beretning berette berettelse beretter berettige berettigelse bergamot

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "beretning berette berettelse beretter berettige berettigelse bergamot"

Transkript

1 beretning sb., -en, -er. berette vb., -ede. berettelse sb., -n, -r. beretter sb., -en, -e, bf. pl. beretterne. berettige vb., -ede. berettigelse sb., -n. bergamot (el. bergamotte) sb., -ten, ter. Årsberetning

2 Nye tider 1 Årsberetning Medlemmer 2 Medarbejdere 3 Møder 4 Samarbejde med andre institutioner 5 Oplysning og rådgivning 8 Spørgsmål og svar 8 Elektronisk svarbase 9 Hjemmesiden 10 Sprogportalen sproget.dk 1 1 Vejledning 1 1 Mediestrategi 12 Normering 13 Retskrivningsordbogen 13 Forskningsberetning for Forskningsudvalget 16 Interne forskningsprojekter 17 Eksternt finansierede forskningsprojekter 20 Forskningsårsværk i Publikationer 23 Aktivitetsplan for Administration 28 Personalepolitik 29 Økonomi 29 Årsplan for Planlagte aktiviteter for 2009 i henhold til resultatkontrakten 30 Andre planlagte forskningsprojekter 3 1 Regnskab for

3 Nye tider beretning sb., -en, -er. berette vb., -ede. berettelse sb., -n, -r. beretter sb., -en, -e, bf. pl. beretterne. berettige vb., -ede. berettigelse sb., -n. bergamot (el. bergamotte) sb., -ten, ter har været et år præget af store forandringer for Sprognævnet. Folketinget vedtog en lov om ændring af loven om Dansk Sprognævn (lov nr af 10/12/2008). Nævnets formand kunne på arbejdsudvalgsmødet den med tilfredshed konstatere at mange års arbejde for at styrke og modernisere sprognævnets organisation og ledelse nu er tilendebragt. Den nye lov indeholder 3 vigtige ændringer. Nævnets repræsentantskab er udvidet fra 30 til 43 medlemmer, arbejdsudvalget er afløst af en bestyrelse, og nævnets forskningsinstitut ledes ikke længere af formanden, men af en direktør. Den sidste ændring har i praksis allerede fungeret i de sidste 3 år, og nu er loven altså blevet bragt i overensstemmelse med virkeligheden. Udvidelsen af repræsentantskabet er begrundet i ønsket om at skabe så bred en basis for nævnet som muligt. Det gælder både inddragelsen af faglig ekspertise og nævnets kontakt med de institutioner i samfundet som har en særlig betydning for eller interesse i det danske sprog. Den nye ordning træder i kraft fra og med Nævnet har i 2008 for alvor taget fat på den nye digitale arbejdsform. En hel del tid har været brugt på at udvikle nye rationelle metoder og arbejdsgange så man på bedste vis kan udnytte de nye digitale muligheder. Illustrationerne i denne årsberetning giver et indtryk af hvordan arbejdsformerne ændrer sig, og hvilke resultater der opnås. Niels Davidsen-Nielsen Formand Sabine Kirchmeier-Andersen Direktør

4 Årsberetning 2008 Medlemmer Repræsentantskab for perioden Susan Alsing, kommunikationsmedarbejder (Dansk Standard) Elisabeth Arnbak, lektor (Rektorkollegiet) Kirstine Baloti, billedmedieoversætter (Dansk Journalistforbund) Ingen repræsentant for Danmarks Radio og TV 2 Niels Davidsen-Nielsen, professor, (formand, personligt medlem) Dorthe Duncker, lektor (næstformand, Rektorkollegiet) Michael Ehrenreich, medredaktør (Danske Dagblades Forening) Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder (Rektorkollegiet) Anita Furu, konsulent (Statsministeriet) Frans Gregersen, professor, (Undervisningsministeriet) Henrik Hagemann, generalsekretær (Foreningen Norden) Lotte Holm, kommunikationsmedarbejder (IT- og Telestyrelsen) 2

5 Bente Holmberg, lektor, (Stednavneudvalget) Solbjørg Højfeldt, skuespiller (Dansk Skuespillerforbund) Anne Jensen, redaktionssekretær (Folketinget) Birgitte Jensen, forbundsformand (Forbundet for Kommunikation og Sprog) Eva Skafte Jensen, lektor (Rektorkollegiet) Joachim Kromann, konsulent (Justitsministeriet) Ole Lauridsen, lektor (Rektorkollegiet) Henrik Lorentzen, seniorredaktør, (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) Jørn Lund, direktør (personligt medlem) Birgit Meister, journalist (Kulturministeriet) Grete Pagter Mortensen, ledende oversætter og sprogrevisor, (EU-institutionernes Sprogtjenester) Anders Pors Nielsen, lektor (Dansklærerforeningen) Peter Rønnov-Jessen, forfatter (Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere) Niels Christian Sauer, lærer (Danmarks Lærerforening) Merete Søndergaard, lektor (Dansklærerforeningen) Jens Smærup Sørensen, forfatter (Det Danske Akademi) Claus Tilling, seminarielektor (Modersmål-Selskabet) Arbejdsudvalg for perioden Niels Davidsen-Nielsen (formand) Dorthe Duncker (næstformand) Henrik Hagemann Bente Holmberg Eva Skafte Jensen Henrik Lorentzen Jørn Lund Birgit Meister Grete Pagter Mortensen Medarbejdere Til nævnets forsknings- og informationsinstitut har der i 2008 været knyttet følgende medarbejdere: Videnskabeligt personale Rikke Dybdahl Harpsøe, cand. mag. (vikar for Margrethe Heidemann Andersen 80 %) Jakob Halskov, ph.d., projektforsker (80 %, projektansat fra til ) Margrethe Heidemann Andersen, ph.d., forsker (80 %; barsels- og forældreorlov) Pia Jarvad, cand.mag., seniorforsker (seniorordning 80 %) Sabine Kirchmeier-Andersen, ph.d., direktør Anne Kjærgaard, cand.mag., ph.d.-stipendiat fra til Jørgen Nørby Jensen, cand.mag., informationsmedarbejder 3

6 Anita Ågerup Jervelund, cand.mag., videnskabelig medarbejder (fra til %, herefter fuld tid) Ida Elisabeth Mørch, cand.mag., videnskoordinator Marianne Rathje, cand.mag. (ph.d.-stipendiat afsluttet , til samme dato informationsmedarbejder 75 %, fra fuld tid, og fra forsker) Ole Ravnholt, ph.d., seniorforsker (stedfortræder for direktøren) Jørgen Schack, cand.mag., seniorforsker Kontorpersonale Anette Klett, fuldmægtig (70 %) Timelønnet medhjælp Anna Sofie Hartling, stud.mag. (fra ) Anne-Pia Jørgensen, stud.mag. Eva Marie Kirk, stud.mag. (til ) Morten Klockmann Nielsen, stud.mag. (fra 1.9. til ) Louise Løye-Philipsen, stud.mag. (til ) Nicoline Munck Vinther, stud.mag. (fra ) Maria Mølgaard Madsen, stud.mag. (til ) Camilla With, stud.mag. (fra ) Praktikanter Anne Sofie Jakobsen, stud.mag. (fra 1.9. til ) Camilla With, stud.mag. (RUC) (til ) Møder Repræsentantskabsmøder Nævnets repræsentantskab har holdt 2 møder i På dagsordenen på årsmødet var der foruden de faste punkter (årsberetning, årsregnskab og aktivitetsplan) en diskussion med formanden for regeringens sprogudvalg, Jørn Lund, om udvalgets anbefalinger. På nævnets 2. repræsentantskabsmøde holdt Professor Nina Grønnum, Københavns Universitet, et foredrag med titlen Dansk udtale, og Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack og Jørgen Nørby Jensen orienterede om arbejdet med Retskrivningsordbogen Endvidere drøftede man de foreslåede ændringer i sprognævnsloven samt udpegning af det nye repræsentantskab og håndteringen af overgangsperioden indtil det nye repræsentantskab er udpeget vedtog Folketinget de foreslåede ændringer til lov nr. 320 af (sprognævnsloven) i form af lov nr Loven vedrører udelukkende en modernisering af nævnets struktur. Repræsentantskabet er udvidet fra 30 til 43 medlemmer, arbejdsudvalget er blevet erstattet af en bestyrelse, og det fastslås at nævnets forskningsinstitut ledes af en direktør. 4

7 På grund af de igangværende ændringer i sprognævnsloven og sprognævnsbekendtgørelsen kunne repræsentantskabet for perioden ikke udpeges i slutningen af Arbejdsudvalget besluttede derfor at fortsætte sit arbejde indtil det nye repræsentantskab og den nye bestyrelse kommer på plads i løbet af Arbejdsudvalgsmøder Arbejdsudvalget har holdt seks møder i Udvalget behandlede sproglige forespørgsler og udkast til artikler mv. til Nyt fra Sprognævnet, spørgsmål i forbindelse med de nordiske sprognævns samarbejde, nævnets sprogpolitik, udviklingen i nævnets projekter, planer for nævnets fremtidige struktur, herunder ændringerne i sprognævnsloven og sprognævnsbekendtgørelsen, og nævnets økonomi. Regeringen besluttede i foråret 2007 at nedsætte et sprogudvalg som på baggrund af de seneste års sprogudvikling og en vurdering af fremtidens behov for sprogkompetencer skulle: vurdere behov og mulighed for lovregulering af sprogområdet enten gennem en egentlig sproglov eller gennem lovgivning på enkelte områder komme med konkrete forslag til en yderligere styrket indsats for det danske sprog særligt i relation til sprogets stilling på de videregående uddannelser og i forskningen, herunder præcisere hvilke retningslinjer der bør gælde for princippet om parallelsproglighed på de videregående uddannelser Nævnet var stærkt repræsenteret i arbejdet idet Jørn Lund blev udpeget som udvalgets formand, og både nævnets formand og nævnets direktør blev medlemmer af udvalget. Udvalgets arbejde blev afsluttet i foråret 2008, og rapporten Sprog på spil blev oversendt til Folketinget og fulgt op af kulturministerens sprogkonference Samarbejde med andre institutioner Nordisk samarbejde Dansk Sprognævn var arrangør for det nordiske sprogmøde med titlen Nordisk konference om sprogbrug, sprogholdninger og sprogpolitik som fandt sted i Helsingør. Konferencen gav deltagerne mulighed for at reflektere over deres arbejde med sproglig normering i lyset af resultaterne fra det store nordiske importordsprojekt, for at drøfte det fortsatte arbejde med den nordiske sprogdeklaration og for at sammenligne de forskellige sprogpolitiske tiltag i de nordiske lande. I forbindelse med sprogmødet blev der afholdt et nordisk netværksmøde for sprognævnene. Sprognævnenes netværksmøde drejede sig om nævnenes fælles projekt om harmonisering af nævnenes svardatabaser. Det blev blandt andet besluttet at to af Dansk Sprognævns medarbejdere skal fortsætte med at udarbejde et fælles nordisk format for svarbaser og udvikle et fælles svarkategoriseringssystem der gør det muligt at søge på sproglige fænomener på tværs af de nordiske sprog. Endvidere drøftede man mulighederne for at samarbejde om udgivelse af et fælles 5

8 fagfællebedømt nordisk tidsskrift om sprog og sproglig normering samt mulighederne for at indføre fagfællebedømmelse i Sprog i Norden. Det nordiske sprogmøde 2009 skal holdes i Finland, og hovedtemaet bliver Den nordiske sprogrøgts praktikker og principper. Mere detaljerede oplysninger om det nordiske sprogsamarbejde kan findes i de nordiske sprognævns årsskrift Sprog i Norden 2008, udgivet med støtte fra Nordens Sprogråd. Nordisk Ministerråds Embedsmandskomité for Uddannelse og Forskning (EK- U) vedtog en ny organisering af sprogområdet i Nordisk Ministerråd gældende fra Den nye organisering indebærer blandt andet oprettelsen af en ny koordinatorfunktion for sprogsamarbejdet. Koordinatorfunktionen benævnes Nordisk Sprogkoordination. Dansk Sprognævn har af Nordisk Ministerråds Sekretariat fået overdraget opgaven at varetage den nye koordinatorfunktion. Sprognævnet har oprettet en projektgruppe bestående af Pia Jarvad, Rikke Dybdahl Harpsøe og Sabine Kirchmeier-Andersen til at etablere den nordiske koordinatorfunktion. De primære samarbejdspartnere bliver i første omgang de nordiske sprognævns sekretærer, koordinatoren af Sprognævnenes Netværk, de ansvarlige for Nordkurs, Nordspråk, de Nordiske Perler samt Nordplus sprog og kultur programmet. Der er oprettet en følgegruppe bestående af pædagogisk konsulent Lis Madsen (Undervisningsministeriet) og seniorkonsulent Hulda Zober Holm (Nordisk Ministerråds Sekretariat). Europæisk samarbejde Sprognævnet er medlem af den Europæiske Samarbejdsorganisation for Nationale Sproginstitutioner (EFNIL) og har siden 2006 været repræsenteret i organisationens bestyrelse. Formanden, Niels Davidsen-Nielsen, og direktør Sabine Kirchmeier-Andersen deltog i dagene i EFNIL s årsmøde og generalforsamling i Lissabon. Medlemsorganisationerne er nationale institutioner hvis arbejdsområder er forskning, dokumentation og strategi/politik i forbindelse med de officielt anerkendte standardsprog inden for EU s medlemslande. Der er p.t. 45 medlemmer og associerede medlemmer. Temaet på årsmødet 2008 var Sprogbrug i handel og erhverv i Europa. Fra Danmark var der bl.a. bidrag fra Dansk Industri. Nævnet har i 2008 deltaget i to af EFNIL s arbejdsgrupper: EFNILLEX, som har til formål at udvikle metoder til at skabe ordbøger mellem europæiske sprogpar hvor der ikke findes ordbøger, og ELM (European Language Monitor), som har til formål at udvikle et system så man løbende kan følge udviklingen i de europæiske sprogs status i fx uddannelse, forskning, medier og erhvervsliv. EFNIL har en hjemmeside, hvor man kan finde yderligere oplysninger. 6

9 Kontakter med andre institutioner mv. Nævnet deltager fortsat i Forskerskole ØST i Sprogvidenskab, som varetager forskeruddannelsen for alle sprogvidenskabelige institutioner i det storkøbenhavnske område. Flere af nævnets medarbejdere er engageret i faglige selskaber og institutioner mv.: Pia Jarvad har været nævnets repræsentant i de fællesnordiske projekter Moderne importord i Norden og Internordisk sprogforståelse, hvor hun også har været medlem af styregruppen. Hun har endvidere været nordisk sekretær. Hun er medlem af styregruppen for sprogportalen og medlem af Kemisk Nomenklaturudvalg. Endvidere har hun vejledt studerende i emner som afløsningsord, faste forbindelser og sprogpolitik på forskellige akademiske niveauer. Hun har desuden vejledt Katti Frederiksen, Grønlands Sprognævn, i forbindelse med udvikling af en ny engelsk-grønlandsk ordbog. Jørgen Nørby Jensen har fortsat været bestyrelsesmedlem i LEDA (Foreningen Leksikografer i Danmark). Anita Ågerup Jervelund har ført tilsyn med sprogportalen. Sabine Kirchmeier-Andersen har fortsat været nævnets repræsentant i Dansk Erhvervsakademis fagpanel for sprogteknologi, medlem af bestyrelsen for EFNIL (siden ) og medlem af de nordiske sprognævns sprogteknologigruppe (siden ). Hun blev i 2007 medlem af Københavns Universitets aftagerpanel (Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Det Humanistiske Fakultet) samt medlem af styregruppen for en ny forskerskole i uddannelsesforskning ved Københavns Universitet (FUKU). Hun har været beskikket censor for fagene sprogvidenskab og sprogteknologi. Endvidere er hun blevet medlem af Kulturministeriets arbejdsgruppe for ledelsesudvikling og Kulturministeriets arbejdsgruppe for forskning som har udarbejdet Kulturministeriets nye forskningsstrategi i efteråret Hun er desuden medlem af styregruppen for sprogportalen. Marianne Rathje har fortsat været censor i sprogpsykologi ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Ole Ravnholt er nævnets repræsentant i It-Terminologi-Udvalget. Han har fortsat været censor i dansk ved lærerseminarierne. Jørgen Schack har været medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission for dansk læsning og retskrivning, bestyrelsesmedlem i Selskab for Nordisk Filologi og censor i dansk sprog ved Københavns Universitet. Han har desuden repræsenteret nævnet i Stednavneudvalget. 7

10 Oplysning og rådgivning Spørgsmål og svar Instituttet har i 2008 besvaret sproglige spørgsmål ca. 22 % færre end i Nævnet modtager ikke skriftlige spørgsmål pr. uden forudgående telefonisk aftale, men der er til gengæld to linjer på spørgetelefonen, hvilket giver en hurtigere og mere effektiv ekspedition af henvendelserne. I 2008 var 218 af de afgivne svar skriftlige. Nævnet registrerer svar som vedrører nye sproglige iagttagelser, og som har særlig forsknings- eller formidlingsmæssig interesse. Antallet af registrerede svar er vokset med 83 i

11 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december i alt Antal svar Svarstatistik ult Oversigt over afgivne svar Diagrammet viser udviklingen i nævnets svartjeneste fra 1955 til Til trods for større og mindre udsving mellem årene ses en jævn stigning i antallet af afgivne mundtlige og skriftlige samt registrerede svar. Faldet på 22 % i 2008 er markant, men modsvares af en stigning i antallet af besøgende på hjemmesiden sproget. dk på mere end 50 % fra ca til om dagen, svarende til over 1 mio. besøgende på årsbasis kun 9 måneder oplysninger om fordelingen mellem mundtligt og skriftligt mangler År skriftlige mundtlige i alt Elektronisk svarbase I forbindelse med forhandlingerne om resultatkontrakten for blev der afsat midler til digitalisering af tidligere afgivne skriftlige svar. I 2008 blev skanningen af de svar i svararkivet afsluttet. En ny database til håndtering af de indskannede svar blev færdigudviklet i Den er blevet forøget med 4918 svar i 2008 således at 3/4 af svarene nu ligger i basen. 9

12 Samtidig med sorteringen og udvælgelsen af materialet til skanning er der foretaget en klassifikation af hvert enkelt svar som gør det muligt ikke blot at søge på enkelte ord og vendinger i svarbasen, men også at søge meget specifikt på sproglige fænomener som orddannelse, morfologi, fuge-s osv. Klassifikationen anvendes ikke blot til svarbasen, men også på sproget.dk, og der eksperimenteres med også at anvende den i andre af nævnets projekter, bl.a. i de nordiske sprognævns projekt om tværgående søgning i nævnenes svarbaser. Klip fra svarbasen: Spørgsmål om oprindelsen af ordet kiosk Ved udgangen af 2007 var svarbasen klar til at indgå i det daglige arbejde i svartjenesten. Både de skriftlige svar og de registrerede telefoniske svar, som tidligere blev skrevet ind i protokollerne, skal nu indtastes direkte i svarbasen og vil derfor både blive lettere tilgængelige for alle medarbejdere og lettere at publicere på nettet. I 2008 blev et nyt system til registrering af telefoniske henvendelser til Sprognævnet taget i brug. Alle telefoniske spørgsmål til nævnet registreres nu løbende i et regneark. Også her vil spørgsmålene blive klassificeret, og det vil herefter være lettere at se hvilke typer af spørgsmål der bliver stillet. De gamle svarprotokoller bliver herefter lukket og arkiveret. Det fysiske svararkiv vil ikke længere blive opdateret med svar, men dog stadig fungere som arkiv for de bilag som det ikke er relevant at indskanne i basen. Hjemmesiden Antallet af besøg i gennemsnit pr. dag på Sprognævnets hjemmeside er i 2008 faldet til 2900 besøgende. Nedgangen skyldes formentlig at nævnets svarbase nu er tilgængelig på sproget.dk. Der er i løbet af 2008 udarbejdet en nyt koncept for nævnets hjemmeside. Fremover vil hjemmesiden først og fremmest præsentere nævnet og dets virksomhed samt nævnets vigtigste produkter Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk samt det kommende videnscenter mens indgangen til sproglig rådgivning og opslagsværker bliver via sproget.dk. Antal daglige besøg på nævnets hjemmeside

13 Forsiden af portalen sproget.dk Sprogportalen sproget.dk Arbejdet med sprogportalen begyndte i 2005 som et samarbejde mellem Sprognævnet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) med en særlig bevilling til styrkelse af det danske sprog. Sprogportalen har til formål: 1. at give professionel sproglig hjælp, altså give råd og vejledning om sproglige problemer, samt formidle forståeligt om svære emner 2. at give adgang til officielle og autoritative opslagsværker 3. at skabe øget sproglig bevidsthed, bl.a. mht. nuancer, præcision og sprogets virkning, fx ved at udnytte netmediets muligheder, gerne ved at betone de interaktive aspekter 4. at synliggøre dansk sprog og DSN s og DSL s arbejde med sproget I 2008 er indholdet i portalen forøget med flere artikler, nyheder, sprogquizzer og links, og der er truffet aftale om at flere resurser kan lægges ind, fx flere sprogtemaer, DR s sprogbreve og en synonymordbog. Vejledning Medlemmer af arbejdsudvalget og ansatte i Sprognævnet har holdt foredrag og har medvirket i radio og tv med oplysning om nævnets virksomhed og om sprogproblemer i almindelighed. 11

14 Nævnet har haft besøg af skoleelever, studerende fra de højere læreanstalter og grupper af sproginteresserede; alle er blevet orienteret om nævnets virksomhed. Desuden har studerende og forskere konsulteret nævnet i forbindelse med formulering og udarbejdelse af opgaver, specialer, eksamens- og forskningsprojekter og har fået vejledning af nævnets ansatte. I efteråret 2008 har en praktikant fra Københavns Universitet været tilknyttet nævnet i 4 måneder. Nævnet har i det forløbne år endvidere haft møder om sprogstrategi og sprogpolitik med bl.a. Danica Pension og Danmarks Radio. Mediestrategi Instituttet udarbejdede i foråret 2007 en mediestrategi som blev endeligt vedtaget i arbejdsudvalget i efteråret Målet er at opnå større synlighed i medierne, at få nævnets budskaber frem på den mest hensigtsmæssige måde, at sikre bred viden om nævnets optræden i offentligheden blandt medarbejderne og at sørge for at pressehenvendelser dirigeres hen til de relevante medarbejdere. Nævnets interne medieservice skanner hver dag aviserne for nyheder som involverer nævnet, og fokus på nyheder til nævnets hjemmeside og sprogportalen er en fast del af nævnets ugentlige rutiner. I 2008 er to nye tiltag blevet iværksat, nemlig en sprogklumme i Jyllands-Posten og et projekt om sprogindslag i tv. Nævnets medarbejdere har derudover fortsat deltaget som sprogeksperter i radioprogrammet Ud med sproget på DR s P1. Endvidere er der indgået aftale med Dansklærerforeningens Forlag om et fast bidrag til bladet Dansk, som udkommer 4 gange om året. Formålet er bl.a. at udbrede kendskabet til sproget.dk. I løbet af 2008 har nævnets formand, direktør og medarbejderne givet 19 interview i radioen, 2 interview i tv, 35 interview i aviser og blade og fået optaget 4 kronikker og 11 læserbreve og 7 klummer. Derudover er der blevet holdt 27 foredrag og modtaget besøg af grupper (studerende, foreninger osv.) som er blevet vist rundt i instituttets lokaler og har hørt foredrag om nævnet. Medieaktiviteten i form af artikler og interview har i 2008 været lidt lavere end i 2007, hvilket bl.a. skyldes at der i foråret 2007 var ekstraordinært meget debat om sprogpolitik, og at hjemmesiden sproget.dk fik megen omtale da den blev lanceret i efteråret Derimod er antallet af foredrag og klummer i aviser øget i

15 Normering Retskrivningsordbogen I 2006 blev det besluttet at den nye retskrivningsordbog, som skal udkomme i 2011, skal gøres mere brugervenlig ved at indføre betydningsoplysninger til ordidentifikation og bøjningsoplysninger ved et større antal opslagsord, ved at reducere antallet af paragrafhenvisninger og ved at forenkle retskrivningsreglerne på en række punkter. Der skal desuden indføres orddelingsangivelser på alfabetisk plads. Der er tale om en fuldstændig gennemgang af alle opslagsord, bl.a. med henblik på at tage sjældne og forældede ord ud af ordbogen, samtidig med at nye ord tilføjes. Instituttet har nedsat en redaktionsgruppe bestående af Anita Ågerup Jervelund (projektleder), Jørgen Schack og Jørgen Nørby Jensen. Arbejdsudvalget har endvidere nedsat en følgegruppe bestående af Niels Davidsen-Nielsen, Eva Skafte Jensen og Henrik Lorentzen. Redaktionsarbejdet i 2008 er forløbet planmæssigt, og redaktionens overvejelser er blevet præsenteret for arbejdsudvalget og repræsentantskab. Redaktionsgruppen har færdigredigeret bogstavet n og dele af a, b og o, og de redigerede artikler er blevet drøftet med følgegruppen. Redaktionsgruppen har desuden fremlagt både retskrivningsændringer og visse redaktionelle ændringer og 13

16 forenklinger for følgegruppen. Af eksempler på anbefalede retskrivningsændringer kan nævnes: ændring i brugen af bindestreg i gruppesammensætninger af typen slå om-nederdel, mund til mund-metode, ændring af pluralisformer ved ord med -sten som andetled, fx pl. gravsten > pl. gravsten/gravstene og pl. kirsebærsten/kirsebærstene > pl. kirsebærsten, ændring af pluralisformer ved ord med -center og -centrum som andetled, fx pl. butikscentre/butikscentrer > pl. butikscentre, og strygning af visse dobbeltformer under bogstaverne a og b, fx antioxidant/antioxydant > antioxidant og bagstræberisk/bagstræverisk > bagstræberisk. Redaktionen har i alt holdt 5 møder med følgegruppen i løbet af Nævnet kan konstatere at der p.t. er søgninger om året (9000 søgninger om dagen) i den elektroniske udgave af Retskrivningsordbogen på nettet. Hvert år er der unikke brugere der i gennemsnit foretager ca. 20 søgninger. Retskrivningsordbogen på nettet 14

17 Ifølge sprognævnsloven har Dansk Sprognævn til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Nævnet er forpligtet til at arbejde på videnskabeligt grundlag og omfattet af lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv., der gælder for visse ( ) institutioner under Kulturministeriet, hvor forskning er en væsentlig forudsætning for varetagelsen af institutionens hovedopgave. Sprognævnets forskning har altså det strategiske sigte at tilvejebringe, vedligeholde og forny det videnskabelige grundlag for at løse nævnets opgaver, og nævnet er især pålagt en forpligtelse til at indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser. Men det strategiske formål kan ikke indfris alene ved de bundne forskningsopgaver, for de retter sig først og fremmest imod at vedligeholde det etablerede grundlag. Det er naturligvis en vigtig opgave for nævnet. Men det danske sprogs udvikling kan og bør ses under mange forskellige synsvinkler der på forskellig vis bidrager til oplysnings- og normeringsvirksomheden. Både det danske sprog og det danske sprogsamfund forandrer sig. Derfor er de problemer som danske sprogbru- Forskningsberetning for

18 gere søger råd og oplysning om, ikke de samme til alle tider, og de normer der skal oplyses om og tages hensyn til i udarbejdelsen af den danske retskrivning, ligger ikke fast én gang for alle, men er i stadig forandring. Det gør det nødvendigt at udvikle og forny det videnskabelige grundlag for Sprognævnets virksomhed. Derfor indgår Sprognævnet i samarbejde med andre forskningsinstitutioner om forskning og forskeruddannelse, derfor har nævnets forskere og seniorforskere tid til personlig forskning, derfor prioriterer nævnet ph.d.-stipendier højt, og derfor støtter nævnet at medarbejderne søger om fondsstøtte til deres personlige forskningsprojekter. Forskningsudvalget Medlemmer Professor, dr.phil. Hanne Ruus, Københavns Universitet, udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Seniorforsker, dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen, Det kongelige Bibliotek, udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Seniorforsker, cand.mag. Jørgen Schack, valgt af nævnets videnskabelige personale. Møder Sprognævnets forskningsudvalg har holdt tre møder i 2008 om bl.a. instituttets forskningsplaner, om grænsedragning mellem forskning og resurseopbygning og om forskningsevaluering og publicering på hhv. dansk og engelsk. Udvalget udtrykte endvidere tilfredshed med forskningsproduktionen i 2007 og med opfølgningen på forskningsplanerne, som er formuleret i nævnets resultatkontrakt for Udvalget konstaterede med tilfredshed at Mariannes Rathjes ph.d.- afhandling om generationssprog blev færdiggjort i 2008, og at det lykkedes for nævnet at få finansieringen af et nyt stipendium om orddannelse på plads med start i Et vigtigt emne for udvalget er vurderingen af nævnets forskning ud fra de krav til forskningskvalitet og -relevans som stilles af Videnskabsministeriet. Der var enighed om at det er nødvendigt at nævnets forskningspolitik både skal tilgodese behovet for at kunne publicere på dansk om dansk sprog og behovet for at kunne begå sig internationalt ved at publicere på engelsk. Publicering i fagfællebedømte tidsskrifter er i dag et af de vigtigste krav, og instituttet er meget opmærksom på at publicere i relevante publiceringskanaler og undersøger løbende mulighederne for at nævnet kan medvirke til at udgive nordiske eller nationale tidsskrifter af høj faglig kvalitet. Det er således besluttet at Sprog i Norden fremover vil få en sektion med fagfællebedømte bidrag. Endvidere er der indledt et samarbejde med redaktionen for Nydanske Studier (NyS) således at nævnet delvis finansierer udgivelsen af NyS og deltager i redaktionsarbejdet. 16

19 Interne forskningsprojekter Forskningsresurser Ordsamlingen er i 2008 vokset med 2086 indtastede excerpter. Samlingen rummer derfor nu omkring sedler. Væksten i antallet af sedler er ikke øget i forhold til sidste år, hvilket skyldes at instituttet har brugt resurser på at finde andre måder at indsamle nye ord på, og at det tog længere tid end forventet at få rutinerne omkring ordindsamlingen på plads. Det skal understreges at faldet i antallet af sedler ikke er ensbetydende med at ordene ikke er indsamlet. De fleste medarbejdere bidrager til excerperingen, og igen i år har to pensionerede medarbejdere, Jørgen Eriksen og Arne Hamburger, ligesom nævnets tidligere formand, Allan Karker, leveret et antal excerpter og sedler, så der ligger et stort antal excerpter klar til at blive registreret. De nye rutiner bevirker at sedlerne fremover ikke længere skal indtastes, men indskannes og knyttes til en ny database. Det forventes at arbejdsgangene omkring ordsamlingen vil blive hurtigere, og at efterslæbet vil blive indhentet i løbet af Nævnet har sat yderligere resurser ind på at udvikle nye metoder til automatisk indhøstning af forslag til nye ord, og resultater ser lovende ud (se nærmere i afsnittet om automatisk excerpering nedenfor). Svarsamlingen: Svar der anses for særlig relevante, fx fordi de ikke kan findes i gængse ordbøger og håndbøger, eller fordi de afspejler nye udviklinger i sprognormer og sprogproblemer, registreres i en database som i 2008 er vokset med 83 svar. Svarsamlingen og svartjenesten tildeles ikke selvstændig forskningstid, men svarene, især de der registreres, repræsenterer ofte et stykke forsknings- og udredningsarbejde, og samlingen er således et vigtigt kildemateriale for forskning i sprognormernes udvikling. Forskning i sprog og norm I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende udgave af Retskrivningsordbogen har redaktionsgruppen bestående af Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack og Jørgen Nørby Jensen foretaget grundige undersøgelser af ordforrådet med henblik på at identificere og motivere nødvendige ændringer i retskrivningen. Af eksempler på anbefalede retskrivningsændringer kan nævnes: ændringer i brugen af bindestreg i engelske låneord der er dannet af en verbalstamme + en partikel (fx drive-in, spin-off), obligatorisk sammenskrivning af en række gængse forbindelser af adverbium + præposition (fx bagved, indenfor), ændringer i brugen af bindestreg i sammensatte ord af typen S-togs-station og valgfrihed mellem -ie og -ium i en række gængse ord (fx akvarium, gymnasium). Ræsonnementerne bag disse ændringer er bl.a. beskrevet i Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack: På strejftog indenfor Retskrivningsordbogens territorie Retskrivningsordbogen 2011 (i: Nordiske studier i leksikografi, 9. Rapport fra konference om leksikografi i Norden, Akureyri maj Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. skrift nr. 10, 2008). 17

20 Moderne importord i Norden Projektet blev afsluttet i 2008, og resultaterne blev diskuteret på det nordiske sprogmøde i Helsingør i efteråret Automatisk excerpering I løbet af 2007 og 2008 har Jakob Halskov i samarbejde med Pia Jarvad og Jørgen Nørby Jensen udviklet og implementeret den første prototype af nævnets automatiske excerperingsprogram, som er blevet døbt Ordtrawleren. Programmet gennemsøger en stor samling af tekster fra 45 aviser og blade i databasen Infomedia og forsøger med forskellige metoder, bl.a. statistiske, at identificere nyordskandidater som derefter automatisk kan gemmes som excerpter med eksempler og andre relevante oplysninger i ordbasen. Nævnet har indgået en aftale med Infomedia om løbende tekstleverancer på 10 mio. ord pr. måned. Basen vil således omfatte ca. 120 mio. ord ved årets slutning og øges med 120 mio. ord om året fremover. Programmet har en interaktiv webgrænseflade så instituttets medarbejdere kan filtrere ord og vendinger og sammenligne ordforekomster automatisk med bl.a. ordbasen, Retskrivningsordbogen og nyordsbasen. Herefter kan de validerede nye ord overføres direkte til ordsamlingen. Klip fra Ordtrawlerens bud på nye ord

21 Projektet med Ordtrawleren har allerede på nuværende tidspunkt givet ny indsigt i hvordan orddannelse foregår i praksis. Trods automatisk frasortering af over eksisterende ordformer indeholdt første måneds bruttoliste over nye ordformer. Hver måned finder Ordtrawleren et nogenlunde konstant antal nye ord til trods for at den samlede liste er akkumulativ, dvs. at ord som er fundet i de forudgående måneder, automatisk filtreres fra. Det store flertal af ordformerne på bruttolisten er naturligvis uinteressante varianter a la 0-2-nederlaget (en konstruktion der i sig selv kan generere tusindvis af ordformer). Heldigvis kan man fra bruttolisten udtrække stærkt begrænsede delmængder af mere lovende nyordskandidater ved hjælp af forskellige filtreringskriterier som frekvens og samforkomst med såkaldte signalord, dvs. ord som typisk forekommer med nye ord (fx såkaldt, dvs. og lign.) Det mest lovende relevanskriterium er de kollokerende nyordssignaler. Følgende kan konstateres om projektet: Udvalgte delmængder af Ordtrawlerens nyordskandidater kan fungere som supplement til den manuelle excerpering og øge tilvæksten i excerpter som registreres i ordsamlingen. Dog er det svært at implementere et bredt favnende, operationelt mål for en kandidats prægnans, så man må forvente at mange typer nydannelser stadig må excerperes manuelt (eksempelvis semantiske udvidelser af eksisterende udtryk). Ordtrawlerens kandidatliste vil sandsynligvis blive mere og mere anvendelig som tiden går (med kun måneders data er de diakrone frekvensprofiler stadig usikre). Ordtrawlerens kandidatliste vil endvidere udgøre et godt empirisk grundlag for det igangsatte ph.d.-projekt om orddannelse. Ordtrawlerens præcision bliver i løbet af 2009 evalueret af Jakob Halskov, Pia Jarvad, Jørgen Nørby Jensen og Sabine Kirchmeier-Andersen. Staveundersøgelse Materialet til staveundersøgelsen blev indsamlet i maj 2008 idet Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack og Sabine Kirchmeier-Andersen fungerede som censorer på 755 elevers besvarelser af folkeskolens afgangsprøve i dansk retskrivning. Fejlene i disse besvarelser er registreret og indtastet i regneark, og de er opstillet på forskellig vis i tabeller der kan sammenlignes med de tabeller der findes i en tilsvarende staveundersøgelse foretaget af Danmarks Pædagogiske Institut i De første analyser og iagttagelser af stavefejlene er klar til at indgå i den endelige rapportskrivning i Personlige forskningsprojekter Jørgen Schack arbejder på en engelsksproget ph.d.-afhandling med titlen Commercial Words: A Study of the Intersection of Trademarks and Linguistics. I afhandlingen beskrives en række centrale varemærkeretlige begreber ud fra en lingvistisk synsvinkel. Det drejer sig om begreber som distinktivitet, særpræg og forvekslelighed. Afhandlingen indeholder en bestemmelse af varemærket som sprogligt fænomen 19

22 og en redegørelse for de særlige forhold som gælder for dannelsen af varemærker. Det empiriske grundlag for afhandlingen udgøres først og fremmest af Dansk Varemærketidende 1998 ff. og af afgørelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen i sager om særpræg og forvekslelighed. Ole Ravnholt har i 2008 fortsat sit projekt Meddelelsesstrukturen i dansk, delvis finansieret ved en toårig rammebevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (tidl. Statens Humanistiske Forskningsråd). Pia Jarvad har fortsat arbejdet med Nye ord i dansk. Arbejdet med at ajourføre ordbogen som en levende nyordsbog på nettet er startet, og Pia Jarvad og Jørgen Nørby Jensen udarbejder løbende nye artikler. Projektet er tæt knyttet til arbejdet med Ordtrawleren. Sabine Kirchmeier-Andersen har fortsat projektet National og international sprogpolitik. Projektet omfatter en gennemgang af andre landes sprogpolitikker og sprogpolitiske tiltag og søger at uddrage generelle tendenser i spændingsfeltet mellem globalsprog, nationalsprog og minoritetssprog specielt med henblik på vurderingen af det danske sprogs status. Der har i 2008 været særlig fokus på den sprogpolitiske udvikling i Norden. Sabine Kirchmeier-Andersen er medvejleder for 2 ph.d.-projekter om institutioners og virksomheders sprogpolitik: Anne Kjærgaard (KU) og Nina Bellak (CBS). Endvidere har Sabine Kirchmeier-Andersen udarbejdet et forslag til et dansk sprogbarometer. Projektet, som udføres i tæt samarbejde med tilsvarende bestræbelser på nordisk og europæisk plan, er blevet integreret i Kulturministeriets kulturstatistikprojekt. Marianne Rathje har påbegyndt arbejdet på projektet Chat- og sms-sprog i skolebørns stile har chat- og sms-sproget bredt sig til andre genrer, og hvilken betydning vil dette i så fald have for fremtidig dansk ortografi? Eksternt finansierede forskningsprojekter Ph.d.-projekter Generationssprog i mundtlig interaktion (Marianne Rathje): Projektet består i analyser af samtaler mellem mennesker fra 3 forskellige generationer og belyser bl.a. brug af bandeord, engelske lån, citater og omfanget af misforståelser mellem generationerne. Afhandlingen blev afleveret i maj Projektet er et samfinansieret ph.d.-stipendium med bidrag fra Kulturministeriets ph.d-pulje, Forskerskole Øst i Sprogvidenskab og Dansk Sprognævn. Sådan skriver vi eller gør vi? En undersøgelse af effekterne af organisationers sprogpolitiske tiltag (Anne Kjærgaard): Ph.d.-afhandlingens emne er organisationers sprogpolitikker, dvs. de mål og midler der tages i brug i forsøget på at regulere sprogbrug i organisationer. Projektet fokuserer på skriftlig sprogbrug og har to overordnede formål: Det første er at give et efterbillede, en vurdering af de tekstlige effekter, af de sprogpolitiske tiltag i to danske organisationer. Det andet formål 20

23 Grænseflade til sprogsøgning i sprognævnenes svardatabaser. er at undersøge hvorfor de sprogpolitiske tiltag i de to organisationer (ikke) har haft bestemte effekter i forhold til de to organisationers tekster. I løbet af året er det empiriske grundlag for afhandlingen blevet indsamlet. Dataindsamlingen fandt sted hos Danmarks Domstole (Sø- og Handelsretten og Frederiksberg Ret) og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (Center for Bydesign og Center for Parkering). Data består af tekster (fx breve og domme) fra før og efter organisationernes sprogpolitiske tiltag, etnografiske observationer og interview med skrivende medarbejdere og andre centrale aktører i de sprogpolitiske projekter. Der er desuden blevet lavet pilotanalyser af de indsamlede data og arbejdet på en yderligere indkredsning af det teoretiske og metodiske grundlag for undersøgelsen og på tekstafsnit til selve afhandlingen. I løbet af efteråret har Anne Kjærgaard desuden afholdt overbygningskurset Organisationers Sprogpolitikker ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Projektet, som blev påbegyndt , er et samfinansieret ph.d-stipendium med bidrag fra Dansk Sprognævn, Københavns Universitet og Kulturministeriets ph.d.-pulje. DK-CLARIN Jakob Halskov og Sabine Kirchmeier-Andersen deltager i projektet DK-CLARIN. DK-CLARIN er en forskningsinfrastruktur for humaniora med sprogligt fokus: skrevet, talt og multimodalt. DK-CLARIN skal indeholde store tekstkorpusser med ældre og moderne dansk, parallelle tekster (samme tekst på to sprog), talt sprog, ordbøger, videosekvenser mv. Disse resurser vil blive opmærket med lingvistisk og anden information ved hjælp af automatiske værktøjer. Opmærkningerne gør det muligt at finde og kombinere resultater på helt nye måder. Det betyder at DK-CLA- RIN vil støtte forskerne på hidtil usete måder og give adgang til nye forskningsresultater inden for sprogvidenskab, litteratur, historie mv. Sprognævnet er repræsenteret i to delprojekter der har til formål at opbygge et almensprogligt korpus på ca. 45 mio. løbende ord og et fagsprogligt korpus på 21

24 ca. 11 mio. løbende ord omfattende domæner som medicin og sundhed, klima og miljø, it, nanoteknologi, byggeri og anlæg samt landbrug. Projektet, som er finansieret af den nationale pulje for infrastruktur, udføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn og Copenhagen Business School. Projektet er tilknyttet EU-CLARIN-projektet (baseret på ESFRI-anbefalinger) som støttes af Europa- Kommissionen, med startdato Nordisk Databaseharmonisering I 2007 besluttede de nordiske sprognævns netværk at iværksætte et udredningsarbejde om harmonisering af deres svardatabaser. Formålet var at undersøge mulighederne for at etablere et fælles svarbasesystem hvori medarbejdere og eksterne brugere kan søge på tværs af sprogene i hinandens baser. Der blev afsat DKK for at en arbejdsgruppe bestående af to medarbejdere ved Dansk Sprognævn, Jakob Halskov og Ida Elisabeth Mørch, kunne udføre opgaven. Der blev oprettet en referencegruppe bestående af repræsentanter fra hvert sprognævn samt en styregruppe som bestod af medlemmerne af de nordiske netværks sprogteknologigruppe. I efteråret 2008 præsenterede arbejdsgruppen sine resultater i form af en rapport og et foredrag på det nordiske netværksmøde i Helsingør. Rapporten konkluderede at det ville være muligt at etablere en fælles søgegrænseflade og at sikre en fælles søgning ved hjælp af en metataksonomi som blev koblet sammen med de nationale taksonomier. Den samlede tidshorisont for gennemførelse af projektet blev estimeret til 3 år. Netværksmødet besluttede at iværksætte et pilotprojekt som i første omgang skulle tage udgangspunkt i et delområde af taksonomien og gennemføres i løbet af 1 år. Efter dette ville man tage stilling til om projektet kunne gennemføres i fuldt omfang. Forskningsårsværk i 2008 Sprognævnets forskere og seniorforskere har gennemsnitlig 30 % af deres arbejdstid til personligt valgte forskningsprojekter inden for nævnets område, men ikke nødvendigvis jævnt fordelt, således at de i perioder forsker lidt mindre for derefter samlet at afvikle optjent forskningstid. Derudover deltager de i den forskning som instituttet er pålagt eller har påtaget sig. Forskere og seniorforskere som er frikøbt med fondsstøtte til særlige projekter, bruger normalt 90 % af projekttiden på forskning og 10 % til institutopgaver. Ph.d.-stipendiater, som er ansat for tre år, har 80 % af deres arbejdstid til personlig forskning, men afvikler normalt deres institutforpligtelser tidligt i ansættelsen. Videnskabelige medarbejdere uden for stillingsstrukturen har ikke personlig forskningstid, men kan deltage i institutforskning. Tabel 1 viser det samlede antal forskningsmånedsværk i 2008 fordelt på medarbejdere. Tabel 2 viser fordelingen på projekter. Forskning i sprog og norm er beregnet som 50 % af arbejdet 22

25 med Retskrivningsordbogen. På samme måde indgår de forskningsmæssige opgaver i forbindelse med vedligeholdelsen og opbygningen af ord- og svarsamlingen som forskningstid. Den enkeltes forskningstid pr. projekt er fordelt efter skøn baseret på arbejdsplanen for Instituttet arbejder hen imod en mere projektorienteret arbejdsform hvor de personlige forskningsprojekter indgår som delprojekter i interne eller eksterne forskningsprojekter, og på denne måde øger udbyttet af forskningsindsatsen både for projekterne og den enkelte forsker. Der satses i højere grad på at få publiceret artikler i internationale tidsskrifter. Der har været brugt 4,4 forskningsmåneder mindre i 2008 i forhold til 2007, hvilket skyldes at nogle af de store forskningsprojekter og ph.d.-projekter er afsluttet, og at der er investeret en del tid i indskanning af svarog ordsamling. Instituttet kan med tilfredshed konstatere at nævnets medarbejdere også i 2008 har været meget aktive på forskningsfronten, hvilket bl.a. afspejler sig i et stort antal artikler og bøger. Endvidere har nævnet jævnligt modtaget studerende, praktikanter og forskere fra danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Instituttets årlige seminar i august 2008 kredsede om to faglige temaer: principper for normeringsarbejdet og sikring af en god kvalitet i forskningen, herunder fagfællebedømte publikationer. Endvidere drøftede man en reformulering af principperne for retskrivningsnormeringen i sprognævnsbekendtgørelsen 1. Publikationer Forskningsmånedsværk pr. medarbejder FM pr. år Ole Ravnholt (OR) 3,8 Pia Jarvad (PJ) 5,6 Jørgen Schack (JS) 6,9 Anita Ågerup Jervelund (AÅJ) 4,6 Jørgen Nørby Jensen (JNJ) 4,2 Marianne Rathje (MR) 3,8 Anne Kjærgaard (AK) 11,4 Sabine Kirchmeier-Andersen (SKA) 3,5 Jakob Halskov (JH) 7,6 Ida Elisabeth Mørch (IEM) 0,6 Rikke Dybdahl Harpsøe (RDH) 1,9 I alt 52,0 Tabel 1 Forskningsmånedsværk pr. projekt FM pr år DK-CLARIN (JH/SKA) 6,0 Nordisk databaseharmonisering (JH/IEM) 2,4 Meddelelsesstruktur (OR) 3,8 Nye ord i dansk (PJ,JNJ) 1,9 Varemærker (JS) 3 Generationssprog (MR) 3,8 Organisationers sprogpolitik (AK) 11,4 National og international sprogpolitik (SKA, AK) 1,0 Forskning i sprog og norm (AÅJ, JS, JNJ) 9,0 Ordsamling (alle) 2,6 Svarsamling (alle) 4,2 Automatisk excerpering (JH,PJ,SKA) 1,0 Stavefejlsundersøgelse (AÅJ, JS, SKA) 1,9 Månedsværk i alt 52,0 Tabel 2 Instituttets medarbejdere har i løbet af 2008 udgivet2 netudgivelser, 4 bøger og 20 artikler. Der er endvidere blevet holdt 27 foredrag og indlæg på konferencer. Netudgivelser Sprogportalen: Nye ord i dansk: Bøger Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen (red.): Bag ordene. Festskrift til Ole Ravnholt i anledning af 60-års-dagen. Dansk Sprognævns skrifter 41. Dansk Sprognævn sider 23

26 Pia Jarvad og Jørgen Schack: Håndbog i klarsprog for ombudsmandens medarbejdere. Udg. af Folketingets Ombudsmand. København sider. Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.): Stuntman og andre importord i Norden. Om udtale og bøjning. I serien Moderne importord i språka i Norden, bind 7. Novus forlag. Oslo. 221 sider Marianne Rathje: Generationssprog i mundtlig interaktion. En sociolingvistisk undersøgelse af generationsspecifikke sproglige og interaktionelle træk i tre generationers talesprog. Ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, maj Andre publikationer fra Sprognævnet Nyt fra Sprognævnet 2008/1-4. Dansk Sprognævn kr. pr. årgang. Bestilles hos Sprognævnet. Årsberetning Dansk Sprognævn Gratis. Bestilles hos Sprognævnet. Artikler Forskning Jakob Halskov og Caroline Barrière: Web-based extraction of semantic relation instances for terminology work. I: Terminology 14:1, 2008, s John Benjamins. Jakob Halskov og Caroline Barrière: Building a specialized ontology. Why go on the web? I: Proceedings of the 8th International Conference on Terminology and Knowledge Engineering (TKE 2008): Managing Ontologies and Lexcial Resources, s CBS Samfundslitteratur, København Jakob Halskov, Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen: Søg og du skal finde! En undersøgelse af Retskrivningsordbogen på nettet. I: Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen (red.): Bag ordene. Festskrift til Ole Ravnholt i anledning af 60-års-dagen. Dansk Sprognævns skrifter 41., s Dansk Sprognævn, København Jakob Halskov og Ida Elisabeth Mørch: Harmonisering af nordiske svarbaser. Rapport til Sprognævnenes Netværk i Norden. Publiceret på Margrethe Heidemann Andersen og Pia Jarvad: Tilpasning af engelske importord i dansk skriftsprog. I: Helge Omdal og Helge Sandøy (red.): Nasjonal eller internasjonal skrivemåte? Om importord i seks nordiske språksamfunn. I serien Moderne importord i språka i Norden, bind 8, s Novus forlag, Oslo Margrethe Heidemann Andersen og Marianne Rathje: Siger danskerne et fancy eller et fancyt bælte? Tilpasning af importord i dansk talesprog. I: Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.): Stuntman og andre importord i Norden. Om udtale og bøjning. I serien Moderne importord i språka i Norden, bind 7, s Novus Forlag, Oslo Pia Jarvad og Jørgen Nørby Jensen: Nye ord i Publiceret på Pia Jarvad: Tilpasning af engelske ord i bøjning og udtale i de nordiske sprog. I: Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.): Stuntman og andre importord i Norden. Om 24

27 udtale og bøjning. I serien Moderne importord i språka i Norden, bind 7, s Novus forlag. Oslo Pia Jarvad: Tilpasning eller ikketilpasning. Resultater. I: Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.): Stuntman og andre importord i Norden. Om udtale og bøjning. I serien Moderne importord i språka i Norden, bind 7, s Novus forlag. Oslo Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Schack: På strejftog indenfor Retskrivningsordbogens territorie Retskrivningsordbogen I: Nordiske studier i leksikografi 9. Rapport fra konference om leksikografi i Norden, Akureyri maj Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. Skrift nr. 10, Sabine Kirchmeier-Andersen: Dansk og/eller andre sprog et spørgsmål om lovgivning. I: Lisbeth Verstraete Hansen & Robert Phillipson (red.): Fremmedsprog til fremtiden: sprogpolitiske udfordringer for Danmark, s CBS Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi. Frederiksberg Formidling Sabine Kirchmeier-Andersen: Dansk og/eller andre sprog et spørgsmål om lovgivning. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/1, s Sabine Kirchmeier-Andersen: Afsnit om sproget i det offentlige, sprog og sprogteknologi. I: Sprog til tiden. Kulturministeriet. København Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Jørgen Nørby Jensen: Sprogproblemernes top-10. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/3, s Anne Kjærgaard: Skriv fagligt, sagligt, venligt, korrekt, entydigt og klart så det afspejler organisationens troværdighed, kvalitetsbevidsthed og effektivitet. Øh Hvordan er det nu lige man skriver sådan? I: Margrethe Heidemann Andersen og Jørgen Nørby Jensen (red.): Bag ordene. Festskrift til Ole Ravnholt i anledning af 60-års-dagen. Dansk Sprognævns skrifter 41, Dansk Sprognævn, 2008, s Jørgen Nørby Jensen: Nye ord og vendinger. I: Hvem Hvad Hvor Politikens Forlag, København 2008, s Jørgen Nørby Jensen: Ny sproglitteratur Danmark. I: Sprog i Norden 2008, s Marianne Rathje (2008): Generationssprog myte eller virkelighed? I: Nyt fra Sprognævnet 2008/4, s Ole Ravnholt: Compliance. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/1, s Ole Ravnholt: Domænetab, parallelsproglighed og engelske lån. I: Nyt fra Sprognævnet 2008/2, s Jørgen Schack: Varemærker i den sproglige rådgivning. I: Språk i Norden Tema: Namn, s Foredrag og indlæg på konferencer Forskning Rikke Dybdahl Harpsøe: Praktiske erfaringer med anvendelse af sprogdatabaser. Nordisk Netværksmøde,

beretning berette berettelse beretter berettige berettigelse bergamot

beretning berette berettelse beretter berettige berettigelse bergamot beretning sb., -en, -er. berette vb., -ede. berettelse sb., -n, -r. beretter sb., -en, -e, bf. pl. beretterne. berettige vb., -ede. berettigelse sb., -n. bergamot (el. bergamotte) sb., -ten, ter. Årsberetning

Læs mere

Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007

Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007 Årsberetning 2006 Årsberetning 2006 2007 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-89410-12-8 Dansk Sprognævns

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2004

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2004 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2004 Dansk Sprognævn april 2005 Årsberetning 2004 2005 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2003

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2003 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2003 Dansk Sprognævn maj 2004 Årsberetning 2003 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark

Læs mere

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012

Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Udkast til referat 3. bestyrelsesmøde 29.5.2012 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat af 2. møde 2012 2. Retskrivningsordbogen 2012, kontrakter, lancering og økonomi 3. Sprognævnets ordliste 2001 4. Opfølgning

Læs mere

Årsberetning 2010. rise plak dåselatter kalor. pyramidespil 1987 blipper

Årsberetning 2010. rise plak dåselatter kalor. pyramidespil 1987 blipper de kredit kort genbrug k er 1964 affaldspose mus beretning sb., -en, -er. berette vb., -ede. berettelse sb., -n, -r. beretter sb., -en, -e, bf. pl. beretterne. berettige vb., -ede. berettigelse sb., -n.

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002

DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2002 Dansk Sprognævn Juli 2003 Årsberetning 2002 2003 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 7. oktober 2011

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 7. oktober 2011 Referat af 2. møde i s repræsentantskab 7. oktober 2011 Mødet fandt sted på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Deltagere Fra repræsentantskabet: Nina Møller Andersen (Lektoratsudvalget under

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2000

DANSK SPROGNÆVN. Årsberetning 2000 DANSK SPROGNÆVN Årsberetning 2000 Dansk Sprognævn December 2001 Årsberetning 2000 2001 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

ret ret ning ret ret ter ret ret gel

ret ret ning ret ret ter ret ret gel be ret sb., -(t)en, -(t)er, -(t)erne (en damehat) be ret ning sb., -en, -er, -erne be ret te vb., -r, -de, -t be ret ter sb., -en, -e, -ne be ret ti ge vb., -r, -de, -t (give nogen ret til) be ret ti gel

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Dansk Sprognævn:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Dansk Sprognævn: Rammeaftale 04.07.2011 Dansk Sprognævn 2011-2014 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Sprognævn på den anden side fastlægger mål for Dansk Sprognævns virksomhed

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014

Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Referat af repræsentantskabsmøde 3. oktober 2014 Dagsorden 11.00-11.05 Velkomst v. Jørn Lund 11.05-11.20 Præsentation af ROhist 11.20-11.50 Carl Østergaard: Talegenkendelse i Odense Kommune 11.50-12.20

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts

Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Referat fra ULA-møde tirsdag d. 4. marts Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Bente Moesgaard Jørgensen (lokalklub 8), Finn Folkmann (lokalklub 9), Bjarne Andersen (lokalklub

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol

Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Protokol Folkekirkens mellemkirkelige Råd Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark Middelfart, d. 5. februar 2010 J.nr. 013 JSS/jn MKR 1/10 Protokol fra møde i Folkekirkens

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Campus Kolding Anne Bjerre Arbejde: 6550 1318 bjerre@sitkom.sdu.dk Sprogbeskrivelse og udvikling af sproglige resurser til sprogteknologiske

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje

Til indholdsfortegnelsen. Af Laurids Kristian Fahl, Anne Kjærgaard, Ida Elisabeth Mørch og Marianne Rathje Nyt fra Sprognævnet 2007/3 september Indhold Artikler Sproget.dk Ja, jo eller nej? Meddelelser Sprog i Norden 2007 70 år og... still going strong! Spørgsmål og svar Open source Danskmarokkaner eller marokkanskdansker?

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015

Ansøgningsfristen er mandag den 20. april 2015 Ansøgere til Kulturministeriets Forskningspulje Marts 2015 Hermed indkaldes ansøgninger til Kulturministeriets Forskningsudvalg 2015 Kulturministeriets Forskningsudvalg indkalder ansøgninger om støtte

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 13 Mødedato: 06.09.2012 Tidspunkt: Kl. 09.00 17.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Referat af møde i anerkendelsesudvalget

Referat af møde i anerkendelsesudvalget Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk Referat af møde i anerkendelsesudvalget Torsdag 20. marts 2014, kl. 12.00-15.00 29. april 2014 Til stede

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projektrepræsentanter. Rikke Christensen (lærer) Mercantec, Viborg rich@mercantec.dk Tlf. 8950 3300 Hanne Bach Høj (lærer)

Projektrepræsentanter. Rikke Christensen (lærer) Mercantec, Viborg rich@mercantec.dk Tlf. 8950 3300 Hanne Bach Høj (lærer) Deltagerliste til seminar d. 28. september 2012 på Hotel Trinity, Fredericia. Projekt om fremmedsprogfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Navn & funktion Institution Kontaktdata

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015

Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Hvad gør vi nu? ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Kampagnen ENERGI & KLIMAKOMMUNIKATION 2015 Formål Gøre omstillingen mere folkelig Fokus på aktive omstillere Fra 10 gode råd til konkrete projekter Fra

Læs mere

Ankenævnet for Huseftersyn

Ankenævnet for Huseftersyn Ankenævnet for Huseftersyn Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Formandens beretning 1. Generelt om Ankenævnet for Huseftersyn 1.1. Ankenævnets historiske baggrund 1.2. Ankenævnets nedlæggelse 1.3. Ankenævnets

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere