Inklusion gennem Mangfoldighed i Københavns Kommunes Borgerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion gennem Mangfoldighed i Københavns Kommunes Borgerinddragelse"

Transkript

1 Inklusion gennem Mangfoldighed i Københavns Kommunes Borgerinddragelse ETIs vidensgrundlag til anbefalinger 2012 Indhold Forord... 2 Kap. 1: Indledning... 2 Etniske minoriteters medborgerskab og borgerdeltagelse... 2 Eksperttænketank for Integrations fokus... 4 Kap 2: Anbefalinger til Københavns Kommunes Inklusionsindsats... 4 Anbefaling 1: Klar Strategi for borgerinddragelse... 4 Anbefaling 2: Rum til innovative projekter... 7 Anbefaling 3: Øget fokus på individuel kapacitetsopbygning... 8 Anbefaling 4: Fokus på målgruppeanalyse... 8 Kap. 3: Kommunens arbejde med borgerinddragelse i dag... 9 Forskellige tilgange til borgerne...11 Borgerens adgang til lokale beslutningsprocesser...12 Områdefornyelserne...12 Lokaludvalgene...13 Helhedsplanerne...14 Andre aktører...14 Kapitel 4: ETIs arbejde og anbefalingernes kontekst...15 Vidensindsamling...15 Hvorfor skal borgerne inddrages?...16 Barrierer for aktiv deltagelse

2 Ressourcer til deltagelse...20 Litteratur...21 Forord Københavns Kommune er stor og mangfoldig. Begge dele skaber muligheder, men også udfordringer. Især inklusionsudfordringerne er der behov for, at vi bliver bedre til at håndtere. Det kræver et større kendskab til de praktiske erfaringer med inklusion og et større fokus på de mange styrker, der er ved mangfoldigheden i Københavns Kommune. Eksperttænketank for integration (ETI) indsamler viden og fungerer som sparringspartner i arbejdet med at løse inklusionsudfordringerne i Københavns Kommune og blev etableret i I 2011 præsenterede ETI sine første anbefalingerne om Skolen i byen. Her præsenteres ETIs andet sæt af anbefalinger om borgerinddragelse. Kap. 1: Indledning Københavns kommunes Borgerrepræsentation ønsker at skabe en by, hvor forskellighed er en styrke, hvor alle har mulighed for at være med, og hvor medborgerskab kommer alle ved. Derfor har Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtaget Inklusionspolitikken , og i forlængelse heraf opstillet det mål at blive den bedst inkluderende storby i år I inklusionsaftalen forstås inklusion som oplevelsen af at høre til, og medborgerskab forstås som borgerens mulighed for aktivt at bruge de demokratiske rettigheder i København. En aktiv medborger defineres som en borger, der tager ansvar for fællesskabet og udviser tolerance og imødekommenhed (Københavns kommune ). Etniske minoriteters medborgerskab og borgerdeltagelse I Danmark ligger graden af medborgerskab og den generelle borgerdeltagelse højt i forhold til andre lande. Når graden af deltagelse blandt etniske minoriteter måles særskilt, er det dog tydeligt, at der i Danmark er 2

3 en udfordring i forhold til de etniske minoriteters medborgerskab og borgerdeltagelse. Ifølge Integrationsministeriets Rapport Medborgerskab i Danmark fra 2011 konkluderes det eksempelvis: - deltagelsen i foreningslivet er markant lavere blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. (Borgere med etnisk minoritetsbaggrund er i gennemsnit medlem af 1,6 foreninger mod 3,1 hos en gennemsnits etnisk majoritetsborger). - graden af social tillid er lavere blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. (70% borgere med etnisk majoritetsbaggrund og 40% borgere med etnisk minoritetsbaggrund svarer positivt på, om de mener, de kan stole på de fleste mennesker). - en større del af borgere med etniske minoritetsbaggrund oplever, at deres indsats i samfundet ikke anerkendes tilstrækkeligt. (Eksempelvis svarer 13% borgere med etnisk majoritetsbaggrund mod 31% borgere med etnisk minoritetsbaggrund, at de ikke mener, at deres arbejde svarer til deres kvalifikationer). - der findes en lille gruppe borgere, der stiller sig uden for samfundet i den forstand, at de hverken er politisk interesserede, følger med i politik i medierne, deltager i politik i bredeste forstand, eller deltager i fritids og foreningsliv (Integrationsministeriet 2011: 18). 15% borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan henregnes til denne gruppe mod 4% borgere med etnisk majoritetsbaggrund. I Københavns Kommune måles inklusionen gennem Inklusionsbarometret, der måler graden af inklusion gennem tal for overledighed, oplevet tillid og fællesskab, oplevet diskrimination og en række andre indikatorer. Der er generelt en lavere score blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund end blandt etniske majoritetsborgere (Københavns Kommunes Inklusionsbarometer). Således viser inklusionsbarometret: - at der blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund er en overledighed på 11,2% - at 8% borgere med etnisk majoritetsbaggrund har oplevet diskrimination mod 21% borgere med etnisk minoritetsbaggrund - Den samlede inklusionsscore, der er det sammenlagte resultat af alle indikatorene, viser, at 68% borgere med etnisk minoritetsbaggrund generelt oplever at være inkluderet mod 74% borgere med etnisk majoritetsbaggrund. Hvis Københavns Kommune skal leve op til sin egen målsætning om at blive den bedst inkluderende storby, er det således vigtigt, at der sættes fokus på, hvordan muligheden og interessen for deltagelse og opnåelse 3

4 af indflydelse og medejerskab til byen øges, samt hvordan graden af oplevet tillid blandt byens etniske minoritetsborgere højnes. Eksperttænketank for Integrations fokus Eksperttænketank for Integration (herefter ETI) har efter drøftelser med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget valgt at beskæftige sig med Byens Borgerinddragelse med henblik på at fremkomme med anbefalinger til, hvordan kommunen kan gøre det mere tilgængeligt og attraktivt at deltage i borgerinddragende tiltag i kommunalt regi, særligt blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Efter interne drøftelser har ETI valgt at fokusere på spørgsmålet: Hvordan styrker man de etniske minoriteters indflydelse i kommunale beslutninger om lokal samfundsudvikling? ETI har i sit arbejde med inddragelsesmetoder og muligheder fokuseret på områdefornyelse som en gennemgående case. Det skyldes tre forhold: 1. Områdefornyelserne arbejder på tværs af alle kommunens syv forvaltninger. 2. Borgerinddragelsen og den aktive borgerdeltagelse indgår som en hjørnesten i udviklingsarbejdet i områdefornyelserne. Derfor er der akkumuleret store mængder viden om borgerinddragelse. 3. Områdefornyelserne er det sted i kommunen, der oftest inddrager borgerne i det overordnede udviklingsarbejde. Områdefornyelserne er endvidere en interessant case for ETIs problemfelt, fordi der blandt de boligområder, der indgår i områdefornyelserne, er områder med en høj koncentration af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, borgere uden for arbejdsstyrken og andre, der kan opleve særlige barrierer i forhold til deltagelse i borgerinddragende processer. Områdefornyelserne opererer altså i områder, hvor der er brug for særlige metoder til at engagere et repræsentativt udsnit af områdets borgere for at sætte deres ressourcer i spil. Kap 2: Anbefalinger til Københavns Kommunes Inklusionsindsats Anbefaling 1: Klar Strategi for borgerinddragelse ETI anbefaler, at hver forvaltning fremover udvikler en klar strategi for, hvordan borgerinddragelse kan anvendes til at nå målene i den enkelte forvaltnings handleplan for inklusion. Anbefalingen tager 4

5 udgangspunkt i, at etniske minoriteter er underrepræsenterede i lokalpolitiske beslutningsprocesser, og at der ikke er tydelige indsatser, der retter sig mod etniske minoriteter. Denne strategi bør være styrende for de enkelte inddragende projekter i forvaltningens regi. ETI anbefaler endvidere, at forvaltningerne inddrager arbejdet med at anvende borgerinddragelse til at nå målene i afrapporteringen til statusrapporten for inklusionspolitiken. ETIs vidensindsamling har tydeliggjort, at nogle af de barrierer, der findes for deltagelse i borgerinddragende aktiviteter, skyldes en manglende refleksion over indsatsens formål, målgruppe og metode i et langsigtet perspektiv. De kommunale aktører bør ud over at gøre rede for, hvordan det enkelte projekt passer ind i forvaltningens inddragelsesstrategi, forholde sig til tre overordnede guidelines i deres tilrettelæggelse af konkrete projekter: 1. Hvorfor: Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor borgerinddragelse er relevant inden aktiviteter sættes i gang. Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem borgerinddragelse, hvor borgernes input og ressourcer inddrages i beslutnings- og implementeringsprocesser, og borgerrettede aktiviteter, hvor borgerne ikke nødvendigvis får mulighed for at komme til orde. Valg af inddragelsesmetode og målgruppe for inddragelsen varierer, alt efter om inddragelsen skal foregå, fordi borgerne besidder relevant viden, om det er for at sikre forankring og ejerskab i projekterne, eller om det er for at udnytte borgernes ressourcer. 2. Hvem: Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke borgere man i særlig grad ønsker at inddrage og hvorfor. Derfor er det vigtigt at klargøre relevanskriterier for repræsentativitet. Alt efter hvilken indsats der er tale om, kan relevanskriteriet variere, og hvor det i nogle tilfælde kan være hundeejere, der er relevante at inddrage i beslutningsprocessen, kan det i andre tilfælde være særlige etniske minoriteter eller unge uden eget værelse. Her er det vigtigt at have et ressourcesyn på borgerne og anerkende, at alle borgere besidder ressourcer, som de kan byde ind med. Den arbejdsløse og sprogligt svage flygtning kan måske fungere som gatekeeper til et stort netværk i lokalsamfundet, eller på anden måde vise sig at besidde vigtige ressourcer med betydning for et projekts gennemførelse. For at kunne udføre dette i praksis, er det vigtigt at differentiere målgruppen, og være opmærksom på, at borgere med etniske minoritetsbaggrund er lige så forskellige som alle øvrige borgere, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at have den samme tilgang til alle borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 5

6 3. Hvordan: ETIs vidensindsamling har vist, at der findes borgergrupper herunder også blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund som det kan være vanskeligt at nå med traditionelt inddragende metoder. For at nå disse grupper, er det vigtigt nøje at overveje de inddragelsesmetoder, man ønsker at anvende, og der vil som regel være behov for at anvende flere forskellige borgerinddragende metoder samtidig. Særligt i forhold til at inddrage socialt marginaliserede borgere viser erfaringerne, at der er behov for en personlig opsøgende indsats, der eksempelvis kan være centreret omkring foreninger, på gaden, i hjemmene, i vaskekældre eller hvor et sådant møde vil kunne foregå. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at succesfuld borgerinddragelse kræver meget tid og forberedelse, og at den største arbejdsindsats i mange tilfælde ligger i forberedelsesarbejdet. Baggrund for 1. Anbefaling: Tydeliggør værdien i borgernes viden En af hovedårsagerne til at inddrage borgerne er en erkendelse af, at borgerne besidder den afgørende viden om, hvordan kommunens ydelser, tilbud, anlæg etc. skal konstrueres for bedst muligt at imødekomme borgernes ønsker og behov. Når det ikke lykkedes at konstruere disse tilbud på den rigtige måde, kan konsekvensen være, at borgerne fravælger tilbuddet, ikke anvender det i det ønskede omfang, eller at det skaber problemer for kontakten mellem kommunen og borgeren. Derfor er det et problem for inddragelsesprocessen, hvis der er hele befolkningsgrupper, der ikke i tilstrækkelig grad er repræsenterede. Hver enkelt forvaltning har gennem deres handleplan for inklusionspolitikken identificeret en række områder, hvor der bør sættes ind og gøres en ekstra indsats for at gøre København til en mere inkluderende by. Den Forankring hos borgeren, som udviklingsprojekters succes i sidste ende er afhængige af, sikres ved at identificere de områder, hvor inddragelse af borgerne giver mening i opgaveløsningen, og udvikle en strategi for, hvem, hvorfor og hvordan der skal inddrages, Hvis man gør inddragelsesstrategien styrende for de enkelte projekter, sikres det, at hver enkelt initiativ tænkes ind i en større ramme, således at der altid kan argumenteres for, på hvilken måde det enkelte initiativ bidrager til det langsigtede mål. 6

7 Anbefaling 2: Rum til innovative projekter ETIs vidensindsamling viser, at udviklingen af nye metoder til borgerinddragelse sker i forbindelse med afholdelse af aktiviteter eller projekter, som har andre formål end metodeudviklingen. Det skaber udfordringer i forhold til at tage chancer og at prøve helt nye ud af boksen-tiltag. Derfor anbefaler ETI: 1. Metodeudvikling bør indskrives som et tungtvejende element i projektansøgningen til næste områdefornyelse. Det er vigtigt, at forvaltningerne igangsætter tiltag, der alene skal afprøve og evaluere helt nye metoder i forhold til at inddrage en svært tilgængelig målgruppe i de kommunale beslutningsprocesser. For at kunne opnå dette, er det vigtigt, at der afsættes midler til at opstarte projekter alene med dette formål. 2. Erfaringer og evalueringer bør indsamles og stilles til rådighed i et let tilgængeligt forum, der kan formidles til alle interesserede. 3. Der bør lægges vægt på at sikre forankringen af de nyudviklede metoder, der viser sig at have en positiv indflydelse på etniske minoritetsborgeres lyst, evne og mulighed for at engagere sig i de kommunale udviklingsprocesser. ETI har knyttet denne anbefaling tilområdefornyelserne, fordi disse er eksempler på store og langsigtede projekter, der allerede i dag arbejder med mange forskellige metoder til inddragelse. Områdefornyelserne går på tværs af forvaltninger og kommer i kontakt med alle typer borgere, og er derfor et godt sted at forankre en sådan metodeudvikling. Baggrund for 2. Anbefaling: Skab rum for den vilde tanke Områdefornyelserne, lokaludvalgene og andre, der forestår borgerinddragende processer i kommunen i dag, er alle underlagt en økonomisk ramme og en forventning til, at de lykkedes med deres indsats. Det kan gøre det svært at tage vilde chancer og afprøve helt nye ideer. Vidensindsamlingen har vist, at de, der forestår de borgerinddragende processer, på den ene side meget gerne vil udvikle og afprøve nye metoder, men på den anden side ikke oplever, at de har ressourcerne til det. Hvis kommunen gerne vil have udviklet nye metoder til inddragelse af borgergrupper, der normalt ikke deltager, eksempelvis etniske minoritetsborgere, er der derfor behov for et inddragelseslaboratorium, hvor nye ideer kan udvikles og afprøves uden fare for, at vigtige borgerinddragende processer fejler. 7

8 Anbefaling 3: Øget fokus på individuel kapacitetsopbygning ETI anbefaler, at forvaltningerne i udarbejdelsen af deres inddragelsesstrategi, som nævnt i anbefaling 1, bestræber sig på at styrke den individuelle kapacitetsopbygning. Det kan man gøre på to måder: a) gennem målrettede tilbud om uddannelse eller kursus i borgerrettigheder, hvor man lærer borgerne om, hvordan de indgår i demokratiske beslutningsprocesser og mødeformer, hvilke platforme for indflydelse der findes i deres lokalområder etc. b) ved at identificere allerede eksisterende indsatser, hvor borgere rustes til at mestre eget liv. Fx bydels-mødre, sundhedstiltag etc. Sådanne tiltag kan med fordel tænkes ind i borgerinddragende processer, som en del af borgernes øgede bevidsthed om egen mulighed for at indgå i de kommunale beslutningsprocesser og for at få indflydelse på lokalområdets udvikling. Baggrund for 3. Anbefaling ETIs vidensindsamling viser, at en af de store barrierer for deltagelse, særligt blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund og socialt marginaliserede borgere, er manglende overblik over indflydelseskanaler, manglende ressourcer til at indgå i de inddragende processer samt manglende tillid til, at det kan betale sig at engagere sig. Derfor er det vigtigt, at kommunen i højere grad tænker individuel kapacitetsopbygning ind i borgerinddragelsesstrategien. Nogle borgere har ressourcer, men mangler viden om muligheder eller tillid til det offentlige, andre mangler konkret hjælp til at løse praktiske problemer som sproglige barrierer, mens det for andre igen kan være en udfordring at møde andre mennesker uden for hjemmet. Gennem en individuel kapacitetsopbygning kan kommunen hjælpe borgerne til at deltage i de politiske og sociale sammenhænge, der er nødvendige for at få indflydelse samt til at forstå, hvad man som borger kan få indflydelse på, og hvordan man gør det. Anbefaling 4: Fokus på målgruppeanalyse ETI anbefaler, at kommunale aktører grundigt analyserer og kortlægger det område indsatsen skal iværksættes indenfor, når de sætter større projekter i gang. Der bør i en sådan analyse gives et billede af beboerne og den socioøkonomiske sammensætning i området, af frivillige foreninger og af virksomheder, der kunne have interesse for indsatsen. Det er vigtigt, at den myndighed, der skal forestå en 8

9 borgerinddragelsesproces, ved, hvordan civilsamfundet og befolkningssammensætningen ser ud i et givent område, hvis det skal kunne godtgøres, at de, der deltager i processen, er repræsentative for områdets beboere, og at indsatsen til fulde udnytter de ressourcer, der i øvrigt er i området. Baggrund for 4. Anbefaling: Kend dine borgere ETIs vidensindsamling viser, at det er svært at arbejde med repræsentativitet i borgerinddragelse. De personer, der vælger at deltage, er ikke nødvendigvis repræsentative for områdets beboere, men ofte må projekterne tage til takke med de, der ønsker at deltage. Projektet kan i højere grad sikre, at de, der deltager, er repræsentative for områdets beboere, ved at foretage en demografisk målgruppe analyse. Det kan man eventuelt gøre gennem aktiv rekruttering i målgruppen, samt sikre en differentiering af borgergrupper, således at eks. minoritetsetniske borgere fremstilles med den diversitet, der eksisterer indenfor denne gruppe. Kap. 3: Kommunens arbejde med borgerinddragelse i dag Borgerinddragelse foregår på mange niveauer og måder. I dette kapitel beskriver vi nogle af dem. Borgerinddragelse er ikke et entydigt begreb. Eksempelvis kan det være svært at sætte en skarp grænse for, hvornår noget er inddragelse af borgeren, og hvornår der i stedet er tale om en borgerrettet aktivitet, der er kendetegnet ved at være mere fokuseret på socialt samvær og fællesskabsskabende aktiviteter end på egentlige beslutningsprocesser. Således er der ikke enighed blandt de interviewede i den kvalitative undersøgelse foretaget af Als Research om, hvad borgerinddragelse er. Nogle regner sociale arrangementer, happenings og sociale netværksgrupper som borgerinddragelse, mens andre understreger nødvendigheden af påvirkningsmuligheder, før der kan være tale om borgerinddragelse (Als Research 2012). Blandt de inddragelsesmetoder, der er identificeret i ETIs samlede vidensindsamling, skal blandt andet nævnes: - Udsendelse af informationsmateriale - Vidensindsamling - Borgerrettede aktiviteter - Direkte opsøgende kontakt - Individuel opkvalificering af borgere 9

10 - Møder - Workshops/ events - Arbejdsgrupper/ styregrupper - Indirekte inddragelse gennem andre indsatser, netværk og foreninger. De forskellige inddragelsesmetoder bruges dog ofte samtidig og kompletterer hinanden. Eksempelvis synes der, blandt de, der har været inddraget i vidensindsamlingen, at være enighed om, at udsendelse af informationsmateriale ikke er en effektiv metode, hvis formålet er at inddrage borgeren. Samtidig erkender disse også nødvendigheden af, at borgerne informeres om deres mulighed for at påvirke udviklingsprocesser i deres lokalområde, før man kan begynde en inddragelsesproces. Derfor kombineres uddeling af informationsmateriale ofte med borgerrettede aktiviteter, events og direkte opsøgende kontakt. Borgerrettede aktiviteters evne til at tiltrække borgere og få dem i tale kan altså anvendes til at informere om de udviklingsprocesser, der er i gang i et område, og hvilke muligheder borgerne har for at påvirke dem. Flere af de personer, ETI har været i kontakt med i forbindelse med vidensindsamlingen, understreger netop det personlige og uformelle møde mellem borger og kommune som en forudsætning for, at borgeren ikke alene informeres om de muligheder, der er for at indgå i inddragelsesprocesser, men også for at opbygge den tillid, som den videre inddragelsesproces kræver. Det er vigtigt at være opmærksom på værdien af tillid mellem partnerne. Både, som ovenfor nævnt, til at sprede den nødvendige information, men også til at få adgang til miljøer, det ellers kan være svært for kommunen at nå ind til. Flere af de personer, ETI har været i kontakt med i vidensindsamlingen, har oplevet succes med at benytte metoder til at bruge allerede eksisterende netværk i lokalområdet til at etablere kontakt og opbygge tillidsfulde forhold til private hjem, som led i en strategi for at udvikle blivende netværk og foreninger, samt disses evner til at inkludere lokale brugere og ressourcer. Dette aspekt af metoden fremhæves også i evalueringerne af Projekt Bydelsmødre. Her lægges der vægt på, at bydelsmødrenes særlige personlige forudsætninger kombineret med deres faglighed, skaber en tillid og tryghed hos målgruppekvinderne, som gør, at de henvender sig til bydelsmødrene med problemstillinger de ikke ville henvende sig til professionelle aktører med. Ligeledes konkluderes det, at Bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne har haft udbytte i forhold til arbejde og uddannelse, kendskab til kommunale og beskæftigelsesmæssige tilbud, bedre kontakt mellem forældre og skole/dagtilbud, kendskab til lokale tilbud, børneopdragelse samt bedre trivsel hos kvinderne (Københavns Kommune ) (Københavns Kommune ) (Københavns 10

11 Kommune ). Miljøkonsulenterne og familieskolen i helhedsplanen for Sundholmskvarterets er eksempler på samme tendens til den individuelle kapacitetsopbygning af målgruppen. Indsatser, der benytter metoder rettet mod en individuel kapacitetsopbygning af målgruppen, har vist sig særligt gode til at inddrage borgere med etnisk minoritetsbaggrund og socialt marginaliserede borgere, fordi det særligt er disse grupper, der oplever barrierer for deltagelse. Ved at opsøge disse borgere og indgå en dialog med dem, kan der etableres en tillid mellem kommunen og den enkelte borger. Flere af de interviewede fortæller, at der i dette møde finder en individuel opkvalificering af borgeren sted, således at borgeren i højere grad bliver i stand til at navigere i de kommunale systemer, bedre at forstå hvad der foregår i boligorganisationerne eller i områdefornyelsen og i højere grad motiveres til at indgå i de inddragende processer. Annika Agger har konstrueret en inddragelsesstige, som beskriver graden af indflydelse, som borgeren har i inddragelsesprocessen. Nederst på stigen er information af borgerne og øverst er den situation, hvor styring af konkrete projekter overlades til borgerne selv (Agger 2005). Pointen er, at de forskellige grader af inddragelse fordrer forskellige metoder, forskellige tilgange til borgerne og forskellige ressourcer fra kommune såvel som borgere. I Københavns Kommune har man arbejdet med samtlige trin på inddragelsesstigen og med en række forskellige metoder (Rambøll 2012). Den individuelle opkvalificering af borgeren, som nævnt ovenfor, kan indgå i en strategi for at få borgere flyttet op ad inddragelsesstigen. Forskellige tilgange til borgerne De forskellige forvaltninger har forskellige opgaver i forhold til borgerne. Dette skaber forskellige borgersyn, som kommer til udtryk gennem henholdsvis en individorienteret og en gruppeorienteret tilgang til borgerinddragelse (Als 2012).. De forvaltninger, der er kendetegnet ved en individorienteret borgertilgang, løser opgaver, der fordrer en direkte og fortrolig kontakt med borgerne. Det er særligt de forvaltninger, der i deres serviceydelser og opgaveløsninger kommer meget tæt på borgerens privatsfære. Særligt Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen (BIF), Socialforvaltningen (SOF) og Sundhedsforvaltningen (SUF) er præget af en tæt og fortrolig kontakt med den enkelte borger. I disse forvaltninger ses borgerinddragelse som individets mulighed for at få indflydelse på egen situation, eksempelvis at borgeren inddrages i den konkrete sagsbehandling omkring aktiveringsforløb, pensionsansøgning eller lignende. 11

12 De gruppeorienterede borgertilgange er omvendt karakteriseret ved at borgerne anskues som dele af grupper, der derfor kan repræsenteres af valgte repræsentanter eller kontaktes samlet i annoncer, informationsmateriale eller lignende. Det er særligt forvaltninger som Teknik og Miljøforvaltningen (TMF) og Kultur og Fritidsforvaltningen (KFF), der har dette borgersyn. I denne optik giver det god mening at udpege repræsentanter for eks. et geografisk område eller en boligform og herefter primært kommunikere med disse om et områdes udvikling. Dette forhold har betydet, at der er stor forskel på de forskellige forvaltningers traditioner for borgerinddragelse i forhold til kommunale udviklingsprocesser. I nogle forvaltninger, som Børne og Ungeforvaltningen (BUF) og TMF har man gennem mange år været vant til at inddrage borgere gennem forældrebestyrelser eller områdestyregrupper, hvorimod andre forvaltninger som SUF og SOF, grundet deres individbaserede syn på borgeren, ikke har arbejdet indgående med borgerinddragelse som led i en overordnet udviklingsproces. På grund af disse forskelle i tilgange til borgerne, kan det tværgående forvaltningssamarbejde være en udfordring for områdefornyelserne. Dette kommer til udtryk ved, at der ikke altid er enighed om relevansen af specifikke projekter. Borgerens adgang til lokale beslutningsprocesser Når Københavns Kommunes borgere skal inddrages i beslutninger vedrørende lokal udvikling, foregår det typisk gennem områdefornyelsen, lokaludvalget eller de boligsociale helhedsplaner. Disse instanser har mange overlap i forhold til målsætningen om at inddrage og inkludere borgerne i et lokalområdes fysiske og sociale udvikling, men adskiller sig grundlæggende gennem den organisatoriske opbygning og tilknytning. Områdefornyelserne Områdefornyelse er en af de strategier Københavns Kommune benytter, når nedslidte byområder med sociale problemer skal fornyes for at sætte en positiv udvikling i gang. Med udgangspunkt i Københavns Kommunes strategier og politikker samt de lokale aktører og beboernes erfaringer og ideer igangsættes en helhedsorienteret indsats, der består af en fysisk indsats, der har fokus på fornyelse af byrum og byfornyelse, og en social og kulturel indsats, der har fokus på ejerskab og brug af de offentlige byrum og institutioner, samt lokal kapacitetsopbygning. Denne indsats er baseret på en høj grad af borgerinddragelse. 12

13 De kvarterer, der skal undergå en områdefornyelse, udvælges af Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg (TMU) på baggrund af en analyse og drøftelse mellem alle syv forvaltninger i tværkommunale fora. Udvælgelsen sker på baggrund af en række objektive kriterier. Disse kriterier har ændret sig over tid, men i dag kigges på 1) andelen af boliger under 60m2, 2) andelen af boliger med installationsmangler, 3) andelen af beboere uden for arbejdsstyrken, 4) andelen af beboere med lav indkomst, 5) andel af beboere med lav eller ingen uddannelse og 6) andelen af private udlejningsboliger og andelsboliger (Als 2012). Indsatsen i områdefornyelsen er struktureret omkring en styregruppe, der sammensættes af en række interessenter. Ud over repræsentanter for kommunens syv forvaltninger, sidder der repræsentanter for: - Beboere opdelt efter almene lejeboliger, private lejeboliger, andels og ejerboliger - Kultur og idrætslivet - Frivilligforeninger - Erhvervslivet - Lokaludvalg - Helhedsplaner i området - Andre interessenter. Styregruppen er ansvarlig for udarbejdelsen af en kvarterplan og de borgerinddragende processer, der ligger i forbindelse hermed. Det vil sige i den etårige udfærdigelse af planen og den femårige implementering. Styregruppen træffer de overordnede beslutninger, men selve projektudviklingen og borgerinddragelsen foregår i åbne arbejdsgrupper ved forskellige former for inddragelse af de lokale beboere og brugere (Als 2012). Teknik og Miljøforvaltningen arbejder ud fra en bred inddragelsesstrategi. Dog er det er vurderingen i den kvalitative undersøgelse foretaget af Als research, at der fortsat er et udviklingspotentiale for de borgerinddragende initiativer i områdeløftene. Dette skyldes blandt andet, at de inddragende initiativer målrettet borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har været igangsat, ikke i tilstrækkelig grad har været tilrettelagt efter en fastlagt strategi, men i højere grad har været planlagt fra gang til gang (Als 2012). Dette kan blandt andet henregnes til den ovenfor beskrevne forskel i borgertilgange i forvaltningerne, der nævnes som årsag til, at forvaltningerne ikke altid har evnet at kommunikere klart nok med hinanden om formålet med inddragelsen. Lokaludvalgene Det overordnede formål med lokaludvalgene er at skabe bedre sammenhæng mellem kommunens overordnede og lokale indsatser. Således skal lokaludvalgene bidrage til den gensidige kontakt mellem 13

14 borgerrepræsentationen og bydelene og aktivt arbejde med temaer, der er væsentlige i den enkelte bydel, og bringe lokale interesser og behov videre til borgerrepræsentationen (Kommissorium for lokaludvalg). Bydelenes lokaludvalg skal gennem inddragelse af borgerne udarbejde bydelsplaner, der danner udgangspunkt for den lokale bydelsstrategi og dermed, hvilken retning udviklingen af bydelen bør gå i fremtiden. Bydelsplanen er således en kanal, hvorigennem den enkelte borger har mulighed for at få medbestemmelse i forhold til den fremtidige udvikling i hans eller hendes bydel. Lokaludvalgets opgave med at varetage lokale interesser fordrer således en høj grad af borgerinddragelse, der derfor udgør en central del af lokaludvalgenes opgavebeskrivelse. Organisatorisk er lokaludvalgene styret gennem lokalt forankrede sekretariater, og er sammensat af valgte repræsentanter for lokale partiforeninger, erhvervsliv samt foreninger og Institutioner. Helhedsplanerne De boligsociale helhedsplaner kan beskrives som sociale udviklingsstrategier for de almene boligafdelinger, og retter sig således mod de sociale forhold i et boligområde. Den boligsociale helhedsplan er således geografisk begrænset til de enkelte boligafdelinger, hvor indsatsen foregår. Den boligsociale helhedsplan bliver til i et samspil mellem de almene boligorganisationer i et givent område, kommunen og Landsbyggefonden. Ligesom med områdefornyelserne er formålet med helhedsplanen at igangsætte en positiv udvikling i problemramte boligområder og at forebygge en negativ udvikling gennem en forbedring af boligområdets sociale forhold. Boligorganisationerne ønsker at højne den sociale profil i boligområderne ved at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere. Andre aktører Borgerne inddrages mange andre steder, i mange andre sammenhænge og på mange andre niveauer, end det her er blevet beskrevet, og i langt højere grad end det kan beskrives fyldestgørende i et dokument af denne karakter. Overordnet bør det dog nævnes, at der i kommunalt regi foregår inddragelse i alle forvaltninger og i stort set alle områder. Børne og Ungeområdet er et eksempel på en kommunal borgerinddragelse, der har fungeret gennem mange år. Her inddrages forældre i forældrebestyrelser i skoler og fritidsklubber. På kultur- og Fritidsområdet finder der ligeledes en borgerinddragelse sted gennem borgernes engagering i kulturhusenes kulturelle aktiviteter, gennem engagering i idrætsklubber, biblioteker og lignende. 14

15 Civilsamfundet, de frivillige foreninger og diverse ngo ere er også eksempler på steder, hvor borgerinddragelse finder sted. Således konkluderes det eksempelvis i rapporten Projekt Kommunen og Civilsamfundet fra 2011, at samarbejde mellem kommune og civilsamfund kan bidrage til mere kvalitet, at samarbejdet kan medvirke til en positiv udvikling, og at samarbejdet styrker lokalsamfundet i form af netværk og øget samspil mellem forskellige grupper og personer, som ellers ikke mødes i andre sammenhænge (Socialministeriet ). Samtidig fremgår det af Socialministeriets Årsrapport for den frivillige Sociale indsats for 2010, at der er en høj tilfredshed med den frivillige sociale indsats, at 94% af svarpersonerne mener, at det frivillige sociale arbejde skaber en øget værdi for kommunens borgere, og at der er en mangfoldighed i denne værdi at frivillighed både er noget, der kommer andre til gode, men også har en værdi for den enkelte aktive borger selv (Socialministeriet ) Det er dog karakteristisk, at alle disse områder beretter om stort set samme barrierer for deltagelse i borgerinddragende aktiviteter, som findes i forhold til områdefornyelserne. Selvom der igennem årene er fremkommet en større forståelse for, hvordan borgerne engageres, står disse barrierer stadigvæk, og det er ambitionen, at ETI, gennem denne rapport, kan præsentere en række anbefalinger til, hvordan disse barrierer kan overvindes. Kapitel 4: ETIs arbejde og anbefalingernes kontekst Vidensindsamling ETIs vidensindsamling til dette projekt er sket gennem dialogmøder, to undersøgelser samt diskussioner internt i ETI og mellem ETI og forskellige aktører i feltet om deres praktiske erfaringer med inkluderende borgerinddragelse. Der henvises bredt til vidensindsamlingen, når der refereres til viden, som er fremkommet i drøftelser om praktikeres erfaringer. 1) Gennemførelse af dialogmøder: Til hvert ETI-møde har der været inviteret relevante oplægsholdere med forsker- eller praktikerbaggrund. Den havde ETI arrangeret et egentligt dialogmøde på Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN), hvor ETI og repræsentanter for RCYN og Haraldsgade Områdeløft mødte aktørerne på KTK-grunden samt seks inviterede oplægsholdere, her af en forsker, en repræsentant fra de statslige styrelser, en repræsentant fra områdefornyelserne, en fra helhedsplanerne og to fra Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune. 2) Undersøgelse 1: litteraturstudie: 15

16 Rambøll Management har gennemført et litteraturstudie for ETI. Rambøll blev bedt om at indsamle dokumenteret viden i form af rapporter, artikler og evalueringer om borgerinddragelse i områdebaserede indsatser i Danmark og England med særligt fokus på inddragelsen af etniske minoriteter. 3) Undersøgelse 2: kvalitativt studie af to områdefornyelser i København: ETI har igangsat en undersøgelse af inddragelsen i områdefornyelserne for at supplere ETIs viden om det faktiske arbejde med borgerinddragelse i Københavns Kommune. Undersøgelsen blev gennemført af Als Research. Den fokuserer på Københavns Kommunes indsatser og erfaringer med inddragelse af etniske minoritetsborgere i hhv. Husum og Haraldsgade Områdeløft. De to områdeløft er udvalgt som case, fordi disse repræsenterer hhv. nye og gamle metoder og tilgange i områdeløftene. Mod forventning viste det sig, at der foreligger meget lidt dokumentation, der fokuserer specifikt på etniske minoriteters deltagelse i borgerinddragende initiativer. Rambøll Management har i deres litteraturstudie indsamlet tilgængeligt relevant materiale, som levede op til de udvalgskriterier, der i forvejen var opstillet af ETI-sekretariatet og Rambøll Management i fællesskab. Efterfølgende har netværket omkring Intercultural Cities (ICC) været involveret i at indsamle internationale rapporter om emnet. Dette arbejde bekræftede tendensen og viste, at der findes meget lidt forskningsmateriale, der specifikt fokuserer på etniske minoriteters deltagelse i borgerinddragende initiativer. Derfor er det vidensgrundlag, som ETI bygger sine anbefalinger på, i højere grad baseret på veldokumenteret praktisk erfaring end på forskningsbaseret materiale. Hvorfor skal borgerne inddrages? Som udgangspunkt kan det være relevant at stille spørgsmålet, hvorfor borgerinddragelse er vigtigt i et repræsentativt demokrati, hvor borgerne har indflydelse gennem valg til folketing og borgerrepræsentation? Hvorfor skal kommunen bekymre sig om, hvorvidt borgerne benytter de kanaler for indflydelse, der er stillet til rådighed? Vidensindsamlingen har klarlagt fem årsager til, at inddragelse af borgerne er vigtig: 1) Inklusion forudsætter aktiv deltagelse Borgerens deltagelse er central, fordi inklusion forudsætter borgerens aktive deltagelse (Københavns Kommune ). Ligeledes konkluderer en analyse af indvandreres politiske 16

17 deltagelse i Europa, at der er en stærk sammenhæng mellem repræsentativitet, deltagelse og demokrati. Når store grupper i samfundet er udelukket fra formelle kanaler til deltagelse i samfundet, fører det til demokratisk underskud. Det er således vigtigt for det lokale demokrati, at borgeren har mulighed for at deltage i og påvirke beslutninger, og at borgeren følelser sig forpligtet til at gøre det (Zapata-Barrero and Gropas, 2011). 2) Borgerne besidder vigtig viden Borgerne har viden om lokale forhold, som er nødvendig for at sikre kvalitet i udviklingsarbejdet. Af ETIs vidensindsamling fremgår det flere gange, at de folkevalgte politikere mangler det lokale nichekendskab, som den gode lokale løsning kræver. Derfor er det også vigtigt, at alle borgere er repræsenteret (Rambøll 2012). 3) Borgerinddragelse skaber forankring En god inddragelse af borgerne sikrer, at udviklingsprojekterne kan forankres på længere sigt. Hvis ikke borgerne føler et ansvar for de ting, der gennemføres, eller ønsker at benytte de tilbud, der udvikles, er der ingen fremtid for udviklingsarbejdet. De positive effekter, der forventedes at følge med udviklingsarbejdet, går derfor tabt (Rambøll 2012). 4) Borgerinddragelse giver kommunen adgang til lokale ressourcer Inddragelse af civilsamfundet er en vigtig del af den kommunale opgaveløsning, fordi kommunen ikke kan løfte alle opgaver alene. Hvert enkelt byområde gemmer ressourcer i form af lokale kræfter, foreninger og frivillige, som kommunen kan få adgang til ved at inddrage borgerne i udviklingsprocessen (Rambøll 2012). Det kan være i form af kreative ideer til nye løsninger, i form af praktisk arbejde ved borgermøder mv. Det kan også ske ved, at lokale kræfter overtager driften af kommunale projekter eller noget helt andet. Som det formuleres i rapporten Projekt Kommunen og Civilsamfundet fra 2011, skal udviklingen mod større kommunalt samarbejde med civilsamfundet ikke alene ses som udtryk for manglende ressourcer. Udviklingen skal også ses som et redskab til at styrke den sociale sammenhængskraft, sikre bæredygtige løsninger og at udvikle virksomhedernes sociale ansvar (Socialministeriet ). 5) Borgerinddragelse skaber identitet, demokratisk dannelse og medbestemmelse Borgeren opnår indflydelse på lokalområdets udvikling ved at tage del i det inddragende arbejde omkring udviklingsprocesser. Samtidig er det med til at skabe en lokal identitet og en demokratisk 17

18 dannelse, fordi borgeren udvikler sit kendskab til danske samfundsforhold og offentlige systemer, hvilket på sigt kan give en række andre fordele i forhold til borgerens mulighed for at få indflydelse på sit eget lokalområde (Rambøll 2012). Barrierer for aktiv deltagelse Den statistiske afdækning af, hvem der deltager, og hvem der ikke deltager i borgerinddragende aktiviteter fordelt på baggrundsdata som etnicitet, køn og alder, er meget begrænset (Rambøll 2012). Alligevel kan man give en karakteristik af deltagerne i de inddragende processer på baggrund af mindre undersøgelser, evalueringer af indsatser samt erfaringer fra dem, der arbejder med området til dagligt. Eksempelvis konkluderes det i Als Research evaluering af lokaludvalgene, at det idealtypiske medlem af et lokaludvalg er mellem år, etnisk dansk, har ingen hjemmeboende børn og er oftere mand end kvinde (Als Research 2010). Det skyldes blandt andet, at de borgerinddragende processer kræver ressourcer og kompetencer, der i særligt omfang findes i denne gruppe, men der findes også en række barrierer for deltagelse såsom ekskluderende mødeformer og manglende tillid til, at det nytter noget at engagere sig. Borgere, der ikke har de kompetencer og ressourcer eller besidder den tillid deltagelse kræver, kan altså opleve barrierer for deltagelse i de borgerinddragende initiativer. I vidensindsamlingen identificeres en række barrierer for deltagelse, hvoraf nogle opleves specifikt af eller i forstærket grad blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Blandt de barrierer, der identificeres, er: 1. Skriftlige kundskaber Aktiv deltagelse i borgerinddragende initiativer kræver ofte evnen til at kunne læse og forstå komplekse tekster. En stor del af de gængse mødeformer forudsætter deltagernes evne til at forberede sig på komplicerede forhold. Det kræver indsigt i og forståelse for flere forvaltningers synspunkter, og der er også ofte en stor mængde skriftligt materiale, som deltagerne forventes at kunne sætte sig ind i. Derudover udsendes dagsordener, informationsmails og andet, som forudsætter en skriftlig kunnen. Dette udgør en barriere for alle, der er usikre i skriftligt dansk, og forekommer således oftere blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund, socialt udsatte borgere og borgere med læsevanskeligheder (Rambøll 2012). 2. Ekspertaktivister Nye deltagere, der ikke kender taktik, spilleregler og strategier for at få indflydelse i de forskellige borgerinddragende fora, kan føle sig ekskluderet af deltagere, der er rutinerede brugere af 18

19 inddragelsestilbuddene. I sin undersøgelse af de områdebaserede indsatser, identificerer Annika Agger forskellige typer af deltagere, heriblandt ekspertaktivister. Ekspertaktivister er kendetegnet ved at være ressourcestærke og ved at have et mangeårigt engagement i deres lokalområde enten gennem foreningsarbejde eller lokalpolitisk arbejde. Ekspertaktivisterne har et stort netværk og en politisk knowhow, der betyder, at de kender spilleregler, taktik og strategier for at få indflydelse. Ekspertaktivister er et aktiv for de kommunale udviklingsprojekter, men kan også virke ekskluderende på nye deltagere, fordi deres manglende viden om forskellige processer og praksis tydeliggøres i samspillet med ekspertaktivisterne (Rambøll 2012). 3. Interessekonflikter Interessekonflikter mellem deltagere kan virke ekskluderende på nogle. Ekspertaktivister indgår ofte i det lokale udviklingsarbejde med meget skarpt definerede interesser og repræsenterer ofte bestemte foreningers eller gruppers synspunkter. Det kan resultere i interessekonflikter mellem deltagerne, som kan virke afskrækkende på nye deltagere, som ikke har lyst til at indgå i konflikter, eller som er usikre på, hvad deres egen rolle i det taktiske spil er (Rambøll 2012). 4. Sproglige barrierer Gode mundtlige danskkundskaber har indflydelse på opfattelse af at kunne påvirke politiske beslutninger i lokalsamfundet. Ligesom skriftlige danskkundskaber er en forudsætning for deltagelse, og dermed en barriere blandt skriftligt svage borgere, er mundtlige danskkundskaber en forudsætning for at forstå, hvad der tales om på møder, og for at kunne ytre og formulere egne holdninger. Dette gælder i særlig grad for de møder, hvor der ikke anvendes tolk, hvilket vil sige langt størstedelen. Blandt gruppen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund findes således en gruppe borgere, der oplever formulerings- og forståelsesmæssige barrierer for deltagelse i kommunale udviklingsprocesser. Ministeriet for Flygtninge og Indvandreres undersøgelse af medborgerskab i Danmark viser en sammenhæng mellem danskkundskaber og opfattelsen af at kunne påvirke samfundet. Borgere med ringe danskkundskaber har en ringe oplevelse af mulighed for påvirkning (Integrationsministeriet 2011). 5. Social/etnisk isolation Ministeriet for Flygtninges og Indvandreres undersøgelse af Medborgerskab i Danmark viser, at etniske minoritetsborgere oplever en større grad af påvirkningsmuligheder, når de har et et stort 19

20 netværk blandt borgere med etnisk majoritetsbaggrund. Således kan etnisk/ social isolation være en barriere for deltagelse blandt borgere med etniske minoritetsbaggrund, der lever i boligområder med høj koncentration af etniske minoritetsborgere (Integrationsministeriet 2011). 6. Kendskab til tilbud Blandt de etniske minoritetsborgere findes grupper, der ikke indgår i sammenhænge, hvor de kan komme til at høre om de frivillige sociale eller borgerinddragende tilbud, hvorfor de reelt ikke har mulighed for at deltage (Integrationsministeriet 2011). Flere undersøgelser peger på de etniske minoritetsborgeres manglende kendskab til de eksisterende indsatser og muligheder som barriere for deltagelse (Rambøll 2012). 7. Manglende tillid Nogle borgere har et syn på kommunen, der er præget af mistillid og skepsis. For en borger, som har oplevet kommunen som en udøvende myndighed, der eksempelvis har skåret i kontanthjælp eller lignende, kan det være svært at forholde sig til, at kommunen også kan være en samarbejdspartner, der er interesseret i den enkelte borgers holdninger til placering af parker og legepladser (Als Research 2012). Her står barriererne oplistet som isolerede entiteter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de enkelte barrierer sjældent optræder alene, og at de ofte hænger sammen. Tilstedeværelsen af disse barrierer skaber til sammen et billede af, at det ikke er alle kommunens borgere, der reelt har mulighed for at deltage. Derfor er der behov for at gøre opmærksom på, at lige adgang til indflydelse i visse tilfælde kræver en differentieret indsats. Ressourcer til deltagelse Ligesom der kan opstilles en række barrierer for deltagelse, kan man opstille de ressourcer, der fordrer en succesfuld deltagelse. I sin Ph.d. fra 2005 oplister Annika Agger således tre generelle ressourcer, som i større eller mindre grad må besiddes, hvis den enkelte borger skal kunne indgå i de inddragende processer. Disse ressourcer er: 1. Vidensressourcer De deltagende borgere kommer med meget forskellige vidensforudsætninger. Nogle har en faglig viden gennem deres arbejde eller uddannelse, mens andre har en politisk viden og indsigt i, hvordan man begår sig i de politiske systemer. Denne viden kan både være formel og uformel. Stor 20

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010 UDKAST oktober 2010 Bilag 1: Status på frivillighedsarbejdet i Københavns Kommune Beskrivelse af aktivitet 1. Økonomisk støtte til de frivillige Uddeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde (SOF).

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere