Kvalitet i skolepraktik, marts 2011 marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i skolepraktik, marts 2011 marts 2013"

Transkript

1 Evalueringsrapport Kvalitet i skolepraktik, marts 2011 marts 2013 Kristian Bech Andersen i samarbejde med Regina Lamscheck-Nielsen, Moeve aps februar 2013, i opdrag af Ministeriet for Børn og Undervisning

2 INDHOLD 1. Indledning Baggrund og kontekst for programmet Kvalitet i skolepraktik Terminologi i evalueringsrapporten Resumé Metodisk tilgang Elevtrivsel Omtale og et forbedret omdømme af SKP Kommunikationsplan, -materialer og platform skolepraktik.dk Den politiske implementering Netværk mellem projekterne og skolerne Projekternes egne mål og faglige resultater Tværgående konklusioner ang. projekternes slutresultater Tværgående konklusioner fra enkeltprojekternes slutrapporter Implementering / praktikpladscentre Kvalitative cases Praktikmål og taksonomi for præstationsniveauer De lokale uddannelsesudvalg (LUU) Skolebaserede nøgletal Sammendrag og perspektivering Referencer og kilder Bilag 1 Projektoversigter Bilag 2 Nøgletal Bilag 3 Konferenceprogram Bilag 4 Øvrige online undersøgelser

3 1. INDLEDNING Konsulentvirksomheden Moeve aps har, foranlediget af Ministeriet for Børn og Undervisning, gennemført en evaluering og effektmåling af ministeriets forsøgs- og udviklingsprogram Kvalitet i skolepraktik i erhvervsuddannelserne, marts marts I denne rapport fremlægges resultater og konklusioner, der er baseret på et evalueringsdesign med følgende kriterier: Elevtrivsel Netværkseffekt Programmål og projektmål Forbedret omdømme og udbredelse i EUD Implementering af projektresultater og praktikpladscentre Cases med best practice I løbet af programmet har evaluatorerne indsamlet kvantitative og kvalitative data fra samtlige forsøgsprojekter i hele programperioden, som er blevet suppleret med dokumentresearch. En omfattende dataindsamling ligger til grund for konklusionerne. Undertegnede gør opmærksom på, at dataene er indsamlet og bearbejdet i en EUD-praksis, der er kendetegnet ved stor heterogenitet, hvad angår datahåndtering, lokale erhvervsforhold, uddannelsesfaglig drift og konditioner for samme. Vi håber, at nedenstående rapport kan bidrage til beslutninger og initiativer i den videre kvalitetsudvikling i skolepraktikken, i implementeringsprocessen af de nye praktikcentre og ikke mindst i organisering af fremtidige, ministerielt initierede forsøgsprogrammer. Kristian Bech Andersen kommer fra topledelsespositioner i det frie erhverv, har en økonomisk baggrund og er fungerende censor på en række universiteter. Regina Lamscheck-Nielsen har en pædagogisk baggrund med et indgående domænekendskab til EUD og havde - i kraft af sin rolle som tovholder - en førsterangs indsigt i alle projekter. En krydsning af disse forforståelser har ført til det kondensat, der foreligger. Århus, februar 2013 Kristian Bech Andersen, evaluator Regina Lamscheck-Nielsen, tovholder 3

4 2. BAGGRUND OG KONTEKST FOR PROGRAMMET KVALITET I SKOLEPRAKTIK Programmet blev gennemført under styring af Ministeriet for Børn og Undervisning, med en følgegruppe fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Programmet var foranlediget af behovet for at skabe gode og bæredygtige alternativer til den ordinære praktikuddannelse i erhvervsuddannelserne, forstået som et sikkerhedsnet i perioder og i uddannelser med akut eller tilbagevendende praktikpladsmangel. Erhvervsuddannelsernes praktikpladsudbud har gennem årtierne vist sig at være stærkt konjunkturafhængigt og dermed en betydelig usikkerhedsfaktor for nogle elevers mulighed for at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse. Fremtidsprognoser 1 viser samtidigt, at Danmark vil få øget brug for dygtig faglært arbejdskraft inden for få år og dermed for et system, der kan levere uddannelser af høj kvalitet. I løbet af programmet fremkom der ligeledes en rapport 2, der dokumenterer, at der er endog meget store samfundsmæssige fordele ved at få eleverne igennem en ungdomsuddannelse, og gerne hurtigt. Formålet med programmet skal ikke yderligere uddybes her, idet programbeskrivelsen kan downloades frit 3. Indtil programstart havde skolepraktikken en relativ passiv rolle som buffer, typisk med mærkatet nødløsning og et medfølgende dårligt renommé. Men en nyere EVA-undersøgelse 5 og anden afdækning af god praksis 6 dannede grundlag for langt større perspektiver: Man så et potentiale i skolepraktikken som et aktiv i etablering af nye praktikløsninger og samtidigt som tilsigtet kvalitetsleverandør til udvalgte elementer i en elevs samlede uddannelsesforløb. Sammenlagt ville man opnå en uddannelsesgaranti for erhvervsuddannelser under et kvalitetsperspektiv. Disse overvejelser førte til en todelt udbudsrunde for skolerne, der resulterede i: a) Skolepraktik-projekter (SKP) 13 forsøgsprojekter, juni 2011 december 2012, med en koncentreret indsats til forbedring af indhold og rammer for skolepraktik, en udvikling af instruktørernes kompetencer, et tættere samspil med lokalsamfundet og en afprøvning af virksomhedslignende arbejdsformer. 1 Bl.a. Ugebrevet mandag morgen 5/ AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd "Milliardpotentiale i skolepraktikken", 10. november Danmarks Evalueringsinstitut EVA "Skolepraktik i erhvervsuddannelserne", okt Evalueringsmetode til at vurdere elevens udvikling i SKP ( ), Afdækning af forskellige praktikformer i SKP ( ) 4

5 b) Praktikpladscenter -projekter (PPC) 21 forsøgsprojekter, marts 2012 december 2012, med erhvervsskoler i en ny rolle som værende organisatorer for elevernes samlede hovedforløb. I såkaldte praktikpladscentre skulle skolepraktikken være omdrejningspunktet for afsætning af elever i kortere eller længerevarende praktikforløb, sat sammen af virksomheder med hver deres oplæringsprofil. Samtidigt skulle der tages højde for intensiv elevvejledning og skolepraktik som garant for dækning af udvalgte praktikmål/-perioder. Projekterne blev i programperioden inddelt i udvekslingsgrupper 7, på baggrund af tematisk sammenfald i deres projektbeskrivelser. Dermed ville styregruppen opnå synergieffekter projekterne imellem og en overskuelighed af resultaterne. Så vidt muligt, drog projekterne faglige tværgående konklusioner i 4 temagrupper med SKP-projekter og 5 temagrupper med PPC-projekter (se bilag 1). Samtlige projekter såvel som tværgående resultater er dokumenteret på De i alt 34 projekter 8 repræsenterede forsøgsaktiviteter på i alt 41 erhvervsskoler, hvoraf 31 skoler var projektledere (se bilag 1 for faktaboks). I alt var aktiviteterne fordelt på 61 skoler, når skolers partnerskaber i andres projekter er regnet med. Ved udvalg af projekter havde ministeriets styregruppe taget højde for diversitet, hvad angår geografisk placering, størrelse af involverede uddannelser og skoler, samt fordeling på brancher. De enkelte projekter satsede enten på én, flere udvalgte eller samtlige skolepraktikuddannelser på deres projektskoler. I alt var der ifølge projektplanerne 37 skolepraktikuddannelser angivet til at deltage i projekterne, heraf nogle mere centrale/store end andre. En obligatorisk forudsætning var at have de respektive lokale uddannelsesudvalg (LUU) tilknyttet, hvilket resulterede i en formel tilknytning af over 150 lokale uddannelsesudvalg. Det endelige antal projektdeltagere kan kun skønnes, men af ovenstående tal kan aflæses, at mange hundrede projektdeltagere har været direkte aktivt involveret. Endnu flere er blevet berørt af projekternes resultater, som har opnået stor offentlig bevågenhed og ført til en lovændring i EUD. 3. TERMINOLOGI I EVALUERINGSRAPPORTEN Følgende udtryk og forkortelser anvendes i rapporten (alfabetisk rækkefølge): EUD Erhvervsuddannelsesområdet / sektoren Rapportforfatter der med konstruktiv kritik overfor projekterne giver anbefalinger til forbedring 7 SKP-temagrupper: PPC-temagrupper: 8 Se bilag 1 5

6 Implementering Indebærer lokal organisatorisk forankring, lokal udbredelse og så vidt muligt udbredelse i EUD L80 Lovforslag om praktikcentre og hurtigere optagelse til skolepraktik m.v., nu implementeret som Lov til ændring af Lov om erhvervsuddannelser, nr (21. dec. 2012) LUU Lokale uddannelsesudvalg 10 MBU Ministeriet for Børn og Undervisning Parterne Arbejdsmarkedets parter: Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, der har kompetencer og beføjelser til udvikling og beslutte indhold af erhvervsuddannelserne PPC Praktikpladscentre, hvilket var det oprindelige udtryk, fra og med den nye lovgivning ændret til praktikcentre Program Det overordnede ministerielle projekt til kvalitetsudvikling af skolepraktik og forsøg med praktikpladscentre, styret og koordineret fra Ministeriet for Børn og Undervisning Projekt De enkelte bevilligede forsøgs- og udviklingsprojekter, i alt 34 (13 SKP-projekter, 21 PPC-projekter) SKP Skolepraktik Temagruppe Projektklynge, dannet ud fra projektbeskrivelsernes tematiske sammenhæng Tovholder Koordinator, facilitator og praktisk projektleder for programmet kvalitet i SKP 4. RESUMÉ Undersøgelsen har involveret i alt 41 skoler, hvilket svarer til mere end halvdelen af de tekniske og merkantile erhvervsskoler med skolepraktikudbud. 37 skoleberettigede uddannelser og i alt ca. 150 lokale uddannelsesudvalg har været tilknyttet de 34 udviklingsprojekter. Evaluering og effektmålingen har indbefattet indsamling af over kvantitative besvarelser, en lang række kvalitative cases, såvel som et sammendrag af projektskolernes faglige resultater og deres anbefalinger. En involverende tilgang har samtidigt sigtet på udbredelse og forankring af de tiltag, der er blevet udviklet i løbet af projekternes arbejdsperiode juni december Undersøgelsen har undervejs dannet empiri for ny lovgivning på området. Resultater, effekter og perspektiver formidles på den afsluttende konference 18. marts Programmets resultater bevidner, at skolepraktik er en kvalificeret bestanddel i erhvervsuddannelserne for at opfange ubalancen mellem udbud af praktikpladser i forhold til den efterspørgsel, der fremadrettet vil være efter faglært arbejdskraft. Samtidigt bidrages til regeringens målsætning om, at 95 % af ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Erhvervsuddannelsernes fakta og muligheder,

7 Den fornødne kvalitetsudvikling af skolepraktikken er med god succes blevet iværksat af 13 projekter, og et varieret udbud af nye metoder, procedurer, skolepraktikmodeller og kompetenceudvikling er blevet implementeret. I kraft af gensidig sparring undervejs har projektdeltagerne opnået en mere ensartet opfattelse, anvendelse og prioritering af metoder. At i alt er kvalitetsniveauet blevet hævet betydeligt. De 21 forsøg med praktikpladscentre har vist sig til at have fået en positiv effekt på udbud af nye praktikpladser i forskellige aftaleformer. Man har til samme formål foretaget et omfattende opsøgende arbejde og herved afdækket former, potentialer og begrænsninger for virksomhedsklynger. Der er blevet stillet skarpt på innovative muligheder i udkantsområder og kvalitetssikring i oplæringen for lands(del)dækkende uddannelser. Elevvinklen er blevet yderligere styrket, bl.a. i form af et udvidet samarbejde med vejledningsaktører. Den gode spiral med kvalitet i daglig praksis, et godt omdømme og videreudvikling skal holdes i gang og bør fortsat understøttes. Fremtidigt bør man være endnu mere opmærksom på en indbyrdes kobling af de aspekter, der er blevet arbejdet med i de 34 projekter. Det skal vurderes, om der bør foretages yderligere juridiske og organisatoriske justeringer i erhvervsuddannelserne for at åbne op for nye muligheder i forbindelse med den fremtidige daglige drift af praktikcentre. Her kan der findes inspiration i evalueringens anbefalinger og i skolernes slutrapporter. Der opfordres til at orientere sig mod erfaringer fra udlandet og fra andre uddannelsessektorer i Danmark for yderligere at ilte erhvervsuddannelsessystemet. 5. METODISK TILGANG I et program som dette er der mulighed for at benytte flere tilgange og metoder. Følgende betragtninger ligger til grund for valg af tilgang i denne analyse. Principielt findes der ifølge bl.a. Guba 11 forskellige paradigmer: Positivisme, neo-positivisme, kritisk teori og konstruktivisme 12. Positivismen har den opfattelse at virkeligheden findes, og at det er muligt at finde frem til sandheden om den og hvordan den fungerer. Neo-positivisme derimod betragter virkeligheden som begrænset realistisk. Undersøgelsen er modificeret eksperimentel. Her er det ikke muligt at finde sandheden, da følelser og værdier vil påvirke. Den kritiske teori anser også virkeligheden som begrænset realistisk og er subjektiv i virkelighedstilgangen. Undersøgelsen har til hensigt gennem dialog mellem undersøger og det undersøgte at transformere sig i retning af en bedre verden. Konstruktivismen betragter virkeligheden relativistisk, og virkeligheden 11 Guba Egon G. (1990) The Paradigm Dialog 12 Beskrivelser af paradigmer er primært hentet fra Darmer & Nygaard,

8 undersøges komplekst. Sandheden findes ikke, og virkeligheden er en menneskeskabt konstruktion, som derved ikke kan betragtes som realitet. Traditionelt er undersøgelser af nærværende type neo-positivistisk, men idet programmet har haft til formål at påvirke og har påvirket, er tilgangen kritisk og konstruktivistisk. Resultatet er således, også i denne afrapportering, til dels værdibaseret. I programmer som Kvalitet i skolepraktik er målet om transformering væsentligt. Man ønskede at opnå forandringer via implementering og forankring af gode tiltag, frem for udelukkende at måle objektivt på det der sker. Tovholderens rolle i evalueringen har i øvrigt svaret til en særlig form for aktionsforskning 13, med en veksel mellem videnproduktion og videnkvalificering i et netværk af organisationer 14. ens rolle har været eksternt målende og observerende. og tovholder har derudover haft en udelukkende deskriptiv tilgang til betragtninger af økonomiske forhold i forbindelse med SKP-opgaveløsninger. LÆSEVEJLEDNING Rapporten kan læses selektivt af forskellige interessenter, og det samme gælder den store datadokumentation i henvisningerne. Vi har nedenfor angivet, hvilke kapitler kan være mest relevante for forskellige læsere: SKP-elever og deres repræsentanter: Afsnit 4, 6, 12 og 13 SKP-instruktører, faglærere, praktikpladskonsulenter: Afsnit 4, 11, 12, 15, 16 og 19 LUU medlemmer, uddannelses- og skoleledere, politiske beslutningstagere: Alle afsnit ekskl. afsnit 18 Interessenter i projekt-, program- og forandringsledelse: Afsnit 4, 10, 11, 14, 18, 19 og 20 I afsnit 6 til 10 beskriver vi de overordnede måleområder, analyserer de indsamlede data, og der gives anbefalinger for hvert område. I afsnit 11 og 12 har vi en gennemgang af projekternes tværgående resultater i temagrupperne, med henvisning til skolepraktik.dk, hvor resultaterne er publiceret i detaljer. Vi giver også her generelle anbefalinger. I afsnit 13 gengiver vi pointer fra skolernes egne anbefalinger. I afsnit 14 ser vi på implementerings- og forankringsgraden: Hvor langt nåede projekterne kvantitativt, mens vi i afsnit 15 præsenterer et udpluk af de kvalitative cases. I afsnit 16 ser vi specifikt på praktikmål. Afsnittet indeholder problemstillinger og anbefalinger, mens faglige løsninger fra projekterne findes på skolepraktik.dk. 13 Senge / Scharner, Community action research, nærmere beskrevet i Lamscheck-Nielsens masterafhandling, 2011: 14 Et projekt kan anses som en midlertidig organisation. 8

9 I afsnit 17 præsenterer vi betragtninger omkring de lokale uddannelsesudvalg som værende vigtige interessenter og influenter: Hvad er deres opfattelse og hvorledes har den ændret sig over tiden. Nøgletallene i afsnit 18 giver indikationer på SKP-andelen af elever i de enkelte uddannelser og skoler. Tallene er kun et begrænset billede af den udvikling, der har fundet sted. Anbefalingen her er primært metodemæssig. Afsnit 19 giver et sammendrag og en perspektivering af de fundne resultater. 6. ELEVTRIVSEL Elevtrivsel, som i en række tidligere undersøgelser havde vist sig at være et problematisk område, er et af de områder, vi i projekternes slutrapporter valgte specifikt at spørge til. Det viste sig, at få af projektskolerne har gennemført deciderede elevtrivselsundersøgelser, og færre har gjort det systematisk, selv om der var blevet udviklet et velfungerende værktøj i et tidligere projekt, hvilket var blevet gjort tilgængeligt via skolepraktik.dk 15. Det er desuden karakteristisk for de undersøgelser, skolerne har gennemført, at antallet af elevbesvarelser er lille. Skolerne har forskellige tilgange til sikring af trivsel og faglig udvikling, som besvarelserne af de nedenfor anførte spørgsmål indikerer. Hvilke aktiviteter har I (delvist) udført for at sikre fokus på den enkelte elevs udvikling, samtidigt med driften af jeres praktikpladscenter: a) Vi anvender værktøj(er) til at afdække den enkelte elevs FAGLIGE udvikling b) Vi anvender værktøj(er) til at afdække den enkelte elevs PERSONLIGE udvikling c) Vi anvender metoder for at holde en løbende personlig kontakt med den enkelte elev d) Vi har opbygget et netværk af personer omkring den enkelte elev e) Vi benytter Elevplan i videst mulige omfang som værktøj til at kvalitetssikre elevens uddannelse (grund- og hovedforløb) f) Vi opererer med en central videnbank til rådgivning af den enkelte elev 15 9

10 Mens der er fokus på den faglige udvikling, så har blot nogle af skolerne en central vidensbank og kun 1/3 del benytter Elevplan til kvalitetssikring. Det er også kun i ganske få tilfælde, hvor der er tilknyttet et team/netværk om den enkelte elev. Her kan der med fordel foretages mere uden at eleven klientgøres. TRIVSELSMÅLINGER, FORDELT PÅ SKP-PROJEKTER OG PPC-PROJEKTER Det at måle og evaluere på resultaterne synes ikke at have været en etableret disciplin på skolerne. Ved start (jan-12) var det for SKP-projekterne mindre end 30 % og PPC-projekterne mindre end 50 % af skolerne, der udførte trivselsmålinger. Ved den sidste rapportering (dec-12) i projekterne var der imidlertid kun én skole, der ikke målte på trivslen. Denne markante ændring og de øvrige indsatser på skolerne, har betydet, at undersøgelsesresultaterne viser en signifikant bedre trivsel ved slutmålingerne for begge projekter. Graferne viser tilfredsheden på X-aksen og det nominelle antal af skoler, der besvarer, på Y-aksen: Resultaterne af vores trivselsundersøgelse(r) er sammenlagt: PPC-projekter jan-12 SKP-projekter jan-12 Yderst bekymrende Yderst tilfredsstillende Yderst bekymrende Yderst tilfredsstillende PPC-projekter dec-12 SKP-projekter dec-12 Yderst bekymrende Yderst tilfredsstillende Yderst bekymrende Yderst tilfredsstillende Skolerne blev ligeledes spurgt om de oplevede en forbedring i trivslen. De sammenlagte besvarelser rapporterer en forbedring - fra neutral til at der er sket en forbedring : 10

11 PPC-projekter dec-12 SKP-projekter dec-12 Markant forringet Markant forbedret Markant forringet Markant forbedret Flere forhold går igen i besvarelserne: Identifikation, kommunikation og opfølgning på elevens status i forhold til praktikmål påvirker klart elevtrivslen. Her er en mere ensartet pædagogisk vejledning afgørende. Yderligere er det interessant, at elevernes forventninger til skolebaseret SKP har været ringere end deres forventninger til VFU, men eleverne er ikke mindre tilfredse med skolebaseret SKP efter endt forløb. Basale ting synes at have indflydelse på trivsel: Adgang til værktøj og produktionsapparat (de fysiske rammer) Skolepraktikydelse 17 Opmærksomhed og faglighed fra instruktør ANBEFALINGER ANG. GENNEMFØRELSE AF TRIVSELSMÅLINGER Samlet set anbefales at ensarte trivselsmålingerne i langt højere grad, for at give mulighed for at benchmarke skolerne og uddannelserne imellem. Fx ved at benytte sig af KPI ( Key performance indicator = nøgletalsmålinger) Balanced-scorecard 18 (bruges til implementering af strategier) eller andre relevante værktøjer Det kan i praksis ske ved at ministeriet udvikler værktøjerne, får foranlediget undervisning i brugen af dem og følger op på, at værktøjernes anvendes. Herved er det væsentligt at sikre en høj svarprocent, der skal op over 50 %. Til dette formål kan man benytte sig af incitamenter, fx i form af konkurrencer ved elevmålinger. Belønninger kan have mange forskellige udformninger, og det er vigtigt at tage hensyn til traditioner, lokale forhold og rammer. 17 Maslow betragter ikke løn som motivationsfaktor, men kun som vedligeholdelsesfaktor - så længe man kan leve af lønnen (!). 18 Kaplan,

12 Der skal stilles krav om synlighed af målinger og deres resultater, idet det er omsætning af resultaterne i praksis, der skaber motivation for yderligere indsats og forbedringer. På baggrund af den oven for konstaterede nytteværdi ved at implementere trivselsmålinger for elever, anbefales at implementere trivselsmålinger for SKP-instruktører, idet medarbejdertrivsel har direkte indflydelse på elevtrivsel. Uformelt er styregruppen i løbet af programmet fra forskellige sider blevet orienteret om en bemærkelsesværdig ringe instruktørtrivsel hos denne medarbejdergruppe 19. Konkret har dette ytret sig bl.a. i en række stressrelaterede sygemeldinger. Positivt set, er der sidenhen kommet beretninger om øget faglig, pædagogisk og kollegial stolthed hos instruktører, efter indsatser og forbedringer for deres arbejdsforhold. Men muligvis er vejen lang endnu. 7. OMTALE OG ET FORBEDRET OMDØMME AF SKP Netop dette er et af de områder, hvor der kunne konstateres en signifikant optimering i løbet af programmet. Målingerne viser en markant forbedring af opfattelsen af omdømmet hos projektdeltagerne, hvilket også kan skyldes den målrettede, segmenterede medieplan, der blev udarbejdet, løbende justeret og implementeret i løbet af programmet. Gennemførelse af planen førte samlet set til øget politisk bevågenhed, og fakta er, at der sidst i forløbet politisk er igangsat initiativer, der understøtter den positive udvikling på området, herunder ny lovgivning 20 i EUD. Samlet har kommunikationsarbejdet i høj grad bidraget til målet om øget kendskab og forbedret renommé, såvel som til en høj grad af interaktion mellem og med projektdeltagerne. OMTALE Det har ikke været muligt at udføre en endelig kvantitativ opfølgning på omtalen af Kvalitet i SKP, som dog har været omfattende 21. En stor del af de skoler, der har deltaget i programmet, har opnået publikation i de lokale nyheder. Også nationalt har der været flere artikler i de landsdækkende aviser, TV og radio. Den helt store mediebegivenhed på landsplan forventes at blive programmets afsluttende konference 23 den 18. marts Der er i skrivende stund ikke et endeligt antal på journalister og tv-stationer, der vil dække begivenheden. Men en konference med ministertale, evaluering af forsøg ang. ny lovgivning og ca. 370 deltagere, vil givet medføre omtale. 19 Beretninger fra instruktørkurser, projektbesøg, individuelle samtaler med instruktører. Mistrivslen synes ikke afgrænset til lokale eller branchemæssige forhold. Formodninger omhandler de systemskabte arbejdskonditioner og det renommé, som instruktørerne arbejder under. 20 Lov nr af 21. december 2012 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Forarbejderne, som nærmere beskriver indholdet: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Artikelarkiv juni 2011 dec. 2012:

13 OMDØMME AF SKOLEPRAKTIK HOS DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG (LUU) En af de vigtigste interessentgrupper for projekterne var de lokale uddannelsesudvalg, dels da LUU har indflydelse på videreudvikling af skolepraktik, dels da LUU er kanal til og repræsentant for skolernes lokale praktikvirksomheder. Det er LUU ernes opfattelse, at skolepraktikkens omdømme har opnået et signifikant skifte. Fra at næsten 30 % mente, at branchen opfattede SKP på en måde, som var utilfredsstillende eller meget dårlig, er der efter forløbet under 10 %, der opfatter omdømmet som utilfredsstillende. Dette er en signifikant positiv udvikling, der også ses i den høje del af skalaen. Hvor indledningsvist under 20 % opfattede SKP som god eller meget god, er det nu LUU ernes opfattelse, at over 60 % har denne opfattelse. Det at projektet har fokuseret på både at forbedre aktiviteterne og at få et bedre omdømme har givet en selvforstærkende effekt. Når kvaliteten bliver bedre, bliver omdømmet bedre, og når omdømmet bliver bedre, bliver kvaliteten bedre. Det er det, der kan benævnes den gode spiral. Hvordan vurderer du skolepraktikkens omdømme i branchen INDEN projektstart? Hvordan vurderer du skolepraktikkens omdømme i branchen EFTER afsluttet projekt? Udviklingen af kvaliteten i skolepraktikken og dermed LUU s opfattelse af omdømmet, er endog meget vigtig for forankring af de nye tiltag, idet det både er normer og kultur, der bliver ændret. Afsnit 17 belyser LUU er mere detaljeret. 13

14 8. KOMMUNIKATIONSPLAN, -MATERIALER OG PLATFORM SKOLEPRAKTIK.DK KOMMUNIKATIONSPLAN Programmet har bestræbt sig på at operere med en stringent kommunikationsstrategi, hvilket har bidraget til en høj synlighed. Kommunikationsstrategien har taget højde for både en dialogisk involverende tilgang til kommunikation og en formidlende tilgang ifølge transmissionsprincippet 27. Kommunikationsplanen 28 var baseret på en interessentanalyse med valg af målgrupper. Planen er stort set blevet fulgt, og samtlige væsentlige aktiviteter er blevet gennemført. Det er dog ikke lykkedes - trods flere forsøg over for flere universiteter - at få tilknyttet forskningsmiljøer, og det bør overvejes, hvordan fremtidige indsatser kan optimeres på dette punkt. Følgende kommunikationsprodukter har understøttet programmets profilering: Website Afsluttende resultatfolder 29 Plakat, invitation og programkatalog til afsluttende konference 30 Direct mails til erhvervsskoler, til de faglige udvalg og til UU-centre SKP-FOLDER Den afsluttende folder 31, der visualiserer programmets faglige resultater, er fremstillet på baggrund af projekternes endelige faglige resultater og udkom i februar Folderen er - udover digital publikation - distribueret i eksemplarer til 65 erhvervsskoler med uddannelser i skolepraktik, til de 30 faglige udvalg og til 27 Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. ASLUTTENDE KONFERENCE Kommunikationsaktiviteterne afsluttes med en for EUD-sektoren stor konference 32. Konferencen gennemføres den 18. marts 2013 på et konferencested i Odense, med keynote speakers som bl.a. minister Christine Antorini, afdelingschef Lars Mortensen, Ministeriet for Børn og Undervisning, samt dir. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler. 28 tematiske workshops gennemføres på tværs af projekterne. Den 27 Helder m.fl. (2009) Download fra 32 Se bilag 3 14

15 praktiske og kreative udførelse af konferencen er designet i form af en event og bæres i stort omfang af SKP-elever. Ved rapportens tilblivelse er konferencen overtegnet med mere end 370 deltagere. Blandt tilmeldingerne er mange skoler, der ikke har været tilknyttet forsøgene. Derudover fremstår den usædvanligt store deltagelse fra interessentgrupper omkring erhvervsuddannelserne: En lang række faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og repræsentanter fra UU-centre, Jobcentre og offentlige forvaltninger. SKOLEPRAKTIK.DK Sitet blev lanceret pr. 6. juni I den målte periode 17. december 2011 til 27. december 2012 er sitet blev besøgt af besøgende, deraf unikke brugere. De anførte tal indbefatter weekender, helligdage og ferieperioder. Dertil kommer et ukendt antal besøgende for de første 5,5 måneder uden målinger og et større antal besøgende siden 1. januar sider er blevet besøgt, med gennemsnitligt 5,89 sider per besøg og lidt under 1 minuts besøgsvarighed per side. Heraf var ca. 55 % var nytilkomne besøgende og ca. 45 % genbesøg. Dermed har sitet har haft en stærkt formidlende funktion udadtil og en netværksskabende og plejende funktion indadtil. Den allerstørste del af de besøgende kom fra Danmark, nemlig , fra i alt 254 byer. Også udlandet har klikket sig ind på sitet, med besøgende fra 55 lande, flest fra Tyskland, Sverige, Holland og England. De generelle sider har været mest velbesøgt, dog også enkelte projektsider, såsom Den glade væg. Lamscheck-Nielsens masterafhandling (nov. 2011) især en nyudviklet implementeringsmodel 33 - var en af topscorerne og har også tiltrukket forsknings- og projektledelsesmiljøer 34 ud over de umiddelbart oplagte interessenter. Sitet er blevet udviklet i samspil mellem tovholder og datateknisk SKP på Mercantec, i dialog med styregruppen. Hosting, videreudvikling og support er blevet foretaget af SKP-elever. En konstruktiv løbende dialog med emu.dk har sikret videreformidling i EUD-sammenhænge, såsom den vedvarende publicering af metoder og værktøjer til den fortsatte kvalitetsudvikling af SKP. Sitets interaktive muligheder er blevet benyttet til online surveys med projektlederne, til en afsluttende undersøgelse med de lokale uddannelsesudvalg og til online tilmelding til den afsluttende konference. I alle tilfælde har inddragelse af Web 2.0 funktionerne været velfungerende og formodentligt ført til videre søgning i det øvrige indhold på sitet Fx forespørgsler fra Aarhus Universitet. Desuden henvisninger fra Research & Development / Dansk Projektledelse: samt optagelse i katalog over project management tools: ( implementeringstjek ). 15

16 De enkelte projekter kunne valgfrit enten selv redigere deres egne projektsider på sitet, levere data til upload eller en blanding af begge dele. Kun enkelte projekter valgte en fuldstændig autonom redigering, en lidt større andel opererede med blandingsformer, imens lidt over halvdelen nøjedes med at sende redaktøren information og materialer til upload. Projektledelsen kan konstatere, at der i vid omfang er blevet refereret til indhold på sitet hos både politiske beslutningstagere, hos projektdeltagere og hos eksterne interessenter. Alt i alt har sitet opfyldt sin tilsigtede funktion som samlende informationsplatform internt i programmet og som profilering over for offentligheden - en funktion, der fremtidigt vil fortsætte, dog begrænset til et statisk site. 9. DEN POLITISKE IMPLEMENTERING Programmet har arbejdet under to regeringer og dermed refereret til forskellige beslutningstagere. Uanset regeringens sammensætning, har programmet opnået en støt stigende politisk goodwill. Der kan ligge politiske motiver bag denne voksende goodwill, som der i denne rapport ikke skal tolkes på, udover at det samfundsøkonomisk giver god mening at få så mange faglærte uddannet, så hurtigt som muligt. Der er også blevet arbejdet målrettet på at dokumentere og profilere de nye kvalitetstiltag og deres effekter i løbet af enkeltprojekterne. Presseartikler, cases og præsentationer omhandler således fx forbedret elevmotivation, meningsfulde arbejdsopgaver, nye hensigtsmæssige organisationsformer og nye typer praktikvirksomheder, kortlægning af kvalitetsprocedurer, styringsværktøjer m.m. Samlet set har denne dokumentation og profilering resulteret i den renomméforbedring, der formodentligt også har påvirket de politiske beslutningstagere. Endelig har programmet bidraget med empiri til den nylige lovændring Lov nr af 21. december I skrivende stund afventer erhvervsuddannelsesudvalget de endelige forarbejdede resultater fra programmet, som skal indgå i fase 2 af den videre konkretisering af kriterier for oprettelse af praktikcentre i Danmark NETVÆRK MELLEM PROJEKTERNE OG SKOLERNE Indsatsen har været organiseret som et program, hvor ét af målene med organiseringen har været at opnå en netværkseffekt blandt deltagerne. Til dette formål har deltagerne været samlet på 6 udvekslingsseminarer ( projektlederværksteder ) i løbet af programrunde 1 (SKP-projekter) og 3 udvekslingsseminarer i løbet af programrunde 2 (PPC-projekter). I 35 Fase 2 forventes afsluttet i maj

17 løbet af programmet har projekterne været inddelt i 4 SKP-temagrupper, hhv. 5 PPC-temagrupper, som der er blevet arbejdet i under seminarerne. Nogle af temagrupperne har udvidet dette samarbejde til at fortsætte mellem seminarerne og har aftalt at fortsætte udvekslingen efter programafslutning. Derudover har tovholder aktivt formidlet deltagerne til hinanden, hvad angår faglig udveksling, samarbejde om fremstilling af nye produktioner eller opklaring af større spørgsmål, der er opstået undervejs i forløbet. Elevopgaver på konferencen har ligeledes ført til øget interaktion skolerne imellem. Tovholder og styregruppe har ikke yderligere grebet ind eller effektmålt de netværksdannelser, der er opstået i denne anledning. Dog er der i enkelte tilfælde blevet ydet hjælp til en professionalisering af arbejdet, fx ved den tekniske programmering af en kompetenceprofil, hhv. ved det opklarende arbejde af behov for datastyring i praktikcentre. Udvalgte konkrete eksempler for netværksdannelser blandt navngivne aktører: Faglig udveksling Temagruppe SKP-virksomhed fortsætter Skolepartnerskab ang. tværfagligt samarbejde Udvikling og udbud af kurser til instruktørkvalificering Transfer af innovation: Kompetence-/ressourceprofil for SKPelever Transfer af innovation: Kompetence-/ressourceprofil for SKPelever Transfer af innovation: Selvstyrende grupper Profilering af SKP-kokkeelever Brug af hinandens SKP-ordninger til faglige produktioner Elevsamtaler Skolebesøg ang. non-profit opgaver i lokalsamfundet Aktører Kold College, Tech College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole, Skive Tekniske Skole Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole Hansenberg, EUC Nord, EUC Nordvestsjælland, TEC TEC, Skive Handelsskole, Kold College Hansenberg, TEC Skive Handelsskole, Aalborg Handelsskole Campus Bornholm, Silkeborg Tekniske Skole, Aarhus Tech Viden Djurs, Herningsholm UC Holstebro, EUC Lillebælt Campus Bornholm, EUC Nord Næsten samtlige slutrapporter henviser til netværksværdien af samarbejdet. Enkelte er blevet overrasket over, hvor meget tid der går med netværk, men ser ellers fordelene. Eksempelvis sammenfatter Mercantec værdien af netværket således: Styrke det daglige, praktiske arbejde med udvikling af SKP gennem projektet Sikre inspiration, konkret videndeling og brede debatter og samarbejde med både tilsvarende og anderledes funderet projekter Fastholde et stærkt fokus på den fælles opgave med at løfte SKP generelt Opbygge et positivt og inspirerende netværk med deltagere fra andre skoler 17

18 Udover de angivne eksempler nævner aktørerne, at deres egne projektpartnerskaber har resulteret i vedvarende tiltag. Her kan bl.a. nævnes et fortsat samarbejde mellem Syddansk Erhvervsskole og Svendborg Erhvervsskole omkring tværfaglighed i byggeuddannelser. Platformen skolepraktik.dk har desuden foranlediget, at projekterne er blevet opmærksomme på hinandens produktioner undervejs i forløbet og har kontaktet hinanden bilateralt for at få uddybende information, fx ang. praktikmålbeskrivelser, profilbrochurer eller non-profit opgaver. 11. PROJEKTERNES EGNE MÅL OG FAGLIGE RESULTATER Projekterne har hver især haft mål inden for de rammer, de har måttet arbejde under. Projekterne er blevet bedt om, i deres slutrapporter struktureret at melde tilbage på opnåelse af deres oprindeligt tilsigtede mål, samt at give anbefalinger til forbedringer på baggrund af de opnåede erfaringer. Projekternes faglige produktioner kan downloades fra skolepraktik.dk, hvor hvert enkelt projekt har fået publiceret deres kerneprodukter / metoder og resultater. Derudover er der oprettet en tværgående resultatboks 36, hvor enkeltprojekternes bidrag indgår i følgende temaer: Skolepraktik Praktikpladscentre Offentlighedsarbejde AMU-kurser for SKP-instruktører Kompetenceprofil SKP-instruktør Kvalitetshåndbøger Praktikmål i brug SKP-opgaver Uddannelsens struktur SKP-elevgrupper Samspil med lokalsamfund Evalueringer Organisationsformer Virksomhedsklynger Elevvinklen Datastyring I udkantsområder På geografisk distance Fælles projekter Infomaterialer Cases: sagt & sket 2012 og sagt & sket 2011 Resultatboksen svarer til det samlede faglige outcome for programmet. ANBEFALINGER Sammenlagt konstateres, at resultater fra første programrunde (SKP) har været aldeles uundværlige som basis for arbejdet i anden programrunde (PPC) og vil fortsat være det i arbejdet med de nye praktikcentre. Hvis ikke elevernes læring er sikret via en kvalitetstilgang, vil en nok så professionel organisering af virksomhedsklynger i et praktikcenter være forgæves

19 Derfor anbefaler vi et fortsat stærkt fokus på elevens trivsel og læring, på gode og virkelighedsnære opgaver i SKP, på instruktørernes kompetencer og på et fagligt samspil og udveksling på tværs af uddannelser, skoler og geografi. 12. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER ANG. PROJEKTERNES SLUTRESULTATER Det følgende består af en tværgående opsummering af resultater fra de 34 projekter i de givne temagrupper. Se afsnit 13 for konklusioner og anbefalinger fra projekternes egne slutrapporter. Vi gør opmærksom på, at perioden for PPC-projekterne har været meget kort. Derfor kunne langt fra alle projektaktiviteter udfoldes i alle deres aspekter. SKOLEPRAKTIK PROJEKTER Programrunden har været velfungerende, og alle 13 projekter leverede til tiden og generelt over forventning. Der var dog enkelte projekter, der skulle forceres hhv. understøttes i nogle perioder, for at komme i mål. SKP-indhold var den største temagruppe med den muligvis mest vanskelige opgave, da meget facetteret. Resultaterne omfatter først og fremmest en lang række konkrete dokumenter (metoder, skabeloner, procedurebeskrivelser, håndbog etc.). De fleste dokumenter har en generisk værdi og er nu frit tilgængelige til videre brug i SKP generelt. Dermed har temagruppen bidraget fx med operationaliserede praktikmålsbeskrivelser, opgavesæt til brug i skolebaseret SKP og ordrestyring, organisering af elever i selvstyrende grupper, optimering af administrative procedurer, konkrete metoder til kompetencevurdering af elever, samt metoder til samspil mellem teori og praktik. Mangler består stadig ved den overordnede metodebeskrivelse af vejen fra praktikmål til opgaver. Det skyldes dog ikke mindst den overordentligt store heterogenitet og manglende fremkommelighed i kildematerialerne fra de faglige udvalg. Lokalsamfunds temagruppen har i praksis skabt en række opsigtsvækkende aktiviteter i lokalsamfundet på Viborg egnen og på Sjælland. Non-profit opgaver som 100 glade vægge, forsendelse af reparerede computere til Afrika etc. har ført til stor goodwill og betydelig presseomtale. Dermed har gruppen bidraget kraftigt til forbedring af SKP ens omdømme. Der mangler stadig en metodisering af dette arbejde, som er udført mere eller mindre via trial and error. 19

20 Til gengæld har Roskilde Tekniske Skole udarbejdet en dialogmodel 37, der anskueliggør skolens forbedringer af SKP via dialog med virksomheder (i dette tilfælde gennem videodokumentation). Konklusioner fra dialogen fører til handlingsplaner for SKP-ordningerne på skolen. I det konkrete projekt mangler der endnu den endelige opfølgning sammen med virksomhederne, som der generelt bør arbejdes mere målrettet på. SKP-virksomhed På trods af genvordigheder, hvad angår den kommercielle gråzone, som gruppen navigerede i, har projekterne formået at fremkomme med deres fælles produkt Iværksættermappe. De 4 enkeltprojekter bidrog hver med deres lokale erfaringer og værktøjer til oprettelse og drift af en skolebaseret virksomhed. Mappen kan downloades frit 38 og indeholder en lang række eksempler mange af dem generiske til transfer på andre skoler. Hvert projekt for sig har professionaliseret deres virke, hvilket ikke alene har påvirket elevtrivslen positivt, men også åbnet i forhold til et optimeret samspil med de respektive LUU. Sammenlagt præsenterer sig nu fire veletablerede virksomheder med hver deres faglige fokus og i ét tilfælde med skoleoverskridende organisation. Især i denne temagruppe har aktørerne været overladt til sig selv, når de skulle finde løsninger, der grænser op til juridisk komplicerede problemstillinger. Der er behov for assistance og øget åbenhed i forhold til at implementere utraditionelle løsninger. Instruktørkvalificering Indtil programstart fandtes der ingen formel uddannelse til kvalificering af instruktørernes virke, på trods af at mange instruktører er rekvireret direkte fra erhvervspraksis som faglært, uden yderligere pædagogisk kvalificering. Fælles hos stort set alle udviklingsprojekter var derfor et kompetenceudviklingsbehov for denne medarbejdergruppe. For at opnå en synergieffekt, var to projekter blevet bedt om at udvikle kompetenceudviklingsforløb fra hver deres ståsted, under hensyntagen til så mange vinkler som muligt hos øvrige projektansøgere. Der er således blevet udviklet og afprøvet to velfunderede forløb, der gensidigt supplerer og delvist overlapper hinanden 39. Forløbene er beskrevet gennem vejledninger og ledsages af undervisningsmaterialer. Til en vis grad blev det endda muligt at integrere løsninger for de kompetencebehov, der viste sig at være forbundet med instruktørernes nye roller i praktikcentre 40. Der blev også taget højde for, at instruktører på forskellige skoler har forskellige roller, forskellige opgaveporteføljer og dermed forskellige kompetenceprofiler. Af samme grund har 37 Download centrifugalmodel her: Se EUC Nord s studieordning. 20

21 man udviklet en interaktiv kompetenceprofil 41, hvor instruktøren kan identificere sine ressourcer og udviklingsbehov, i forhold til netop de krav, skolen eller afdelingen stiller. Idet nogle skoler/praktikpladscentre havde mere specifikke kompetencebehov, blev der yderligere gennemført forløb i særlige it-værktøjer, portfoliobrug, m.m. Fælles for alle forløb var instruktørernes store tilfredshed med at få efteruddannelse og udveksling / netværksdannelse inden for samme professionsgruppe. Stort set alle udtrykte behov for en videre kvalificering for at kunne udføre deres komplekse hverv med mere professionelle forudsætninger. Idet instruktørerne mange steder er meget alene med både deres arbejde og konditioner for samme, havde udveksling på kurserne klar betydning for at fremme faglig og pædagogisk forståelse og stolthed. PRAKTIKPLADSCENTRE 42 Programrunden var præget af et stort tidspres, da projekterne reelt kun havde knap 8 måneder til at udvikle, afprøve og evaluere en ny organisationsform i EUD. De 21 projekter omfattede indsatser som klyngedannelse af praktikvirksomheder, kvalitetsstyring af oplæring på geografisk distance hen over landsdele, etablering af virksomheder /praktikcentre sammen med erhvervslivet, inddragelse af lokale forhold i udkantsområder og et vedvarende fokus på eleven. Nedenstående resultater skal derfor læses under forbehold for tidsfaktorens indflydelse. Samlet har PPC-projekterne trods det præsteret overbevisende resultater, indenfor alle 5 temaer. Temagruppen virksomhedsklynger har opnået omfattende kvantitative resultater, med etablering af nye former for praktikaftaler eller VFU-forløb med restlæreaftaler i ikke allerede godkendte praktikvirksomheder. Der blev indgået nye former for samarbejdsrelationer (fx partnerskaber med kommuner og bygherrer), man benyttede kanaler som de såkaldte praktikambassadører og styrkede det opsøgende arbejde via samspil afdelingerne imellem. Generelt er det opsøgende arbejde blevet voldsomt intensiveret gennem bl.a. ansættelse af nye konsulenter, en systematisering i datahåndtering og henvendelser til helt nye typer virksomheder. Her kan også konstateres organisatoriske løsninger på tværs af faglige afdelinger og med fælles praktikcenter koordinator/chef. Tovholderen kunne observere, at gensidig inspiration mellem skoler i denne proces har haft en betydning, som endda efter programafslutning influerer andre skoler. Projekterne forsøgte sig med systematiske beskrivelser af virksomhedsprofiler, typisk ud fra praktikmålsgrupperinger, men delvist også ud fra virksomheders sociale profil Efter 1. januar 2013 synonymt med praktikcentre 21

22 Temagruppen geografisk distance afprøvede med succes etablering af oplæringsringe ud fra en landsdækkende geografisk inddeling. Nye overskuelige praktikmålsbeskrivelser blev udarbejdet, der tillod at matche elever med virksomheder i delaftaler og/eller VFU, med fuldt sigte på meningsfulde arbejdsopgaver og restlæreaftaler. To af projekterne gennemførte i fællesskab et seminar for deres instruktører og praktikvirksomheders oplæringsansvarlige, mhp. at kvalitetssikre oplæringen på distance fra centralt sted. Den tilsigtede fælles model for praktikcenterdrift med oplæringsansvar på geografisk distance er dog ikke blevet færdigudviklet 43. Temagruppen fælles projekter kunne præstere meget konkrete, fysisk forankrede modeller for praktikcenterløsninger i et forpligtigende samarbejde med det lokale erhvervsliv. Aarhus Tech oprettede således et folkekøkken i samarbejde med Aarhus Kommune. Viden Djurs startede et tværfagligt Praktikhus for smede- og merkantile elever, understøttet af flere Rotary afdelinger. Mercantec foretog en organisatorisk forankring af deres omfattende non-profit opgaver for almennyttige organisationer i lokalsamfundet. Man udvidede gennem faglige klyngepraktik -koncepter, supporteret af Viborg Erhvervsråds konsulenter. Temagruppen udkantsområder arbejdede stærkt med den organisatoriske forankring af deres praktikcentre, ikke mindst for at profilere sig over for de lokale brancher og at opnå deres forståelse og støtte. Til dette formål har man både inddraget de respektive særlige lokale forhold og erhvervs- og fremtidsanalyser. Bemærkelsesværdigt er også kreativiteten og løsningsorienteringen, som man typisk (er nødt til) at praktisere i udkantsområder med små elevtal og små virksomheder i usikre konjunkturforhold. Det gælder både organisering af praktikcentre, inddragelse af mange typer samarbejdspartnere og innovation i fagene. Forskellige former for praktikaftaler og VFU synes at være velegnet til erhvervsforhold, hvor fleksibilitet er en daglig omstændighed og personlige relationer spiller en stor rolle. Temagruppen elevvinkel er opstået i erkendelsen af, at intet praktikcenter kan fungere, uden at den vare (= elever), der skal sælges, har høj kvalitet. SKP-ordningernes generelle kendetegn er rummelighed med plads til elevernes faglige og personlige udfoldelse, hvilket er både skolepraktikkens styrke og dens akilleshæl. For at styrke kvaliteten af varen, har man udvidet praktikcenter tanken og intensiveret fokus på elevvejledning, bl.a. ved at samarbejde tæt med beskæftigelses- og vejledningsaktører og andre uddannelsesinstitutioner. Samtidigt har man arbejdet med datahåndtering omkring elevens udvikling, især Elevplan og nye registreringsbehov for praktikmål. For at øge elevmotivation og samtidigt tilfredsstille virksomheders faglige behov, valgte ét af 43 Modellen havde været et opdrag hos skolepartnerskabet Skovskolen, Herningsholm og Erhvervsskolerne Aars. 22

23 de merkantile projekter at kortlægge elevernes faglige interesser for at kunne matche dem målrettet med tilsvarende fagligt tonede virksomheder, indtil videre her mest i form af VFU. Intet PPC-projekt kan udpeges som den endegyldige løsning, da omstændigheder, brancher og fokus var så forskellige og tiden for knap. Men samtlige projekter har hvert for sig opnået bemærkelsesværdige resultater, der hvert især er værd til at blive arbejdet videre med lokalt og i deres essens at blive overført til erfaringsbanken for andre praktikcentre. På trods af mange ihærdige forsøg er det stort set ikke lykkedes at konstruere sammenhængende klyngepraktikforløb for elever ud i fremtiden 44. Virksomhederne agerer typisk adhoc på forespørgsler om kortere- eller længerevarende praktik, og det er deres øjeblikkelige ordrebog, produktion og muligheden for eventuelle elevopgaver der er afgørende. ANBEFALINGER FOR DEN VIDERE FAGLIGE IMPLEMENTERING De 13 skolepraktikprojekter har sammenlagt udviklet og implementeret en lang række værktøjer, metoder og procedurer til sikring af kvalitet i SKP. I kraft af gensidig sparring undervejs har projektdeltagerne opnået en nogenlunde ensartet opfattelse, anvendelse og prioritering af metoder. At i alt er kvalitetsniveauet blevet hævet betydeligt. Dog må det erkendes, at vejen er lang endnu ikke mindst hos de afdelinger, skoler og lokale uddannelsesudvalg, der kun har deltaget perifert i processerne. Desuden har langt fra alle skoler arbejdet med samtlige kvalitetsaspekter. Dermed anbefaler vi fortsat at have et kvalitetsfokus på indhold og form for skolepraktikken. De virksomhedslignende tiltag har virket overbevisende, samtidigt med at projektdeltagerne har navigeret i et gråzoneområde, hvor lokale forhold og individuelle holdninger har haft afgørende indflydelse. Om muligt, bør det undersøges, hvordan praksisaktørerne i højere grad kan vejledes konstruktivt og effektivt, især på lovgivningsområdet. Der skal udpeges mere ambitiøse, formelle mål for instruktørerne, som er de centrale aktører for elevernes trivsel og faglige udvikling. Med de nye praktikcentre udvides instruktørernes funktioner og roller endnu mere. Generelle obligatoriske kompetencekrav bør overvejes. Resultaterne fra praktikcenterprojekterne fremstår - af tidsmæssige årsager - endnu ufuldstændige, men med stærkt positive tendenser. Modellerne er ikke færdigudviklet eller afprøvet i alle deres aspekter. Lokal videreudvikling kan stadig føre til drejninger, uforudsete resultater og/eller forhindringer. 44 Tilnærmelsesvise undtagelser er projekter som på Erhvervsskolerne Aars og på Herningsholm, hvor man målrettet har arbejdet med kontrollerede VFU-aftaler, efterfulgt af restlæreaftaler. 23

24 Derfor bør man især være opmærksom på transfer of innovation - faglig eller geografisk overførsel af nyudviklede metoder. De netop afsluttede forsøg bør fortsat observeres på deres potentialer for fordybning og udbredelse. Metoder som organisatorisk peer review 45 kan understøtte denne proces. Derfor frarådes umiddelbart at generalisere enkeltstående lokale resultater eller branchespecifikke resultater til nationale forhold. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at eliminere lokale konditioner, faglig betydning, personlige faktorer el.lign., der har haft indflydelse på tilvejebringelse af resultaterne. Yderligere er enkeltprojekternes store lokale engagement et uvurderligt aktiv i den videre udvikling. Der er fare for at dette engagement går tabt, i så fald man topstyrer med løsninger / konstruktioner. Alt i alt bør man fremtidigt være endnu mere opmærksom på en kobling af samtlige de aspekter, der er blevet arbejdet med i de 34 projekter: Kvalitet i alle facetter af skolepraktikken som substans for praktikcentrenes organisatoriske rammer og kontaktflader udadtil. ANBEFALINGER FOR DE VIDERE FORANDRINGSPROCESSER Den løbende implementering af resultater og forsøg på samme - i samspil med MBU -, har ført til en forankring af resultaterne. Skolernes egne slutrapporter fremstår her overbevisende. Ved fremtidige projekter anbefales det, at der fra start og i løbet af processen lægges større vægt på form og forventninger til indhold i projektafrapporteringen, med det primære formål at få dokumenteret og udbredt resultaterne. Til dette formål kan der passende introduceres til rapportskabelonen tidligt i projektprocessen, hhv. bør der uddannes inden for rapportskrivning. I løbet af programmet er der sket et paradigmeskifte, hvad angår implementering og forankring, men også at et højt ambitionsniveau fører til positive resultater - hos deltagerne såvel som i den omliggende verden. Det nuværende momentum bør der drages fordel af i den videre professionalisering og i den fortsatte kvalitetsudvikling. Dette er indeholdt i de enkelte projekters resultater og anbefalinger (afsnit 12 og 13). I programmet er der bevidst blevet arbejdet med implementering, heriblandt lokal forankring af projektresultater. Italesættelsen af implementering samt de løbende målinger hver tredje måned har understøttet det nye samlede fokus på implementering. Som det fremgår af projektlitteraturen, kan projekter med tilsigtede immaterielle resultater, der i høj grad vedrører menneskelig adfærd, betegnes som "forandringsprojekter" 46. Her spiller forandringsledelse en væsentlig rolle for både de organisatoriske forandringsprocesser og de individuelle menneskelige udviklingsprocesser, som et forandringsprojekt kan foranledige. 45 Gutnecht-Gmeiner, Kousholt,

25 Nogen litteratur 47 forleder til at antage, at forandringsprocesser automatisk fører til implementering og de tilsigtede resultater, hvis bare man følger en given plan. Imidlertid er der også andre strategitilgange, som har en mere cirkulær tilgang 48. Den cirkulære tilgang antager, at forandringen er en kontinuerlig og interaktiv proces, der foregår under inddragelse af medarbejdere over længere tid ved organisationsudvikling. I implementeringsfasen sikres, at organisationen kan lære af de foretagne forsøg. Som indikeret af tidligere kulturanalyser af EUD 49, er forandringer i EUD baseret på et stort personligt engagement og en høj involveringsgrad af de berørte aktører. Især SKP er præget af resultater, der ofte er opnået på baggrund af personlige relationer og beslutningsprocesser, der beror på individuelle vurderinger af særlige situationer. Forandringsprocesserne i de 34 projekter har involveret flere hundrede mennesker og må givet tage tid. Dokumentationen fra online surveys, de opnåede lokale resultater såvel som projektaktørernes store ejerskab i forhold til den afsluttende konference bevidner, at forandringsprocesser er sat i værk og at meget mere kan nås. Den fremtidige videreudvikling med bl.a. implementering af de nye praktikcentre skal derfor ligge i forlængelse af projekternes anbefalinger og deres indbyrdes interaktion som et producerende innovationsnetværk, der samtidigt i praksis kompetenceudvikler TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER FRA ENKELTPROJEKTERNES SLUTRAPPORTER I det følgende nævnes konklusioner og anbefalinger fra enkeltprojekternes slutrapporter. Konklusionerne og anbefalingerne går dels igen hos et større antal projekter, dels er det enkeltstående pointer, der lokalt har haft betydning. Pointerne er ikke-evaluerede udpluk af de overvejelser, der har været hos praksisaktørerne. Pointerne er for overskuelighedens skyld forsøgt grupperet, så vidt det var muligt. Datastyring Generelt påpeges datastyringsproblemer til brug i SKP og især i kobling med praktikcenter organisationen. Elevplan skal forbedres, i så fald den skal kunne anvendes i skolepraktiksammenhænge. Dog mener én skole, at Elevplan er anvendelig i sin nuværende form. Praktikmål Man understregede vigtigheden i at få struktur på målene for både skoleophold og praktik, samt at denne struktur bliver overskuelig for alle implicerede parter. Heriblandt skulle forventninger til virksomhederne omkring praktikken anskueliggøres, for at forbedre 47 Fx Kotter, Jacobsen/Thorsvik, Lamscheck-Nielsen, 2010 Kvalitetssikring af elevers læring i skolepraktik, kap Wanscher / Beckmann Nielsen,

26 uddannelsen ved at mester vil stille krav til sin lærling, både i praktikken og på skolen. Mange virksomheder har ifølge skolerne en opfattelse af, at lærlingen i praktikperioden bare skal følge det arbejde, der almindeligvis forefalder i virksomheden. Men selvom eleven følger virksomhedens rutiner, er det virksomhedens ansvar, at eleven arbejder med de emner, der nu engang er målet for praktikken. Udover at praktikmål skal udvikles, så de bliver klare og operationelle, er der også behov for en klar taksonomi til vurdering af elevernes niveauer for deres præstationer. Uddannelsernes struktur Et af projekterne arbejdede med en ændring af uddannelsens struktur (forskydning af skole- og praktikperioder) og stødte på virksomhedernes modstand i forhold til at indgå delaftaler. Det lykkedes ikke at ændre virksomhedernes holdninger på trods af et massivt opsøgende arbejde fra to konsulenter, forskellige markedsføringsstrategier og fælles skrivelse fra skolen og Dansk Industri til erhvervslivet. Uforudsete omstændigheder En række udsagn gengiver enten direkte negative erfaringer eller uforudsete omstændigheder: En skoles beslutning om, at elever pga. uafklarede forsikringsforhold ikke måtte udføre opgaver uden for skolens adresser, havde større betydning end forudset. SKPeleverne blev kraftigt begrænset i forhold til kundekontakt, varebestilling, montage etc. Nogle opgaver måtte afleveres til kunden på skolen. Fremtidigt vil skolen øge fokus på VFU/delaftaler, hvor eleverne vil kunne få afprøvet autentiske opgaver. Samarbejde mellem skoler/afdelinger med forskellige profiler Der er blevet gennemført en række tiltag, som samlet set har muliggjort et bæredygtigt samarbejde mellem det tekniske og merkantile område. Eksempelvis har der herved været fokus på selvstyrende grupper, samarbejdsrelationer og netværksdannelse. Det kunne dokumenteres, at dette samarbejde medvirkede til at forbedre SKP for elever uden uddannelsesaftale. Man vurderede også, at der nu er en større respekt for SKP-elever i klassen på skoleperioderne, at SKP-elever havde en større stolthed ved det arbejde de udfører, og skolen kunne mærke en øget interesse fra virksomheder, der i højere grad efterspørger SKP-elever. Samspil med lokalsamfundet Skal der peges på et enkeltstående resultat, som projekterne har medført, så er det erkendelsen af behovet for samarbejde i bredeste forstand. Projekterne erfarede, at det kræver én samlet indsats på mange niveauer og et samspil med mange aktører, for at opnå en tilstrækkelig volumen af tilbud til eleverne. Det rækker ikke at satse på et enkelt indsatsområde. Roskilde Tekniske Skole udarbejdede således en almengyldig handlingsorienteret centrifugalmodel 52. Modellen anskueliggør dialog og samspil mellem skole og eksterne interessenter, med formålet om at optimere skolens SKP til at producere og afsætte dygtige elever. SKP-instruktørerne bør have et vedholdende og håndholdt samarbejde med virksomhederne, 52 Download her 26

27 som også virksomhedskonsulenterne skal inddrages i. Mercantec s praktikcenter havde eksempelvis kontaktet potentielle kunder inden for det almennyttige / sociale område. Man formåede at trække et stort antal yderst relevante arbejdsopgaver i hus, som løses kontinuerligt af produktionsafdelingerne, med fokus på værdier, praktikmål, gode administrative procedurer og bevidsthed om instruktørroller. Instruktørkvalificering Indledende undersøgelser havde afdækket udfordringer og gav begreb om og forståelse for den komplekse virkelighed, som SKP er. Det blev hurtigt klart, at - udover de pædagogiske didaktiske udfordringer som instruktørerne blev mødt med - der også er en organisatorisk udfordring og problemstillinger omkring det psykiske arbejdsmiljø. Kompetenceudvikling anses som et væsentligt grundlag, hvad angår omsætning af praktikmål til undervisning og pædagogiske virkemidler. Også forankring af værdier i og omkring SKP-arbejdet skulle tydeliggøres mere, ikke mindst m.h.p. etablering af en professionel, virksomhedsnær SKP- virksomhed. De samlede erfaringer viser, at der absolut er sket en professionalisering af SKP-instruktørerne. Det er dog tydeligt, at mange instruktører havde yderligere brug for efteruddannelse, især i forbindelse med de nye praktikcenterkonstruktioner. Slående erfaringerne fra det nye basiskursus bevidner, at kun få SKP-instruktører var bekendte med deres egen jobprofil. Flere instruktører var sendt på kurset, fordi skolen var projektforpligtet og instruktørerne i øvrigt her og nu var udpeget til at beskæftige SKPeleverne. Instruktørerne manglede selv almindelig basisviden om den uddannelse, de arbejdede indenfor, heriblandt kendskab til beskrevne praktikmål i en uddannelsesordning. På en del skoler er SKP-instruktøren ansat som værkstedsassistent. Med fokus på fx jobprofilen ud fra den nyudviklede Jamaica model 53, bør det if. anbefalinger overvejes at gøre SKPinstruktørfunktionen til en formel medarbejderkategori med dertilhørende løn- og ansættelsesforhold. Basiskurset betegnes som en start, men alsidigheden i SKP-instruktørens opgaver kræver mere end en 3-dages-uddannelse. Jobbet som instruktør er anbefalet til at vægte på faglærerniveau. SKP-virksomheder og gode SKP-opgaver I forhold til at skabe virksomhedslignende miljøer har man arbejdet med at etablere et skolesamarbejde på SKP området, organisere SKP i virksomhedslignende miljøer, undlade at vælge den laveste fællesnævner i opbygningen af SKP - firmaet og at skabe et godt velfungerende netværk af interesserede virksomheder som en forudsætning for at definere og udarbejde praktikmål for den enkelte uddannelse, med elevens læring for øje. Man anbefalede at udarbejde et sæt overordnede retningslinjer for, hvilke typer opgaver en given SKP- afdeling må udføre. LUU s accept af skolepraktikkens udadvendte opgaver artede 53 Generisk job- og funktionsbeskrivelse for SKP-instruktører: 27

28 sig meget forskelligt fra landsdel til landsdel, og fra branche til branche. Inden for nogle fag accepteres opgaveløsninger fra gang til gang igennem en dialog med LUU. Inden for andre fag accepteres det, så længe der holdes lav profil. 54 Den vidt forskellige tilgang til, hvilke opgaver SKP måtte løse, har betydet frustration og en generel bremse for udvikling af kvalitet i SKP, idet den kræver konstante drøftelser, forgæves afprøvning og søgning efter nye løsninger. Nogle mente, at der burde åbnes for mere virkelighedstro opgaver, så LUU ikke kunne begrænse opgaverne så meget. Det skulle tillades, at SKP må foretage egentlige produktioner. Der opfordres til, at LUU skal have en stærkere forpligtelse i forhold til praktikcentrene og i forhold til at skaffe og tillade - relevante opgaver. En del af projekterne anbefalede at samle fagene i et center 55. Ifølge erfaringer blev samarbejdet på tværs af fagene styrket, og videndelingen blev mere markant. Erfaringerne forblev i organisationen frem for hos enkeltpersoner. Praktikcenter organisering og det opsøgende arbejde Projekterne startede deres opsøgende arbejde med vidt forskellige tilgange, men med den fælles antagelse eller forhåbning om, at et praktikcenter ville kunne sammensætte kronologiske uddannelsesforløb, bestående af forskellige praktikelementer. Det indebar for de fleste projekters vedkommende en forpligtigelse af (nye typer) virksomheder, typisk med forskellige oplæringsprofiler. Til det formål ville man klynge virksomheder, hvorfor det opsøgende arbejde fik en central betydning. Skolernes anbefalinger henviser typisk til hver deres egen tilgang til det opsøgende arbejde, fx: a) brug af instruktørernes personlige relationer i et tæt samarbejde med skolens praktikpladskonsulenter og faglærere om systematisk opdyrkning af nye og forhenværende praktikvirksomheder 56. b) et samspil med erhvervslivet gennem fælles projekter på non-profit området 57. c) brug af kanaler til virksomheder: Fx det regionale erhvervsråd 58, Rotary 59, praktikambassadører (pensionerede fagfolk 60 og arbejdstagerorganisationer 61 ). d) et pres på praktikvirksomheder gennem opdragsgivere, fx bygherrer, kommuner, regioner m.m. I denne sammenhæng kan praktikcentret med fordel rådgive om brug af sociale 54 Et eksempel herpå er et ydelseskatalog/skilt hos Salon Style (frisør SKP) ved Tech College Aalborg. Dette skilt må kun stå uden for døren. Priser må ikke lægges på internettet eller udgives på anden vis. 55 Eksempel: En smede-skp, fysisk placeret på en stor smedeindustrivirksomhed i Aalborg. Det gav eleverne et virksomhedsnært miljø med adgang til virksomhedens faciliteter. LUU s inddragelse i projektet havde hovedsageligt været fra sidelinjen, dog diskuteret på udvalgsmøderne. Henover projektperioden var der sket et positivt skred ift. opgaveløsninger. 56 EUC Nordvestsjælland, EUC Lillebælt, Erhvervsskolerne Aars, EUC Nordvest, Københavns Tekniske Skole 57 Aarhus Tech, Mercantec 58 Mercantec, Viborg 59 Viden Djurs, Grenaa 60 Selandia, Slagelse og Campus Bornholm 61 Campus Bornholm 28

29 klausuler 62. En af skolerne 63 anbefalede, at koordinerende praktikpladscentre skulle organiseres som brancherettede centre for at styrke det opsøgende arbejde over for store aktører, samt lette og mindske bureaukratiet velvidende at der er stor forskel mellem brancherne og deres behov / traditioner. I byggebranchen ville det if. skolen give stor mening at koordinere på tværs af skoler, da arbejdsmarkedet i denne branche går hinsides lokalområder. Koordinerende centre skulle ikke være store fysiske organisationer, men det koordinerende center kunne være placeret på en skole sammen med det lokale praktikcenter. Skolen ville så få til opgave at varetage det koordinerende arbejde uden at oprette et nyt fysisk center. Virksomhedsklynger Igen er erfaringerne meget afhængige af de lokale initiativer. Klyngebegrebet må derfor anskues fleksibelt. Der blev fx dannet klynger ud fra faglige, geografiske eller tidsbestemte hensyn. Det er vanskeligt at få virksomheder til at dedikere sig til en bestemt opgave i en fast klynge, men de stiller sig gerne til rådighed for korte forløb, når det passer ind i produktionen. Forløb må gå på tværs af klynger for at tilpasse ophold til praktikmål. Det blev påpeget, at man bør slække kravet /forventningen om, at elevens uddannelsesforløb skal være planlagt på én gang fra begyndelse til slutning. Stort set ingen skoler fandt det realistisk at få virksomheder til at lægge sig fast på praktikperioder ude i fremtiden 64. Just in time -lærlinge synes at være mere attraktive. Skoler som administrationsselskaber Flere skoler havde søgt om, men fået afslag på, at skolen kan administrere elevernes ansættelser, herunder udbetaling af løn. I enkelte slutrapporter blev igen fremlagt det hensigtsmæssige i denne konstruktion, set med skolens og virksomhedernes øjne. Elevvinkel Det anses som vigtigt, at eleverne er virksomhedsparate, inden de sendes ud i virksomhederne. Ellers risikerer man, at virksomheden ikke bare afviser / opgiver den aktuelle elev, men helt mister interessen for at indgå uddannelsesaftaler. Et af projekterne havde en mere utraditionel vinkel, hvor man forsøgte at skabe sammenhæng for eleven i den fase, hvor forskellige aktører har et ansvar overfor eleven (mentor, sagsbehandler, uu-center m.fl.). Dermed blev der opnået og fastholdt både et større kendskab til den enkelte elev og en større tryghed gennem hele uddannelsesforløbet. Her foreslås at introducere wildcards for elever som efter endt grundforløb tilmelder sig en 62 EUC Sjælland, Næstved, og partnerskoler har oparbejdet erfaringer med denne fremgangsmåde på byggesektoren med store udbudsopgaver. 63 EUC Sjælland 64 Undtagelser er dog til en vis grad Erhvervsskolerne Aars (landbrugs- og maskinteknikuddannelsen) og Herningsholm (tandklinikassistentuddannelsen), hvor man v.hj.a. VFU kunne distribuere SKP-elever til virksomheder med profiler, der kunne tilbyde oplæring inden for de fornødne praktikmål. 29

30 anden ungdomsuddannelse på SU, for at lukke hullet i deres forsørgelsesgrundlag, uden reelt at ønske denne uddannelse. For at undgå typiske frafald, forslog skolen, at praktikcentrene kunne tildeles et antal wildcards i forhold til det antal elever som praktikcentret har. Eleverne der optages på et wildcard, skulle også opfylde EMMA, men de ville få mulighed for optagelse én gang til. Det ville øge muligheden for at skabe endnu stærkere relationer mellem praktikcentrene og andre samarbejdspartnere, der arbejder med unge i uddannelse. Organisatorisk forankring af praktikcentre Organisering af praktikcentre skal ifølge nogle skoler kunne ske i tæt samarbejde med undervisningsafdelinger, fordi opsøgning af praktikpladser varetages bedst af fagfolk. I øvrigt angiver nogle rapporter økonomiske bekymringer ang. øgede udgifter i forbindelse med et praktikcenters organisering og drift. I udkantsområder Store afstande betragtes som en hindring for praktik, især i udkantsområder. Praktikcentre skal ifølge en række projekter findes lokalt, særligt i udkantsområder, da en del virksomheder kan aktiveres af lokalpatriotiske årsager, fordi de ønsker at bevare uddannelse lokalt. Ligeledes er der en del elever, der ikke gerne rejser langt. En centralisering ville resultere i, at en del af eleverne forbliver ufaglærte og lokale virksomheder undgår lærlinge. Administrativt Enkelte administrative regler er blevet ændret siden programstart, heriblandt karenstiden. Yderligere påpeger skolerne følgende: Kvoter skal kunne genopfyldes, så en kvoteplads kan bruges igen, når en elev får restaftale. Korte aftaler skal også kunne tælle med, når der udmåles kvoter. Der anbefales desuden at finde en løsning for EUX i forhold til det nye kvotesystem, hvor sorteringen ligger før grundforløbet. EUX-elever har sværest ved at finde praktikplads før grundforløbet. Interesserede EUX-elever og måske næsten hele EUX risikerer at blive udelukket, når kravet om optagelse på uddannelse forudsætter en praktikaftale. Omvendt risikerer man, at kvoterne uden praktikaftale bliver besat af EUX, hvis de bliver foretrukket på skolen. Der skal være mulighed for altid at have et vist minimum elever i praktikcentret, så man kan tage eksterne SKP-opgaver ind og love at løse dem. SKP bør indrettes, så man kan bevare ordningen og fastholde dygtige og veluddannede instruktører også ved svingende elevtal. EMMA-kravene skal genovervejes. Særligt kravene om mobilitet er en barriere, specielt i SKP-forløb med korte aftaler, hvor det kan være praktisk umuligt at have aftalerne forskellige steder spredt geografisk, finde midlertidig bopæl og flytte hyppigt. SKP-elever skal desuden kunne være skolehjemsberettigede. Elever i klyngepraktik bør være fritaget fra at være aktivt praktikpladssøgende. Det bør være muligt at genaktivere elever, der er faldet fra uddannelsen, og som gerne vil ind igen. Forsikringsforholdene i forbindelse med praktikcentrene og de forskellige delforløb skal sikres eller minimum afklares i større omfang end på nuværende. Der bør være tilskud til ophold i udlandet. Elever skal kunne optages i SKP efter ophold i udlandet, også hvis der har været tale om lønnede perioder. 30

31 Det er meget vigtigt, at SKP ikke bliver papir- eller elektroniktungt. Det afskrækker både virksomheder og elever, hvis der skal megen dokumentation og anden registrering til. Idet karenstiden siden programstart er blevet afskaffet, var emnet ikke længere aktuelt i slutrapporterne. Der blev dog nævnt, at ordningen med straksgodkendelse skal forsætte. VFU Generelt ønsker projekterne, at der fortsat skal være mulighed for VFU som en del af skolepraktikken. Skolerne udviser forståelse for anvendelse af VFU i begrænset omfang, og her med formålet om at være døråbner til ordinære praktikaftaler. Samtidigt blev konstateret, at det kunne være problematisk at sende en SKP-elev i VFU i meget lang tid, uden at der bestod en rimelig sikkerhed for at virksomheden efterfølgende ville indgå en del- eller restlæreaftale. VFU kom i aktiv brug i SKP- virksomheder, hvis ikke det kunne lade sig gøre at indgå øvrige længerevarende aftaleformer. Som en af skolerne skriver: Der gøres aktivt brug af VFU, hvis det ikke kan lade sig gøre at indgå længerevarende aftaler. Det er vigtigt, at eleverne oplever kulturen i en rigtig virksomhed. Rammerne for VFU tilpasses virkeligheden. Det er mildest talt problematisk, at eleverne formelt ikke må deltage i produktionen. Udtryk SKP Der er forskellige bud på, hvordan udtrykket skolepraktik fremover skal håndteres. Nogle skoler mente, at man netop bør bruge udtrykket skolepraktik og reklamere for den forbedrede kvalitet. Andre skoler gik ind for et navneskifte: Skolepraktikken bør skifte navn samtidig med, at ordningen overgår til praktikcenter. Skolepraktik er så dårligt et brand, at en revitalisering med chance for et godt omdømme kræver, at der er tale om et synligt nyt tilbud. Ordet skolepraktik er desuden misvisende, da klyngepraktik jo netop ikke foregår på skolen. Forslag til nyt navn: Fleksibel praktik. Den videre udvikling Man ønskede et fortsat ministerielt fokus på processen gennem udmelding af udviklingsprojekter omkring skolepraktik eller andre tiltag fra ministeriel side, der kan bevirke en vedvarende bevågenhed og udvikling. Skolesamarbejder til fortsat gensidig inspiration anbefales af en lang række projekter. Erfanetværket bør fastholdes og fortsættes, når praktikcenter ordningen bliver permanent. 14. IMPLEMENTERING / PRAKTIKPLADSCENTRE Ved programstart var fokus på implementering af projektresultater stadig nyt. Bl.a. var således praktikpladscenter projekterne (2012) for første gang blevet bedt om at indsætte et særskilt afsnit i deres slutrapporter om deres påtænkte implementering af deres resultater. De løbende online undersøgelser, herunder implementeringsspørgsmål, har med stor sandsynlighed påvirket adfærden på skolerne. Et eksempel illustrerer paradigmeskiftet: 31

32 Et af projektpartnerskaberne 65 havde valgt at udarbejde en merkantil kvalitetshåndbog for SKP med SIMU-drift 66. Det er ikke første gang, en kvalitetshåndbog udarbejdes, men den tidligere variant for de tekniske uddannelser var allerede forældet kort tid efter publiceringen. For at undgå dette blev implementeringen en vigtig del i den merkantile opgave. Ved projektets afslutning var der således skabt en operationel procedure for at vedligeholde den merkantile håndbog også fremover. I de afsluttende projektrapporter blev projekterne bedt om at svare på den organisatoriske forankring af deres PPC. Ca. 50 % af PPC-projekterne afleverede konkrete beskrivelser og/eller organisationsdiagrammer. Nogle tilføjede økonomiske kalkuler, planlagte ansættelser af praktikcenterchefer, etablering af ny datalogistik, m.m. Eksempler er publiceret i programsitets Resultatboks 67. En del af spørgsmålene gik på PPC-forankringen, både på den enkelte skole, på partnerskoler og i EUD. Det er helt tydeligt, at skolerne har ageret på dette og gennem forankring har søgt at sikre at praktikpladscentrene lever videre efter forsøgets afslutning. Det kan diskuteres, hvornår noget er implementeret, herunder hvornår resultaterne af en iterativ proces er implementeret. Vi har valgt at måle på gennemførelsesgraden og udbredelse på egen og partnerskole, samt udbredelse i EUD og forankringsgraden på egen skole. Det blev omformet til 6 spørgsmål i de kvartalsvise online surveys. 1. I hvilket omfang har I gennemført jeres projektaktiviteter? - Gennemført på egen skole: 2. I hvilket omfang har I gennemført jeres projektaktiviteter? - Gennemført på partnerskole: 3. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Udbredt på egen skole: 4. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Udbredt på partnerskole: 5. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Udbredt i EUD 6. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Forankret i egen afdeling Survey en blev gennemført på hver afleveringstermin (se tabel 1 nedenfor): TABEL 1 Afleveringsterminer Projekt \ dato apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 dec-12 SKP X X X X X X X PPC X X X Dec-12 er sidste gang, der blev målt og tallene viser følgende resultater: 65 Aalborg Handelsskole, TietgenSkolen, Aarhus Købmandskole, Selandia

33 1. I hvilket omfang har I gennemført jeres projektaktiviteter? - Gennemført på egen skole: PPC dec-12 SKP dec-12 Af ovenstående kan ses, at SKP-projekterne over perioden selv vurderer, at de er kommet i mål, mens der i PPC-projekterne stadig er nogle skoler, der mangler. 2. I hvilket omfang har I gennemført jeres projektaktiviteter? - Gennemført på partnerskole: PPC dec-12 SKP dec-12 En stor del af deltagerne har ikke svaret på dette spørgsmål, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at langt fra alle projekter havde partnerskoler. Det gælder især programrunde 2 med PPC-projekterne. Udover SKP Selandia og PPC EUC Sjælland havde skolerne gennemført de fleste aktiviteter på partnerskolerne ved projektets afslutning. Det gælder både for PPC- og SKP-projekterne. 3. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? - Udbredt på egen skole: PPC dec-12 SKP dec-12 Også her viser det sig at SKP-projekterne er længere fremme med udbredelse på egen skole end PPCprojekterne, hvilket er naturligt, da de har haft længere tid til rådighed. 33

34 4. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Udbredt på partnerskole: PPC dec-12 SKP dec-12 En stor del af deltagerne har ikke svaret på dette spørgsmål (begrundelse se ovenfor). Udover Selandia, Campus Bornholm, EUC Sjælland, UC Ringkøbing Skjern, havde skolerne gennemført de fleste aktiviteter på partnerskolerne ved projektets afslutning. Det gælder både for PPC og SKP projekterne. 5. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Udbredt i EUD: PPC dec-12 SKP dec-12 Udbredelsen i EUD fremstår mere nuanceret. Selv om SKP-projekterne havde været i gang siden juni 2011, vurderede 1/3 del af de skoler, der svarede, at de kun havde opnået 50 % udbredelse. Hos PPC-projekterne var udbredelsen endnu mindre. Vi har ikke kunnet lokalisere begrundelsen for skolernes forholdsvis negative tilbagemelding på udbredelsen, når andre indikatorer viser en større udbredelse. 6. I hvilken grad har I udbredt projektets resultater? Forankret i egen afdeling: PPC dec-12 SKP dec-12 34

35 Til gengæld er resultaterne for forankring i egen afdeling på et niveau, der er acceptabelt. Den generelle tilbagemelding er, at de relevante skoler er klar og har et overblik over hvilke kompetencer de skal have tilført hvilke økonomiske rammer der skal allokeres hvilke systemer og processer der skal udbygges/er blevet udbygget De skoler, der som forsøg har indført praktikpladscentre, er ifølge undersøgelsen generelt klar til at fortsætte. Ministeriets tilladelse til, at skolerne forsætter under forsøgsmæssige vilkår, indtil Loven om praktikcentre bliver implementeret, anses dermed som en beslutning, der er velfunderet på realistiske skøn. Sammenfattende kan der siges, at både skolerne og partnerskolerne over perioden har gennemført de fleste projekter og at de er blevet forankret både hos skolerne og partnerskolerne (hvor relevant) samt i EUD. PPC-projekterne er lidt bagefter. Det skyldes sandsynligvis den kortere periode, de har haft. ANBEFALINGER De områder, der var valgt som indikatorer for implementeringsgraden, synes at være dækkende. Enkelte skoler er på enkelte områder ikke helt med, men generelt er projektresultaterne efter skolernes egne opfattelser både implementeret og forankret. SKP-projekterne, der har løbet over 1 ½ år, er i mål, mens PPC-projekterne mangler et stykke vej endnu. Samlet gives følgende anbefalinger: 1) Benyt fortsat principper og metoder fra programmets implementeringsmodel. - Det virker! 2) Giv i løbet af projekterne tilbagemeldinger på forløbet, herunder hvor projekterne befinder sig på givne tidspunkter. 3) Forvent, at gennemførelse og implementering af projekter af denne størrelse og karakter tager ca. to år. 35

36 15. KVALITATIVE CASES I løbet af programmet har tovholder på sine projektbesøg hos de i alt 34 projekter indsamlet talrige kvalitative cases om praksis i SKP. Casene eksemplificerer typiske problemstillinger i SKP, hvor man har fundet innovative og bæredygtige løsninger. 17 publicerede cases 68 gengiver kun en mindre del af det indsamlede materiale, som består af en lang række beretninger, lyd- og videooptagelser, artikler m.m. På sin vis kan casene betragtes som en form for testimonials for god praksis i SKP og indgår ikke ellers i projektrapporterne. Vinkler Uafklarede elever der via SKP er blevet fastholdt i en uddannelsessammenhæng, har gennemgået en personlig udvikling og endelig fået en praktikplads via SKP. Cases Nov. 12: En læreplads i en global verden Struktørlærling Bawan er ikke gået den lige vej. Han tog en omvej via murerfaget og skulle også lige møde erhvervsskolens krav til uddannelsesparathed, inden hans levevej faldt på plads. Via EUC Sjællands praktikcenter har han fået en læreplads hos Pihl og søn A/S. Her er han nu på Nordhavnstunnelen, med spændende faglige opgaver på Københavns Kommunes største anlægsprojekt. Bawan har intet imod at blive oplært på engelsk af den polske faglærte tømrer Pawel Rusin, som har været på Nordhavnstunnelen fra starten af. Skulle det knibe med kommunikationen eller andet, træder deres overordnede danske mentor og kontaktmand til, som er faglært struktør med årtiers erfaringer i faget. Mentoren sørger også for forståelsen på tværs af fagene på byggepladsen. Praktikcentertankegang i praksis: SKP koordinerer og kommunikerer omkring elevens hovedforløb med en klynge af virksomheder og forskellige aftaleformer for den enkelte elev. Bawans fremtidsdrøm er at komme til at arbejde i Dubai engang, hvor han har familierelationer. Læs mere i artiklen "Læredrenge med udlængsel", Fagligt Fokus (3F s lokale afdeling, Kbh.) Sept. 12: Klyngedannelse som vej til nye praktikpladser EUC Nordvest ligger i "udkantsområdet" Thy / Mors. Man har tilknyttet bl.a. ernæringsassistent uddannelsen til praktikpladscentret. Traditionelt aftages elever af kantiner i offentlige institutioner, der for nuværende dog er ramt af besparelser. Eleverne er generelt kendetegnet ved et højt motivationsniveau. Skolens nye initiativ betyder, at man henvendte sig til nye typer virksomheder inden for kantinedrift, understøttet af et aktivt LUU. 12 ud af 15 institutioner gav fluks tilsagn om at indgå i en klynge, hvoraf de 9 virksomheder ikke tidligere havde uddannnet. 68 Se 36

37 Som opstart afholdt skolen et "branchemøde" med virksomhederne. SKP-eleverne forsynede mødet med en lækker menu som "smagsprøve" på deres kompetencer. Her gennemgik man uddannelsesbogen og typiske oplæringsspørgsmål. Klyngedannelsen førte til VFU-aftaler og umiddelbart derefter til de første restlæreaftaler i helt nye typer virksomheder, typisk storkøkkener og catering-firmaer. Det lykkedes at indgå rotationsaftaler for eleverne i forskellige typer virksomheder. Her lærer eleverne at servicere de forskellige typer brugere og kunder: Børn, ældre, syge, m.fl. Eleverne fordeles ud fra deres ønsker på virksomheder. Lyt til SKP er langt bedre end sit ry. Oplæringen har høj kvalitet, elever er motiverede, og arbejdsopgaverne er meningsfulde. uddannelseslederens beretning: Aug. 12: Motivationen er i top Smedelærlingene i praktikcentret Koptik under Viden Djurs arbejder professionelt og med godt humør. Man har travlt med de mange opgaver for skolens afdelinger, for almennyttige organisationer som handicapforbund og med de talrige små kommercielle produktioner. LUU har givet lov til, at Koptik tager opgaver ind, som er for små til de store smedevirksomheder i Grenaa-området. Det er fx svejsning af stel til bord, reparation af skovl til en gummiged, gelænder, havelåge o.lign. Eleverne rentegner selv alle arbejdsskitser i programmet Sketch-up. Prissætning foregår ud fra kostpris med en rimelig avance. Og så har eleverne et produktkatalog, hvor privatkunder kan bestille små skulpturer ud fra elevernes design! Virksomhedslignende forhold i SKP med krav til eleverne. Systematik i oplæringsformaliteter og materialer. Eleverne har et tæt samarbejde og er afhængige af hinanden. Eleven Thomas havde i hvert fald ikke tid til at melde sig syg med en brækket finger. Hans svar til lægen: "Det har jeg sgu for travlt til på arbejde!" Se videoklip med Thomas (01:10 min., beklager dårlig lyd pga. arbejdsstøj). Marts 12: Hvis ikke man kan redegøre for 7,4 timers arbejde... I projektet "Multifagligt og selvstyrende" udfylder elektrikereleverne på Skive Tekniske Skole arbejdssedler for deres daglige arbejde i skolens SKP. På arbejdssedlerne registrerer eleverne deres opgaver, tidsforbrug, samt de materialer som de forbruger på deres opgaver. Det er naturligvis en tilvænning for eleverne at skulle registrere forbrugt tid på denne meget kontante måde. Det har allerede bidraget til at give eleverne en meget klar fornemmelse af tid. Dvs. hvis ikke man ved arbejdsdagens slutning kan redegøre for 7,4 timers 37

38 Aktiv brug af praktikmål, under (en sjælden høj grad af) involvering af LUU. Meningsfulde non-profit opgaver i lokalsamfundet, under godkendelse af LUU. arbejde ja, så har man et problem! Download skabelon til arbejdsseddel (MS Excel). Eleverne tjekker selv op på materialer. Download eksempel på materialeliste for elektrikere. Dec. 11: Synlige praktikmål På Roskilde Tekniske Skole har man valgt at hænge praktikmålene forstørret op i SKPlokalerne. Tilsvarende fremgangsmåde bruges også af Dansk Metal, Holstebro, hvor man uddeler plakater med praktikmål til værkstederne. Værkførerne hænger dem op på kontoret eller i frokoststuerne, og her vinger man praktikmålene af, efterhånden som lærlingene opnår progression. John O. Nielsen fra Dansk Metal: LUU-formand for tømreruddannelsen på Mercantec, Henrik Søgaard, Viborg, anbefaler både mestrene og skolepraktikken at bruge tømreruddannelsens logbog. Ikke mindst for at eleverne kan dokumentere, hvor langt de fagligt er nået, når der skal indgås en ny delaftale. Det er måske ikke i alle praktikvirksomheder og SKP-ordninger, at man gør lige præcist sådan - men ville det mon skade, hvis det blev en vane at dokumentere de opnåede praktikmål? 29. juni 2011: Fede biler på TEC! I skolepraktikken auto og karosserismed sætter eleverne gamle postbiler i stand. Skolens medarbejdere bruger dem til skolens aktiviteter. Enkelte biler sælges til andre erhvervsskoler. Video med SKP-værkfører: ANBEFALING Ovenstående er enkeltstående eksempler på, hvad man gør/har gjort i løbet af programmet. Gennemgående pointer for både de publicerede og de ikke-publicerede historier er: Uafklarede elever der via SKP er blevet fastholdt i en uddannelsessammenhæng, har gennemgået en personlig udvikling og endelig fået en praktikplads via SKP. SKP er langt bedre end sit ry. Oplæringen har høj kvalitet, elever er motiverede, og arbejdsopgaverne er meningsfulde. Praktikcentertankegang i praksis: SKP koordinerer og kommunikerer omkring elevens hovedforløb med en virksomhedsklynge og forskellige aftaleformer for den enkelte elev. Aktiv brug af praktikmål, under (en sjælden høj grad af) involvering af LUU. 38

39 Meningsfulde non-profit opgaver i lokalsamfundet, under godkendelse af LUU. Virksomhedslignende forhold i SKP med krav til eleverne. Systematik i oplæringsformaliteter og materialer. En videre systematisk gennemgang af de kvalitative projektdata vil kunne indgå i en landdækkende best practice 69 for SKP. En videre opsamling og publicering vil kunne finde sted via emu.dk, et forlag og/eller ministeriets kvalitetspatrulje. Desuden kan det overvejes, hvordan aktørerne selv eller via en selvvalgt redaktør fortsat vil kunne udbrede gode historier fra daglig praksis PRAKTIKMÅL OG TAKSONOMI FOR PRÆSTATIONSNIVEAUER Området er præget af en meget stor diversitet, understøttet af, at det danske partsstyrede system er decentralt organiseret under stor indflydelse fra forskellig erhvervspraksis. Der er derfor p.t. store forskelle de enkelte faglige udvalg imellem, hvordan praktikmålene er beskrevet, hvordan praktikerklæringer er udformet, herunder taksonomi der anvendes for præstationsniveauer 72. Elevplan har i denne sammenhæng en central rolle, der dog ikke umiddelbart er løst på en let tilgængelig måde. Da praktikcentre foretager (bør foretage) kvalitetssikring af elevernes udvikling via bl.a. praktikmål og på tværs af op til mange uddannelser, er det uhensigtsmæssigt, at der er så stor diversitet. Yderligere har en række skoler selv omskrevet og konkretiseret praktikmålene og bl.a. opstillet mere praksis- og kommunikationsvenlige taksonomier. Et af projekterne har haft til opgave at udarbejde en operationel model for instruktører om vejen fra praktikmål til meningsfulde opgaver. Det ser ikke helt ud til at skolen har magtet at løse denne opgave på tilfredsstillende vis (slutrapport). Dvs. der er stadig behov for en let forståelig how to do model. ANBEFALING Der bør arbejdes videre med denne udfordring. Ellers tilpasses lokalt ad hoc om og om igen, uden at finde langtidsholdbare, reflekterede løsninger i dialog med alle aktører. Der er i anledning af programmet blevet produceret mange løsninger, og projekterne har udvekslet indbyrdes. På skolepraktik.dk kan man downloade et udvalg af løsninger 73. Der findes nu et vækstlag af aktører, som har beskæftiget sig indgående med problematikken. Aktørerne ville kunne være kompetente sparringspartnere for de faglige udvalg mhp. en overordnet optimering. 69 Se fx Fællesoffentlige it-arkitekturkrav. Overordnede principper og best practice. 70 Evt. brug af en wiki eller kommende EMU-funktionaliteter. 72 Oversigt, udarbejdet af PPC-projekt på Herningsholm:

40 17. DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG (LUU) Det er iøjnefaldende, at de projekter, der har haft et tæt og godt samarbejde med deres LUU er, ser ud til at præstere bæredygtige og unikke resultater 74. Omvendt kan dog ikke konkluderes, at man ikke kan gøre noget, hvis LUU ikke umiddelbart præsenterer sig nytænkende eller modtagelig for SKP-ordningernes forslag. Det bliver bare meget sværere og mere langsommeligt 75. Eventuelt vælger skolen at arbejde forbi LUU i hvert fald i første omgang -, hvilket ikke vides, da LUU her netop ikke har været involveret 76. Resultater fra analyse af LUU-online survey (bl.a. afsnit 7) viser, at LUU erne generelt har fået en forbedret opfattelse af SKP. Denne generelle udvikling dækker over store forskelle i holdninger og opfattelser. Et af spørgsmålene er: Hvad er de vigtigste opgaver for at videreudvikle skolepraktikken? Svarene spænder fra At kontakte virksomheder for at finde en elev plads At holde fast i at SKP kun er et springbræt til en rigtig praktikplads SKP er urealistisk i PPC. De unge får derved en uddannelse som ingen efterspørger Personligt finder jeg rigtigt - men rigeligt ambitiøst at 95 % af en årgang skal have en uddannelse - evolutionen (af menneskeheden) understøtter vel knapt dette... til mere konstruktivt: At udbrede det positive kendskab til uddannelse via SKP og den kvalitet der leveres for de unge i uddannelsen. Det er min opfattelse at vi har en rigtig god skolepraktik, der virker for eleverne. En enkelt besvarelse sammenfatter, hvad de fleste skriver: At sørge for at der på SKP er relevante arbejdsopgaver til eleverne. At sørge for at der på SKP, er et miljø som er meget lig det miljø som eleverne møder ude på arbejdspladserne, arbejdstid, omgangstone OSV. At sørge for at eleverne på SKP får en oplevelse af at det IKKE er en ringere uddannelse end at være på ordinære kontrakter At sørge for at de instruktører som har ansvaret for SKP, har de rette kompetencer, set i forhold til at de både skal være læremester og mentor for eleverne. Online survey en kan ikke stå alene, da projekternes uddybende kommentarer både perspektiverer eller endda modsiger LUU erne udsagn. Kun 18 skolers LUU har leveret data fra de i alt netto 31 skoler, der har været projektledere for 1 og/eller 2 projekter. 74 Fx Erhvervsskolerne Aars, Syddansk Erhvervsskole, Københavns Tekniske Skole 75 Fx Kold College, EUC Syd, IBC 76 Dog hørt flere kommentarer á la: Det er nemmere a opnå tilgivelse end tilladelse, o.lign. 40

41 ANBEFALING Samlet anbefales det, at LUU som konstruktion bør aktiveres/inddrages i langt højere grad end tidligere. Det kan kræve en faglig klargøring på skolerne 77. Formodentligt skal der arbejdes både med holdninger og værktøjer til for alvor at kunne optimere samarbejdet og at kunne drage nytte af LUU-konstruktionen. Med udgangspunkt i projektansøgningerne burde der have været grobund for at få udsagn fra ca. 150 LUU er, multipliceret med 3-4 aktører pr. LUU, altså flere hundrede besvarelser. Der indkom 58 besvarelser, og der må konkluderes, at forholdet mellem projekterne og LUU er har været for løst / for uforpligtende / for distanceret, hhv. ikke eksisterende i nogle enkelttilfælde. Selvom det ikke kan udelukkes, at der kan være andre årsager til fravalg af besvarelse, bør der tages højde for, at LUU i fremtidige programmer får en større aktivitetsgrad. Som det fremgår af nogle projektrapporter, er LUU løbende blevet informeret, men det fremgår ikke, hvor udfoldet denne information har været, om information har nået modtager og om den ville kunne føre til en dialog i fremtiden. Denne informationsflow eller mangel på samme er ligeledes påpeget i tidligere undersøgelse 78. Som det fremgår af aktuel EVA-rapport 79, er der forskelle mellem elever, der er færdiguddannet i SKP og elever, der er uddannet i ordinær praktik. Forskellene er marginale, hvad angår elevernes faglige kompetencer, imens forskelle for arbejdsmarkedstilknytningen er større. Idet der nu haves grunddata, anbefaler vi at foretage en tilsvarende måling efter en given periode med de nye praktikcentertiltag. Dermed vil det kunne måles, om en effekt for faglige kompetencer og arbejdsmarkedstilknytning for praktikcenteruddannede elever kan konstateres. 18. SKOLEBASEREDE NØGLETAL Programmet startede med 13 SKP-projekter, hvor data for 4 perioder er opsamlet helt eller delvis. To programrunder, iterativ udvikling af spørgeskemaer og en svingende kvalitet i data, kreativitet omkring besvarelserne og aflevering af data gør sammenlagt, at flere konklusioner kan være usikre. Den omfattende dataindsamling i løbet af programmet har betydet en kulturændring, som for langt største del af projektlederne er blevet modtaget yderst konstruktivt. Dog skulle der etableres ny dokumentationstænkning og nye procedurer. 77 bevidnet effekt af eksemplerne EUC Syd, Kold College og IBC 78 Teknologisk Institut, Danmarks Evalueringsinstitut Resultater af skolepraktik en undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, okt

42 Nøgletallene opsamlet efter 2. kvartal 2012, formodes at være de mest valide, da det her bl.a. lykkedes at få alle skoler til at aflevere. Konklusioner og forbehold er sammenfattet under udtrækkene for 3 afleveringer i NØGLETAL Q BILAG 2.1 Der er i alt data fra elever, hvoraf 63 % opnåede ordinære praktikpladser. 10 % stoppede, mens resten gennemførte uddannelsen gennem SKP. Andel af deltagere i SKP svinger fra 1 % (slagter) til 100% (generel kontoruddannelse). NØGLETAL Q BILAG 2.2 Der er i alt data fra elever, hvoraf 39 % opnåede ordinære praktikpladser. 43 % stoppede, mens resten gennemførte uddannelsen gennem SKP. Andel af deltagere i SKP svinger fra 3 % (datatekniker m.fl.) til 86 % (generel kontoruddannelse). Fra målingerne i Q1, der kun omhandlede SKP-projekterne, er andelen af elever, der har forladt efter grundforløb, steget fra 10 % til næsten 40 %. Denne signifikante afvigelse kan skyldes sæson -forhold, og specifik er den meget udtalt i rapporteringen fra Roskilde Tekniske Skole, der fylder meget i det samlede billede. NØGLETAL Q BILAG 2.3 Der er i alt data fra elever, hvoraf 68 % opnåede ordinære praktikpladser. 14 % stoppede, mens resten gennemførte uddannelsen gennem SKP. Dette resultat ligner målingerne i Q1 der kun omhandlede SKP-projekterne. ANBEFALINGER TIL FREMTIDIG GENNEMFØRELSE AF MÅLINGER Målingerne, herunder afrapporteringerne, har været en udfordring, specielt pga. målemetoderne i programmet. Vi forsøgte tidligt i evalueringsprocessen at stille krav til rapportering, herunder kvantitative afrapporteringer. Elevplan, fagsystemer og de andre administrative systemer opsamler ikke de data, som vi efterspurgte, og i det hele taget benytter mange uddannelsesinstitutioner ø-løsninger (regneark og distribuerede databaser) til opsamling af data. Det kan gøres bedre 82. Enten skal man se på nye systemer, der i højere grad også opfylder skolernes behov, eller også skal skolerne lære at bruge de systemer, der er til rådighed 83, måske med udgangspunkt i best practice Se fx LEAN - uden grænser af Jan Stentoft Arlbjørn: I offentlige forvaltninger bør man se på gavnlige effekter for institutionens kunder. 83 Hildebrandt, Steen "The Bottleneck of Operations Research: The State of the Art", NOAK 79. European Journal of Operational Research, vol. 6, Roskilde Tekniske Skole virker til at have god indsigt i håndtering af systemerne. 42

43 Der er allerede taget hånd om denne udfordring. MBU deltager i et arbejde, hvor problemerne omkring datahåndtering er taget op og bliver revideret, således at de nuværende fagsystemer kan indeholde de relevante informationer. Den igangværende proces er påbegyndt ult og fortsætter ind i SAMMENDRAG OG PERSPEKTIVERING Det domæne, projekterne er gennemført i, er under konstant udvikling og stort pres pga. manglende praktikpladser. Vi tager i perspektiveringen ikke stilling til, om der kunne udbydes flere praktikpladser, men udelukkende til, hvorledes de elever, der gennemfører grundforløb eller påtænker en erhvervsuddannelse, bedst kommer videre. Samfundsøkonomisk koster det mere at gennemføre et SKP-forløb frem for at gennemføre et ordinært praktikforløb. Men derudover er det langt dyrere, ikke at gennemføre en uddannelse, når eleven falder fra 88. I det følgende er de væsentligste anbefalinger opsummeret og understøttet af citater fra praksisaktører. KVALITETEN I SKOLEPRAKTIK OG PRAKTIKCENTRE Når eleverne så skal igennem en SKP-ordning, skal det gøres ordentligt. Praktikcentrene er den rigtige vej, fordi man her vil kunne systematisere og opkvalificere den samlede praktikoplæring og instruktørerne. Som en af skolerne skriver: Der skal med afsæt i en kompetenceprofil arbejdes med opkvalificering af instruktørerne. Resultaterne viser, at læringen kan gøres praksisnær i videst muligt omfang, og eleven kan få støtte til at komme ud i ordinære praktikperioder. Eleverne skal have at vide, hvad de skal lave og med hvilke krav, og rammerne skal være tilsvarende: Vi skal definere og udarbejde praktikmål for den enkelte uddannelse, for at give eleven den bedst mulige uddannelse og vi skal undlade at vælge den laveste fællesnævner i opbygningen af SKP - firmaet. SKP - firmaet bør/skal være en eksemplarisk virksomhed på alle områder: arbejdsmiljø/sikkerhed, i anvendelsen af moderne metoder og udstyr m.v.. Store dele af de økonomiske barrierer, eleverne oplevede med den tidligere længerevarende karens, er mindsket med den nye lovgivning. Én måneds tænkepause mellem grundforløb og SKP bør ikke være et uoverkommeligt problem. Der kan ligge potentialer i at lade sig inspirere af resultaterne fra de projekter, der har oparbejdet et tæt samspil med beskæftigelses- og vejledningsaktører. LUU-konstruktionen skal optimeres og måske moderniseres, hvad angår normer, etik og procedurer. Som en af skolerne skriver: Der skal udarbejdes et sæt overordnede retningslinjer for, hvilke typer opgaver en SKP-afdeling må udføre. Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle på hvilke opgaver LUU accepterer på de enkelte skoler/afdelinger. 88 AE rapport, november

44 Eleverne i SKP skal opleve, at deres uddannelse er af høj kvalitet, samtidigt med at der skal være et moderat pres for at få dem i restlære eller minimum i VFU. Og når det så lykkes at få eleverne i restlære eller VFU, skal de for VFU-delen ikke opleve, at det er problematisk. Det må kunne administreres, således at der ikke snydes med VFU. Yderligere er der ikke andre muligheder i små SKP-ordninger i udkantsområder eller uddannelser med eksempelvis overdimensioneret produktionsudstyr. Her kan man ikke satse på at have et fuldt skolebaseret produktionsapparat og en instruktør for 3-4 elever. Nye undersøgelser og forsøg burde i højere grad orientere sig imod et internationalt perspektiv, herunder om vi på trods af den danske erhvervsuddannelsesmodels fortræffeligheder kan se, hvad man med hvilke gode effekter gør i andre lande, hhv. i andre danske uddannelsessystemer. Afslutningsvis opfordrer vi til, at man med indførelsen af praktikcentre ser på ansvars- og kompetencefordelingen mellem skolebestyrelse, skoleledelse, arbejdsmarkedets parter og LUU, således at samarbejdsflader professionaliseres til gavn for elever og arbejdsmarkedets behov. PROJEKTLEDELSE Metoden for projektforløbene med et højt aktivitetsniveau, fælles virtuel infrastruktur og fokus på implementering og forankring er den rette vej. Selv om forløbet er iterativt, kan krav til forankring af resultater - herunder slutrapportering - godt øves tidligere, således at rapporteringen i højere grad afspejler de fine resultater, der er opnået i et program, der har involveret omkring 50 % af de tekniske og merkantile erhvervsskoler. Den kvalitative og delvis kvantitative online dataindsamling gennem Google docs har teknisk og kommunikativt øjensynligt været velfungerende. Dog har indsamling af nøgletal vist mulighed for forbedringer. Skolerne bruger ikke systemer éns, og den organisationsændring, som den nye lov 89 medfører, vil være et gunstigt øjeblik at cementere de systemer, der findes i dag (implementering), eller at finde nye velegnede systemer og processer. Denne ændring gælder også Elevplan, tilfredshedsmålinger, etc. Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en høj grad af involvering og medindflydelse fra arbejdsmarkedets parter. Parternes inddragelse skal sikre, at uddannelserne hele tiden lever op til de krav, der stilles til de enkelte erhverv eller brancher, og den udvikling, der sker i erhvervslivet. Idet brancherne udvikler sig i utakt og har forskelligt fokus, kan der være behov for forskellige metoder og tiltag på skolerne. Når jeg som ekstern evaluator alligevel anbefaler en generel større stringens i brug af metoder og værktøjer i EUD, er det desuden velvidende, at erhvervsskolerne per lovgivning har organisatorisk autonomi og at underviserne per overenskomst har pædagogisk og didaktisk metodefrihed. 89 Lov nr af 21. december

45 Ovenstående medfører, at ministeriet ikke kan diktere, men alene anbefale bestemte metodevalg. Dog kan ministeriet tage indflydelse gennem hovedbekendtgørelsen 90, andre regler (institutionsloven, taksametre, incitamenter, adgangsbegrænsninger, etc.) og via kvalitetsprogrammer. Under alle omstændigheder har ministeriet taget et stort skridt ved aktivt at fremme professionaliseringen af projektprocesser og ikke mindst belysningen af de effekter, som væsentlige indsatser i EUD fører til. 90 Tidligere: Obligatorisk støtte af elever via mentorer, brug af Elevplan, m.m. 45

46 20. REFERENCER OG KILDER Litteratur Darmer / Nygaard Samfundsvidenskabelige Analysemetoder, 2005 Guba, Egon G. The Paradigm Dialog, nov Gutknecht-Gmeiner, Maria ed. European Peer Review Manual for initial VET, Vienna, June 2007 Helder, Jörn; Bredenlöw, Torbjörn og Lautrup Nørgaard, Jens Kommunikationsteori, 2009, Hans Reitzels Forlag Hildebrandt, Steen "The Bottleneck of Operations Research: The State of the Art", NOAK 79. European Journal of Operational Research, vol. 6, 1981 Jacobsen, Dag Ingvar; Thorsvik, Jan "Hvordan organisationer fungerer", 2008, Hans Reitzels Forlag Kaplan, Robert S. Readings in the Philosophy of Technology, 2004 Kotter, John P., Leading Change: Why Transformation Efforts Fails, 1995, Harward Business Review Kousholt, Bjarne "Projektledelse", 2008, Nyt Teknisk Forlag Maslow, Abraham Harold The Farther Reaches of Human Nature, 1972 Senge, Peter M. & Scharmer, Claus Otto, p , 2001, "The handbook of action research", edited by Peter Reason & Hilary Bradbury, 2006, Sage Publications Ltd. Stentoft Arlbjørn, Jan; Nørby, Merete Lean uden grænser, 2008 Wanscher og Nielsen, Beckmann, Eva "Hvad vil I med netværk?", 2010, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Rapporter og andre kilder AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; "Milliardpotentiale i skolepraktikken", 10. november 2011 Danmarks Evalueringsinstitut EVA "Skolepraktik i erhvervsuddannelserne", okt Danmarks Evalueringsinstitut EVA Resultater af skolepraktik en undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, okt DEA, notat nr. 9, Skolepraktik giver svær start på arbejdslivet, 2013 Jørgensen, Christian Helms / Ida Juul "Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik", , Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne Lamscheck-Nielsen, 2010 Kvalitetssikring af elevers læring i skolepraktik, kap. 6, RUC, MPF, 3. semesteropgave Lamscheck-Nielsen, Regina, masterafhandling RUC, 2011 Vedvarende projektresultater Ministeriet for Børn og Undervising Erhvervsuddannelsernes fakta og muligheder, aug Teknologisk Institut Evaluering af samspillet mellem lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskolerne, april 2009 Fællesoffentlige it-arkitekturkrav - overordnede principper og best practice ISBN

47 BILAG 1 PROJEKTOVERSIGTER Temagrupper SKP-projekter, juni 2011 december projekter med projektledelsesskoler, 4 temagrupper EUC Nord Hansenberg+ 10 tilknyttede skoler Instruktør SKP-indhold Herningsholm/ Holstebro Hansenberg Skive HS / TS Aalborg HS EUC Syd Lokalsamfund SKPvirksomhed Kold College Syddansk ES Skive HS / TS Tech Aalborg TEC Mercantec Roskilde TS Temagrupper PPC-projekter, marts 2012 december projekter med projektledelsesskoler, 5 temagrupper 47

48 PROJEKTKLYNGERNE I DETALJER Oversigt over samtlige involverede skoler og uddannelser: SKP-projekter 13 projekter, 30 deltagende skoler inkl. følgeskoler, der har været tilknyttet instruktøruddannelsen: SKP-projekter, involverede uddannelser PPC-projekter 21 projekter, marts 2012 dec. 2012, 5 temagrupper, 31 deltagende skoler: PPC-projekter, involverede uddannelser TRE%20%20%20% pdf FAKTABOKS Antal projekter i programrunde 1, juni dec. 2012: SKP-projekter, svarende til antal projektlederskoler Antal projekter i programrunde 2, marts 2012 dec. 2012: PPC-projekter, svarende til antal projektlederskoler Antal projekter i begge programrunder: Antal projektleder skoler SKP-projekter + PPC-projekter: 34 3 (pga. overlap) 31 Antal involverede skoler i alt i begge programrunder, inkl. partnerskoler fra konsortierne, ekskl. øvrige organisationer fra konsortierne. Fratrukket de skoler, der har været involveret i flere projekter ( netto ) Antal involverede skoler i alt i begge programrunder, inkl. partnerskoler fra konsortier. Inklusive antal skoler, der har været involveret i flere projekter ( brutto ) Antal SKP-uddannelser, der har været tilknyttet de 34 projekter, hver uddannelse er her kun optalt 1x landsdækkende Antal SKP-uddannelser, der har været tilknyttet de 34 projekter, hvor samtlige uddannelsers lokale involvering er talt med >

49 BILAG 2 NØGLETAL BILAG 2.1 NØGLETAL Q

50 BILAG 2.2 NØGLETAL Q Antal elever i alt Andel elever i ordinær praktik Andel elever optaget i SKP Andel elever forladt grundforløbet uden påbegyndt hovedforløb 4) Andel elever opnået restlære 7) Andel elever i korte aftaler 5) Andel elever i udelukkende skolebaseret SKP 8) Andel elever i delaftaler Anlægsgartner % 69% 10% 3% 2% 5% 0% Bygningsmaler % 17% 31% 6% 11% 12% 19% Bygnings- og brugerservice - 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Datatekniker 98 8% 89% 3% 5% 0% 1% 0% Detailhandel m. specialer % 26% 12% 3% 5% 0% 0% Detailslagter % 32% 6% 3% 5% 0% 0% Elektriker % 46% 19% 5% 3% 3% 8% Ernæringsassistent % 60% 11% 2% 4% 0% 0% Frisør 93 74% 2% 24% 12% 13% 15% 3% Gastronom % 44% 9% 9% 3% 3% 2% Generel kontoruddannelse 7 14% 0% 86% 43% 0% 0% 0% Handelsuddannelse 80 34% 53% 14% 0% 14% 0% 0% Industritekniker % 61% 15% 8% 1% 3% 0% IT-supporter 65 48% 0% 52% 9% 2% 2% 5% Karrosserismed 43 14% 44% 42% 5% 5% 12% 0% Kleinsmed % 17% 30% 7% 10% 1% 7% Knallert- / MC-mekaniker 43 23% 35% 42% 2% 2% 2% 0% Kontoruddannelse med specialer % 50% 3% 1% 0% 0% 0% Lager- og logistikoperatør % 18% 29% 6% 3% 1% 1% Landbrugs-, maskin-, lift- og kranmekaniker 56 46% 27% 27% 7% 0% 0% 0% Mediegrafiker 48 4% 77% 19% 6% 0% 4% 0% Murer % 21% 21% 3% 4% 18% 6% Personvognsmekaniker % 60% 16% 1% 4% 2% 0% Produktionsgartner 34 18% 71% 12% 3% 3% 9% 3% Skibsmontør 14 57% 0% 43% 7% 0% 0% 0% Skiltetekniker 43 9% 30% 60% 2% 0% 5% 0% Skov- og naturtekniker % 0% 38% 17% 37% 5% 17% Smed % 39% 16% 8% 5% 1% 0% Snedker 72 21% 67% 13% 3% 0% 4% 1% Struktør 73 75% 11% 14% 5% 7% 16% 1% Tandklinikassistenter 10 0% 30% 70% 0% 0% 0% 0% Teknisk design 30 20% 63% 17% 3% 3% 0% 0% Tømrer % 28% 16% 4% 3% 24% 10% Vognmaler 59 7% 22% 71% 8% 0% 7% 0% VVS % 59% 16% 6% 1% 7% 0% Væksthusgartner 25 8% 60% 32% 16% 0% 12% 4% Anden uddannelse: % 61% 3% 3% 4% 6% 0% I alt % 43% 18% 4% 3% 7% 4% 50

51 BILAG 2.3 NØGLETAL Q Antal elever i alt Andel elever i ordinær praktik Andel elever forladt grundforløbet uden påbegyndt hovedforløb Andel elever optaget i SKP Andel elever opnået restlære Andel elever i udelukkende skolebaseret SKP Andel elever i korte aftaler Andel elever i delaftaler Anlægsgartner % 48% 12% 7% 2% 10% 3% Bygningsmaler % 2% 27% 8% 10% 22% 27% Bygnings- og brugerservice 0 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Datatekniker 1 0% 91% 0% 182% 0% 0% 0% Detailhandel m. specialer % 7% 15% 2% 10% 0% 0% Detailslagter 53 94% 0% 6% 9% 6% 0% 0% Elektriker % 30% 22% 9% 1% 9% 9% Ernæringsassistent 74 53% 3% 45% 0% 18% 0% 0% Frisør 86 81% 7% 12% 12% 8% 2% 0% Gastronom % 1% 15% 4% 2% 0% 3% Generel kontoruddannelse 7 42% 0% 56% 0% 14% 0% 0% Handelsuddannelse % 4% 29% 1% 24% 0% 0% Industritekniker 52 44% 35% 21% 4% 0% 2% 0% IT-supporter 4 0% 0% 98% 0% 0% 0% 0% Karrosserismed 10 89% 0% 10% 20% 0% 30% 0% Kleinsmed 60 73% 7% 20% 2% 15% 2% 2% Knallert- / MC-mekaniker 17 23% 12% 64% 6% 0% 0% 0% Kontoruddannelse med specialer % 9% 8% 2% 10% 0% 0% Lager- og logistikoperatør 33 63% 3% 33% 9% 18% 0% 0% Landbrugs-, maskin-, lift- og kranmekaniker65 83% 0% 17% 11% 0% 3% 0% Mediegrafiker 34 32% 29% 38% 21% 15% 0% 0% Murer % 9% 18% 9% 3% 23% 7% Personvognsmekaniker % 40% 17% 10% 10% 6% 1% Produktionsgartner 28 25% 21% 53% 4% 7% 21% 4% Skibsmontør 0 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Skiltetekniker 5 98% 0% 0% 98% 0% 59% 0% Skov- og naturtekniker 62 0% 0% 100% 24% 35% 32% 29% Smed 78 54% 22% 24% 5% 1% 3% 3% Snedker 50 44% 36% 20% 12% 2% 16% 4% Struktør 41 75% 12% 12% 7% 7% 39% 5% Tandklinikassistenter 46 50% 35% 15% 9% 0% 4% 0% Teknisk design 27 52% 22% 26% 4% 18% 0% 7% Tømrer % 11% 17% 6% 6% 29% 18% Vognmaler 41 78% 0% 22% 54% 0% 85% 12% VVS 99 58% 33% 9% 4% 6% 4% 0% Væksthusgartner 12 41% 25% 33% 0% 17% 8% 0% Anden uddannelse: % 19% 14% 1% 3% 5% 0% I alt % 14% 18% 5% 8% 9% 5% 51

52 BILAG 3 KONFERENCEPROGRAM Detaljeret program med workshopbeskrivelser kan downloades her: 52

53 BILAG 4 ØVRIGE ONLINE UNDERSØGELSER Online undersøgelserne er gennemført over hele perioden. Der er i perioden leveret ca besvarelser i online surveys, hvilket har givet mere end 150 resultater. Besvarelsernes validitet har været præget af, at ikke alle har svaret på alle spørgsmål, og ikke alle spørgsmål har haft relevans for alle skoler. Immervæk illustrerer den store kvantitative datamængde den generelle udvikling i projekterne. Kortere kvalitative besvarelser er indgået i projektledelsens overvejelser og justeringer af tiltag undervejs i processen. TABEL 1 AFLEVERINGSTERMINER Projekt \ dato apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 dec-12 SKP X X X X X X X PPC X X X Nedenfor vises forløbet for udvalgte besvarelser, der er generelle for begge programrunder. SKP TEMA SKP-INDHOLD: Hvilke aktiviteter har I udført / delvist udført for at videreudvikle indholdet i jeres SKP-ordninger? SKP dec-12 a) Vi har beskrevet en procedure til kvalitetskontrol. b) Vi ajourfører opgaver ved hver SKP- praktikperiode (fx ud fra praktikmål branchens faglige udvikling, nye arbejdsmetoder) c) Vi inddrager ny pædagogisk viden og udvikling i SKP. d) Vi bruger en evalueringsmetode til at støtte eleven i sin faglige og personlige udvikling. e) Vi måler SKP- elevernes tilfredshed og tager ved lære af det. f) Vi har metoder for samspil mellem hovedforløb og praktikforløb, heriblandt SKP. g) Vi er i dialog med LUU om uddannelsens struktur og indhold. 53

54 SKP TEMA INSTRUKTØRKVALIFICERING Hvilke aktiviteter har I udført / delvist udført for at videreføre jeres instruktørkvalificering: SKP dec-12 a) Vi beskriver en kompetenceudviklingsplan for SKP instruktører. b) Vi budgetterer med løbende efteruddannelse. c) Vi opererer med en kompetenceprofil for instruktører. d) Vi gennemfører MUS- samtaler med instruktører. e) Vores instruktører deltager i instruktørnetværk f) Vores instruktører har deltaget i efteruddannelse for SKP instruktører SKP TEMA SKP-VIRKSOMHED Hvilke aktiviteter har I planlagt for at videreføre en skolebaseret virksomhed SKP dec-12 a) Vi foretager anskaffelser: Lokaler, udstyr, registreringer, m.m. b) Vi forpligtiger topledelsen c) Vi forpligtiger LUU. d) Vi udarbejder an langsigtet forretningsplan for vores SKP virksomhed. e) Vi etablerer solide forretningsforbindelser. 54

55 SKP TEMA LOKALSAMFUND Hvilke aktiviteter har I udført / delvist udført for at forankre jeres netværksarbejde: SKP dec-12 a) Vi har et tæt samarbejde med vores LUU. b) Vi opererer med en database, som vi løbende aktualiserer. c) Vi udfører et systematisk opsøgende arbejde. d) Vi fører en ordrebog for non-profit opgaver i lokalsamfundet. e) Vi markedsfører vores SKP ordninger overfor de lokale virksomheder og organisationer. f) Vi profilerer vores SKP aktiviteter i pressen PPC TEMA VIRKSOMHEDSKLYNGER Hvilke aktiviteter har I på nuværende tidspunkt (delvist) udført for at danne virksomhedsklynger? a) Vi har kortlagt virksomhedernes behov og potentialer m.h.p. forskellige aftaletyper b) Vi har oprettet et administrativt beredskab (database,, etc.) c) Vi har bemandet opgaven med et team (fx konsulent, SKP-ansvarlig, elevvejleder, admin. medarbejder) d) Vi har inddraget interesseorganisationer som kanaler til virksomheder e) Vi har identificeret nye muligheder for praktik (fx specialiserede -, atypiske-, sæsonbegrænsede virks.) 55

56 f) Vi har iværksat indbyrdes netværksdannelse i en klynge virksomheder g) Vi har forankret praktikpladscentret i skolens organisation h) Vi er velforberedte på de administrative procedurer (delgodkendelse af virksomheder, Elevplan, etc.) PPC TEMA UDKANTSOMRÅDER Hvilke aktiviteter har I på nuværende tidspunkt (delvist) udført for at tage højde for jeres lokale beliggenhed a) Vi har foretaget en kortlægning af den lokale erhvervsstruktur b) Vi inddrager de særlige lokale omstændigheder i driften af vores praktikpladscenter c) Vi formidler i det lokale erhvervsliv, hvilken værdi vores praktikpladscenter tilfører de lokale brancher d) Vi kommunikerer, hvordan vores praktikpladscenter bidrager til at udligne konjunktursvingninger lokalt e) Vi får lokale erhvervsfolk til at engagere sig aktivt i vores praktikpladscenter f) Vi har beskrevet delproduktioner, der kan udføres i forskellige lokale virksomheder PPC TEMA FÆLLES PROJEKTER Hvilke aktiviteter har I på nuværende tidspunkt (delvist) udført for at benytte fælles projekter til samspil med virksomheder? a) Vi undersøger eksisterende projekter, som vi kan koble vores SKP-ordning (er) på b) Vi har beskrevet et projekt, som vi vil iværksætte sammen med en eller flere virksomheder c) Vi drager aktivt nytte af vores partnerskab med interesseorganisationer (fx som kanal til virksomheder) d) Vi har forberedt det tværfaglige samarbejde mellem forskellige SKP-ordninger hos os e) Vi har beskrevet vores særlige samarbejdsform(er) med virksomhederne 56

57 PPC TEMA GEOGRAFISK DISTANCE Hvilke aktiviteter har I (delvist) udført for at operere med jeres praktikpladscenter over en større geografisk distance a) Vi har skitseret klynger med navngivne virksomheder efter fag / brancher og geografi b) Vi har forpligtiget virksomhedspartnere i de enkelte klynger, også på større geografisk afstand c) Vi har skitseret en metode til kvalitetssikring af klynger på afstand d) Vi har etableret en måde at sikre god kommunikation med klyngerne på afstand e) Vi arbejder målrettet på at øge elevernes mobilitet f) Vi har moduliseret hovedforløb i projektets forsøgsuddannelser (skole- og praktikperioder) g) Vi anvender en metode til kvalitetssikring af elevens virksomhedsperiode 57

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

SKOLEPRAKTI. marts i odense PROGRAMKATALOG 18. 28 FORSKELLIGE WORKSHOPS. s. 1. Design & produktion: Louise Lundsgaard & Charlotte Lindholdt Nielsen

SKOLEPRAKTI. marts i odense PROGRAMKATALOG 18. 28 FORSKELLIGE WORKSHOPS. s. 1. Design & produktion: Louise Lundsgaard & Charlotte Lindholdt Nielsen SKOLEPRAKTI K marts i odense 18. 2013 PROGRAMKATALOG 28 FORSKELLIGE WORKSHOPS Design & produktion: Louise Lundsgaard & Charlotte Lindholdt Nielsen s. 1 Indholdsfortegnelse Indhold Forord side 3 Programoversigt

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet.

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet. 21. marts 2011 Projektplan for Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 Tech College Aalborg og andre skoler. Følgende er de indsatsområder fra Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 projektbeskrivelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre

Kvalitet i praktikcentrene. Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport om praktikpladssituationen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets praktikcentre Kvalitet i praktikcentrene Rapport med objektive data på baggrund

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i

Læs mere

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc VFU I udlandet MiniMerc Indhold: 1. Kort præsentation af MiniMerc 2. VFU i udlandet det praktiske 3. Elevkompetencer og forudsætninger 4. Erfaringer og effekt 5. Udfordringer og barrierer Mission MiniMerc

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Elevplankonference september 2014

Elevplankonference september 2014 Elevplankonference september 2014 Den årlige Elevplankonference afholdes igen i år på Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Målgruppen for konferencen er medarbejderne og ledere på institutioner,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 213 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk Erhvervsskole Center Svarprocent: 44% (97 besvarelser ud af af 222 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

EUC Syd 17. september 2013

EUC Syd 17. september 2013 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere Dagsorden: EUC Syd 17. september 2013 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler

Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Orientering om fordeling af midler til strategisk kompetenceløft og tilskud til praktikpladsopsøgende indsats Strategisk kompetenceløft Regeringen

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012

ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 ETU 2011 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2012 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Resultaterne er baseret på besvarelser fra i alt 34.1 elever Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen,

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Praktikmål i Danmark

Praktikmål i Danmark Praktikmål i Danmark Hvad, hvorfor & hvordan Arena for kvalitet i fagopplæringen Tromsø, 11. sept. 2014 Regina Lamscheck-Nielsen 11-09-2014 1 Agenda 1. Hvad: Udformning & anvendelse af praktikmål 2. Hvorfor:

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere