Øget indsigt gennem globalt udsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget indsigt gennem globalt udsyn"

Transkript

1 Øget indsigt gennem globalt udsyn flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogskompetencer Juni 2013

2

3 Øget indsigt gennem globalt udsyn flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogskompetencer

4

5 Øget indsigt gennem globalt udsyn 5 Vision Danmark skal være et åbent samfund, hvor vi samarbejder med omverdenen både øko- nomisk, politisk og kulturelt. Danmark skal tage medansvar for den glo- bale udvikling og bidrage med løsninger på de udfordringer, som vor klode står overfor. Med vores viden, kompetencer og værdier har vi en forpligtelse til at tage et medansvar for verden af i morgen. Vores egen vækst og velfærd er afhængig af vores evne til at være en attraktiv partner for omverdenen. Med en eksport på 54 pct. af bruttonationalproduktet står det klart, at Danmarks evne til at skabe jobs afhænger af et succesfuldt samkvem med udlandet og vores evne til at se og udnytte de mulig- heder, som forandring og vækst i verden om- kring os giver anledning til. Danmark er et lille land, der skal konkurrere på viden. Vi skal kunne måle os med de bedste i verden, særligt inden for områder hvor Danmark har erhvervsmæssige spids- kompetencer. Hvis Danmark skal bidrage til og selv drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs, kræver det virksomheder og offentlige institutioner, der kan agere med globalt udsyn og indsigt, og hvis medarbejdere har et højt fagligt niveau med internatio- nale kompetencer. En grundlæggende forudsætning for dette er, at vi har uddannelser af høj kvalitet og relevans, som efterspørges af arbejds- markedet. Regeringen har med flere tiltag sat fokus på at styrke kvaliteten og relevansen af ud- dannelserne, så de kan bidrage til vækst og konkurrenceevne og den enkeltes personli- ge udbytte. Kvaliteten af uddannelserne er således i fokus i de nye udviklingskontrak- ter mellem regeringen og uddannelsesinsti- tutionerne. En lov om et nyt akkrediterings- system for de videregående uddannelser, der skal styrke kvalitetssikringen og rele- vansen af uddannelserne, er netop vedtaget af Folketinget. Endelig er der med en bred politisk aftale om Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse for- muleret rammer for, at de studerende kan gennemføre studierne hurtigere og bedre. Flere studerende skal på studieeller praktikophold i udlandet Som en del af indsatsen for at styrke kvali- teten og relevansen af uddannelserne skal vi satse strategisk på, at studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt

6 6 Øget indsigt gennem globalt udsyn relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Ikke et fåtal som i dag, men de fleste og - som en vision: Alle i de nye gene- rationer. Tilpasset efter den enkeltes evner, lyst og forventede fremtidige erhverv. De danske studerende skal blive mere be- vidste om merværdien for dem selv, deres faglige og personlige udvikling og fremtidige karrieremuligheder ved at medbringe et fagligt relevant studie- eller praktikophold fra udlandet i bagagen, når de dimitterer. Udlandsopholdet skal først og fremmest bidrage med faglig og relevant uddannelse for den enkelte men også give konkrete oplevelser med andre kulturer. Andelen af studerende, der læser en hel vide- regående uddannelse i udlandet, er 3,2 pct. for Danmark. Dette er mindre sammenlignet med vores nordiske nabolande (Finland 3,7 pct., Sverige 4,3 pct. og Norge 6,7 pct.). Samme tendens tegner sig for andelen af danske stu- derende på Erasmus-udvekslingsprogram- met, som danske studerende bruger i mindre grad end fx. Holland, Frankrig og Finland. 17 pct. af danske studerende på videregå- ende uddannelser var på et studieophold i udlandet af mindst 3 måneders varighed i 2011/12. Og der er stor forskel på tilbøje- ligheden til at tage dele af en uddannelse i udlandet blandt studerende på tværs af de videregående uddannelser. Vi skal sikre, at der skabes lettere adgang til udlandsophold, så det er en mulighed for alle studerende uanset baggrund. Og virksomhederne skal i egen interesse støtte op om uddannelserne og den efterfølgende rekruttering. Udlandsopholdet skal blive et fuldt integreret element i vore videregående uddannelser, som den studerende vælger som en hel naturlig ting og gennemfører uden administrative forhindringer. Stærke internationale læringsmiljøer De danske videregående uddannelses- institutioner skal samtidig og i stadig højere grad deltage i internationalt samarbejde og videnudveksling om uddannelse for at skabe internationale lærings- og studiemiljøer til gavn for kvaliteten og den faglige integra- tion mellem institutioner i Danmark og i udlandet. Endvidere skal den danske eksport af videregående uddannelser og viden om videregående uddannelser styrkes. Uddan- nelsesinstitutionerne skal eksportere fra dansk grund ved at tiltrække talentfulde internationale studerende, der er villige til at betale for en dansk uddannelse, og som samtidig kan bidrage til vores uddannelses- miljøer. Og de skal udbyde hele eller dele af uddannelser i udlandet, eventuelt i samar- bejde med lokale uddannelsesinstitutioner og enten udformet, så uddannelserne kan udgøre et brohoved for mødet mellem dan- ske og internationale studerende eller, så de er fuldt ud tilpasset de lokale behov.

7 Øget indsigt gennem globalt udsyn 7 63 pct. af den danske eksport går til Danmarks nærområder. Vi skal fortsat dyrke disse mar- keder. Men fokus skal også være på højvækst- markederne i Kina, Indien, Brasilien, Rusland og de såkaldte Next Eleven lande som Sydkorea, Vietnam m.fl. Internationalt uddan- nelsessamarbejde kan understøtte relatio- ner til disse lande og skabe grobund for nye forsknings- og erhvervssamarbejder. Og interessen skal vækkes tidligt. Mange gymnasieskoler vender sig i disse år mod vækstlandene - især Kina - og har etableret venskabsskoler og mulighed for eleverne for kortere ophold i og besøg fra de pågældende lande. Også på denne måde skal vi tage medansvar for udviklingen af verden omkring os. De studerende skal have styrkede fremmedsprogs- kompetencer Vejen til vækst går blandt andet gennem danske medarbejdere, der besidder kompe- tencer, der kan omsættes til værdi globalt, heriblandt fremmedsprogskompetencer. Det er en fordel for danske virksomheder med globalt udsyn at have medarbejdere med kendskab til det relevante eksportmar- keds kultur og sprog. Fremtidens medarbejdere skal derfor have relevante fremmedsprogskompetencer, og uddannelserne skal i højere grad end i dag målrettes sprogkompetencer, som efter- spørges af arbejdsmarkedet. Handlingsplan Dette oplæg skal ses som første del af en todelt handlingsplan for en styrket interna- tionalisering af de videregående uddannel- ser i Danmark. Den første del, som fremlægges nu, om- handler primært arbejdet med at styrke internationale kompetencer blandt danske studerende og de internationale læringsmil- jøer, som danske institutioner medvirker i. Den vil blive fulgt af en anden del, som vil være et oplæg til, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende. For at realisere visionen om en styrket inter- nationalisering af uddannelserne er der ud- arbejdet et oplæg til en handlingsplan, der struktureres om følgende målsætninger: Flere studerende på de videregående uddannelser skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Danske videregående uddannelses- institutioner skal have stærkere inter- nationale læringsmiljøer De studerende skal have styrkede frem- medsprogskompetencer

8 8 Øget indsigt gennem globalt udsyn Handlingsplanen indeholder fire målepunk- ter for indsatsen frem mod 2020: Målepunkt 1 Flere på studie- eller praktikophold i udlandet: I 2011 havde 17 pct. af alle danske stude- rende været på et studie- eller praktik- ophold i udlandet i løbet af deres studier. I 2020 bør mindst 50 pct. af dimittender fra de danske videregående uddannelses- institutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Målepunkt 2 Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande: I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, såsom Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikop- hold i vækstlande, herunder BRIK-lande- ne, stige med minimum 15 pct. om året. Målepunkt 3 Flere samarbejder om dobbelt/fællesgrader med udenlandske institutioner: I dag indgår de fleste danske uddannelses- institutioner som minimum i et samarbej- de om dobbelt og/eller fællesgrader med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Samtidig har institutionerne omtrent 50 samarbejder om fælles uddannelsesfor- løb, der har potentiale til at udvikle sig til et samarbejde om en hel uddannelses- grad. I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelsesin- stitutioner være øget med 20 pct. i forhold til i 2012 målt på sektorniveau. Målepunkt 4 Flere danske studerende på korte ophold i ikke-engelsktalende europæiske lande: I 2011 var danske studerende på studie- eller praktikophold i ikke-engelsk- talende europæiske lande. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studieeller praktikophold i de danske nabo- lande, stige med minimum 15 pct. om året. Med dette oplæg til handlingsplan inviteres en bred kreds af institutioner, studerende, undervisere, virksomheder og øvrige inte- ressenter til at komme med synspunkter om og forslag til, hvordan vi skaber de bedste rammer for en styrket internationalisering af Danmarks videregående uddannelser. Dialogen med sektoren vil være et vigtigt indspark i den konkrete udmøntning og gen- nemførelse af handlingsplanens initiativer.

9

10

11 Øget indsigt gennem globalt udsyn 11 Handlingsplan Målsætning 1 Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Ordinære videregående uddannelser bør indeholde et mobilitetsvindue Uddannelsesinstitutionerne bør udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud Der skal indføres automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold Uddannelsesinstitutionerne bør udvide antallet af fælles uddannelsesforløb Flere danske studerende bør tage på relevante praktikophold i udlandet De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala Udlandsstipendieordningen videreføres, og administrationen forenkles Der skabes ny lånemulighed til studerende på udlandsophold med udlandsstipendium Institutionerne skal have større økonomisk tilskyndelse til at sende studerende på udvekslingsophold i udlandet. Samtidig ophæves kravet om, at der skal være balance mellem den indgående og den udgående mobilitet Institutionerne får mulighed for at anvende udlandsstipendieordningen i forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftaler med attraktive udenlandske uddannelsesinstitutioner, der kræver brugerbetaling Der etableres en ny hjemmeside, der skal inspirere til og informere om studierelevante udlandsophold Karaktergennemsnittet bør fremgå af eksamensbeviset Målsætning 2 Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer Flere undervisere på de videregående uddannelser bør tage på udlandsophold Kvaliteten af uddannelser og kurser udbudt på engelsk skal være på niveau med dansksprogede uddannelser Uddannelsesministeriet vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan anvendelsen af IKT-støttet fjernundervisning på uddannelsesinstitutionerne kan styrkes Samarbejdet med vækstlandene skal styrkes gennem innovationscentrene Udviklingen af Det Danske Universitetscenter i Beijing skal fortsætte Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse i de europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer Institutionerne bør udbygge anvendelsen af strategiske partnerskaber Regler for uddannelsessamarbejde og udbud af uddannelser i udlandet for Uddannelsesministeriets institutioner skal harmoniseres og optimeres Institutionernes udbud af uddannelser og uddannelsesforløb i udlandet enten som eneudbydere eller med partnerinstitution(er) bør udvides Der bør være styrket rekruttering af internationale eksterne lektorer Der skal være bedre muligheder for at opfylde kravet om Dansk A for dansktalende ansøgere med en international eller udenlandsk gymnasial eksamen Målsætning 3 De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer En fremmedsprogsprofil skal fremgå af eksamensbeviset Institutionerne bør styrke indsatsen for at fremme studerendes kompetencer i både engelsk og andre fremmedsprog Der skal være en opfølgning på læreruddannelsens udbud af linjefag i sprog Der gennemføres en undersøgelse af tolke- og translatørområdet Der foretages en årlig opgørelse over udvikling i optag, gennemførelsesprocent og beskæftigelsesfrekvens på sproguddannelser Dansk medlemskab af European Center for Modern Languages under Europarådet Der bør være øget nordisk samarbejde om små sprogfag Der skal være et årligt møde om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelse

12

13 Øget indsigt gennem globalt udsyn 13 Målsætning 1 Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Strategiske mål Et udlandsophold kan være med til at styrke de studerendes beskæftigelsesmuligheder, fremmedsprogskompetencer og internatio- nale udsyn. Det er der brug for i en økonomi som den danske, hvor vi er stærkt afhæn- gige af verden omkring os. Derfor skal de studerende have nemmere adgang til stu- dier eller praktik i udlandet i løbet af deres danske uddannelse, og uddannelserne skal tilrettelægges, så de studerende nemt og hurtigt kan komme af sted på meritgivende udlandsophold. Det skal samtidig sikres, at både kvaliteten og relevansen af udlands- og praktikophold styrkes, så udlandsopholdene i endnu højere grad ruster de studerende til efterfølgende beskæftigelse. Derfor skal de videregående uddannelsesinstitutioner have optimale rammer for at indgå i internationale samar- bejder om uddannelse. Samtidig skal flere danskere tage en hel videregående uddannelse i udlandet. Det skaber globale kontakter og giver adgang til uddannelser og viden, der ikke er til rådighed i Danmark. Når unge uddannes i udlandet med andre læringsformer og uddannelsestraditioner, styrkes diversite- ten og innovationskraften på det danske arbejdsmarked. Når de unge vender hjem, skal kvalifikationer indhentet i udlandet anerkendes på lige fod med kvalifikationer fra danske uddannelsesinstitutioner. Status I de seneste år er et stadigt stigende antal studerende taget på studie- eller praktikop- hold, men det er fortsat kun ca. hver sjette studerende, der er i udlandet i tre måneder eller mere som led i sit studium. Samtidig er der stor forskel på, hvor mange studerende på de forskellige typer af videregående uddannelser, der rejser ud. Mens lidt mere end hver fjerde universitetsstuderende er på udlandsophold, er det kun ca. 4 pct. af de studerende på erhvervsakademierne, ca. 8 pct. af de studerende på professionshøj-

14 14 Øget indsigt gennem globalt udsyn skolerne og ca. 14 pct. af de studerende på de kunstneriske og kulturelle videregåen- de uddannelser, der tager på studieophold i minimum tre måneder.1 Når studerende fra professionshøjskoler tager til udlandet, er det ofte i praktikophold. De mest populære destinationer for danske studerende er Storbritannien, USA, Australien og Sverige, mens kun få studerende tager til vækstlande som Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. I 2011 var danskere i gang med en SU-finansieret videregående uddannelse i udlandet, hvilket er en stigning på næsten 25 pct. siden 2006, hvor tallet var per- soner. Hver sjette af de danskere, der læste en hel uddannelse i udlandet i 2011, modtog udlandsstipendium. De økonomiske rammebetingelser for de danske studerende i form af adgang til dansk SU i udlandet, mulighed for stipen- dier, fx. gennem Erasmus-programmet, støtte gennem udlandsstipendieord- ningen og international vejledning på alle videregående uddannelsesinstitutioner, er meget gunstige. Der er dog fortsat få studerende, der benytter sig af muligheden for at tage på studieophold eller læse en hel uddannelse i udlandet. Det betyder blandt andet, at den danske andel af EU s årlige Erasmus-budget til studie- og praktikop- hold i udlandet ikke anvendes fuldt ud. En væsentlig årsag til, at tilbøjeligheden til at tage ud er begrænset, er, at uddannelser- ne ikke i tilstrækkelig grad er indrettede, så studieophold kan gennemføres let, ubureaukratisk og uden studietidsforlæn- gelse. Mange studerende oplever barrierer i form af vanskeligheder med at få merit for udenlandske studieophold i den danske uddannelse, forsinkelser i studierne samt utilstrækkelig vejledning omkring plan- lægningen af et studieophold.2 På baggrund heraf opstilles følgende mål: Målepunkt 1 Flere på studie- eller praktikophold i udlandet: I 2011 havde 17 pct. af alle danske studerende været på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres studier. I 2020 bør mindst 50 pct. af dimittender fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Målepunkt 2 Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande: I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande såsom Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige minimum 15 pct. om året. 1 Kilde Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra bl.a. Danmarks Statistik og Kulturministeriet. Tallene estimerer andelen af en samlet årgang i 2011/2012, der tog på studieophold. 2 UNI-C Danske Universitetsstuderendes udlandsophold (2009).

15 Øget indsigt gennem globalt udsyn 15 Initiativer 1.1 Ordinære videregående uddannelser bør indeholde et mobilitetsvindue For at få flere studerende til at tage ud på studieophold, er det vigtigt, at de videre- gående uddannelsesinstitutioner tilrette- lægger uddannelserne således, at det at tage ud kommer som en naturlig del af ens uddannelse, herunder at det ikke bliver studietidsforlængende, men en integreret faglig del af uddannelsen. I henhold til lovgivningen om erhvervs- akademi- og professionshøjskoleuddannel- ser er det et krav, at alle uddannelser skal tilrettelægges således, at en del af uddan- nelsen kan gennemføres i udlandet, uden at det forlænger studietiden. På universitets- området og de kunstneriske og maritime uddannelser findes ikke et lignende krav, men universitetsuddannelsernes modul- opbygning har blandt andet til hensigt at skabe mulighed for mobilitet og merit-fag fra andre institutioner i både ind- og udland. Mange erhvervsakademier- og professions- højskoler opfylder kravet ved at tillade, at praktikforløbet kan gennemføres i udlan- det, hvilket mange studerende benytter sig af. Det bør dog også være lettere at gennem- føre et udlandsophold som et studieophold specielt på erhvervsakademiområdet, hvor adgangen til det danske arbejdsmarked ofte er betinget af, at praktikken er gennemført i Danmark. Mobilitetsvindue for sygeplejerske-, fysioterapeut- og psykomotorikstuderende i Vietnam Professionshøjskolen UCC og University of Medicine and Pharmacy i Ho Chi Minh City, Vietnam har lavet en aftale om, at danske stude- rende kan blive undervist i Global Public Health teori i Vietnam og få fem ugers lokal undervis- ning i folkesundhed. Opholdet i Vietnam finder sted på 13. valgmodul, der er fastlagt studie- aktivitet, hvor de danske studerende får delvis undervisning sammen med vietnamesiske studerende, og de har et element af dataindsam- ling på forskellige lokale sundhedsinstitutioner, inden for HIV/AIDS, ernæring, rehabilitering og sundhedsrådgivning. De studerende rejser på tværs af fagligheder, får en international toning af deres uddannelse, og undervisningsopholdet er meritgivende ved beståelse. Fælles semesterforløb med en kinesisk institution Erhvervsakademi Aarhus har sammen med Shanghai Jianqiao University udviklet et fælles semester for både danske og kinesiske studeren- de på markedsføringsøkonomuddannelserne. Den planlagte undervisning og eksamination i Shanghai deles mellem danske og kinesiske undervisere og giver de studerende udvidede muligheder for at lære mere om kinesisk virk- somhedskultur, logistik, sprog og HR. Det fælles uddannelsesforløb på 3. semester giver desuden de danske studerende gode chancer for at finde en praktikplads i Shanghai-området efter deres studieophold, da praktikken for de studerende på marketing management ligger umiddelbart efter 3. semester.

16 16 Øget indsigt gennem globalt udsyn Der er flere forskellige modeller for at bygge meritgivende mobilitetsvinduer ind i ud- dannelserne. De kan fx. placeres i en periode af uddannelsen med udelukkende ikkeobligatoriske fag, eller den danske institu- tion kan gå sammen med en eller flere uden- landske institutioner om at etablere fælles uddannelsesdele eller hele uddannelser, eventuelt således at der gives en fælles- eller dobbeltgrad. Under hensyntagen til uddannelsernes forskelligartede profiler, længde og indhold vil uddannelsesministeren sammen med institutionerne udfolde implementeringen af dette forslag og fremsætte en tidsplan for det videre forløb. Det foreslås, at de studerende som udgangspunkt skal kunne tage mindst 15 pct. af deres uddannelse i udlandet, med- mindre særlige forhold gør sig gældende. Kulturministeriet vil ligeledes se på området sammen med institutionerne under Kultur- ministeriet. 1.2 Uddannelsesinstitutionerne bør udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud Bilaterale udvekslingsaftaler og større stra- tegiske uddannelsessamarbejder med uden- landske uddannelses-institutioner er allere- de en del af hverdagen for de videregående uddannelsesinstitutioner, om end graden og antallet af internationale samarbejdsaf- taler varierer alt efter institutionstype og -profil. Alle uddannelsesinstitutioner har et internationalt kontor eller en international vejleder, der rådgiver de studerende om de mange muligheder for udvekslingsophold. Flere evalueringer peger imidlertid på, at der er stor forskel på omfanget af vejledning til de studerende og indsatsen for at udvikle attraktive udlandsophold. Ikke kun mellem institutioner, men også internt på institutio- nerne.3 Uddannelsesministeren opfordrer alle de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke indsatsen for at udvikle og promovere attraktive og nemt tilgængelige udveks- lingstilbud til de studerende ( Grab and Go ), herunder at sikre udvekslingsaftaler med attraktive uddannelsesinstitutioner i Europa og på globalt plan. Initiativet skal ses i sammenhæng med en introduktion af mobilitetsvinduer på alle uddannelser, der skal motivere de stude- rende til at tage af sted og i størst muligt omfang give den studerende sikkerhed for kvalitet og relevans under udlandsophol- det og efterfølgende merit. Det kan konkret ske i form af skræddersyede udlandsforløb, hvor institutionerne tilbyder en pakkeløs- ning til den studerende. Dette har til formål at lette den administrative sagsgang gen- nem allerede forhåndsgodkendte fag/kurser på eksisterende partneruniversiteter i ud- landet, og hvor de praktiske forberedelser af udlandsopholdet fx. forsikring og bolig 3 Styrelsen for International uddannelse Danske universitetsstuderendes udlandsophold fravalg og udbytte (2009). Styrelsen for International uddannelse Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold (2009).

17 Øget indsigt gennem globalt udsyn 17 er sat i system. Institutionerne opfordres desuden til at udvikle tekniske løsninger (online-værktøjer), der kan gøre det nem- mere for de studerende at få overblik og komme i gang med processen. En forstærket indsats for at skabe nemt til- gængelige udvekslingsophold skal samtidig bidrage til, at flere studerende fra ikke-uddan- nelsesvante hjem vil tage på udvekslingsop- hold. Analyser viser, at særligt denne gruppe af studerende kun i begrænset omfang be- nytter sig af udvekslingsmulighederne. 1.3 Der skal indføres automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold Studerende kan i dag ikke være sikre på at få merit på trods af en forhåndsgodkendel- se af de fag, der forventes gennemført på et udlandsophold. Nogle studerende kan opleve at få afslag på meritoverførsel, hvis de forventede fag alligevel ikke er blevet udbudt, når institutionerne vurderer merit- ansøgningen efter endt ophold. Studerende kan også tage på forhånds- godkendte udlandsophold, men fravælge indmeritering, når de kommer hjem. Det kan forlænge studietiden og vanskeliggøre institutionernes styring af udveksling, idet studerende, der ikke får merit, ikke indgår i institutionernes regnskab over ind- og udgående mobilitet. Knap 80 pct. af de universitetsstuderende, der var på udlandsophold i 2009, fik fuld merit for studieopholdet.4 Med aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse indfø- res automatisk merit for alle forhåndsgod- kendte studieophold, herunder projektori- enterede forløb, i Danmark eller i udlandet. Hvis der er behov for at ændre i den for- håndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjeminstitutionen, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke ud- byder det eller de forhåndsgodkendte fag, skal den studerende sammen med hjemin- stitutionen forpligtes til at finde et eller flere alternative fag svarende til omfanget på de forhåndsgodkendte fag, der ligeledes kan meriteres ind i den samlede uddannel- se. Dette forudsat, at den studerende består fagene. Endvidere foreslås det som led i aftalen, at uddannelsesinstitu- DTU laver exchange-pakker Danmarks Tekniske Universitet er ved at udvikle exchange-pakker (udvekslingstilbud) for samt- lige studieretninger på diplom-, bachelor- og kandidatuddannelserne. Disse pakker udvikles i tæt samarbejde med samtlige 54 studieledere, som bidrager til at identificere mobilitetsvinduer i studieplanen og samarbejdsuniversiteter i udlandet, hvor de studerende kan tage forhånds- godkendte kurser som en integreret del af deres studieplan. Exchange-pakkerne planlægges lanceret i UNI-C Danske Universitetsstuderendes udlandsophold (2009).

18 18 Øget indsigt gennem globalt udsyn tionerne løbende skal offentliggøre stati- stik for meritafgørelser på deres hjemme- sider. Uddannelsesministeriet opfordrer desuden uddannelsesinstitutionerne til at etablere en database med fag, der kan forhåndsgod- kendes på de udenlandske samarbejdsin- stitutioner som erstatning for et fag i den danske uddannelse. Dermed sikres øget gennemskuelighed for de studerende, og det kan medvirke til at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor den studerende oplever, at det tidligere for- håndsgodkendte fag alligevel viser sig ikke at blive udbudt. Uddannelsesministeriet vil samtidig under- søge, om systemet for klager over afgørelser på fornyede ansøgninger om forhåndsgod- kendelse af merit bør justeres. Kulturministeren vil ligeledes se på skærpel- se af krav til merit på uddannelserne under Kulturministeriet. 1.4 Uddannelsesinstitutionerne bør udvide antallet af fælles uddannelsesforløb En udvidelse af antallet af fælles uddannel- sesforløb kan være et vigtigt værktøj til at få flere studerende til at tage på et udlands- ophold. Fælles uddannelsesforløb er tætte og for- pligtende samarbejder mellem danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Der kan dels være tale om, at elementer af uddannelsen frivilligt eller obligatorisk følges hos samarbejdsinstitutionen (med automatisk indmeritering), og dels om hele, fælles uddannelser, som udbydes af to eller flere institutioner i fællesskab, og som resul- terer i fælles- eller dobbeltgrader. Ved fælles uddannelsesforløb skabes motor- veje for studerende, da ophold ved institu- tioner i forskellige lande indgår naturligt og velplanlagt i uddannelsesforløbene. Oftest vil et udlandsophold her være obligatorisk, og i de tilfælde vil alle studerende på en uddannelse opnå mindst ét udlandsophold under studietiden. Fælles uddannelsesforløb har desuden den fordel set fra såvel de studerendes som de danske institutioners synsvinkel at de forener udlandsophold med den kvali- tetssikring, som ligger i, at der er tale om en dansk anerkendt uddannelse. Udviklingen af flere fælles uddannelsesforløb vil også betyde, at den faglige integration mellem institutioner i Danmark og i udlandet styr- kes. Det kan danne grobund for yderligere samarbejde om mobilitet for studerende og medarbejdere, skabe faglige kontakter til attraktive udenlandske uddannelses- og forskningsmiljøer og lede til etablering af mere strategisk uddannelsessamarbejde.

19 Øget indsigt gennem globalt udsyn 19 Uddannelsesministeren opfordrer på den baggrund uddannelsesinstitutionerne til at udvikle flere fælles uddannelsesforløb. Samtidigt igangsætter uddannelsesmini- steriet med inddragelse af uddannelses- institutionerne en undersøgelse, der skal belyse omfanget af fælles uddannelsesfor- løb, herunder hele uddannelser, der leder til fælles- og dobbeltgrader på de danske uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen, som skal danne grundlag for ministeriets videre indsats på området, skal afdække eksisterende problemstillinger på området, herunder udfordringerne i de danske til- skuds- og uddannelsesregler for en optimal deltagelse i EU s nye uddannelsesprogram Erasmus for All samt andre fælles uddan- nelsesforløb. Endvidere skal mulighederne for udbredelsen af fælles forløb kortlægges. Derudover vil uddannelsesministeriet skabe forbedrede juridiske rammer i forhold til indgåelse af samarbejder om fælles ph.d.-forløb med udenlandske universiteter. Herved bliver reglerne for udstedelse af fællesgrader på kandidat- og ph.d.-området harmoniseret. Det bliver dermed muligt at fremme etableringen af flere samarbejdsaf- taler med udenlandske partnerinstitutio- ner, der leder til en fælles ph.d.-grad. 1.5 Flere danske studerende bør tage på relevante praktikophold i udlandet Et praktikophold i udlandet kan give den studerende international erfaring, kendskab til et andet arbejdsmarked og et udenlandsk professionelt netværk inden for sit arbejdsfelt. De studerende får et bredere felt af relevante praktikpladser ved også at kunne tage i praktik i udlandet. Samtidig får den enkelte studerende mulighed for at reflektere over egen læring hjemmefra og sætte ny viden i spil både ude og hjemme. Antallet af studerende, der tager på studieeller praktik-ophold i udlandet gennem EU s Erasmus-program, har været stigende i de seneste år. Danmark benytter dog i dag ikke hele den pulje af midler, der er afsat til danske studerendes studie- eller praktikophold i udlandet inden for Erasmus-programmet. Således blev 14 pct. af midlerne returneret i 2010/11. Uddannelsesministeriet vil nøje følge udviklingen på dette område fremover. Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at fremme, at de studerende tager på praktikophold i udlandet og til at virke for, at praktikophold i udlandet kan indgå som en integreret del af studieforløbet. Ligeledes opfordres uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at de studerende tilegner sig relevante kompetencer på praktikstedet.

20 20 Øget indsigt gennem globalt udsyn 1.6 De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala Studerende på udvekslingsophold som led i en dansk videregående uddannelse får i dag anført deres udenlandske karakterer i et bilag til det danske eksamensbevis, mens de meritoverførte eksaminer anføres som be- stået/ikke-bestået i selve eksamensbeviset. Baggrunden er, at det er vanskeligt at foretage en helt retvisende omregning af karakteren for et fag taget på en udenlandsk institution. I andre lande kan karakterska- laen variere fra institution til institution, og karakterskalaerne bygger ofte på andre principper end i Danmark. I Danmark må man fx. ikke i modsætning til i en række andre lande tilstræbe en såkaldt relativ karaktergivning, hvor en vis andel af de studerende skal tildeles topkarakter og så fremdeles. I Danmark kan alle studerende således i princippet opnå karakteren 12 i samme fag, hvis deres præstationer vurde- res som fremragende. Den særlige håndtering af udenlandske eksamensresultater på danske eksamens- beviser kan afholde nogle studerende og særligt studerende på visse uddannelser fra at søge ud. Derfor foreslås det, at de danske uddannelsesinstitutioner forpligtes til at tilbyde at omregne eksamensresultater fra studieophold på de udenlandske institutio- ner, som den pågældende danske uddannel- sesinstitution har en samarbejdsaftale med, til den danske karakterskala. Den studerende skal inden studieopholdet have mulighed for at tage stilling til, om vedkommende ønsker karakterer opnået under opholdet omregnet direkte på eksa- mensbeviset eller overført som bestået/ ikke bestået. Uddannelsesministeriet vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om at fremme en ensartet praksis for omregning af karakterer fra samme udenlandske institution på de forskellige danske uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesministeriet har i øvrigt sam- men med Ministeriet for Børn og Under- visning samt Kulturministeriet netop gennemført en omfattende evaluering af karakterskalaen. Evalueringen har også fokus på karakterskalaens internationale anvendelighed og er netop offentliggjort. 1.7 Udlandsstipendieordningen videre- føres og administrationen forenkles Udlandsstipendieordningen er en attraktiv mulighed for danske studerende, der vil tage en hel kandidatuddannelse i udlandet eller et studieophold på andre udenlandske ud- dannelsesinstitutioner end dem, den danske hjeminstitution har etableret udvekslingsaf- taler med. Med aftalen om finanslov for 2013 har et flertal i Folketinget tilsluttet sig en videreførelse af udlandsstipendieordningen.

Øget indsigt gennem globalt udsyn

Øget indsigt gennem globalt udsyn Øget indsigt gennem globalt udsyn flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer Juni 2013 Øget indsigt gennem globalt udsyn flere

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

International strategi

International strategi INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studie- og praktikophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt erhvervserfaring

Læs mere

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studieophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt Internationalt netværk

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS

STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ 2014-2020 Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. I en samlet uddannelsesstrategi indgår naturligvis en hel

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Evaluering af udlandsstipendieordningen 2011. Uddannelsesministeriet

Evaluering af udlandsstipendieordningen 2011. Uddannelsesministeriet Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 111 Offentligt Evaluering af udlandsstipendieordningen 2011 Uddannelsesministeriet Indholdsfortegnelse: Kapitel

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Aftaletekst 2. nov. 2006 Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Den teknologiske udvikling og globaliseringen har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Aarhus BSS International

Aarhus BSS International Aarhus BSS International Informationsmøde om udlandsophold for jura studerende 27. oktober 2016 Mig Linda Schmidt Holmstrøm International koordinator Aarhus BSS Tåsingegade 3, bygning 1443, lokale 134

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet Introduktion UCSJ sætter de studerende foran systemet. Som professionshøjskole har UCSJ en unik position i krydsfeltet mellem uddannelse og praksis

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Udvekslingsophold. Informationsmøde om udlandsophold for statskundskab studerende. Mandag den 24. oktober 2016

Udvekslingsophold. Informationsmøde om udlandsophold for statskundskab studerende. Mandag den 24. oktober 2016 Udvekslingsophold Informationsmøde om udlandsophold for statskundskab studerende Mandag den 24. oktober 2016 Mig Linda Schmidt Holmstrøm International koordinator Aarhus BSS Tåsingegade 3, bygning 1443,

Læs mere

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Projektnummer: 126283 Projektets titel: Udvikling af en Tri-Continental Degree in Marketing Copenhagen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT www.dairy-career.dk BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT Sidsel Nørregaard, 26 år Innovation Engineer, SPX Innovation Centre Projektarbejde i sverige Mads Aamann, 34 år Research scientist Chr. Hansen

Læs mere