Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis"

Transkript

1 Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte Gyrd-Hansen Mickael Beck Dansk Sundhedsinstitut Oktober 2008 Yderligere information: Senior projektleder Kim Rose Olsen, tlf Vicedirektør Henrik Hauschildt Juhl, tlf DSI publikation Juli 2008 Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Hele publikationen kan ligesom sammenfatningen downloades gratis fra ISBN (sammenfatning) Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax

2 Sammenfatning Denne rapport præsenterer resultaterne af en registeranalyse af henvisningsmønstret i almen praksis. Med data fra Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret, PLO s praksistælling, opgørelser fra Danske Regioner og en række registre i Danmarks Statistik belyses udvikling og variation i henvisningsmønstre over tid. Rapporten indleder med en kortlægning af henvisningsmønstret til speciallæger og sygehuse. I tillæg er der foretaget opgørelser for specialerne psykologhjælp, fysioterapi og fodterapi. Herefter beskrives udviklingen over tid ( ) og variationen illustreres på almen praksis, kommunalt og regionalt niveau. Data er fra før strukturreformen, hvorfor det regionale niveau som udgangspunkt vil være de tidligere amter, men der er også enkelte opgørelser på regionsniveau og for de nye kommuner. Endelig undersøges, hvilke faktorer der kan forklare variationen i henvisninger. Henvisninger til speciallæge er opgjort som antal 1. konsultationer, idet CPR-nummer for en patient i konsultation er koblet med patientens praktiserende læges ydernummer, og her er antaget, at egen læge stået for henvisningen. Henvisninger til sygehuse er opgjort som antal indlæggelser og ambulante forløb, der i Landspatientregistret (LPR) er registreret som henvist fra almen praksis, hvor patientens CPR-nummer via patientlisterne kan kobles til egen læges ydernummer. Rapportens konklusioner er i det følgende anført under temaerne henvisningsmønster, udvikling over tid, variation og forklaring på variation. Henvisningsmønster Henvisningsmønstret er opgjort på to måder, dels som antal henvisninger pr tilmeldte på lægens patientliste, dels som antal henvisninger pr konfrontationskontakter. Analyserne vedrører primært praksispopulationen, her den gruppe 1-sikrede del af befolkningen (ca. 98 %). En konfrontationskontakt hos praktiserende læge er en kontakt, hvor læge og patient er fysisk til stede, dvs. telefon- og konsultationer indgår ikke. I gennemsnit har patienterne 3,6 konfrontationskontakter hos egen læge om året. Analysen af henvisningsmønster fører til følgende konklusioner: I gennemsnit foretages der 748 henvisninger til sygehus, speciallæger, private radiologiklinikker, fysioterapeut, psykolog og fodterapeut pr tilmeldte i almen praksis. Det svarer til, at hver 5. konfrontationskontakt fører til en henvisning. I gennemsnit går 270 af henvisningerne til sygehuse (indlæggelse eller ambulant) pr tilmeldte i almen praksis, hvilket svarer til, at hver 13. konfrontationskontakt fører til en henvisning til et sygehus I gennemsnit går 438 af henvisningerne til speciallæger (inkl. psykolog, fodterapi og fysioterapi) pr tilmeldte i almen praksis, hvilket svarer til, at hver 9. konfrontationskontakt fører til en henvisning til en speciallæge. For henvisning til fysioterapi, fodterapi og psykolog gælder, at der skal 56 konfrontationskontakter til én henvisning. I gennemsnit går 40 af henvisningerne til private radiologiklinikker pr tilmeldte i almen praksis. Disse henvisninger blev i 2006 udelukkende foretaget i H:S, Københavns Amt og Århus amt. Der foretages henholdsvis 215, 25 og 31 henvisninger pr tilmeldte til private radiologiklinikker i de tre amter. Dette svarer til at henholdsvis hver 15, 147 og 100 konfrontationskontakt fører til en henvisning til privat radiologiklinik. Under antagelse af, at en praktiserende fuldtidslæge i gennemsnit har 25,4 konfrontationskontakter om dagen, svarer det til, at en læge i gennemsnit har ca. 2 henvisninger til et sygehus om dagen, ca. 3 henvisninger til speciallæge om dagen og én henvisning hver anden dag til psykolog, fodterapi og fysioterapi. I H:S, Københavns Amt og Århus Amt har én læge derudover henholdsvis 8, 1 og 1 henvisning(er) til private radiologiklinikker om ugen. Ca. 20 % af praksispopulationen (gruppe 1- sikrede) bliver henvist en eller flere gange til et sygehus (indlæggelse eller ambulant) i løbet af et år. Af disse henvises 28 % mere end 1 gang. Knap 30 % af praksispopulationen (gruppe 1- sikrede) bliver henvist en eller flere gange til en speciallæge i løbet af et år. Af disse henvises 32 % mere end 1 gang. Side 2

3 De 10 % hyppigst henviste står for 25 % og 20 % af henvisningerne til hhv. speciallæge og sygehus. Disse hyppigst henviste får i gennemsnit 3,5 henvisninger (speciallæge og sygehus) pr. år. Sammenlignet med gennemsnittet på 0,7 henvisninger pr. år for hele praksispopulationen må det anses for relativt mange henvisninger. Generelt er henvisningsmønsteret ens, hvad enten det måles i form af henvisning pr. tilmeldt eller henvisning pr. konfrontation. En fuldtidslæge ser på årsbasis hver tilmeldt lidt under 4 gange om året. Dette tal er stort set uafhængig af, hvor mange patienter der er på listen. Henviste pr. tilmeldt er derfor ca. 4 gange højere end henvisninger pr. konfrontation. Udvikling over tid Udviklingen over tid er målt i perioden , da patientfortegnelserne, der sammenkæder CPRnummer og praktiserende læges ydernummer kun opbevares hos med en historik på 5 år. Analysen af henvisningsmønstret over tid fører til følgende konklusioner: Over tid er der sket en forskydning i henvisningerne til speciallæge, idet en nedgang i henvisninger til sygehus til dels er opvejet af en stigning. I perioden er det totale antal af henvisninger pr tilmeldte til praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, fodterapeuter og psykologer steget 5,6 %. De specialer, der primært er årsag til stigningen er kirurgi med 32 %, psykiatri og intern medicin med hver 15 %, gynækologi og obstetrik med 14 % samt fysioterapi med en stigning på godt 10 %. I perioden har der været et fald på 5,8 % i henvisninger pr tilmeldte til ambulante sygehuskontakter og et fald på 11,1 % i henvisninger til sygehusindlæggelser. Dette kan synes i modstrid med den gængse opfattelse af en øget aktivitet over tid på sygehusene. Der kan her være tre grundlæggende forklaringer: 1) Opgørelsen af henvisninger til sygehuse er behæftet med registreringsfejl, 2) Der er over tid sket et skift, således at flere henvises til sygehuse af speciallæge i stedet for praktiserende læger og 3) Sygehusene henviser i højere grad selv patienter til videre behandling/kontrol. Der er dog ikke foretaget nærmere analyse af forklaringsgraden af de enkelte faktorer. Variation En henvisning fra en alment praktiserende læge er defineret ved, at lægen aktivt anmoder om en sundhedsfaglig vurdering af en anden end lægen selv. Det kan være med henblik på en indlæggelse på sygehus eller behandling/udredning hos en speciallæge. Det er naturligt, at der er forskelle i henvisningsmønstret hos praktiserende læger. Lokal adgang til speciallæge og sygehus samt den generelle sygelighed hos de tilmeldte på lægens liste vil f.eks. have betydning for omfanget af henvisninger. Forhold som lægens erfaring og organisering af praksis med hensyn til laboratorieudstyr, klinikpersonale m.v. kan også have betydning. Analysen af de observerede variationer i henvisningsmønster fører til følgende konklusioner: Der er en forholdsvis stor variation i henvisningsmønstret hos almen praksis. Antallet af henviste pr tilmeldte varierer med en faktor 6 og 9 for hhv. speciallæger og sygehuse. Tallene reduceres begge til 3, hvis der standardiseres for patienternes køn og alder. De 10 % mest ekstreme observationer har stor betydning for disse variationsfaktorer. På amtsniveau varierer antallet af henviste pr tilmeldte med en faktor 2 for henvisninger til speciallæger og en faktor 2,6 for henvisninger til sygehuse. Standardiseres for køn og alder reduceres disse tal til 1,2 og 1,3. Analysen viser, at variationen i henvisningsmønster i høj grad kan tilskrives variation mellem amter og kun i mindre grad variation mellem kommuner. Praksis i samme amt ligner således hinanden mere end praksis på tværs af amter. Denne sammenhæng er mest udbredt for henvisninger til sygehus, og en del af forklaringen kan her være forskelle i, hvordan amterne registrerer henvisninger i Landspatientregistret. Forklaring på variation For at forklare variationen i alment praktiserende lægers henvisningsmønster har vi dels undersøgt betydningen af patientkarakteristika, praksiskarakteristika og udbudsfaktorer (adgang til speciallæger Side 3

4 og sygehuse), dels undersøgt, om der er nogen geografisk systematik i den variation, der er tilbage efter, der er taget højde for disse faktorer. Analysen af mulige forklaringer har før til følgende konklusioner: Patientkarakteristika Samlet set forklarer patientkarakteristika omkring 50 % af variationen i henvisningsmønstret. Andelen af praksispopulationen, der henvises til specialiseret behandling, øges i takt med alderen. Kvinder henvises oftere end mænd til både speciallæger og sygehus, og forskellen er størst i kvindernes fødedygtige alder. Der er problemer med, at variable for socioøkonomi og udbud påvirker i hinanden. De kan opstå, hvis der i områder med høj koncentration af personer med høj socioøkonomisk status også er et stort udbud af såvel sygehuse som speciallæger. Socioøkonomiske variable har en betydning for henvisningsmønsteret, også selvom der tages højde for forskelle i adgangen til speciallæger og sygehuse. Der er konstateret en tendens til, at personer med høj uddannelse og/eller høj familieindkomst henvises oftere til speciallæge, og en tendens til, at personer med lav uddannelse og/eller lav familieindkomst henvises oftere til sygehusindlæggelse. 10 ud af tilmeldte i almen praksis henvises årligt til sygehuse med en forebyggelig henvisning pga. kronisk sygdom, og der er en variationsfaktor mellem praksis på 5 uden de 10 % mest ekstreme observationer. Henvisning af kronikere til sygehusvæsenet er en kvalitetsindikator, forstået på den måde at en korrekt kronikerindsats som udgangspunkt kan forebygge disse henvisninger til det specialiserede sundhedsvæsen. Praksiskarakteristika Samlet set bidrager praksiskarakteristika kun med 2 % af forklaringen af henvisningsmønsteret. Sammenhængen mellem praksisform og henvisningsmønster er påvirket af et sammenfald mellem udbudsfaktorer og praksisform, fx hvis solopraksis primært er lokaliseret i et område med høj koncentration af speciallæger. Tages der højde for forskelle i udbud i analysen, kan der ikke konstateres nogen klar sammenhæng mellem praksisform og henvisningsmønster. Der er ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem brug af klinikpersonale (bioanalytiker, sygeplejerske og sekretær) og henvisningsmønster. Der er en positiv sammenhæng mellem antal konfrontationskontakter pr. tilmeldt person og antal henvisninger pr. tilmeldt. Listestørrelse pr. læge har ikke vist sig at have nogen signifikant sammenhæng med henvisningsmønsteret til hverken speciallæger eller sygehuse. Dermed ser det ud til, at praksis med mange tilmeldte personer ikke henviser flere til det sekundære sundhedsvæsen, hvor disse praksis i højere grad kunne have kapacitetsproblemer, end praksis med færre patienter. En separat analyse viser, at jo flere timer almen praksis bruger på egne laboratoriefunktioner, des færre henvisninger til speciallæge og des flere henvisninger til sygehuse. Forklaringen kan være, at laboratoriefunktionerne substituerer for henvisning til lignende aktiviteter hos speciallæger, og at de samtidig kilde til identifikation af flere symptomer, der kræver henvisning til sygehus. Der er stor geografisk forskel i laboratoriefaciliteter, idet praksis uden for storbyerne (med større udbud af speciallæger) har flere laboratoriefaciliteter. Derfor kan det nemt tænkes at den fundne sammenhæng forklares af geografi. Udbudsfaktorer Udbudsfaktorer (adgangen til speciallæge og sygehus) forklarer mellem 13 % og 20 % af variationen i henvisningsmønstret. Hvis der er et sygehus i kommunen, henviser man 65 flere til sygehus pr tilmeldte i almen praksis. Set i forhold til det gennemsnitlige antal henvisninger til sygehuse på 270 svarer dette til ca. 25 %. Side 4

5 Hvis antallet af speciallæger stiger med 1 pr indbyggere i kommunen, henvises 42 flere til speciallæge pr tilmeldte i almen praksis. Set i forhold til det gennemsnitlige antal henvisninger til speciallæger på 438 svarer dette til ca. 10 %. Hvis antallet af speciallæger stiger med 1 pr indbyggere i kommunen, henvises 2,4 færre til sygehuse pr tilmeldte i almen praksis. Det vil sige, der eksisterer en substitutionseffekt. Denne substitution gælder for ambulante besøg, men ikke for sygehusindlæggelser. Hvis der er et sygehus i kommunen, henviser man 63 færre til speciallæge pr tilmeldte i almen praksis. Det vil sige, at der her er en substitutionseffekt. Det samlede billede Patient- og praksiskarakteristika samt udbudsfaktorer i form af speciallægetæthed og tilstedeværelse af et sygehus i kommunen kan forklare op til 50 % af variationen i henvisningsmønstrene. Af den resterende uforklarede variation kan en stor andel (15 % for speciallægehenvisninger og 37 % for sygehushenvisninger) tilskrives uidentificerede amtsspecifikke forhold. Der kan f.eks. være tale om forskelle i forhold til lokal organisering af praksissektoren eller geografisk forskelle i lokale traditioner. Noget af den amtsspecifikke variation i henvisninger til sygehuse kan givetvis også skyldes forskelle i registreringspraksis. Side 5

Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte Gyrd-Hansen Mickael Bech Dansk Sundhedsinstitut Juli

Læs mere

HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK

HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK 2 Kolofon Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark Udarbejdet af: Arbejdsgruppe under Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) med repræsentanter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis

Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Ydelser i praksis. Kvantitativ analyse PUBLIKATION SEPTEMBER Eskild Klausen Fredslund Anne Hvenegaard Rebecca Zachariae Nielsen

Ydelser i praksis. Kvantitativ analyse PUBLIKATION SEPTEMBER Eskild Klausen Fredslund Anne Hvenegaard Rebecca Zachariae Nielsen Kvantitativ analyse Eskild Klausen Fredslund Anne Hvenegaard Rebecca Zachariae Nielsen PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København Ø Tlf. +45 35 29

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Udvalget for Sundhedsfremme

Udvalget for Sundhedsfremme REFERAT Udvalget for Sundhedsfremme Møde nr.: 4 Mødedato: 24.09.2009 Fraværende: Mødevarighed: 16.00-17.45 Mødested: Mødelokale 4 Charlotte Juhl Andersen, Hans Bang-Hansen, Jytte Holm, Lisbeth Skibsted

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser

Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Somatisk genoptræning i Region Midtjylland

Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner, genoptræningsaktivitet og kommunale udgifter til genoptræning. 2007 Susanne Reindahl

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet Sundhedskoordinationsudvalget 13.6. 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:

Spørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående: Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl PLO-kursus Sammenhængende - i overenskomstens sundhedsvæsen nye De praktiserende læger hvad med dem? forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl. 10.00 16.00 DSS seminar 2. marts

Læs mere

igt$i Gigt fagforeningen

igt$i Gigt fagforeningen Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 465 Offentligt Sundhedsudvalget Folketinget Christiansborg 1 København K igt$i Gigt fagforeningen for alle med ondt i led, ryg og muskler 12. maj 29 Gigtforeningen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup

Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup Kontakt - og sygdomsmønster Kontaktmønsteret og aktiviteten i almen praksis under lup Af Grete Moth og Peter Vedsted Hvorfor går patienterne til læge? Hvad foregår der i almen praksis? Siden 1993 er antallet

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Notat om henvisning til speciallæge og fysioterapeut

Notat om henvisning til speciallæge og fysioterapeut Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: 1111928 Dok. Nr.: 712509

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet?

Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Telepsykiatri i Danmark hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2007

Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2007 8 4 1 2 9 2 7 4 ernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i ernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i Danske er, juni 28 Tryk: Danske er Oplag: 6 ISBN tryk 978-87-7723-568-9 ISBN elektr.

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Primær Sundhed Side 1 Indledning I henhold til 8, stk. 3 i aftalen om fodterapi foretager regionen en gang årligt en vurdering af behandlingskapaciteten inden

Læs mere

BUDGET OG NØGLETAL 2017

BUDGET OG NØGLETAL 2017 BUDGET OG NØGLETAL 2017 BUDGET BUDGET 2017 Millioner kroner Region Sjælland 18.401 Sundhed 17.156 Socialområdet 679 Regional Udvikling 566 Sundhed 93,2% Socialområdet 3,7% Regional Udvikling 3,1% SUNDHED

Læs mere

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz DSI rapport 2009.04 ISBN 978-87-7488-631-0

Læs mere