Evaluering. Fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn

Transkript

1 Evaluering af Fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn

2 Indhold 1. Formål Baggrund for etablering af Fripladsordningen Fakta om Fripladsordningen Skibe med friplads Afslag på friplads Brugerrådets erfaringer Brugernes erfaringer Tilknyttede aktørers erfaringer Fremtidige indsatsområder /tiltag Fripladsordningen gøres til en fast ordning Etablering af brugerråd for hele Holbæk Gl. Havn Større fokus i fripladsordningen på formidling af den maritime kulturarv Konklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag... 6 I: Kommissorium for Brugerråd... 6 II: Regler for træskibe med friplads i Holbæk Gl. Havn... 6 III: Oversigt, skibe med friplads... 7

3 1. Formål Formålet med denne evaluering er at gøre status over den fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn, som har eksisteret som en prøveordning siden Evalueringen vil inddrage input fra Brugerrådets medlemmer, skibsejere samt foreninger og erhvervsdrivende ved Holbæk Gl. Havn. Evalueringen vil danne grundlag for den videre politiske drøftelse af Fripladsordningen og dennes fremtidige rammer. Evalueringen er udarbejdet af Holbæk Kommune, v. Kultur og Fritid samt Vækst & Bæredygtighed Kommunal Drift 2. Baggrund for etablering af Fripladsordningen Holbæk Kommunes byråd besluttede den 13. marts 2013 at genetablere en fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn Formålet med at etablere denne fripladsordning har været, at styrke rammerne for et autentisk og fortættet træskibsmiljø i havnen i overensstemmelse med kommunens visionsplan for Holbæk Havnefront. Det er en målsætning i visionsplanen for Holbæk Havnefront, at der fremadrettet gives rum til de maritime miljøer omkring Gl. Havn. Desuden er det en målsætning i visionsplanen, at havnen er et attraktivt sted at være for bruger og borgere og som inspirerer til aktiviteter og ophold. På den baggrund udarbejdede Holbæk Kommune, i 2013, i samarbejde med de foreninger, som i dag er aktive omkring træskibsmiljøet, et kommissorium for et Brugerråd for træskibe i Holbæk Gl. Havn samt et regelsæt for træskibe, som får tildelt friplads. Disse dokumenter har efterfølgende danne ramme for brugerrådets arbejde med fripladsordningen. Kommissoriet samt regelsættet er vedlagt denne evaluering som bilag. 3. Fakta om Fripladsordningen Fripladsordningen er skabt i samarbejde med de foreninger, som er aktive omkring træskibsmiljøet. En friplads indebærer, at skibsejeren er fritaget fra at betale havneafgift. Enhver anden driftsudgift skal afholdes af skibsejeren, herunder udgifter til el, vand samt udgifter til at få skibet på bedding årligt. Fripladsordningen er for ældre brugsfartøjer eller materialeægte kopibygninger. Træskibene skal i deres udtryk fortælle dansk kultur og søfartshistorie og i øvrigt opfylde de optagelseskriterier, som fremgår af reglerne for fartøjer med friplads i Holbæk Gl. Havn. Brugerrådet for fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl. Havn (Brugerrådet) er tovholder på fripladsordningen og har fokus på formidling af træskibsmiljøet og dets kulturværdi. Brugerrådets medlemmer er: - Holbæk Træskibslav

4 - Museum Vestsjælland - Holbæk Erhvervsforum - Holbæk Gl. Havns Beddinger (HGHB) Derudover deltager Holbæk Kommune ved Vækst & Bæredygtighed Kommunal Drift og Kultur og Fritid (som tilforordnet) i Brugerrådets møder efter behov. 3.1 Skibe med friplads 14 skibe er tildelt friplads i prøveperioden. Et overblik over disse skibe fremgår af bilag III. 3.2 Afslag på friplads Der er i prøveperioden givet 3 afslag på friplads. Disse afslag er givet dels med henvisning til manglende plads og dels med henvisning til, at de ansøgende skibe ikke i tilstrækkelig grad er vurderet til at leve op til ordningens krav, fx kravet om at være træskibe i form af ældre brugsfartøjer eller materiale ægte kopibygninger. 4. Træskibsejernes vurdering af ordningen Holbæk Træskibslaug har afgivet et høringssvar om fripladsordningen. Foreningen er positiv overfor etableringen af fripladsordningen. Samlingen af træskibe skaber et spændende miljø, som er attraktivt for nye træskibe og for byens borgere samt turister. Et stærkt maritimt miljø med træskibe, arbejdende beddinger og bevarelsen af gamle værftsbygninger vil ifølge Holbæk Træskibslaug være en styrke for Holbæk kommune, som et attraktivt tilbud til borgerne både kulturet og i erhvervsrettet perspektiv. Holbæk Træskibslaug efterspørger en mere tydelig rollefordeling mellem brugerrådet for fripladsordningen og Holbæk Kommunes havnevæsen, herunder forslås det, at brugerrådet bør have afgørende indflydelse på, hvorvidt der skal ligge erhvervsskibe på de kajarealer, som er afsat til træskibe med friplads. Endelig efterspørger Holbæk Træskibslaug toiletfaciliteter på midtermolen samt faciliteter til vinteropbevaring og vedligeholdelse (overdækket areal til vedligeholdelse af master mv.) Enkelte træskibsejere har afgivet selvstændige høringssvar. I høringssvarene er der stillet spørgsmålstegn ved, om det i formidlingsøjemed er hensigtsmæssigt at blande bevaringsværdige skibe sammen med andre skibstyper, ved at placere disse i samme havnebassin. Det er en styrke ved fripladsordningen at, Træskibslauget er inddraget i processen med fordeling af fripladser. En enkelt træskibsejer fremhævede ansøgningsprocessen som ganske besværlig, da der blev stillet krav om dokumentation for forsikring og vedligeholdelsesniveau af skibet. 5. Tilknyttede aktørers erfaringer Fiskerihavnens Bådelaug fremhæver i sit høringssvar, at Holbæk gl. havns styrke ligger i beddingerne, som sammen med den nye værkstedsbygning (opført nord for den store bedding), vil give de besøgende på

5 havnen mulighed for at se, hvordan man reparerer og vedligeholder skibe. Det bidrager til at fremme træskibsmiljøet på GL. Havn Fiskerihavnens Bådelaug skriver også, at træskibenes synlighed i havnemiljøet minimal i sommerperioden, da hovedparten af træskibene, ifølge Fiskerihavnens Bådelaug har været væk fra havnen. Endelig bliver det fremhævet i høringssvaret, at fripladser kun skal tildeles i overensstemmelse med ordningens kriterier. I den forbindelse henvises til et projektskib som har friplads, men som igennem en længere årrække har ligget som projektskib uden klar fremdrift i renoveringen. Den fungerende formand for Fjordstokkenes Bådelaug har også afgivet et høringssvar. Heri fremgår, at fripladsordningen indebærer en forskelsbehandling af skibene i Holbæk havneområdet og derfor bør afskaffes. Træskibenes formidling af dansk maritimkulturarv er ifølge Fjordstokkenes Bådelaug ikke er optimal, fordi de træskibe, som har friplads, har forskellige vedligeholdelsesniveauer og ligger sammen med moderne muslingefangere, sejlskibe og motorbåde af forskellige størrelse og udstyr. Afslutningsvist bliver det anført i høringssvaret, at fremme af træskibsmiljøet ifølge Fjordstokkenes Bådelaug kun kan ske, hvis andre skibsmiljøer styrkes tilsvarende. 6. Erfaringer i forhold til turisme og kulturbevaring Turismemæssige erfaringer: Holbæk Erhvervsforum vurderer, at Fripladsordningen er en gevinst for Holbæk. De mange træskibe som repræsenterer vores maritime kulturarv er med til at give Gl. Havn et liv, en hygge og en autenticitet som appellerer til mange; både gæster udefra og holbækkere. Og det spiller i øvrigt fint sammen med realiseringen af planerne omkring havneområdet generelt. Der er mange gode historier forbundet med skibene, som alle har deres helt særegne historik. For at få disse historier udover rampen, har Holbæk Erhvervsforum oprettet en helt særlig side på den velbesøgte visitholbaek.dk, hvor alle skibene præsenteres. I forlængelse heraf, har brugerrådet opsat QR-koder ud for de enkelte skibes faste kajplads på selve havnen. Dermed kan de besøgende, med deres smartphone eller tablet, få serveret de gode historier på stedet også selvom der ikke lige er mandskab om bord på skibene. Kulturbevarings perspektiv: Museum Vestsjælland vurderer, at en fripladsordning for træskibe i Holbæk Gl Havn fastholder samt tiltrækker skibe og både med stor kulturhistorisk og lokalhistorisk værdi. Et besøg på havnen med træskibe i bassinet giver borgere og gæster et umiddelbart indtryk af en havn og en købstad med en historie med rødder i maritim aktivitet. Byens identitet som en aktiv spiller på fjord, hav og verdenshav fornemmes tydeligt, når man står på kajkanten og ser træskibene. Fiskeriet og handelens rolle i udviklingen af købstaden og omegnen kan umiddelbart formidles både på kajkanten, digitalt og på anden vis; ikke mindst i samspil med værftet og beddingerne, hvor skibsbyggeriet fra Holbæk ligeledes understøtter den historiske fortælling om Holbæks centrale maritime udgangspunkt.

6 7. Anbefalinger Med afsæt i brugerrådets arbejde de sidste 2 år, og de indsamlede erfaringer anbefaler Vækst & Bæredygtighed Kommunal Drift samt Kultur og Fritid at, der arbejdes videre med følgende indsatsområder og tiltag: 7.1 Fripladsordningen gøres til en fast ordning Fripladsordningen for træskibe bliver en fast ordning, under følgende rammer: - Fripladsordningen bør fortsat kunne rumme projektskibe, men der skal stilles klare krav til aktivitet og renovering af skibene. Såfremt der ikke sker den fornødne udvikling på projektskibe skal retten til friplads bortfalde. - Havnebassinet bør fortsat kunne bruges af betalende gæstesejlere, som ligges på ledige pladser/udenpå træskibene - I takt med den øvrige udvikling af havnearealerne i Holbæk by, bør alternative pladser til erhvervsfiskere indtænkes. - Omfanget af det nuværende fripladsareal bør fastholdes, der kan justeres i placeringen, under hensyntagen til det overordnede princip om at fastholde et fortættet træskibsmiljø omkring ét havnebassin. - Kravene til formidling og skibenes vedligeholdelsesstand bør skærpes 7.2 Etablering af brugerråd for hele Holbæk Gl. Havn Holbæk Havn har i 2.halvår 2014 iværksat et arbejde med at etablere et brugerråd for hele Holbæk Gl. Havn. Dette projekt er inspireret af brugerrådet for træskibe. Formålet med et brugerråd for hele Gl. Havn er at lave et forum, som kan styrke kommunikationen mellem aktørerne på havneområdet. Hensigten er at styrke dialogen på havnen og dermed styrke udviklingen af havneområdet til gavn for alle involverede aktører. Dette arbejde bør fortsætte. 7.3 Større fokus i fripladsordningen på formidling af den maritime kulturarv Brugerrådet bør fremadrettet arbejde med at udvikle en strategi for formidling af den maritime kulturarv i samarbejde med Museum Vestsjælland og Holbæk Erhvervsforum. 7.4 Udvikling af faciliteter på havneområdet Ønsker fra træskibsejerne om etablering af forskellige faciliteter på havneområdet, fx toiletter på midtermolen, faciliteter til vinteroverdækning og skibsvedligeholdelse bør indgå i de overordnede strategiske udviklingsarbejde for havneområdet, fx udvikling af eventfaciliteter og generel udvikling af havneområdet. Bilag I: Kommissorium for Brugerråd II: Regler for træskibe med friplads i Holbæk Gl. Havn

7 III: Oversigt, skibe med friplads EMMA Rundfarter på Isefjorden, aftenture, lystfiskerture, charter, firmature m.m. Har tidligere været hjemmeværnskutter, hvorefter den er HJALM ombygget for at leve op til Søfartsstyrelsens krav. En sejltur med Hjalm er en oplevelse for livet. CONCORDIA CRUISER HAVGASSEN Sejles af en stor og trofast stambesætning med bedstemand Dennis Madsen i spidsen. En kopi af den berømte skibsbygger Colin Archers. Norske Lodsskøjte nr. 104 årgang Er en fin repræsentant for Norsk/Dansk skibskulturhistorie i Holbæk Havn. Er en galease bygget 1898 i Fåborg på Sydfyn. MARIANNE F. FUT En gammel Minestryger MS 5 som er bygget ved Holbæk Skibs- og bådebyggeri. Skibet blev brugt i flåden indtil år Skibet har beholdt sit oprindelige eksteriør, interiør og farve. Fiskekutter bygget i 1952 på Jeppesens værft i Frederikssund. NEPTUN SAGITTA MOLLYHAWK LODSBÅDEN AMANDA Bygget 1927 i Dragør, hvorfra den lodsede på Øresund i 30 år. Den er nu dedikeret til slæbe-/ledsagefartøj. Har sejlet som erhvervsfartøj og lystbåd. Har deltaget i flere kapsejladser. Er i øjeblikket på togt rundt i verden og er først tilbage i Danmark i Bygget 1945 i Frederikssund. Brugt som minestryger i de danske farvande efter krigen. Virkede i over 50 år som lods- og havnebåd. Ejes nu af Holbæk Museum og drives af frivillige medlemmer i skibslauget. Fiskekutteren Amanda blev bygget i fynske Kerteminde i THILDE TRE VENNER Tidligere fiskekutter, ombygget erhvervsfartøj til lystfartøj. Besætningen består i dag af Skipper Knud Jensen og Kahytsjomfru Lis Jensen. Bestilt af 3 lokale fiskere til hummer-fiskeri men blev senere ombygget til lystfiskeri.