Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne"

Transkript

1 Esben Andreasen: Nyere forskning om shintos forhold til staten gennem tiderne Indledning Traditionelt har shinto været beskrevet som en "unik japansk religion", en "oprindelig religion" hvorved man forstår en religion, der er opstået af sig selv indenfor en historisk udvikling af en oprindelig kultur, i modsætning til en "grundlagt religion" baseret på en religionsgrundlægger: Buddha, Jesus, Muhammed. Disse er ofte blevet beskrevet som "verdensreligioner", et uheldigt udtryk af flere forskellige årsager, fordi de har spredt sig over hele verden og har antaget en global rolle. Shinto er som bekendt begrænset til en enkelt nation: Japan, og som sådan har den naturligvis vakt japanske nationalisters store interesse. - En sådan traditionel beskrivelse af shinto som Japans oprindelige religion finder man i vestlige leksika, blandt andet i Encyclopedia Britannica - men det er en beskrivelse der må revideres. Det store navn i denne revision af forståelsen af shinto er japaneren Kuroda Toshio ( ) - en venstreorienteret historiker som har revideret Japans religionshistorie, således der i den nye Nanzan Guide to Japanese Religions findes et delafsnit der simpelthen hedder "History begins at Kuroda". Hans opfattelse af shinto, som jeg har forsøgt at gengive i Religioner i Japan - traditionelt og omkring årtusindskiftet, er, at shinto som én sammenhængende religion er en opfindelse fra 1800-tallet. Før dette ligger op mod 1000 år, hvor shinto er en del af buddhismen og endda, når man går tilbage til Nara-perioden, er shinto i højeste grad påvirket af daoisme. Den institution som regulerede alle riter dengang, jingikan, er af kinesisk 1

2 oprindelse, nemlig daoismens divinations-institut. Selve ordet shinto kan måske oversættes "gudernes adfærd" og her argumenterer Kuroda for at det er daoismens guder. Tenno, kejser på japansk, er tianhuang, den daoistiske himmelske kejser og den første guddom nævnt i Kojiki er Ame-no-Minakanushi, som er nordstjernen, eller himmelmidten, igen et klart daoistisk træk. De næste to guder i Kojiki, Takami og Kami, danner sammen med Minakanushi den daoistiske triade: dao, af yin og yang. Og naturligvis, når det kommer til jingikans funktioner, er den vigtigste divination, og her brugtes sågar skildpaddeskjolde, også den kinesiske metode. 1 Sådan - værsgo at skylle! - som man siger hos tandlægen, når det værste er ovre. Og det er jo ikke ligefrem noget nationalister kan lide - heller ikke de japanere, der mener, at shinto er den oprindelige japanske religion. Men hvem udtaler sig i dag i Japan om shinto - og hvem bliver fornærmede af Kuroda-vendingen? Der er fire instanser: Jinja honcho, som er nationalistisk og konservativ, og som ikke kan lide Kuroda-vendingen; det er International Shinto Foundation, som har mange udenlandske forskere som tilknyttet, og som er gået med på det moderne; og så de to gamle universiteter: Kogakkan i Ise, som er konservativt, og Kokugakuin i Tokyo, som er blevet bemærkelsesværdig moderne på de sidste 10 år., og som i det store værk Encyclopedia of Shinto, som ligger på nettet, går ind i en diskussion af Kurodas teorier, men ender med at skrive at 1 Kurodas synspunkter opsummeret i en artikel "Shinto in the History of Japanese Religion" oversat og bragt i Religion and Society in Modern Japan, ed. By Mark R. Mullins, Shimazono Susumu and Paul L. Swanson (Asian Humanities Press, Berkeley, California 1993), s

3 baggrunden for shinto er fælles østasiatisk - uden at sige at Kina var så klart den dominerende faktor. Men, naturligvis, er der også kommet en reaktion på Kurodas teorier, for man kan dårligt tænke sig, at der ikke har været nogen religion i Japan førend den kinesiske kulturelle påvirkning i Nara-tiden. Kuroda gik nok provokerende langt i sin revision af shintos religionshistorie. I dag er der sket en opblomstring af shinto-forskning, og der er sket en optøning af stive ideologiske holdninger fra shinto-akademikernes side. Mange shinto-forskere fra de to shinto-universiteter har godtaget den nyere forskning og arbejder på at forfine forskningen. Blandt japanske forskere har det, som sagt ovenfor, været den almindelige opfattelse, at shinto har eksisteret i tusindvis af år som landets oprindelige, nationale religion, en selvstændig tradition som var selve Japans sjæl, som var Japaneseness. Kami-kult Den almindeligt anerkendte teori "efter Kuroda" går ud på, at det var samtidig med, at risen blev indført fra fastlandet, at man begyndte at dyrke solguden Amaterasu, dvs. i Yayoi-perioden fra 300 fvt. til 400 evt., men at der var mange kami i forskellige egne af landet. Først da riget samles i den såkaldte Yamato-stat i tallet er det muligt at få et overblik over kami-dyrkelsen, som nogle foretrækker at kalde det den første udvikling af shinto. Første gang ordet shinto forekommer er i Nihongi fra 720, hvor 3

4 der står om Kejser Yomei (regerede fra , den første erklærede buddhist-kejser i Japan) at "kejseren troede på Buddhas lov og ærede gudernes vej (shinto)" - det ord som Kuroda altså udlægger daoist-gudernes adfærd. 2 Den traditionelle opfattelse af dette sted i Nihongi er, at det hentyder til indfødte kami i modsætning til den nye fremmede kami, Buddha, fra Kina. Mange vælger at kalde tidlig shinto "kamidyrkelse" eller "kami-kult" af den grund, at der ikke er noget fast gudebegreb, men en myriade af guder løst tilknyttet til lokale helligsteder. Der har været tale om forskellige praksisser, som tro på amuletters virke (ofuda), antagelser af uheldssvangre dage og retninger (fengshui), åndetro (både de afdødes ånder og hævnånder (onryo), tilbedelse af træer, vandfald og bjerge af særlig ærefrygtindgydende karakter, og også rismarkernes kami (ta no kami). Alle disse antagelser bliver så systematiseret i den såkaldte Yamato-stat, et centralt kejserrige, som indførte det kinesiske statslov-system, kaldet ritsuryo, hvorefter alle landets helligdomme blev systematiseret i et netværk kaldet kansha, regerings-helligdomme. Det styrende organ i de vekslende hovedstæder i perioden er jingikan, departementet for religiøse anliggender, som dog hurtigt mistede betydning ved det kejserlige hof i det senere Kyoto, hvor det afgik ved døden i 1500-tallet, efter længe at have været uden indflydelse, da buddhismen blev totalt styrende. Bemærkelsesværdigt blev betegnelsen jingikan genindført i Meiji-tiden, som tidens shinto-ministerium, regneringens højst rangerede ministerium, men herom senere. I Nara-perioden blev 2 Aston Nihongi (Tuttle, 1998), II, s

5 det store system af kansha erstattet med Kejser Shomus ( ) system af buddhist-templer, kaldet kokubunji, som gjorde Todai-ji i Nara til hovedtempel. Også detten hierarkiske system mistede sin betydning til de store klostre, men det er så en anden historie indenfor buddhismens religionshistorie i Japan. Shinto "genopdagelse" Under Tokugawa-tiden ( ) opstod kokugaku-bevægelsen, som en nativistisk retning indenfor japansk åndsliv, og som i det lukkede land ønskede at fremhæve den nationale egenart, fortidens litteratur og religioner frem for kinesisk lærdom og vestlig videnskab og åndsliv. Én person mere end nogen anden skyldes det, at shinto dukkede op på ny, selv om der var forløbere i det der kaldes Ise shinto (watarai shinto) og Yoshida shinto. Det var Motoori Norinaga ( ), hvis livsværk Kojiki-den i 44 bind, som er studier, udgivelse og kommentarer til Kojiki, hvori han løftede det gammle historieskrift, som skulle legitimere kejserhuset, op af glemselen. Motoori er om nogen arkitekten bag shinto som et system af værdier, en shintoteologi. Det er kokugaku-bevægelsen vi skylder den senere kokutai-ideologi (kejserdyrkelsen i shinto) og litteraturen om det japanske folks egenart, nihonjinronlitteraturen. Meiji-tidens shinto 5

6 Da Japan lukkede op for den moderne verden i 1868 medførte det drastiske ændringer i Japans religiøse verden. Indenfor shinto blev der skabt et centralt styret system af shinto-helligdomme (stats-shinto) og en række helligdomme med afvigende ritualer, i alt 13, blev kaldt sekt-shinto. Stats-shinto er vigtigst, da den udviklede sig i snæver forbindelse med den moderne kejser-dyrkelse og uddannelsesvæsenet. På rite-planet skete der det, at Japan i 1873 overgik til den europæisk, vestlige kalender, og mange af de årlige riter i shinto-helligdomme på landet smuldrede. De kendte overgangsriter som fremstilling af nyfødte i helligdommen (hatsu miyamode), shichi-go-san og voksenritualet ved 20-års alderen (seijin shiki)bliver ikke længere riter udspillet i landsbyfællesskabet, men bliver familiens og det private livs overgangsriter - som de er det i dag. En ny rite kom til, nemlig shinto-brylluppet, efter vestlig model, og især gjort populært ved Kejser Taisho's bryllup år På det organisatoriske plan blev det gamle jingikan, "kontoret for shinto-anliggender", taget op af mølposen og oprettet igen i 1868, og i 1871 udstedte statsrådet et edikt, hvorefter staten overtog alle helligdomme, gav sig selv myndighed til at udnævne nye shinto-præster og afskaffede arveligheden mellem far og søn, hvad angår ejerskabet af helligdommene. Helligdomme skulle udføre stats-riter og det nære forhold mellem landsbyen og dens shinto-helligdom blev udsat for en prøve, for den nye shinto-præst kunne være en fremmed - eller den eksisterende skulle omskoles til de nye stats-riter. Samtidig blev buddhisme og shinto adskilt, mange steder simpelthen med et hegn mellem templet og helligdommen, og buddhist-statuer og klokker blev kasseret. Meget gik tabt, 6

7 kunstnerisk, klokker blev støbt om til kanoner eller brugt i oprustningen, og nogle stedet gik det voldeligt for sig. Ideen var at Japan skulle have en unik japansk religion som skulle være essensen af Japaneseness. Kokutai-ideologien bliver hyppigere og hyppigere taget i anvendelse, i Meiji-grundloven af 1889 og i Uddannelses-ediktet af Stats-shinto og kejserdyrkelse støtter hinanden, selv om kejserne indtil Meijitiden havde været buddhister. Shinto-præsterne skal udbrede den nye statsideologi og et nyoprettet religionsministerium skal udnævne både shinto-præster og buddhistpræster. I 1873 slutter de store buddhist-retninger sig til denne "Store Lære" (taikyo) i et forsøg på at komme ind i varmen igen, og antager lærens 3 hovedpunkter: "Ær dine guder og elsk dit land; forstå sammenhængen mellem himlens principper og menneskers vej; og ær kejseren og adlyd regeringens ønsker." Det holdt kun til 1875, hvor buddhistretningen jodoshinshu (shin-buddhismen) brød med den shintodominerede institution. Det forhindrede ikke shinto-ideologerne i at fortsætte. Alle helligdomme blev sat i et hierarkisk system og stats-riterne blev gennemtrumfet. Kejsersystemet blev styrket gennem uddannelse og gennem præster ved shintohelligdomme, og da Meiji-kejseren døde i 1912 blev helligdommen Meiji Jingu opført i løbet af de næste 3 år som kronen på sammensmeltningen af kejserdyrkelse og shinto. Også efter 1912 fortsatte udviklingen: Japan som solgudindens hellige nation, kejseren som nationens far og kejserfamilien som den hellige familie. Selv om der formelt var religionsfrihed i landet var shinto en statsreligion - blev dog ikke 7

8 kaldt en religion men blev benævnt "Japans åndelige grundlag" - noget der var mere fundamentalt end en religion. Alt dette opløstes som bekendt med shinto-direktivet i 1945 som opløste båndet mellem shinto og den moderne japanske stat efter nederlaget i 2. Verdenskrig. Staten blev en sekulær stat, helligdommene skulle klare sig uden statens støtte, økonomisk og ideologisk. Gradvist kom det arvelige shinto-præstekald ind igen (det havde jo kun været afskaffet i 70 år) og helligdommene kunne så slutte sig sammen i Jinja Honcho, som blev oprettet på følgende principper eller værdier: "Vær taknemmelig for kamiernes velsignelse og forfædrenes godhed, og hengiv dig til helligdommens ritualer med et ærligt hjerte; Tjen samfundet og dets indbyggere, som gode budbringere af kamiernes ønsker, og genopbyg verden; Respekter kejseren som en formidler af solgudindens ønsker, følge hans ønsker og bed for det japanske folks og hele verdens lykke, og bed også for verdensfreden, at vi må leve i fred og velstand." Moderne shinto: sekulariserede riter I dag synes shinto at være et system af fysiske symboler og rituelle mønstre. Som bekendt er der ikke noget helligt skrift, intet system af dogmer, ikke noget fælles panteon af guder. Men en række praksisser identificeres som shinto, og disse er forbundet med en række fysiske markører som tori-porte, shimenawa-reb, sakakitræer og grene, spejle som kamiernes fysiske tilholdssted, alt sammen noget man 8

9 finder ved helligdommene (jinja eller jingu), som i arkitektur er forskellig fra templer og kirker og andre religiøse rum. Her foregår de rituelle handlinger, hvis vigtigste element er renselse (harae), som udføres når en præst svinger sakaki-grene hen over hovedet på de personer, der har bedt og betalt for en sådan renselse. En anden handling er matsuri, hvor helligdommens religiøse genstande (shintai) bæres gennem lokalområdet i kunstfærdigt udsmykkede bærbare skrin (mikoshi). Hvor meget lægger den menige japaner så i disse riter? Drejer det sig om antal deltagere er det forbløffende stort for et sekulariseret folk. 70 % går til helligdommene nytårsdag, over 50 % får deres nyfødte barn fremvist i helligdommen og et tilsvarende antal benytter deres børns 3., 5. og 7. års fødselsdag til at besøge helligdommene i det flotteste skrud (shichi-go-san). Hver 3. bygherre får byggepladsen rituelt renset førend påbegyndelsen af et nyt byggeri, og hver 3. kører bilen til en helligdom for at få den renset ved anskaffelsen af en ny sådan. Hver fjerde deltager i matsuri, bruger helligdommene til at bede om held ved kommende eksaminer eller bliver gift i shinto-regie. Kun 16 % af spørgeundersøgelsen fra 1997 siger, at de aldrig ber ved helligdommene. - Slående er det derfor at kun 4% af de adspurgte kalder sig selv shinto-tilhængere. Faktisk har de fleste japanere en meget vag forståelse af, hvad shinto er for en størrelse, og mange yngre japanere kender slet ikke begrebet. Det hele taget i betragtning gør, at der er moderne religionsforskere som nødigt vil kalde shinto en religion, men snarere et system af sekulariserede riter 9

10 udført ved eller omkring helligdommene. Og ser man på Japans historie er denne flydende markør ikke undtagelsen men reglen. Kun i 600 og 700-tallet var der en organisation af helligdomme, som foretog regelmæssige ritualer for hele landets vedkommende - og især for statens skyld. I tiden derefter, helt op til Meiji-tiden, var buddhismen den grundlæggende religion, hvis templer husede shinto-helligdomme på deres områder og hvis præster udførte de noget flimrende shinto-ritualer, forskellig fra egn til egn. Det var først i Meiji-, Taisho- og Showa-tiden at shinto blev samlet i en politisk anstrengelse for at tjene staten Japan som et religiøst-åndeligt grundlag. Man kan sige at helligdommene og deres kami har været brugt (og misbrugt) af forskellige eliter i landet gennem historien: af aristokratiet ved kejserhoffet i Nara- og Heiantiden, af buddhist-munke op igennem tiden eller af moderne ideologiske embedsmænd. Generelle østasiatiske elementer i kami-dyrkelsen. En af grundene til at shinto har stået som noget specielt, unikt japansk er, at shinto er blevet holdt op mod kristendommen og vestlige værdier. Ser man imidlertid shinto i sammenligning med østasiatisk folkereligion er der meget stor sammenfald med disse traditioner, især dem fra Kina, men også med ainu-religionen (selv om sammenligningen med ainu ikke helt er kommet til orde endnu). De mange guddomme og den lethed hvormed de indoptages i østen i andre traditioner kendes helt fra Indien hvor mange hindu-guder indgår i buddhismen, og i Kina hvor mange 10

11 daoist-guder indgår i mahayana-buddhismen. Og ikke alene guder men også ånder af afdøde kendes i Kina, hvor tidligere kejsere og generaler og andre godtfolk er blevet dyrket i kongfuzianismen og daoismen. I shinto er det det samme: Levende kamier (ikigami) er et begreb som slører forskellen mellem guder og mennesker. Som bekendt var kejser Hirohito den sidste "ikigami" i Japan, som måtte aflægge sig sin guddommelighed, men fænomenet er kendt i hele Østasien. Shamanisme er et andet træk i østasiatiske religioner, dvs. shamaner der aktivt kan træde i kontakt med det guddommelige, og ikke som i de monoteistiske religioner, hvor det guddommelige kommer til menneskene i form af teofanier (Moses, Muhammed, mystikere). Disse shamaner har haft en betydelig rolle i kami-dyrkelsen som orakler, og åndebesættelse er et almindeligt udbredt fænomen i tidligere tiders folkereligion i Østasien. Fra orakler er der ikke langt til divination, spådomskunst, og også her er shinto en klar aftager, fx kan man tænke på omikuji-lodderne, som man finder ved alle shintohelligdomme. I Heian-tiden var der et specielt kontor for divination og astronomi: onyo-ryo. Og endelig er forfædredyrkelse ikke blot en buddhistisk foreteelse, men kendes vidt udbredt i Japan og andre østasiatiske folkelige religioner (og i kongfuzianismen). I alle de opregnede elementer ligger der muligheder for yderligere komparative studier af shinto, som kan studeres i nutiden, frigjort fra de ideologiske bånd fra tidligere tider. Alt sammen muligt, når man ikke (længere) finder grundlag 11

12 for - eller nærer ideologiske ønsker om - at gøre shinto til "Japans oprindelige religion" - selv om shinto nok er noget "unikt japansk". Websites, e-bøger og bogliste: (Encyclopedia of Shinto) (Kokugakuin's udgivelser på engelsk, online) (Sammenslutningen af Shinto helligdomme) (International Shinto Foundation) (Yasukuni helligdommen) Esben Andreasen: Kannamesai i Ise ritualer i shintos hovedhelligdom (video)(gyldendal 1996) Brian Bocking: A Popular Dictionary of Shinto (Curzon Press, 1996) John Breen, ed.: Yasukuni, the War Dead and the Struggle for Japan's Past (Columbia University Press 2008) John Breen & Mark Teeuwen, eds.: Shinto in History - Ways of the Kami (University of Hawai'i Press 2000) Helen Hardacre: Shinto and the State (Princeton 1989) Thomas P. Kasulis: Shinto - the Way Home (University of Hawai'i Press 2004) Mark R. Mullins, Shimazono Susumu & Paul Swanson, eds.: Religion and Society in Modern Japan (Asian Humanities Press 1993) 12

Japan-studietur 2008

Japan-studietur 2008 Japan-studietur 2008 Esben Andreasen: Shinto Indledning Traditionelt har shinto været beskrevet som en "unik japansk religion", en "oprindelig religion" hvorved man forstår en religion der er opstået af

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Shinto anno Af Esben Andreasen

Shinto anno Af Esben Andreasen Shinto anno 2015 Af Esben Andreasen Der har i medierne i Japan og i Vesten været fokus på buddhismens svækkede position i Japan med antydninger af, at shinto, landets nationale religion, står stærkere

Læs mere

4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt

4. Statsreligion. Den Øverste Harmonis Hal i den Forbudte By. Opført i 1406-1420, nedbrændt Det billede, som ordet statsreligion fremkalder hos de fleste, er Himlens Tempel og Himlens Alter i Beijing, men disse er kun toppen af kransekagen, for der eksisterede tilsvarende templer i provinshovedstæderne

Læs mere

宗 教. 1. Kinesisk religion. Hvad er kinesisk religion?

宗 教. 1. Kinesisk religion. Hvad er kinesisk religion? Kinesisk religion 1. Kinesisk religion Hvordan kan et land, som i over 65 år har ha et erklæret ateistisk styre, overhovedet have religioner? Det er et spørgsmål, som har udfordret mange forskere, og sagen

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

NordØsten NordOsten Books www.nordosten.dk. Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: NordOsten Books

NordØsten NordOsten Books www.nordosten.dk. Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: NordOsten Books Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: 1 Hugo Hørlych Karlsen og Petra Vestergaard Pedersen Appendiks til ebogen: DEN GULE KEJSERS KLASSIKER OM INDRE MEDICIN 黃 帝 內 經 Huang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

2. TEORI... 2 3. JAPANS RELIGIONER... 2 3.1. SHINTO... 3 3.2. ANDRE RELIGIONER I JAPAN... 5

2. TEORI... 2 3. JAPANS RELIGIONER... 2 3.1. SHINTO... 3 3.2. ANDRE RELIGIONER I JAPAN... 5 INDHOLD 1. INDLEDNING/PROBLEMFORMULERING... 1 2. TEORI... 2 3. JAPANS RELIGIONER... 2 3.1. SHINTO... 3 3.2. ANDRE RELIGIONER I JAPAN... 5 4. DEN JAPANSKE STATS FORUDSÆTNINGER... 5 4.1. SHOGUNATET... 5

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

#19 Sabbaten Guds tegn på tro

#19 Sabbaten Guds tegn på tro #19 Sabbaten Guds tegn på tro I en tidligere lektie lærte vi, at vejen til frelse udelukkende kan opnås gennem Jesus Kristus. Kun ved tro på Jesus, kan hans fuldkomne retfærdighed blive vores. Gud har

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

9. Folkereligion. Hvorfor folkelig religion?

9. Folkereligion. Hvorfor folkelig religion? Det officielle Kina bryder sig ikke meget om kinesisk folkereligion. Lige siden man i 1800-tallet indførte begrebet religion (zongjiao), har man kaldt dets modsætning overtro (mixin). Og hverken i republikkens

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 1 10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 Åbningshilsen Så følger den tredje søndag om De To Veje, som kirkeåret ligger hen til os. Om

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

7. Buddhisme. Kinesisk buddhisme

7. Buddhisme. Kinesisk buddhisme Kinesiske buddhister opfatter buddhismen i Kina som religionens andet fødested. Og som buddhismens redning, e er den på det nærmeste blev udryddet i Indien. De opfatter kinesisk buddhisme som moderreligionen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Redegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010

Redegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010 Redegørelse om - og udbytte af mit ophold som Artist in residence, Nagoya University of Art i perioden maj/ juni 2010 Først og fremmest vil jeg gerne sige en stor tak til Scandinavia - Japan Sasakawa Foundation

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os. Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Tekst 53. Esben Andreasen: Lykke eller rigdom? Templet, der hjælper dig til at få en kæreste (2013)

Tekst 53. Esben Andreasen: Lykke eller rigdom? Templet, der hjælper dig til at få en kæreste (2013) den ideelle fengshui-lokalitet ved at referere til tilstedeværelsen af de fire dyr: drage, tiger, fugl og skildpadde. Det betyder aktuelt et fladt stykke land omgivet af et hævet terræn. Indtil nu har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254

Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254 1 Kristi Himmelfartsdag II. Sct. Pauls kirke 17. maj 2012 kl. 10.00. Musikhøjmesse. Mozarts Kroningsmesse Salmer: 447/252/356 Uddelingssalme: 254 Åbningshilsen Kristi himmelfartsdag! Den anden store fest

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere