Effektvurderingsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektvurderingsrapport"

Transkript

1 ØLFØL Effektvurderingsrapport 2013 Fonden for økologisk landbrug

2 Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Forbrugerkontakt skaber større viden om biodynamisk produktion 8 Effektvurdering 2: Professionel forædling til økologi sikrer højere udbytter 12 Bilag: Metode 16 2 EFFEKTVURDERINGS rapport 3

3 1 1.0 Indledning 1.1 Formål med effektvurderingerne Formålet med at gennemføre effektvurderinger af udvalgte projekter er tosidet. For det første gennemføres effektvurderinger for at kontrollere og få dokumenteret viden om anvendelsen af bevillingsmidlerne. Herved opnås indsigt i, i hvilket omfang projekterne lever op til den formålsbeskrivelse, der er anført i ansøgningen til fonden. For det andet gennemføres effektvurderingerne for at opnå læring og større kendskab til, hvilke konkrete resultater og effekter projekterne munder ud i. I den forbindelse sættes der ikke mindst fokus på, hvordan resultaterne videreformidles til og implementeres af slutbrugerne. Sidstnævnte kommer ikke kun den enkelte slutbruger til gavn men gavner hele samfundet og samfundsøkonomien. Effektvurderingerne gennemføres med udgangspunkt i Fødevareministeriets bekendtgørelse for landbrugets fonde, hvoraf det fremgår: det påhviler fondene at vurdere effekten af udvalgte aktiviteter. 1.2 Metode Fonden for økologisk landbrug giver hvert år støtte til en lang række projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være forholdsvist forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelser m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte effektvurderede projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteorien udgør et godt teoretisk fundament, når projekter skal effektvurderes, idet den gør det muligt at følge målene for et konkret projekt fra initiering til afslutning. Med denne grundsten er effektvurderingerne yderligere genenmført med anvendelse af målopfyldelses- og effektevaluering. I bilaget bagerst i rapporten er metoden nærmere beskrevet. 1.3 Udvalgte projekter til effektvurdering Fonden for økologisk landbrugs bestyrelse har i alt udvalgt to projekter til effektvurderinger: De udvalgte projekter er: 1. Biodynamisk salgsfremme via sociale medier og via direkte kundeinformation v. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 2. Professionel forædling til økologi: Barrierer og markedsudvikling v. Videncentret for Landbrug 4 EFFEKTVURDERINGS rapport 5

4 2 2.0 Overordnede resultater af effektvurderingerne 2.1 Projekterne giver mening! De to udvalgte projekter vurderer begge, at de i høj grad har opnået de resultater, som de forventede ved projektets start. Projekterne bidrager til at opnå følgende effekter: 1. Biodynamisk salgsfremme har fokus på at give forbrugerne større kendskab til biodynamiske fødevarer, hvormed efterspørgslen forventes at stige. Den stigende efterspørgsel er med til at sikre, at flere biodynamiske producenter kan få afsat deres produkter med et biodynamisk logo og derved kan opnå en højere pris. 2. Professionel forædling til økologi bidrager til, at udbuddet af sorter forædlet til økologi øges, så den økologiske planteavler dermed ikke er tvunget til at anvende konventionelle sorter. Det er forventningen, at de økologiske sorters bedre udnyttelse af næringsstofferne dels sikrer, at avleren får et større udbytte, dels sikrer, at udvaskningen mindskes. 2.2 Projekterne får midler fra flere kilder Projektet professionel forædling til økologi har, udover tilskud fra Fonden for økologisk landbrug, også fået midler fra EU s landdistriktsprogram. Det samlede tilskud fra Fonden for økologisk landbrug til de to projekter er i alt 660 t.kr. ud af en samlet projektpulje på 937 t.kr., og tilskuddet fra Fonden til de to projekter er dermed blevet gearet, jf. figuren på næste side. Tilskuddene geares Tilskud FØL (660 t. kr.) Tilskud EU (277 t. kr.) Projektaktiviteter (937 t. kr.) 2.3 Projekternes resultater er generiske og anvendelige De to projekter giver begge udtryk for, at resultaterne kommer en bred kreds af producenter til gavn, og projekterne lever dermed op til kravet om at være generiske og bibringe nytte til sektoren og samfundet generelt. 2.4 Resultaterne formidles bredt Begge projekter har formidlet resultaterne bredt og har gjort brug af flere forskellige formidlingskanaler, jf. figuren overfor. Projekterne er formidlet gennem alle fem kanaler Egen hjemmeside En eller flere artikler Konferencer, seminarer, Faglige møder Andet åbent hus el. lign. Note: Andet dækker over nyhedsmails og facebookside. 6 EFFEKTVURDERINGS rapport 7

5 3 3.0 Forbrugerkontakt skaber større viden om biodynamisk produktion Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Fonden for økologisk landbrug i 2013: Projektets samlede bevilling: Biodynamisk salgsfremme Foreningen for Biodynamisk Jordbrug 383 t.kr. 383 t.kr. Projektperiode: EFFEKTVURDERINGS rapport 9

6 3.1 Projektets baggrund og formål Det biodynamiske areal i Danmark er ikke stort, men det er vokset betydeligt de senere år. Fra ca hektar i 2007 til ca hektar i Det er især større og veldrevne økologiske bedrifter, der har omlagt deres produktion. Landmændenes motivation til at dyrke biodynamisk er personlig interesse for de helhedsorienterede principper samt faglige udfordringer i forhold til de biodynamiske metoder, som giver nye perspektiver og eksperimenterende tilgange til dyrkningen. Samtidig har markedet for biodynamiske produkter udviklet sig positivt. Flere landmænd er inspireret af de biodynamiske principper og planlægger at lægge om i de kommende år, og det er dermed forventningen, at den biodynamiske produktion også vil stige fremover. For at sikre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, er der behov for salgsfremmende aktiviteter for at sikre, at biodynamiske produkter bliver efterspurgt, og at de producerede fødevarer dermed kan sælges som biodynamiske produkter. Det er således projektets formål at oplyse forbrugerne om værdien af biodynamiske fødevarer. Der er særligt fokus på de forbrugergrupper, som i forvejen overvejende køber økologisk, og som motiveres af holdninger og værdier. På baggrund af ovenstående er det målet, at projektet vil bidrage til, at omsætningen af biodynamiske fødevarer øges, så der i 2013 er en omsætningsstigning på pct. i forhold til Resultater Der er i projektperioden skabt større synlighed omkring biodynamisk produktion. Synligheden er opnået ved at deltage i mere end 20 arrangementer over hele landet. På disse messer, udstillinger og foredrag er de biodynamiske metoder blevet præsenteret. Herudover er der blevet uddelt informationsmateriale i en række forskellige butikker, herunder helsebutikker. I forbindelse med den direkte kontakt til forbrugerne er det af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (Foreningen) estimeret, at information om biodynamiske fødevarer er formidlet personligt til i alt ca personer. Det er i forlængelse af ovenstående Foreningens erfaring, at aktiviteter rettet mod butikker giver mulighed for en tættere dialog med forbrugerne, som derved får en dybere forståelse for den biodynamiske produktion. Aktiviteter rettet mod messer giver ikke samme mulighed for tæt kontakt, men det er til gengæld muligt kvantitativt at nå flere forbrugere. For at nå så bredt ud til forbrugerne som muligt har der i projektperioden desuden været fokus på de sociale medier, herunder i særdeleshed på Facebook. På foreningens facebookside har der været hyppige statusopdateringer, og der var ultimo synes-om tilkendegivelser, hvilket var 51 pct. flere end i forhold til starten af året. Det er Foreningens vurdering, at de mange udadvendte aktiviteter har været medvirkende til den større interesse for biodynamisk produktion og fødevarer. I løbet af projektperioden er omsætningen af biodynamiske fødevarer steget med 27 pct. i forhold til dvs. noget mere end forventet! 3.3 Effekten for den enkelte landmand Projektets salgsfremmende aktiviteter er med til at sikre, at landmænd, der anvender det biodynamiske, helhedsorienterede Demeter- regelsæt, har mulighed for at få afsat deres varer som værende biodynamiske og ikke blot som værende økologiske varer. Da de biodynamiske varer som udgangspunkt er dyrere end de økologiske, vil den enkelte biodynamiske landmand således have mulighed for at øge indtjeningen. Med en større efterspørgsel efter biodynamiske produkter er det forventningen, at det bliver økonomisk mere rentabelt at omlægge til biodynamisk drift, og at flere landmænd dermed på sigt ønsker at omlægge. 3.4 Effekten for samfundet Biodynamiske fødevarer lever op til en række strengere krav end økologiske fødevarer. Der må eksempelvis ikke anvendes konventionel gylle (pga. indhold af pesticidrester, GMO og medicin), og der må ikke anvendes konventionelt dyrket foder. Det er videnskabeligt dokumenteret, at de strenge miljøregler har en positiv effekt på jordkvaliteten og biodiversiteten som dermed har en gavnlig effekt på dyrene og det omkringliggende miljø 2. Da der samtidig eksempelvis er krav om dels færre tilsætningsstoffer end i økologisk produktion, dels at mælk ikke må homogeniseres og UHT-behandles, er det biodynamikernes vurdering, at indtag af biodynamiske fødevarer har en gavnlig effekt på folkesundheden. Endelig er tilstedeværelsen af biodynamiske produkter med til at øge valgmuligheden for forbrugerne. 3.5 Formidling og implementering De anvendte informationsmaterialer (foldere, videofilm, hjemmeside, nyhedsmails, facebookside) er konkrete med hensyn til dyrkningsmetoder, fødevarekvalitet, mærkning, indkøbsmuligheder og kilder til uddybende oplysninger. Det er derfor Foreningens forventning, at forbrugerne kan anvende informationen til at foretage konkrete valg af fødevarer Opgjort af Demeterforbundet på baggrund af salget fra forarbejdningsvirksomheder og grossister. 2 DOK-forsøgene over 36 år i Schweiz og Soil Associations metaundersøgelse af organisk kulstof i jorden ved konventionel, økologisk og biodynamisk dyrkning. Kilder: og EFFEKTVURDERINGS rapport 11

7 4 sikrer 4.0 Professionel forædling til økologi højere udbytter Fakta om projektet: Projektets titel: Tilskudsmodtager: Bevilling fra Fonden for økologisk landbrug i 2013: Projektets samlede budget i 2013: Professionel forædling til økologi - Barrierer og markedsudvikling Videncentret for landbrug 277 t.kr. 554 t.kr. Samarbejdspartnere: Kornforædlingsvirksomhederne Sejet Planteforædling og Nordic Seed samt mikroforædlervirksomheden Knold og Top. Projektperiode: Projektets tilskudsgivere: kr Fonden for økologisk landbrug EU 12 EFFEKTVURDERINGS rapport 13

8 4.1 Projektets baggrund og formål Økologiske planteavlere anvender i vidt omfang sorter, som er forædlet til brug for den konventionelle produktion. Imidlertid er der i økologisk produktion delvist behov for andre planteegenskaber end i konventionel planteavl, eksempelvis tilpasning til et lavere gødningsniveau med langsommere frigivelse af næringsstoffer, bred sygdomsresistens og høj ukrudtskonkurrenceevne. Det danske økologiske areal er for småt til at bære de betydelige omkostninger, der er forbundet med forædling af et bredt sortiment af kornsorter målrettet økologisk jordbrug. En indsats for samarbejde på internationalt plan kan være med til at sikre et større marked for den enkelte sort og give de danske og udenlandske økologer et større udvalg af sorter, der er specielt egnede til den økologiske produktionsform. Formålet med projektet er at øge udbuddet af plantesorter, der er specielt egnede til den økologiske produktionsform ved at informere interessenter om betydningen og kompleksiteten af forædling til økologi, ved at organisere interessenter med henblik på forædling til økologi og ved at deltage i det internationale samarbejde for et bredt udvalg af sorter til økologi. 4.2 Resultater Projektet har på baggrund af en række forskellige typer af aktiviteter i høj grad opnået de resultater, som var forventningen. I det følgende gengives nogle af de væsentligste resultater. Der er på baggrund af et europæisk samarbejde blevet udarbejdet en engelsksproget rapport, som giver overblik over en række europæiske, nationale sortslister. Rapporten giver forædlerne adgang til oplysninger om krav til sortsgodkendelse til økologi og information om, hvilke egenskaber der vægtes i de forskellige lande. Rapporten er suppleret med en oversigt over uvildige økologiske sortsforsøg. Herudover er der afprøvet og beskrevet en række vårbygsorter, der anbefales til økologi i vores nabolande, og én af disse sorter er efterfølgende blevet udbudt til salg i den økologiske frødatabase i Danmark. Endelig kan det fremhæves, at mikroforædlerne er blevet identificeret, synliggjort og organiseret som gruppe. Gruppen består af forædlere, der forædler i mindre virksomheder eller i deres fritid. I denne gruppe af forædlere kan erfaringer udveksles, så vidensniveauet bliver så højt og udbytterigt som muligt. Videncentret for Landbrug vurderer, at et nichemarked som det økologiske er et interessant marked for mikroforædlerne, da omkostningerne ved at forædle en ny sort er væsentligt lavere for mikroforædlere. 4.3 Effekten for den enkelte landmand Er bredt sortiment inden for sorter målrettet til økologi giver landmanden et reelt alternativ til konventionelle sorter. Herudover vil valgmuligheder inden for økologiske sorter på sigt gøre det muligt at vælge den mest optimale sort til den specifikke produktion. Bliver der eksempelvis forædlet en sort med en vækstform, som yder en god konkurrenceevne over for ukrudt, vil det betyde færre problemer med ukrudt og dermed højere udbytter. Videncentret for Landbrug vurderer, at sorter målrettet økologiske dyrkningsforhold vil give udbyttestigninger i korn på ca. 5 hkg pr. hektar. Merindtægten pr. landmand vurderes at ligge i størrelsesordenen kr. pr. ha Effekten for samfundet Der forventes et øget samarbejde og en større handel på tværs af landegrænser og dermed en udvidelse af markedet for økologiske sorter. Bedre sorter til økologi vil medføre bedre udnyttelse af næringsstofferne i jorden, hvorved udbytterne øges og udvaskningen mindskes. Sidstnævnte betyder, at den miljømæssige belastning mindskes. Bedre tilpassede sorter til økologisk produktion forventes desuden at betyde mere stabile udbytter og vil dermed medvirke til at motivere i retning af en større omlægning til økologi. En forøgelse af det økologiske areal vil kunne bidrage til en reduceret pesticidanvendelse. 4.5 Formidling og implementering Der er i den direkte dialog med forædlerne fokus på målrettet formidling af resultater, så de umiddelbart herefter har mulighed for at implementere viden og resultater. Resultaterne er kommunikeret ved arrangementer og møder i dansk og europæisk regi, og herudover er de offentliggjort i landbrugsfaglige medier (Økologisk Nyhedsbrev, magasinet Mark, Organic Agriculture), på LandbrugsInfo m.v. 14 EFFEKTVURDERINGS rapport 15

9 5 5.0 Bilag: Metode 5.1 Udvælgelse af projekter Hver fondsbestyrelse i produktionsafgifts-fondene og Fonden for økologisk landbrug udvælger 2-3 projekter ved simpel udvælgelse til effektvurdering. Promilleafgiftsfonden udvælger otte projekter, herunder seks projekter ved simpel udvælgelse og to ved lodtrækning. 5.2 Tidspunkt for gennemførsel af effektvurderingerne Bevillingerne fra promille- og produktionsafgiftsfondene er 1-årige, og af denne grund gennemføres effektvurderingerne i forbindelse med bevillingsårets afslutning. 5.3 Den teoretiske ramme Promille- og produktionsafgiftsfondene giver til sammen årligt støtte til flere hundrede projekter inden for hovedformålene i landbrugsstøtteloven. Projekterne er kendetegnet ved at være meget forskellige i deres formål, indhold, projektperiode, størrelse m.v. For at gøre sammenligning på tværs af de udvalgte projekter mulig og meningsfuld er det afgørende, at effektvurderingen for alle typer af projekter tager udgangspunkt i den samme teoretiske ramme. Forandringsteori I forbindelse med tilskudsmodtagernes projektansøgninger bliver de bedt om at angive formålet med projektet, hvilke aktiviteter der ønskes gennemført, hvilke produktionsmål de gennemførte aktiviteter skal resultere i, og endelig skal de angive, hvilke effekter de på sigt forventer projektets resultater vil medføre, herunder fx mindre forurening, kompetenceløft, eller øget konkurrenceevne. I den teoretiske verden svarer ansøgningsskemaet således til projektets forandringsteori. Temaerne i ansøgningsskemaet (forandringsteorien) hjælper den enkelte ansøger med at gennemføre en analyse af, hvordan den tilsigtede effekt skal nås. Gennem forandringsteorien beskrives, hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at opnå de effekter for den målgruppe, som projektet vedrører. Herved sandsynliggøres, at de gennemførte aktiviteter på sigt vil medføre de ønskede effekter. På baggrund af ovenstående kan der opstilles parametre for målopfyldelsen - dvs. hvilke succesparametre, der skal være gældende for, at projektet er gennemført succesfuldt. Følgende kategorisering af mål bliver anvendt: Aktivitetsmål udtrykker forholdet mellem input og aktiviteter. Ressourcer kan være penge, arbejdskraft el.lign., og aktivitetsmålet udtrykker dermed, hvilke aktiviteter der kan gennemføres med de input, der er til rådighed. Fx et demonstrationsforløb eller udvikling af en ny kombisti til farende søer. Produktionsmål udtrykker det output/de resultater, de gennemførte aktiviteter skal resultere i. Fx at 300 personer deltager i en demonstration, eller at der er udviklet en ny kombisti til farende søer, som tilbydes på markedet inden for to år. Effektmål vedrører den tilsigtede effekt af en indsats på det omgivende samfund. Fx øget konkurrenceevne, mindre forurening og/eller bedre dyrevelfærd. Effektmålene kan både opgøres på kort og på langt sigt. Det kan imidlertid være vanskeligt at opstille parametre for den langsigtede effekt - og det kan være endnu sværere at måle effekten på langt sigt. Hvis målet på sigt eksempelvis er at øge konkurrenceevnen, kan det være svært at isolere effekten af det konkrete projekts indflydelse på konkurrenceevnen. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at anvende parametre på et lavere niveau som mål for den tilsigtede effekt. Dette forudsætter dog, at der er en forventning om, at der er en sammenhæng til den langsigtede effekt. Fx kan et projekt omhandlende optimering af indretningen af svinestalde, som øger landmandens produktivitet, anvendes som parameter/indikator for effekten på sektorens øgede konkurrenceevne. For at kunne dokumentere, at et givet projekt kommer sektoren og samfundet til gode, er det væsentligt, at måleparametrene opgøres på så højt niveau som muligt. Da effektvurderingerne i nærværende rapport er gennemført allerede et år efter projekternes initiering, kan det dog være vanskeligt at opstille måleparametre på højt niveau, idet de som regel først viser sig langt ude i fremtiden. Som det fremgår af effektvurderingerne i rapporten, er de målbare parametre således i vidt omfang relateret til outputtet/resultaterne, som er meget projektnære, og dermed i mindre omfang relateret til de samfundsmæssige effekter. Figuren nedenfor illustrerer forandringsteorien 3. Input Aktivitet Output Effekt på kort sigt Effekt på lang sigt Rigsrevisionen, Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, november EFFEKTVURDERINGS rapport 17

10 Evalueringsmetode Effektvurderingerne er gennemført med anvendelse af målopfyldelsesevaluering og effektevaluering. Den første tilgang har til formål at afdække, om målene med et givet projekt er opfyldt eller ej, og den anden tilgang søger at afdække de samlede effekter af projektet både tilsigtede og utilsigtede effekter. Begge tilgange er meget anvendelige men har dog også nogle ulemper, som er vigtige at være bevist om. Målopfyldelsesevaluering vanskeliggøres, hvis de udmeldte mål med et projekt ikke er konkrete, operationelle og målbare. Men forudsat at målene er klart formuleret, gør tilgangen det muligt at vurdere, om målene er implementeret, og om indsatsen lever op til intentionerne. Effektevaluering har den ulempe, at det kan være svært at isolere effekten af indsatsen, og den opnåede effekt kan dermed skyldes andre faktorer end resultaterne fra projektet. Uanset hvilken evalueringstilgang der vælges, vil der være en række metodemæssige udfordringer forbundet med tilgangen. Det er vurderingen, at ulemperne ved de to beskrevne evalueringstilgange er håndterbare og i vidt omfang mindskes ved at anvende en kombination af kvantitative og kvalitative metoder, jf. beskrivelse heraf i det følgende. 5.4 Gennemførsel af effektvurderingerne For at sikre sammenlignelighed på tværs af projekterne og en tilstrækkelig faglig dybde i effektvurderingerne gøres der både brug af spørgeskemaer (kvantitativ tilgang) og interview (kvalitativ tilgang). Metoderne beskrives nedenfor. Kvantitativ tilgang De udvalgte projekter har pr. mail fået tilsendt et spørgeskema indeholdende spørgsmål, såsom i hvilken grad projektet har opnået de resultater, der forventedes ved projektets start, og om der fortsat er samme forventning til effekterne af projektet. Spørgeskemaet indeholder både kvantificerede, lukkede spørgsmål samt spørgsmål af mere åben karakter. Som supplement til effektvurderingsskemaet gøres også brug af den afrapportering, som alle projekter skal aflægge ved årets afslutning. Denne afrapportering består dels af en faglig beretning, dels af et tilskudsregnskab. Sidstnævnte er særdeles nyttigt i forbindelse med effektvurderingerne, idet det af regnskabet blandt andet fremgår, om alle projektmidlerne er anvendt, i hvilken grad projektet er gearet med midler fra andre steder, og hvilke eventuelle samarbejdspartnere der har været involveret i projektet. Kvalitativ tilgang Udover den kvantitative tilgang er der for hvert projekt gennemført et dybtgående interview med projektlederen. Formålet med interviewet er dels at spørge ind til detaljer i besvarelsen af de kvantitative spørgeskemaer, dels at spørge ind til særlige udfordringer, gevinster, processer m.v., som kan være svære at håndtere kvantitativt i et spørgeskema. 18 EFFEKTVURDERINGS rapport 19

11 ØL Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, April FØLrapporten

Effektvurderingsrapport

Effektvurderingsrapport AFKAF Effektvurderingsrapport 2013 Kvægafgiftsfonden Indhold 2 Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Udvikling af den optimale ko 8 Effektvurdering 2: Den løbende

Læs mere

Effektvurderingsrapport 2017

Effektvurderingsrapport 2017 Hesteafgiftsfonden Indledning Effektvurderingsrapport 2017 Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at give Hesteafgiftsfondens bestyrelse overblik over og indblik i, hvilke resultater og effekter,

Læs mere

Effektvurderingsrapport

Effektvurderingsrapport Effektvurderingsrapport 2018 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Formål med effektvurderingerne... 3 1.2 Metode... 4 2. Projekttilskud og gearing i 2018... 6 3. Projekternes resultater... 6 3.1 Resultatopnåelse...

Læs mere

VÆG. Effektvurderingsrapport. Kvægafgiftsfonden

VÆG. Effektvurderingsrapport. Kvægafgiftsfonden VÆG Effektvurderingsrapport 2014 Kvægafgiftsfonden 2 Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Sundere Slagtekalve - mindre forbrug af antibiotika 8 Effektvurdering

Læs mere

6Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug

6Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug 2016E6E6E6 6Effektvurderingsrapport Fonden for økologisk landbrug Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Fremme afsætning

Læs mere

5Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug

5Effektvurderingsrapport. Fonden for økologisk landbrug 5Effektvurderingsrapport 2015 Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 8 Økologiske markforsøg højere udbytte og mere robust produktion i kløvergræs

Læs mere

ektvurderingsrapport 2017 Fonden for økologisk landbrug

ektvurderingsrapport 2017 Fonden for økologisk landbrug 17 17 Effektvurderings ektvurderingsrapport 2017 Fonden for økologisk landbrug Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Økologi

Læs mere

VIN. Effektvurderingsrapport. svineafgiftsfonden

VIN. Effektvurderingsrapport. svineafgiftsfonden VIN Effektvurderingsrapport 2014 svineafgiftsfonden Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Afsætningsfremme af svinekød - Japan 8 Effektvurdering 2: Kødsaftanalyser

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Mælkeafgiftsfondens strategi

Mælkeafgiftsfondens strategi Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

KVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden

KVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden 16 KVÆG ektvurderings Effektvurderingsrapport 2016 Kvægafgiftsfonden Kvægafgiftsfonden Indledning Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Smertebehandling

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Fjerkræafgiftsfondens strategi

Fjerkræafgiftsfondens strategi Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens

Læs mere

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi

Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde

Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Rigsrevisionens notat om beretning om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde Oktober 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen

Læs mere

Kvægafgiftsfondens strategi

Kvægafgiftsfondens strategi Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen

Læs mere

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.

Læs mere

Årstallet er året for gennemførelse af ansøgningsrunderne. Tilskuddet bliver givet til gennemførelse af indsatsen i det efterfølgende kalenderår.

Årstallet er året for gennemførelse af ansøgningsrunderne. Tilskuddet bliver givet til gennemførelse af indsatsen i det efterfølgende kalenderår. Fonden for økologisk landbrug Juli 2016 1. Om puljen Vejledning om tilskud fra Fonden for økologisk landbrug Særpulje for tilskud til omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek + kompetenceopbygning

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Baggrund om landbrugsfondene

Baggrund om landbrugsfondene Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring

Læs mere

Fonden for økologisk landbrug

Fonden for økologisk landbrug 2015 Pulje for tilskud til gennemførelse af omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek i primærsektoren i 2016 1. Puljens formål I Økologiaftalen 2015-2018 er der afsat 19 mio. kr. til at fremme

Læs mere

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.

Ansøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer. Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2013 De grå tekstbokse skal betragtes som en vejledning og skal slettes inden ansøgningen sendes til fonden. Bemærk at punktet med underskriften skal være på den første side

Læs mere

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm 1 Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm Vi har igen i år haft mulighed for at tilbyde gratis omlægningstjek til alle interesserede konventionelle landmænd. Omlægningstjekkene er finansieret af Fonden

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Vejledning om tilskud fra Fonden for økologisk landbrug

Vejledning om tilskud fra Fonden for økologisk landbrug Fonden for økologisk landbrug august 2016 Vejledning om tilskud fra Fonden for økologisk landbrug Særpulje Køkkenomstilling 2017 1. Om puljen Udover Fondens ordinære pulje, er der fra politisk side afsat

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

Opsamling til konferencen. Hvor skal væksten komme fra

Opsamling til konferencen. Hvor skal væksten komme fra Opsamling til konferencen Hvor skal væksten komme fra Case 1 Mogens Pedersen købte sine forældres konventionelt drevne ejendom i 2001, der dengang bestod af 200 køer og 200 ha. planteavl siden har Mogens

Læs mere

Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: Dato: 3. november 2016

Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: Dato: 3. november 2016 Til høringsparterne på vedlagte liste Sagsnummer: 16-0171-00006 Dato: 3. november 2016 Høring over udkast til bekendtgørelse om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

5KVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden

5KVÆG Effektvurderingsrapport Kvægafgiftsfonden 5KVÆG Effektvurderingsrapport 2015 Kvægafgiftsfonden Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 8 Effektvurdering 1: Smitterisiko og sygdomsforebyggelse i forbindelse med flytning

Læs mere

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.

Bilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet. Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...

Læs mere

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

SVIN Effektvurderingsrapport Svineafgiftsfonden

SVIN Effektvurderingsrapport Svineafgiftsfonden 17 SVIN ektvurderings Effektvurderingsrapport 2017 Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden Indhold Indledning 3 Overordnede resultater af effektvurderingerne 5 Effektvurdering 1: Afsætningsfremme af Svinekød

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner

Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Landbrugets fremtidsmuligheder

Landbrugets fremtidsmuligheder Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016

Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet Satspuljeopslag: Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet Ansøgningsfrist den 23. april 2019 kl. 12.00 22. februar 2019 Som led i satspuljeaftalen på

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

KULTURPULJEN VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER VERSION 2.O MAJ 2018

KULTURPULJEN VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER VERSION 2.O MAJ 2018 KULTURPULJEN VEJLEDNING OG RETNINGSLINJER VERSION 2.O MAJ 2018 GULDBORGSUND KOMMUNE MAJ 2018 SIDE 2/5 INDHOLDSFORTEGNELSE Om Kulturpuljen 3 Hvem kan søge? 3 Hvad kan man søge om tilskud til? 3 Hvad kan

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Notat om gennemførte effektvurderinger for projekter støttet af fonde i 2011

Notat om gennemførte effektvurderinger for projekter støttet af fonde i 2011 Notat om gennemførte effektvurderinger for projekter støttet af fonde i 2011 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 1 1.1 Baggrund og formål... 1 1.2 Hvad er effektvurdering... 1 2. Effektvurdering af

Læs mere

Sammen om fastholdelse (FL )

Sammen om fastholdelse (FL ) Side 1 af 5 (/da.aspx) Sammen om fastholdelse (FL 17.46.66.10) Formålet med ansøgningspuljen er at afprøve en model for at bevare sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen. Baggrund Det er

Læs mere

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København

Læs mere

Udviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.

Udviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplan for KomUdbud 2016-2019 I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplanen skal opfattes som en ramme, der beskriver, hvordan visionen for KomUdbud

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter

Vejledning for ansøgning om tilskud fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Vejledning for ansøgning om tilskud fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter September 2015 1. Generelt om Produktionsafgiftsfonden Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter

Læs mere

Opkvalificering på transportområdet

Opkvalificering på transportområdet Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering

Læs mere

Fonden for økologisk landbrug

Fonden for økologisk landbrug Juni 2015 Pulje for Økologisk Eksportfremme 1. Puljens formål I december 2014 indgik regeringen (S og R) sammen med Enhedslisten og SF en aftale om udmøntning af økologipenge afsat på finansloven. Aftalen

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Juni Vejledning om tilskud. Kartoffelafgiftsfonden

Juni Vejledning om tilskud. Kartoffelafgiftsfonden Juni 2016 Vejledning om tilskud Kartoffelafgiftsfonden Indholdsfortegnelse 1 Generelt om Kartoffelafgiftsfonden...1 2 Kartoffelafgiftsfondens formål og strategi...1 3 Støttemuligheder i henhold til statsstøttereglerne...1

Læs mere

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Øg jordens frugtbarhed med kompost Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om

Læs mere

Fonden for økologisk landbrug

Fonden for økologisk landbrug Juni 2015 Pulje for National Afsætningsfremme 1. Puljens formål I december 2014 indgik regeringen (S og R) sammen med Enhedslisten og SF en aftale om udmøntning af økologipenge afsat på finansloven. Aftalen

Læs mere

Projekt Forbrug Milepæle Effekter Bemærkninger til Vækstforum

Projekt Forbrug Milepæle Effekter Bemærkninger til Vækstforum Bilag 3 Status på igangværende projekter august 2015 Intern halvårlig opfølgning Status på projekter som ikke netop er evalueret eller står til at blive evalueret af COWI vurderes af sagsbehandler efter

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning

Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning Vejledning om Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning Ansøgningsfrist: 14. november 2017, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens baggrund

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere