Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede"

Transkript

1 Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede Af OSCAR BANG VI HAR OVERNATTET i Pinen kro efter næsten at have tilbragt det meste af en dag med at køre fra Skive gennem Salling ad dårlige, sandede, opkørte veje, dog afbrudt af et ophold i Bustrup kro, hvor både vi og vore heste fik et tiltrængt foder og tørsten slukket. Ved Pinen var der ved vor ankomst ingen færge, og en sådan kunne heller ikke tilkaldes, da det blæste for stærkt til, at færgemanden, som havde til huse på Mors-siden af fjorden, turde vove sig ud. Kromanden trøstede os dog med, at vinden nok ville lægge sig, så vi allerede næste morgen kunne komme over. Til mindre trøst underholdt han os med historier om de ulykker, som var hændt på sundet. Bl.a. om hvordan en færge engang var gået under med 20 morsingboer og nogle folk fra andre egne, som alle omkom, og at der fornylig var forlist en færge med en stor ladning stude, ved hvilken lejlighed også mennesker var druknede! Ligeledes får vi at vide, at vi kan sagtens, fordi vi selv er agende, for skal der skaffes befordring på den anden side, og kromandens vogn ikke er hjemme, må en sådan rekvireres fra nærmeste gårde eller Nykøbing, og det kan tage sin tid! Et behageligt ophold var det ingenlunde i denne kro, som vi synes bærer sit navn med rette, overalt i dens rum stank det af flyndere stegt i harsk fedt, og vægge, døre, stole og bænke glinsede af vist samme ildelugtende fluidum, og i sengehalmen under de ikke alt for rene lagner og underdyner muntrede musene sig, så vi fik ikke megen søvn. At spise her kunne vi heldigvis undgå, da vi endnu havde noget af vor hjemmefra medbragte fourage i behold, så vi nøjedes med et glas af kroens sure øl og en dram til at mildne det med! Vi kom dog over det, og næste dag, da fjorden ikke mere viste sig i skjorteærmer, arriverede en færge. En stor, klodset, pramlignende båd, som blev roet af 2 rorkarle, som trak i svære bjælkeårer. Efter megen besvær blev vor vogn anbragt midtskibs på denne, vore urolige heste fik anvist plads forude sammen med en hest tilhørende den postrytter, som to gange om ugen bragte nyheder og post fra Skive til Nykøbing. Et par arbejdskøretøjer, som skulle have været med over, måtte pænt vente til færgen op ad dagen kom igen, da man på grund af ret stærk søgang ikke turde medtage mere end vor vogn, som også var større end de vogne, som vanligt færgedes over her. Sammen med en halv snes andre passagerer opholdt vi os agter i skuden. På grund af modvind tog det næsten tre kvarter, inden vi nåede over, og dyngvåde var vi af de kaskader af vand, som idelig slog ind over færgen. Varmen havde vi holdt, efterdi vi passagerer hjalp med til skiftevis at øse. Men adskillige havde ofret morgenmadens kogte ål til fjordens fisk! Dygtig trætte nåede vi dog Mors-siden med både vogn, heste og livet i behold og tog ind på Plagen kro, en stråtækt bygning, som lå over for færgelejet. - Her bedede vi en stund for at særlig hestene kunne sunde sig oven på den hårde omgang, de havde været ude for, og vi andre strammede os op med et par af kroens største bjedskere. I Plagen, som tilhørte herregården Højriis, var der nok så renligt og hyggeligt som i kroen hinsidan, og der var her samlet en hel del mennesker, som havde ærinde forskellige steder på øen, og da flere af disse var på Mors for første gang, ligesom vi, spurgtes nogle piberygende indfødte til råds om forskellige ting. Der opstod dog straks svære sprogvanskeligheder, til alt, hvad vi spurgte om, sagde de whans eller uans, og deres sprog var så spækket med brede og inderlige dobbelte w er, at vi ikke havde hørt magen dertil andetsteds på vor rejse op gennem Jylland, hvis man ikke på klædedragten kunne se, at det var jydske bønder, man havde for sig, kunne man tro, at det var skotter eller englændere. Vi måtte bede kromanden, som kunne tale købstaddansk, agere tolk. Han grinede og sagde til os, at vi jo bare selv kunne snakke ordentlig, (vi var fynboer), så kunne de gode folk nok forstå os! Det er muligt, men med vor bedste vilje kunne vi ikke fatte meget af, hvad de sagde til os, og ikke et kvidder af deres indbyrdes samtaler forstod vi. Kromanden sagde hertil, at så skulle vi have hørt, hvorledes hans gammelmu er og gammelfå er snakkede, de brugte ikke så mange nymodens ord, som man havde lagt sig til nutildags! Vi skulle være glade for, at vi ikke var kommet til Mors for et halvt hundrede år siden, for så havde det været myj, myj war mæ æforsto els. (A propos morsingbomål. - Om dette skrev velærværdige provst Casper Schade allerede 1805: Adskillige forhen gjængse ord, som havde hørt til fordums sprog på Mors, høres nu kun nærmest af gamle folk, og venteligen ville de med dem uddøe!. Desuden må bemærkes, at de mange k-stødlyde i sproget, særligt efter vokalerne i, u og y, f.eks. wuk ken (vogn) i stedet for den gamle gode udtale: på Sydmors wu en, på Nordmors wuw n og uk ed te æ byk (ud til byen) i stedet for på Sydmors; U ed te æ by ; Nordmors: u dd te æ byj - var helt ukendte på den tid! Sprogforskeren, dr. Lund, Øster Jølby, skrev for ca ar siden, at de vel ca. midt i forrige århundrede er trængt ind nord fra, først er blevet brugt mest af kvinder og børn, og derefter på flere egne er gledet ind i talesproget, han mente, at der er fare for, at de helt vil tage overhånd, men så galt er det dog ikke gået endnu, der er mange, som ikke bruger dem, synes de lyder grimt, og ikke kan lide dem. Det fortælles således, at en gammelmu er engang til sin lille sønnesøn, som brugte dem sagde: Bette Jens, bette Jens, do mo et so en jask med di sprog!). Men efterhånden klares dog problemerne, - en pranger, som til hest skal til herregården Gammellund, får forklaret, at han blot strå enlångs skal et stykke forbi Højriis sø, hvorefter vejen drejer ind til Ørding, og så skulle der ikke være noget at tage fejl af. I tilgift får han at vide, at han

2 lige syd for kroen vil komme forbi det sted, hvor Harald Blaatand blev døbt, og at den store, flade sten, som ligger et stykke ude i vandet mellem kroen og Gammelør, vender sig hver gang de vender pandekager i køkkenet på Højriis! - (Denne sten var endnu på sin plads i undertegnedes barndom, men er sammen med en del andre sten blevet bortført af stenfiskere). En anden rejsende, som har rekvireret vogn, får besked om at han, for at komme til Thisted, ikke skal tage over Nykøbing, men følge den lettere og bedre vej, som lige nord for kroen går gennem Fredsø og Lødderup. Vi selv har ærinde i Nykøbing, inden vi over Feggesund skal fortsætte nord på, og med en mand, som har bedt om, at age med til bys, fortsætter vi vor kørsel mellem høje lyngklædte bakker og fjorden. - Vi bliver hurtigt glade for vor ny rejsefælle, som taler et forståeligt kjøbstadsjydsk, selv om hans w er røber, at han er morsingbo, for han er godt stedkendt og meget meddelsom. Han fortæller bl.a., at han flere gange til fods har fulgt med studedrifterne fra Mors helt ned til markederne i Slesvig og Holsten, og om hvorledes disse i ondt vejr ofte måtte vente flere dage på at blive færget over, og at det så ofte gik hårdt t il i Plagen, når ventetiden blev forkortet med ø l og brændevin, og at det samme var tilfældet, når studedriverne, efter den lange rejse til fods gennem landet med gode tunge dalere på lommen, fejrede hjemkomsten til den fædrene ø. Da lyngbakkerne til venstre for os hører op, kører vi kort efter over Vejlbro, som fører over et åløb, som fra en meget smuk sø, Legind Vejle, fører ud i fjorden. De mørke bakker spejler sig i søen, ved hvis bred vi iagttager et rigt fugleliv. Ud mod fjordens sivkransede bredder ligger brede enge, hvor der græsser får og gæs, vogtet af drenge, bevæbnede med lange pileris, og hunde. - Herfra kører vi opad nogle meget stejle bakker, og kommet op ad disse kan vi rigtig skue ind over øen med dens huse og gårde og over til Sallingland, hvorfra en lang øde sandtange kaldet Glyngøre strækker sig ud i fjorden. Da vi når et sted, hvor en landevej fører vest på til Nessund, fortæller vor mand os, at nu er vi ved Fruerled, og at her begynder herregården Dueholms jorder, som omfatter 1000 tdr. bygsædeland. Hvor meget dette betyder, forstår vi ikke, men får så at vide, at den i alm. tdr. land ejer 747 tdr. Vest for vejen er der opdyrkede marker helt ud til vandmøllen Markmølle i Lødderup, som også hører under Dueholm. Den ligger ved en å som er så vandrig, at den foruden Markmølle driver endnu to vandmøller Øster- og Vestermølle, og tidligere skal der have været en fjerde. Øst for vejen er der kun en øde uopdyrket fælled, som ender i et højt lyngbevokset bakkeparti, Refshammer, der som et forbje rg falder brat ned mod fjorden. På denne fælled græsser en mængde får og stude, af hvilke gården vanligt har en besætning på over 200 får og lam, ca. 80 foderstude og 30 staldstude, 20 køer og kvier, ligeså mange svin, foruden grise og heste. - Under Refshammer bakker ligger et par fattige fiskerhytter, men ellers er der fra Frueled og ind til Nykøbing ikke et eneste hus at se. Kort før byen ligger vest for landevejen en dam, bag hvilken man på en høj bakke ser en nyopført hollandsk Kjeldermølle, Dueholm Mølle. Øst herfor er der en bakkeknude med stejle skrænter, der mod nord og øst falder ned mod engene og vigens sivbevoksede bred. Vi skal også her selv ned ad en kort og meget stejl bakke med så dybe hjulspor, at vi er tvungne til at køre forsigtigt. Fra bakkens top var der et vidt udsyn over herregården Dueholm og Nykøbing by, som helt omgivet af grønne enge ligger hyggeligt i bunden af Nykjøbing Viig med sine lave, mest stråtækte huse, og en smuk kirke med takkede gavle. Nedenfor bakken passerer vi igen en lille dam og kører over et lavt, sumpet terræn, forbi Dueholm, der er en stor firelænget gård med flere udbygninger. En allé fører fra landevejen op til gården til en stor brunmalet port. For at komme til hovedbygningen må man dog passere en gitterport i et stakit, som deler gårdspladsen. Et stykke sydvest for gården ligger på en bakke den oprindelige Dueholm, omringet af et stakit og rester af en mur, ruinerne af et kapel og forfaldne grave, det er Dueholm kirkegård, som dog forlængst er nedlagt som sådan. Her lå tidligere Dueholm kirke, og de fleste af det gamle Johannitterklosters bygninger (kun de bygninger, som lå på et lavere terræn, er nu tilbage). Vi er nu nået til bygrænsen, som dannes af Vesteraa, over denne fører en bro, og lige vest for denne ligger, overskygget af hyldetræer, en gammel, frønnet vandmølle, hvorigennem vandet bruser, det er Klostermøllen, tidl, kaldet St. Jørgens Mølle, opkaldt efter et spedalskhedshospital, St. Jørgens Hospital, som i gamle dage lå her og tilhørte byen, men som siden blev overtaget af klosteret. Nogle drenge sidder ved åen og fisker krebs, som findes i mængde i denne og i den store Mølledam lige vest for. Vor passager fortæller os, at åløbet er ført under en af Dueholms bygninger, så man i vaskehuset dér aldrig savner vand! Inden vi slipper ind i byen, må vi standse ved Vesterbom, der nu er åben, men som om natten lukkes ved, at en svær træbom hejses ned og spærrer gaden for al kørende trafik. Vil man igennem på den tid, må man først vække toldbetjenten, for her skal der, som i alle andre danske byer, betales told eller konsumptionsafgift af alle de varer, som fra oplandet føres ind til byen. Og vor passager fortæller, at man er meget nidkære i den retning i Nykøbing, da toldinddrivelsen hér er bortforpagtet til en privatmand, som ved hjælp af 5 toldbetjente forsøger at passe på, at ingen snyder. Alle vogne fra landet bliver omhyggeligt undersøgt, og findes der kontrabande, konfiskeres det uden nåde. Kommer en bonde med et høeller halmlæs, stikker toldbetjenten i læsset med en jernstang for at undersøge, om der skulle være gemt en flæskeside eller en sæk korn. - At snyde toldbetjenten eller at lave løjer og grin med ham anses dog for en svir af både bønder og borgere, og mangen god historie om sådanne bedrifter fortælles mand og mand imellem, ligesom det er en almindelig sport at smugle varer ind gennem byens haver ved nattetide! (Consumptionsskatten blev indført 1671, det var en afgift, som skulle betales af alle varer, der fra landet blev indført til købstæderne og konsumeret dér. Alt var beskattet: Fødevarer, brænde, tørv, halm, huder, skind, korn o.s.v. Og for at forebygge smugleri skulle øvrigheden i de byer, som ikke var omgivet af volde og grave med byporte, forordne visse steder, hvor indkørsel til byen

3 alene måtte finde sted og afspærre disse med slagbomme. Alle andre veje skulle afskaffes og tillukkes, og alle haver og tomter, ved hvilke der var adgang til byen, omgives af solide hegn. Dette trykkende og urimelige forhold blev først ophævet i 1857). Vi slipper dog let og smertefrit igennem, da betjenten hurtigt ser, at vi er fredelige rejsende og befinder os nu på byens langgade, s om under forskellige navne krummer og snor sig gennem byen. Den er brolagt med toppede sten og har dybe, slimede rendestene, som udsender en duft, som absolut ikke minder om hverken violer eller roser. Husene langs gaden er næsten alle lave, stråtækte bindingsværkshuse med malede stolper, de ligger ikke i sammenbyggede rækker, der er mange steder store mellemrum, hvor der er haver med ret store træer eller tomme pladser, dette skyldes, hører vi, bl.a. at ikke nær alle de 48 gårde, som gik op i luer ved den store ildebrand i 1748, er blevet genopbyggede. I mange af de mindste huse er der kun halvdøre, i de største til gengæld store heldøre med kunstfærdigt udskårne bomærker, vi lægger mærke til adskillige fine udhængsskilte, som angiver de forskellige håndværkeres profession, ligesom der foran dørene i de største huse er ophængt lygter, da en ordnet gadebelysning ikke findes i byen. Og på næsten hvert hus findes - anbragt på gamle vognhjul - en storkerede, efter sigende findes der ca. et halvt hundrede sådanne. Til alle huse hører der avlsbygninger, da dens borgere - selv lægen og byfogeden - driver landbrug i større eller mindre stil og har jordlodder i Bymarken (Indmarken), og stude og får græssende på fællesfælleden, Grønmarken.- En ting, vi også lægger mærke til, er, at ikke så få huse rager langt ud i gaden, så denne på visse steder bliver smal og skæv. (Et generende og trafikforstyrrende minde herom har man endnu i byen: Morsø Bank! - Men sikke muligheder, der dengang var for placering af de i dag så hårdt savnede parkeringspladser midt i byen!) Vor vogns rumlen kalder mange nysgerrige madammer og mamseller til vinduer og gadespejle, mange halvdøre åbnes, og håndværkerne med store skødeskind kommer helt ud på gaden for at se, hvem der nu kommer til bys, for man har tydeligt kunnet høre på lyden, at det var en fremmed stadsvogn, der kom agende, hvilket ikke var nogen dagligdags begivenhed i den gode stad Nykøbing. På vor vej gennem byen kommer vi efter et lille torv forbi en ret anselig bygning, hvis indkørsel er flankeret af murede søjler og som har store haver på begge sider af gaden. (Dens haver omfattede hele det areal, hvorpå Haandværkerforeningen og Møgelvangs ejendomme nu ligger og strakte sig ned til det nuværende Grønnegade og omfattede tillige de marker, der lå nord for disse, hvor nu Gymnasiet har sin plads, samt den grund hvorpå isenkræmmer Markvorsen har forretning. Tre konger har under besøg i Nykøbing boet i gården, Fredr. den Sjette, Chr. den Ottende og Fredr. den Syvende med grevinde Danner. Under Chr. den Ottendes besøg omgav byens borgere hele natten huset med en æresvagt, for at intet skulle forstyrre majestætens nattesøvn! Denne bygning blev byfogedbolig fra 1809 til 1852 og hed i den største del af denne periode Rummelhofs gård købtes gården af købmand Niels Mathies Bang, og fik navnet Bangs Gaard, hvilket navn den endnu, omend i helt forandret skikkelse bærer). Lidt længere fremme på højre side af gaden ligger byens ting- og rådhus med gavlen ud til Majorens Gyde, det er en 9 fags bygning med fangehuller i kælderen. Den bærer Kgl. Majestæt Fredr. den Femtes kronede navnetræk, årstallet 1757, og under dette indskriften: Hæc domus Odit, amat, punit, conservat, honorat Nequitiam, pacem, crimina, jura, probus, hvilket dog ikke er morsingsk, men latin og udlagt betyder: Dette hus hader sletheden, elsker freden, straffer forbrydelser, våger over lovene, hædrer de retskafne. Så kommer vi til Kirketorvet, kirken, der bærer navnet St. Clemens kirke, ligger ret højt over dette, omgivet på alle sider af en kirkegård, som er hegnet af mure og stensatte diger; den vender langsiden ud imod torvet og virker ret anselig med sit hvide tårn og smukke gavle. Modsat kirken, på venstre side af Algade, ligger en større teglhængt købmandsgård, foran hvilken der er plantet kastanietræer, og under disse står et par store, hugne stenstøtter. Lige nord for torvet, på højre side af gaden, ligger byens skole, og efter denne byens mest anselige købmandsgård Niels Quistgaards gård, den er af bindingsværk med grønmalede stolper og har en smuk, udskåren dør. Også her udenfor er plantet træer, under hvilke der står en bænk, denne gårds grunde strækker sig helt ned til havnen. Længere fremme deles byen af Helligåndsåen, som snor sig tværs gennem hele byen og løber ud i vigen ved havnen. Over åen mellem Algade og Nørregade fører en kørebro, og ved Holgersgyde er der et vadested og et gangbrædt, her er en del af byens kvinder i færd med at vaske tøj, og man ser folk hente vand i tønder, for vandet i de fleste af byens private brønde er af en så dårlig kvalitet, at de fleste henter både vaske- og drikkevand i byens åer elle r i brønde på Kirketorvet, i Toftegade og andre steder. Her, nord for åen, lå de af Nykøbings rådhuse, som man ved besked om, det første af disse var en tidligere katolsk kirkebygning, Hellig Geists kirke, som kongen skænkede byen til rådhus. Denne bygning er dog sikkert enten blevet nedrevet eller er nedbrændt en eller flere gange, men er genopført på samme plads. I 1694 var det dog så ringe, at man fik tilladelse til at lade det rive ned og anvende dets sten til reparation af kirken. I ca. 30 år var byen derefter uden eget ting- og rådhus, men måtte nøjes med at have til huse i et tarveligt, lerklinet hus ved det gamle tingsted ved Harrehøj i Elsø, eller leje sig ind hos private i Nykøbing. Så opførtes igen et rådhus, hvor de tidligere i ca. 200 år havde haft deres plads, men dette fik kun en meget kort levetid, idet det gik op i luer ved den store ildebrand Byen måtte derefter igen i en årrække undvære eget hus, da det nuværende rådhus i Algade først opførtes Vi har nu nået vort mål i Nykøbing, købmand N. N., som bor i en stor købmandsgård først i Nørregade. Her tager vi afsked med vor passager efter at have takket ham mange gange for alle de interessante oplysninger, han har givet os om byen. Hos købmanden undgår vi ikke den obligate velkomsthilsen på Mors: et par stive bjeskere af den bedste Nykøbing brændevin, tilsat lidt skrapt, de kvikker os dejligt op og giver en glimrende appetit til det solide måltid, vi derefter bydes på.

4 Efter en god nats søvn begiver vi os næste morgen, ledsaget af vor vært, ud for at se lidt på byen, som dog hurtigt er overset, foruden Langgaden findes der kun nogle få gader og stræder, af hvilke kun et par er bro lagt. Men byens havn skal vi se. Købmanden forklarer med stolthed i stemmen, at det er den bedste ag s tørste ved Limfjorden efter Aalborgs, og at den er 90 alen lang, 62 alen bred og anlagt 1784 af og ejes af købmændene Niels Quistgaard og Thomas Jepsen, den er omgivet af dobbelte bolværker med jordfyld imellem, og ved opfyldning er der dannet en ret stor losse- og ladeplads, hvorpå der ligger flere større og mindre skure, som benyttes af byens købmænd og fiskere, ligesom der på stativer hænger lange rækker af vindtørrede flyndere. Der ligger 3-4 skuder i havnen, som alle er hjemmehørende i Nykøbing, et par Aalborg-skuder og en del fiskerbåde. Nogle gamle mænd, fiskere og sømænd, som har lagt op, står med hænderne i lommerne og spytter langspyt, medens de drøfter dagens emner sammen med nogle af byens borgere, som har lagt deres formiddagstur om ad havnen, og, som vor købmand forklarer, er emnerne altid de samme: Om der er udsigt til, at grundene ved Løgstør snart bliver uddybede, eller om der bliver gravet en kanal deroppe, og om hvor længe endnu Nykøbing skal være underlagt Aalborg toldsted. (Det var tidens brosnak, og også dengang blev tålmodigheden sat på prøve. Toldrettighederne, som blev frataget Nykøbing i 1655, fik den først igen 1841, og først 1861 toges Frederik den 7. s kanal ved Løgstør i brug). Og så skælder man hér som andre steder ud over vore fjender: de afskummelige svenskere og i særdeleshed på de forhadte englændere, som fornylig har opbragt et af byens skibe og sat dets besætning i prisonen, hvortil også andre af byens søfolk, forhyret på andre skibe, havde fundet vej. Vi får også at vide, at der drives et ret anseligt fiskeri fra byen af gedder, aborrer, ørred, sild, ål og en del flynder fisk. Fra havnen fører købmanden os en tur op på Havbakken, fra hvilken vi kan overskue hele byen og de solglitrende, sivkransede vige, som omsluttes af det høje, mørke Refshammer, og den lange, lave, tildels lyngklædte sandtange Vettelsør, hvor der græsser en del får. Vi får også at vide, at der på tangen engang lå en mølle, og at den tidligere havde været benyttet som eksercerplads for den garnis on, der da lå i byen, og at man har en provst, som påtænker at plante en lund under Havbakken. Købmanden fortæller os også lidt om byens historie, om hvordan den begyndte som et fiskerleje på holmen, der efterhånden opslugte de 3 landsbyer Venner, Vettels og Rolstrup og blev til den nye købing Nova Civitas in Morsø, som første gang nævntes i 1299, da kong Erik Menved efter en pavedom måtte tilskøde den til ærkebiskop Jens Grand. - Om Dueholm, som 1370 blev til Johannitterkloster og om stridighederne mellem klostret og byen. Tillige fortæller han os om byens storhedstid, den havde på et tidspunkt en borgervæbning på ikke mindre end 125 mand, hvoraf 53 var bevæbnede med ildvåben, et antal som i betragtelig grad oversteg, hvad nabobyerne Skive, Thisted og Holstebro kunne præstere. Tillige havde den 2 borgmestre og indtil 7 rådmænd og 1 latinskole, fra hvilken mange lærde mænd var dimitteret som studenter. Men skæbnen havde været hård ved byen, således brændte den, på 14 huse og gårde nær, helt ned i 1560 og nåede aldrig sin tidligere størrelse brændte en tredjedel af det som var genopbygget, og 1628 halvdelen af byen, tillige med at den da blev udpint af de svenske besættelsestropper. Ved denne brand gik bl.a. Dueholm klosters arkiv, som var deponeret i byen, op i luer. Et smerteligt tab, fordi en mængde oplysninger om byen og klosterets historie dermed blev tilintetgjort brændte 13 af de største og bedste gårde i bykernen på holmen, 1715 en snes huse og kirken, og så igen i 1748 den allerede o mtalte brand, hvis følger byen ikke har overvundet endnu. Til sidst går vi en tur bag om byen, en idyllisk fodsti, som bærer dette navn og kaldes kærlighedsstien, fordi den om aftenen er et yndet sted for byens kærestepar, den løber langs Algades og Ve stergades store købmandsgårdes haver, til hvis låger der over en bred grøft fører små broer eller gangbrædder, der er herfra et vidt udsyn over de store flade kær- og engdrag med de 2 Rolstrupgårde i baggrunden og over mod Dueholm, og det er bl.a. gennem havelågerne her, at man snyder consumforpagteren for lidt afgift, men siger købmanden, det anses ikke for nogen større synd, da afgifterne for de legalt indførte varer udgør ikke mindre end ca rigsdaler. - Vi ser også, at man er ved at anlægge en ny vej ude i engene, en vej som skal give en bekvemmere vej til Thisted, og ved hvilken der så til sin tid må laves endnu en consumtionsbom (denne fik sin plads i Nygade, ca. hvor dommerkontoret nu ligger). Efter denne rundtur nyder vi endnu et måltid hos vor gæstfri vært, og så må vi videre på vor færd. Købmanden, som vil benytte lejligheden til at se til nogle stude, han har græssende i Grønmarken, kører med dette stykke vej. Vi passerer byens brændevinsbrænderi kort før vi når Nørrebom, hvor den vagthavende toldbetjent ærbødigt gør honnør for os, og så er vi på Markedsgade. Tilhøjre for os ligger på en bakke Nørremølle, og til venstre byens markedsplads, hvor købmanden forklarer, at de store heste- og kreaturmarkeder afholdes, hvorimod krammarkederne foregår på byens gader og torve, hvor der er rejst telte og boder, og da er der liv i staden. Bønder fra ikke alene Mors, men også fra Fur og Salling kommer til bys i deres nationaldragter for at købe varer, som ikke til daglig kan fås her, men må forskrives helt fra Viborg eller Aalborg, ligesom alskens gøgl og forlystelser møder frem, der er danse- og udskænkningstelte, og der serveres mad og drikke fra offentlige og mange halvprivate beværtninger. Mangen bonde drager da også lettet på sin pung hjemad med en god rus fra denne festdag! Hvor Thisted landevej drejer fra Markedsgade, tager vi afsked med købmanden, som foruden alt det han har fortalt os om Nykøbing, har opvartet os med megen anekdote, af hvilke vi synes en enkelt skal med i denne beretning: En gårdmand, som havde været på indkøb i staden, mødte på vejen en sølle stodder, som fik lov til at age med bag i vognen. Mellem de mange købmandsvarer, som var anbragt dér, var også nogle dunke, som klukkede lifligt og lokkende, når vognen skumpede, hvilket fik den tørstige stodder til at spørge: Whans hår do i di donk? A hår bådde brændwin å rom, var svaret. Stodderen kunne ikke stå imod, men lod sig friste til at liste proppen af en dunk, hvoraf han tog sig en ordentlig hivert. Puh - føj, huha indda, spyttede og harkede han, do hår nar mæ, det war sgi et hwærken brændwin eller rom,

5 det war ulli! Wa sejer do, sagde bonden, så hår a pinnede fåt nøj gal, for a hår guenok osse forlånt en donk tran!. Så fortsætter vi til højre, indtil vi når fjorden ved den store havlignende Livø Bredning med øerne Fur og Livø i baggrunden, og vi fortsætter langs strandkanten, kun ca. 1 agers bredde fra vandet, ved Bjørndrup kører vi opad bakke. Herfra går vejen på et kort stykke lidt længere inde i landet, men snart drejer den helt ud til kanten af de stejle bakker, som falder brat ned mod fjorden, og herfra er udsigten endnu skønnere, man ser helt til Himmerland og Hannæs. Hvor bakkerne holder op, drejer vejen ind til Skarum og fortsætter gennem S. Draaby, forbi herregården Søe og Søe Mølle, gennem Sejerslev og Hesselbjerg. - Så er vi snart ved vort sidste mål på Mors, overfartsstedet til Hannæs: Feggesund. - Men inden vi når dette beundrer vi den ejendommelige, isolerede bakkeformation Feggeklit, hvor der i sin tid skal have ligget en konge- og vikingeborg, og hvortil Saxe grammaticus har knyttet sagnet om kong Fegge og prins Hamlet. På hele vor færd fra Nykøbing har vi næsten ikke mødt vejfarende. Kun en bonde med et studeforspand, som var ved at dreje hals en af led for at kigge efter os. - Han har sikkert ærgret sig over, at han ikke fik at vide, hvad slags folk vi var, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen. - Ja, og så sad der en morlil og hvilede sig på en tue, og hun så så træt ud, at vi standsede og spurgte om hun ville age med. - A sejer så myj manne tak, men a ska den nån wej, a ska te æ by j mæ eg å smør, sagde hun, og pegede på en kurv ved sin side. - Og hun fortæller, så vidt vi kan forstå hende, at hun tit traver den lange vej fra Skaru m til Nykøbing for at bytte æg og smør med købmandsvarer. Ved overfartsstedet må vi signalere over til færgemanden, som bor på den anden side af fjorden, for at rekvirere en færge. Heldigvis er det klart vejr, så han omtrent straks bliver signalet var, men vi tænker med gru på, hvor længe vi, her på dette gudsforladte sted, skulle have ventet på overfart, hvis det havde været usigtbart vejr eller storm. - Færgen der kommer, er ikke nær så stor som færgen var ved Sallingsund, vogn og heste kan ikke være på den på én gang, så, for at spare tid, lader vi vore heste svømme over bagefter færgen. - Vi ser tilbage til Morsland, et land vi har været glade for at lære at kende, kun kunne vi have ønsket, at dens veje havde været bedre at køre på, selv om det retfærdigvis må siges, at vejene i Sallingland og over den jydske hede ikke havde været stort bedre. - Vi syntes det var en skøn ø, og vil gerne gå med til, som de indfødte gør det, at kalde den Limfjordens Perle - og ville kalde den ligeså skøn som vort eget land Fyen, hvis der havde været noget mere trævæxt. - Mindet om vort besøg her vil vi bevare længe i vor erindring! (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1966, side ).

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove, MULIGHEDER Hvis der ikke var dyr, så ville min ko skrige højt. Hvis der fandtes superbabyer, så ville vi alle ikke kunne sove. Hvis Sevel Kirke var lyserød, så ville vi ikke spise citronmåne. Hvis citronmåne

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere