Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering

Transkript

1 Syddansk Universitet det sundhedsvidenskabelige fakultet Studienævn for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet Studieordning for masteruddannelsen i rehabilitering Campus Odense Årgang

2 Indholdsfortegnelse 1 Beskrivelse af uddannelsen Normering i ECTS Uddannelsen formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer Uddannelsen overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Kompetencebeskrivelser Indskrivning Adgangskrav Strukturel beskrivelse Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv Oversigt over fag/ moduler/ semestre Uddannelsens beståelseskrav Beskrivelse af fag/ moduler/ semestre semester Introduktionsweekend Introduktion til videnskabsteori og -metode Andet obligatoriske modul: Rehabiliteringsparadigmet Tredje obligatoriske modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering semester Fjerde obligatoriske modul: Rehabiliteringsforløbet Femte obligatoriske modul: Økonomi Sjette obligatoriske modul: Rehabiliteringsret semester Sommeruniversitetet Specialiseringsspor Valgfri moduler semester Masterprojekt Generelle bestemmelser Merit og internationalisering Tilmelding og afmelding til prøver og antal tilladte prøveforsøg Syge- og omprøve Øvrige bestemmelser vedrørende prøver Intern eller ekstern prøve Karakter eller Bestået/ikke bestået Tidsfrist for gennemførsel af studiet Praktiske forhold ved prøve og prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet Dispensation og klagemuligheder Dispensation fra regler, fastsat af universitetet Klage over meritafgørelser Uddannelsens forankring Relevante bekendtgørelser Uddannelsens betegnelse/titel på dansk og engelsk

3 7.3 Ansvarligt studienævn Ansvarligt censorkorps Studieordningens ikrafttrædelsesdato Dato for godkendelse i studienævnet Dato for Dekanens godkendelse

4 1 Beskrivelse af uddannelsen 1.1 Normering i ECTS Masteruddannelsen i rehabilitering er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 års heltidsstudier. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på 2 år. 1.2 Uddannelsen formål, herunder evt. faglig profil og specialiseringer Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at indgå i en tværfaglig, helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. De skal blive i stand til at sætte brugeren, brugerens mål og brugergruppens funktion, aktivitet og deltagelse i centrum, samtidig med at organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige (herunder arbejdsmarkedsmæssige) forhold inddrages. Herudover er formålet, at de studerende via uddannelsen bliver i stand til at håndtere metoder til at evaluere og dokumentere effekten af rehabiliteringsindsatsen, samt at de bliver i stand til at medvirke i forskningsbaseret, faglig og organisatorisk udvikling af området. 1.3 Uddannelsen overordnede didaktiske og pædagogiske grundlag Ifølge bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) 7 skal masteruddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver. Masteruddannelsen i rehabilitering er designet som en masteruddannelse med mulighed for at tage et specialiseringsspor på tredje semester. Specialiseringssporets emne varierer fra år til år og de aktuelle emner der udbydes kan ses på Specialiseringssporet vælges ved uddannelsesstart, da specialiseringssporets emne kommer til at have indflydelse på valg af opgaver på det første studieår og sommeruniversitetet. Bekendtgørelsen siger endvidere i 11, stk. 2: "Hvis uddannelsen tilrettelægges med specialiseringer, skal masterprojektet udarbejdes inden for specialiseringen." Endelig udbyder masteruddannelsen i rehabilitering en række enkeltfag som, ved bestået prøve, kan give merit på den ordinære masteruddannelse. Emner der udbydes som enkeltfag kan ses på De studerende opnår deres læringsudbytte ved deltagelse i de planlagte læringsaktiviteter. Læringsaktiviteterne inddeles i synkrone og asynkrone læringsaktiviteter. Synkrone læringsaktiviteter kan finde sted enten on-site eller online. Asynkrone læringsaktiviteter kan være onlineaktiviteter eller litteraturlæsning. Ved on-site læringsaktiviteter forstås undervisningssituationer, hvor underviser og studerende er på samme tid og samme sted, f.eks. forelæsninger, gruppearbejde eller lign. Ved synkrone online læringsaktiviteter forstås virtuelle undervisningssituationer, hvor underviser og de studerende ikke er samme sted, men mødes 4

5 virtuelt på samme tid. Dette kan f.eks. være undervisning i virtuelle læringsrum, chat-fora, eller lign. Ved asynkrone online læringsaktiviteter forstås læringsprocesser, hvor den enkelte studerende selv arbejder med f.eks. video podcast, opgaver eller lign.. Læringsaktiviteterne foregår primært på dansk, mens en del litteratur er på engelsk. Det er centralt for masteruddannelsen at de studerende i alle faser af uddannelsen medinddrager deres egen erfaring og nuværende praksis i alle aspekter af undervisningen jf. Masterbekendtgørelsen 1 og 2: Masteruddannelser er forskningsbaserede videregående uddannelser inden for videreuddannelsessystemet for voksne, der har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring og en forudgående uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt eller flerfagligt område, og 2: en masteruddannelse skal på videnskabeligt grundlag give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som kvalificerer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 1.4 Kompetencebeskrivelser Dimittender med en masteruddannelse i rehabilitering vil besidde følgende slutkompetencer indenfor kategorierne viden og forståelse, færdigheder og kompetencer: Dimittenden har viden om og forståelse for: nationale og internationale teorier og værdier som danner grundlag for forskellige definitioner af rehabilitering. national og international lovgivning samt nationale og internationale konventioner og aftaler af betydning for forståelsen for og udøvelsen af rehabilitering i Danmark. kropslige, aktivitets- og deltagelsesmæssige funktionsevnenedsættelser og metoder til klassifikation og vurdering af disse funktionsevner. andre, for rehabilitering relevante, faggruppers kompetencer og metoder. videnskabsteorier og -metoder af betydning for en vurdering af det videnskabelige grundlag for en rehabiliteringspraksis. sociale og kulturelle forskelle mellem borgeren og disses pårørende samt viden om forskellige teorier om mellemmenneskelige relationer for at fremme fuld inddragelse af borgeren i rehabiliteringsprocessen. teorier og modeller for tværfagligt samarbejde grundlæggende økonomiske teorier og metoder. Dimittenden har færdigheder i: vurdering af en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering initiering, gennemførelse og evaluering af et konkret rehabiliteringsforløb indenfor dimittendens speciale. sikring af at alle relevante interessenter involveres i rehabiliteringsforløbet facilitering og medvirken til at borgeren, dennes pårørende og de involverede professionelle samarbejder og har et fælles mål for rehabiliteringsforløb gennemførelse af et evidensbaseret rehabiliteringsforløb. 5

6 Dimittenden kan endelig formulere en rehabiliteringsrelevant videnskabelig problemstilling og komme med forslag til relevant videnskabelig metode til afdækning af problemstillingen. Dimittenden har kompetencer til at: udarbejde, fagligt begrunde, gennemføre og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne. sætte sin egen rehabiliteringspraksis ind i en større begrebsmæssig ramme og dermed bedre forstå, evaluere og evt. ændre egen og andres rehabiliteringspraksis. kritisk analysere egen og kollegers konkrete rehabiliteringsprocesser og foreslå tiltag til en evt. forbedring af praksis. diskutere rehabiliteringsrelevante problemstillinger og således medvirke til udvikling af rehabilitering som begreb og som praksis både lokalt i eget miljø, nationalt og internationalt. udvikle egen faglighed gennem kritisk læsning af videnskabelig litteratur af relevans for rehabilitering. 2 Indskrivning 2.1 Adgangskrav stk.1 Adgang til masteruddannelsen i rehabilitering er betinget af, at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse, eller en mellemlang videregående uddannelse eksempelvis indenfor følgende uddannelser: medicin, kiropraktik, odontologi, psykologi, folkesundhed, ergoterapi, fysioterapi, sygepleje, socialrådgiver, socialpædagog, lærer, diætist, logopæd, afspændingspædagog samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring eftergennemført adgangsgivende uddannelse. Studerende på masteruddannelsen i rehabilitering skal have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur samt følge engelsksproget undervisning. stk. 2 Ved flere ansøgere end pladser Hvis der er flere ansøgere end der er pladser vil udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere ske efter følgende kriterier: 1) Erfaring med rehabilitering i mindst 2-5 år umiddelbart før optagelse på studiet og hvor hovedparten af arbejdstiden har drejet sig om rehabilitering 2) Erfaring med ledende, udviklende, undervisende eller på anden måde fagligt ansvarlig hvor rehabilitering indgår som et væsentligt element Ud fra et pointsystem vil den ansøger med flest point opnå optagelse. Pointsystemet er opbygget således at basisoptagelseskravene giver 1 point. Kriterium 1 og 2 kan hver give yderligere 4 point, således at en ansøger højst kan få 9 point. stk. 3 Dispensation 6

7 Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. stk. 4. Enkeltfagsstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte fag udbudt i 3. evt. 4. semester, hvis forudsætningerne i stk. 1 er opfyldte stk. 5. Uddannelsen kan følges på heltid efter studienævnets bestemmelse og efter individuel ansøgning. 3 Strukturel beskrivelse 3.1 Opbygning og struktur i semestre, moduler, fagelementer, valgfag mv. De 60 ECTS, masteruddannelsen i rehabilitering omfatter, er fordelt på seks obligatoriske grundmoduler, tre valgfrie moduler, valgt blandt de enkeltfag MR udbyder det aktuelle år / specialiseringsspor, introduktionsweekend, sommeruniversitet, to workshops samt masterprojektet. I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetencer, mens enkeltfagene / specialiseringssporene og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering. 3.2 Oversigt over fag/ moduler/ semestre Semester Aktivitet ECTS Prøveform 1 Censur 1. semester Introduktionsweekend Ingen Ingen Obligatorisk modul: Introduktion til videnskabelig teori og metode Obligatorisk modul: Rehabiliteringsparadigmet Obligatorisk modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering 5 Skriftlig Intern (B/IB) 5 Skriftlig 5 Skriftlig Ekstern (7- trinsskala) Ekstern (7- trinsskala) 1 7

8 2. semester Obligatorisk modul: Rehabiliteringsforløbet 5 Skriftlig Ekstern (7- trinsskala) Obligatorisk modul: Økonomi 5 Skriftlig Intern (B/IB) 3. semester 4. semester Obligatorisk modul: Rehabiliteringsret Sommeruniversitet 3 3 valgfrie moduler / specialiseringsmoduler 5 Mundtlig 15 Masterprojekt 12 Skriftlig + mundtlig Afhænger af fag/spor Skriftlig + mundtlig Intern (7- trinsskala) Intern (B/IB) Afhænger af fag/spor Ekstern (7- trinsskala) 3.3 Uddannelsens beståelseskrav Det er en forudsætning for at deltage i specialiseringssporet at den studerende har fulgt alle 6 moduler på første studieår og sommeruniversitetet. stk. 2. For at kunne indlevere masterprojektet med henblik på bedømmelse og forsvar skal alle forudgående moduler være bestået. 4 Beskrivelse af fag/ moduler/ semestre 1. semester 4.1 Introduktionsweekend (Course introduction) Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige sakultet. stk. 2. Introduktionsweekenden er placeret som første undervisningsmøde i 1. semester og er obligatorisk. stk. 3. Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere studiet, skabe kontakt mellem de studerende, samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en 8

9 blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. stk. 4. Skulle en studerende have forfald til introduktionsweekenden er det den studerendes pligt at indhente de givne oplysninger på introduktionsweekenden blandt medstuderende og fra litteratur, podcasts, handouts o.l. på e-learn. 4.2 Introduktion til videnskabsteori og -metode (Introduction to scientific theory and method), 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med introduktion til videnskabsteori og -metode er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse, tolke egne og andres resultater. stk. 3. Modulet består af konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med B/IB ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.3 Andet obligatoriske modul: Rehabiliteringsparadigmet (The concept of rehabilitation) 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet er, at de studerende introduceres til og reflekterer over begreber som rehabilitering, funktionsevnenedsættelse, genoptræning, handicap og relaterede begreber. Det historisk/filosofiske grundlag for rehabilitering, målgrupper for rehabilitering, samt konventioner af betydning for rehabilitering gennemgås og diskuteres. Modulet gennemgår desuden epidemiologiske aspekter af rehabilitering. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 9

10 4.4 Tredje obligatoriske modul: Funktionsevne: vurdering og evaluering (Function: assessment and evaluation) 5 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet er at introducere den studerende til forskellige metoder til vurdering og klassifikation af funktionsevne, herunder bl.a. WHO s klassifikation af funktionsevne (ICF). Dette klassifikationssystem er centralt i arbejdet med rehabilitering, og modulet gennemgår det teoretiske grundlag for ICF og de praktiske implikationer. Konkrete anvendelser af ICF og andre metoder til vurdering af funktionsevne fra rehabiliteringspraksis vil blive præsenteret og diskuteret. Derudover er det formålet at introducere den studerende til evaluering og kvalitetsudviklingsredskaber i rehabiliteringspraksis samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering. Det omfatter således også en gennemgang af kontekstfaktorer af betydning for rehabilitering samt levevilkår for personer med funktionsevnenedsættelse og endelig en gennemgang af simple evalueringsredskaber og disses validitet og reliabilitet mv. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 2. semester 4.5 Fjerde obligatoriske modul: Rehabiliteringsforløbet (The Rehabilitation Proces) 5 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Modulet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Desuden er det formålet at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for et reelt samarbejde med borgeren i alle aspekter af rehabiliteringsforløbet. Dette indebærer en introduktion til teorier om borgerinddragelse: empowerment, anerkendelsesteori, samt andre teorier om brugerinddragelse, samt organisationsteorier. Endelig fokuseres på målsætningsprocedurer og målsætningens betydning i rehabiliteringsforløbet. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve, som bedømmes med karakter (7-trinsskalaen) ved ekstern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.6 Femte obligatoriske modul: Økonomi (Economy) 5 ECTS 10

11 Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Formålet med modulet er at de studerende kan anvende grundlæggende økonomisk teori og metode på konkrete rehabiliteringsrelaterede problemstillinger og derved kan vurdere og diskutere konsekvenser af tiltag med rehabilliteringssøkonomisk relevans, samt at de studerende har opnået en basal viden om økonomisk evaluering. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en skriftlig prøve som bedømmes med B/IB ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der stilles ingen begrænsninger i forhold til brug af hjælpemidler under besvarelse af prøven. 4.7 Sjette obligatoriske modul: Rehabiliteringsret (Rehabilitation and the law) 5 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på. stk. 2. Undervisningen introducerer de studerende til de regler, der gælder i sundhedssektoren herunder reglerne for sundhedsvæsenets organisation og reglerne i forholdet mellem myndighed og patient og i forholdet mellem sundhedsperson og patient. Mere specifikt gennemgås de retlige forudsætninger for sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsforløb, borgerinddragelse, evaluering og kvalitetsudvikling samt finansiering og styring af rehabilitering. stk. 3. Modulet består af 30 konfrontationstimer, samt en mundtlig prøve m. trukket spørgsmål, som bedømmes med 7-trinsskalaen ved intern censur. stk. 4. Tidspunkt for prøve og evt. omprøve angives i studieguiden for modulet. Der må ikke anvendes nogen hjælpemidler ved den mundtlige prøve. 3. semester 4.8 Sommeruniversitetet (Summer School) 3 ECTS Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet. stk. 2. Formålet med sommeruniversitetet er at afprøve formulering af projektspørgsmål, udvælgelse af metoder til at svare på spørgsmålet og udarbejdelse af projektplan (synopsis). Det er desuden formålet at øve sig i akademisk og videnskabelig formuleringsevne samt mundtlig forsvar og opponage. Stk. 3. Modulet består af et internat på 5 dage (fra mandag til fredag). Forløbet forberedes ved gennemgang af videopodcasts og tilknyttede opgaver og selve forløbet består af gruppearbejde, samt undervisning og opponage. Modulet afsluttes med en gruppebaseret skriftlig/mundtlig prøve 11

12 hvor de studerende vurderes både på det skriftlige projektudkast, opponage og forsvar af projektudkast. Prøven bedømmes internt med B/IB. 4.9 Specialiseringsspor Et specialiseringsspor er på i alt 15 ECTS. Emnet for masterprojektet skal være udarbejdet indenfor specialiseringen (Masterbekendtgørelsen, 11, stk. 2. BEK nr 1187 af 07/12/2009 ) stk. 2. Det er en forudsætning for at deltage i specialiseringssporet at den studerende har fulgt alle 6 moduler på første studieår og sommeruniversitetet. stk. 3. En ansøger som allerede har en MR eller en lignende masteruddannelse kan optages som enkeltfagsstuderende på et specialiseringsspor. stk. 4. Specialiseringsspor emner varierer fra år til år. Ansøgere bør derfor konsultere med henblik nærmere oplysninger om hvilke specialiseringsspor der udbydes det år. stk. 5. For at et specialiseringsspor kan gennemføres kræves et rimeligt antal studerende, hvilket bestemmes af universitetet i forbindelse optagelse af studerende Valgfrie moduler (Optional modules) - hvert modul udgør 5 ECTS, i alt for tre moduler: 15 ECTS. Forudsætninger for deltagelse: opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet. stk. 2. Den studerende skal vælge blandt de af MR udbudte enkeltfag og/eller tre valgfrie moduler ud fra egne interesser på masteruddannelsen i rehabilitering på det sundhedsvidenskabelige fakultet svarende til 15 ECTS. stk. 3. Den studerende kan også vælge at sammensætte sine valgfrie moduler fra andre masteruddannelser/kandidatuddannelser, udbudt af Syddansk Universitet eller andre bekendtgørelsesbelagte uddannelser, godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ved ønsker om valgfri/e modul/er, der ikke udbydes af masteruddannelsen i rehabilitering, indsender den studerende en plan for den/de valgfrie modul/er til studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering. Studieleder vil herefter meddele, hvorvidt de ønskede valgfrie moduler kan godkendes, dvs. om de er relevante for masteruddannelsen i rehabilitering. stk. 4. Moduler, udbudt af tilsvarende anerkendte udenlandske uddannelsesinstitutioner, kan indgå som valgfrit modul, såfremt det enkelte modul forud er godkendt af studieleder for masteruddannelsen i rehabilitering. 12

13 stk. 5. Antallet og emner for enkeltfag udbudt på MR varierer fra år til år, hvorfor konkrete enkeltfag fremgår af MR s oversigt over enkeltfag det pågældende år ( Mål, indhold, prøveform mv. fremgår af studieguiden tilknyttet det enkelte enkeltfag. Stk. 6. For at oprette et valgfag kræves mindst otte deltagere. Stk. 7. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst tre studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har mulighed for max. tre vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med prøve ifølge studieordningens regler. 4. semester 4.11 Masterprojekt (The Master Thesis) 12 ECTS. Forudsætning: Den studerende skal blot opfylde optagelseskriterierne for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet for at kunne få et masterprojekt godkendt af studieleder, men alle prøver ved masteruddannelsen i rehabilitering skal være bestået for at kunne aflevere masterprojektet mhp. aflæggelse af eksamen. stk. 2 Formålet med Masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling, at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Masterprojektet kan også knyttes an til egen professionelle faglige udøvelse, hvor dette arbejde beskrives og gøres til genstand for teoretisk refleksion. Dette kræver at det tværfaglige samarbejde har en central placering i specialet. Masterprojektet skal demonstrere en tydelig relevans for rehabilitering som en brugerstyret, helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret proces og have kobling til mål og indhold i de obligatoriske moduler. Det kan anbefales at specialet tager udgangspunkt i en problemstilling fra rehabiliteringspraksis. Stk. 3. Indledende arbejde med et masterprojekt kan påbegyndes på alle tidspunkter i uddannelsesforløbet og det anbefales at påbegynde masterprojektforløbet senest på tredje semester. For at påbegynde et masterprojektforløb kræves der en samarbejdsaftale mellem den studerende og en SDU ansat vejleder underskrevet af både den studerende og vejleder, samt en projektbeskrivelse/synopsis godkendt af vejleder. På baggrund af dette vurderer studieleder om emnet er relevant for masteruddannelsen i rehabilitering og om niveauet er svarende til et masterprojekt på 12 ECTS, og hvis dette er tilfældet, gives der tilladelse til at den studerende kan påbegynde masterprojektet. stk. 4. For at sikre en optimal forberedelse til og gennemførelse af masterprojektet gennemføres der to workshops á en til to dages varighed på 3. og 4. semester. Dette sker bl.a. gennem opponering af den enkelte studerendes (gruppens) foreløbige arbejde. Herudover drøftes væsentlige metodologiske overvejelser, der knytter sig til udarbejdelsen af Masterprojektet, så 13

14 den studerende bliver i stand til på egen hånd at foretage videre, selvstændige studier og foretage analyser under hensyntagen til metodologiske forhold. stk. 5. Som en del af vejledningen på 4. semester kan studerende fra alle fire masteruddannelser tilbydes gruppevejledning indenfor videnskabsmetodiske emner. Emner, indhold samt varighed og dato vil fremgå af planen for masterprojektforløbet. Stk. 6. Hvis en studendes uddannelse tilrettelægges med specialiseringsspor, skal masterprojektet udarbejdes indenfor specialiseringen (jf. Masterbekendtgørelsen, kap. 4 11, stk. 2 BEK nr 1187 af 07/12/2009, og 4.9, stk 1 i denne studieordning) 5 Generelle bestemmelser 5.1 Merit og internationalisering Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde så tidligt i uddannelsesforløbet, at studienævnets afgørelse kan være den studerende i hænde senest 2 uger inden påbegyndelsen af det modul, der søges merit for. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra masteruddannelsen i rehabilitering (merit). Afgørelsen foretages af studienævnet og træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit. Afgørelse træffes på grundlag en faglig vurdering. Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddannelse (Masterbekendtgørelsen kap. 7, 16, stk 2, BEK nr 1187 af 07/12/2009). Stk. 4. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse 102 af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (merit-ankebekendtgørelsen). stk. 5. Internationalisering Studerende på masteruddannelsen i rehabilitering har mulighed for at følge relevant studieforløb på universiteter i udlandet. Formålet med sådanne internationale udvekslinger er at fremme de studerendes faglige, sproglige og/eller kulturelle forståelse indenfor masteruddannelsens hovedemne. Hvis et udlandsophold skal kunne erstatte dele af den studerendes uddannelse på masteruddannelsen i rehabilitering, skal studienævnet for masteruddannelserne på det sundhedsvidenskabelige fakultet godkende opholdet og derved give forhåndsgodkendelse af merit. En studerende kan maksimalt få en sådan meritoverførsel for to semestre. Udlandsopholdet bør fortrinsvis placeres på 3. semester. stk. 6. Der er to muligheder for at få meritoverført et udlandsophold: 14

15 Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, deltage i eksaminerne. Beståede eksaminer vil blive overført til ens studieordning med B/IB. Den studerende kan følge den udenlandske uddannelsesinstitutions kurser på lige fod med stedets øvrige studerende, men undlade at deltage i eksaminer på stedet. I stedet for skal den studerende udarbejde en projektrapport, der dokumenterer de færdigheder, der er opnået ved udenlandsopholdet. Denne projektrapport bliver evalueret af Syddansk Universitet efter de almindelige regler for den uddannelsessøgendes uddannelse når den studerende er vendt hjem. Ved et studieophold, hvor denne løsning vælges, får den studerende tildelt en vejleder fra Syddansk Universitet. 5.2 Til- og afmelding til prøver og antal tilladte prøveforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 14 Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Fristen for rettidig afmelding er 1 uge før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver), en synopsis (forud for en mundtlig eksamen) skal afleveres eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikkebestået prøveforsøg. stk. 2. Prøveresultater offentliggøres senest 4 uger efter prøvens afholdelse; for Masterprojekt senest to måneder efter specialets indlevering. Juli måned undtaget. stk. 3. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 5.3 Syge- og omprøve I denne studieordning skelnes mellem sygdom og udeblivelse. stk. 2. Ved prøver med eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Ved prøver hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. stk. 3. I de tilfælde hvor der er flere eksamensterminer i samme semester, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. 15

16 Stk. 4. Stk. 2 gælder også hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. stk. 5. Hvis en studerende på grund af særlige omstændigheder ikke kan levere det skriftlige prøvesvar til en prøve, kan den studerende anmode om udsættelse af prøven. Dette skal ske senest 8 dage inden ordinære afleveringsfrist. Ved en sådan udsættelse kan den studerende gennemføre prøven på det fastsatte tidspunkt for omprøve i relation til den aktuelle prøve. Hvis den studerende ikke består denne prøve, kan omprøve først finde sted ved næste ordinære prøve. stk. 6. Hvis en studerende udebliver fra en prøve/ikke afleverer til ordinær afleveringsfrist opfattes det som udeblivelse og kan først tage omprøve ved næste ordinære prøve. Stk. 7. Hvis den studerende ikke afleverer til tiden eller ikke møder op til prøve på aftalt tidspunkt på grund af sygdom tildeles den studerende omprøve jvf stk. 2 såfremt der indenfor 3 dage afleveres en lægeerklæring til Eksamenskontoret. Dette gælder også for sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt, sygdom opstået under prøven eller sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge og være Eksamenskontoret i hænde senest 3 dage efter prøvetidspunktet. Ved manglende lægeerklæring opfattes den ikke-beståede prøve som udeblivelse og omprøve kan først finde sted ved næste ordinære prøve. Stk. 8. En bestået prøve kan ikke tages om. 5.4 Øvrige bestemmelser vedrørende prøver Prøver aflægges på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Efter aftale med eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på andet fremmedsprog. stk. 2. En studerende med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse kan ansøge studienævnet om særlige vilkår for at ligestille den studerende med andre studerende i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ansøgningen skal være studienævnssekretæren I hænde senest 6 uger inden afvikling af prøven. stk. 3. I henhold eksamensbekendtgørelsen skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. (se ligeledes eksamensbekendtgørelsen 24). Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår dog primært det faglige indhold. stk. 4. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra bestemmelsen i 5.4. stk

17 5.5 Intern eller ekstern prøve Alle prøver er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Stk. 2. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. For masteruddannelserne betyder det at mindst 20 ECTS skal dokumenteres ved ekstern censur. 5.6 Karakter eller Bestået/ikke bestået Såvel eksterne som interne prøver kan bedømmes ved enten 7-trins karakterskalaen eller bestået/ikke-bestået. stk. 2. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. stk. 3. Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer. 5.7 Tidsfrist for gennemførsel af studiet Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på seks år efter indskrivning. Stk. 2. Hvis en studerende ikke har færdiggjort sin uddannelse indenfor denne seks-årige ramme og den studerende ønsker at genoptage sin masteruddannelse, kan den studerende ansøge studienævnet for masteruddannelserne på Det sundhedsvidenskabelige fakultet om merit for moduler den studerende har gennemført og bestået. 5.8 Praktiske forhold ved prøve og prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet Såfremt der kan bruges computer ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. stk. 2. Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. stk. 3. Universitetet kan gives tilladelse til, at prøver gennemføres som videokonference, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Dette eksempelvis hvis den studerende er bosat i udlandet. Universitetet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 17

18 stk. 4. Den studerende skal under studiet og prøverne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om prøver som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: stk. 5. Prøveformer på masteruddannelser på det sundhedsvidenskabelige fakultet 1. Mundtlig prøve. Emne, indhold, varighed og andre formelle krav fremgår af læseplanen. 2. Skriftlig prøve. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af læseplanen. 3. Skriftlig prøve kombineret med mundtligt forsvar/opponage. Emne, indhold, varighed, omfang og andre formelle krav fremgår af studieguide. Stk. 6. Alle skriftlige prøver og synopser afleveres elektronisk via e-learn og tjekkes for plagiat, se i øvrigt 5.8 stk Eksamensbevis Der udstedes eksamensbevis for masteruddannelsen i rehabilitering, og der udstedes prøvebeviser for dele heraf. 6 Dispensation og klagemuligheder Klager over prøver eller anden bedømmelse som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til eksamenskontoret og stiles til Dekanen ved det sundhedsvidenskabelige fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. Der henvises i øvrigt til hjemmeside om eksamensklager: eller til eksamensbekendtgørelsens kapitel 7 (se henvisning til bekendtgørelse i 7 Uddannelsens forankring). 6.1 Dispensation fra regler, fastsat af universitetet Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 6.2 Klage over meritafgørelser Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse 102 af 18

19 den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankebekendtgørelsen). 7 Uddannelsens forankring 7.1 Relevante bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om universiteter nr. 367 af 25. marts 2013 om (universitetsloven) Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen); Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne nr af 9. november 2009; Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen); Bekendtgørelse 102 af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). 7.2 Uddannelsens betegnelse/titel på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig master i rehabilitering, MR, med den engelske betegnelse Master of Rehabilitation. 7.3 Ansvarligt studienævn Masteruddannelsen i rehabilitering hører under det sundhedsvidenskabelige fakultets Studienævn for masteruddannelserne. 7.4 Ansvarligt censorkorps Masteruddannelsen i rehabilitering har eget censorkorps tilknyttet. Det er oprettet i henhold til bekendtgørelsen nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) 19

20 7.5 Studieordningens ikrafttrædelsesdato 1. september Dato for godkendelse i studienævnet Dato 2. september Dato for Dekanens godkendelse Dato 19. september Overgangsordning Studerende som har påbegyndt deres masteruddannelse før september 2012 og som har afbrudt masteruddannelsen, men ønsker at genoptage masteruddannelsen, skal indskrives under denne studieordning. Stk. 2. Reglen i 5.7 om tidsfrist for gennemførelse af studiet er ændret til fra 5 til 6 år. Denne regel vil også gælde for studerende som ikke har færdiggjort deres masteruddannelse og som er optaget før september