Øget indsigt gennem globalt udsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget indsigt gennem globalt udsyn"

Transkript

1 Øget indsigt gennem globalt udsyn flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogskompetencer Juni 2013

2

3 Øget indsigt gennem globalt udsyn flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogskompetencer

4

5 Øget indsigt gennem globalt udsyn 5 Vision Danmark skal være et åbent samfund, hvor vi samarbejder med omverdenen både øko- nomisk, politisk og kulturelt. Danmark skal tage medansvar for den glo- bale udvikling og bidrage med løsninger på de udfordringer, som vor klode står overfor. Med vores viden, kompetencer og værdier har vi en forpligtelse til at tage et medansvar for verden af i morgen. Vores egen vækst og velfærd er afhængig af vores evne til at være en attraktiv partner for omverdenen. Med en eksport på 54 pct. af bruttonationalproduktet står det klart, at Danmarks evne til at skabe jobs afhænger af et succesfuldt samkvem med udlandet og vores evne til at se og udnytte de mulig- heder, som forandring og vækst i verden om- kring os giver anledning til. Danmark er et lille land, der skal konkurrere på viden. Vi skal kunne måle os med de bedste i verden, særligt inden for områder hvor Danmark har erhvervsmæssige spids- kompetencer. Hvis Danmark skal bidrage til og selv drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og jobs, kræver det virksomheder og offentlige institutioner, der kan agere med globalt udsyn og indsigt, og hvis medarbejdere har et højt fagligt niveau med internatio- nale kompetencer. En grundlæggende forudsætning for dette er, at vi har uddannelser af høj kvalitet og relevans, som efterspørges af arbejds- markedet. Regeringen har med flere tiltag sat fokus på at styrke kvaliteten og relevansen af ud- dannelserne, så de kan bidrage til vækst og konkurrenceevne og den enkeltes personli- ge udbytte. Kvaliteten af uddannelserne er således i fokus i de nye udviklingskontrak- ter mellem regeringen og uddannelsesinsti- tutionerne. En lov om et nyt akkrediterings- system for de videregående uddannelser, der skal styrke kvalitetssikringen og rele- vansen af uddannelserne, er netop vedtaget af Folketinget. Endelig er der med en bred politisk aftale om Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse for- muleret rammer for, at de studerende kan gennemføre studierne hurtigere og bedre. Flere studerende skal på studieeller praktikophold i udlandet Som en del af indsatsen for at styrke kvali- teten og relevansen af uddannelserne skal vi satse strategisk på, at studerende på de videregående uddannelser opnår fagligt

6 6 Øget indsigt gennem globalt udsyn relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Ikke et fåtal som i dag, men de fleste og - som en vision: Alle i de nye gene- rationer. Tilpasset efter den enkeltes evner, lyst og forventede fremtidige erhverv. De danske studerende skal blive mere be- vidste om merværdien for dem selv, deres faglige og personlige udvikling og fremtidige karrieremuligheder ved at medbringe et fagligt relevant studie- eller praktikophold fra udlandet i bagagen, når de dimitterer. Udlandsopholdet skal først og fremmest bidrage med faglig og relevant uddannelse for den enkelte men også give konkrete oplevelser med andre kulturer. Andelen af studerende, der læser en hel vide- regående uddannelse i udlandet, er 3,2 pct. for Danmark. Dette er mindre sammenlignet med vores nordiske nabolande (Finland 3,7 pct., Sverige 4,3 pct. og Norge 6,7 pct.). Samme tendens tegner sig for andelen af danske stu- derende på Erasmus-udvekslingsprogram- met, som danske studerende bruger i mindre grad end fx. Holland, Frankrig og Finland. 17 pct. af danske studerende på videregå- ende uddannelser var på et studieophold i udlandet af mindst 3 måneders varighed i 2011/12. Og der er stor forskel på tilbøje- ligheden til at tage dele af en uddannelse i udlandet blandt studerende på tværs af de videregående uddannelser. Vi skal sikre, at der skabes lettere adgang til udlandsophold, så det er en mulighed for alle studerende uanset baggrund. Og virksomhederne skal i egen interesse støtte op om uddannelserne og den efterfølgende rekruttering. Udlandsopholdet skal blive et fuldt integreret element i vore videregående uddannelser, som den studerende vælger som en hel naturlig ting og gennemfører uden administrative forhindringer. Stærke internationale læringsmiljøer De danske videregående uddannelses- institutioner skal samtidig og i stadig højere grad deltage i internationalt samarbejde og videnudveksling om uddannelse for at skabe internationale lærings- og studiemiljøer til gavn for kvaliteten og den faglige integra- tion mellem institutioner i Danmark og i udlandet. Endvidere skal den danske eksport af videregående uddannelser og viden om videregående uddannelser styrkes. Uddan- nelsesinstitutionerne skal eksportere fra dansk grund ved at tiltrække talentfulde internationale studerende, der er villige til at betale for en dansk uddannelse, og som samtidig kan bidrage til vores uddannelses- miljøer. Og de skal udbyde hele eller dele af uddannelser i udlandet, eventuelt i samar- bejde med lokale uddannelsesinstitutioner og enten udformet, så uddannelserne kan udgøre et brohoved for mødet mellem dan- ske og internationale studerende eller, så de er fuldt ud tilpasset de lokale behov.

7 Øget indsigt gennem globalt udsyn 7 63 pct. af den danske eksport går til Danmarks nærområder. Vi skal fortsat dyrke disse mar- keder. Men fokus skal også være på højvækst- markederne i Kina, Indien, Brasilien, Rusland og de såkaldte Next Eleven lande som Sydkorea, Vietnam m.fl. Internationalt uddan- nelsessamarbejde kan understøtte relatio- ner til disse lande og skabe grobund for nye forsknings- og erhvervssamarbejder. Og interessen skal vækkes tidligt. Mange gymnasieskoler vender sig i disse år mod vækstlandene - især Kina - og har etableret venskabsskoler og mulighed for eleverne for kortere ophold i og besøg fra de pågældende lande. Også på denne måde skal vi tage medansvar for udviklingen af verden omkring os. De studerende skal have styrkede fremmedsprogs- kompetencer Vejen til vækst går blandt andet gennem danske medarbejdere, der besidder kompe- tencer, der kan omsættes til værdi globalt, heriblandt fremmedsprogskompetencer. Det er en fordel for danske virksomheder med globalt udsyn at have medarbejdere med kendskab til det relevante eksportmar- keds kultur og sprog. Fremtidens medarbejdere skal derfor have relevante fremmedsprogskompetencer, og uddannelserne skal i højere grad end i dag målrettes sprogkompetencer, som efter- spørges af arbejdsmarkedet. Handlingsplan Dette oplæg skal ses som første del af en todelt handlingsplan for en styrket interna- tionalisering af de videregående uddannel- ser i Danmark. Den første del, som fremlægges nu, om- handler primært arbejdet med at styrke internationale kompetencer blandt danske studerende og de internationale læringsmil- jøer, som danske institutioner medvirker i. Den vil blive fulgt af en anden del, som vil være et oplæg til, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende. For at realisere visionen om en styrket inter- nationalisering af uddannelserne er der ud- arbejdet et oplæg til en handlingsplan, der struktureres om følgende målsætninger: Flere studerende på de videregående uddannelser skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Danske videregående uddannelses- institutioner skal have stærkere inter- nationale læringsmiljøer De studerende skal have styrkede frem- medsprogskompetencer

8 8 Øget indsigt gennem globalt udsyn Handlingsplanen indeholder fire målepunk- ter for indsatsen frem mod 2020: Målepunkt 1 Flere på studie- eller praktikophold i udlandet: I 2011 havde 17 pct. af alle danske stude- rende været på et studie- eller praktik- ophold i udlandet i løbet af deres studier. I 2020 bør mindst 50 pct. af dimittender fra de danske videregående uddannelses- institutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Målepunkt 2 Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande: I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, såsom Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikop- hold i vækstlande, herunder BRIK-lande- ne, stige med minimum 15 pct. om året. Målepunkt 3 Flere samarbejder om dobbelt/fællesgrader med udenlandske institutioner: I dag indgår de fleste danske uddannelses- institutioner som minimum i et samarbej- de om dobbelt og/eller fællesgrader med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Samtidig har institutionerne omtrent 50 samarbejder om fælles uddannelsesfor- løb, der har potentiale til at udvikle sig til et samarbejde om en hel uddannelses- grad. I 2020 skal andelen af samarbejder om dobbelt og/eller fællesgrader mellem udenlandske og danske uddannelsesin- stitutioner være øget med 20 pct. i forhold til i 2012 målt på sektorniveau. Målepunkt 4 Flere danske studerende på korte ophold i ikke-engelsktalende europæiske lande: I 2011 var danske studerende på studie- eller praktikophold i ikke-engelsk- talende europæiske lande. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studieeller praktikophold i de danske nabo- lande, stige med minimum 15 pct. om året. Med dette oplæg til handlingsplan inviteres en bred kreds af institutioner, studerende, undervisere, virksomheder og øvrige inte- ressenter til at komme med synspunkter om og forslag til, hvordan vi skaber de bedste rammer for en styrket internationalisering af Danmarks videregående uddannelser. Dialogen med sektoren vil være et vigtigt indspark i den konkrete udmøntning og gen- nemførelse af handlingsplanens initiativer.

9

10

11 Øget indsigt gennem globalt udsyn 11 Handlingsplan Målsætning 1 Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Ordinære videregående uddannelser bør indeholde et mobilitetsvindue Uddannelsesinstitutionerne bør udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud Der skal indføres automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold Uddannelsesinstitutionerne bør udvide antallet af fælles uddannelsesforløb Flere danske studerende bør tage på relevante praktikophold i udlandet De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala Udlandsstipendieordningen videreføres, og administrationen forenkles Der skabes ny lånemulighed til studerende på udlandsophold med udlandsstipendium Institutionerne skal have større økonomisk tilskyndelse til at sende studerende på udvekslingsophold i udlandet. Samtidig ophæves kravet om, at der skal være balance mellem den indgående og den udgående mobilitet Institutionerne får mulighed for at anvende udlandsstipendieordningen i forbindelse med indgåelsen af samarbejdsaftaler med attraktive udenlandske uddannelsesinstitutioner, der kræver brugerbetaling Der etableres en ny hjemmeside, der skal inspirere til og informere om studierelevante udlandsophold Karaktergennemsnittet bør fremgå af eksamensbeviset Målsætning 2 Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer Flere undervisere på de videregående uddannelser bør tage på udlandsophold Kvaliteten af uddannelser og kurser udbudt på engelsk skal være på niveau med dansksprogede uddannelser Uddannelsesministeriet vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan anvendelsen af IKT-støttet fjernundervisning på uddannelsesinstitutionerne kan styrkes Samarbejdet med vækstlandene skal styrkes gennem innovationscentrene Udviklingen af Det Danske Universitetscenter i Beijing skal fortsætte Der skal sikres størst mulig dansk deltagelse i de europæiske og nordiske uddannelsesprogrammer Institutionerne bør udbygge anvendelsen af strategiske partnerskaber Regler for uddannelsessamarbejde og udbud af uddannelser i udlandet for Uddannelsesministeriets institutioner skal harmoniseres og optimeres Institutionernes udbud af uddannelser og uddannelsesforløb i udlandet enten som eneudbydere eller med partnerinstitution(er) bør udvides Der bør være styrket rekruttering af internationale eksterne lektorer Der skal være bedre muligheder for at opfylde kravet om Dansk A for dansktalende ansøgere med en international eller udenlandsk gymnasial eksamen Målsætning 3 De studerende skal have styrkede fremmedsprogskompetencer En fremmedsprogsprofil skal fremgå af eksamensbeviset Institutionerne bør styrke indsatsen for at fremme studerendes kompetencer i både engelsk og andre fremmedsprog Der skal være en opfølgning på læreruddannelsens udbud af linjefag i sprog Der gennemføres en undersøgelse af tolke- og translatørområdet Der foretages en årlig opgørelse over udvikling i optag, gennemførelsesprocent og beskæftigelsesfrekvens på sproguddannelser Dansk medlemskab af European Center for Modern Languages under Europarådet Der bør være øget nordisk samarbejde om små sprogfag Der skal være et årligt møde om sprogområdet og fremmedsprogsuddannelse

12

13 Øget indsigt gennem globalt udsyn 13 Målsætning 1 Flere studerende skal have et studie- eller praktikophold i udlandet Strategiske mål Et udlandsophold kan være med til at styrke de studerendes beskæftigelsesmuligheder, fremmedsprogskompetencer og internatio- nale udsyn. Det er der brug for i en økonomi som den danske, hvor vi er stærkt afhæn- gige af verden omkring os. Derfor skal de studerende have nemmere adgang til stu- dier eller praktik i udlandet i løbet af deres danske uddannelse, og uddannelserne skal tilrettelægges, så de studerende nemt og hurtigt kan komme af sted på meritgivende udlandsophold. Det skal samtidig sikres, at både kvaliteten og relevansen af udlands- og praktikophold styrkes, så udlandsopholdene i endnu højere grad ruster de studerende til efterfølgende beskæftigelse. Derfor skal de videregående uddannelsesinstitutioner have optimale rammer for at indgå i internationale samar- bejder om uddannelse. Samtidig skal flere danskere tage en hel videregående uddannelse i udlandet. Det skaber globale kontakter og giver adgang til uddannelser og viden, der ikke er til rådighed i Danmark. Når unge uddannes i udlandet med andre læringsformer og uddannelsestraditioner, styrkes diversite- ten og innovationskraften på det danske arbejdsmarked. Når de unge vender hjem, skal kvalifikationer indhentet i udlandet anerkendes på lige fod med kvalifikationer fra danske uddannelsesinstitutioner. Status I de seneste år er et stadigt stigende antal studerende taget på studie- eller praktikop- hold, men det er fortsat kun ca. hver sjette studerende, der er i udlandet i tre måneder eller mere som led i sit studium. Samtidig er der stor forskel på, hvor mange studerende på de forskellige typer af videregående uddannelser, der rejser ud. Mens lidt mere end hver fjerde universitetsstuderende er på udlandsophold, er det kun ca. 4 pct. af de studerende på erhvervsakademierne, ca. 8 pct. af de studerende på professionshøj-

14 14 Øget indsigt gennem globalt udsyn skolerne og ca. 14 pct. af de studerende på de kunstneriske og kulturelle videregåen- de uddannelser, der tager på studieophold i minimum tre måneder.1 Når studerende fra professionshøjskoler tager til udlandet, er det ofte i praktikophold. De mest populære destinationer for danske studerende er Storbritannien, USA, Australien og Sverige, mens kun få studerende tager til vækstlande som Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. I 2011 var danskere i gang med en SU-finansieret videregående uddannelse i udlandet, hvilket er en stigning på næsten 25 pct. siden 2006, hvor tallet var per- soner. Hver sjette af de danskere, der læste en hel uddannelse i udlandet i 2011, modtog udlandsstipendium. De økonomiske rammebetingelser for de danske studerende i form af adgang til dansk SU i udlandet, mulighed for stipen- dier, fx. gennem Erasmus-programmet, støtte gennem udlandsstipendieord- ningen og international vejledning på alle videregående uddannelsesinstitutioner, er meget gunstige. Der er dog fortsat få studerende, der benytter sig af muligheden for at tage på studieophold eller læse en hel uddannelse i udlandet. Det betyder blandt andet, at den danske andel af EU s årlige Erasmus-budget til studie- og praktikop- hold i udlandet ikke anvendes fuldt ud. En væsentlig årsag til, at tilbøjeligheden til at tage ud er begrænset, er, at uddannelser- ne ikke i tilstrækkelig grad er indrettede, så studieophold kan gennemføres let, ubureaukratisk og uden studietidsforlæn- gelse. Mange studerende oplever barrierer i form af vanskeligheder med at få merit for udenlandske studieophold i den danske uddannelse, forsinkelser i studierne samt utilstrækkelig vejledning omkring plan- lægningen af et studieophold.2 På baggrund heraf opstilles følgende mål: Målepunkt 1 Flere på studie- eller praktikophold i udlandet: I 2011 havde 17 pct. af alle danske studerende været på et studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af deres studier. I 2020 bør mindst 50 pct. af dimittender fra de danske videregående uddannelsesinstitutioner have været på studie- eller praktikophold i udlandet. Målepunkt 2 Flere danske studerende på korte ophold i vækstlande: I 2011 var 563 danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande såsom Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Korea. Mod 2020 skal antallet af danske studerende på studie- eller praktikophold i vækstlande, herunder BRIK-landene, stige minimum 15 pct. om året. 1 Kilde Uddannelsesministeriets beregninger på baggrund af data fra bl.a. Danmarks Statistik og Kulturministeriet. Tallene estimerer andelen af en samlet årgang i 2011/2012, der tog på studieophold. 2 UNI-C Danske Universitetsstuderendes udlandsophold (2009).

15 Øget indsigt gennem globalt udsyn 15 Initiativer 1.1 Ordinære videregående uddannelser bør indeholde et mobilitetsvindue For at få flere studerende til at tage ud på studieophold, er det vigtigt, at de videre- gående uddannelsesinstitutioner tilrette- lægger uddannelserne således, at det at tage ud kommer som en naturlig del af ens uddannelse, herunder at det ikke bliver studietidsforlængende, men en integreret faglig del af uddannelsen. I henhold til lovgivningen om erhvervs- akademi- og professionshøjskoleuddannel- ser er det et krav, at alle uddannelser skal tilrettelægges således, at en del af uddan- nelsen kan gennemføres i udlandet, uden at det forlænger studietiden. På universitets- området og de kunstneriske og maritime uddannelser findes ikke et lignende krav, men universitetsuddannelsernes modul- opbygning har blandt andet til hensigt at skabe mulighed for mobilitet og merit-fag fra andre institutioner i både ind- og udland. Mange erhvervsakademier- og professions- højskoler opfylder kravet ved at tillade, at praktikforløbet kan gennemføres i udlan- det, hvilket mange studerende benytter sig af. Det bør dog også være lettere at gennem- føre et udlandsophold som et studieophold specielt på erhvervsakademiområdet, hvor adgangen til det danske arbejdsmarked ofte er betinget af, at praktikken er gennemført i Danmark. Mobilitetsvindue for sygeplejerske-, fysioterapeut- og psykomotorikstuderende i Vietnam Professionshøjskolen UCC og University of Medicine and Pharmacy i Ho Chi Minh City, Vietnam har lavet en aftale om, at danske stude- rende kan blive undervist i Global Public Health teori i Vietnam og få fem ugers lokal undervis- ning i folkesundhed. Opholdet i Vietnam finder sted på 13. valgmodul, der er fastlagt studie- aktivitet, hvor de danske studerende får delvis undervisning sammen med vietnamesiske studerende, og de har et element af dataindsam- ling på forskellige lokale sundhedsinstitutioner, inden for HIV/AIDS, ernæring, rehabilitering og sundhedsrådgivning. De studerende rejser på tværs af fagligheder, får en international toning af deres uddannelse, og undervisningsopholdet er meritgivende ved beståelse. Fælles semesterforløb med en kinesisk institution Erhvervsakademi Aarhus har sammen med Shanghai Jianqiao University udviklet et fælles semester for både danske og kinesiske studeren- de på markedsføringsøkonomuddannelserne. Den planlagte undervisning og eksamination i Shanghai deles mellem danske og kinesiske undervisere og giver de studerende udvidede muligheder for at lære mere om kinesisk virk- somhedskultur, logistik, sprog og HR. Det fælles uddannelsesforløb på 3. semester giver desuden de danske studerende gode chancer for at finde en praktikplads i Shanghai-området efter deres studieophold, da praktikken for de studerende på marketing management ligger umiddelbart efter 3. semester.

16 16 Øget indsigt gennem globalt udsyn Der er flere forskellige modeller for at bygge meritgivende mobilitetsvinduer ind i ud- dannelserne. De kan fx. placeres i en periode af uddannelsen med udelukkende ikkeobligatoriske fag, eller den danske institu- tion kan gå sammen med en eller flere uden- landske institutioner om at etablere fælles uddannelsesdele eller hele uddannelser, eventuelt således at der gives en fælles- eller dobbeltgrad. Under hensyntagen til uddannelsernes forskelligartede profiler, længde og indhold vil uddannelsesministeren sammen med institutionerne udfolde implementeringen af dette forslag og fremsætte en tidsplan for det videre forløb. Det foreslås, at de studerende som udgangspunkt skal kunne tage mindst 15 pct. af deres uddannelse i udlandet, med- mindre særlige forhold gør sig gældende. Kulturministeriet vil ligeledes se på området sammen med institutionerne under Kultur- ministeriet. 1.2 Uddannelsesinstitutionerne bør udvikle attraktive og nemt tilgængelige udvekslingstilbud Bilaterale udvekslingsaftaler og større stra- tegiske uddannelsessamarbejder med uden- landske uddannelses-institutioner er allere- de en del af hverdagen for de videregående uddannelsesinstitutioner, om end graden og antallet af internationale samarbejdsaf- taler varierer alt efter institutionstype og -profil. Alle uddannelsesinstitutioner har et internationalt kontor eller en international vejleder, der rådgiver de studerende om de mange muligheder for udvekslingsophold. Flere evalueringer peger imidlertid på, at der er stor forskel på omfanget af vejledning til de studerende og indsatsen for at udvikle attraktive udlandsophold. Ikke kun mellem institutioner, men også internt på institutio- nerne.3 Uddannelsesministeren opfordrer alle de videregående uddannelsesinstitutioner til at styrke indsatsen for at udvikle og promovere attraktive og nemt tilgængelige udveks- lingstilbud til de studerende ( Grab and Go ), herunder at sikre udvekslingsaftaler med attraktive uddannelsesinstitutioner i Europa og på globalt plan. Initiativet skal ses i sammenhæng med en introduktion af mobilitetsvinduer på alle uddannelser, der skal motivere de stude- rende til at tage af sted og i størst muligt omfang give den studerende sikkerhed for kvalitet og relevans under udlandsophol- det og efterfølgende merit. Det kan konkret ske i form af skræddersyede udlandsforløb, hvor institutionerne tilbyder en pakkeløs- ning til den studerende. Dette har til formål at lette den administrative sagsgang gen- nem allerede forhåndsgodkendte fag/kurser på eksisterende partneruniversiteter i ud- landet, og hvor de praktiske forberedelser af udlandsopholdet fx. forsikring og bolig 3 Styrelsen for International uddannelse Danske universitetsstuderendes udlandsophold fravalg og udbytte (2009). Styrelsen for International uddannelse Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes udlandsophold (2009).

17 Øget indsigt gennem globalt udsyn 17 er sat i system. Institutionerne opfordres desuden til at udvikle tekniske løsninger (online-værktøjer), der kan gøre det nem- mere for de studerende at få overblik og komme i gang med processen. En forstærket indsats for at skabe nemt til- gængelige udvekslingsophold skal samtidig bidrage til, at flere studerende fra ikke-uddan- nelsesvante hjem vil tage på udvekslingsop- hold. Analyser viser, at særligt denne gruppe af studerende kun i begrænset omfang be- nytter sig af udvekslingsmulighederne. 1.3 Der skal indføres automatisk merit for alle forhåndsgodkendte studieophold Studerende kan i dag ikke være sikre på at få merit på trods af en forhåndsgodkendel- se af de fag, der forventes gennemført på et udlandsophold. Nogle studerende kan opleve at få afslag på meritoverførsel, hvis de forventede fag alligevel ikke er blevet udbudt, når institutionerne vurderer merit- ansøgningen efter endt ophold. Studerende kan også tage på forhånds- godkendte udlandsophold, men fravælge indmeritering, når de kommer hjem. Det kan forlænge studietiden og vanskeliggøre institutionernes styring af udveksling, idet studerende, der ikke får merit, ikke indgår i institutionernes regnskab over ind- og udgående mobilitet. Knap 80 pct. af de universitetsstuderende, der var på udlandsophold i 2009, fik fuld merit for studieopholdet.4 Med aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse indfø- res automatisk merit for alle forhåndsgod- kendte studieophold, herunder projektori- enterede forløb, i Danmark eller i udlandet. Hvis der er behov for at ændre i den for- håndsgodkendelse, som den studerende har fået af hjeminstitutionen, eksempelvis hvis værtsinstitutionen alligevel ikke ud- byder det eller de forhåndsgodkendte fag, skal den studerende sammen med hjemin- stitutionen forpligtes til at finde et eller flere alternative fag svarende til omfanget på de forhåndsgodkendte fag, der ligeledes kan meriteres ind i den samlede uddannel- se. Dette forudsat, at den studerende består fagene. Endvidere foreslås det som led i aftalen, at uddannelsesinstitu- DTU laver exchange-pakker Danmarks Tekniske Universitet er ved at udvikle exchange-pakker (udvekslingstilbud) for samt- lige studieretninger på diplom-, bachelor- og kandidatuddannelserne. Disse pakker udvikles i tæt samarbejde med samtlige 54 studieledere, som bidrager til at identificere mobilitetsvinduer i studieplanen og samarbejdsuniversiteter i udlandet, hvor de studerende kan tage forhånds- godkendte kurser som en integreret del af deres studieplan. Exchange-pakkerne planlægges lanceret i UNI-C Danske Universitetsstuderendes udlandsophold (2009).

18 18 Øget indsigt gennem globalt udsyn tionerne løbende skal offentliggøre stati- stik for meritafgørelser på deres hjemme- sider. Uddannelsesministeriet opfordrer desuden uddannelsesinstitutionerne til at etablere en database med fag, der kan forhåndsgod- kendes på de udenlandske samarbejdsin- stitutioner som erstatning for et fag i den danske uddannelse. Dermed sikres øget gennemskuelighed for de studerende, og det kan medvirke til at sikre en hurtigere sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor den studerende oplever, at det tidligere for- håndsgodkendte fag alligevel viser sig ikke at blive udbudt. Uddannelsesministeriet vil samtidig under- søge, om systemet for klager over afgørelser på fornyede ansøgninger om forhåndsgod- kendelse af merit bør justeres. Kulturministeren vil ligeledes se på skærpel- se af krav til merit på uddannelserne under Kulturministeriet. 1.4 Uddannelsesinstitutionerne bør udvide antallet af fælles uddannelsesforløb En udvidelse af antallet af fælles uddannel- sesforløb kan være et vigtigt værktøj til at få flere studerende til at tage på et udlands- ophold. Fælles uddannelsesforløb er tætte og for- pligtende samarbejder mellem danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Der kan dels være tale om, at elementer af uddannelsen frivilligt eller obligatorisk følges hos samarbejdsinstitutionen (med automatisk indmeritering), og dels om hele, fælles uddannelser, som udbydes af to eller flere institutioner i fællesskab, og som resul- terer i fælles- eller dobbeltgrader. Ved fælles uddannelsesforløb skabes motor- veje for studerende, da ophold ved institu- tioner i forskellige lande indgår naturligt og velplanlagt i uddannelsesforløbene. Oftest vil et udlandsophold her være obligatorisk, og i de tilfælde vil alle studerende på en uddannelse opnå mindst ét udlandsophold under studietiden. Fælles uddannelsesforløb har desuden den fordel set fra såvel de studerendes som de danske institutioners synsvinkel at de forener udlandsophold med den kvali- tetssikring, som ligger i, at der er tale om en dansk anerkendt uddannelse. Udviklingen af flere fælles uddannelsesforløb vil også betyde, at den faglige integration mellem institutioner i Danmark og i udlandet styr- kes. Det kan danne grobund for yderligere samarbejde om mobilitet for studerende og medarbejdere, skabe faglige kontakter til attraktive udenlandske uddannelses- og forskningsmiljøer og lede til etablering af mere strategisk uddannelsessamarbejde.

19 Øget indsigt gennem globalt udsyn 19 Uddannelsesministeren opfordrer på den baggrund uddannelsesinstitutionerne til at udvikle flere fælles uddannelsesforløb. Samtidigt igangsætter uddannelsesmini- steriet med inddragelse af uddannelses- institutionerne en undersøgelse, der skal belyse omfanget af fælles uddannelsesfor- løb, herunder hele uddannelser, der leder til fælles- og dobbeltgrader på de danske uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen, som skal danne grundlag for ministeriets videre indsats på området, skal afdække eksisterende problemstillinger på området, herunder udfordringerne i de danske til- skuds- og uddannelsesregler for en optimal deltagelse i EU s nye uddannelsesprogram Erasmus for All samt andre fælles uddan- nelsesforløb. Endvidere skal mulighederne for udbredelsen af fælles forløb kortlægges. Derudover vil uddannelsesministeriet skabe forbedrede juridiske rammer i forhold til indgåelse af samarbejder om fælles ph.d.-forløb med udenlandske universiteter. Herved bliver reglerne for udstedelse af fællesgrader på kandidat- og ph.d.-området harmoniseret. Det bliver dermed muligt at fremme etableringen af flere samarbejdsaf- taler med udenlandske partnerinstitutio- ner, der leder til en fælles ph.d.-grad. 1.5 Flere danske studerende bør tage på relevante praktikophold i udlandet Et praktikophold i udlandet kan give den studerende international erfaring, kendskab til et andet arbejdsmarked og et udenlandsk professionelt netværk inden for sit arbejdsfelt. De studerende får et bredere felt af relevante praktikpladser ved også at kunne tage i praktik i udlandet. Samtidig får den enkelte studerende mulighed for at reflektere over egen læring hjemmefra og sætte ny viden i spil både ude og hjemme. Antallet af studerende, der tager på studieeller praktik-ophold i udlandet gennem EU s Erasmus-program, har været stigende i de seneste år. Danmark benytter dog i dag ikke hele den pulje af midler, der er afsat til danske studerendes studie- eller praktikophold i udlandet inden for Erasmus-programmet. Således blev 14 pct. af midlerne returneret i 2010/11. Uddannelsesministeriet vil nøje følge udviklingen på dette område fremover. Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at fremme, at de studerende tager på praktikophold i udlandet og til at virke for, at praktikophold i udlandet kan indgå som en integreret del af studieforløbet. Ligeledes opfordres uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at de studerende tilegner sig relevante kompetencer på praktikstedet.

20 20 Øget indsigt gennem globalt udsyn 1.6 De studerende skal have mulighed for at få omregnet eksamensresultater fra studieophold i udlandet til dansk karakterskala Studerende på udvekslingsophold som led i en dansk videregående uddannelse får i dag anført deres udenlandske karakterer i et bilag til det danske eksamensbevis, mens de meritoverførte eksaminer anføres som be- stået/ikke-bestået i selve eksamensbeviset. Baggrunden er, at det er vanskeligt at foretage en helt retvisende omregning af karakteren for et fag taget på en udenlandsk institution. I andre lande kan karakterska- laen variere fra institution til institution, og karakterskalaerne bygger ofte på andre principper end i Danmark. I Danmark må man fx. ikke i modsætning til i en række andre lande tilstræbe en såkaldt relativ karaktergivning, hvor en vis andel af de studerende skal tildeles topkarakter og så fremdeles. I Danmark kan alle studerende således i princippet opnå karakteren 12 i samme fag, hvis deres præstationer vurde- res som fremragende. Den særlige håndtering af udenlandske eksamensresultater på danske eksamens- beviser kan afholde nogle studerende og særligt studerende på visse uddannelser fra at søge ud. Derfor foreslås det, at de danske uddannelsesinstitutioner forpligtes til at tilbyde at omregne eksamensresultater fra studieophold på de udenlandske institutio- ner, som den pågældende danske uddannel- sesinstitution har en samarbejdsaftale med, til den danske karakterskala. Den studerende skal inden studieopholdet have mulighed for at tage stilling til, om vedkommende ønsker karakterer opnået under opholdet omregnet direkte på eksa- mensbeviset eller overført som bestået/ ikke bestået. Uddannelsesministeriet vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om at fremme en ensartet praksis for omregning af karakterer fra samme udenlandske institution på de forskellige danske uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesministeriet har i øvrigt sam- men med Ministeriet for Børn og Under- visning samt Kulturministeriet netop gennemført en omfattende evaluering af karakterskalaen. Evalueringen har også fokus på karakterskalaens internationale anvendelighed og er netop offentliggjort. 1.7 Udlandsstipendieordningen videre- føres og administrationen forenkles Udlandsstipendieordningen er en attraktiv mulighed for danske studerende, der vil tage en hel kandidatuddannelse i udlandet eller et studieophold på andre udenlandske ud- dannelsesinstitutioner end dem, den danske hjeminstitution har etableret udvekslingsaf- taler med. Med aftalen om finanslov for 2013 har et flertal i Folketinget tilsluttet sig en videreførelse af udlandsstipendieordningen.

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

Udlandsophold. - Grib verden!

Udlandsophold. - Grib verden! Udlandsophold - Grib verden! Grib verden! Denne folder er til dig, der overvejer et udlandsophold, og den giver dig svar på nogle af de mange spørgsmål, du formentlig sidder med. Et studie eller praktikophold

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC)

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC) 25. SEPTEMBER 2013 FSV JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH Internationalt Center (IC) UNI VERSITET PLANLÆGNING HVORNÅR? Begynd planlægningen 1 1 ½ år før Kursuskataloger!

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Uddannelsesamarbejde medvækstlande

Uddannelsesamarbejde medvækstlande RASILIENRUSLANDINDIENKINAINDONESIE EXICOSYDKOREATYRKIETVIETNAMBRAS USLANDINDIENKINAINDONESIENMEXICO YDKOREATYRKIETVIETNAMBRASILIENRU NDIENKINAINDONESIENMEXICOSYDKOREA TVIETNAMBRASILIENRUSLANDINDIENKI ESIENMEXICOSYDKOREATYRKIETVIETNA

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD 5. NOVEMBER 2012 RASMUS THØGER CHRISTENSEN INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH, AU FORSKNING & TALENT Forhåndsgodkendelse & Merit Muligheder Finansiering Vejledning Fag i Danmark Fakultetsstipendiet

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Danmark et attraktivt uddannelsesland. Sådan tiltrækker og fastholder Danmark talenter fra udlandet

Danmark et attraktivt uddannelsesland. Sådan tiltrækker og fastholder Danmark talenter fra udlandet Danmark et attraktivt uddannelsesland Sådan tiltrækker og fastholder Danmark talenter fra udlandet April 2014 3 Indhold Vision............................................................................................................................................................................

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen 1 Indhold Ophold i udlandet 3 Muligheder og krav 3 Hvorfor tage på udlandsophold 5 Hvorhen? 6 Hvornår? 6 Processen 7 Tjekliste 9 Økonomi 10 Udlandsstipendium & SU

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Studie-/ praktik ophold i udlandet

Studie-/ praktik ophold i udlandet Studie-/ praktik ophold i udlandet Marts 2009 PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland www.ucn.dk ucn@ucn.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Indholdsfortegnelse Forord..............................................

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Referat af uddannelsesudvalgsmøde Referat af uddannelsesudvalgsmøde Godkendt 11/2-2014 Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.) Danske Erhvervsakademier

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst.

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media søger praktikant med talent for salg og kommunikation. Du behøver ingen erfaring, idet

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter.

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter. Opdateret: Juni 2008 Internationale studerende på Roskilde Handelsskole le Formål Hovedformålet med optaget af de internationale studerende er at give de studerende en engelsksproget uddannelse på samme

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere