Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede"

Transkript

1 Fra Sallingsund gennem Nykøbing til Feggesund En,,rejsebeskrivelse i begyndelsen af forrige århundrede Af OSCAR BANG VI HAR OVERNATTET i Pinen kro efter næsten at have tilbragt det meste af en dag med at køre fra Skive gennem Salling ad dårlige, sandede, opkørte veje, dog afbrudt af et ophold i Bustrup kro, hvor både vi og vore heste fik et tiltrængt foder og tørsten slukket. Ved Pinen var der ved vor ankomst ingen færge, og en sådan kunne heller ikke tilkaldes, da det blæste for stærkt til, at færgemanden, som havde til huse på Mors-siden af fjorden, turde vove sig ud. Kromanden trøstede os dog med, at vinden nok ville lægge sig, så vi allerede næste morgen kunne komme over. Til mindre trøst underholdt han os med historier om de ulykker, som var hændt på sundet. Bl.a. om hvordan en færge engang var gået under med 20 morsingboer og nogle folk fra andre egne, som alle omkom, og at der fornylig var forlist en færge med en stor ladning stude, ved hvilken lejlighed også mennesker var druknede! Ligeledes får vi at vide, at vi kan sagtens, fordi vi selv er agende, for skal der skaffes befordring på den anden side, og kromandens vogn ikke er hjemme, må en sådan rekvireres fra nærmeste gårde eller Nykøbing, og det kan tage sin tid! Et behageligt ophold var det ingenlunde i denne kro, som vi synes bærer sit navn med rette, overalt i dens rum stank det af flyndere stegt i harsk fedt, og vægge, døre, stole og bænke glinsede af vist samme ildelugtende fluidum, og i sengehalmen under de ikke alt for rene lagner og underdyner muntrede musene sig, så vi fik ikke megen søvn. At spise her kunne vi heldigvis undgå, da vi endnu havde noget af vor hjemmefra medbragte fourage i behold, så vi nøjedes med et glas af kroens sure øl og en dram til at mildne det med! Vi kom dog over det, og næste dag, da fjorden ikke mere viste sig i skjorteærmer, arriverede en færge. En stor, klodset, pramlignende båd, som blev roet af 2 rorkarle, som trak i svære bjælkeårer. Efter megen besvær blev vor vogn anbragt midtskibs på denne, vore urolige heste fik anvist plads forude sammen med en hest tilhørende den postrytter, som to gange om ugen bragte nyheder og post fra Skive til Nykøbing. Et par arbejdskøretøjer, som skulle have været med over, måtte pænt vente til færgen op ad dagen kom igen, da man på grund af ret stærk søgang ikke turde medtage mere end vor vogn, som også var større end de vogne, som vanligt færgedes over her. Sammen med en halv snes andre passagerer opholdt vi os agter i skuden. På grund af modvind tog det næsten tre kvarter, inden vi nåede over, og dyngvåde var vi af de kaskader af vand, som idelig slog ind over færgen. Varmen havde vi holdt, efterdi vi passagerer hjalp med til skiftevis at øse. Men adskillige havde ofret morgenmadens kogte ål til fjordens fisk! Dygtig trætte nåede vi dog Mors-siden med både vogn, heste og livet i behold og tog ind på Plagen kro, en stråtækt bygning, som lå over for færgelejet. - Her bedede vi en stund for at særlig hestene kunne sunde sig oven på den hårde omgang, de havde været ude for, og vi andre strammede os op med et par af kroens største bjedskere. I Plagen, som tilhørte herregården Højriis, var der nok så renligt og hyggeligt som i kroen hinsidan, og der var her samlet en hel del mennesker, som havde ærinde forskellige steder på øen, og da flere af disse var på Mors for første gang, ligesom vi, spurgtes nogle piberygende indfødte til råds om forskellige ting. Der opstod dog straks svære sprogvanskeligheder, til alt, hvad vi spurgte om, sagde de whans eller uans, og deres sprog var så spækket med brede og inderlige dobbelte w er, at vi ikke havde hørt magen dertil andetsteds på vor rejse op gennem Jylland, hvis man ikke på klædedragten kunne se, at det var jydske bønder, man havde for sig, kunne man tro, at det var skotter eller englændere. Vi måtte bede kromanden, som kunne tale købstaddansk, agere tolk. Han grinede og sagde til os, at vi jo bare selv kunne snakke ordentlig, (vi var fynboer), så kunne de gode folk nok forstå os! Det er muligt, men med vor bedste vilje kunne vi ikke fatte meget af, hvad de sagde til os, og ikke et kvidder af deres indbyrdes samtaler forstod vi. Kromanden sagde hertil, at så skulle vi have hørt, hvorledes hans gammelmu er og gammelfå er snakkede, de brugte ikke så mange nymodens ord, som man havde lagt sig til nutildags! Vi skulle være glade for, at vi ikke var kommet til Mors for et halvt hundrede år siden, for så havde det været myj, myj war mæ æforsto els. (A propos morsingbomål. - Om dette skrev velærværdige provst Casper Schade allerede 1805: Adskillige forhen gjængse ord, som havde hørt til fordums sprog på Mors, høres nu kun nærmest af gamle folk, og venteligen ville de med dem uddøe!. Desuden må bemærkes, at de mange k-stødlyde i sproget, særligt efter vokalerne i, u og y, f.eks. wuk ken (vogn) i stedet for den gamle gode udtale: på Sydmors wu en, på Nordmors wuw n og uk ed te æ byk (ud til byen) i stedet for på Sydmors; U ed te æ by ; Nordmors: u dd te æ byj - var helt ukendte på den tid! Sprogforskeren, dr. Lund, Øster Jølby, skrev for ca ar siden, at de vel ca. midt i forrige århundrede er trængt ind nord fra, først er blevet brugt mest af kvinder og børn, og derefter på flere egne er gledet ind i talesproget, han mente, at der er fare for, at de helt vil tage overhånd, men så galt er det dog ikke gået endnu, der er mange, som ikke bruger dem, synes de lyder grimt, og ikke kan lide dem. Det fortælles således, at en gammelmu er engang til sin lille sønnesøn, som brugte dem sagde: Bette Jens, bette Jens, do mo et so en jask med di sprog!). Men efterhånden klares dog problemerne, - en pranger, som til hest skal til herregården Gammellund, får forklaret, at han blot strå enlångs skal et stykke forbi Højriis sø, hvorefter vejen drejer ind til Ørding, og så skulle der ikke være noget at tage fejl af. I tilgift får han at vide, at han

2 lige syd for kroen vil komme forbi det sted, hvor Harald Blaatand blev døbt, og at den store, flade sten, som ligger et stykke ude i vandet mellem kroen og Gammelør, vender sig hver gang de vender pandekager i køkkenet på Højriis! - (Denne sten var endnu på sin plads i undertegnedes barndom, men er sammen med en del andre sten blevet bortført af stenfiskere). En anden rejsende, som har rekvireret vogn, får besked om at han, for at komme til Thisted, ikke skal tage over Nykøbing, men følge den lettere og bedre vej, som lige nord for kroen går gennem Fredsø og Lødderup. Vi selv har ærinde i Nykøbing, inden vi over Feggesund skal fortsætte nord på, og med en mand, som har bedt om, at age med til bys, fortsætter vi vor kørsel mellem høje lyngklædte bakker og fjorden. - Vi bliver hurtigt glade for vor ny rejsefælle, som taler et forståeligt kjøbstadsjydsk, selv om hans w er røber, at han er morsingbo, for han er godt stedkendt og meget meddelsom. Han fortæller bl.a., at han flere gange til fods har fulgt med studedrifterne fra Mors helt ned til markederne i Slesvig og Holsten, og om hvorledes disse i ondt vejr ofte måtte vente flere dage på at blive færget over, og at det så ofte gik hårdt t il i Plagen, når ventetiden blev forkortet med ø l og brændevin, og at det samme var tilfældet, når studedriverne, efter den lange rejse til fods gennem landet med gode tunge dalere på lommen, fejrede hjemkomsten til den fædrene ø. Da lyngbakkerne til venstre for os hører op, kører vi kort efter over Vejlbro, som fører over et åløb, som fra en meget smuk sø, Legind Vejle, fører ud i fjorden. De mørke bakker spejler sig i søen, ved hvis bred vi iagttager et rigt fugleliv. Ud mod fjordens sivkransede bredder ligger brede enge, hvor der græsser får og gæs, vogtet af drenge, bevæbnede med lange pileris, og hunde. - Herfra kører vi opad nogle meget stejle bakker, og kommet op ad disse kan vi rigtig skue ind over øen med dens huse og gårde og over til Sallingland, hvorfra en lang øde sandtange kaldet Glyngøre strækker sig ud i fjorden. Da vi når et sted, hvor en landevej fører vest på til Nessund, fortæller vor mand os, at nu er vi ved Fruerled, og at her begynder herregården Dueholms jorder, som omfatter 1000 tdr. bygsædeland. Hvor meget dette betyder, forstår vi ikke, men får så at vide, at den i alm. tdr. land ejer 747 tdr. Vest for vejen er der opdyrkede marker helt ud til vandmøllen Markmølle i Lødderup, som også hører under Dueholm. Den ligger ved en å som er så vandrig, at den foruden Markmølle driver endnu to vandmøller Øster- og Vestermølle, og tidligere skal der have været en fjerde. Øst for vejen er der kun en øde uopdyrket fælled, som ender i et højt lyngbevokset bakkeparti, Refshammer, der som et forbje rg falder brat ned mod fjorden. På denne fælled græsser en mængde får og stude, af hvilke gården vanligt har en besætning på over 200 får og lam, ca. 80 foderstude og 30 staldstude, 20 køer og kvier, ligeså mange svin, foruden grise og heste. - Under Refshammer bakker ligger et par fattige fiskerhytter, men ellers er der fra Frueled og ind til Nykøbing ikke et eneste hus at se. Kort før byen ligger vest for landevejen en dam, bag hvilken man på en høj bakke ser en nyopført hollandsk Kjeldermølle, Dueholm Mølle. Øst herfor er der en bakkeknude med stejle skrænter, der mod nord og øst falder ned mod engene og vigens sivbevoksede bred. Vi skal også her selv ned ad en kort og meget stejl bakke med så dybe hjulspor, at vi er tvungne til at køre forsigtigt. Fra bakkens top var der et vidt udsyn over herregården Dueholm og Nykøbing by, som helt omgivet af grønne enge ligger hyggeligt i bunden af Nykjøbing Viig med sine lave, mest stråtækte huse, og en smuk kirke med takkede gavle. Nedenfor bakken passerer vi igen en lille dam og kører over et lavt, sumpet terræn, forbi Dueholm, der er en stor firelænget gård med flere udbygninger. En allé fører fra landevejen op til gården til en stor brunmalet port. For at komme til hovedbygningen må man dog passere en gitterport i et stakit, som deler gårdspladsen. Et stykke sydvest for gården ligger på en bakke den oprindelige Dueholm, omringet af et stakit og rester af en mur, ruinerne af et kapel og forfaldne grave, det er Dueholm kirkegård, som dog forlængst er nedlagt som sådan. Her lå tidligere Dueholm kirke, og de fleste af det gamle Johannitterklosters bygninger (kun de bygninger, som lå på et lavere terræn, er nu tilbage). Vi er nu nået til bygrænsen, som dannes af Vesteraa, over denne fører en bro, og lige vest for denne ligger, overskygget af hyldetræer, en gammel, frønnet vandmølle, hvorigennem vandet bruser, det er Klostermøllen, tidl, kaldet St. Jørgens Mølle, opkaldt efter et spedalskhedshospital, St. Jørgens Hospital, som i gamle dage lå her og tilhørte byen, men som siden blev overtaget af klosteret. Nogle drenge sidder ved åen og fisker krebs, som findes i mængde i denne og i den store Mølledam lige vest for. Vor passager fortæller os, at åløbet er ført under en af Dueholms bygninger, så man i vaskehuset dér aldrig savner vand! Inden vi slipper ind i byen, må vi standse ved Vesterbom, der nu er åben, men som om natten lukkes ved, at en svær træbom hejses ned og spærrer gaden for al kørende trafik. Vil man igennem på den tid, må man først vække toldbetjenten, for her skal der, som i alle andre danske byer, betales told eller konsumptionsafgift af alle de varer, som fra oplandet føres ind til byen. Og vor passager fortæller, at man er meget nidkære i den retning i Nykøbing, da toldinddrivelsen hér er bortforpagtet til en privatmand, som ved hjælp af 5 toldbetjente forsøger at passe på, at ingen snyder. Alle vogne fra landet bliver omhyggeligt undersøgt, og findes der kontrabande, konfiskeres det uden nåde. Kommer en bonde med et høeller halmlæs, stikker toldbetjenten i læsset med en jernstang for at undersøge, om der skulle være gemt en flæskeside eller en sæk korn. - At snyde toldbetjenten eller at lave løjer og grin med ham anses dog for en svir af både bønder og borgere, og mangen god historie om sådanne bedrifter fortælles mand og mand imellem, ligesom det er en almindelig sport at smugle varer ind gennem byens haver ved nattetide! (Consumptionsskatten blev indført 1671, det var en afgift, som skulle betales af alle varer, der fra landet blev indført til købstæderne og konsumeret dér. Alt var beskattet: Fødevarer, brænde, tørv, halm, huder, skind, korn o.s.v. Og for at forebygge smugleri skulle øvrigheden i de byer, som ikke var omgivet af volde og grave med byporte, forordne visse steder, hvor indkørsel til byen

3 alene måtte finde sted og afspærre disse med slagbomme. Alle andre veje skulle afskaffes og tillukkes, og alle haver og tomter, ved hvilke der var adgang til byen, omgives af solide hegn. Dette trykkende og urimelige forhold blev først ophævet i 1857). Vi slipper dog let og smertefrit igennem, da betjenten hurtigt ser, at vi er fredelige rejsende og befinder os nu på byens langgade, s om under forskellige navne krummer og snor sig gennem byen. Den er brolagt med toppede sten og har dybe, slimede rendestene, som udsender en duft, som absolut ikke minder om hverken violer eller roser. Husene langs gaden er næsten alle lave, stråtækte bindingsværkshuse med malede stolper, de ligger ikke i sammenbyggede rækker, der er mange steder store mellemrum, hvor der er haver med ret store træer eller tomme pladser, dette skyldes, hører vi, bl.a. at ikke nær alle de 48 gårde, som gik op i luer ved den store ildebrand i 1748, er blevet genopbyggede. I mange af de mindste huse er der kun halvdøre, i de største til gengæld store heldøre med kunstfærdigt udskårne bomærker, vi lægger mærke til adskillige fine udhængsskilte, som angiver de forskellige håndværkeres profession, ligesom der foran dørene i de største huse er ophængt lygter, da en ordnet gadebelysning ikke findes i byen. Og på næsten hvert hus findes - anbragt på gamle vognhjul - en storkerede, efter sigende findes der ca. et halvt hundrede sådanne. Til alle huse hører der avlsbygninger, da dens borgere - selv lægen og byfogeden - driver landbrug i større eller mindre stil og har jordlodder i Bymarken (Indmarken), og stude og får græssende på fællesfælleden, Grønmarken.- En ting, vi også lægger mærke til, er, at ikke så få huse rager langt ud i gaden, så denne på visse steder bliver smal og skæv. (Et generende og trafikforstyrrende minde herom har man endnu i byen: Morsø Bank! - Men sikke muligheder, der dengang var for placering af de i dag så hårdt savnede parkeringspladser midt i byen!) Vor vogns rumlen kalder mange nysgerrige madammer og mamseller til vinduer og gadespejle, mange halvdøre åbnes, og håndværkerne med store skødeskind kommer helt ud på gaden for at se, hvem der nu kommer til bys, for man har tydeligt kunnet høre på lyden, at det var en fremmed stadsvogn, der kom agende, hvilket ikke var nogen dagligdags begivenhed i den gode stad Nykøbing. På vor vej gennem byen kommer vi efter et lille torv forbi en ret anselig bygning, hvis indkørsel er flankeret af murede søjler og som har store haver på begge sider af gaden. (Dens haver omfattede hele det areal, hvorpå Haandværkerforeningen og Møgelvangs ejendomme nu ligger og strakte sig ned til det nuværende Grønnegade og omfattede tillige de marker, der lå nord for disse, hvor nu Gymnasiet har sin plads, samt den grund hvorpå isenkræmmer Markvorsen har forretning. Tre konger har under besøg i Nykøbing boet i gården, Fredr. den Sjette, Chr. den Ottende og Fredr. den Syvende med grevinde Danner. Under Chr. den Ottendes besøg omgav byens borgere hele natten huset med en æresvagt, for at intet skulle forstyrre majestætens nattesøvn! Denne bygning blev byfogedbolig fra 1809 til 1852 og hed i den største del af denne periode Rummelhofs gård købtes gården af købmand Niels Mathies Bang, og fik navnet Bangs Gaard, hvilket navn den endnu, omend i helt forandret skikkelse bærer). Lidt længere fremme på højre side af gaden ligger byens ting- og rådhus med gavlen ud til Majorens Gyde, det er en 9 fags bygning med fangehuller i kælderen. Den bærer Kgl. Majestæt Fredr. den Femtes kronede navnetræk, årstallet 1757, og under dette indskriften: Hæc domus Odit, amat, punit, conservat, honorat Nequitiam, pacem, crimina, jura, probus, hvilket dog ikke er morsingsk, men latin og udlagt betyder: Dette hus hader sletheden, elsker freden, straffer forbrydelser, våger over lovene, hædrer de retskafne. Så kommer vi til Kirketorvet, kirken, der bærer navnet St. Clemens kirke, ligger ret højt over dette, omgivet på alle sider af en kirkegård, som er hegnet af mure og stensatte diger; den vender langsiden ud imod torvet og virker ret anselig med sit hvide tårn og smukke gavle. Modsat kirken, på venstre side af Algade, ligger en større teglhængt købmandsgård, foran hvilken der er plantet kastanietræer, og under disse står et par store, hugne stenstøtter. Lige nord for torvet, på højre side af gaden, ligger byens skole, og efter denne byens mest anselige købmandsgård Niels Quistgaards gård, den er af bindingsværk med grønmalede stolper og har en smuk, udskåren dør. Også her udenfor er plantet træer, under hvilke der står en bænk, denne gårds grunde strækker sig helt ned til havnen. Længere fremme deles byen af Helligåndsåen, som snor sig tværs gennem hele byen og løber ud i vigen ved havnen. Over åen mellem Algade og Nørregade fører en kørebro, og ved Holgersgyde er der et vadested og et gangbrædt, her er en del af byens kvinder i færd med at vaske tøj, og man ser folk hente vand i tønder, for vandet i de fleste af byens private brønde er af en så dårlig kvalitet, at de fleste henter både vaske- og drikkevand i byens åer elle r i brønde på Kirketorvet, i Toftegade og andre steder. Her, nord for åen, lå de af Nykøbings rådhuse, som man ved besked om, det første af disse var en tidligere katolsk kirkebygning, Hellig Geists kirke, som kongen skænkede byen til rådhus. Denne bygning er dog sikkert enten blevet nedrevet eller er nedbrændt en eller flere gange, men er genopført på samme plads. I 1694 var det dog så ringe, at man fik tilladelse til at lade det rive ned og anvende dets sten til reparation af kirken. I ca. 30 år var byen derefter uden eget ting- og rådhus, men måtte nøjes med at have til huse i et tarveligt, lerklinet hus ved det gamle tingsted ved Harrehøj i Elsø, eller leje sig ind hos private i Nykøbing. Så opførtes igen et rådhus, hvor de tidligere i ca. 200 år havde haft deres plads, men dette fik kun en meget kort levetid, idet det gik op i luer ved den store ildebrand Byen måtte derefter igen i en årrække undvære eget hus, da det nuværende rådhus i Algade først opførtes Vi har nu nået vort mål i Nykøbing, købmand N. N., som bor i en stor købmandsgård først i Nørregade. Her tager vi afsked med vor passager efter at have takket ham mange gange for alle de interessante oplysninger, han har givet os om byen. Hos købmanden undgår vi ikke den obligate velkomsthilsen på Mors: et par stive bjeskere af den bedste Nykøbing brændevin, tilsat lidt skrapt, de kvikker os dejligt op og giver en glimrende appetit til det solide måltid, vi derefter bydes på.

4 Efter en god nats søvn begiver vi os næste morgen, ledsaget af vor vært, ud for at se lidt på byen, som dog hurtigt er overset, foruden Langgaden findes der kun nogle få gader og stræder, af hvilke kun et par er bro lagt. Men byens havn skal vi se. Købmanden forklarer med stolthed i stemmen, at det er den bedste ag s tørste ved Limfjorden efter Aalborgs, og at den er 90 alen lang, 62 alen bred og anlagt 1784 af og ejes af købmændene Niels Quistgaard og Thomas Jepsen, den er omgivet af dobbelte bolværker med jordfyld imellem, og ved opfyldning er der dannet en ret stor losse- og ladeplads, hvorpå der ligger flere større og mindre skure, som benyttes af byens købmænd og fiskere, ligesom der på stativer hænger lange rækker af vindtørrede flyndere. Der ligger 3-4 skuder i havnen, som alle er hjemmehørende i Nykøbing, et par Aalborg-skuder og en del fiskerbåde. Nogle gamle mænd, fiskere og sømænd, som har lagt op, står med hænderne i lommerne og spytter langspyt, medens de drøfter dagens emner sammen med nogle af byens borgere, som har lagt deres formiddagstur om ad havnen, og, som vor købmand forklarer, er emnerne altid de samme: Om der er udsigt til, at grundene ved Løgstør snart bliver uddybede, eller om der bliver gravet en kanal deroppe, og om hvor længe endnu Nykøbing skal være underlagt Aalborg toldsted. (Det var tidens brosnak, og også dengang blev tålmodigheden sat på prøve. Toldrettighederne, som blev frataget Nykøbing i 1655, fik den først igen 1841, og først 1861 toges Frederik den 7. s kanal ved Løgstør i brug). Og så skælder man hér som andre steder ud over vore fjender: de afskummelige svenskere og i særdeleshed på de forhadte englændere, som fornylig har opbragt et af byens skibe og sat dets besætning i prisonen, hvortil også andre af byens søfolk, forhyret på andre skibe, havde fundet vej. Vi får også at vide, at der drives et ret anseligt fiskeri fra byen af gedder, aborrer, ørred, sild, ål og en del flynder fisk. Fra havnen fører købmanden os en tur op på Havbakken, fra hvilken vi kan overskue hele byen og de solglitrende, sivkransede vige, som omsluttes af det høje, mørke Refshammer, og den lange, lave, tildels lyngklædte sandtange Vettelsør, hvor der græsser en del får. Vi får også at vide, at der på tangen engang lå en mølle, og at den tidligere havde været benyttet som eksercerplads for den garnis on, der da lå i byen, og at man har en provst, som påtænker at plante en lund under Havbakken. Købmanden fortæller os også lidt om byens historie, om hvordan den begyndte som et fiskerleje på holmen, der efterhånden opslugte de 3 landsbyer Venner, Vettels og Rolstrup og blev til den nye købing Nova Civitas in Morsø, som første gang nævntes i 1299, da kong Erik Menved efter en pavedom måtte tilskøde den til ærkebiskop Jens Grand. - Om Dueholm, som 1370 blev til Johannitterkloster og om stridighederne mellem klostret og byen. Tillige fortæller han os om byens storhedstid, den havde på et tidspunkt en borgervæbning på ikke mindre end 125 mand, hvoraf 53 var bevæbnede med ildvåben, et antal som i betragtelig grad oversteg, hvad nabobyerne Skive, Thisted og Holstebro kunne præstere. Tillige havde den 2 borgmestre og indtil 7 rådmænd og 1 latinskole, fra hvilken mange lærde mænd var dimitteret som studenter. Men skæbnen havde været hård ved byen, således brændte den, på 14 huse og gårde nær, helt ned i 1560 og nåede aldrig sin tidligere størrelse brændte en tredjedel af det som var genopbygget, og 1628 halvdelen af byen, tillige med at den da blev udpint af de svenske besættelsestropper. Ved denne brand gik bl.a. Dueholm klosters arkiv, som var deponeret i byen, op i luer. Et smerteligt tab, fordi en mængde oplysninger om byen og klosterets historie dermed blev tilintetgjort brændte 13 af de største og bedste gårde i bykernen på holmen, 1715 en snes huse og kirken, og så igen i 1748 den allerede o mtalte brand, hvis følger byen ikke har overvundet endnu. Til sidst går vi en tur bag om byen, en idyllisk fodsti, som bærer dette navn og kaldes kærlighedsstien, fordi den om aftenen er et yndet sted for byens kærestepar, den løber langs Algades og Ve stergades store købmandsgårdes haver, til hvis låger der over en bred grøft fører små broer eller gangbrædder, der er herfra et vidt udsyn over de store flade kær- og engdrag med de 2 Rolstrupgårde i baggrunden og over mod Dueholm, og det er bl.a. gennem havelågerne her, at man snyder consumforpagteren for lidt afgift, men siger købmanden, det anses ikke for nogen større synd, da afgifterne for de legalt indførte varer udgør ikke mindre end ca rigsdaler. - Vi ser også, at man er ved at anlægge en ny vej ude i engene, en vej som skal give en bekvemmere vej til Thisted, og ved hvilken der så til sin tid må laves endnu en consumtionsbom (denne fik sin plads i Nygade, ca. hvor dommerkontoret nu ligger). Efter denne rundtur nyder vi endnu et måltid hos vor gæstfri vært, og så må vi videre på vor færd. Købmanden, som vil benytte lejligheden til at se til nogle stude, han har græssende i Grønmarken, kører med dette stykke vej. Vi passerer byens brændevinsbrænderi kort før vi når Nørrebom, hvor den vagthavende toldbetjent ærbødigt gør honnør for os, og så er vi på Markedsgade. Tilhøjre for os ligger på en bakke Nørremølle, og til venstre byens markedsplads, hvor købmanden forklarer, at de store heste- og kreaturmarkeder afholdes, hvorimod krammarkederne foregår på byens gader og torve, hvor der er rejst telte og boder, og da er der liv i staden. Bønder fra ikke alene Mors, men også fra Fur og Salling kommer til bys i deres nationaldragter for at købe varer, som ikke til daglig kan fås her, men må forskrives helt fra Viborg eller Aalborg, ligesom alskens gøgl og forlystelser møder frem, der er danse- og udskænkningstelte, og der serveres mad og drikke fra offentlige og mange halvprivate beværtninger. Mangen bonde drager da også lettet på sin pung hjemad med en god rus fra denne festdag! Hvor Thisted landevej drejer fra Markedsgade, tager vi afsked med købmanden, som foruden alt det han har fortalt os om Nykøbing, har opvartet os med megen anekdote, af hvilke vi synes en enkelt skal med i denne beretning: En gårdmand, som havde været på indkøb i staden, mødte på vejen en sølle stodder, som fik lov til at age med bag i vognen. Mellem de mange købmandsvarer, som var anbragt dér, var også nogle dunke, som klukkede lifligt og lokkende, når vognen skumpede, hvilket fik den tørstige stodder til at spørge: Whans hår do i di donk? A hår bådde brændwin å rom, var svaret. Stodderen kunne ikke stå imod, men lod sig friste til at liste proppen af en dunk, hvoraf han tog sig en ordentlig hivert. Puh - føj, huha indda, spyttede og harkede han, do hår nar mæ, det war sgi et hwærken brændwin eller rom,

5 det war ulli! Wa sejer do, sagde bonden, så hår a pinnede fåt nøj gal, for a hår guenok osse forlånt en donk tran!. Så fortsætter vi til højre, indtil vi når fjorden ved den store havlignende Livø Bredning med øerne Fur og Livø i baggrunden, og vi fortsætter langs strandkanten, kun ca. 1 agers bredde fra vandet, ved Bjørndrup kører vi opad bakke. Herfra går vejen på et kort stykke lidt længere inde i landet, men snart drejer den helt ud til kanten af de stejle bakker, som falder brat ned mod fjorden, og herfra er udsigten endnu skønnere, man ser helt til Himmerland og Hannæs. Hvor bakkerne holder op, drejer vejen ind til Skarum og fortsætter gennem S. Draaby, forbi herregården Søe og Søe Mølle, gennem Sejerslev og Hesselbjerg. - Så er vi snart ved vort sidste mål på Mors, overfartsstedet til Hannæs: Feggesund. - Men inden vi når dette beundrer vi den ejendommelige, isolerede bakkeformation Feggeklit, hvor der i sin tid skal have ligget en konge- og vikingeborg, og hvortil Saxe grammaticus har knyttet sagnet om kong Fegge og prins Hamlet. På hele vor færd fra Nykøbing har vi næsten ikke mødt vejfarende. Kun en bonde med et studeforspand, som var ved at dreje hals en af led for at kigge efter os. - Han har sikkert ærgret sig over, at han ikke fik at vide, hvad slags folk vi var, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen. - Ja, og så sad der en morlil og hvilede sig på en tue, og hun så så træt ud, at vi standsede og spurgte om hun ville age med. - A sejer så myj manne tak, men a ska den nån wej, a ska te æ by j mæ eg å smør, sagde hun, og pegede på en kurv ved sin side. - Og hun fortæller, så vidt vi kan forstå hende, at hun tit traver den lange vej fra Skaru m til Nykøbing for at bytte æg og smør med købmandsvarer. Ved overfartsstedet må vi signalere over til færgemanden, som bor på den anden side af fjorden, for at rekvirere en færge. Heldigvis er det klart vejr, så han omtrent straks bliver signalet var, men vi tænker med gru på, hvor længe vi, her på dette gudsforladte sted, skulle have ventet på overfart, hvis det havde været usigtbart vejr eller storm. - Færgen der kommer, er ikke nær så stor som færgen var ved Sallingsund, vogn og heste kan ikke være på den på én gang, så, for at spare tid, lader vi vore heste svømme over bagefter færgen. - Vi ser tilbage til Morsland, et land vi har været glade for at lære at kende, kun kunne vi have ønsket, at dens veje havde været bedre at køre på, selv om det retfærdigvis må siges, at vejene i Sallingland og over den jydske hede ikke havde været stort bedre. - Vi syntes det var en skøn ø, og vil gerne gå med til, som de indfødte gør det, at kalde den Limfjordens Perle - og ville kalde den ligeså skøn som vort eget land Fyen, hvis der havde været noget mere trævæxt. - Mindet om vort besøg her vil vi bevare længe i vor erindring! (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1966, side ).

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2011 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. TURBESKRIVELSE 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. Individuelle rejser til Island. Vi mødes i Akurery lufthavn søndag eftermiddag d. 15 september. Som regel passer det med

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere