Socialt udsatte TEMA. Socialt udsatte. XXX, journalist, XXX, illustrator. Børsterne. De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt udsatte TEMA. Socialt udsatte. XXX, journalist, XXX, illustrator. Børsterne. De offentlige tandlæger NR.16 : september : 2011"

Transkript

1 TEMA Socialt udsatte XXX, journalist, XXX, illustrator Børsterne

2 Lene Outzen Foghsgaard, journalist, JONAS HØJGAARD, fotograf FAKTA Randers Kommune søgte i 2009 Socialministeriet om puljemidler til et fireårigt projekt for socialt udsatte borgere og modtog 1.2 millioner i støtte til etableringen. Projektet blev døbt Børsterne og er en mobil tandplejeklinik i Randers, der i dag tilbyder gratis tandpleje til socialt udsatte, udført af tandlæger og klinikassistenter på frivillig basis. Første patient var i bussen i oktober De 1.2 millioner blev bl.a. anvendt til at købe en mobil tandlægeklinik i form af en bus, der tidligere havde virket i Frederikshavns Kommune. Samtidig blev der indrettet et kælderlokale under værestedet Perron 4, hvor bussen kører hen og åbner op for patienter. I kælderlokalet findes omklædning, håndtering og opbevaring af tandplejeudstyr. Typiske behandlinger er ekstraktioner, protesearbejde og tandfyldninger, og det årlige driftsbudget ligger på kr. Pt. er tilknyttet fem tandlæger, fire klinikassistenter, en chauffør og en række andre frivillige, der tager sig af praktiske ting, administration, regnskab og koordination i tæt samarbejde med personalet på værestedet Perron 4. Siden projektets start er listen af interesserede femdoblet. I dag ønsker omkring 125 socialt udsatte at få en tid i bussen. Børsterne Projektet Børsterne i Randers har kørt i knapt et år og projektet har bogstaveligt taget kørt! Tanken bag den mobile tandplejeklinik er netop at behandle der, hvor de socialt udsatte befinder sig, i dette tilfælde på værestedet Perron 4. To-tre dage om måneden holder bussen parkeret uden for værestedet, hvor frivillige tandlæger tager imod socialt udsattes tænder. Første patient i den mobile tandplejeklinik blev behandlet i oktober Vi flytter dørtrinnet hen, hvor behovet er

3 Fem tandlæger, fire klinikassistenter, en chauffør og en række andre frivillige er pt. tilknyttet Børsterne. De har typisk mistet kontakten til det etablerede system, og så er det kun gået én vej tandsundhedsmæssigt - ned ad bakke Vitus Jordan er mennesker i det her samfund, der har behov for en humanitær indsats og en særlig grad af medmenneskelighed. Mange af vores flotte velfærdssystemer er kun egnede Der til de velfungerende. Gruppen har siddet på bageste række lige fra skolealderen. Senere i livet har de måske været udsat for voldsomme begivenheder som sygdom, arbejdsløshed og skilsmisse. De har typisk mistet kontakten til det etablerede system, og så er det kun gået én vej tandsundhedsmæssigt ned ad bakke. Vitus Jordan er uddannet tandlæge og har siden 1979 arbejdet som leder i den kommunale tandpleje. I projektet Børsterne er han formand og tovholder på det organisatoriske. Ifølge ham findes de socialt udsatte overalt i Danmark. Ikke ret mange er hjemløse i gængs forstand, men de er mennesker, der falder ved siden af systemet. De passer ikke ind. Heller ikke i voksentandplejen, som den tilbydes dem i dag. Nøglen, der virker Hele grundideen i Børsterne har været at være opsøgende - at flytte dørtrinnet hen, hvor de socialt udsatte borgere er. Bussen giver os en mobilitet. Med den vil vi kunne køre omkring i kommunen, og i teorien jo også over kommunegrænsen. Her kræver det bare, at man får løst en række formelle og praktiske udfordringer blandt andet med forsikring af bussen. Formanden fortæller, at de frivilliges indstilling overfor målgruppen er afgørende. Det handler om, at tandlægen er i øjenhøjde og er inkluderende. Måske dukker patienten ikke altid op, men sådan er vilkårene. Fleksibi-

4 Fotos fra værestedet Perron 4 i Randers, hvor 125 socialt udsatte i dag ønsker at få en tid hos tandlægen i bussen. litet er et must for den frivillige tandlæge, der altid må overholde sin del af aftalen. Det er vigtigt for tilliden. Mange har måske traumer med, fra de var børn. Det her gør ikke ondt, sagde tandlægen, og så borede hun uden tilstrækkelig bedøvelse! Hvis det er angsten for at gå til tandlæge, der er udfordringen, så må vi den dag glemme alt om, at der skulle laves en fyldning. Det er gået som en løbeild blandt vores patienter, at det kan være ok at gå til tandlæge. Driftsbudgettet på kr. er meget snævert og betyder, at der f.eks. ikke er råd til at ansætte en tovholder 8 timer om ugen - til at koordinere indkøb, aftaler, logistik m.m.. Derfor vil mulighederne for at opnå supplerende midler via fonde, private virksomheder og kommunen blive undersøgt, så det økonomiske fundament bliver tilstrækkeligt. Vitus oplever trangen til frivilligt arbejde som noget eksistentielt. Når folk indvilliger i at udføre frivilligt arbejde, der har et humanitært, altruistisk sigte, er det fordi vi som mennesker pr. instinkt har en trang til at gøre noget for andre. Det gør godt at gøre andre godt. Frivillighed findes på tværs af politiske ideologier og i alle politiske afskygninger. Det er en myte at tro, at frivillighed har en politisk etiket. Det er også grunden til, tror jeg, at vi undervejs ikke er stødt på modstand, men derimod har mødt velvillighed og har haft utrolig meget medvind, både når vi har kontaktet myndigheder, private virksomheder og privatpersoner.

5 Vitus Jordan, uddannet tandlæge, er formand for Børsterne og tovholder på det organisatoriske. De største udfordringer Men frivilligheden har også en slagside. Tandklinikken holder åbent, når tandlægerne har fri, og det kan være en udfordring at samle mandskab og finde tidspunkter, hvor alle kan. Samtidig er det ikke kun et spørgsmål om at have tandlæger og klinikassistenter nok, forklarer Vitus. Bussen skal også hentes og bringes, og den skal rengøres. Lige nu er projektet oppe på fem tilknyttede tandlæger. Otte tandlæger ville være mere passende for at være mindre sårbar, forklarer formanden. Samtidig er der fire klinikassistenter tilknyttet og tre på vej, der skal oplæres. Overordnet set fokuserer formanden for Børsterne dog nødigt på barriererne. For ham er det lykkeligt, at den gruppe i samfundet, som på mange måder opleves som tabt, rent faktisk kan nås. I starten meldte 25 interesserede sig, da de hørte om muligheden for at komme i tandbehandling. Lige nu står mere end 100 patienter på venteliste. Det kræver en særlig personlig indstilling at arbejde som mobiltandlæge med denne målgruppe. En vigtig erfaring fra projektet er nødvendigheden af et tæt samarbejde med de socialmedarbejdere, der befinder sig omkring de socialt udsatte - i det her tilfælde på værestedet Perron 4. Vi kører jo ikke bare bussen op på torvet foran bænken og råber: Kom indenfor, vi ordner tænder gratis! Et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen arbejder med at nå den rigtige målgruppe og i sidste ende et fælles mål, er afgørende. Børsterne er det mest vellykkede tværfaglige samarbejde til dato, som jeg har medvirket i. Det tror jeg hænger sammen med, at projektet ikke har været defineret som en offentlig driftsopgave, men har koncentreret sig om indholdet dét at behandle socialt udsattes tænder i håbet om, at vores patienter på sigt vil kunne indsluses i den etablerede voksentandpleje. Fremtiden for Børsterne At økonomien er på plads er en forudsætning for projektet Børsterne. Samtidig er der behov for en fast stab af frivillige, for at klinikken kan fungere. Børsterne er 100 procent afhængig af frivillige tandlæger. En statsfinansieret driftsmodel ville gøre det muligt, udover at sikre den daglige drift, også at fastansætte tandlæger, så projektet hverken var sårbart økonomisk eller mandskabsmæssigt, men hvad tænker formanden om det? Jeg kan helt ærligt være i tvivl om, hvorvidt det ville kunne lade sig gøre at skabe et ligeså vellykket tværfagligt projekt baseret på statsmidler. Det må ikke lugte af at være for etableret, så løber de socialt udsatte bort. Det er netop bruddet med snævre, ufleksible rammer, der tiltaler målgruppen. Formanden peger samtidig på, at der kan være en berøringsangst blandt kolleger. Han tænker, det kan være svært at få egentlige stillinger besat i mobilklinikken. Det kræver en særlig personlig indstilling at arbejde som mobiltandlæge med denne målgruppe. Mit bud er, at man kun vil kunne holde til at være i bussen en til to dage om ugen. Det er smertegrænsen, fordi det er et krævende arbejde. Det kører jo ikke ligeså rationelt som på en normal klinik. Man ville nok skulle fordele jobbet ud på flere ansatte, ligesom nogle kommunale tandlæger i dag har ben både i omsorgstandplejen og i børne-unge tandplejen. Vitus associerer til begrebet feltarbejde og ser klinikken som et dansk feltarbejdeprojekt, hvor man altså ikke behøver at tage til Angola for at få faglige udfordringer. Hvert behandlingsforløb er uforudsigeligt og forholdene mere primitive. Disse anderledes vilkår vil man skulle leve med. Men tilbage til forudsætningen. Spørgsmålet om driftsmidler. Formanden for Børsterne vil gerne stå ved, at han kan være nervøs for fremtidens mobilklinik i Randers, men påpeger, at der lige nu er midler til nogle år endnu. Udsigterne er gode, da projektet kører med et lavt driftsbudget. Men hvad, hvis vi taler fem år, ti år, 15 år. Eksisterer der da stadig en mobiltandklinik i Randers? Vitus siger det sådan her. Lykken ville være, hvis økonomien var løftet helt ud af projektet. Ingen tvivl om det. Jeg har selvfølgelig en frygt for, at man starter noget op, der er vellykket for en gruppe svage borgere, og når man så ikke længere kan skaffe driftsmidler, bliver man nødt til at lukke. Jeg er dog temmelig sikker på, at for det her projekt vil det ikke komme til at ske.

6 TEMA Socialt udsatte Bisserne De falder udenfor, og derfor skal vi virkelig tænke os om, når vi har med dem at gøre. Sådan siger formand for Bisserne, De Hjemløses Tandklinik, Peter Østergaard efter i ni år at have arbejdet frivilligt med tandpleje til socialt udsatte i København. Han betragter sin og kollegernes indsats som pionerarbejde.

7 Lene Outzen Foghsgaard, journalist, SØREN WEILE, fotograf Bisserne FAKTA: De Hjemløses Tandklinik Bisserne har fungeret siden november 2002 som forsøgsordning. Klinikken ligger i værestedet Mændenes Hjem i Lille Istedgade i København. Februar 2010 blev der oprettet en ekstra tandklinik på Kofoed Skole. Patienterne på klinikken i Mændenes Hjem er 20 procent kvinder og 80 procent mænd. Af dem har 50 procent ingen adresse, ca. 40 procent bor på herberger og ca. 10 procent har en adresse. På Koefoed skole ser billedet lidt anderledes ud. Her kommer den mest velfungerende del af målgruppen, og her er cirka 55 procent kvinder og 45 procent mænd. Af dem har 80 procent en bopæl og 20 procent bor på herberger eller uden adresse. Patienterne henvender sig enten direkte på klinikken eller telefonisk gennem deres herberg, boform eller værested. De Hjemløses Tandklinik behandler gratis de personer, der er udenfor det almindelige tandplejesystem. Egenbetalingen er sat til nul kroner ved hjælp af en dispensationsordning. Behandlingerne er primært smertebehandling. Klinikken fungerer som en slags skadestue, hvor smerte i tænder og mund kan afhjælpes med tandfyldninger, tandudtrækninger eller operationer uden bedøvelse. De socialt udsatte kan også komme flere gange til fyldningsbehandlinger, tandrensninger/paradentose- eller protesebehandlinger. Hel- eller delproteser tilbydes også gratis. Klinikken blev i 2002 oprettet med støtte fra Sygekassernes Helsefond og Københavns Kommune og i de tre første år med støtte fra Tandlægeforeningen. Driften er indtil videre betalt af blandt andet midler fra Socialministeriets kommunale pulje om frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune. Også flere fonde har uopfordret støttet klinikken. Det daglige materiel og udstyr doneres eller købes med rabat af dentalfirmaer. Hvert år i marts ved Tandlægeforeningens årsmøde og dentalmesse i Bella Center samles materialer og udstyr til klinikken. Oprettelsen af tandklinikken på Kofoed Skole skete via SATS-puljemidler. Siden oprettelsen af også klinikken på Kofoed Skole er sket en fordobling af patienterne. Antallet af behandlede patienter ligger på i alt ca. 750 om året. Tandlægen skal forstå sin rolle Pludselig står hun i døren. 31 år, kendt i prostitutionsmiljøet og med en krop og et ansigt, der vidner om et massivt narkomisbrug. Kæresten stak hende en lussing i går, så en af de seks tænder, hun har tilbage i overmunden, knækkede. Hun er oprørt. Hun har brug for at se pæn ud til i morgen, for hun skal se sin søn. Sønnen bor i en plejefamilie, og hun besøger ham så sjældent. I bare tre timer har hun brug for at se pæn ud! Ved siden af arbejdet som formand for De Hjemløses Klinik Bisserne er Peter Østergaard tandlæge med egen praksis på Nørrebro i København. Med historien om den knækkede tand forsøger han at illustrere, hvad kerneydelsen til de socialt udsatte grundlæggende handler om - nemlig at forstå netop deres behov og dermed også den opgave, tandlægen står overfor. Alle den 31-åriges massive problemer er i eksemplet her kogt ned til bare en enkelt knækket tand! I normalsamfundet vil vi have alting ordnet. Smilet skal være pænt. Tænderne skal bevares, men de her mennesker slås med så mange andre problemer i tilværelsen. Nogle gange ser vi dem kun én gang. Andre gange får vi måske aftalt et forløb over fire-fem gange. Det er så individuelt, hvad patienten i stolen har brug for. Tit kan det bare være behovet for smertelindring, de kommer med. I WHO arbejder man med tre primæropdelinger inden for tandpleje: Low, Peter Østergaard har været formand for Bisserne siden starten i Middle og High Technology. Taler man om tandpleje til gruppen af socialt udsatte befinder vi os, ifølge Peter, i Low-kategorien, defineret som nødbehandlinger; de mest basale tandlægelige indgreb som for eksempel at trække tænder ud, fylde huller og når man rigtigt langt måske også en form for protese. Min pointe er, at selvom vi taler Low tandplejeteknologi, så taler vi samtidig High empati og intelligens. Det kræver en udpræget medmenneskelig tilgang for at kunne vinde patientens tillid, også for ikke at føle at arbejdet er meningsløst. Samtidig kræver det en grad af faglig opfindsomhed, når tiden er knap og ressourcerne til behandlingerne få. Selvom du kun har smertelindret den dag, så har du gjort et godt stykke arbejde. Med tiden kan du måske nå længere, men som udgangspunkt må vi som tandlæger lægge vores normalfaglige briller på hylden, når vi har med socialt udsatte at gøre. Ellers lykkes vi ikke. Privat foto

8 Det er som at plukke håret af en skaldet at hive egenbetaling ud af en socialt udsat Peter Østergaard Erfaringer udveksles i Mariakirken Gruppen af ca. 25 frivillige tandlæger og tre-fem tandplejere mødes trefire gange om året for at udveksle erfaringer. Samlingsstedet er Mariakirken på Istedgade - ikke langt fra Mændenes Hjem, hvor den ene tandklinik til socialt udsatte fysisk befinder sig. På mødet opdaterer tandlægerne hinanden om erfaringer og udfordringer. Det kan også være tandteknikeren, der giver feedback på samarbejdet omkring proteser, eller beslægtede kolleger som lederen af Mændenes Hjem, der er inviteret med for at beskrive de forskellige kategorier af misbrug, der findes i miljøet. Vi har to fastansatte klinikassistenter. Den ene er tilknyttet klinikken i Mændenes Hjem, den anden klinikken på Koefoed Skole. Deres daglige titel er klinikmanager, og begge har de til fornemste opgave at koordinere og visitere patienter til gruppen af frivillige tandlæger. Kate Caroc, der er tilknyttet Mændenes Hjem, har 100 procent fokus på vores retningslinjer. Hvis der sidder en patient i stolen, som aldrig har haft en tandbørste i munden, så holder hun fast i, at den dårlige tand skal ud - ikke rodbehandles - som nogle tandlæger måske kunne fristes til. Tandlægen har selvfølgelig sidste ord at skulle have sagt, men dialogen er vigtig, for igen handler det om have øje for patientens behov og virkelighed. Peter fortæller, hvordan der kan lyde skepsis fra kolleger, når han fortæller, at det i høj grad er klinikassistenterne, der styrer slagets gang. Vi har vendt pyramiden på hovedet. Men for mig at se vender den helt rigtigt i denne sammenhæng. Det er vores klinikassistenter, der er i tæt og daglig berøring med målgruppen, tandlægen kommer typisk kun to-tre timer om måneden. Formanden for Bisserne understreger, at tandpleje til gruppen af socialt udsatte vanskeligt kan sammenlignes med normal voksentandpleje. For ham er den absolut største udfordring at lære at forstå den kendsgerning. Vellykkede eksempler I første færd ser jeg den frivillige indsats i Bisserne som et pionerarbejde. Der er mennesker i Danmark, der falder igennem sikkerhedsnettet, og de skal samles op. Målet må være, at gruppen af socialt udsatte tilbydes tandplejen som alle andre, og lige nu sker det via en række projekter over hele landet baseret på frivillig arbejdskraft. Peter nævner Herlev Kommunes forsøgsordning og gadeplansprojekt. Han nævner Aarhus, hvor der er etableret en tandklinik for socialt udsatte på en skole, tæt på, hvor gruppen holder til. I Aalborg, Odense og Randers findes mobiletandklinikker, der kører ud, hvor behovet er, og tager vi til Sverige for at hente eksempler, har Svensk Tandvårdcentralen i Malmø indgået et samarbejde med Rotary om at ansætte en privatpraktiserende

9 Det synes dog indlysende, at tilbuddet om tandpleje må være fysisk dér, hvor de socialt udsatte i forvejen har deres gang, typisk i forbindelse med for eksempel varmestuer og væresteder. Peter Østergaard tandlæge til, et par gange om ugen, at behandle folk fra gaden. Initiativerne er mange, og der følger masser af vellykkede erfaringer i kølvandet. Men hvordan skal erfaringerne bruges, og hvad med næste færd - fremtiden for tandpleje til gruppen af socialt udsatte? Mændenes Hjem har 100 års erfaring med arbejdet med socialt udsatte medborgere. Kofoed har 80 års erfaring. Begge steder har gennem årene være båret oppe af en pionerånd og frivillige hænder, mens driften har været finansieret af diverse puljer og private midler. Alligevel er min klare overbevisning, at tandpleje til socialt udsatte borgere skal og bør betales af det offentlige. Det er som at plukke håret af en skaldet at hive egenbetaling ud af en socialt udsat. Jeg har dog endnu ikke fundet den perfekte løsning, og jeg kender heller ikke nogen i norden, der har. Selvom formanden for Bisserne ikke mener, at han kender den perfekte løsning, så kender han noget til forudsætningen for en vellykket fremtidsklinik for socialt udsatte. Først og fremmest må vi koordinere de mange erfaringer, der er på området. Det synes dog indlysende, at tilbuddet om tandpleje fysisk må findes, hvor de socialt udsatte i forvejen har deres gang, typisk i forbindelse med for eksempel varmestuer og væresteder. Ved at være til stede i deres miljø oplever de at blive inkluderet. Her findes også andre fagfolk, for eksempel socialpædagoger, som det er afgørende at samarbejde med. Samtidig er det vigtigt, at vi som tandlæger forstår at læse vores rolle ind i sammenhængen. Vi er på udebane. Vi er på deres bane, og i mange tilfælde er vi kun en lille del af løsningen. For ham er det afgørende i arbejdet med at skabe en fremtidig løsning, at der tænkes tværfagligt og ikke sektor mod sektor. Midlerne skal komme fra det offentlige, det er formanden klar til at kæmpe for, men modellen afhænger af samarbejdsmuligheder, geografi og nærmiljøets konkrete udfordring. I Herlev Kommune har forsøgsordningen resulteret i, at en gruppe af socialt udsatte nu er inkluderet i både offentlig og privat tandpleje, i Bisserne er det privatpraktiserende tandlæger, der stiller frivilligt op. Nogle steder kan løsningen være at etablere klinikker i privat regi, andre steder i kommunalt regi, og andre steder skal der måske tænkes i en både-og løsning. Det er i sidste ende et spørgsmål om at nå brugerne på deres præmisser. En landsdækkende model er ikke noget med cowboybukser i samme størrelse! Fremtidsmodellen er tværfaglig og -sektoriel Tandlægen, der taler om at læse sin rolle ind i sammenhængen, taler også om ikke at stirre sig blind på egne kvalifikationer. Han refererer til dialogen eller manglen på samme mellem det kommunale og private regi, hvor den ene sektor måske mener, at den bedre kan klare opgaven end den anden.

10 TEMA Socialt udsatte XXX, journalist, XXX, illustrator Pia var sidst i 30 erne med en ekstrem dårlig tandstatus. Samtidig var hun svært alkoholiseret, overvægtig og hjemløs. Hun var slet, slet ikke interesseret i nogen former for hjælp. Noget af det første, gadesygeplejerskerne lagde mærke til, var, at Pia havde en enorm depressiv adfærd. De fik skabt tillid og overbevist hende om, at hun skulle besøge sin egen læge. Gadesygeplejersken fulgte med og agerede patientens advokat og hjalp lægen til at se mennesket, ikke kun misbrugeren. Det lykkedes at blive enige om en behandling mod depression. Behandlingen kom i gang, og Pia blev motiveret til at trappe ned for alkoholen. Langsomt fik hun mere og mere styr på sit misbrug. Tandlægebehandling var for hende næste step. Pia fik ryddet det meste af munden og lavet proteser. Hun fik samtidig hjælp til egen bolig, og hendes 17-årige søn, som hun ikke havde set i 10 år, genetablerede hun kontakten til. Pia fik så meget overskud, at hun fik styr på sin mad, kom i gang med at tabe sig, købte nyt tøj og smed den kasket, som hun i årevis havde trukket langt ned i panden, så hun ikke havde øjenkontakt med nogen. Tænderne kom til at betyde rigtig meget, og hun skammede sig ikke længere over sin mund. Pia begyndte at genfinde et smil, der stadig var der. Gadeplansprojektet

11 Lene Outzen Foghsgaard, journalist Forsøgsordningen Sundhedsministeriet godkender i 1992 en forsøgsordning i Herlev Kommune, der skal give kommunens kontanthjælpsmodtagere, helbredsbetingede og aldersbetingede pensionister, der er berettiget til økonomisk tilskud fra kommunen, et supplerende tilbud om tandpleje. Formålet er at etablere et alternativt tandplejesystem, der er kommunalt organiseret, men tilpasset målgruppernes specifikke behov. Det primære fokus ligger på det forebyggende og opsøgende arbejde gennem tværfagligt samarbejde. Tandplejetilbuddet omfatter regelmæssige undersøgelser efter behov og individuel profylakse og behandling. Her små tyve år efter kører forsøgsordningen stadig, og resultaterne viser, at det har været en social- og sundhedsmæssig gevinst. Det er lykkedes gennem en opsøgende indsats, en tilpasning af det eksisterende voksentandplejesystem og et tæt samarbejde med de lokale private tandlæger at give et tandlægetilbud, som de svageste kan og vil benytte. Herlev Kommune har i flere omgange søgt at gøre ordningen permanent, men det kræver en ændring af Sundhedsloven. Sundhedsministeriet har forlænget forsøgsordningen indtil videre. Gadeplansprojektet Vi kan rykke dem, men det kræver professionel og politisk vilje Resultatet fra projektet viser, at vi virkelig godt kan rykke dem, hvis vi vil Lisbeth Naver GadeplansprojekteT Sundhedsstyrelsen udbyder i 2007 et modeludviklingsprojekt til otte kommuner, finansieret af satspuljemidler. Formålet er at gøre en særlig sundhedsfremmende indsats i kommunen. Herlev Kommune søger midler til et såkaldt Gadeplansprojekt, der bygger på de gode erfaringer fra forsøgsordningen, men går skridtet videre og etablerer opsøgende sundhedsfremmende indsatser og tilbud, rettet mod de mest socialt udsatte borgere. Intentionen er at etablere indsatser, der højner sundhedstilstanden og egenomsorgsevnen og samtidig bygge bro til det etablerede social- og sundhedsvæsen. Herlev Kommune modtager tre millioner til det 2 ½-årige projekt, der sluttede 31. december Gadeplansprojektet nåede ud til cirka 100 borgere, der fik hjælp til alt lige fra ændrede madvaner, bolig, lægebesøg og tænder. Som den eneste af otte kommuner tænkte Herlev Kommune tandplejen ind, da de søgte Sundhedsstyrelsen om midler til Gadeplansprojektet. Målet var at højne sundheden generelt for gruppen af socialt udsatte. To sygeplejersker blev sendt på gaden, udstyret med en cykel, en mobiltelefon og en 100 procent fordomsfri indstilling. Lisbeth Naver arbejder som udviklingskonsulent i Herlev Kommunes Sundhedsafdeling på Herlev Bygade. Skrivebordet på 3. sal vidner om fyldte dage. Udviklingskonsulenten er dedikeret. Det høres på stemmen, når hun beskriver gadeplansprojektet, som både målgruppe og medarbejdere betegner som en succes. Tilbud om tandpleje var bare en del af Gadeplansprojektet. Det var en idé, man havde i Herlev Kommune, fordi vores sundhedschef og tidligere formand for De Offentlige Tandlæger, Per Antoft, altid har brændt for, at alle skal have tilbud om tandbehandling. Han har især haft øje for gruppen af borgere med den dårligste tandsundhed, og så projektet som en mulighed for at hjælpe, hvor vi endnu ikke havde fat. Lisbeth fortæller, at hovedformålet med den opsøgende indsats var at få kendskab til restgruppen af socialt udsatte i kommunen. Der var et godt overblik over stofmisbrugerne, der havde deres gang i misbrugscenteret, men de alkoholiserede, reelt hjemløse og psykisk syge havde man ikke tal og heller ikke ansigt på. Vi havde brug for nogle medarbejdere, der kunne virke på gaden, men

12 Han havde kun få tænder i munden, og der gik lang tid, før han overhovedet var parat til at tale om muligheden for at få ryddet op i dem, han havde. Da han til sidst sagde ja til behandlinger hos Thorsten, var Christine og Susanne bagefter meget opsatte på, at han skulle lære at børste gummer og de resterende tænder. Han begyndte at sige: Når jeg nu har fået en pæn mund, vil jeg også i bad og have rent tøj på. Tilbuddet om tandpleje kom til at påvirke hele hans egenomsorg. som også kendte til målgruppens udfordringer. Vi havde ikke lagt os fast på en egentlig profil, da vi søgte sygeplejersker, men at vi endte med Christine, der havde erfaringer fra psykiatrien og Susanne, der havde arbejdet flere år med misbrugsproblematikker, var et scoop. De kunne kapere målgruppen, og de ville den også. En af erfaringerne fra projektet har været, at gadesygeplejerskens profil skal være den helt rette. Det var et held, at de sygeplejersker, som meldte sig på banen, havde dét, der skulle til. Lisbeth lægger dog ikke skjul på, at havde man i stillingsopslaget beskrevet, hvad man i dag ved om den reelle arbejdsdag, var enhver ansøger nok løbet skrigende bort. Christine og Susanne har slæbt gennemtissede madrasser ned til storskrald. Ageret flyttemænd i private biler til både flyttelæs og læssevis af affald, haft følgefunktioner til tandlæge, læge, socialrådgiver, bankrådgiver osv., fungeret som kogekoner og siddet på psykiatrisk afdeling til sent om aftenen. I det hele taget har de to gadesygeplejersker haft et arbejdsliv præget af meget varierende arbejdstider og opgaver. Høj egenbetaling En af de barrierer, de socialt udsatte støder på i det eksisterende tandlægetilbud, er økonomien. Det er frygten for en alt for stor regning, som de ikke kan betale, og for ydmygelsen, der følger i kølvandet. Egenbetalingen for gruppen af de socialt svageste bliver i mange tilfælde urimelig høj, hvilket hænger sammen med måden, de forvalter deres økonomi på. På papiret ser det ofte ikke ud til, at de har de store udgifter. De betaler måske ikke licens og telefon. De kan bo sort til leje hos nogle venner og bruger de fleste af pengene på alkohol og stoffer. Officielt har de ikke mange udgifter, og deres egenbetaling til for eksempel tandbehandling vil derfor typisk af kommunen blive udregnet meget højt. Det misforhold må man være opmærksom på. Lisbeth fortæller, hvordan det for en mindre gruppe af socialt udsatte, der er sluset over i det etablerede system, er lykkedes at lave aftaler med bankrådgiverne om frivillige betalingsordninger til fremtidige tandlægebesøg. Det kan dog være svært på sigt at opretholde aftalerne, når der ikke længere er en gadesygeplejerske til at bakke op om initiativet. Resultatet fra projektet viser, at vi virkelig godt kan rykke dem, hvis vi vil. Projektet er nu lukket ned, og vi har efterladt mange positive spor. Det er jeg overbevidst om. Etikken kan man diskutere om det er rimeligt at stoppe, mens legen var så god, som den var. Der er lige nu mennesker i den anden ende, der ikke længere får den hjælp, de har brug for. Men uden flere ressourcer til at fortsætte, kræver det en politisk vilje. Projektlederen understreger, hvor nødvendigt og berigende det tværfaglige samarbejde har været for Gadeplansprojektet. Hun fortæller, at det kræver et helhedsorienteret blik at arbejde med de svageste i samfundet. De har et særligt behov for, at man er opsøgende, og at man forstår deres udfordringer, og derfor bliver man også nødt til, rundt i kommunerne, at sætte sig ned både boliganvisningen, socialafdelingen, økonomiafdelingen, lægen, tandlægen osv. for at finde de tilbud, der virker, og på den måde sørge, for at de socialt udsatte ikke bliver kastebolde i systemet. Kan vi virkelig tillade, at vi i dét, vi kalder for velfærdssamfundet, har kendskab til en gruppe af mennesker, der i følge normen lever et uværdigt liv og i virkeligheden har et ønsket om, at det skal være anderledes en gruppe, som vi ved, vi kan nå med den rigtige indsats?

13 Lene Outzen Foghsgaard, journalist og fotograf Interview Christine Hoff Hansen, (C) gadesygeplejerske og Thorsten Jensen (T), tandlæge Gadeplansprojektet C: Jeg har været sygeplejerske i psykiatrien i mange år, og min kollega Susanne har været ansat i misbrugsmiljøet. Det er så nødvendigt, oplever vi begge, at du har haft et ben i de her menneskers lejr og virkelighed, når du skal skabe tillid. T: Tænder var jo bare en del af pakken, hvis man nåede langt nok. Gruppen havde så mange andre basale behov. Godt og vel 25 ud af de 100 personer, projektet havde kontakt med, endte med at få gratis tandbehandlinger. C: De var under nulpunktet, da arbejdet startede. Den allerførste vi mødte var en fyr, der faktisk også endte med at få ordnet tænderne. Vi præsenterede os som gadesygeplejersker, det kender han fra København og havde gode erfaringer med. Mange af dem, vi mødte, gav udtryk for, at de ikke orkede flere pædagoger, der kom for at fortælle dem, hvad de skulle gøre! En sygeplejerske opfattede de som én, der var på deres side. Gadeplansprojektet set med gadesygeplejersken og tandlægens øjne

14 Målgruppen ikke været the bad guys, vi har været the good guys T: Jeg har været mange år i privat praksis og også hele vejen igennem. Har folk ikke villet være med, så nogle år i tandlægevagten, hvor jeg mødte de socialt C: Når vi havde fået skabt tilliden, tog vi en har vi stoppet. Vi har ikke puttet noget ned over hove- udsatte. Når de havde ondt nok, kom de! At arbejde sundhedssamtale med dem. Vi satte os ned og bare det på nogen, vi kom for at hjælpe. Det har ingen med målgruppen kræver, at man har set lidt af hvert. lyttede til deres historie. Vi spurgte ind til, hvilken været i tvivl om. Man skal have erfaring, og så skal man altså også kun- barndom de havde haft? Hvor de kom fra? Det kunne ne rumme de mennesker og kunne li dem og have for nogen lukke op for gråd eller måske vrede, og nogle T: Arbejdet har givet mig en indsigt i, hvor stærke de respekt for dem. Ellers mærker de det lige med det gik helt i stå. Samtalerne, typisk tre i forløbet, fik egentlig er, de her svage mennesker. Det kan godt samme, og så kører det af sporet. Det virker ikke lige mange af de socialt udsatte til at reflektere over deres være, at vi betragter dem som mennesker, der har at sætte en halv time af, de fleste har rigtigt svært ved liv på en ny måde. mistet alt, som ikke kan noget og ikke har nogen res- at indordne sig i en meget skemalagt verden. Der må sourcer, men det kræver faktisk mange ressourcer at nødvendigvis være en stor grad af fleksibilitet. T: Ni ud af 10 af målgruppen er vel svigtet som børn. leve, som de gør. Det miljø, de kendte, er det miljø, de stadig er i. Man kan for eksempel ikke lave en opsporing på tænder alene, det tror jeg ikke er muligt. Du er nødt til at se på hele mennesket og komme hele vejen rundt om de udfordringer, der bokses med. Christine Hoff Hansen C: For mange var det jo 10,15, 20 år siden, de havde været til tandlægen. Det var både frygten for økonomien i det, men også for at det ville gøre ondt. Fra vores side var det først og fremmest et spørgsmål om at skabe tillid, før vi overhovedet bragte muligheden for gratis tandlægebesøg på banen. T: Det er jo utroligt stigmatiserende at stille op uden en tand i munden, det kan være svært at bevæge sig rundt i det offentlige rum. Du er jo stemplet lige med det samme. Man kan bedre skjule sig i mængden, hvis man kan smile lidt til de folk, man går forbi. Opgaven T: Jeg mødte patienten første gang i stolen, og Susanne eller Christine var med de fleste gange. Vi talte meget sammen om, hvad det var for et menneske, før jeg mødte patienten. C: Vi gjorde os mange overvejelser omkring, hvilken klinik, de skulle behandles på. Nogle kunne jo være højtråbende og halvfulde. Det skulle helst være en klinik på neutral grund, og den fandt vi på et af plejecen- Evaluering T: Det skulle og måtte i hvert tilfælde være på brugernes præmisser. Det er jo ikke vores behov, det handler om. Det kan godt være, vi nogle gange syntes, resultatet kunne have været bedre, men det var dét, vi nu engang kunne blive enige om. Man må respektere, at hvis mennesket foran dig oplever at have et godt liv, som de ser ud, så er det sådan det er! Der er andet end tænderne, man skal kigge på. C: Vi har haft et tæt og godt samarbejde med prakti- trene. Her kunne man komme uden at gå igennem sel- serende læger, sagsbehandlere, socialrådgivere osv. C: Har du ikke været utryg? Hvordan tør du bare ve centeret. Thorsten havde en fast dag om ugen, hvor vi kunne lige sende en mail, hvad gør vi her? Der var sådan tage ud i folks hjem? Sådan har flere sagt til mig, men folk glemmer én ting. Susanne og jeg har han så patienter. stor opbakning. Susanne og jeg blev nærmest bombarderet, da man fandt ud af, at vi bare kunne køre ud på

15 hjemmeadressen og tømme postkassen, hvis der var her mennesker. De har fået rigtig mange ting med sig forretning, når man er afhængig af egenbetaling og en borger, sagsbehandleren ikke kunne få fat på. Eller sundhedsmæssigt mange har fået lavet tænder, sygesikringsmidler. Skal det fungere, skal der etableres gå med patienten til læge, hvis det var udfordringen. men de har også fået redskaber til selv at komme vide- en statslig eller kommunal kasse øremærket socialt Vores indfaldsvinkel var jo, hver gang vi ringede på en re med andre udfordringer og viden om, hvor de skal udsatte. Måske ligesom man i dag som privatpraktise- dør: Vi er bekymrede for dig, derfor står vi her. henvende sig. rende kan byde ind på omsorgstandplejen. T: C: Tandlægebehandling er kun en del af pakken. Du Projektet er et overbevisende eksempel på, at hvis du skræddersyer tingene, så de passer til målgruppen og Fremtiden kan for eksempel ikke lave en opsporing på tænder alene, det tror jeg ikke er muligt. Du er nødt til at se på ikke prøver at få dem til at passe ind i det, de har hele mennesket og komme hele vejen rundt om de meldt fra på, så kan det lade sig gøre at gå skridtet T: Hvis kæden ikke hænger sammen, hvis ikke vi ken- udfordringer, der bokses med. videre. der hinanden og samarbejder, så taber vi folk. For mig at se er gadesygeplejersken på mange måder en nøg- T: Der findes hjemløseklinikken Bisserne i Køben- C: Susanne og jeg havde frie tøjler. Vi vidste, at vi leperson i arbejdet med de socialt udsatte. I en fremti- havn, baseret på frivillig arbejdskraft, men for mig ville skulle tilbyde mad, fysisk aktivitet og behandling af dig model kan gadeplansprojektet, som jeg ser det, det ikke være attraktivt at melde mig under fanerne Jeg mener ikke, at frivilligtanken er rimelig. Tandbehandling til socialt udsatte bør ikke bero på frivillighed Thorsten Jensen tænder, men der var ingen konkret drejebog. Det var et projekt med meget vide rammer. Det var enormt vigtigt, ellers tror jeg, at man havde dræbt projektet. Vi, der var implicerede, fik ansvaret. T: Den lille gruppe af patienter, som det er lykkedes os at sluse over i voksentandplejen, efter at projektet sluttede, kommer stadig i plejecentrets klinik på samme faste dag, hvor jeg behandler dem. være til stor inspiration. Man kan bruge grundelementer af den, men er nødt til at designe sin egen model lokalt. C: Taler vi en opsøgende funktion, taler vi nogen, der skal ud på gaden. Ingen tvivl om det. Men jeg tænker også, at nogen af de her mennesker godt kunne have brug for, at der var en støttekontakt person, der kan få fulgt op på lægebesøg, tandlægebesøg osv. Sådan et tilbud findes allerede i systemet i dag, vedkommende her. Selvom jeg synes, det er et spændende arbejde, så er det stadigvæk et arbejde for mig. Jeg mener ikke, at frivilligtanken er rimelig. Tandbehandling til socialt udsatte bør ikke bero på frivillighed. C: Da vi lukkede ned i december 2010, havde jeg det er bare ikke opsøgende. For målgruppen her er det lidt sådan, at de her projekter har fanden skabt. Først opsøgende arbejde altafgørende. tilbyder vi mad, læge, tandlæge og hjemmebesøg, og så svigter vi dem igen. Men man er nødt til at vende T: Man kan rent fagligt godt rumme målgruppen i pri- det om og sige, at det har været en givende tid for de vat praksis, problemet er bare, at det er en rigtig dårlig

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden.

Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Inspirationsguide til praktikophold for tandlægestuderende i DOFT Sommerskole og andre praktikophold i studietiden. Vi har fået input til guiden fra tidligere værter for DOFT s Sommerskole, hvor knap 100

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Billede fra rapport om det Opsøgende Tandplejeteam Hvem er vi? Kontorchef Mette Svarre,, MSB. Tidl. Souschef og tandlæge Flemming Pedersen, Tandplejen, MBU. Leder

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Syv bud på den bedste ansøgning

Syv bud på den bedste ansøgning XXX Af xxx Syv bud på den bedste ansøgning Hvorfor skal tandplejen vælge dig som ansøger what s in it.. ikke kun for dig, men også for tandklinikken? Sidste spørgsmål er især vigtigt at få besvaret, og

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Rum til flere hos IKEA

Rum til flere hos IKEA Rum til flere hos IKEA Partnerskab mellem Huset Venture Nordjylland og IKEA Aalborg skaber jobmuligheder til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Huset Venture Nordjylland får en træningsplatform til

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen Referat 2. møde Børn og Unge-byrådet tirsdag d. 11. november 2014 Ikke fremmødte: Victor Olesen, Jens Jørgen, Lilli Lykke Afbud: Freja Jespersen 13.00-13.15 Velkomst og siden sidst Frederik byder velkommen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede Marts 2015 Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Børge Hede Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere