ÅRSRAPPORT Hospice Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2010. Hospice Sjælland"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010 Hospice Sjælland

2 Indholdsfortegnelse FORORD, af Aino Andersen... side 05 Bestyrelsen... side 06 FORORD, af Peder Kjærsgaard... side 07 Sammenhold er styrke Linda Frehr Holm... side 10 Årets gang side 12 Når statistik giver mening... side 15 Tid til omsorg, nærvær og fordybelse... side 16 Vi har alle en historie Tina Nørbæk... side 20 Musik er for de fleste mennesker en vigtig del... Trine Opsahl... side 23 Fysioterapi Jane Buus Johansen... side 30 De frivillige på Hospice Sjælland Tina Gyldmark... side 32 At rumme de fire eksistentielle livsvilkår Anne-Sophie Bernstorff... side 36 En frivilligs oplevelse Lena Løbner... side 40 Altersølv og alterdug Marianne Ring... side 42 Hospice Sjælland Vision, mission og værdier... side 44 Rotary cykler til Hospice... side 46 Værdighedsterapi på Hospice Sjælland Marianne Ring... side 26 ÅRSRAPPORT

3 Årsrapport 2010 Hospice Sjælland Tønsbergvej Roskilde 1. udgave - 1. oplag 2010 Oplag: 500 stk. Layout og produktion: Roskilde Mediecenter Tryk: Print Partner Trykt med vegetabilsk farve på 170 gr. Svanemærket Multi Art Silk 4 ÅRSRAPPORT 2010

4 Forord AINO ANDERSEN, HOSPICECHEF Jeg ser tilbage på 2010 som et lærerigt og udfordrende år for Hospice Sjælland. Ny ledelse og nye medarbejdere kan ikke undgå at påvirke kulturen og udviklingen på en arbejdsplads. Det har været vigtigt at kunne bibeholde den høje kvalitet i service og samtidig sikre en udvikling inden for vores palliative tilbud til beboerne. Ledelsen og medarbejderne har i fællesskab fundet frem til fælles mål for Hospice Sjælland gennem udarbejdelsen af ny vision, mission og værdigrundlag, samt en virksomhedsplan for Hospice Sjælland. Bestyrelsen har vist ledelsen og medarbejderne stor støtte og moralsk opbakning. Denne opbakning har været uvurderlig vil være med fokus på den faglige udvikling inden for det palliative felt, styrkelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer og af samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. ÅRSRAPPORT

5 Bestyrelsen Peder Kjærsgaard, formand Birgitte Nemeth, næstformand Niels Henning Johansen Ingelise Hansen Karen Marie Bøggild Bjørn Dahl Hanne Kiesbuy, medarbejderrep.

6 Store fremskridt inden for hospiceområdet i Danmark - hvordan kommer vi videre? PEDER KJÆRSGAARD, BESTYRELSESFORMAND Hvordan skaber vi de bedste ramme for vores døende? Hvor ønsker vi at dø - på et sygehus, et hospice eller allerhelst i eget hjem? Disse spørgsmål tages med jævne mellemrum op i den offentlige debat. Og selvom vi véd, at mere end 50 % ønsker at dø i eget hjem, så er de meget begrænsede ressourcer, der er afsat til bl.a. smertelindring til denne gruppe, helt utilstrækkelige. hospice. Over 90% af dem, der i dag kommer på hospice, er kræftpatienter. Dette gælder også for Hospice Sjælland. Der er altså fortsat brug for flere hospicepladser - både til På få år er vi i Danmark gået fra 4 hospicer til i dag 17 hospicer med 196 hospicepladser. I 2014 forventes antal af hospicepladser at være steget til 250. Kan vi så læne os tilbage, og være tilfreds med de 250 hospicepladser? Nej, det kan vi ikke. Vi kan naturligvis glæde os over, at vi på relativt kort tid har fået så mange hospicepladser i Danmark, men vi må samtidig indse, at vi fortsat siger nej til mere end 50% af de mennesker, der ønsker at komme på ÅRSRAPPORT

7 at modtage kræftsyge, men også døende med andre sygdomme end kræft. Ser vi på de internationale undersøgelser, der findes på området, bør vi i Danmark fordoble antallet af hospicepladser, såfremt vi også ønsker, at andre end kræftsyge skal have mulighed for at komme på hospice. VI SKAL VIDEREUDVIKLE DET PALLIATIVE OMRÅDE Jeg er helt sikker på, at alle 17 hospicer har et ønske om at modtage alle døende, der ønsker at komme på hospice - uanset hvilken sygdom, de har. Det, at passe døende, kræver stor viden og ekspertise, og enhver sygdom har sit forløb. Vi er på hospice dygtige til at tage os af kræftpatienter, idet vi har stor ekspertise inden for kræftområdet. Vi vil også meget gerne tage patienter med andre sygdomme, men det kræver uddannelse og viden. Udover, at vi har brug for flere hospicepladser, skal der således også sættes fokus på den palliative uddannelse, så vi på hospice kan fastholde en høj faglighed også inden for andre områder end kræft. Regeringen har i finansloven for 2011 afsat 21 millioner til oprettelse af 42 nye hospicepladser, ligesom der også er sat yderligere driftsmidler af til disse hospicepladser. Langt de fleste hospicepladser er etableret gennem selvejende institutioner, som har en driftsaftale med den region, de ligger i. Som det ser ud i dag, har regionerne et begrænset økonomisk råderum, hvilket vi mærker i forbindelse med fastsættelse af den årlige døgntakst. Såfremt hospiceområdet skal udvikles, er det vigtigt, at regeringen afsætter midler hertil. Når det gælder uddannelse, er det som nævnt vigtigt at opprioritere det palliative område. Det gælder ikke kun for personalet på hospice, men hele det palliative område. På såvel hospitalerne som i primærsektoren er der et behov for at opprioritere uddannelsesindsatsen. VI SKAL ARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER Såfremt vi skal tilbyde de døende den bedst mulige afslutning, er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem sygehuse, hospicer og primærsektoren. Jeg er helt sikker på, at vi med en koordineret indsats kan få mere ud af de ressourcer, der i dag anvendes på det palliative område. Men det er stadig nødvendigt med flere ressourcer til området, såfremt vi skal imødekomme befolkningens ønsker på dette område. Selvom det for mange endnu er et tabu at tale om døden, så er der flere og flere, der ønsker, at der gøres en speciel indsats for at lindre de smerter, mange døende har. Der ønskes lige adgang til denne hjælp, uanset hvilken sygdom man har - eller om man har valgt at dø på et hospital, et hospice eller i eget hjem. Disse ønsker stiller store krav til os, der arbejder med området, og disse krav vil kun blive større i fremtiden. Derfor er en koordineret indsat mellem primærsektoren, hospice og sygehusene helt nødvendig, såfremt vi skal imødekomme flest mulige af de ønsker, vi bliver stillet overfor. Vi skal være opmærksomme på, at det også for de pårørende, som skal leve videre, er af stor betydning, at deres kære får en smertefri og værdig afslutning på livet. 8 ÅRSRAPPORT 2010

8 Hospice Sjællands vision indeholder ønsket om at holde fokus på faglighed, og gå foran i det palliative felt. Med dette ønske tilbyder vi os som samarbejdspartner inden for hele det palliative område, uanset om indsatsen er på hospice eller i eget hjem. Tak for uvurderlig støtte, indsats og engagement! Vi har igen i år modtaget flere donationer, såvel store som små. Disse er alle med til at gøre Hospice Sjælland til et endnu bedre sted at være. En stor tak til alle, der har støttet os. Der skal også lyde en stor tak til vores samarbejdspartnere, samt ikke mindst alle medarbejdere og frivillige på Hospice Sjælland. Det er i høj grad jeres indsats der gør, at så mange har haft glæde af at være beboere og pårørende - på Hospice Sjælland! Til slut vil jeg sige en stor tak til en engageret, åben og idérig bestyrelse. Peder Kjærsgaard, bestyrelsesformand ÅRSRAPPORT

9 Sammenhold er styrke, viden er muligheder, men indstillingen er alt LINDA FREHR HOLM, AFDELINGSSYGEPLEJERSKE Som ny afdelingssygeplejerske på Hospice Sjælland er det spændende at se tilbage på det år, der er gået. År 2010 blev året, hvor jeg færdiggjorde min bacheloruddannelse i ledelse og tiltrådte min første stilling som afdelingssygeplejerske. Og det giver utrolig meget mening for mig at arbejde på Hospice Sjælland, både som leder, som sygeplejerske og som menneske. Året bød på mange forandringer på Hospice Sjælland, og vi har alle individuelt vist vore styrker, men den største styrke har vi fundet i vores vilje til sammenhold. Netop ved at samarbejde på et højt professionelt niveau er vi kommet styrket gennem året. Denne styrke skal vi fortsat bruge til at udvikle Hospice Sjælland. Vi skal alle bidrage til at gøre vores hospice til et attraktivt sted at være, en arbejdsplads, som vi også fremover vil være glade og stolte over at arbejde på. En arbejdsplads, der også fremover vil være i stand til at tiltrække de bedste medarbejdere til gavn og glæde for vore beboere. I det kommende år vil vi fortsat arbejde med at udvikle vort samarbejde både med hinanden som kollegaer, med beboere, pårørende og frivillige. Som afdelingssygeplejerske vil jeg gå foran for at inspirere alle til at medvirke til at udvikle vores gode kultur på Hospice Sjælland. En kultur, der bygger på værdier, som vi har vedtaget i fællesskab, værdier som sætter udvikling, anerkendelse og imødekommende kommunikation i højsædet. Når anerkendelse er grundelementet, er arbejdsmiljøet sundt, det giver et miljø, hvor mennesker kan udvikle sig fagligt som personligt. Alle medarbejdere skal have mulig- 10 ÅRSRAPPORT 2010

10 hed for at udvikle sig på Hospice Sjælland. Derfor er det vigtigt, at vi hver især finder vore interessefelter, hvor netop den enkelte har sine spidskompetencer. For at kunne udvikle sine spidskompetencer er viden vigtig og ikke mindst ny viden. Ny viden skaber nye refleksioner, og tidligere ny viden bliver til erfaringer. Det er med udgangspunkt i de gode erfaringer, at vi er i stand til at udvikle Hospice Sjælland. Al udvikling starter med den rette indstilling, se på ressourcerne frem for på begrænsningerne. På den måde er vi rustet til at møde de forventninger, der stilles til os som et moderne hospice. Et hospice, som er attraktivt for de mennesker, som vælger at være hos os i en svær tid. Når en ny beboer kommer til Hospice Sjælland, er det altid efter et kortere eller længerevarende behandlingsforløb. Et behandlingsforløb hvor håbet om helbredelse og det raske liv har været i fokus. Det har været de fysiske symptomer, behandlingen og undersøgelserne, som har været omdrejningspunktet i livet, mere end det har været den enkeltes (og eventuelle families) faktiske liv og værdier. For mig er det vigtigt, at vore beboere og deres familier oplever at blive mødt og anerkendt ud fra deres specifikke behov og ønsker for den sidste del af deres liv, i den udstrækning det er os muligt. De skal mærke vores gode arbejdsmiljø og få lyst og mod til at indgå i et tæt samarbejde med alle medarbejdere på Hospice Sjælland. Her er det igen sammenholdet og den faglige viden, der er af afgørende betydning for kvaliteten af den lindrende behandling hos den enkelte beboer. Men uden den rette indstilling til opgaven og de ressourcer, der er tilgængelige, vil intet lykkes. Sammenhold er styrke, viden er muligheder, men indstillingen er alt... 11

11 Årets gang 2010 For fortsat at kunne yde palliativ indsats på speciale-niveau fordrer det, at medarbejderne holdes ajour og løbende deltager i kurser. Derfor har vi, i det omfang økonomien har været til det, sendt medarbejdere på relevante kurser udbudt af Metropol og CVU Sjælland. Derudover har vi været repræsenteret på relevante landskurser. Til udarbejdelse af kliniske retningslinjer gennem DMCG- PAL har vi haft mulighed for at deltage med en medarbejder. Mange af kommende beboere og pårørende benyttede sig af muligheden for rundvisning af Hospice Sjælland, hvor de samtidig blev nærmere orienteret om Hospice Sjælland, og det vi kan tilbyde. Også faglige og folkelige foreninger har benyttet sig af dette tilbud. Vi har som ny ledelse haft fokus på at bibeholde og udvikle samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere inden for 12 ÅRSRAPPORT 2010

12 den primære og sekundære sundhedssektor med øje for det palliative område. Hospice Sjælland har summet af forskellige aktiviteter i løbet af året. Aktiviteter, som er kommet i stand grundet en aktiv støtteforening, vores store netværk af frivillige og pengedonationer. Vi har igen i år oplevet, at mange, såvel privat-personer som foreninger og fonde, har doneret penge eller gaver. Disse donationer har været medvirkende til at skabe muligheder for beboere og pårørende, som ellers ikke havde været muligt. Vi vil gerne kunne tilbyde så bred en vifte af tilbud til vores beboere, da beboerne er meget forskellige. Det betyder også, at det, som giver livskvalitet for ét menneske, ikke nødvendigvis giver livskvalitet for et andet menneske. Siden december har vi kunnet tilbyde harpeterapi til beboere og pårørende. Harpeterapien, der er et projekt, som er berammet til et år, er blevet finansieret af fondsmidler. Samtidig har vi i 2010 iværksat uddannelse af tre medarbejdere til at varetage værdighedsterapi. ÅRSRAPPORT

13

14 Når statistik giver mening Vi har i 2010 modtaget 453 henvisninger fra borgere, som har ønsket ophold på Hospice Sjælland, hvilket er 15 pct. færre end Til gengæld har vi kunnet tilbyde 55 pct. (249) af ansøgningerne ophold på Hospice Sjælland, mod 36 pct. (190) i Det har også betydet, at 28 pct. færre i forhold til 2009 er døde, medens de har ventet på et ophold. Åbning af Hospicegaarden og Hospice Svanevig kan være medvirkende årsag til faldet i henvisninger til Hospice Sjælland. Det viser, at etableringen for ekstra hospicepladser i Region Sjælland har været en god investering i forhold til at kunne tilbyde borgere, som opfylder kriterierne for at komme på Hospice, denne mulighed. Den tid, beboerne gennemsnitlig har opholdt sig på Hospice Sjælland, er faldet fra 21,85 dage i 2009 til 17,19 dage svarende til 21 pct. færre dage. Dette bekræfter den oplevelse, som vi har haft: At beboerne kommer senere i deres sygdomsforløb, desværre. Her vil vi gerne gennem styrket samarbejde med eksterne samarbejdspartnere arbejde for, at beboerne kommer tidligere i forløbet og dermed har større mulighed for at få gavn og glæde af Hospice Sjællands palliative tilbud. 13 pct. af beboerne blev udskrevet fra Hospice Sjælland for en længere eller kortere periode. Da mange af disse beboere kommer tilbage for at dø på Hospice Sjælland, vil det optimale være, at vi fremover kan yde primærsektoren palliativ konsulentbistand i forhold til pleje, omsorg og behandling af disse beboere i eget hjem. Det arbejder vi derfor med at kunne tilbyde. ÅRSRAPPORT

15 Tid til omsorg, nærvær og fordybelse SOM PÅRØRENDE TIL INGER SOFIE CHRISTENSEN TRÅDTE JEG FOR FØRSTE GANG NOGENSINDE IND PÅ ET HOSPICE MANDAG DEN 4. OKTOBER 2010, DEN DAG, HVOR INGER BLEV OVERFLYTTET FRA HERLEV SYGEHUS TIL HOSPICE SJÆLLAND. Inger var uhelbredeligt syg af kræft, havde ingen mand eller børn og havde det meste af sit liv boet alene. Hun var i familien kendt som en meget selvstændig kvinde, som kunne få alle til at hoppe lidt i sædet, når hun uden omsvøb gav udtryk for sine meninger. Ve den, der for eksempel kom til at ringe til hende, når hun spiste, eller ve naboen, som klippede hendes hæk og uforvarende kappede et par blomsterhoveder. Men hun fortrød som oftest sine hurtige udbrud og undskyldte efterfølgende. Inger forsøgte altid at løse sine problemer selv, og selvom hun i enkelte tilfælde måtte ty til hjælp udefra, lykkedes det som regel. Men at tilbyde hende hjælp, når hun ikke bad om den, var at gå galt i byen. På mange måder hjalp hun sine omgivelser ved at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er at respektere det enkelte menneskes ønsker, behov og grænser. Selv interesserede hun sig for naturen, kunst, klassisk musik og historie, men ikke for rengøring, istandsættelser, grisefester og tv. I mange år havde hun udtrykt ønske om at tilbringe mest mulig tid alene, men da hun ved indgangen til hospice gav udtryk for sin taknemmelighed over, at jeg var taget med, besluttede jeg mig for at tilbringe den sidste tid sammen med hende. Mit håb var at vi sammen kunne finde frem til, hvad der var vigtigt for hende, og hvad hun ville sætte pris på at opleve inden sin død. Mine først indtryk af Hospice Sjælland var den varme velkomst og det medmenneskelige møde med alle, beboere, pårørende, frivillige og personale. Fra Ingers første samtale med lægen husker jeg især to ting: At han lovede at hun ville blive behandlet som en dronning, og at hun, da han spurgte om hun indimellem kunne være lidt vanskelig, svarede ja med et smil på læben. Jeg tænkte, at her går åbenhed, varme og humor hånd i hånd med stor faglig ekspertise og erfarede hurtigt, at alle var indstillet på at indfri så mange af Ingers ønsker som muligt. Personlige billeder blev hængt på væggen, fotos, blomster og ting af betydning for hende blev sat i vindueskarmen og på natbordet, og fra sin seng kunne hun lytte til klassisk musik. Som oftest lå hun med den trøje på, som hendes mor for mange år siden havde strikket til hende. Når hun fik lyst til at komme ud i luften, fik vi ved fælles hjælp klædt hende varmt på og sat i en kørestol. Ude var 16 ÅRSRAPPORT 2010

16 solens stråler og vindens bid i kinderne til stor glæde for hende. På en tur til Himmelev skov sad vi længe og betragtede træerne og køerne, der græssede og nysgerrigt gloede tilbage på os, og Inger bemærkede at hun følte sig lykkelig, for havde hun været hjemme, var hun ikke kommet i skoven. Det samme kunne jeg sige, så vi grinede og takkede hinanden for, at vi kunne være sammen om noget, der gjorde os begge godt. I sit arbejdsliv var Inger i mere end 40 år sekretær i samme firma. Siden hun var barn havde hun skrevet dagbog, og jeg fik derfor den idé, at jeg hver aften kunne skrive et brev til hende om vores oplevelser og samtaler. Hun blev glad for tilbudet, og brevskrivningen skulle vise sig også at have en positiv effekt på mig. Brevene blev lagt på hendes natbord, og i starten læste hun dem selv. Senere blev de læst op af enten mig eller personalet, når hun var vågen, og til sidst også i hendes tunge sovende tilstand. Som dagene gik oplevede jeg mere og mere, hvordan taknemmeligt hun tog imod den hjælp, jeg kunne tilbyde hende. Samtidig blev det klart for mig, hvor meget det betød, at der i forhold til hjælpen var en rød tråd mellem det, hun tidligere i sit liv havde sat pris på og min evne til at gøre noget, der mindede om det. Jeg blev mere opmærksom på hvilke ord og begreber hun anvendte og refererede meget direkte i brevene til det, hun sagde. Jeg opdagede, at hun tillod mig at sætte ord på sine følelser, når hun for eksempel sagde: Jeg vil klare det, jeg vil ikke dø nu. Inger var bange for at dø, og jeg forsøgte at bibringe hende en forståelse og accept af denne uigenkaldelige kendsgerning ved at tale med hende om hendes krops signaler og om, hvordan hun opfattede disse beskeder. Kræften havde bredt sig til hendes spiserør, og hun var derfor ikke i stand til at spise, og væske fik hun kun i meget små doser ved at sutte på isterninger. Skønt hendes krop blev mere og mere afkræftet, og hun døjede med kvalme, syntes det som om hendes hjerte og ikke mindst åndedræt fungerede bedre, end man kunne forvente. En del af forklaringen kunne være, at hun havde dyrket yoga i 25 år, og at hun i længere tid havde levet meget nøjsomt. Over nogle dage fik vi talt om hendes ønsker i forbindelse med hendes død, og hun gav udtryk for, at det skulle foregå på samme måde, som da hendes mor døde. Med mit kendskab til hendes mors død, kunne jeg begynde at få detaljerne beskrevet sammen med hende. Inger, som til det sidste holdt fast ved, at hun ikke var troende, ønskede at blive brændt, og at hendes urne blev anbragt samme sted som hendes mors på den fælles askegrav på Bispebjerg. Vi lyttede til De Fire Årstider af Vivaldi og talte om hvilket af stykkerne, familien skulle lytte til ved hendes bisættelse. Inger holdt af musik, specielt klassisk musik, som hun selv spillede på klaveret eller lyttede til på P2. Hun havde altid lyttet til min mand Alan Klitgaards udsendelser og beklagede, at hans folkemusikprogram ikke mere eksisterede. Hun spurgte: Tror du han vil komme og synge nogle sange for mig?, ÅRSRAPPORT

17

18 og i løbet af et døgn fik vi med personalets hjælp arrangeret en koncert med Alan og Rasmus Zeeberg i Orangeriet, hvor alle de, beboere, pårørende, personale og frivillige, der havde mulighed for det, deltog. Det var en smuk og stemningsfuld oplevelse, som bragte os alle tættere på hinanden. Netop nærheden og omsorgen for hinanden på hospice har stor betydning for, hvordan vi hver især møder døden. At tale åbent med andre i samme situation og med frivillige og personale med stor forståelse, viden og erfaring, giver en oplevelse af tryghed og af ikke at være alene om enten det at skulle dø eller det at skulle miste. Personalet og de frivillige viste en særlig evne til at opfange, hvornår og hvordan omsorg skulle gives til både beboere og pårørende. Der var tid til omsorgssamtaler, tid til fordybelse, både alene og sammen med andre. Som pårørende oplevede jeg det livsbekræftende at deltage i livet på hospice gennem fire uger og at erfare, hvordan afslutningen af livet for nogle, kan blive et nyt goddag til livet for andre. Som tidligere nævnt var Inger ikke troende, men hun ønskede at deltage i andagten en onsdag eftermiddag. Under salmesangen begyndte hun grædende at fortælle, at der var mennesker, hun ikke ville nå at tale med og sige tak til før sin død. Jeg oplevede det som en invitation til en snak om, hvem hun ønskede at tage afsked med udover familien, og om de særlige ønsker, hun måtte have, som jeg kunne hjælpe med at indfri. Et menneske, der betød meget for hende, dukkede op i samtalen. Det var hendes nabo, som hun gennem årene havde haft et særligt forhold til. Hun havde skrevet små kort og lagt i hans postkasse, når hun lidt akut havde brug for hjælp eller brug for nogen, der lyttede, eller når hun for eksempel havde været bekymret eller utilfreds med det vejarbejde, der foregik ude foran hendes hus. Jeg kendte ikke hendes nabo og valgte, som hun havde gjort det, at lægge et kort med en hilsen fra Inger og med mit telefonnummer i hans postkasse. Han ringede samme dag, og jeg kunne om aftenen fortælle Inger, at jeg havde overbragt hendes hilsen og fortalt ham, hvor taknemmelig hun var for den hjælp, han havde givet hende gennem årene. Endnu gladere blev hun, da jeg fortalte, at han ville komme på besøg næste dag. Næste morgen var Ingers tilstand yderligere forværret, hun var angst og urolig og gav udtryk for et ønske om at sove hele tiden. Hun var derfor selv med til at beslutte, at hun skulle have medicin, der hjalp hende med at dæmpe angsten, lindre smerterne og sove tungt. Dog ikke tungere end at hun kunne bruge sin høresans. Inger var til det sidste en stærk, udholdende og nøjsom kvinde. Hele hendes liv kæmpede hun for det, hun havde kært, og derfor også til det sidste for at bevare sit liv. Hun sov stille ind 85 år gammel fredag den 29.oktober På Hospice Sjælland fik Inger en værdig afslutning på sit liv, og jeg fik mulighed for at være det for hende, som både hun og jeg ønskede. Personalets og de frivilliges faglige, sociale og personlige kompetencer og de fysiske rammer bidrog i høj grad til min oplevelse af et respektfuldt, værdigt og ligeværdigt møde mellem mennesker. Kontakten og samværet var på en og samme tid varm, fredfyldt og livsbekræftende. Både Inger og jeg var taknemmelige over, at hun fik mulighed for at tilbringe den sidste tid på hospice, og jeg vil derfor sige varmt tak til alle på Hospice Sjælland og til Inger for at have gjort mig klogere på livet og på livets afslutning. Judith Klitgaard ÅRSRAPPORT

19 Vi har alle en historie TINA NØRBÆK, UDVIKLINGSSYGEPLEJERSKE Når alvorligt syge mennesker flytter ind på hospice, medbringer de et helt liv. Til forskel fra en indlæggelse på de fleste sygehusafdelinger, hvor samspillet mellem patient og personale oftest drejer sig om en specifik sygdom og hvad, der deraf følger, vil interaktionen mellem den døende og personalet på hospice oftest IKKE dreje sig ret meget om den specifikke sygdom, men mere om symptombehandling, ikke mindst om det menneske og det liv, der er og har været. Den gamle mand, som har levet et arbejdsomt liv, hvor kroppen er slidt af mange uhensigtsmæssige bevægelser, og som ikke orker at svare på spørgsmål om døden. Den yngre kvinde, som har en akademisk uddannelse bag sig, som er gift med en flot mand, og som det sidste halve år har ændret fuldstændig personlighed, fordi sygdommen vokser i hjernen. Den midaldrende kvinde, som har mistet sin mand for fem år siden, men for et år siden har mødt en ny mand, som hun er meget glad for, som har tre voksne børn, hvoraf den yngste slet ikke kan acceptere den nye kæreste. Den ældre kvinde, som ikke har kontakt til sin eneste datter, fordi de blev uvenner over en bagatel for 15 år siden, men som på livets sidste vej plages af tanker om, hvordan datteren har det. Kvinden, hvis datter skal giftes om to måneder, og som højst sandsynlig ikke lever så længe, men hvis højeste ønske er at se datteren stå brud. Den midaldrende mand, som lige er pensioneret fra et spændende arbejdsliv med mange udenlandsrejser, og som slet ikke kan forholde sig til den sygdom, som hurtigt og fuldstændigt har overmandet ham. Den ensomme mand, som ikke har andre pårørende end en aldrende søster i den anden ende af landet. Den tidligere misbruger, som stadig har brug for flere sjusser om dagen, og hvis mand og to store teenagebørn virker ude af stand til at tage vare på sig selv. Det er ikke kun et menneske med en alvorlig sygdom, som flytter ind, men ligeså meget menneskets historie og de pårørende. Det er af altafgørende betydning for både den syge og de pårørende, at vi som personale SER mennesket, at vi viser interesse for deres liv, giver os tid til at høre dem fortælle. Den syge hjælpes til at huske, at der har været et liv uden sygdom, at han eller hun har udfyldt nogle roller, måske været den, der altid åbnede døren til sit hjem og inviterede indenfor, at han eller hun stadig har de samme kvaliteter som førhen, selvom andre ting umiddelbart fylder. 20 ÅRSRAPPORT 2010

20

21 Det kan være befordrende for både patientens selvforståelse og for de pårørendes og sygeplejerskernes billede af mennesket bag sygdommen, hvis der er et billede på stuen af patienten, før han eller hun blev syg. For de pårørende er det af stor betydning, at vi SER dem, at vi hilser på dem, henvender os til dem og i det hele taget agerer, som om de er mindst lige så vigtige som den syge. De skal miste en af deres allerkæreste, og den oplevelse de får på hospice, vil de kunne huske resten af deres liv. Når vi som personale formår at se dem og rumme deres følelser, som også kan inkludere vrede, skabes en tillid, som betyder, at de dels føler sig trygge den tid, de har behov for hospice, og dels at de kan se tilbage på en god sidste tid. Hvis man skal se på forudsætningerne for, at sygeplejersker og patienter og pårørende forstår hinanden, er det vigtigt at huske på, at alle mennesker har en forhistorie med sig. Eller som en af vor tids tænkere inden for sundhedsvæsenet, Steen Wackerhausen (professor i filosofi) beskriver det: Vi har fra naturens hånd et umættet forståelsesbegreb (kropslige fællesstræk, som f.eks. smerte, sult, gråd og følelsesmæssige fællestræk, som f.eks. glæde, sorg, frygt osv.). Gennem vores kulturelle og sociale opvækst og liv bliver dette beredskab til et mættet forståelsesberedskab, altså vi bliver ubevidst præget og agerer ud fra denne prægning. Man kan også tale om implicit kundskab, altså vores kulturspecifikke måde at være på. Dette betyder, at jo tættere vi er på hinanden socialt og kulturelt, des mere ens er vores mættede forståelsesberedskaber. Hvis man har dette i baghovedet, er det muligt at forstå, hvordan det indimellem kan være svært at kommunikere, og hvorfor nogen kommunikerer bedre. Wackerhausens bud på at kunne forstå mennesker, som ikke ligner os selv, er, at vi skal suspendere vores mættede forståelsesbegreb, hvilket kræver, at man sætter sig selv på spil, at man lader patientens eller den pårørendes ord, handlinger, ansigtsudtryk osv. danne et oplevelsesmæssigt ekko i én selv. Man skal forsøge at lade sig mætte med den andens værdier. Måske med det til følge, at man ændrer sig gennem forståelsen af den anden. Det er dog altid vigtigt også at være opmærksom på ikke at overtage den andens følelseskomplekser. Hvis man som sygeplejerske formår at møde den syge og de pårørende på denne åbne måde, og man samtidig formår at skelne mellem egne og andres følelser, kan man få stor glæde af arbejdet. Det er et stort privilegium at få lov til at lære mennesker at kende, at høre menneskers historier, et privilegium, der ikke er tid til ret mange andre steder. 22 ÅRSRAPPORT 2010

22 Musik er for de fleste mennesker en meget vigtig del af livet TRINE OPSAHL, HARPETERAPEAUT Vi bruger musik, fra vi fødes, til vi dør. Musikken kan glæde og bringe trøst, håb og lindring Et år er nu gået, siden jeg første gang ankom til Hospice Sjælland med min keltiske harpe under armen en frysende kold dag i januar. Det har været et år fyldt med de fineste oplevelser. Jeg var fra starten så uendelig glad for, at jeg havde fået mulighed for at tage min praktik som harpeterapeut her, og den glæde har fulgt mig lige siden. Praktikken var et led i min færdiggørelse af IHTP (The International Harp Therapy Programme) en uddannelse, der uddanner harpespillere og sundhedspersonale til at arbejde terapeutisk med harpemusik på hospitaler, hospice, plejehjem, institutioner for udviklingshæmmede mv. Uddannelsen er grundlagt af harpenist og musikterapeut, Christina Tourin fra USA. Jeg er den første i Danmark, som deltager i uddannelsen. I Europa, Asien og USA er der i alt uddannet ca. 400 harpeterapeuter. En måned efter, jeg var startet på Hospice Sjælland, drog jeg i februar måned på et 14 dages langt praktikophold i Californien på San Diego Hospice and Institute for Palliative Medicine, hvor man gennem en del år nu har haft erfaring med harpeterapi. Det blev en spændende udfordring og en stor oplevelse, men jeg glædede mig rigtig meget til at drage hjem igen. De havde bestemt meget, som vi kunne lære af derovre, men omvendt vidste jeg godt, hvor jeg helst ville være. I San Diego gjorde de meget ud af stilhed. Hver dag i forbindelse med personalemødet var der lagt tid ind til stilhed og evt. oplæsning af en spirituel/åndelig tekst, og en gang om ugen mindedes man de døde. Man gjorde meget ud af mere alternative discipliner såsom aromaterapi, healing, hundeterapi mm. Det var meget spændende at erfare, men alt i alt var det godt at vende tilbage til Danmark og Hospice Sjælland. Der er en god og varm atmosfære her, som jeg glædes over, hver eneste gang jeg kommer. ÅRSRAPPORT

23 HØRELSEN ER DEN FØRSTE SANS, SOM UDVIKLES HOS FOSTERET OG DEN SIDSTE SANS, SOM FORLADER OS, NÅR VI DØR.

24 Efter hjemkomsten fortsatte jeg min praktik. Gennem de næste måneder viste det sig, at harpeterapien var et godt supplement til de andre faggrupper. Da jeg havde færdiggjort min praktik med udgangen af maj, besluttede hospice og jeg derfor at søge fondsmidler, så jeg kunne fortsætte mit arbejde. Samtidig med, at jeg i samarbejde med udviklingssygeplejerske Tina Nørbæk i de næste måneder udarbejdede en projektbeskrivelse, fortsatte jeg som frivillig. Midt på sommeren fik vi den idé at få Roskilde Avis til at skrive om projektet. Som sagt så gjort. Og ganske kort tid efter fik vi de første henvendelser fra fonde, som kunne tænke sig at donere et beløb til harpemusik på hospice. Da vi nåede 1. december 2010 var finanserne på plads, og hospice kunne se frem til et år med harpemusik to gange ugentlig. Det var en stor glæde. Min 26-strengs keltiske harpe har en smuk, overtonerig og fyldig klang, som går ind i de flestes hjerter. Når jeg spiller her på Hospice Sjælland, bruger jeg min viden om tonearter, rytme, tempo og forskellige stemninger i musikken til at skabe netop den atmosfære, som hver enkelt har brug for. At bruge musikken på denne måde kræver, at jeg konstant er meget nærværende og dermed er i stand til at tilpasse musikken hvert øjeblik. Musikken, jeg bruger, er først og fremmest egne kompositioner og improvisationer. Musik, som ikke er kendt på forhånd, er ofte mere afspændende end den musik, som vi kender så godt, og som dermed bringer minder op på godt og ondt. Når jeg spiller for beboerne, er det altid på deres præmisser. Nogle sidder op i en stol og nyder musikken, andre ligger i sengen. Nogle modtager musikken for at kunne falde i søvn, mens det for andre er meget vigtigt at være vågne og nærværende. Musikken er med til at åbne for samtaler af forskellig art. Ofte begynder beboeren at reflektere over eget liv eller livet generelt. Andre gange er det kun musikken, der fylder, og jeg lister lige så stille ud, når jeg er færdig med at spille. Det har gennem det år, der nu er gået, først og fremmest været en stor glæde, at rigtig mange beboere og pårørende takker ja til tilbuddet om harpemusik. I mange tilfælde bliver det første besøg med harpen på en stue fulgt op af flere. Sommetider er jeg med på stuen, når en beboer lige er død, eller når en kiste bliver båret ud, og flere gange er jeg blevet bedt om at deltage med harpen ved bisættelsen. Gennem det år, der er gået, har det vist sig, at harpeterapien kan virke smertelindrende og forbedre vejrtrækning og give nye indsigter. Harpeterapien kan give dagen indhold og skabe et åndehul i en hverdag, hvor man som uhelbredeligt syg eller pårørende kan være både fysisk og følelsesmæssigt meget belastet. Eller som en af de efterladte udtrykte det i et takkekort til mig efter hendes kæres død: Harpemusikken kan være med til at gøre det ubærlige til at bære. Musik skaber samvær, fordybelse, smil og tårer, nærvær, ro og afspænding. ÅRSRAPPORT

25 Værdighedsterapi på Hospice Sjælland MARIANNE RING, HOSPICEPRÆST Hvad har du lært om livet, som du gerne vil give videre til andre? Er der noget, som du gerne vil have, at din familie skal vide om dig, og er der ting, som du særligt gerne vil have, de skal huske? Hvad er de vigtigste opgaver, du har haft, f.eks. familiemæssigt, arbejdsmæssigt eller samfundsmæssigt? Hvad er du gladest for af det, du har været med til? Spørgsmål som disse dukker ofte op, når man er meget syg og kun har kortere tid tilbage at leve i. Mange mennesker har tænkt meget over deres liv undervejs i sygdommen, tænkt over at de gerne ville skrive noget til deres kære, og nogle er også kommet i gang med det. Andre har ladet det blive ved tanken, men får, når de kommer på hospice, med ét foræret muligheden for at få det gjort. Her er god støtte fra hele personalet, så smerter og svære dage bliver lettere at bære, og ud af den bedring kan vokse ønsket om at få skrevet noget om sit liv til sine kære. På Hospice Sjælland tilbyder vi hjælp til dette: Tre af vore medarbejdere, to sygeplejersker og præsten har været på efteruddannelse i interview- og skriveteknik, således at de kan være behjælpelige med at få det gjort. Vi kalder tilbuddet værdighedsterapi i mangel af et bedre ord. Uddannelsen hedder sådan! Terapi, fordi dét, at et andet menneske lytter og spørger og lever med i ens fortælling, har en terapeutisk virkning, det letter hjertet, det løfter sindet. Værdighed, fordi det at se sit liv fortalt som en historie på skrift i en lille bog med ens eget navn som fortæller, øger følelsen af værdi, man har faktisk båret noget her i livet, man har lært noget, man har noget at give videre. 26 ÅRSRAPPORT 2010

26

27 Tilbuddet former sig sådan, at en beboer efter eget ønske eller måske på lægens eller en andens forslag får besøg af en af værdighedsterapeuterne. Hun orienterer om, hvordan samtalen foregår, og hvilke spørgsmål interviewet vil komme ind på. Måske ønsker beboeren at få en folder, hvor spørgsmålene står, således at han eller hun kan forberede sig lidt, måske ønsker han eller hun at tale med sin familie om tilbuddet, før en aftale træffes om det. Hvis man ønsker det, kan en ven eller et familiemedlem deltage i samtalen. Når man ved, at man vil, eller i hvert fald har fået lyst til at prøve det, aftales en tid, hvor værdighedsterapeuten kommer med diktafon og papirer. Da tilbuddet er en del af et forskningsprojekt på Bispebjerg forestået af psykolog Lise Juul Houkjær, orienteres man også om det. Projektet går ud på at undersøge, om det faktisk ER en hjælp. Når vi på Hospice Sjælland har valgt at gå ind i det nu, er det fordi, det allerede har kørt i små fem år og for længst har bevist sin værdi. Men året ud kører projektet, og i respekt for forskeren deltager vi med de spørgeskemaer, som hører til. Før interviewet skal man besvare et skema vedr. ens velbefindende på flere planer. Efter interviewet spørges om det samme for at se, om interviewet har rykket noget. Værdighedsterapeuten er behjælpelig med at sætte krydsene efter beboerens svar. Skemaerne anonymiseres og sendes til Lise Juul Houman. Beboeren, som deltager, skal også underskrive en samtykkeerklæring, som dels giver forskeren lov til, at helbredsoplysningerne bruges i anonymiseret form, dels slår fast at man til enhver tid kan afbryde terapien og få destrueret det hele. Det lyder vældig alvorligt, men det er jo også alvorligt at invitere en mikrofon ind i sit liv og sine tanker. Selve samtalen foregår gerne i beboerens stue på hospice. Den kan vare en time, halvanden eller to, den kan afbrydes og fortsætte næste dag, alt efter hvad kræfter, koncentration og fortællelyst lægger op til. Spørgsmål som: Kan du fortælle mig lidt om din livshistorie, særligt om de dele, som du synes er mest betydningsfulde, kan sætte mange tanker i gang, og terapeuten har god tid til at lytte og spørge dybere, hvis det ønskes. Måske har man også noget på hjerte, som er henvendt til et særligt menneske, og det kan lægges ind i interviewet i et afsnit for sig. Beboeren bestemmer selv hvilke spørgsmål, der er relevante, nogle skal måske springes over, andre have mere plads, og intet af det, som siges, kommer videre, hvis beboeren vælger, at det skal skæres fra. Det er beboeren, som bestemmer, hvad der skal tales om. Når interviewet er færdigt, ligger det på en lille chip i diktafonen. Chippen sendes til en transskribent, som overfører al tale til skrift. Værdighedsterapeuten får hele udskriftet og går i gang med at redigere ud fra de ønsker, beboeren måtte have (det og det skal med, det og det skal ikke.) Når dokumentet er redigeret igennem 28 ÅRSRAPPORT 2010

28 første gang, træffes der aftale med beboeren, så værdighedsterapeuten kan læse det op for ham eller hende. Det er en meget hyggeligt og rig stund, en meget privilegeret stund, et liv folder sig ud, livserfaring gives videre, og både beboer/fortæller og oplæser er stolte og glade. Efter første højtlæsning skal en del gerne ændres. Mere skal med, noget som fortælleren med ét husker eller synes har fået for lidt plads, andet skal ud, glemmes, væk. Når fortælleren er tilfreds, går processen videre: Familien har måske fundet nogle fotografier til forsiden og lidt til indeni også, fortælleren har måske fundet et digt, et vers eller et motto, som skal på forsiden. Værdighedsterapeuten tager det hele med sig og får sat det grafisk flot op og til sidst indbundet /limet ind i et let omslag. Resultatet, den lille bog, gives til fortælleren/beboeren og kan efter eget ønske ligge fremme på stuen til samtaler med dem, der kommer på besøg, eller gemmes væk som overraskelse til den eller dem, man ønskede at glæde med den. Man kan få flere eksemplarer. Et tilbud, der er så omfattende, som værdighedsterapi er, kan kun vanskeligt gives til alle, men med tre terapeuter i huset er der en god chance for at de fleste, som har lysten og kræfterne til det, også kan deltage i det. Er kræfterne mindre, kan det måske også være godt bare at få hjælp til at skrive et brev eller et par sider i en dagbog til sine kære. Det vil de fleste sygeplejersker kunne finde ro og tid til under beboerens ophold på Hospice Sjælland. ÅRSRAPPORT

29 Fysioterapi JANE BUUS JOHANSEN, FYSIOTERAPEUT OG LYMFØDEM-TERAPEUT Fra årets start har jeg været med til at udarbejde virksomhedsplan og har deltaget i SIG (speciel interesse gruppe) om kognitive forstyrrelser og hjernetumorer har været et år med mange nye ansigter i huset, og derfor har der været fokus på at få alle introduceret bedst muligt til det specielle felt, vi arbejder inden for. Det skulle afsløre sig, at der er mange ubeskrevne rutiner i fysioterapeutens daglige dont og mange små opgaver omkring hjælpemidler, som vi har skullet finde en form til og en afklaring af ansvars-områder. Der er en fremtidig opgave i beskrivelse af fysioterapi i detaljer. Stor tak til de frivillige, som hjælper med at holde vore hjælpemidler rene og pæne. DMCG (Dansk Multidiciplinær Cancer Gruppe) er ved at udarbejde kliniske retningslinier for palliation i Danmark, og jeg er, som deltager i gruppen, med til at beskrive den non-farmakologiske smertebehandling ud fra den nyeste evidens. Det er et meget spændende, men også tidskrævende arbejde, hvor mange weekender er gået med at læse artikler. I marts tog jeg en uddannelse i robot-teknologi med specielt fokus på robotsælen Paro, men også med introduktion af mere funktionelle robotter, som bl.a. en spise/made-maskine og en blindestok med gps indbygget. Jeg lånte en Paro en uges tid, og det kom der mange spændende reaktioner ud af fra både personale, pårørende og beboere. Det lykkedes at få mange små stjernestunder med stort nærvær og opmærksomhed og derved også en lindring af plagsomheder. Jeg deltog i april i en stor international kongres i Nottingham, NOI 2010 Neurodynamics and The Neuromatrix Conference, for det er jo især smertebehandling og forståelse af smerter, jeg er meget optaget af i disse år. Jeg er sikker på, at vores beboere har haft stor glæde af, at der ud over den traditionelle medicin også findes andre veje til smertelindring såsom berøring/massage og træning og afspænding. Jeg lindrer stadig mange 30 ÅRSRAPPORT 2010

30 ødemer i især ben, og det har jo ofte den dejlige bivirkning, at vores beboere så kan gå og stå på egne ben. Vores spabad bruges stadig flittigt og giver mange en dejlig oplevelse af vægtløshed, afspænding og smertelindring. I oktober var jeg så heldig at møde kolleger fra 22 lande på St. Christopher s Hospice i London, hvor der for første gang afholdtes kongres kun for fysioterapeuter. Det var spændende og meget inspirerende at høre om forholdene i andre lande og også at være med til at finde fælles visioner for fremtidens fysioterapi i palliationen. Vi har her på hospice været så heldige at have vikardækning i ferier og ved sygdom. Fysioterapeut Edith Gad, som gennem flere år har været meget trofast under mine ferier, har nu valgt at stoppe helt for at hellige sig familiens børnebørn. Herfra skal lyde en kæmpe tak til Edith for indsatsen. Inden sommerferien havde jeg fysioterapeut Marianne Hasseriis i 12 ugers arbejdspraktik, og siden har vi kunnet trække på hjælp fra Marianne under ferier og sygdom. En stor tak til Marianne. Det betyder rigtig meget for mig, at mit arbejde varetages af andre under længere tids fravær. ÅRSRAPPORT

31 De frivillige på Hospice Sjælland TINA GYLDMARK, FRIVILLIG KOORDINATOR Jeg startede den 01. juli 2010 som koordinator for de frivillige, og det er et dejligt arbejde. At koordinere så mange ildsjæle, som alle ud fra ønsket om at gøre noget for andre kommer og hjælper til, er en opgave, der beriger også min hverdag. De frivillige indgår som en vigtig partner i det daglige liv på Hospice Sjælland. Der bliver vandet planter, snakket med beboere, gået ture, læst højt, bagt kager og boller, vasket op og dækket borde og mange, mange andre gøremål. Der er frivillige, der tager sig af haven, sørger for at der er renset for ukrudt, og at visne rosenknopper bliver nippet af, frivillige som har dannet et sangkor og kommer en gang om måneden og synger, ja, det er næsten umuligt at stoppe, når man er i gang med at fortælle om alle de opgaver, som de frivillige varetager. Derudover er der et aktivitetsudvalg, også bestående af frivillige, som sørger for arrangementer i løbet af året. Det er alt fra at male masker til fastelavn, pynte til påske og jul, holde sankthansfest, musikarrangementer, 1. søndag i advent med gospelkor, vinsmagning og, ja, også her kunne jeg blive ved. Vi har i løbet af efteråret indført kaffeborde, hvor de frivillige dækker op ved 15-tiden med dug, levende lys, kage og småkager. Disse kaffeborde er ment som et frirum for beboere og pårørende, en uforpligtende mulighed for samvær og en lille snak. Mange pårørende bruger det også som en kærkommen pause, mens deres kære sover. Ved nogle af kaffebordene har vi været heldige, at én af vores musikalske frivillige har spillet guitar og sunget til. 32 ÅRSRAPPORT 2010

32 Det giver en fantastisk stemning i huset at høre latter, musik og sang fra spisestuen. Som det seneste nye tiltag har enkelte frivillige meldt sig som vågekoner, det vil sige, at de sidder ved en beboer, som har brug for den ro, det giver, at der er en, der er til stede. Det kan også være, at en pårørende har brug for aflastning, så der er mulighed for at gå ind og sove og har brug for den tryghed, det giver, at der er én ved deres kære. Det er en svær balance at være frivillig, man skal både være synlig og ikke synlig. Man skal vide, hvornår ens selskab er ønsket, og hvornår man skal trække sig. For vores beboere er jo lige så høflige som alle andre mennesker og har måske svært ved at sige fra, når en frivillig kommer med tilbud om en kop kaffe og en lille snak. Det har derfor været vigtigt, at nye frivillige bliver klædt godt på til opgaven, så en god introduktion er grundlaget for det videre samarbejde. ÅRSRAPPORT

33 VORES VÆRDIGRUNDLAG ER SOM FØLGENDE: En frivillig på Hospice Sjælland er en person: som har overskud til at være noget for andre. som kan lide andre mennesker. som har empati for andres livssituation og kan møde mennesker dér, hvor de er i deres liv. som lader sine egne problemer blive udenfor. som har evnen til at bringe andre glæde, nærvær, og ro og et frirum midt i alt det triste. som ikke snakker om sygdom, med mindre beboer eller pårørende selv bringer det på banen. som også synes, at livet skal leves til sidste sekund. som kan se det hele menneske og ikke kun den syge. som ved, at ethvert menneske har en historie, at beboerne har smurt madpakker, gået på arbejde, dyrket sport, og at deres livshistorie stadig er en del af dem, og at det kan være livgivende at fortælle den. Deres livshistorie kan man ved at have en naturlig nysgerrighed og interesse til det enkelte menneske godt spørge ind til og få nogle gode snakke om. som kan rumme beboeren og pårørendes sorg, angst og tristhed, og som kan udtrykke omsorg, udtrykke at man ved, det er svært, være der for dem med en kop kaffe ved bordet og give dem et frirum. som ikke synes, døden er et tabu-emne, men som er afklaret med, at vi alle skal herfra på et tidspunkt, og som kan holde ud at være et sted, hvor folk tilbringer den sidste tid af deres liv. som forstår til fulde, at et hospice er et smukt sted med den allerbedste læge- og sygeplejefaglige ekspertise, man kan få, som med stedets smukke rammer og menneskekærlighed bidrager til, at folk kan få en værdig afslutning på deres liv tæt på deres kære i egen lejlighed, hvor familien har mulighed for at flytte med ind de sidste par dage. som også selv kan bede om hjælp, hvis mødet med en beboer kan blive for overvældende. Med værdigrundlaget som udgangspunkt tager vi en god samtale om det menneskesyn, der gør sig gældende på Hospice Sjælland, og hvad motivationen er for at starte som frivillig. Efterfølgende er man så føl sammen med nogle af de gamle frivillige, så man kan finde ud af, hvordan huset fungerer, og hvilke opgaver man har lyst til. 34

34 Det er vigtigt, at også det sociale som det faglige er i højsædet, at de frivillige møder hinanden, så vi kan arbejde i den samme retning. Derfor holder vi i løbet af året flere frivilligmøder, hvor der er mulighed for socialt samvær, evaluering af nye tiltag, nyt fra hospice, fagligt input og erfaringsudveksling. Vi har holdt kursus om Sorg og krise og haft en hyggelig julefrokost. Som det sidste nye har vi indført kaffemøder, et uforpligtende frirum, hvor vi kan udveksle erfaringer og få talt de gode og vanskelige oplevelser igennem. Her er der en coach til stede, som er tovholder på mødet. Derudover skrives der hver måned et nyhedsbrev, som bliver mailet rundt sammen med månedens vagtplan. Så til sidst, tusind tak til alle vores dejlige frivillige, som af godt hjerte gør en forskel for Hospice Sjælland. ÅRSRAPPORT

35 At rumme de fire eksistentielle livsvilkår ANNE-SOPHIE BERNSTORFF, FRIVILLIG OG COACH Det er en glæde at komme som frivillig på Hospice Sjælland, fordi det er her, livet leves, selvom der kun er ganske kort tid igen, som der står på hjemmesiden. Når man ved, at der kun er ganske kort tid igen, bliver man konfronteret med det, som den anerkendte psykoterapeut Irvin D. Yalom kalder de fire eksistentielle livsvilkår: Døden - at vi alle skal dø. Isolation - at vi dybest set er alene, ingen kan dø sammen med os. Meningsløshed - at der ikke på forhånd er givet en mening med livet. Frihed - at vi alle har frihed til at vælge, både hvad vi vil gøre med vores liv, men også hvordan vi vil forholde os til de vilkår, der er blevet os givet. Det er vilkår, som vi for det meste fortrænger. Vi har ikke lyst til at se vores egen død i øjnene. Det kan vække megen angst. I vores del af verden har døden været meget tabuiseret. Vi har ikke villet tale om den. Vi har gemt den af vejen. Vi har en tendens til at ville trøste dem, som skal dø. Nej, du bliver snart rask igen. Den døende prøver også at beskytte de pårørende ved ikke at dele sin egen sorg og smerte med dem. Det kan få den døende til at føle sig meget alene i den sidste tid. Vi har for det meste skabt mange gode relationer, som giver os en følelse af nærhed og samhørighed med andre mennesker; men når vi skal se døden i øjnene og give slip på livet, er vi helt alene. Det kan synes så meningsløst, at livet skal slutte nu. Det er ikke retfærdigt. Jeg som altid har levet så sundt, eller hvorfor lige mig? Fik jeg levet livet, mens jeg havde det? Tog jeg virkelig ansvar for mit liv? På engelsk hedder ansvar responsibility - response - ability - evnen til at reagere. Frihed betyder, at ligegyldig hvilken situation man befinder sig i, så har man altid mulighed for at tage ansvar og handle. Frihed til at vælge, hvordan man vil forholde sig til sin egen situation. Mange af de smukke øjeblikke på et hospice opstår, når en beboer har forholdt sig til de fire eksistentielle livsvilkår. Jeg har oplevet, hvordan et helt rum kan blive fyldt med kærlighed, når en beboer fuldt ud har forliget sig med sin 36 ÅRSRAPPORT 2010

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden.

Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø i baggrunden. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV SEPTEMBER 2015 Kære alle, Så er vi allerede nået til september, jamen dog, hvor tiden løber. Dette sjove foto er oppe fra, hvor jeg bor. Sejerøbugten med Nekselø

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere