulære lege som Lova syntes var hylende morsomme, og som vi kunne se hun genkendte fra dag til dag. Andre af imitationerne blev til en form for sprog. For eksempel blev det at ryste på hovedet og grine altid et ritual når man kom ind af døren, det blev Lovas og vores "hej" og det at blinke mange gange i træk blev et ritual og en måde at "snakke" lidt på når hun blev lagt i seng. Så sad vi der i mørket og blinkede til hinanden i en uendelighed. Vi oplevede at hun blev glad når vi imiterede hende og hun blev glad når vi startede ritualerne.vi oplevede at hun følte sig forstået. Gestus brugte vi når det faldt naturligt.vi fik lidt undervisning i støttetegn, men havde det svært med at bruge tegn, der ikke bar en mening i sig selv og vi brugte dem aldrig. Linus var den eneste der synes at tegnene var fantastiske og han kan stadig huske både helikopter, havskildpadde og blomkål (hvilket spædbarn er det lige der ikke kan leve uden de tegn?). Vi kiggede meget på de nyeste undersøgelser og vi besluttede omkring Lovas 5 måneders alder efter mange overvejelser at gå vejen gennem CI verdenen uden brug af tegn overhovedet.vi brugte kun almindelige gestus som kom, farvel, hej og spise osv. Vi pegede altid på de ting vi talte om, så hun vidste hvor hendes opmærksomhed skulle rettes mod og vi lavede en billedbog med fotos af kendte ting: bil, barnevogn, sommerhus, familiemedlemmer osv. Billederne brugte vi som pegebog/forklaring inden vi skulle noget. Vi prøvede hele tiden at tale til Lova, selvom vi godt vidste hun ikke hørte det meste, men vi arbejdede meget med at være levende i ansigterne når vi talte, for på den måde at fange hendes opmærksomhed. Vi sang en masse sange med fagter dem alle børn kender, dette med tanke på at hun senere ville kunne genkende sangene når hun fik lyd på. Efter kun 5 uger ser vi følgende: Lova siger "hej" Lova retningsbestemmer lyden i 98 % af tilfældene Lova vågner af lyd når hun sover med CI erne på Lova imiterer vores mundbevægelser I slutningen af perioden var Lovas pludren meget aftagende, hun pegede meget og var stille. Hun havde lidt ahhh- lyde og nogle halslyde. Vi synes dengang, hun sagde en masse, men når vi ser tilbage, var hun faktisk meget stille. 12 måneder til nu Lova blev opereret 3. januar 2007 og fik tilkoblet lyd 24. januar 2007.Ved tilkoblingen af lyd hverken græd eller glippede hun med øjnene, men sad og smågrinede.vi var meget spændte- hvad ville der ske nu? Vi kunne slet ikke forestille os hvordan hendes stemme ville komme til at lyde og hvor hurtigt ville der ske noget? Vi oplevede allerede reaktioner på de velkendte baslyde den dag vi kom hjem med hende og i løbet af de næste 3 dage justerede vi os op gennem de første 4 programmer. Lova var total cool og synes bare lyd var helt fint. Derfor blev Lova (på vores initiativ) allerede efter 5 dage indstillet 2. gang. Denne gang var der lidt flere reaktioner, men det var først efter indstillingen på 14. dagen at det virkelig gik stærkt. Det var helt tydeligt, at nu var puden taget af mikrofonen og alle lyde krævede Lovas opmærksomhed. En uges tid efter oplevede vi at Lova havde brug for lidt ekstra tryghed. Hun kravlede ikke langt væk fra en voksen. Efterhånden som hun fik placeret og forklaret lydene omkring sig, var hun i sit gamle udforskende hjørne igen. Efter kun 12 uger ser vi følgende: Lova reagerer på al lyd, fløjte, hvisken, stemmer, legetøjslyde, musik og fuglekvidder også lyd langt væk fra hende selv og bag hende Lova pludrer det meste af dagen med mange konsonanter og vokaler Lova leger med stemmen i forskellige tonehøjder, styrker, og med forskellige lyde og hun er begyndt at have prosodi Lova har lært at puste Hun imiterer lydene for hest, ko, hund, bjørn, løve, abe, and, bil, får og kat Lova kalder "AAARRR om om" (FAAARRR kom kom) mens hun spejder efter ham Lova har mange ord "hej", "ej" (nej) "op" (op eller hop) "av", "ap" (rap) "moar" (mor) og "arm av av" (varm av av), Lova har masser af lyde som "ih ih ih", "mamama", "ahhh", "ajajaja", "dadadidi" "nana" "lalala", "baba bibi" Lova forstår ord som "sove", "hej", "av", "mad", "spise og drikke", "far", "bold", "varm", "sko" "fod" "mave", "blomst" "bil", en masse dyr Lovas ynglingstromme bruges flittigt sammen med Pål Efter 16 uger ser vi følgende: Lova siger nu flerstavelsesord som "bamde" (bamse), "ampe" (lampe), "prøv se" (prøv at se) Vi har talt ca. 70 ord vi ved hun forstår Lova imiterer vores mundbevægelser NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 11

12 Efter operationen har vi leget meget med diskantlyde fordi Lova tidligere kun har kendt lyden af bas. Vi har haft en kuffert med dyr som vi har leget med mange gange hver dag og vi har haft en del blinkedyt legetøj (som ellers aldrig ville have fundet vej ind i vores hjem). Vi har leget med hverdagslyde som toilet, vandhane, elkoger, vaskemaskine, dørtelefon osv. Lova har desuden gået til babymusik/rytmik siden 2 uger efter operationen og er efter sommerferien tilmeldt på den lille musikskole på Frederiksberg. (www.denlillemusikskole.dk) Vi oplever at hun kigger meget på vores mund og med det samme imiterer vores mundbevægelser og når hun formår at sætte lyd på mundbevægelsen kommer der ofte en lyd der minder om noget af det vi har sagt.vi er overbeviste om at hendes første år med alt hvad det har indeholdt af lydlege og imitationer er det der kommer hende til gavn nu. Vores personlige holdning er derfor også at tegn ville forsinke hende, da fokus ville være på hænderne og ikke på munden. Lova er en meget glad og meget kommunikerende pige. Det er fantastisk at opleve hende i rivende udvikling og alle de kampe og frustrationer vi har haft undervejs, ja de blegner ved synet af den skønne unge der drøner rundt nu. Øvfølelsen er væk.vi er stolte af hende og vi er så sikre på at vi har truffet de rigtige valg undervejs. Til slut kan vi fortælle at Lova er startet i almindelig vuggestue for 2 1 /2 måned siden og hun elsker det. En lille institution med 20 børn og et fantastisk engageret personale som vi har samarbejdet med 1 /2 år inden Lova startede med henblik på at ruste dem til at modtage Lova med CI. Livet i vuggestuen er fantastisk og vi kan kun anbefale enkeltintegration- det vi oplever der sker med hende deroppe er et helt kapitel for sig og det vil vi fortælle mere om på et senere tidspunkt. Tak til vores kontaktpersoner på Gentofte Hospital, Lone Percy-Smith og Nina Funder fordi de ALTID har været der, med støtte, opmuntrende ord, gode ideer, medmenneskelighed og høj faglighed og tak til vores talehørepædagog Helle Ågaard for fantastisk vejledning til Lova og os. Uden jer var vi aldrig nået hertil med Lova. Mette Bau og Pål Heick bor sammen med Lova på 1 år og Linus på 5 1 /2 i København. Følg med i Lovas udvikling på hendes egen weblog: Gode råd: Imiter altid dit barn - ræk tunge hvis barnet gør det, blink hvis barnet gør det, ræk armen i vejret osv. giv barnet en følelse af at blive forstået og "hørt" på kropssproget. Find et mønster i dit barns udtryk, blinker det altid når det ser dig, så gør det til "hej"- udtrykket, banker det i bordet når det er sultent, så gør det til "sulten"-udtrykket og brug selv udtrykkene hver dag. Få tjekket bashørelsen og arbejd systematisk med lydoplevelser vha. trommer, banken på ting og dyb stemme, lav de samme ting om og om igen og lær dit barn at genkende forskellige baslyde. Syng sange med fakter, fx de velkendte "lille peter edderkop", "sommerfuglen", "mon du bemærket har", "i en skov en hytte lå", tommelfinger tommelfinger" osv. Brug få naturlige tegn som "kom", "spise" osv. 15 måneder gammel - lytter til mor, der synger. Peg på de ting du taler om og skal til at gøre - vis barnet blusen, bleen, vandet der løber ned i badekarret osv. Lav en billedbog med kendte ting fx familie, sommerhuset, bilen, barnevogn, netto, parken osv. og vis dem til barnet når I ellers ville have talt om det I skulle. Rytmikhold er meget andet end sang, der er fakter, visulle ting, andre børn og masser af ting at røre ved. ET GODT TIP Tag mor og far i hånden Musikprofessor Peter Vuust sagde det igen og igen ved dette års forårsarrangement. Musik er godt for både sprog og sind - så besøg: BØRNEJAZZ FESTIVAL i Kongens Have i København lørdag den 6. juli til lørdag den 12. juli Gratis adgang. 12 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

13 INSPIRATION Nyt syn på pædagogisk praksis - rendyrket AVT Idyllisk placeret udenfor Oxford omgivet af frodige marker og mange får ligger Auditory Verbal UK. På afstand ligner bygningerne et helt almindeligt landsted, man ikke ville ofre særlig opmærksomhed, men det skulle dog vise sig, da vi besøgte stedet i oktober 2006, at her kommer mange gæster - forældre og børn - valfartende langvejs fra for at få undervisning. Faktisk er det ikke usædvanligt, at nogle familier har 2 3 timers transport. Hver vej! Af Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Anne Haven Auditory Verbal Therapy (AVT) er i den engelsk- og tysksprogede del af verden en velbeskrevet og velkendt metode, der er udviklet som en naturlig følge af de forbedrede forstærkningsmuligheder moderne høreapparater (HA) og Cochlear Implant (CI) giver børn med store hørenedsættelser. Den praksis, som AVT tænkningen lægger op til, er på mange måder i modsætning til den pædagogiske grundtænkning/praksis, man generelt har i Danmark, når det gælder holdninger og undervisning af børn med funktionsnedsættelser. Vi tænker almindeligvis i hensyntagende og kompenserende strategier: har et barn således en funktionsnedsættelse på hørelsen kompenseres med synet. Ved Auditory Verbal Therapy er tænkningen diametralt modsat. Her bygges der primært på den auditive sans, da det jo er den, der er svækket og derfor også den, der ved en aktiv indsats skal styrkes optimalt, så hjernens auditive neurale netværk øges og stimuleres mest muligt! Altså: absolut nedprioritering af det visuelle og maksimal opprioritering af det auditive input i den sproglige kommunikation. AVT arbejder på at hjælpe børnene med at høre og forstå talt sprog udelukkende gennem auditiv stimulation, for at børnene derefter skal kunne kommunikere gennem tale. Auditory Verbal Theraphy nu også i DK I Danmark har vi længe hørt om AVT - metoden, men den er ikke blevet anvendt i rendyrket form. Måske vil dette komme til at ske fremover, idet 15 talehørekonsulenter fra hele landet i øjeblikket er i gang med en AVT-uddannelse, som Birgitte Frank koordinerer. Uddannelsen, som bliver støttet af Oticonfonden, giver ikke international AVT-certifikation, som efter sigende skulle være meget vanskelig at opnå for personer, der ikke har engelsk som modersmål.tests og prøver kræver nemlig et indgående kendskab til engelsk sprog og grammatik, men den danske uddannelse giver en solid forståelse af såvel metodens teori som praksis. Det var således i forbindelse med dette uddannelsesforløb, at vi blev inspireret til at arrangere studieturen til Oxford, idet vi på den første del af forløbet havde Jacqueline Stokes og Elizabeth Tyszkiewicz fra Auditory Verbal UK som undervisere. Ved hjælp af legatmidler fra Jørgen Esmers Mindelegat, som professor Christian Brahe Pedersen henviste os til samt et tilskud fra Oticon, blev studieturen en økonomisk realitet. Auditory Verbal UK tager helst kun et begrænset antal besøgende, men vi fik heldigvis at vide, at de gerne ville se os, da vi kun var to. Anne har undervisning med Martin og hans far. Forventningsfulde drog vi af sted og efter en del rejsebesværligheder landede vi til smukt, solrigt, lunt engelsk efterår. Auditory Verbal UK Som sagt kom familierne rejsende langvejs fra. Inden døre var huset derfor indrettet med både køkken og sofaarrangement. Hertil tre undervisningslokaler, hvor faste videokameraer optog al undervisning. I teknikrummet, afsondret fra undervisningslokalerne, kunne vi følge undervisningen på TV, og her blev optagelserne båndet, således at familien fik dagens undervisning inklusiv kommentarer og vejledning med sig hjem. Da vi besøgte Auditory Verbal UK var der foruden to sekretærer ansat fire audiologopæder. Alle undervisere var eksamineret af Auditory NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 13

14 Vibeke følger en undervisningssession via video. Auditory Verbal UK. Verbal International og i øjeblikket udvider stedet i øvrigt med to undervisere mere. Jaqueline Stokes, som er leder af centeret, tager del i den daglige undervisning, men holder også foredrag rundt om i verden, ligesom hun skriver faglitteratur. Hun bruger imidlertid også en hel del af sin tid på at skaffe penge til centeret. Der er jo ganske andre økonomiske forhold og traditioner i England sammenlignet med Danmark. Undervisningen er således ikke gratis, idet forældrene betaler ca kr. pr undervisningsgang, hvilket imidlertid ikke dækker de faktiske udgifter. Resten af pengene skaffes ved donationer m.m. Målet for AVT metodens praksis Det var bestemt også nogle meget engagerede og kvalificerede fagfolk, der underviste børn og forældre. Målet for AVT metodens praksis er, at børnene får aldersvarende sprog samt bliver socialt integrerede, således de kan vokse op med almindelige livsbetingelser og blive selvhjulpne og aktive samfundsborgere. Børn og forældre kommer til centeret hver 14. dag og undervisningen varer ca. 1_ time. Som nævnt får familien dagens optagelser inkl. kommentarer samt en liste over de ændringer i kommunikationen, som familien skal arbejde med til næste gang. Alt er sprog Det sproglige indhold i undervisningen tog afsæt i barnets hørealder, men foregik i leg, der matchede barnets kronologiske alder. Der lægges vægt på, at det sprog, der trænes i taleundervisningen, er funktionelt sprog, men der arbejdes naturligvis også med specifikke, grammatiske elementer. Imidlertid blev det også pointeret, at alle situationer i hverdagen kan udnyttes i den talesproglige træning. Det blev nemlig understreget overfor forældrene, at de er de absolut vigtigste sprogmodeller for barnet, og at barnet tilbringer langt flere timer i det hjemlige netværk end i undervisningslokalet. Tænk f.eks. på ordet/begrebet "mælk". Mælk indgår ved stort set alle måltider i småbørnsfamilier. Mælken hentes i køleskabet, mælken hældes i glas, mælken er kold, mælken smager dejligt, mor kan ikke lide mælk, far bruger mælk i kaffen. ordet bruges måske 10 gange ved hvert måltid: det giver følgende regnestykke: 365 dage x 3 måltider x 10 repetitio- Principper for AVT praksis Metodens praksis bygger på 10 principper, der er udarbejdet af Auditory Verbal International: 1. Promote early diagnosis of hearing impairment in newborns, infants, toddlers, and children, followed by immediate audiologic management and Auditory-Verbal therapy. 2. Recommend immediate assessment and use of appropriate, state-of-the-art hearing technol-ogy to obtain maximum benefits of auditory stimulation.. 3. Guide and coach parents* to help their child use hearing as the primary sensory modality in developing spoken language without the use of sign language or emphasis on lipreading.. 4. Guide and coach parents to become the primary facilitators of their child s listening and spoken language development through active consistent participation in individualized Auditory-Verbal therapy.. 5. Create environments that support listening for the acquisition of spoken language throughout the child s daily activities.. 6. Guide and coach parents to help their child integrate listening and spoken language into all aspects of the child s life.. 7. Guide and coach parents to use natural developmental patterns of audition, speech, language, cognition, and communication.. 8. Guide and coach parents to help their child self-monitor spoken language through listening.. 9. Administer ongoing formal and informal diagnostic assessments to develop individualized Auditory-Verbal treatment plans, to monitor, progress and to evaluate the effectiveness of the plans for the child and family Promote education in regular classrooms with typical hearing peers and with appropriate support services from early childhood onwards. Fra: An Auditory-Verbal Practice requires all 10 principles. * The term "parents" also includes grandparents, relatives, guardians and any caregivers who interact with the child. 14 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

15 ner. På et år bruges ordet således gange!! Desuden lærer forældrene forskellige små fif for at styrke den auditive opmærksomhed. F.eks. siges ordet "mælk" inden man viser den for barnet, således det auditive input altid gives inden det visuelle. Testning Sammenlignet med engelske forhold mangler vi helt klart grundforskning i Danmark, når det gælder tilegnelse af sprog: hvordan og i hvilken rækkefølge tilegner danske børn sig f.eks. grammatik? Hvornår begynder de at bruge udsagnsord i datid, hvornår forstår de flertal osv. Her har man i England detaljerede lister over den sproglige udvikling samt tests, der afdækker barnets aktuelle formåen. Det er således langt lettere at opstille specifikke mål for undervisningen.vi kunne godt ønske os, at vi havde tilsvarende forskning og viden på dansk, ligesom vi generelt mangler viden om dansk taleakustik. Almindeligvis afslutter børnene undervisningen på Auditory Verbal UK, når såvel den sproglige som den sociale kompetence er alderssvarende og stabil. Det forekommer naturligvis også, at der er børn, som ikke profiterer nok af den rent auditive undervisning, og som derfor opfordres til et undervisningstilbud med vægt på visuel kommunikation. Fremtiden Kommunalreformen ser ud til at medføre ny organisering af småbørnsvejledningen, når det gælder børn med hørenedsættelse. Vi vil givetvis opleve konkurrerende tilbud, hvilket kan synes forfriskende.tendenserne ser imidlertid ud til at gå i retning af centralisering, Leg og læring. hvilket måske betyder mindre differentierede tilbud til den enkelte familie. Vi håber, det må blive faglighed og ikke vanetænkning eller økonomi, der kommer til at bestemme, hvilket tilbud forældre får til deres barn. Anne Haven Albertsen: Læreruddannet i Eksamineret speciallærer i tale/sprog, hørelse og læsning. Har arbejdet som talehørekonsulent siden Er i gang med AVT-uddannelse og har praksiserfaring med AVT-undervisning. Har i otte år været leder af Århus- og Nordjyllands Amts børnehørekursus. Medlem af Fagligt Råd under Videnscenter for Hørehandicap har i den forbindelse medvirket ved Videnscenterets landsdækkende CI-undersøgelse fra 2006 samt et igangværende projekt med 50 udvalgte børn fra første undersøgelse. Nu talehørekonsulent i Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Mail: Vibeke Rødgaard-Mathiesen: Læreruddannet i Eksamineret speciallærer i tale/sprog og hørelse. Hørekonsulent i Viborg Amt siden Master i Sprogtilegnelse i Er i gang med AVT-uddannelse. Har i otte år været leder af Viborg Amts børnehørekursus. Medlem af Fagligt Råd under Videnscenter for Hørehandicap har i den forbindelse medvirket ved Videnscenterets landsdækkende CI-undersøgelse fra 2006, et igangværende projekt med 50 udvalgte børn fra første undersøgelse samt en undersøgelse af medvindsfaktorer for børn med høretab i Folkeskolen. Nu talehørekonsulent i Viborg Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt VISO-medarbejder på CI-området. Mail: Mere læsestof: Se Dansk Audiologopædi, marts NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 15

16 SÅDAN NOGLE SOM OS Når CI er det mindste problem Det er tid til at sætte fokus på børn, der har særlige behov ud over deres CI. For sent siger flere af de forældre, der deltog i temadag for forældre til børn med cochlear implant med særlige behov. Men alligevel et velkomment initiativ var alle enige om. Læs om, hvordan Lise og Thore Schmidt fra Odense oplevede dagen. Af Lise Schmidt Torsdag den 10. maj 2007 havde decibel i samarbejde med Anne Haven, tidligere talehørekonsulent i det gamle Århus Amt, Pia Solholt, psykolog fra Aalborgskolen og Anne Søbye, konsulent fra Aalborgskolen arrangeret en temadag for forældre til børn med CI med særlige behov. Vores bevæggrund for at deltage var, at vores datter Camilla på snart 6 år har nogle ikke nærmere definerede udviklingsvanskeligheder på flere områder. I fagsprog kaldet neurologiske dysfunktioner. Hun er døvfødt og fik CI på venstre øre, da hun var 2 år. Camilla kom hurtigt rigtig godt i gang med at benytte sit CI uden problemer og var fra start fuldtidsbruger. Sprog- og høremæssigt er hun blevet rigtig dygtig.vi blev derfor i efteråret enige om at lade hende operere på det andet øre, så hurtigt som det var muligt i Århus. Hun skal opereres d. 31. maj 2007.Vores bevæggrunde for dette er selvfølgelig, at hun på trods af sine andre vanskeligheder skal have de bedste muligheder for at kunne høre, tale samt ikke mindst indlære nye færdigheder. Der, hvor vi pt. bruger flest kræfter, er på det sociale og det adfærdsmæssige område. Disse problemstillinger kan være svære at diskutere med forældre til almindelige CI-brugere, da de naturligvis har nogle andre mål og succeskriterier end vi nogensinde får. Derfor hilste vi denne temadag velkommen, det har for os været en mangel siden den dag, vi fandt ud af, at Camilla ikke "kun" havde et høreproblem. Behov for at dele ud af sine tanker Temadagen startede med en "kort" præsentation, selvom det er svært at beskrive vores børn kort! Vi fandt hurtigt ud af, at selvom vores børn har vidt forskellige vanskeligheder, så er tankerne, spekulationerne og frustrationerne de samme for os forældre. Pia Solholt kom først med et indlæg om følgende: Hvordan kan denne børnegruppe få udbytte af CI? Hvilke ting skal man være opmærksom på? Hvordan støttes børnene bedst muligt? Et godt indlæg, hvor vi sad tilbage med en følelse af, at det vi gør for Camilla er godt. Efter frokost var det tid til 3 cases.vi hørte om 3 børn med forskelligartede vanskeligheder, og hvad disse familier havde været igennem af "slåskampe" med at få kommuner, amter og sygehuse til at forstå, hvad sagen egentlig drejede sig om.vi fik, desværre, endnu engang bekræftet, at de eneste, vi kan regne med som tovholdere i den livsopgave, det er at have et handicappet barn, er os selv! Men det var rart at høre, at vi ikke er de eneste, som tumler med disse problemer. Tanja Pihl Sandager kom med et kort indlæg om bilateral CI. Der var en snak om, hvorvidt vores børn kan have gavn at CI på begge ører, og om man som forældre ønsker det, set i forhold til vore børns andre vanskeligheder.vi blev enige om, at det er vigtigt at inddrage forældrene i snakken om, hvorvidt børnene skal have andet CI eller ikke. Søskendegrupper I løbet af dagen kom vi ind på mange andre ikke programsatte emner, og det var der heldigvis også plads til. Vi snakkede aflastning, hvor mange af os heldigvis har nogle velfungerende tilbud. Et andet emne vi bragte på bane, var søskendegrupper. Vi fortalte, at 16 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

17 Camillas storebror Christian, 9 år, for et par år tilbage, fik tilbud fra det daværende Fyns Amt, om at deltage i en søskendegruppe, som udelukkende bestod af søskende til handicappede børn.vi tog imod tilbuddet, og Christian var af sted en gang om ugen i omkring 2 måneder. Der var bl.a. en psykolog tilknyttet og andre fagpersoner som tog børnene med i en snak om det de som søskende gik og tænkte på. Hvorfor er min søster/bror så mærkelig? Hvorfor skal mor og far hele tiden noget med vedkommende? Er det tilladt at være sur, trist eller ked af det pga. ens søsters/brors handicap? Hvad er værst, at være døv, blind eller sidde i kørestol? o.s.v. Et rigtig godt initiativ, som jeg tror på gav Christian og de andre søskende noget godt med i rygsækken, selv om han ikke fortalte os så meget fra møderne, andet end hvis vi selv spurgte ham. Hvis der er andre, som synes det lyder som en oplagt mulighed for jeres barn, så grib fat i jeres kommune/region og fortæl, at det med succes har været gennemført i Fyns Amt. Dagen sluttede af med erfaringsudveksling og afrunding, hvad skal der videre ske? En rigtig god temadag, hvor alle fik noget med hjem.vi var helt opstemte, da vi forlod Århus. Nu kender vi nogle af de andre, der har de samme problemer som os og vi ved at vi ikke er alene om kampene, men at vi er flere der kan trække i samme retning. Tak til decibel og deres medarrangører Anne Haven, Pia Solholt og Anne Søbye for et rigtig godt arrangement.. Netværksgruppe Det blev besluttet, at der skal etableres en egentlig netværksgruppe til at dele gode oplevelser såvel som dårlige. Selv om børnenes behov er meget forskellige, så er der alligevel en fælles følelse af, at I kan lære noget af hinanden. Og et håb om at samle kræfter ved at stå sammen. Mail til: hvis du ønsker at deltage Børnetræf Børnetræf er et tilbud til alle børn mellem 0 og 6 år. Der bliver arrangeret alderssvarende idrætsaktiviteter. Det foregår hver første søndag i måneden fra klokken til Stedet er Kastelsvejsskolens gymnastiksal. Man plejer altid at spise en medbragt madpakke sammen til sidst og det plejer altid at være hyggeligt. Alle børn er velkommen, både døve, hørehæmmede, CI og tegnstøtte brugere. Forældrene har mulighed for at sidde og tale med hinanden evt. udveksle erfaringer med hinanden. For yderligere oplysninger kan I kontakte børnetræfledere: Kristine Seiler og Sofie Heilmann - mail: Vist med tilladelse af Heidi Rehm, Boston, USA. NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 17

18 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE Deltag i undersøgelsen: Arvelige årsager til hørenedsættelse hos børn med CI Mindst 50% af al hørenedsættelse har en arvelig årsag. Den hyppigste arvelige årsag findes oftest hos familier, hvor der kun er et enkelt barn med hørenedsættelse. Kun de færreste CI-familier har været gennem en fuldstændig genetisk kortlægning af, om deres barns hørenedsættelse er arvelig. Det er nu muligt at ændre på, hvorfor CI-familier opfordres til at deltage i den landsdækkende undersøgelse om arvelige årsager til hørenedsættelse hos børn med CI. Af Lisbeth Tranebjærg, speciallæge i klinisk genetik På trods af, at vi i dag kender til mere end 100 forskellige arvelige typer, der fører til hørenedsættelse, ved vi meget lidt om, hvor stor procentdel hver type udgør hos gruppen af mennesker med høretab. Med en enkelt undtagelse: Connexin 26 er den hyppigste kendte årsag til arvelig hørenedsættelse og følger "skjult arv" og skyldes arveforandringer i arveanlægget connexin 26, som kan påvises i barnets blodprøve. Autosomal resesssiv arv = skjult arv Døv Hørende Risiko for døvt barn: 25%, dvs. 1 ud af 4 Hørende Hørende Hørende Hørende Risiko for at være arvebærer: 67%, dvs. 2 ud af 3 Figuren illustrerer arvegangen, når kun en i familien har arvelig hørenedsættelse, såkaldt skjult arv (eller autosomal recessiv arv). Kendskabet til at dette par har risiko for at få et døvt barn kommer først med fødslen af barnet, da begge forælde har normal hørelse, og kun bærer en kopi af det ændrede arveanlæg. Først når et barn har to kopier, fører det til hørenedsættelse/døvhed. Hvis døvheden skyldes arveforandring i connexin 26, og er fundet på en blodprøve fra den med hørenedsættelse, kan andre familiemedlemmer blive undersøgt for, om de har arveforandringen eller ej. Hvorfor bruge tid på genetisk udredning? Selv om dit barn tidligere har fået taget en blodprøve til genetisk undersøgelse, er den i langt de fleste tilfælde kun undersøgt for en enkelt arveforandring med andre ord kan der godt være en arvelig årsag til dit barns hørenedsættelse, selvom der er allerede foretaget en genetisk undersøgelse. Med en fuld genetisk udredning, hvor der bliver taget blodprøver fra barnet og mor og far, er der mulighed for at finde den præcise årsag til barnets hørenedsættelse. Hermed bliver det også lettere at udtale sig om risikoen for andre symptomer for eksempel underudviklet øresnegl eller for lavt stofskifte, som behøver medicinsk behandling. Ligesom det er muligt at fortælle om den forventede effekt af cochlear implant. Børn med connexin 26-relateret hørenedsættelse klarer sig gennemgående særdeles godt efter cochlear implant i forhold til at tilegne sig gode verbale sprogfærdigheder. For de børn, der har en hørerest kan en genetisk udredning hjælpe til at forudsige om høretabet forbliver stabilt eller forværres med årene. Resultaterne fra de genetiske udredninger vil blive sammenholdt med resultaterne fra Videncenter For Hørehandicaps undersøgelse af medvindsfaktorer hos børn med CI. Det gør det muligt at fortælle mere specifikt om, hvordan børn med connexin26 relateret hørenedsættelse klarer sig efter at have fået CI. Dette er dog kun muligt, hvis flere af de CI-familier der deltog i undersøgelsen, forfattet af Lone Percy-Smith, også deltager i en genetisk udredning. Nok så vigtigt, kan man med en genetisk udredning også udtale sig om risikoen for høretab hos kommende børn af samme forældre og for eventuel mulighed hos andre familiemedlemmer for at få børn med en høreproblematik. Hvem kan deltage? Alle børn, som er blevet cochlear implanteret inden det fyldte 18. år kan deltage. Kandidater til forestående CI operation kan også deltage. Det er vigtigt at så mange som muligt deltager! Sådan deltager du og får mere information Kontakt Lisbeth Tranebjærg på mail: eller ring på telefon: Derefter aftales nærmere om de praktiske forhold. 18 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

19 Hvor langt er undersøgelsen kommet? Ca. 400 børn er i dag cochlear implanteret og af disse har kun 80 familier deltaget i undersøgelsen. For at sikre, at undersøgelsens resultater er pålidelige, er det nødvendigt, at langt flere familier med børn med CI deltager. I undersøgelsen deltager desuden børn, som har en hørenedsættelse, der behandles med høreapparat. Et groft overslag viser, at hos ca. 20 % af denne gruppe børn, er årsagen knyttet til det arveanlæg, som kaldes connexin 26. Det er endnu ikke muligt at sige noget specifikt for gruppen af børn med CI indtil flere har deltaget i undersøgelsens genetiske udredning. Fakta om Lisbeth Tranebjærg Lisbeth Tranebjærg er 55 år, speciallæge i klinisk genetik og ansat i en stilling som forskningsrådsprofessor på Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital og på Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning, Københavns Universitet siden Hun har efter mange år med bred erfaring i alle felter af klinisk genetik koncentreret sig om arvelige årsager til hørenedsættelse. Hun har forsket i både isolerede former af døvhed og hørenedsættelse og de typer, som indgår i forskellige syndromer (Mohr-Tranebjærg syndrom, Usher syndrom, Pendred syndrom, Wolfram syndrom og andre). Hun er leder af den audiogenetiske gruppe, som står for udredningen af arvelig hørenedsættelse på Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Hun er desuden engageret i det nyopretttede udrednings- og diagnosticeringsteam for døvblinde i Danmark og medlem af de tilsvarende ekspertteam med tværfaglig kompetence i både Sverige og Norge, og har et bredt nordisk og internationalt fagligt netværk. BRUG NY OFFENTLIG INSTANS VISO - Videns- og Specialrådgivningsorganisationen I forbindelse med kommunalreformen blev der oprettet en ny styrelse under Socialministeriet - Servicestyrelsen. Af Vibeke Rødsgaard-Mathiesen og Birgitte Franck Specialrådgivning og udredning VISO skal bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertice kan ikke forventes at være til stede i den enkelte kommune eller regionens tilbud. VISO yder specialrådgivning og udredning indenfor følgende områder: børn, unge og voksne med handicap børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer udsatte grupper - herunder socialpsykiatrien specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne VISO har et fagligt netværk af: leverandører valgt ud fra spidskompetencer indenfor forskellige områder. Hvad er en VISO sag? VISO sager kan ikke afgrænses til bestemte diagnoser eller problemstillinger, idet det er kompleksiteten, der afgør, om en sag bliver til en VISO sag. Det er vigtigt at understrege, at det er kommunerne der har det fulde myn- NYHEDSBREV FOR DECIBEL l 19

20 dighedsansvar på det sociale og specialundervisningsområdet. VISO er således en støttefunktion i de sager hvor kommune eller region ikke har den fornødne viden og ekspertise. Det kan således understreges, at det kun er i de mest specialiserede og komplicerede sager, at man kan få hjælp fra VISO. Specialrådgivning i VISO VISO skal bistå kommuner og borgere samt kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Udredning i VISO Henvendelse om udredning skal altid ske via kommunen. Kommunen foretager det indledende arbejde med hensyn til at afdække problemstillingerne i sagen. En udredning i VISO er en systematisk helhedsorienteret tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering i forhold, der får betydning for barnets livssituation. På specialundervisningsområdet yder VISO alene bistand til kommunens udredning. Det er kommunen, der skal foretage den egentlige udredning men kan således, ved at henvende sig til VISO, få bistand til dette i form af rådgivning, supervision og vejledning. Det er vigtigt, at VISO leverandøren har et tæt samspil med kommune/ppr i forbindelse med udredningsforløbet. En VISO sag Hvis nogle forældre ønsker at få VISO inddraget kan de henvende sig direkte til VISO, hvis de ønsker vejledning og rådgivning i hjemmet omkring specifikke problemstillinger. Afhængig af forespørgelsens karakter vil der i særlige tilfælde kunne blive tale om at sagen bliver en VISO opgave. Den mest almindelige fremgangsmåde vil være, at det er kommunen, kommunen/forældre i fællesskab, der snakker sagen igennem og kommunen skriftligt henvender sig til VISO. Det er vigtigt at understrege, at VISO ikke starter en sag på bar bund men tager udgangspunkt i det arbejde, der allerede er gjort i sagen. Hvis VISO finder, at der er tale om en opgave, der er så kompleks, at det bliver en VISO sag, vil den enkelte leverandør blive bedt om at komme med et overslag over, hvor mange timer det vil tage at udrede sagen. Ingen leverandør kan gå i gang i en VISO sag, før der er givet grønt lys fra VISO. Cochlear implant til børn står under en af de specialrådgivningsfunktioner som VISO råder over.vi forestiller os, at der vil være en hel del kommuner og forældre, der i de kommende år kunne få brug for VISO i særlige vanskelige sage: måske børn med cochlear implant der starter op i almindelig vuggestue, børnehave eller skole - eller børn der på trods af cochlear implant ikke udvikler talesprog eller børn der flyttes fra en segregeret til en inkluderende institution /skole. Det må være de enkelte sager, og VISOs vurdering af disse, der vil give et fingerpeg om, hvilke sager der kan blive VISO sager. Vi opfordrer kommunerne og forældre til at være opmærksomme på VISO og de ydelser, som man muligvis kan trække på i forbindelse med børn med cochlear implant. Yderligere materiale kan fås hos: VISO - tlf Bag om VISO Birgitte Franck og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen har begge mange års erfaring med børn inden for høreområdet. Læs mere om Vibeke Rødsgaard-Mathiesens faglige baggrund i artiklen: Nyt syn på pædagogisk praksis Rendyrket AVT. Birgitte Franck er dels ansat som hørekonsulent i Region Midt, hvor hun arbejder med børn med høretab på Høreklinikken i Holstebro. Desuden arbejder hun for VISO, hvor hun arbejder med børn, der har CI. Hun er uddannet som lærer i 1970, blev tale-hørepædagog i 1974 og har arbejdet med børn med høretab og problematikker omkring disse i 37 år. Hun har altid haft en holdning til og mening om, hvordan man stimulerer talesprog og inkluderer børn med høretab. Hun siger selv, at hun ser meget optimistisk på fremtiden indenfor børne- høreområdet, dels p.g.a. bedre og bedre tekniske løsninger, men også ud fra forskellige pædagogiske tiltag, som den danske AVT- uddannelse, som hun har været med til at få oprettet. Foto: Per Larsen 20 l NYHEDSBREV FOR DECIBEL

Formandens beretning 2006/2007

Formandens beretning 2006/2007 Formandens beretning 2006/2007 Af Anne Mose, formand Så står vi her igen og det er tid til at se tilbage på, hvad det sidste år har bragt. Det har været et travlt år for decibel. Vi har længe ønsket at

Læs mere

Når leg og læring giver succes Fra nyfødt til CI- opereret 0-4 måneder: Altid tryg

Når leg og læring giver succes Fra nyfødt til CI- opereret 0-4 måneder: Altid tryg Når leg og læring giver succes I 11 måneder gik Mette og Pål og ventede på, at deres datter Lova skulle have CI. decibel har bedt dem om at skrive om det første år med Lova for at give et billede af, hvordan

Læs mere

Auditory Verbal Therapy

Auditory Verbal Therapy Auditory Verbal Therapy VCDDH s Nyheder Online, november 2005 www.vcddh.dk Auditory Verbal Therapy Foredrag af Jacqueline Stokes og Elizabeth Tyszkiewich i Legoland ved decibels årlige arrangement for

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

G E B Ø R. Børn og unge med høretab

G E B Ø R. Børn og unge med høretab U N G E B Ø R N HØRETAB Børn og unge med høretab Vi meldte os ind i decibel, fordi vi så kunne deltage i kurser om børn med HØRETAB Det har betydet alverden for os og vores barn. Petunia, mor til Anemone

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Bilag 2 1. Observationsdag

Bilag 2 1. Observationsdag Bilag 2 1. Observationsdag Der er den pågældende dag 8 børn samt 3 voksne på stuen. Børnegruppen består af: Drengen T på 2 år og 10 mdr., drengen B på 2 år og 3 mdr., pigerne L, A og H samt drengen E på

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI)

Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Indlæg til konferencen på CBG den 6. marts 2014 Cochlear Implant Foreningen. (CI) Voksne CI-brugere I Danmark er der 1124 voksne CI-brugere, heraf har 216 fået 2 implantater. Jeg er en af de 216. Rapporten

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

MCC-Nordsjælland Bikernyt... Årgang 8, Nummer 48 Grå i toppen kør med MCC-Nordsjælland MCC-Nordsjælland Bikernyt... Oktober 2008 I dette nummer: Redaktøren 1 Rørsnæs 1-2 Flygrakan 2-3 Bakken Lukket 3-4 Bestyrrelsen 5 Malerklemmen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING

MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHD MEDLEMSBLAD NR. 35 AUGUST 2014 NORDSJÆLLANDS LOKALAFDELING ADHDNORDSJÆLLAND SIDE 3 5 Nyt fra bestyrelsen 7 Fisketur med SKJOLD på Øresund 11 Café for voksne med ADHD 13 Besøg foreningens hjemmeside

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere