Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne"

Transkript

1 Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne Indledning Traditionelt har shinto været beskrevet som en "unik japansk religion", en "oprindelig religion" hvorved man forstår en religion, der er opstået af sig selv indenfor en historisk udvikling af en oprindelig kultur, i modsætning til en "grundlagt religion" baseret på en religionsgrundlægger: Buddha, Jesus, Muhammed. Disse er ofte blevet beskrevet som "verdensreligioner", et uheldigt udtryk af flere forskellige årsager, fordi de har spredt sig over hele verden og har antaget en global rolle. Shinto er som bekendt begrænset til en enkelt nation: Japan, og som sådan har den naturligvis vakt japanske nationalisters store interesse. - En sådan traditionel beskrivelse af shinto som Japans oprindelige religion finder man i vestlige leksika, blandt andet i Encyclopedia Britannica - men det er en beskrivelse der må revideres. Det store navn i denne revision af forståelsen af shinto er japaneren Kuroda Toshio ( ) - en venstreorienteret historiker som har revideret Japans religionshistorie, således der i den nye Nanzan Guide to Japanese Religions findes et delafsnit der simpelthen hedder "History begins at Kuroda". Hans opfattelse af shinto, som jeg har forsøgt at gengive i Religioner i Japan - traditionelt og omkring årtusindskiftet, er, at shinto som én sammenhængende religion er en opfindelse fra 1800-tallet. Før dette ligger op mod 1000 år, hvor shinto er en del af buddhismen og endda, når man går tilbage til Nara-perioden, er shinto i højeste grad påvirket af daoisme. Den institution som regulerede alle riter dengang, jingikan, er af kinesisk 1

2 oprindelse, nemlig daoismens divinations-institut. Selve ordet shinto kan måske oversættes "gudernes adfærd" og her argumenterer Kuroda for at det er daoismens guder. Tenno, kejser på japansk, er tianhuang, den daoistiske himmelske kejser og den første guddom nævnt i Kojiki er Ame-no-Minakanushi, som er nordstjernen, eller himmelmidten, igen et klart daoistisk træk. De næste to guder i Kojiki, Takami og Kami, danner sammen med Minakanushi den daoistiske triade: dao, af yin og yang. Og naturligvis, når det kommer til jingikans funktioner, er den vigtigste divination, og her brugtes sågar skildpaddeskjolde, også den kinesiske metode. 1 Sådan - værsgo at skylle! - som man siger hos tandlægen, når det værste er ovre. Og det er jo ikke ligefrem noget nationalister kan lide - heller ikke de japanere, der mener, at shinto er den oprindelige japanske religion. Men hvem udtaler sig i dag i Japan om shinto - og hvem bliver fornærmede af Kuroda-vendingen? Der er fire instanser: Jinja honcho, som er nationalistisk og konservativ, og som ikke kan lide Kuroda-vendingen; det er International Shinto Foundation, som har mange udenlandske forskere som tilknyttet, og som er gået med på det moderne; og så de to gamle universiteter: Kogakkan i Ise, som er konservativt, og Kokugakuin i Tokyo, som er blevet bemærkelsesværdig moderne på de sidste 10 år., og som i det store værk Encyclopedia of Shinto, som ligger på nettet, går ind i en diskussion af Kurodas teorier, men ender med at skrive at 1 Kurodas synspunkter opsummeret i en artikel "Shinto in the History of Japanese Religion" oversat og bragt i Religion and Society in Modern Japan, ed. By Mark R. Mullins, Shimazono Susumu and Paul L. Swanson (Asian Humanities Press, Berkeley, California 1993), s

3 baggrunden for shinto er fælles østasiatisk - uden at sige at Kina var så klart den dominerende faktor. Men, naturligvis, er der også kommet en reaktion på Kurodas teorier, for man kan dårligt tænke sig, at der ikke har været nogen religion i Japan førend den kinesiske kulturelle påvirkning i Nara-tiden. Kuroda gik nok provokerende langt i sin revision af shintos religionshistorie. I dag er der sket en opblomstring af shinto-forskning, og der er sket en optøning af stive ideologiske holdninger fra shinto-akademikernes side. Mange shinto-forskere fra de to shinto-universiteter har godtaget den nyere forskning og arbejder på at forfine forskningen. Blandt japanske forskere har det, som sagt ovenfor, været den almindelige opfattelse, at shinto har eksisteret i tusindvis af år som landets oprindelige, nationale religion, en selvstændig tradition som var selve Japans sjæl, som var Japaneseness. Kami-kult Den almindeligt anerkendte teori "efter Kuroda" går ud på, at det var samtidig med, at risen blev indført fra fastlandet, at man begyndte at dyrke solguden Amaterasu, dvs. i Yayoi-perioden fra 300 fvt. til 400 evt., men at der var mange kami i forskellige egne af landet. Først da riget samles i den såkaldte Yamato-stat i tallet er det muligt at få et overblik over kami-dyrkelsen, som nogle foretrækker at kalde det den første udvikling af shinto. Første gang ordet shinto forekommer er i Nihongi fra 720, hvor 3

4 der står om Kejser Yomei (regerede fra , den første erklærede buddhist-kejser i Japan) at "kejseren troede på Buddhas lov og ærede gudernes vej (shinto)" - det ord som Kuroda altså udlægger daoist-gudernes adfærd. 2 Den traditionelle opfattelse af dette sted i Nihongi er, at det hentyder til indfødte kami i modsætning til den nye fremmede kami, Buddha, fra Kina. Mange vælger at kalde tidlig shinto "kamidyrkelse" eller "kami-kult" af den grund, at der ikke er noget fast gudebegreb, men en myriade af guder løst tilknyttet til lokale helligsteder. Der har været tale om forskellige praksisser, som tro på amuletters virke (ofuda), antagelser af uheldssvangre dage og retninger (fengshui), åndetro (både de afdødes ånder og hævnånder (onryo), tilbedelse af træer, vandfald og bjerge af særlig ærefrygtindgydende karakter, og også rismarkernes kami (ta no kami). Alle disse antagelser bliver så systematiseret i den såkaldte Yamato-stat, et centralt kejserrige, som indførte det kinesiske statslov-system, kaldet ritsuryo, hvorefter alle landets helligdomme blev systematiseret i et netværk kaldet kansha, regerings-helligdomme. Det styrende organ i de vekslende hovedstæder i perioden er jingikan, departementet for religiøse anliggender, som dog hurtigt mistede betydning ved det kejserlige hof i det senere Kyoto, hvor det afgik ved døden i 1500-tallet, efter længe at have været uden indflydelse, da buddhismen blev totalt styrende. Bemærkelsesværdigt blev betegnelsen jingikan genindført i Meiji-tiden, som tidens shinto-ministerium, regneringens højst rangerede ministerium, men herom senere. I Nara-perioden blev 2 Aston Nihongi (Tuttle, 1998), II, s

5 det store system af kansha erstattet med Kejser Shomus ( ) system af buddhist-templer, kaldet kokubunji, som gjorde Todai-ji i Nara til hovedtempel. Også detten hierarkiske system mistede sin betydning til de store klostre, men det er så en anden historie indenfor buddhismens religionshistorie i Japan. Shinto "genopdagelse" Under Tokugawa-tiden ( ) opstod kokugaku-bevægelsen, som en nativistisk retning indenfor japansk åndsliv, og som i det lukkede land ønskede at fremhæve den nationale egenart, fortidens litteratur og religioner frem for kinesisk lærdom og vestlig videnskab og åndsliv. Én person mere end nogen anden skyldes det, at shinto dukkede op på ny, selv om der var forløbere i det der kaldes Ise shinto (watarai shinto) og Yoshida shinto. Det var Motoori Norinaga ( ), hvis livsværk Kojiki-den i 44 bind, som er studier, udgivelse og kommentarer til Kojiki, hvori han løftede det gammle historieskrift, som skulle legitimere kejserhuset, op af glemselen. Motoori er om nogen arkitekten bag shinto som et system af værdier, en shintoteologi. Det er kokugaku-bevægelsen vi skylder den senere kokutai-ideologi (kejserdyrkelsen i shinto) og litteraturen om det japanske folks egenart, nihonjinronlitteraturen. Meiji-tidens shinto 5

6 Da Japan lukkede op for den moderne verden i 1868 medførte det drastiske ændringer i Japans religiøse verden. Indenfor shinto blev der skabt et centralt styret system af shinto-helligdomme (stats-shinto) og en række helligdomme med afvigende ritualer, i alt 13, blev kaldt sekt-shinto. Stats-shinto er vigtigst, da den udviklede sig i snæver forbindelse med den moderne kejser-dyrkelse og uddannelsesvæsenet. På rite-planet skete der det, at Japan i 1873 overgik til den europæisk, vestlige kalender, og mange af de årlige riter i shinto-helligdomme på landet smuldrede. De kendte overgangsriter som fremstilling af nyfødte i helligdommen (hatsu miyamode), shichi-go-san og voksenritualet ved 20-års alderen (seijin shiki)bliver ikke længere riter udspillet i landsbyfællesskabet, men bliver familiens og det private livs overgangsriter - som de er det i dag. En ny rite kom til, nemlig shinto-brylluppet, efter vestlig model, og især gjort populært ved Kejser Taisho's bryllup år På det organisatoriske plan blev det gamle jingikan, "kontoret for shinto-anliggender", taget op af mølposen og oprettet igen i 1868, og i 1871 udstedte statsrådet et edikt, hvorefter staten overtog alle helligdomme, gav sig selv myndighed til at udnævne nye shinto-præster og afskaffede arveligheden mellem far og søn, hvad angår ejerskabet af helligdommene. Helligdomme skulle udføre stats-riter og det nære forhold mellem landsbyen og dens shinto-helligdom blev udsat for en prøve, for den nye shinto-præst kunne være en fremmed - eller den eksisterende skulle omskoles til de nye stats-riter. Samtidig blev buddhisme og shinto adskilt, mange steder simpelthen med et hegn mellem templet og helligdommen, og buddhist-statuer og klokker blev kasseret. Meget gik tabt, 6

7 kunstnerisk, klokker blev støbt om til kanoner eller brugt i oprustningen, og nogle stedet gik det voldeligt for sig. Ideen var at Japan skulle have en unik japansk religion som skulle være essensen af Japaneseness. Kokutai-ideologien bliver hyppigere og hyppigere taget i anvendelse, i Meiji-grundloven af 1889 og i Uddannelses-ediktet af Stats-shinto og kejserdyrkelse støtter hinanden, selv om kejserne indtil Meijitiden havde været buddhister. Shinto-præsterne skal udbrede den nye statsideologi og et nyoprettet religionsministerium skal udnævne både shinto-præster og buddhistpræster. I 1873 slutter de store buddhist-retninger sig til denne "Store Lære" (taikyo) i et forsøg på at komme ind i varmen igen, og antager lærens 3 hovedpunkter: "Ær dine guder og elsk dit land; forstå sammenhængen mellem himlens principper og menneskers vej; og ær kejseren og adlyd regeringens ønsker." Det holdt kun til 1875, hvor buddhistretningen jodoshinshu (shin-buddhismen) brød med den shintodominerede institution. Det forhindrede ikke shinto-ideologerne i at fortsætte. Alle helligdomme blev sat i et hierarkisk system og stats-riterne blev gennemtrumfet. Kejsersystemet blev styrket gennem uddannelse og gennem præster ved shintohelligdomme, og da Meiji-kejseren døde i 1912 blev helligdommen Meiji Jingu opført i løbet af de næste 3 år som kronen på sammensmeltningen af kejserdyrkelse og shinto. Også efter 1912 fortsatte udviklingen: Japan som solgudindens hellige nation, kejseren som nationens far og kejserfamilien som den hellige familie. Selv om der formelt var religionsfrihed i landet var shinto en statsreligion - blev dog ikke 7

8 kaldt en religion men blev benævnt "Japans åndelige grundlag" - noget der var mere fundamentalt end en religion. Alt dette opløstes som bekendt med shinto-direktivet i 1945 som opløste båndet mellem shinto og den moderne japanske stat efter nederlaget i 2. Verdenskrig. Staten blev en sekulær stat, helligdommene skulle klare sig uden statens støtte, økonomisk og ideologisk. Gradvist kom det arvelige shinto-præstekald ind igen (det havde jo kun været afskaffet i 70 år) og helligdommene kunne så slutte sig sammen i Jinja Honcho, som blev oprettet på følgende principper eller værdier: "Vær taknemmelig for kamiernes velsignelse og forfædrenes godhed, og hengiv dig til helligdommens ritualer med et ærligt hjerte; Tjen samfundet og dets indbyggere, som gode budbringere af kamiernes ønsker, og genopbyg verden; Respekter kejseren som en formidler af solgudindens ønsker, følge hans ønsker og bed for det japanske folks og hele verdens lykke, og bed også for verdensfreden, at vi må leve i fred og velstand." Moderne shinto: sekulariserede riter I dag synes shinto at være et system af fysiske symboler og rituelle mønstre. Som bekendt er der ikke noget helligt skrift, intet system af dogmer, ikke noget fælles panteon af guder. Men en række praksisser identificeres som shinto, og disse er forbundet med en række fysiske markører som tori-porte, shimenawa-reb, sakakitræer og grene, spejle som kamiernes fysiske tilholdssted, alt sammen noget man 8

9 finder ved helligdommene (jinja eller jingu), som i arkitektur er forskellig fra templer og kirker og andre religiøse rum. Her foregår de rituelle handlinger, hvis vigtigste element er renselse (harae), som udføres når en præst svinger sakaki-grene hen over hovedet på de personer, der har bedt og betalt for en sådan renselse. En anden handling er matsuri, hvor helligdommens religiøse genstande (shintai) bæres gennem lokalområdet i kunstfærdigt udsmykkede bærbare skrin (mikoshi). Hvor meget lægger den menige japaner så i disse riter? Drejer det sig om antal deltagere er det forbløffende stort for et sekulariseret folk. 70 % går til helligdommene nytårsdag, over 50 % får deres nyfødte barn fremvist i helligdommen og et tilsvarende antal benytter deres børns 3., 5. og 7. års fødselsdag til at besøge helligdommene i det flotteste skrud (shichi-go-san). Hver 3. bygherre får byggepladsen rituelt renset førend påbegyndelsen af et nyt byggeri, og hver 3. kører bilen til en helligdom for at få den renset ved anskaffelsen af en ny sådan. Hver fjerde deltager i matsuri, bruger helligdommene til at bede om held ved kommende eksaminer eller bliver gift i shinto-regie. Kun 16 % af spørgeundersøgelsen fra 1997 siger, at de aldrig ber ved helligdommene. - Slående er det derfor at kun 4% af de adspurgte kalder sig selv shinto-tilhængere. Faktisk har de fleste japanere en meget vag forståelse af, hvad shinto er for en størrelse, og mange yngre japanere kender slet ikke begrebet. Det hele taget i betragtning gør, at der er moderne religionsforskere som nødigt vil kalde shinto en religion, men snarere et system af sekulariserede riter 9

10 udført ved eller omkring helligdommene. Og ser man på Japans historie er denne flydende markør ikke undtagelsen men reglen. Kun i 600 og 700-tallet var der en organisation af helligdomme, som foretog regelmæssige ritualer for hele landets vedkommende - og især for statens skyld. I tiden derefter, helt op til Meiji-tiden, var buddhismen den grundlæggende religion, hvis templer husede shinto-helligdomme på deres områder og hvis præster udførte de noget flimrende shinto-ritualer, forskellig fra egn til egn. Det var først i Meiji-, Taisho- og Showa-tiden at shinto blev samlet i en politisk anstrengelse for at tjene staten Japan som et religiøst-åndeligt grundlag. Man kan sige at helligdommene og deres kami har været brugt (og misbrugt) af forskellige eliter i landet gennem historien: af aristokratiet ved kejserhoffet i Nara- og Heiantiden, af buddhist-munke op igennem tiden eller af moderne ideologiske embedsmænd. Generelle østasiatiske elementer i kami-dyrkelsen. En af grundene til at shinto har stået som noget specielt, unikt japansk er, at shinto er blevet holdt op mod kristendommen og vestlige værdier. Ser man imidlertid shinto i sammenligning med østasiatisk folkereligion er der meget stor sammenfald med disse traditioner, især dem fra Kina, men også med ainu-religionen (selv om sammenligningen med ainu ikke helt er kommet til orde endnu). De mange guddomme og den lethed hvormed de indoptages i østen i andre traditioner kendes helt fra Indien hvor mange hindu-guder indgår i buddhismen, og i Kina hvor mange 10

11 daoist-guder indgår i mahayana-buddhismen. Og ikke alene guder men også ånder af afdøde kendes i Kina, hvor tidligere kejsere og generaler og andre godtfolk er blevet dyrket i kongfuzianismen og daoismen. I shinto er det det samme: Levende kamier (ikigami) er et begreb som slører forskellen mellem guder og mennesker. Som bekendt var kejser Hirohito den sidste "ikigami" i Japan, som måtte aflægge sig sin guddommelighed, men fænomenet er kendt i hele Østasien. Shamanisme er et andet træk i østasiatiske religioner, dvs. shamaner der aktivt kan træde i kontakt med det guddommelige, og ikke som i de monoteistiske religioner, hvor det guddommelige kommer til menneskene i form af teofanier (Moses, Muhammed, mystikere). Disse shamaner har haft en betydelig rolle i kami-dyrkelsen som orakler, og åndebesættelse er et almindeligt udbredt fænomen i tidligere tiders folkereligion i Østasien. Fra orakler er der ikke langt til divination, spådomskunst, og også her er shinto en klar aftager, fx kan man tænke på omikuji-lodderne, som man finder ved alle shintohelligdomme. I Heian-tiden var der et specielt kontor for divination og astronomi: onyo-ryo. Og endelig er forfædredyrkelse ikke blot en buddhistisk foreteelse, men kendes vidt udbredt i Japan og andre østasiatiske folkelige religioner (og i kongfuzianismen). I alle de opregnede elementer ligger der muligheder for yderligere komparative studier af shinto, som kan studeres i nutiden, frigjort fra de ideologiske bånd fra tidligere tider. Alt sammen muligt, når man ikke (længere) finder grundlag 11

12 for - eller nærer ideologiske ønsker om - at gøre shinto til "Japans oprindelige religion" - selv om shinto nok er noget "unikt japansk". Websites, e-bøger og bogliste: (Encyclopedia of Shinto) (Kokugakuin's udgivelser på engelsk, online) (Sammenslutningen af Shinto helligdomme) (International Shinto Foundation) (Yasukuni helligdommen) Esben Andreasen: Kannamesai i Ise ritualer i shintos hovedhelligdom (video)(gyldendal 1996) Brian Bocking: A Popular Dictionary of Shinto (Curzon Press, 1996) John Breen, ed.: Yasukuni, the War Dead and the Struggle for Japan's Past (Columbia University Press 2008) John Breen & Mark Teeuwen, eds.: Shinto in History - Ways of the Kami (University of Hawai'i Press 2000) Helen Hardacre: Shinto and the State (Princeton 1989) Thomas P. Kasulis: Shinto - the Way Home (University of Hawai'i Press 2004) Mark R. Mullins, Shimazono Susumu & Paul Swanson, eds.: Religion and Society in Modern Japan (Asian Humanities Press 1993) 12

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

9. Folkereligion. Hvorfor folkelig religion?

9. Folkereligion. Hvorfor folkelig religion? Det officielle Kina bryder sig ikke meget om kinesisk folkereligion. Lige siden man i 1800-tallet indførte begrebet religion (zongjiao), har man kaldt dets modsætning overtro (mixin). Og hverken i republikkens

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Forlaget Univers. Carmen Blacker (oversættelse Esben Andreasen) Carmen Blacker: Yamabushis kraft - ild-vandring, kogende vand og sværdklatring

Forlaget Univers. Carmen Blacker (oversættelse Esben Andreasen) Carmen Blacker: Yamabushis kraft - ild-vandring, kogende vand og sværdklatring Carmen Blacker: Yamabushis kraft - ild-vandring, kogende vand og sværdklatring Den engelske japanolog Carmen Blackers The Catalpa Bow. A Study in Shamanistic Practices in Japan fra 1975 var med til at

Læs mere

Tekst 53. Esben Andreasen: Lykke eller rigdom? Templet, der hjælper dig til at få en kæreste (2013)

Tekst 53. Esben Andreasen: Lykke eller rigdom? Templet, der hjælper dig til at få en kæreste (2013) den ideelle fengshui-lokalitet ved at referere til tilstedeværelsen af de fire dyr: drage, tiger, fugl og skildpadde. Det betyder aktuelt et fladt stykke land omgivet af et hævet terræn. Indtil nu har

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jeg rundede efteråret af med to temaer; et om jul/ den kristne fortælling og julens baggrund og oprindelse. Og et andet om spøgelseshistorier.

Jeg rundede efteråret af med to temaer; et om jul/ den kristne fortælling og julens baggrund og oprindelse. Og et andet om spøgelseshistorier. Tilbageblik 10.04.06 Tiden flyver og det er forår. Jeg har fundet min logbog frem, for bedre at kunne huske, hvad det var som skete, og som var så fascinerende og mærkeligt for fire måneder siden! For

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Magi, magiske væsner og fortryllede genstande Dette system giver oplysninger omkring magiske genstande, magiske væsner, og en lang række andre fænomener man kan støde på i Niraham. Det adskiller sig fra

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden?

Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? Er det ok, at rygere, alkoholikere og andre, der har fået benet i grøften, skal betale for egen sygdomsbehandling i fremtiden? 13. søndag efter trinitatis 2013 Salmer: 754,753,500,697,724 Teksten som der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion

Buddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

psykologi KEN WILBERS

psykologi KEN WILBERS INTRODUKTION AF JØRGEN LUMBYE ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN KEN WILBERS psykologi Er det muligt at integrere videnskab og religion? Ja, mener psykologen og bevidsthedsforskeren Ken Wilber, hvis

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Traditionel Kultur. Marts 2008

Traditionel Kultur. Marts 2008 Udgivet af Den Japanske Ambassade Marts 2008 Traditionel Kultur Yabusame, traditionel japansk bueskydning fra hesteryg, begyndte i Heian - Kamakura-perioden som en træningsmetode, men også som et vigtigt

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

6. Kongfuzianisme. Hankongfuzianisme. Ca. 1000. Ca. 140 f.kr. Kongfuzianismen statsreligion.

6. Kongfuzianisme. Hankongfuzianisme. Ca. 1000. Ca. 140 f.kr. Kongfuzianismen statsreligion. Om nogen har kongfuzianismen været udsat for omski elig popularitet. Hvem skulle have troet, at kongfuzianismen, som i maoismens storhedstid var indbegrebet af alt det reaktionære, alt det forkerte, i

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Vejledning for ledere om velfærd. Omsorg på Herrens måde

Vejledning for ledere om velfærd. Omsorg på Herrens måde Vejledning for ledere om velfærd Omsorg på Herrens måde Den egentlige langsigtede hensigt med velfærdsplanen er opbygning af karakter blandt Kirkens medlemmer, både giveres og modtageres, at redde alt

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

5.0 Buddhisme i Thailand

5.0 Buddhisme i Thailand BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N 5.0 Buddhisme i Thailand Ved templet Wat Mahabut hænger en pengesnor, hvor man kan ofre pengegaver til templet. Thaierne ofrer penge og tager billeder af sig selv og hinanden

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Det engelske resumé: This project investigates the complicated philosophical issues regarding the distinctive cultural traits of the Samurai, a class

Det engelske resumé: This project investigates the complicated philosophical issues regarding the distinctive cultural traits of the Samurai, a class Det engelske resumé: This project investigates the complicated philosophical issues regarding the distinctive cultural traits of the Samurai, a class of warriors from the days of yore in Japan, and their

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere