mad i farver. mad i hus mad på vægt. mad på hjul nr august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mad i farver. mad i hus mad på vægt. mad på hjul nr 12 2007 9. august"

Transkript

1 mad i farver. mad i hus mad på vægt. mad på hjul nr august Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Giv kantinen et sundhedstjek Med vores viden om mad og ernæring har vi en forpligtelse til at medvirke ved forebyggelse af sygdom. Og kantinerne på arbejdspladserne er et oplagt sted at sætte ind. Der er rigtig megen snak om sundhed på arbejdspladserne. Og meningerne er delte. Nogle mener, at sundhed er den enkeltes ansvar. Og ikke arbejdspladsens. Men det er svært at komme udenom, at arbejdspladsen påvirker vores sundhed. Ved at tilbyde et godt, et sjovt, et skidt eller et hårdt arbejde vil medarbejdernes sundhed hænge sammen med arbejdspladsens. Der er heller ingen tvivl om, at det er en fordel for arbejdspladsen at have sunde medarbejdere. Jo sundere, jo mindre syge. Det har rigtig mange arbejdspladser fundet ud af. Og de tilbyder både sundhedstjek, sundhedsvejledning, sund mad i kantinen og motion i arbejdstiden. Og det er rigtig mange medarbejdere glade for. Mens andre er skeptiske og ikke synes, at arbejdspladsen skal blande sig i deres sundhed. Bente Klarlund, som er professor ved Københavns Universitet og frontkæmper, når det handler om sund livsstil, kaster bolden op til fagforeningerne. Hun mener, vi må sørge for, at arbejdspladserne sætter fokus på sundhed og forebyggelse. Den bold skal vi gribe. Vi laver mad til mange og har alle tiders chance for at være med til at forebygge sygdom ved at påvirke og måske endda ændre kollegernes madvaner til nogle bedre. Giv maden i kantinen et nøje eftersyn. Kan I vælge bedre på kundernes vegne? Jeg køber ikke det svar, at I laver den mad, som kunderne vil have. Kantinen skal ikke være en tankstation, hvor medarbejderne kan få fyldt på af ligegyldig mad. Den skal tage kunderne alvorligt og udfordre deres madvaner. Hellere et mindre udbud af sund og velsmagende mad end et stort vælg-selv bord. Kantinen kan ikke stille alle tilfredse. Ja, jeg vil faktisk være mest tryg, hvis nogle er utilfredse med et enklere og sundere udbud. Det er nemlig et udtryk for, at kantinen har foretaget nogle valg og har en klar holdning til maden og madkvaliteten. Uenighed om kantinemaden er også udtryk for, at kantinen har sat sig selv på en mission, nemlig den, at give kollegerne en chance for at blive inspireret til en sundere livsstil. Med den viden, vi har om mad, synes jeg, vi er forpligtet til det. Vi er en del af forebyggelsen. 2 køkkenliv

3 siden hen Etnisk cater. En gruppe kvinder trænes i at lave mad fra deres egen madkultur og omsætte det til catering. Målet er at de selv skal overtage virksomheden. Læs mere side 8. foto: johhny wickmann Lige løn til offentlige og private Ansatte i det private får meget mere i løn end ansatte i det offentlige. Det vil FTF, Kost & Ernæringsforbundets hovedorganisation, lave om på og foreslår derfor regeringen at nedsætte en lønkommission, der skal arbejde for højere lønninger i den offentlige sektor. Selvfølgelig skal de offentlige have flere penge på efterårets finanslov og ved overenskomstforhandlingerne til foråret, men det er ikke tilstrækkeligt med et dryp her og der på kagen. Det er hele kagen, der skal skæres anderledes, siger FTF s formand Bente Sorgenfrey. Derfor har hun sendt et brev til regeringen med et krav om, at der nedsættes en lønkommission, der skal arbejde for en bedre balance mellem lønnen i den offentlige og den private sektor. Der er behov for grundlæggende ændringer af lønstrukturen, hvis vi skal fremtidssikre velfærdssamfundet og sikre, at de unge vil søge den offentlige sektor, siger hun. Men det er ikke alle i det offentlige, der synes, det er en god ide at nedsætte en kommission. Regeringen vil elske at begrave lønpresset fra offentligt ansatte i en kommission. Det ville være brandærgerligt, lyder kommentaren fra FOA s formand Dennis Kristensen. 1 foto: colourbox 3

4 siden hen En over nakken til de engelske økonomaer Jamie Oliver har sat sig for, at han vil ændre på skolemaden i England. Og det har ikke været noget let projekt. Han har haft både børn, forældre og køkkenpersonalet på nakken, fortæller han til Berlingske. Det var vel de to værste år i mit liv. Jeg arbejdede med ustyrlige unger, der hadede mig, og så var der alle økonomaerne, som vi forsøgte at få til at lave andet end døde fiskepinde og slatne fritter. Men når man har lavet det samme lort i 20 år, uden at nogen brokker sig, hvorfor så lave om på det. Nu gik det lige så godt og så kommer denne her møgirriterende kok og vender det hele på hovedet. Jeg forstod godt deres frustrationer, men jeg var nødt til at gøre det. 1 foto: colourbox Lavere lønstigning end ventet Til oktober stiger din løn med 0,41 procent, hvis du er ansat i en kommune eller en region. Det blev ellers skønnet ved overenskomstforhandlingerne i 2005, at reguleringsordningen ville betyde en stigning på 0,7 procent. Men lønnen på det private arbejdsmarked er åbenbart ikke galoperet så meget foran lønnen på det kommunale arbejdsmarked fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 som er den periode reguleringsordningen blev beregnet udfra. Reguleringsordningen er aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Og ordningen betyder, at hvis medlemmerne af Sundhedskartellets organisationer har en lavere lønstigning end de, der arbejder på det private arbejdsmarked, får de ansatte i kommuner og regioner 80 procent af forskellen. 1 foto: torben wilhelmsen Så er det tid at skodde smøgen Den 15. august træder lov om røgfri miljøer i kraft. Så er det helt slut med at ryge inden døre på offentlige steder i skoler, institutioner, transportmidler og på serveringssteder. Og den der overtræder loven kan straffes med bøde. Små værtshuse, der ikke serverer mad, kan tillade rygning. Og større serveringssteder kan vælge at oprette særlige rygerum, hvor gæsterne må tage egne drikkevarer med, men ikke mad. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud mv. kan de enkelte beboere beslutte, om der må ryges i deres private rum når plejepersonalet ikke er til stede. Der kan også indrettes særlige rygerum, ligesom der kan på andre arbejdspladser. Men der stilles krav til rygerummet, f.eks. må det ikke være et gennemgangsrum. 1 4 BETT JOI Exper ideas

5 Unge gider ikke leve sundt Det er svært at hive de unge op fra sofaen! Det må Mette Laursen erkende, efter at hun i nogle måneder har gjort forsøget gennem Projekt Life Coach på en række tekniske skoler. Ideen med projektet var at give de unge en bedre livsstil. Men hverken fælles motion eller det konkurrencemoment, der var i at kunne indrapportere resultaterne på en hjemmeside, kunne motivere de unge. De initiativer, som projektet satte i gang gled hurtigt ud i sandet, fordi de unge faldt fra. Det eneste, der virkede, var at ramme de unge på forfængeligheden, fortæller Mette Laursen til FoodCulture. F.eks. ville mekanikerlærlingene rigtigt gerne vide, hvordan man får pigerne til at kigge. Og det gør man jo, hvis man ser godt ud. Og det kommer man til ved at motionere, siger hun. 1 Ernæring og Sundhed populært Stadig flere har lyst til at læse Ernæring og Sundhed. Og stadig flere bliver optaget på uddannelsen. 565 har nu fået brev om, at de er blevet optaget på uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed et af de fire steder i landet, uddannelsen kan tages. De, der er blevet optaget, begynder deres uddannelse til september eller til vinter. I alt søgte om at komme ind på uddannelsen til PB er i Ernæring og Sundhed, og af dem havde 916 uddannelsen som 1. prioritet. Uddannelsen tiltrækker fortsat flest kvinder. Kun omkring ti procent af de nye studerende er mænd. JCVU i Århus stod igen i år for det højeste karakterkrav på 8,5. Samtidig med Ernæring og Sundheds popularitet er der i øvrigt i år masser af ledige pladser på uddannelserne til sygeplejerske, radiograf, ergoterapeut, bioanalytiker og folkeskolelærer. 1 Better food for patients Bedre mad til syge hedder en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den udkom i marts og fortæller om erfaringerne fra 14 projekter, som har fået økonomisk støtte. I rapporten er også ideer til den fremtidige ernæringsindsats for patienter Sundhedsstyrelsen har nu udgivet rapporten på engelsk, fordi Danmark er blandt foregangslandene på området og materiale om indsatsen efterspørges ofte fra udlandet, skriver sundhed.dk. Både Bedre mad til syge og Better food for patients kan hentes på hjemmesiden. 1 ER FOOD FOR PATIENTS NT REPORT ience from 14 projects and for future work on nutrition 2007 køkkenliv

6 siden hen Fastfood i pæn indpakning foto: michael lange Vi fisker i tonsvis af østers herhjemme. Men i virkeligheden er vi ikke selv særligt begejstrede for de bløde, salte skaldyr. Derfor havner langt de fleste af de fine kødfulde limfjordsøsters i udlandet. Især i Spanien. Sidste år spiste spaniolerne 500 ud af de cirka 900 tons østers, der blev hevet op af Limfjorden, skriver Tænk. Madhistoriker Bi Skaarup forklarer det med, at danskerne ikke kan lide fisk, medmindre de ligger flået, skiveskåret og parate til at tilberede. Måske er vi heller ikke så meget for det rå, for ellers burde østers fint leve op til ønsket om fastfood. Det er bare at tvinge skallen op. Det udnyttede folk i stenalderen. Dengang var østers hverdagsmad. Østers har været vidunderlige dengang, fordi de var klar til at spise, lige når man åbnede dem, eller man kunne lægge dem direkte i gløderne på bålet, forklarer Bi Skaarup. Den tradition kunne vi med fordel tage op igen, for østers er fyldt med vitaminer, mineraler, proteiner og sundt fedt. 1 Ja til at være social Vi er blevet mere tolerante overfor kolleger, som har brug for lidt ekstra for at blive på arbejdsmarkedet. Det viser en undersøgelse som Socialforskningsinstituttet står for. Det går dog bedst, hvis det handler om at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen, mens det er vanskeligere at tage en ind, som man ikke kender, og som man ikke ved om matcher kollegerne, siger Helle Holt, seniorforsker ved Socialforskningsinsituttet, til Helses blad Arbejdsliv. For et par år siden havde 34 procent af de danske virksomheder en medarbejder med nedsat arbejdsevne. Det betyder samtidig, at to tredjedele ikke har nogen erfaring med ansatte i job med løntilskud. Så der er store muligheder for at øge det sociale engagement, mener Helle Holt. Og det gælder om at komme i gang, for når man først har erfaringer og det fungerer, og medarbejderne også synes, det er ok, så vil man gerne gøre mere, siger hun. Du kan læse mere om virksomheders sociale engagement på Socialforskningsinstituttets hjemmeside. 1 6

7 Stem vejrguderne mildere ved at spise økologisk Vi er efterhånden ved at få øjnene op for, at vi alle må gøre en indsats for at undgå yderligere global opvarmning og endnu voldsommere klimaforandringer, end vi ser i dag. Og det kan hjælpe at ændre madvaner. Husholdningerne står for halvdelen af kuldioxidudslippet, og heraf udgør maden 25 procent. Det viser en undersøgelse som Stockholms miljøforvaltning har lavet, skriver pressen i forbindelse med den svenske fødevaremesse til september i Göteborg. For at nedsætte CO2 udslippet må vi først og fremmest undgå madvarer, som skal transporteres langvejs fra for at nå vores indkøbskurv. Transport er både energikrævende og forurenende. Vi kan også påvirke miljøet positivt ved at spise madvarer, som kræver mindst mulig energi ved produktion og forarbejdning. Og her er f.eks. bælgfrugter og andre frø langt mindre energikrævende end kød. Vælger man kød er det bedst at vælge kød fra kvæg, der har græsset på engen, da græs er mindre energikrævende end andet foder. Alt i alt er økologisk produktion mindre energikrævende end konventionel. Endelig sparer du også på energien ved at vælge lokale varer, når der er sæson for dem. 1 Hårdt og vådt arbejde foto: henrik frydkjær Det er hårdere at arbejde i et køkken end i et landbrug. Det viser Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte. Undersøgelsen sammenligner arbejdsmiljøet i forskellige brancher og køkkenarbejde kommer ind på en 12. plads, hvad angår hårdt arbejde. Undersøgelsen bekræfter, at arbejdet i køkkenet især er belastet af mange træk og skub og akavede arbejdsstillinger, som forårsager vredet eller bøjet ryg. Medarbejderne i køkkenerne ligger nummer to på listen, efter frisørerne, når det drejer sig om at arbejde med våde hænder. 85 procent af de adspurgte fra køkkenerne bekræfter, at de i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid har våde eller fugtige hænder, og at de i lige så lang tid benytter plast- eller gummihandsker, der er hårdt for hænderne. Arbejdsmiljøet vurderes hvert femte år og tallene i den seneste undersøgelse er indsamlet i køkkenliv

8 Træning til et job med mad foto: johnny wickmann I Odense-bydelen Vollsmose ligger VV Catering. Det er ikke et helt almindeligt cateringfirma, men et træningskøkken, der fungerer som et aktiveringsprojekt. Her lærer deltagerne både at lave mad og drive et cateringfirma. Omkring middagstid er der stor travlhed i køkkenet. Dagens frokostordre til et musiksted i Odense Midtby skal ekspederes færdig. Arabiske salater bestående af finthakket persille, mynte, tomater og citronsaft pyntes med en halv fint udskåret citron på toppen. Små lune brød med delikat fyld af oksekød, krydderier og tomat tages ud af ovnen og gøres ligeledes klar til aflevering. En kvinde skærer friske ananas ud i store klodser, og ved vasken har andre hænder travlt med at vaske op. Der er interesse for køkkenets mad. Det vidner en godt fyldt ordrebog om. Fra starten har VV Catering været fast leverandør til to af byens musiksteder, der bestiller til større arrangementer såvel som til medarbejdernes frokoster. Derudover har køkkenet leveret mad til arrangementer i Dansk Flygtningehjælp, til Nyborg Kommune, Kulturhuset i Odense og til mange private. foto: johnny wickmann 90 procent knokler Der laves fortrinsvis etnisk mad i køkkenet. Og den ide er genial, for der er et kæmpemarked for etnisk mad, vurderer Gitte Vilmand, der er ny leder af køkkenet. Da Køkkenliv taler med hende, har hun kun været ansat i tre uger. Gitte Vilmand har en mangeårig baggrund som a la carte kok, og hun har også arbejdet pædagogisk med tidligt skadede børn i et produktionskøkken. Hun blev opfordret til at søge jobbet i VV Catering, som hun kalder en god udfordring. Rigtig mange bolde skal billedlig talt holdes i luften hver eneste dag, hvis alt skal klappe. Og kokken, der har været vant til at jonglere med 300 kuverter ud af huset, skal hele tiden huske på, at VV catering er et træningskøkken: Jeg skal passe på ikke at sige ja til for meget. Når jeg for eksempel siger ja til at levere 70 kuverter i en weekend, kan jeg ikke regne med, at alle møder op på arbejde, og det er et problem. 90 procent knokler og kan godt se fordelen ved at arbejde lørdag eller søndag, for så har de til gengæld fri på en hverdag. De fleste er fleksible, men nogle kigger underligt på mig, når jeg foreslår dem at finde en babysitter til at passe deres børn, siger Gitte Vilmand og indrømmer, at hun efter mange år i branchen er vant til at være benhård. 8 Tekst: Birgit Søes Rasmussen

9 Marked for etnisk. Vi satser på den mad, som kvinderne er vant til at lave, hvor de nu kommer fra i verden siger leder af træningskøkkenet Gitte Vilmand (øverst tv). Og der er masser af kunder til etnisk mad. Kunsten er at få 300 kuverter ud af døren til tiden. Op ad bakke Praktiske forhold i køkkenet sætter også en naturlig grænse for, hvor mange kuverter man kan påtage sig at levere ad gangen. Køle- og komfurkapaciteten er begrænset, og det er ærgerligt, for kunderne er der, siger kokken. Jeg har fået indført en fast struktur, hvor kvinderne møder på forskellige tidspunkter. Det er praktisk, for ofte er alle varer først leveret klokken ti om formiddagen. Strukturen betyder, at vi ikke bliver stressede. Det går den rigtige vej op ad bakke, siger Gitte Vilmand med et glimt i øjet. Skal gøre sig selv overflødig En stor del af hendes arbejde går ud på at lære så meget fra sig, at hun efterhånden gør sig selv overflødig. Hun har sagt ja til at lede køkkenet frem til årsskiftet, men håber, at hun i løbet af cirka tre måneder, kan gå ned i tid. Fra 1. januar 2008 er det planen, at fortsættes næste side t køkkenliv

10 artikel top VV Catering Træningskøkkenet er et samar- t VV Catering skal være et selvejende bejde mellem Odense kommune og cateringfirma på ordinære vilkår. Til Institut for Serviceudvikling a/s. den tid, kan det være, at nogle af de Projektet støttes af EU s social- kvinder, som arbejder i køkkenet, kan overtage VV Catering og drive firmaet selv. To af dem bliver nemlig uddannet til at kunne overtage den vigtige chefpost. Køres i stilling som leder Den ene er Roula Khalil. Roula Khalil er 34 år og bor i Roula Khalil synes køkkenarbejdet er hårdt, men også foto: johnny wickmann fondmidler og arbejder for at sikre Vollsmoses beboere en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. VV Catering skal med tiden blive et selvejende cateringfirma på ordinære vilkår. Træningskøkkenet er målrettet kvindelige kontanthjælpsmodtagere. De fleste har ikke tidligere Vollsmose med mand og fem børn i alderen tre til 13 år. Hun kom hertil fra Libanon i 1993, og efter nogle år sjovt og glæder sig til at overtage ledelsen i køkkenet været på arbejdsmarkedet. I øjeblikket deltager 19 kvinder med forskellig etnisk baggrund. som hjemmegående har hun været Udover danske kvinder er der i praktik som pædagogmedhjælper i tiden lærer noget nyt. Hun er desuden kvinder fra Palæstina, Bosnien, forskellige børnehaver. Hun har også vant til at bruge sine kreative evner Thailand, Somalia og Vietnam. taget 9. kl. eksamen, inden hun kom på madlavning. Roula Khalil er nem- De fleste arbejder timer om med i Odense Kommunes projekt. lig selvlært kagekunstner og fremstil- ugen. Jeg glæder mig til at skulle lede ler store, flotte festkager hjemme i sit Kvinderne trænes til et arbejde i køkkenet, og jeg er meget glad for at eget køkken i Vollsmose. Da kronprin- levnedsmiddelindustrien, på cafe- arbejde her. Samarbejdet er godt, og sesse Mary sidste år besøgte bydelen, teria, restaurant eller i catering- jeg er glad for den kontakt, jeg har til blev hun budt på en af Roula Khalils branchen. danskerne f.eks. når jeg er ude at mesterværker. Projektet samarbejder med aflevere maden, siger Roula Khalil. Hun synes, at køkkenarbejde er Plads til etnisk mad AMU Odense. Alle skal gennem en uddannelse, hvor de lærer hårdt, men også sjovt, fordi hun hele Kvinderne er rare, sjove og modsat, om menusammensætning, lune hvad mange måske tror, er de bestemt anretninger, produktionshygiejne, ikke undertrykte. De fleste er af anden egenkontrol mv. Kender du nogen etnisk afstamning end dansk, og der- Før kvinderne bliver knyttet til Er der nogen i dit netværk, der for er det oplagt at satse på den mad, projektet, er de gennem et afkla- arbejder med at træne kvinder de er vant til at lave og til at spise, ringsforløb, for at finde ud af, om med en anden etnisk baggrund til hvor de nu kommer fra i verden. Det køkkenarbejdet er noget for dem, et job i cateringbranchen, så vil er vigtigt, at maden ikke fordanskes, og om de kan klare det såvel fysisk Køkkenliv gerne høre fra dig. at den er så oprindelig som overhove- som psykisk. det muligt, mener Gitte Vilmand køkkenliv

11 foto: henrik frydkjær artikel top Mad som medicin Mad bliver langtfra altid anerkendt som en del af behandlingen. Køkkenliv har dog fundet frem til eksempler indenfor det etablerede sundhedsvæsen og ved alternativ behand ling, hvor maden er afgørende for helbredelse eller bedring af sygdommen. Tidligere artikler: mad og sclerose (10/04) gigt (3/05) DAMP (6/06) hjerneskade (10/06) hormoner (9/07). Alt at vinde Den ketogene diæt er restriktiv moderen glad for, svarer Susanne og krævende, men for Susanne Langkilde med glimt i øjet. Anders har en medfødt hjerneskade Langkilde er der ikke noget at på grund af en sjælden kromosomfejl. rafle om. Hendes søns epilepsi Han bruger kørestol og er i det hele er så invaliderende, at diæten taget afhængig af andre menneskers hjælp til alt. Trods sin manglende må afprøves. mobilitet er han en slank dreng. Han 18,5 kilo, du!, siger Susanne Langkilde bevæger sig meget på gulvet og i kørestolen, og de mange epileptiske anfald med triumf i stemmen, mens hun løfter sin 5-årige søn, Anders, ned fra koster energi. puslebordet og på plads i kørestolen. Og hvad betyder det, når du siger En svær tid det på dén måde, spørger diætist Helle Et halvt år gammel fik Anders sit første store anfald, der varede 18 minut- Nielsen smilende. Jamen, det er fordi, han har taget ter. Derefter fulgte indlæggelser, et par kilo på siden jul, og det er medicinering, anfald og reguleringer 12 Tekst: Sanne Hansen

12 Parat til alt. Anders og mor, Susanne Langkilde, er indlagt på epilepsihospitalet i Dianalund for at lære, hvordan de håndterer den krævende diæt. De håber den kan give Anders et bedre liv. i en lind strøm. Ganske vist oplevede familien en periode på godt et år uden anfald, men som tre-årig startede det hele igen, og i dag får Anders tre, fire anfald om ugen, hvor han er bevidstløs og ofte stopper med at trække vejret. I efteråret var vi indlagt her på Epilepsihospitalet i forbindelse med endnu en medicinregulering. Jeg syntes, det var så svært med al den stærke medicin han får og skrev en del på Epilepsiforeningens hjemmeside. Og da var der mange, der spurgte: har I prøvet diæten, forklarer Susanne Langkilde, der i øvrigt havde kendt til den ketogene diæt i lang tid, men først nu var moden til de mange begrænsninger, der følger med. er bare helt, som det skal være, siger hun smilende og vender begge tommelfingre opad. Anders rykker utålmodigt sin mor i armen. Madningstempoet er faldet under snakken, og nu taber Susanne Langkilde et lille stykke tomat ned i Anders kørestol. Se, det går jo ikke fra i morgen, konstaterer hun, da hun opgiver at finde stumpen. Den ketogene diæt kræver absolut præcision, når det gælder madindtaget, og det har bekymret Susanne Langkilde efter at have læst en artikel om et barn, der gylpede mad op og derefter fik den skovlet tilbage i munden. Nej, da det skal du selvfølgelig ikke gøre. Det er mest optimalt, hvis Anders kan spise alt, for maden er jo medicinen. Men vi tvinger ikke mad i barnet. Til gengæld nøder vi. Men hvis barnet kaster op, er der en grund: forstoppelse, forhøjede kolesteroler eller andet. Og så kigger vi på det. Hvis han kaster op, springer du bare måltidet over og fortsætter ved næste, slår Helle Nielsen beroligende fast og forklarer, at det i øvrigt også ville kunne give diætproblemer at lave et nyt måltid og starte forfra i situationen. For måske er kulhydraterne nået ned og forblevet i kroppen trods opkastningen og et nyt måltid ville fordoble mængden af de uønskede kulhydrater. fortsættes næste side t Ingen tvangsfodring På stuen finder diætist Helle Nielsen sine papirer frem, mens Susanne Langkilde mader Anders med små stykker agurk og tomat, lidt frugt i tern og creme fraiche. Anders har været fastende og skal nu langsomt i gang med den ketogene diæt, hvor sukker er bandlyst. Og bandlyst betyder bandlyst, så derfor indleder Helle Nielsen med at sikre sig, at Anders kun smøres med bestemte cremer, der ikke indeholder sukkerstoffer. Tandpastaens beskaffenhed er også vigtig, og Helle Nielsen kigger på Aqua-fresh tuben på en hylde. Det er jo dén med isbjørnen det foto: henrik frydkjær køkkenliv

13 t foto: henrik frydkjær Håbet Snakken går videre om forebyggelse af forstoppelse under diæten, diætens virkemåde, Anders foretrukne madvarer og så videre. Efter det beskedne måltid er Anders kommet ned på gulvet på en madras omgivet af legesager og laminerede fotografier af familiemedlemmer og venner, som han kysser og trommer med på sin lille kuffert. Helle Nielsen gennemgår minutiøst det registreringsskema, som Susanne Langkilde skal udfylde og sende en gang om ugen under diæten. Her registreres de epileptiske anfald, målinger af blodsukker, ketoner i urin og blod, spisemønstre og alt, hvad der vedrører de fire daglige måltider, Anders må få. Til sidst fastlægges hans spisetider, og så takker Helle Nielsen af med at aftale næste møde, inden hun skal op på sit kontor og lave menuforslag til Anders, der er indlagt ugen ud på hospitalet. Efterfølgende forklarer Susanne Langkilde, at hendes motivation er helt i top. Jeg synes ikke, vi har noget valg. Jeg kan ikke bare se til, at Anders bliver dårligere og dårligere. Og i sidste ende dør han jo af det her, siger hun tydeligt utilpas ved ordet. Jeg har valgt at tro på, at det lykkes med diæten. Helt, helt inderst i hjertet håber jeg selvfølgelig, at alt bliver godt. Men sådan mere realistisk er mit håb bare, at anfaldene halveres. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis det ikke virker, siger hun. Hun bekymrer sig ikke meget om besværet med diæten. Jeg tror da, der kommer hysteriske anfald fra Anders, for han er rigtig madglad og vant til at vælge selv. Men det må vi ta, når vi står i det. Det bliver en udfordring at lave maden spændende nok. Men jeg vil næsten stå på hovedet klokken fem om morgenen, hvis det er det, der skal til! 1 14 køkkenliv

14 mad i miligram På en tiendedel gram Glem alt om kostråd! Den ketogene diæt går på tværs af alt, hvad vi har lært, og stiller krav om ekstrem præcision til fagfolk og forældre. Æggeretter. Kolde retter med mayonnaise. Osteruller, hvor en skive havarti 38 procent er rullet om smør og serveres med et par enkelte jordbær eller lidt kiwi. Laminerede fotos af forskellige ketogene retter byder velkommen på væggen i det lille øve-køkken. Vi er på børneafdelingen på Epilepsihospitalet i Dianalund. Her bliver forældre introduceret til den ketogene diæt i praksis. De lærer at lave den særligt fedtholdige mad, som deres børn skal have, for at finde ud af, om diæten kan bedre eller helt fjerne deres epilepsi. Alt tæller med Social- og sundhedsassistent Annette Paulsen åbner en skuffe og tager en mini-dejskraber ud. Hun demonstrerer behændigt det særlige håndelag, som skal til, for at hver et gram kommer med ud af skålen, når der for eksempel røres pandekagedej til et barn på diæt. Vi plejer at sige til forældrene, at skålen skal være som slikket af en kat, siger hun med et smil. Lidt senere vejer hun frugt og grønt af til Anders, der skal på diæt. Industrivægten er følsom og Anders får ikke lov til at åbne og lukke lågen i skabet nedenunder, mens hun vejer. Bevægelserne påvirker vægten og her gælder det en tiendedel gram, så Annette Paulsen skærer tålmodigt agurken ud i små bitte tern og smider et par stykker ad gangen i skålen på vægten, indtil digitaltallene viser 30,0 gram hverken mere eller mindre. Den anden dag havde vi døren åben, mens jeg vejede af. Og bare vinden påvirkede vægten, fortæller Annette Paulsen. Uh, ha. Nu holder jeg snart op med at trække vejret, griner Anders mor, Susanne Langkilde. Begyndervanskeligheder Præcision er et must på den ketogene diæt, og derfor skal diætist Helle Nielsen nu i gang med at beregne Anders første måltider. Diæten trappes langsomt op over tre dage. Fra Anders mor ved Helle Nielsen, hvad drengen kan lide og tager hensyn til det. Kulhydrater er de skadelige i den her sammenhæng, og dem skal vi holde på et minimum. Samtidig skal vi sikre det protein, som børnene skal bruge til cellefornyelser og muskler, og det er lidt af et puslespil at planlægge diæten, fortæller Helle Nielsen. Da hun fik job på Epilepsihospitalet for cirka to år siden, kendte hun intet til ketogen diæt og der skulle sluges kameler i den første tid med den meget rigide diæt, som ikke må afviges med en krumme. Da jeg havde været her en måned, spurgte jeg mig selv: Kan jeg det her? Der var så mange begrænsninger, og som diætist er jeg uddannet til at fortælle om alle mulighederne à la hvis det ikke er dét her, så kan du bare spise dét her i stedet., forklarer hun. En forælder, der modtog undervisning i det ketogene køkken fik hende tilbage på banen. Hold da op jeg vidste slet ikke, man kunne gøre så meget, sagde han, og det fik mig til at tage udfordringen op. Hvis en forælder kan sige sådan, skal det godt nok ikke være diætisten, det falder på, siger Helle Nielsen med bestemthed. Siden har hun arbejdet målrettet med diæten. Der mangler ganske vist fortsat evidensbaseret viden (viden fortsættes næste side t 15 Tekst: Sanne Hansen 15

15 artikel top t baseret på forskning, red.), men i dag- Skemaet er nemlig vores redskab til at der er helt på det rene med, hvor kræ- ligdagen er der masser af beviser på, indstille og finjustere diæten, forkla- vende diæten er for barnets familie. at diæten har effekt. rer hun. Den er enormt tids- og ressour- Omkring 40 børn er i behandling Som diætist står hun også for at cekrævende. Vi har jo for eksempel med diæten på Epilepsihospitalet, der rådgive familierne om de problemer, produktlister. Bare sådan noget som også er i gang med at samle op på de som kan opstå på diæten. Det er indkøb. Det kan være svært at finde tilsammen 70 børn, stedet har haft på typisk forstoppelse, som rammer de creme fraiche 38. Og besværet afhæn- diæt. fleste børn og afhjælpes med Magne- ger af, hvor du bor. Det er jo ikke alle Hårdt arbejde sia. En anden genganger er diætbrud, hvis for eksempel børnehaven kom- landsbyer, der lige har en butik, der fører de produkter, vi bruger. Udover planlægning af hver enkelt mer til at bytte rundt på madpak- Et andet problem er den nøjagtige diæt modtager Helle Nielsen hver kerne eller barnet finder en kvart kiks afvejning, som ingen andre end fami- uge udfyldte skemaer fra sine fami- på gulvet. Til gengæld giver det sjæl- lien kan honorere. Derfor indskræn- lier om barnets måltider, blodsuk- dent problemer at få den ekstremt ker mange sig socialt, indtil de finder ker, ketonindhold i blodet og mange fede mad i børnene. ud af selv at tage mad med på besøg. andre ting, som skal registreres dagligt under diæten. Skemaerne kalder Generelt kan de li maden. Vi gør meget for at efterligne almindelig Hvad nu senere? hun en slags livline mellem familie og mad. Hvis familien for eksempel skal På trods af de store krav, giver stort behandlere. have hakkebøf med broccoli og brun set ingen familier op, medmindre Jo bedre og mere udførligt famili- sovs, så kan barnet måske få hakkebøf diæten ikke har effekt. erne får skrevet tingene på skemaet, med flydende becel og selvfølgelig Jeg tror, man skal huske på, at det jo bedre kan vi hjælpe deres børn! uden kartofler, forklarer Helle Nielsen, er deres sidste livline. De har prøvet foto: henrik frydkjær Modificeret diæt. Centralkøkkenet på Epilepsihospitalet har gennemført et forsøg med en diæt, hvor maden skal afvejes knapt så præcist. Kulhydratmængden er fortsat meget begrænset, men børnene må til gengæld spise frit af fedt og protein. 16

16 mad i miligram foto: henrik frydkjær Ketogen diæt mange forskellige slags medicin. Diæten er hård men det er trods alt mad, de giver deres børn, siger Helle Nielsen. Hun bekymrer sig selvfølgelig lige som alle andre om diætens bivirkninger. Forstoppelse kan forebygges. Vitaminmangel kan der tages der højde for med tilskud. Og højden indhenter de fleste, når diæten er afsluttet. Men vi har ingen langtidsstudier. Vi ved ikke, om diæten giver hjertekar-sygdomme på lang sigt. Vi bruger fede fisk og rapsolie for at modvirke effekten af de mættede fedtsyrer. Men vi kan ikke undgå smør og piskefløde. Vi lægger selvfølgelig ikke skjul på risikoen over for forældrene. Men omvendt kender vi heller ikke børnenes fremtidsudsigter med epilepsien. For eksempel hvor lang, deres levetid er. 1 Ketogen diæt består af måltider med meget fedt, det nødvendige protein og meget lidt kulhydrat. Fedt udgør gennemsnitligt 90 procent af maden dog med mindre variationer fra barn til barn. Det er nødvendigt at spise mayonnaise, creme fraiche og olie kombineret med små stykker kød, fisk, æg og andre proteinrige fødevarer, mens frugt og grøntsager kun kan spises i meget begrænsede mængder. Ved et normalt stofskifte får hjernen energi fra glukose. Især madens kulhydrater omdannes let til glukose. Det lave kulhydratindhold i maden på den ketogene diæt tvinger stofskiftet til at hente energi fra fedtforbrændingen alene. Ved ren fedtforbrænding frigøres ketonstoffer, der ophobes i blodet og sætter kroppen i en ketose-tilstand. Denne tilstand begrænser eller stopper i nogle tilfælde de epileptiske anfald man ved ikke præcis hvorfor. Hvis diæten virker, vil det vise sig indenfor det først halve år. Og så skal den holdes i to-tre år. Erfaringer viser, at cirka 10 procent af børnene bliver helt fri for de epileptiske anfald, mange oplever færre anfald og nogle opnår trods fortsatte anfald en større vågenhed, opmærksomhed og lignende. Mens omkring en tredjedel af børnene ikke får det bedre af diæten. Den ketogene diæt har været kendt siden 1920 erne, men er først slået rigtig igennem nu, blandt andet på grund af opmærksomhed fra medierne, og fordi der er lavet en film om diæten. Diæten tilbydes næsten udelukkende til børn og på grund af sine bivirkninger og restriktive natur kun til børn, som ikke kan behandles medicinsk. Diæten har alvorlige bivirkninger. De fleste børn lider af forstoppelse. De risikerer problemer med nyresten og galdeblærebetændelse, og væksten står i stampe under diæten. De langsigtede virkninger kendes ikke, men diæten kan muligvis føre til hjertekarsygdomme. Nogle undersøgelser viser dog, at der ikke er forhøjet kolesterol. Rigshospitalet har afprøvet en modificeret udgave, hvor børnene må spise frit af fedt og protein, mens kun kulhydraterne vejes af. Kilder: Epilepsi, februar 2007, diætist Helle Nielsen og hjemmesiden: køkkenliv

17 t Hvordan får man maden til a Er det daglige måltid en totaloplevelse, en nødvendighed eller et kulinarisk højdepunkt? Og kan man sætte standarder for det gode måltid? Kundernes meget forskellige behov var i fokus, da Forum for måltidskvalitet inviterede til temadag. Meget passende var rammen om temadagen sat i Bystævneparken, et stort område med plejeboliger, som også huser et af Københavns fire centraliserede mega køkkener, Madservice a la Carte. Under økonoma Karin Bredgaards ledelse producerer køkkenet mad til cirka borgere i kommunen. Forum for Kvalitetsudvikling havde inviteret en række eksperter i mad på hjul for at få deres bud på, hvad vi ved om behov og ønsker hos kunderne? I den ene ende af spektret har vi gårdsmandskonen Erna, som altid selv har styret hele produktionen i hjemmet for hende er mad noget, der knytter sig til hendes identitet som person. Det er derfor en katastrofe, da hendes mand dør, og hun kommer på plejehjem og ikke kan noget. Først da hun kommer til hægterne, får en rollator og kan bevæge sig til nærmeste supermarked og købe ind, bliver Erna en person igen. Så er der Erik, som helst vil have sin mad leveret varm og ikke i noget, der er større end det smalle stykke mellem vask og køkkenbord. Når han så har spist, kan han lige vippe madbakken ned i skraldespanden og komme ind til sine frimærker igen. Mere betyder mad ikke for ham. Sådan trak Ole Myglegaard, uddannelseskonsulent på Suhrs, rammerne op for dagen: den identitet, der knytter sig til maden, er meget forskellig hos kunderne. Hvordan håndterer leverandørerne den viden? Spise her eller med hjem? Bromatolog Gitte Laub Hansen, Kræftens Bekæmpelse, kunne slå fast med meget store tal og bogstaver, at udfordringen med at finde ud af, hvad de ældre vil have, ikke bliver mindre med årene. I dag er ældre visiteret til den offentlige madservice. I år 2050 vil der være 75 procent flere. Spørgsmålet er, om velfærdssamfundet kan løfte opgaven med pleje og omsorg til andre end de allersvageste og må overlade til det frie marked at sikre et differentieret udbud til resten. Ifølge Regeringsgrundlaget fra 2005 skal det offentlige sikre, at de ældre får den pleje, de har brug, sagde Gitte Laub Hansen. Og vi kan ikke nøjes med at tale undervægt, der er også ældre, som er overvægtige. Det er også vigtigt at kigge på plejehjemsbeboere versus hjemmeboende der 18 Tekst: Tina Juul Rasmussen

18 tegning: hanne bartholin t række til alle er stor forskel på deres behov. Og hvem skal bestemme, hvad attraktiv madservice er? Er det køkkenerne, politikerne, embedsmændene eller de ældre selv? Megakøkken i Brønshøj Karin Bredgaard fortalte, hvordan Madservice a la Carte løste opgaven, da politikerne i Københavns Kommune i april 2006 besluttede at centralisere madservicen. De ville gerne have et flagskib med kvalitet i produktionen, forbedret arbejdsmiljø og en bedre driftseffektivitet ud fra tanken: jo større, jo billigere. Så det har vi fået her i Bystævneparken. Vi er et af de største kommunale produktionskøkkener i Danmark. Og produktionen er baseret på teknologiske løsninger, der skal forebygge EGA og give frit valg mellem kold og varm mad og levering middag eller aften, fortalte hun. Karin Bredgaard fortalte om køkkenets produktionsform og overlod derefter scenen til sin kollega, kok og konsulent Bo Jacobsen, med ordene: Vi er blevet meget glade for ham, det var vi ikke i starten. Han var et værre brokkehoved, men nu er han blevet lidt af en guru for os. Foretrækker det enkle Bo Jacobsen trådte på vanlig kokkevis op uden plancher, power point-show eller papirer. En kokkedragt, to hænder og en rivende talestrøm var nok. Omdrejningspunktet var årstidens grøntsager, som har revolutioneret køkkenets menuplan. Det hele startede med, at Ekstra Bladet spurgte, om jeg ville spise udbringningsmad i en uge. Og det var ikke sjovt. Det skrev de så en masse om, og så tog Karin fat i mig: kom og fortæl os, hvad du synes, vi skal gøre. Så det gjorde jeg. Min opgave var ikke at lære folk i køkkenet at lave mad, for det kan de godt i forvejen. Jeg var der for at udvikle kreativt inden for de økonomiske rammer. Vi fik f.eks. et grøntrum, som sprængte budgettet, men det var et vigtigt skridt mod friske grøntsager. Vi holdt også op med at blande grøntsagerne sammen. Opvarmningstiden er jo forskellig. Så hellere lave en gulerod helt perfekt. På den måde fik vi både et bredere repertoire og snævrede det ind. Tingene er mere enkle, og der er flere penge til den enkelte ret. Og selvom valgfrihed er godt, må det ikke være på bekostning af kvaliteten, mener Bo Jacobsen. Balancen er at sørge for, at brugerne får det, de vil have, og samtidig have modet til at flytte tingene måltider i centrum Torben Pedersen, nyudnævnt direktør i Medirest, var med som kommunens eneste private leverandør. Han genfortsættes næste side t køkkenliv

19 t nemgik, hvordan Medirest forsøger at sætte kunderne til deres daglige måltider i centrum. Vi leverer en oplevelse til kunden. Smag, udseende og kvalitet er vigtig, men vi giver også valgfrihed, prøver at fokusere på livskvalitet frem for bare et måltid. Vi har optimeret vores kundeservice, når de ældre ringer ind, og vi gennemfører regelmæssige kundeundersøgelser. Interessen blandt deltagerne var dog større for, hvad et måltid mad hos Medirest koster. Det endte med, at Karin Bredgaard måtte svare på konkurrentens vegne: Det er kommunen, som sætter fritvalgsprisen, så jo billigere den er, jo mindre attraktiv er opgaven for private, slog hun hurtigt fast. Måltidets atmosfære Seniorforsker Bent Mikkelsen fra DTU Food satte lidt sving i hjernecellerne ved at introducere begrebet benchmarking af måltidsydelser : Er det en kvalitet, at bøffen vejer præcis 127,5 gram, som der står i kvalitetskravene, og kan man måle atmosfæren i et måltid, provokerede han og gav udtryk for sin egen skepsis. At måle på noget, ændrer sjældent ret meget. Hos brugeren er der mange ikke-materielle ting, som man ikke kan måle på det glade smil, blomsterne på 100-års dagen osv. Min pointe er bare, at hele kæden skal med. Og her mangler en stemme i den offentlige debat om maden: Hvad er det, vi skal måle på? 1 20 køkkenliv

20 Madhus til køkkenfolket foto: kenneth højgaard Kokkene var på madholdet, mens medarbejderne i de offentlige køkkener var inviteret som gæster til åbningen af Københavns Madhus. Gæsterne kanter sig rundt i den snævre gård ved Bastbygningen i Den Hvide Kødby i København. Der er humus, thaimad og økologiske gulerødder på tallerknen. Københavns skoleorkester spiller i baggrunden. Og i de mange boder bliver der lavet dejlig mad. Skoleeleverne slider i det med humus og salat. Og kokken Nikolaj Kirk har gang i de stærke krydderier. I dag åbner Københavns Madhus igen. Allerede for et år siden inviterede de tre borgmestre over-, sundheds- og ungdomsborgmesteren til åbent hus for at præsentere målet: kvaliteten af de daglige måltider til københavnerne skal løftes. Køkkenets hovedpersoner Københavns Madhus er særligt dedikeret til køkkenfolket, de mennesker der til dagligt holder de kommunale gryder i kog. Køkkenernes medarbejdere skal frem i lyset. Det er dem og deres kollegaer, der står for at servere maden, og de vil være hovedpersonerne for madhusets virke, sagde direktør Anne Birgitte Agger og opfordrede alle fra køkkenerne til at indtage det. Bindeled til politikerne Det har vi bestemt tænkt os at tage alvorligt, understreger Vivi Fritzen fra Lions Kollegiet, der sammen med Lone Hestkjær fra Hyltebjerggard deltager i åbningen. 22 Tekst: Mette Jensen

21 Her er ikke så mange kolleger, men de kommer nok, når de får fri. Eller også bliver de væk, fordi de synes, at det hele indtil nu har været for politisk, spekulerer Lone Hestkjær. Desværre, for det er jo os, de skal have fat i! Men det er også op til os. Vi er jo inviteret, tilføjer hun. Både Vivi Fritzen og Lone Hestkjær er klar til at blive inddraget i husets arbejde. Vi ser os selv som sparringspartnere. Desuden forestiller vi os, at madhuset vil tilbyde kurser. Og ja, jeg betragter simpelthen huset som en vidensbank, siger Vivi Fritzen. Vi regner med, at det er et sted, hvor man vil lytte til os, tilføjer Lone Hestkjær. Hvor vi også kan fortælle om de besynderlige ting, der kan ske i en selvforvaltende institution som f.eks. når madbudgettet bruges til vikarer i plejen, nævner hun. Madhuset må også være en mulighed for at komme i kontakt med politikerne. Det kan være svært for den enkelte institution, siger Lone Hestkjær. Smagsprøver til alle Kok og kogebogsforfatter Katrine Klinken lægger an til at fortælle om godt smørrebrød. Og før hende causerede Tove Ryle fra Ældresagen om måltidet som dagens højdepunkt. Før i tiden var smørrebrød festmad og højt belagt starter Katrine Klinken og serverer smørrebrødets historie, men også en skarp kritik af det kedelige og usunde smørrebrød, der efter hendes mening findes alt for meget af. Man kan bruge sæsonens råvarer som pålæg, foreslår hun i stedet og disker op med hjemmebagt rugbrød med rygeost, nye kartofler, friskbælgede ærter, dild og et stykke tørret skinke. Og et andet med flødeost rørt med vanilje med jordbær og nogle dråber nyslynget honning. Senere fortæller kok og bromatolog Karen Leth fra Kost & Ernæringsforbundet om hverdagsmad, hvor alle kan spise med hvor tilbehøret til traditionelle retter afpasses efter den spisendes alder og madkultur. Også hun byder på smagsprøver og denne gang er der stikkelsbærgrød på tallerknen! Kvaliteten skal løftes Køkkenernes medarbejdere vil helt sikkert få andre lejligheder til at Mødested. Vi ser madhuset som en vidensbank, men også som et sted, hvor man vil lytte til os, og hvor vi kan komme i kontakt med kommunens politikere, siger Vivi Fritzen (tv) og Lone Hestkjær. vise, hvad de kan, siger Anne Birgitte Agger, som svar på, hvorfor det i dag er kokke og skoleelever, der står for maden. Det er ment som en slags omsorg, tilføjer hun. I sin åbningstale lagde hun vægt på den vigtige opgave køkkenerne løfter. De fortjener opbakning, uddannelse og især forkælelse, hvis de skal kunne give det samme videre til dem, der spiser deres mad, sagde hun. Hun indrømmer dog, at det nok ikke bliver lutter forkælelse. Vi kommer også til at stille krav til køkkenerne. Det er en del af vores mission. Det vil f.eks. ske gennem arbejdet med en ratingordning, siger hun. Vi skal udnytte den rolle, vi har som uvildig instans. Vi skal støtte køkkenerne, men også skubbe på. Jeg håber, det vil lykkes at komme ind på livet af medarbejderne, så vi sammen kan flytte noget! fortsættes næste side t foto: kenneth højgaard køkkenliv

22 Forbundets hjemme t Politisk opbakning og ikke flere besparelser Gitte Hochheim Nielsen og Rie Skygge fra Barnets Hus har også taget imod invitationen til gæstebud. Og er i øvrigt ganske fornøjede med, at det ikke er dem, der skal præsentere deres mad her i dag. Det er spændende, hvad der kommer til at ske i huset, siger de, men forestiller sig blandt andet, at stedet skal være med til at skabe netværk mellem institutionerne. Måske håber de også, at madhuset kan lære dem at trylle lidt eller dæmme op for flere besparelser. De sidste par år er madbudgettet nemlig blevet beskåret, og de synes, det er blevet vanskeligere at forfølge kommunens mål om 75 procent økologi. Til det siger Anne Birgitte Agger: Der kan ikke skæres mere, der er allerede skåret til benet. I madhuset ser vi frem til at arbejde sammen med politikere, der for alvor vil maden. 1 Er du netbruger eller har du planer om at blive det? Så skulle du prøve et klik på din egen hjemmeside i Kost & Ernæringsforbundet Her kan du læse, hvad der sker i din region. Med jævne mellemrum kan du læse nyheder om faget. Du kan være med i debatten om maden og i øvrigt kan du kommentere alt, hvad der står på hjemmesiden. Forbundets formand Ghita Parry har sin egen blog og diskuterer også gerne faget med dig. Og måske er der et nyt job til dig på Med i bestyrelsen. Formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, er med i madhusets bestyrelse. Læs mere på hjemmesiden. 24 Tekst: Mette Jensen

23 side Sådan finder du rundt Hjemmesiden er delt op ved hjælp af disse overskrifter: Forbundet Under dette punkt kan du læse om den politiske og den daglige ledelse, om forbundets ideer om faget og fremtiden og hvem forbundet arbejder sammen med. Du kan også melde dig ind i forbundet. Nyheder Her kan du med jævne mellemrum læse nyheder om faget. Du kan også læse fagbladet Køkkenliv. Maden Under punktet maden finder du f.eks. en række artikler om den gode hverdagsmad, skolemad, mad som medicin. Og om smagssans og madkvalitet. Du kan også læse om forbundets politik, f.eks. mad- og måltidspolitik. Køkkenet Under denne overskrift kan du f.eks. finde frem til, hvad du ifølge overenskomsten skal have i løn. Du kan også læse om arbejdspladsen og om det fysiske såvel som det psykiske arbejdsmiljø. Om de mange forandringer, der sker i køkkenerne, om teknologi og forskellige produktionsformer mv. Det er også her du kan finde frem til, hvad du ifølge overenskomsten skal have i løn. Og her du kan læse om økologi og miljø, affald og spild. Uddannelse Her kan du f.eks. læse om de forskellige uddannelser som medarbejderne i køkkenerne har: ernæringsassistenter og professionsbachelorer. Om mulighederne for videreuddannelser både herhjemme og i udlandet. Og om praktikpladser og mangel på samme. Medlemmer Her kan du f.eks. blande dig i debatten eller selv sætte emner til debat. Du kan også læse, hvad du kan bruge forbundet til f.eks. i forbindelse med forandringer, hvis du får problemer med arbejdsgiveren osv. Og du kan melde dig ind i forbundet! Regioner Under regionerne kan du se, hvad der sker, der hvor du arbejder. 1 køkkenliv

24 kort Toscansk på sygehuset Turen til Toscana inspirerede centralkøkkenet på Psykiatrisk hospital til at servere italiensk for både patienter og personale. Bente Schiødt og Marie Thordal fortæller om udbyttet af kogeskolen. Vi drog til Italien for at søge efter sjælen i den italienske kogekunst. Vi opsøgte det berømte kokkepar Helle og Alfredo Tesio på vingården Fattoria del Colle. Her blev vi belevent ført tilbage til rødderne og hemmelighederne bag den lokale kogekunst. Kokkeskolen forløb over tre dage. Der var 12 kursister i alt alle danske, men med vidt forskellig baggrund. Alle retter blev tilberedt under kyndig vejledning af Helle Tesio med hjælp af Mama Odette og hendes søde piger. Kokkeskolen lånte køkkenet i den restaurant, som Odette driver. Som tak for lån af køkkenet, lavede vi mad til de øvrige gæster i restauranten de sidste to dage. I løbet af kursusdagene var der også vin- og oliesmagning både på Fattorio del Colle og andre oliven- eller vingårde. Italiensk på sygehuset Siden har vi udfoldet vores udbytte af kokkeskoleopholdet i centralkøkkenet. Udover de liflige dufte og den livlige aktivitet som kom af, at der var en række nye ingredienser, der skulle håndteres i køkkenet, så viste retterne sig at få lige stor opmærksomhed hos kantinegæster såvel som patienter på Psykiatrisk Hospital og Skejby Sygehus. Vi satte fokus på måltidets betydning, for i Italien er et måltid altid en anledning til at samles omkring bordet. Det italienske måltid foregår i en stemningsfyldt atmosfære med mange rundt om bordet. foto: scanpix Eftertanke Der er ingen tvivl om, at det danske køkken har meget at lære af det italienske. Især er råvareudvalg og friskhed en påmindelse om at udnytte de mange sprøde salater med lækker garnering af skinke, oliven, nødder eller lignende og at tænke måltidet ind i en sammenhæng, som har betydning for, hvordan maden opleves. 1 Bente Schiødt og Marie Thordal har fået støtte til rejsen fra Økonomaforeningens Jubilæumsfond 28 Tekst: Bente Schiødt og Marie Thordal

25 Kulinariske traditioner Toscana består primært af bjerge og bakker. På vestsiden ved det Tyrhenske Hav er landet lavt. Den toscanske region er rig på historie og kultur. Og madkultur. Derfor er Toscana en af Italiens mest besøgte regioner. Toscana er den eneste del af Italien, hvor man bager brød uden salt. Brødet kaldes pan sciocco (dumt brød) og passer godt til de mange salte salamier, krydrede pateer, tomatsalater og den pebrede lokale olivenolie. Brød er faktisk vigtigere end pasta. Dog er der få traditionelle pastatyper som f.eks. papadelle, som er brede nudler, pinci, en håndrullet spaghetti eller tortellini, fyldt med ricotta og spinat. Brød bruges meget i Toscanas berømte supper. Det bliver ristet og brækket i små stykker og lægges i bunden af suppeskålen. Ofte erstatter brødet pastaen i suppen. Nogle af supperne er så fyldige, at de udgør et lille måltid og bønner, som er dyrket i regionen, indgår naturligt i supperne. Olivenolie optræder i de fleste toscanske retter. Og den er ret speciel og efter toscanernes mening, den bedste i verden! Oliven dyrkes på bjergskråningerne for at komme tæt på solen. De høstes inden de er fuldmodne, det giver et sparsomt udbytte og en dyr olie, som er lysegrøn med kraftig pebersmag. Toscana er kendt for sit kødkvæg. Der tilberedes mange specialiteter af oksekød. Svine- og lammekød ses ikke så meget. Og fremfor alt elsker toscanerne kylling. Vildsvin er også en yndet spise. I sæsonen er der rigtigt mange vilde svampe som indsamles med begejstring. Især sorte trøfler går igen i sæsonens retter. Der anvendes rigtig mange krydderurter og krydderier sammen med et stort udvalg af grøntsager især asparges, artiskokker, courgetter, kål og bladbeder. Alt i alt skal man nyde historien, skønheden, produkterne og maden. Maden skal tilberedes med hjerte, respekt, ærlighed og kærlighed. 1 Husk kvalitetstræffet 2007 Kvalitetstræffet i år handler om forskellige former for partnerskab. Der er samtidig lagt op til diskussioner om samarbejde mellem ledere og medarbejdere, roller og forventninger til samarbejdspartnere. Se programmet i Køkkenliv 10 eller på hjemmesiden. Tid: oktober Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 16. august Tilmelding: på eller hos Lone Boje- Andersen, eller

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fredagsbrev Århus Friskole torsdag d. 3. maj 2012. Kom maj, du søde milde

Fredagsbrev Århus Friskole torsdag d. 3. maj 2012. Kom maj, du søde milde Kom maj, du søde milde 1 Solcreme Når nu solen og varmen for alvor har fundet os, vil vi minde om brugen af solcreme. Det ville være super cool hvis alle børn var smurt godt hjemmefra. I SFO-tiden supplerer

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad.

conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. catering conrad catering Ikke så meget halleluja bare lækker mad. Vi har igennem en periode leveret en smule mad ud af huset. Det syntes vi, at vi er blevet så gode til, at vi gerne vil gøre noget mere

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Kostplan En uge fra Diva Light

Kostplan En uge fra Diva Light Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller

Læs mere

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Velkommen til Claus Tingstrøm A/S Er jeres kantineløsning den bedste? Der var en gang, hvor maden i kantinen kom fra frostposer, dåser og halvfabrikata. Sådan er det heldigvis sjældent i dag. Nu forventer

Læs mere