SKOLEPRAKTI. marts i odense PROGRAMKATALOG FORSKELLIGE WORKSHOPS. s. 1. Design & produktion: Louise Lundsgaard & Charlotte Lindholdt Nielsen

Transkript

1 SKOLEPRAKTI K marts i odense PROGRAMKATALOG 28 FORSKELLIGE WORKSHOPS Design & produktion: Louise Lundsgaard & Charlotte Lindholdt Nielsen s. 1

2 Indholdsfortegnelse Indhold Forord side 3 Programoversigt side 4 Workshops Lokaler side A Lokale B side 5 1.B Lokale A side 5 1.C Lokale C side 6 1.D Lokale 3 side 6 1.E Lokale 9 side 7 1.F Lokale D side 7 1.G Lokale 1+2 side 8 1.H Lokale 5 side 8 2.Ax I Pro Musica Salen side 9 2.Ay Lokale B side 9 2.B Lokale C side 10 2.C Lokale 3 side 10 2.D Lokale 9 side 11 2.E Lokale 1+2 side 11 2.F Lokale A side 12 2.G Lokale 8 side 12 2.H Lokale D side Lokale 5 side 13 3.Ax Lokale B side 14 3.Ay I Pro Musica Salen side 14 3.B Lokale 9 side 15 3.C Lokale C side 15 3.D Lokale 3 side 16 3.E Lokale 1+2 side 16 3.F Lokale 8 side 17 3.G Lokale A side 17 3.H Lokale C side 18 3.I Lokale D side 18 s. 2

3 Forord Den afsluttende konference om øget kvalitet i skolepraktikken har fokus på, hvordan resultaterne af 34 forsøgs- og udviklingsprojekter kan sætte sig spor i den videre udvikling af skolepraktikken i erhvervsuddannelserne. Konferencen åbnes af børne- og undervisningsminister Christine Antorini, hvorefter evaluator Kristian Bech Andersen vil fremlægge de væsentligste resultater fra forsøgene. Efterfølgende vil afdelingschef Lars Mortensen perspektivere forsøgene i forhold til den fortsatte videreudvikling af erhvervsuddannelserne. Konferencen fortsætter med tre runder af workshopper, hvor skoler fra de 34 projekter fremlægger konkrete resultater og erfaringer fra de enkelte forsøg. Danske Erhvervsskolers direktør Lars Kunov vil herefter komme med et indlæg om de muligheder og udfordringer, som foreningen ser, at praktikcenterorganiseringen giver erhvervsskolerne. Som afslutning på konferencen kåres vinderne af konkurrencen og der uddeles præmier til vinderne. I og omkring foyeren vil der være flere aktiviteter. Der kan hentes mere udførlig information om de enkelte forsøg på En del af disse materialer er endvidere udgivet på EMU. Gert Nielsen Ministeriet for Børn og Undervisning Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser s. 3

4 1.A Praktikcentrets partnerskaber, klynger, klyngetyper Lokale B EUC Sjælland, EUC Vest, EUC Nordvestsjælland 2.Ax + 2Ay Det opsøgende arbejde i et praktikcenter 2.Ax - I Pro Musica Salen 2.Ay - Lokale B EUC Sjælland, Selandia, Københavns Tekniske Skole, Mercantec 3.Ax + 3Ay Praktikcentrets organisatoriske forankring og drift 3.Ax - Lokale B 3.Ay - I Pro Musica Salen EUC Nordvestsjælland, EUC Vest, EUC Nord, Tradium Aktualiseret 07/ Programoversigt Ankomst Check-in Morgenmad Udstilling Konkurrence Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini Evaluator Kristian Bech Andersen Børne- og Undervisningsministeriets afdelingschef Lars Mortensen 1.B Ressourcer og økonomi for praktikcentre i udkantsområder, fælles administration, kontrakttyper Lokale A Svendborg Erhvervsskole, EUC Nord 1.C Etablering af praktikcentret sammen med erhvervslivet, forankring og drift Lokale C Aarhus Tech, Viden Djurs 1.D Praktikcentrets klyngestyring og kvalitetssikring på distance, opsøgende arbejde Lokale 3 Erhvervsskolerne Aars, Herningsholm, Skovskolen 1.E Praktikmål i klyngepraktik, et aktivt match mellem elev og faglig virksomhedsprofil, Elevplan Lokale 9 TEC, Aalborg Handelsskole, EUC Lillebælt 1.F Gode SKP-opgaver og ordrestyring Lokale D Tech College Aalborg, Hansenberg, Uddannelsescenter Holstebro 1.G Non-profit opgaver for SKP i lokalsamfundet og PR-arbejde Lokale 1+2 Mercantec, EUC Nord, TEC 1.H SKP-virksomhedens rammer, samspil med LUU, arbejdsopgaver, iværksættermappe Lokale 5 Kold College, Tech College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole 2.B Lokale forhold i udkantsområder, klyngedannelse, rotationsplaner, virksomhedsprofiler Lokale C Campus Bornholm, EUC Nordvest, Uddannelsescenter Holstebro 2.C SKP i udvikling og SKP-elevers kompetencer Lokale 3 Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2.D Trivselsmålinger for SKP-elever som grundlag for indsatsområder Lokale 9 Syddansk Erhvervsskole TEC Frokost 2.E Portfolio som bindeled mellem virksomheder og praktikcentret Lokale 1+2 Tekniske Skole Silkeborg, Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus 2.F Praktikmål i SKP: Anvendelighed, konkretisering, periodisering, samspil teori/praktik Lokale A Skjern Tekniske Skole, EUC Syd, Herningsholm, Skive Handelsskole 2.G Dialog & netværk: LUU og virksomheder inddraget i videreudvikling af SKP Lokale 8 Roskilde Tekniske Skole 2.H En SKP-virksomhed i samspil mellem flere fag og flere skoler, procedurer og værktøjer Lokale D Skive Tekniske Skole, Viden Djurs 2.I SKP-instruktørkvalificering - en ny landsdækkende uddannelse, elevtyper, oplæring hvordan? Lokale 5 EUC Nord, Hansenberg, TEC Eftermiddagskaffe 3.B Innovation i fagene, SKP-elever som drivkraft for innovation Lokale 9 Syddansk Erhvervsskole, Campus Bornholm 3.C Datastyring i et praktikcenter - hvordan? Lokale C Selandia 3.D SKP-praktikperioder i udlandet, organisering, motivering af elever Lokale 3 Mercantec, Tradium 3.E Et udvidet praktikcenter: Vejledning af elever og dialog med beskæftigelsesaktører Lokale 1+2 IBC, Campus Bornholm 3.F Selvstyrende grupper i SKP, ressourceprofiler for SKP-elever Lokale 8 Skive Handelsskole, Hansenberg EUC Syd 3.G Gode administrative processer i SKP gennem kvalitetshåndbøger Lokale A Aalborg Handelsskole, Viden Djurs 3.H Jura: Aktuelt nyt, spørgsmål Lokale C Ministeriet for Børn og Undervisning 3.I SKP-instruktørkvalificering - en ny landsdækkende uddannelse, fra praktikmål til opgaver Lokale D EUC Nord, Hansenberg, EUC Nordvestsjælland Danske Erhvervsskoler direktør Lars Kunov Tak for idag & vinderkåring s. 4 Workshop spor Workshop spor Workshop spor

5 Praktikcentrets partnerskaber, klynge og klyngetyper 1.A kl EUC Vest, Anette Fuglkjær, kundechef EUC Nordvestsjælland, Lene Smith, projektleder EUC Sjælland, Karin Parbst, praktikcenterchef Workshoppen har to perspektiver: 1. Partnerskaber med bygherrer, rådgivere og virksomheder kan skabe flere praktikpladser i bygge- og anlægs branchen. Hvordan kan partnerskaber indgå i praktikcentrenes fremtidige arbejde, og hvordan kan praktikcentrene understøtte bygherrer, i deres arbejde med at stille krav i udbuddene. EUC Sjælland har haft succes med dette arbejde. Hvad er de konkrete erfaringer og hvordan kan man arbejde med det fremover? 2. Erfaringer med klynger: Etablering af virksomhedsklynger til bygge- og anlægsuddannelserne Krav til virksomhederne - hvem er med og hvem er ikke med Tilrettelæggelse af SKP i samarbejde med virksomhedsklyngerne Klyngesammensætning geografi, speciale eller fagligt Organisering og inddragelse af klyngerne i hverdagen Virksomhedsprofiler Workshoppen henvender sig til uddannelseschefer, praktikpladskonsulenter, instruktører, jobcentre, virksomheder, bygherrer, UU-vejledere og politiske beslutningstagere. Oplæg med erfaringer fra projekterne fra skolerne og efterfølgende diskussion. Inspiration til etablering af partnerskaber og klynger. Konkrete erfaringer og resultater. Overvejelser og refleksion omkring de muligheder, der ligger i arbejdet med de to områder. Ressourcer og økonomi for praktikcentre i udkantsområder, fælles administration, kontrakttyper 1.B kl EUC Nord, Peter Lynge og Charlotte Bisbjerg Svendborg Erhvervsskole, Michael Bødker Oplægget skal give deltagerne et indtryk af, hvordan centrene kan organisere deres arbejde, samt finde økonomiske modeller, der sikrer, at centret kan agere med udgangspunkt i mindre skoler i Nordjylland og på Sydfyn. Konkret kommer oplægsholderne ind på følgende områder og bidrager med hver deres erfaringer og anbefalinger: Praktikcentrenes organisation Praktikcentrets organisering og arbejde med opsøgende medarbejdere og administration Kontrakttyper Praktikcentrets økonomi Desuden gives praksiseksempler på, hvordan praktikcentre kan arbejde med produktion og beregning af produktionspriser til eksterne og interne kunder, samt hvordan aftaler med LUU kan etableres som grundlag. Workshoppen henvender sig til ledere og koordinatorer for praktikcentre samt lokale uddannelsesudvalg. Oplæg og eksempler fra praksis. Inspiration og eksempler på, hvordan man sikrer økonomi og samarbejde omkring centret, samt mulighed for at drøfte de problemstillinger, der også ligger i at drive praktikcentre. s. 5

6 Etablering af praktikcentret sammen med erhvervslivet, forankring og drift 1.C kl Aarhus Tech, Anette Thejsen Aarhus Tech, Rikke Vendelbo Viden Djurs, Eva Bæk Pedersen Viden Djurs, Tove Ingerslev Viden Djurs har i etableringen af sit praktikpladscenter haft et godt samarbejde med Rotary, et samarbejde, der ikke blev helt som planlagt, men alligevel udbytterrigt. Praktikkobling Viden Djurs er fysisk på sin egen matrikel og skal på sigt fungere som en virksomhed, hvor den merkantile del markedsfører og sælger services (regnskabshjælp til frivillige foreninger) og produkter fra smedeværkstedet. Viden Djurs SKP skal fungere som en vekselvirkning imellem praktikophold i virksomheder og ophold i SKP en, og der udvikles en kompetencedatabase med beskrivelse af virksomhedskompetencer og elevkompetencer. Produktkataloger skal fremstilles. Center for mad og gastronomi, AARHUS TECH, har etableret praktikpladscentret Cafèen i Folkestedet i samarbejde med LUU for gastronom- og cateruddannelsen. Caféen i Folkestedet drives af SKP-elever i kokke- og cateruddannelsen og indgår på baggrund af en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune i frivillighuset Folkestedet. Der er tilknyttet 48 klubber og foreninger til Folkestedet, og caféen har derfor et stabilt kundeunderlag. Caféen drives som en virksomhed, med de samme krav til kvalitet, udbud, tempo, service m.m. som en hvilken som helst anden café i byen. Den store forskel er, at cafeen drives af ca. 10 elever og en køkkenchef. I caféen har eleverne mulighed for at få en uddannelse på samme niveau, som de ville kunne få i en ordinær virksomhed. Caféen i Folkestedet samarbejder med SKP-afdelingen på Aarhus Købmandsskole. 2 skolepraktikelever fra Købmandsskolen er fast tilknyttet cafèen i Folkestedet, hvor de varetager en række administrative opgaver. Oplæg med efterfølgende debat. Som optakt til debatten inddeles workshopdeltagerne i grupper, der forholder sig til uddelte spørgsmål. Herefter opsamling, hvor oplægsholderne er moderatorer. 2 konkrete historier fra det virkelige liv om etablering af praktikpladscentre i sammen med erhvervslivet Mulighed for debat og erfaringsudveksling om vigtige spørgsmål i forbindelse med etablering, drift og forankring af et praktikpladscenter. Geografisk distance: Praktikcentres klyngestyring og kvalitetssikring på distance, opsøgende arbejde 1.D kl Herningsholm, Ole Olsen Erhvervsskolerne i Aars, Martin Skovbak Skovskolen, Philip Pedersen og Michael Lund Overblik over udbud af skolepraktik i udvalgte uddannelser på de tre deltagende skoler Klyngestyring på distance Kvalitetssikring på distance Opsøgende arbejde i oplæringsringe Erfaringer fra tre projekter med tre vidt forskellige uddannelser Diskussion Projektberetningen henvender sig til praktikpladskonsulenter, administrative medarbejdere, uddannelsesledere, faglige udvalg og LUU. Tematisk fremlæggelse ved repræsentanter fra de tre deltagende skoler med efterfølgende diskussion. s. 6 Guldkaramel, samt tilfredshed ved at have leveret bidrag til overvejelse om praktikpladscentre og skolepraktik på distance. Og forhåbentligt nyttige erfaringer fra nærværende projekt.

7 Praktikmål i klyngepraktik, et aktivt match mellem elev og faglig virksomhedsprofil, Elevplan 1.E kl Teknisk Erhvervsskole Center TEC, SKP-instruktør Alex K. Jørgensen EUC Lillebælt, SKP-ansvarlig Poul Lysholdt Jørgensen TietgenSkolen, uddannelsesleder Marian Pedersen Praktikmål i virksomheden var et projekt inden for lager- og transportområdet på TEC, hvor der skulle indgås aftaler med 12 virksomheder og udarbejdes 30 praktikaftaler. I oplægget vil instruktør Alex K. Jørgensen fortælle om de erfaringer, der er høstet med at opstille operationelle praktikmål, som både giver mulighed for en kvalitativ vurdering af elevens kompetencer og hvor ofte eleven kvantitativt har arbejdet med disse kompetencer. Projektet har videreudviklet det faglige udvalgs praktikmål med den taksonomi, som fremgår af bekendtgørelsen. Den Røde Tråd -aktiviteten på EUC Lillebælt har været gennemført med en intensivering af det opsøgende arbejde i virksomheder, der ikke tidligere har haft skolens fokus, grundet de ikke typisk hører ind under et givent fagområde. Til styring af denne aktivitet er der lavet nogle regnearksmodeller, der var planlagt til at indgå i overvejelserne omkring, hvordan styringsfunktionen kunne blive en del af Elevplan. Tankerne omkring dette og status for projektet fremlægges. Den tredje vinkel af workshoppen omhandler organisering og aftaler mellem PraktikCentret, elev og virksomhed på TietgenSkolen, så eleven opnår de tilsigtede praktikmål indenfor butiksuddannelsen. Der vil være en præsentation af database over samarbejdsvirksomheder, samt muligheden for at eleven er i VFU i forskellige virksomheder frem til indgåelse af delaftale eller restuddannelsesaftale. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter, administrative medarbejdere, uddannelsesledere og politiske beslutningstagere. Mundtlige oplæg, debat og dialog med udgangspunkt i projekternes erfaringer. Indsigt og ny viden om klyngedannelser og anvendelsen af praktikmål i virksomhederne. Gode skolepraktikopgaver og ordrestyring 1.F kl Tech College Aalborg, projektleder Anne Lohmann Hansenberg, SKP-instruktør Per Dan UddannelsesCenter Holstebro, projektleder Dagmar Skovbo Den første del af workshoppen byder på et oplæg vedrørende et udviklingsarbejde 5 skoler imellem omkring opgaver til SKP. Herefter vil der være oplæg vedrørende erfaringer med et udviklet ordrestyringssystem for opgaver til SKP. Workshoppen belyser de gode erfaringer fra erfaringer fra Aarhus Tech, UC Hostebro, Tech College Aalborg, Tradium og EUC Nord indenfor SKP for maler. Der berettes om: Synergieffekt ved, at SKP-instruktører fra forskellige skoler bidrager med opgavebeskrivelser Tanken bag ensretning i Elevplan (éns beskrivelser hos 5 skoler) åbner mulighed for videndeling på tværs af skoler Forankring af opgavebeskrivelser på skolen ved ledelse samt Lokale Uddannelsesudvalg. Således er de enkelte opgavebeskrivelser forankret i Elevplan og mindre sårbare for udskiftning blandt skolepraktikinstruktørerne. Hansenberg har udviklet og implementeret et internt ordrestyringssystem, hvor alle opgaver/ordre til skolepraktikområder bestilles. På workshoppen vil SKP-instruktør Per Dan vise systemet og fortælle om sine erfaringer og de udfordringer, som systemet har givet i hverdagen. Videre fortæller han, hvordan systemet har været medvirkende til at kvalificere opgaver og elevernes uddannelsesplaner. Workshoppen henvender sig til instruktører, administrative LOP-konsulenter, uddannelsesledere, kvalitetschefer, direktører, m.fl. Oplæg og debat Inspiration til tværinstitutionelt samarbejde samt indblik i ordrestyringssystem. s. 7

8 Non profit opgaver for SKP i lokalsamfundet og PR-arbejde 1.G 11:15-12:30 Mercantec, afdelingsleder SKP Morten Mehlsen TEC, SKP-værkfører Per Bo Christiansen og LUU formand bygningsmaler Jan Pelby EUC Nord, Søren Beikes Tre skoler fremlægger praksis med deres resultatrige arbejde for at fremskaffe nye typer SKP-opgaver. Mercantec præsenterer MiniMerc skolens virksomhed i virksomheden. Der kortlægges, hvordan man etablerer kontakt til lokalsamfund og de såkaldte AID - organisationer med fokus på sociale og almennyttige formål, samt idrætsklubber. Samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg har stor betydning og at opnå anerkendelse af AID-opgaver som relevante indsatser til sikring af praktikmål for SKP-elever. Der gives indsigt i opgavebanken, med henblik på praktikmål, samt eksempler på AID-opgaver. TEC s initiativer bygger på det kendskab, at fagligt udfordrende og relevante arbejdsopgaver er en latent udfordring i skolepraktikken. Hvordan etablerer man et godt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg om arbejdsopgaver til eleverne også opgaver der skal udføres ude i byen, fx i frivillige organisationer. SKP-værkføreren fra TEC og formand for LUU-bygningsmaler giver deres bud på, hvordan denne udfordring kan løses i praksis. EUC Nord viser eksempler på produktion til gavn for lokalsamfund og elevers uddannelse, med LUUs opbakning. Hvordan det er lykkedes os at skabe en kultur, hvor LUU støtter og bakker op omkring SKPs opgaver i lokalområdet. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter, LOP-konsulenter, ledere, politiske beslutningstagere og vejledningsaktører. Oplæg til debat med demonstration af datahåndtering, indsamling af bidrag fra workshopdeltagerne. Indblik i den vifte af metoder og platforme, som kan dække behov for datastyring, der kan være forbundet med praktikcenter organiseringen. SKP- virksomhedens rammer, samspil med LUU, arbejdsopgaver, iværksættermappe 1.H kl Tech College Aalborg, Kim Larsen Kold College, Torben Wiimh Syddansk Erhvervsskole, Erik Ploug og Susanne Rasmussen Kold College, SKP-elev Når man forsøger at arbejde så virksomhedsnært som muligt i skolepraktikken, har samspillet med LUU en afgørende rolle. På workshoppen fortæller to SKPinstruktører fra Tech College Aalborg, hhv. Kold College om, hvordan det konkrete samarbejde kan fungere på godt og ondt. De fortæller også om nogle af de mange spændende projekter, som er blevet realiseret ude i byen. Eleverne får mange forskellige kompetencer ved at komme ud af huset og arbejde evt. på byggepladser, hvor andre firmaer og faggrupper også skal indgå i hverdagens arbejdsopgaver. En SKP-anlægsgartnerelev fra Kold College fortæller om sine oplevelser. Til erfaringsudveksling har projektet udviklet en elektronisk iværksættermapppe, som har til formål at give inspiration til aktiviteter og opgaver i skolepraktikken rund om i landet. Mappen præsenteres på workshoppen. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter, administrative LOP-konsulenter, ledere, politiske beslutningstagere og vejledere, UU-centre, jobcentre. Oplæg, elevbidrag, spørgsmål & svar, samt hands-on med iværksættermappen. s. 8 Henvisninger til metoder og materialer, der kan anvendes i egen praksis, når man ønsker at rette SKP så virksomhedsnær som muligt. Adgang til iværksættermappe.

9 Det opsøgende arbejde i et praktikcenter 2.Ax kl. 13:30 til 14:45 Københavns Tekniske Skole, Søren Engel Københavns Tekniske Skole, Tøger Kyvsgaard, udviklingschef Københavns Tekniske Skole, Ravn Hamberg, SKP-instruktør EUC Sjælland, Karin Parbst, praktikcenterchef I forsøgsperioden har EUC Sjælland arbejdet med partnerskaber og klynger. Disse to forskellige metoder supplerer hinanden godt. På EUC Sjælland er der arbejdet med etablering af partnerskaber med bygherrer, rådgivere og virksomheder om at skabe så mange praktikpladser i byggeprocessen som muligt. Samarbejdet omfatter både bygherrer med hårde sociale klausuler og bygherrer, der bruger mere dialogbaserede metoder. Praktikcenter ser det som sin opgave at servicere alle i byggeprocessen, så det bliver så enkelt og ligetil som muligt at oprette praktikpladser. Dette har man haft succes med. Københavns Tekniske Skoles projekt Virksomhedspartnere i skolepraktikken blev gennemført i perioden april december 2012 og havde følgende overordnede mål: Udvikle ny praksis med KTS som uddannelsesplanlægger indenfor erhvervsuddannelserne Identificere og beskrive korterevarende praktiklæringsforløb indenfor træfagenes byggeuddannelse Etablere et virksomhedsnetværk af nye og kendte partnere Forsøg med en ny opsøgende og kontinuerlig administrativ support for virksomhedspartnerne 90 nye individuelt aftalte, virksomhedsbaserede læringsforløb i skolepraktikken indenfor træfagenes byggeuddannelse Workshoppen henvender sig til uddannelseschefer, praktikpladskonsulenter, instruktører, jobcentre, virksomheder, bygherrer og UU-vejledere, samt faglige udvalg, LUU, ministerier, kommuner, regioner. Oplæg, spørgsmål, refleksion og diskussion. Inspiration til etablering af partnerskaber og klynger, erfaringer med praktikpladscenter tanken. Overvejelser og refleksion omkring de muligheder, der ligger i arbejdet med de to områder. Det opsøgende arbejde i et praktikcenter 2.Ay kl Mercantec, Mette Selchau, vicedirektør Mercantec, Morten Mehlsen, afdelingsleder MiniMerc Mercantec, Morten Simonsen, praktikpladskonsulent Selandia MiniMerc præsenteres kort som en virksomhed i virksomheden Mercantec, og modellen for klyngepraktik i MiniMerc forklares. MiniMerc matcher elever og virksomheder i forhold til praktikmål og opnår derved en individuel tilrettelæggelse af uddannelsesplaner. Det betyder krav til samarbejde mellem SKP-instruktør, praktikpladskonsulent og virksomhed(er). Man etablerer samarbejder ved bl.a. at bruge Viborg Erhvervsråd som aktør, under inddragelse af LUU og interesseorganisationer. De særlige udfordringer for klyngepraktikken indbefatter bl.a. 1-mandsværksteder, anvendelse af VFU som løftestang, praktikpladskonsulentens komplekse rolle og håndtering af Elevplan. Selandia beretter om sit koordinerende praktikcenter med formål om etablering af virksomhedsklynger v.hj.a. et korps af praktikambassadører. Dernæst fremlægges effekter og formidling: Attraktivitet, relevans og højnelse af kvaliteten. Faldgruberne i arbejdet med praktikcentret er et meget stort arbejde i forhold til kort tid, et potentielt tab af ordinære praktiksteder og fastholdelse efter projektet. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter, administrative medarbejdere, ledere, politiske beslutningstagere og vejledningsaktører. Oplæg som præsentation og efterfølgende dialog. Model for etablering af klyngepraktik, inspiration og viden. s. 9

10 Lokale forhold i udkantsområder, klyngedannelse, rotationsplaner, virksomhedsprofiler 2.B kl. 13:30 14:45 Campus Bornholm, Andreas Borne, projektleder Uddannelsescenter Holstebro, Klaus Kristensen, SKP-instruktør EUC-Nordvest, Torben Ladefoged, SKP-instruktør Oplæg fra praksis på EUC Nordvest og Campus Bornholm efterfølges af en åben dialog vedr. praksis på begge skoler, som ses i sammenhæng: Specielle lokale forhold har nødvendiggjort specielle / anderledes tiltag på Bornholm, herunder udarbejdelse af virksomhedsprofiler og klyngedannelser. Præsentation af modellerne og uddeling af papirversioner med links til hvor materialet vil være uploadet. EUC-Nordvest: Præsentation af strukturen på SKP i organisationen. Præsentation af rotationsplaner og virksomhedsprofiler, samt modellerne og uddeling af papirversioner med links til hvor materialet vil være uploadet. Uddannelsescenter Holstebro vil perspektivere og supplere begge oplæg. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter og administrative LOP-konsulenter. Mundtligt oplæg, derefter en styret diskussion og erfaringsudveksling, blandt andet ang. anvendeligheden af de beskrevne metoder på deltagernes hjemskole / i hverdagen. UC Holstebro vil udsende referat til deltagerne fra workshoppen 2-3 dage efter workshoppen. Referatet indeholder oplægget, konklusion af diskussioner og henvisninger til konkrete nøglepersoner, som evt. udtrykker vilje til yderligere videndeling inden for området, med henblik på selvstændigt initiativ til direkte kontakt mellem workshopdeltagerne. Inputs (fordele og ulemper) vedr. det valgte område, trykt materiale og links til og yderligere mailes der et referat med mulighed for kontakt deltagerne imellem. SKP i udvikling og SKP-elevers kompetencer 2.C kl Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), evalueringskonsulent Bo Söderberg Workshoppen sætter fokus på en række overordnede og centrale spørgsmål i forhold til skolepraktik: Hvilke kompetencer får eleverne med fra skolepraktikken og hvordan klarer de sig bagefter? Hvad kan man gøre for at forbedre skolepraktikkens omdømme? Hvordan kan skolerne håndtere det forhold, at skolepraktik og praktikforløb i virksomheder foregår i forskellige læringsrum? Hvad skal skolerne være opmærksomme på, når de skal evaluere deres skolepraktik? Workshoppen tager udgangspunkt i de to rapporter om skolepraktik, som EVA har udgivet. Download her: For alle, der arbejder med planlægning, gennemførelse og evaluering af skolepraktik. Oplæg og fælles diskussioner, der giver deltagerne mulighed for at blive inspireret og for at dele erfaringer med hinanden. s. 10 Inspiration til det videre arbejde med skolepraktik, især med henblik på den pædagogiske udvikling af skolepraktikken.

11 Trivselsmålinger for SKP-elever som grundlag for indsatsområder 2.D kl Syddansk Erhvervsskole, Yvonne Andersen TEC, Carsten Holmbo Jensen Yvonne Andersen fra Syddansk Erhvervsskole vil præsentere det særligt udviklede spørgeskema til trivselsmålinger i SKP. Man har været nødt til at foretage lokale ændringer på skoler i anledning af implementering af spørgerammen og for at få passet den ind i praksis. Carsten Holmbo fra TEC vil berette om anvendelse af spørgeskemaet i praksis og hvordan det kan benyttes i en strategisk ledelsesmæssig sammenhæng til at vælge særlige fokusområder inden for skolepraktikken. Yvonne runder af med at fortælle om indikatorer og muligheder for benchmarking. Der vises eksempler. For instruktører og uddannelsesledere, kvalitetschefer, direktører, m.fl. Kendskab til spørgerammen som et ledelsesværktøj, benchmarkings muligheder og tips til praktisk anvendelse mellem instruktører og SKP-elever. Portfolio som bindeled mellem virksomheder og praktikcentret 2.E 13:30 til 14:45 Teknisk Skole Silkeborg, Niels Nygaard, kvalitetschef Teknisk Skole Silkeborg, Poul Erik Brogaard, instruktør Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus, Peter Moesgaard, uddannelseschef I workshoppen fokuseres der på, hvordan man i praksis arbejder med arbejdsportfolio i skolepraktik. Der fremlægges erfaringer med implementering af arbejdsportfolio som redskab i forhold til selvevaluering og i forhold til dokumentation af opnåede praktikmål. Der vises eksempler på arbejdsportfolio, udarbejdet af SKP-elever inden for forskellige brancheområder. Diskussion om anvendeligheden af arbejdsportfolio i forbindelse med EMMA vurdering. Diskussion af fordele og ulemper ved at indføre krav om, at elever SKAL dokumentere via arbejdsportfolio. Workshoppen henvender sig til SKP-instruktører og faglige udvalg. Oplæg om arbejdsportfolio og diskussion om metodens anvendelighed. Inspiration til at bruge arbejdsportfolio som dokumentation. s. 11

12 Praktikmål i skolepraktik: Anvendelighed, konkretisering, periodisering, samspil teori/praktik 2.F kl Skive Handelsskole, Pia Bjærge, uddannelsesleder Herningsholm, Ole Olsen, skolepraktikkoordinator EUC Syd Skive Handelsskole vil præsentere, hvordan deres skolepraktik for HG er bygget op, samt hvordan kvaliteten sikres i forhold til de forskellige praktikperioder, som eleverne skal igennem. Det helhedsforløb, man har udarbejdet her, har stort fokus på, hvad eleven skal arbejde med og hvor eleverne er i deres samlede læringsforløb, heriblandt på praktikdelen. Der er således planer for, hvilken intern SKP-afdeling den enkelte skolepraktikelev skal være i, således at elevernes læring i praksis passer til eleven i forhold til de forskellige skoleperioder. Det hele sker i tæt samarbejde mellem skolens SKP-instruktører og underviserne på de forskellige hovedforløb. Herningsholm vil præcisere, hvordan man kommer fra praktikmål til de praktiske opgaver i skolepraktik. Det, som er vigtigt, er HELE processen. Hvordan skaber man en helhed mellem praktikophold, skoleperioder og det faglige? Der vises eksempler fra forskellige tekniske uddannelser, hvordan sådanne forløb kan se ud og hvordan man synliggør målene for elever og instruktører i skolepraktik. Workshoppen henvender sig til instruktører, uddannelsesledere og kvalitetschefer. Der vil være oplæg og efterfølgende fremvisning af materialer, som er fremstillet og kommet i brug på flere skoler. Vigtigheden af, at der er kvalitet i skolepraktik og redskaber til hvordan den kan skabes. Eksempler på, hvordan det kan gøres i praksis. Dialog & netværk: LUU og virksomheder inddraget i videreudvikling af SKP 2.G kl Roskilde Tekniske Skole, Dorthe Ohlson Fini E Installatør og elvirksomhed, Thomas Østerbye Roskilde Tekniske Skole, Henrik Daugaard Workshoppen har fokus på opbygningen af et godt netværk i lokalområdet, og først og fremmest på samarbejdet mellem skolen og virksomhederne. Med til workshoppen er direktøren for en lokal EL-virksomhed og Roskilde Tekniske Skoles virksomhedskonsulent. De vil fortælle om deres gode samarbejde og give tips og tricks til, hvad det er, der skal til for at sikre en god uddannelse for de unge mennesker. Workshoppen vil også komme ind på vores arbejdsmetode i projektet. Vi har arbejdet eksplorativt, idet vi har videointerviewet en lang række virksomheder omkring kvaliteten i SKP ordningen, og herefter valgt indsatsområder. Målgrupper for denne workshop er instruktører, praktikpladskonsulenter, uddannelsesledere, kvalitetschefer, faglige udvalg, LUU, kommuner, UU-centre, jobcentre. Korte inspirerende oplæg. Deltagerne skal i den efterfølgende dialog selv levere I inspiration så alle får noget med. s. 12 En Pixiebog med tips og tricks til samarbejdet i lokalområdet.

13 SKP-"virksomhed" i samspil mellem flere fag og flere skoler, procedurer og værktøjer 2.H kl Skive Tekniske Skole, Bjarne Hede Emig, uddannelsesleder Viden Djurs, Eva Bæk Pedersen, uddannelsesleder Viden Djurs, Tove Ingerslev, uddannelsesleder Workshoppen omhandler beretninger fra samspillet mellem merkantile og tekniske uddannelser på Skive Tekniske Skole i samspil med Skive Handelsskole, samt internt på Viden Djurs. Oplægsholderne kommer ind på følgende emner: En skolepraktik virksomhed : Selvstændige rammer - Selvstændige instruktører - Opgavefordeling i virksomheden - Samarbejde med virksomhedsnetværket Et autentisk værkstedmiljø: Praktisk oplæring - Planlagte forløb Netværk - Uddannelsesaftaler Et godt skolemiljø: Praktikmiljø - Socialt miljø Desuden gives eksempler på den vigtige markedsføring af skolepraktik via hjemmesider, artikler og gennem eleverne. Workshoppen henvender sig til instruktører, praktikpladskonsulenter, LOP-konsulenter, ledere, politiske beslutningstagere og vejledningsaktører. Oplæg med efterfølgende debat. Som optakt til debatten inddeles workshopdeltagerne i grupper, der forholder sig til uddelte spørgsmål. Herefter opsamling, hvor oplægsholderne er moderatorer. 2 konkrete historier fra det virkelige liv om etablering af praktikpladscentre i et samarbejde imellem flere skoler og flere fag. Mulighed for debat og erfaringsudveksling om vigtige spørgsmål i forbindelse med etablering, drift og forankring af en SKP. SKP-instruktørkvalificering en ny landsdækkende uddannelse, elevtyper, oplæring hvordan? 2.I kl EUC Nord, Søren Beikes og Ulla Bach HANSENBERG, Hanne Koblauch Christensen TEC Hvidovre, Ingolf Sørensen og Lars Toftlund Skolepraktikkens læringsrum mellem skole og erhverv, skolepraktikkens didaktik udformning af opgaver. Forslag til ny uddannelse for instruktører. Præsentation af erfaringer og resultater fra udviklingen af Basiskurset for instruktører, udviklet i samarbejde med 10 følgeskoler. Oplæring og elever - Traditionelt set sker oplæringen af en elev/lærling i en virksomhed oftest via sidemandsoplæring. Elever i skolepraktik har som andre elever/lærlinge individuelle måder at lære på. Forskellige faglige emner kan introduceres på forskellige måder og efter forskellige metoder. - Introduktion af 4 oplæringsmetoder: Instruktionsmetoden, spørgemetoden, procesmetoden og præsentationsmetoden - Inklusiv en praktisk hands-on øvelse. Workshoppen henvender sig til instruktører, politiske beslutningstagere, ledere og koordinatorer for praktikcentre. Oplæg og praktisk eksempel. Workshopdeltagerne får erfaringsbaseret indsigt i uddannelsesbehov hos SKP-instruktører. Praktisk opnås kendskab til 4 oplæringsmetoder, med afprøvning af en praktisk øvelse. s. 13

14 Praktikcentrets organisatoriske forankring og drift 3.Ax kl EUC Nord, Peter Lynge og Charlotte Bisbjerg Nielsen EUC Nordvestsjælland, Lene Smith, projektleder Der præsenteres eksempler på organisation og styring af et praktikcenter. Der redegøres for samarbejde med lokale uddannelsesudvalg (LUU), andre partnerskaber og anvendelse af advisory board. Man kan få eksempler på uddannelsesplaner, samt værktøjer og tjeklister til det organisatoriske arbejde i et praktikcenter. Yderligere beskrives nye former for samarbejde med (SKP-)elever og virksomhedsråd til fremme af kvaliteten i SKP og praktikcenter organiseringen. Workshoppen henvender sig til ledere, praktikpladskonsulenter og koordinatorer for praktikcentre. Oplæg og eksempler Dialog med deltagerne Eksempler fra to skoler på den organisatoriske forankring af et praktikcenter, samt eksempler på værktøjer og andet operationelt materiale. Praktikcentrets organisatoriske forankring og drift 3.Ay kl Tradium, Egon Dal og Ulrik Husum EUC Vest, Anette Fuglkjær Her præsenteres to forskellige modeller for forankring af et praktikcenter, men også typiske problemstillinger og overvejelser på baggrund af praksiserfaringer: Fra Tradium berettes om: Hvordan organiseres driften på en institution med en blanding af merkantile og tekniske uddannelser? Hvordan er de Lokale Uddannelsesudvalg inddraget? Strategi for styring af aktiviteter i en institution med mange forskellige grundforløb? Hvordan skaber man ejerskab til Praktikcenter fra medarbejdere, ledelse og bestyrelse? Hvordan undgår man, at firmaer bliver rendt over ende af konsulenter? Hvordan har vi skabt respekt og positiv omtale af Praktikcenter? Rekruttering af de så vigtige SKP-instruktører. Fra EUC Vest berettes om: Hvordan er Praktikcentret organiseret og hvilken rolle har det i forhold til det opsøgende arbejde? Hvordan sikres kvaliteten i arbejdet med skolepraktikelever? Hvordan er de lokale uddannelsesudvalg inddraget? Hvilke succeskriterier har praktikcentret og hvordan ser det ud for ? Workshoppen henvender sig til ledere, praktikpladskonsulenter og koordinatorer for praktikcentre. Oplæg og eksempler og dialog med deltagerne. Eksempler på den organisatoriske forankring på flere erhvervsskoler, samt nogle eksempler på værktøjer og andet materiale. s. 14

15 Innovation i fagene, SKP-elever som drivkraft for innovation 3.B kl Campus Bornholm, Kevin Kelly, SKP mester Syddansk Erhvervsskole, Erik Ploug Sørensen, uddannelsesleder Workshoppen omhandler produktionskort som omdrejningspunkt for ordrebehandling, planlægning og udførelse, herunder kvalitetssikring, udfyldning af ugesedler og elevportfolio. Oplægget giver den nødvendige baggrundsviden, og der vises eksempler på praktisk anvendelse. Der vil være oplæg om eventbaseret virksomhed i ikke konkurrenceforvridende sammenhæng. Vi formidler om elev/medarbejderidentitet, tilhørsforhold, om brug af uniformer og faglig stolthed. Fra Bornholm berettes om samspillet mellem delaftaler i sæson og cuisine de l école (SKP-køkken), som er et innovativt fusionskøkken. Nyt er at tænke sportskøkkenet som motivation og kompetencefaktor. Workshoppen henvender sig til uddannelsesledere, kvalitetschefer, instruktører. Produktionskort og eksempler præsenteres på storskærm. Herefter er der mulighed for at downloade til egen tablet eller telefon. Endvidere opstilles et antal arbejdsstationer, så der er en mulighed for selv at afprøve metoden. Debatoplæg. Delaftalemetoden, konkurrenceelementet og forskellige lokale forhold sættes til diskussion mellem deltagerne. Linksamling samt et udskrift af et færdigt produktionskort. Links, billeder fra events og inspiration til eventbaseret virksomhedsdrift. Delaftalemetoden og sportskøkkenet - en inspirationsmappe. Datastyring i et praktikcenter - hvordan? 3.C kl Selandia, Michael Ørum Henriksen Praktikcenter organiseringen giver erhvervsskolen ansvar for elevens samlede uddannelse. Dermed har skolen brug for løbende at kunne registrere og krydse en række oplysninger, udover de sædvanlige stamdata. Heriblandt: Hvilke virksomheder tilhører hvilke klynger Hvilke faglige specialiseringer (og dermed praktikmål) kan virksomhederne tilbyde Evt. hvilken social profil har virksomhederne Hvilke praktikmål har eleven indtil videre opnået og på hvilket præstationsniveau Hvilke praktikmål kan eleven opnå i skolens SKP-ordning Hvilke læringsrum og hvilke typer opgaver kan skolens SKP-ordning tilbyde Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat en proces til afdækning af, hvordan de etablerede tilgængelige platforme giver mulighed for at samle og krydse de nødvendige data. Der indsamles spørgsmål, problemstillinger og praktiske forslag, som workshopdeltagerne kan have identificeret i deres egen praksis. Workshoppen henvender sig til SKP-instruktører, administrative medarbejdere, praktikpladskonsulenter, uddannelsesledere og faglige udvalg. Oplæg til debat med demonstration af datahåndtering, indsamling af bidrag fra workshopdeltagerne. Indblik i den vifte af metoder og platforme, som kan dække behov for datastyring, der kan være forbundet med praktikcenter organiseringen. s. 15

16 SKP-praktikperioder i udlandet, organisering, motivering af elever 3.D kl Mercantec, Henning Grøn Thorsen, uddannelsesleder og Morten Simonsen, praktikpladskonsulent Tradium, Ulrik Husum, projektleder, Inga Pape Hvornum Alfernox / Spanien, Martin Gomez, virksomhedsleder Elev der har været i praktik i Spanien MiniMerc og Tradium har afprøvet praktik-i-udland-perioder for SKP-elever som del af deres forsøgsprojekter. Erfaringer og perspektiver fra hver deres praksis indgår i workshoppen. Skolerne præsenterer indledningsvis deres organisatoriske rammer, med MiniMerc som en virksomhed i virksomheden og Tradiums internationale SIMU-baserede koncept. Derefter videregives erfaringer og effekter fra praktik i udlandet gennem VFU: Forberedelse af praktik, opsøgning af relevante samarbejdspartnere - matchning af virksomheder og elever ift. praktikmål - elevkompetencer og forudsætninger - Leonardofinansierede udvekslingsforløb i Belgien og Tyskland - påbygningsaktiviteter af international karakter. Der er helt særlige udfordringer og barrierer forbundet med praktik i udlandet og skolepraktik. Heriblandt lovgivning i Danmark og i udlandet, krav til den udsendende skole, elevmotivation og udvælgelseskriterier for deltagelse i udvekslingsforløb. Derudover er der de klassiske udfordringer med elevernes sproglige og kommunikative kompetencer. Workshoppen henvender sig til praktikpladskonsulenter, administrative LOP-konsulenter, ledere, politiske beslutningstagere og vejledere. Oplæg og efterfølgende dialog. Viden om erfaringer med praktik i udlandet og de perspektiver, der er sporet i anledning af projekterne. Et udvidet praktikcenter: Vejledning af elever og dialog med beskæftigelsesaktører 3.E IBC, Lasse Hauge Campus Bornholm, Lars Vesløv IBC og Campus Bornholm samarbejder med fordel med jobcentre om at skabe praktikpladser for de unge. I workshoppen introduceres samarbejdsfladerne og erfaringerne fra samarbejdet med jobcentrene i et oplæg. Hvordan kan samarbejdet mellem erhvervsskoler, UU og jobcentrene styrke de unges muligheder for at få en praktikplads og dermed erhverve sig en kompetencegivende ungdomsuddannelse? De to erhvervsskoler giver deres bud på fremtidens praktikcentre: Skal praktikcentrene have magt? Hvor lang snor skal eleverne i praktikcentrene have? Hvad er den største udfordring? Er det at eleverne ikke tilvælger praktikcentret, eller bliver det at styre alle dem, der kommer? Fordi der ikke findes andre alternativer? Workshoppen henvender sig til vejledere, UU-centre, jobcentre, praktikpladskonsulenter og administrative LOP-konsulenter. s. 16 Oplæg fra Lasse Hauge og Lars Vesløv. Herefter opfordres workshoppens deltagere til at udveksle idéer og erfaringer med samarbejdet med Jobcentre og UU-centre. Idéer, teorier og erfaringer fra samarbejde mellem erhvervsskoler og jobcentre. Inspiration til best practise og et bud på perspektiverne ved et samarbejde med jobcentre og UU-centre.

17 Selvstyrende grupper i SKP, ressourceprofiler for SKP-elever 3.F kl Hansenberg, Johannes Hofland Skive Handelsskole, Pia Bjærge, afdelingsleder EUC Syd, Torben Leth, afdelingschef På Skive Handelsskole og på Hansenberg i Kolding har man arbejdet med selvstyrende grupper. Erfaringerne herfra skal selvfølgelig udbredes. Om selvstyrende grupper er egnede til alle elevtyper, må være op til den enkelte SKP-ordning at vurdere, men der er ingen tvivl om, at mange elever modnes, når de får overdraget ansvaret for konkrete opgaver og planlægning af opgaverne. På Skive Handelsskole har man arbejdet med at omstrukturere arbejdsopgaver og arbejdsrelationer, så eleverne nu arbejder i tværgående teams. Det har givet eleverne handlefrihed, ansvar og en fraværsprocent der er faldet med 26 %. På EUC Syd og Hansenberg har man arbejdet med elevprofilen, hvor eleverne på EUC Syd selv skal skrive profilen, samtidig med at de skal skrive ansøgninger til forskellige virksomheder. I skolepraktikforløbet måles elevernes kompetencer, hvor både elev og SKP-instruktør bedømmer kompetenceudviklingen igennem forløbet, således at det sikres, at eleverne opnår de fornødne kompetencer. Workshoppen henvender sig til SKP-instruktører, undervisere og ledere. Vi vil præsentere, hvordan vi har grebet implementeringen af de selvstyrende grupper an og fortæller om resultaterne. Vi vil præsentere modeller for kompetencebeskrivelser og værktøjer for vurdering af kompetenceudvikling. Ud over at være blevet klogere på selvstyrende enheder i SKP, vil det være muligt at få helt konkrete eksempler på kompetenceudviklingsværktøjer med hjem. Gode administrative processer i SKP gennem kvalitetshåndbøger 3.G kl Viden Djurs, afdelingsleder Claus Jacobsen Aalborg Handelsskole, praktikleder Mariann Overgaard Præsentation og vejledning i brug af den elektroniske kvalitetshåndbog for de merkantile uddannelser: I kvalitetshåndbogen indgår spørgeskema til elevtrivselsundersøgelse. Denne vil kort blive præsenteret. Kvalitetshåndbogen består af et word-dokumentet, med en lang række links til bilag. Bilagene er dels hjemmesider, dels dokumenter/skabeloner til fri download og tilpasning til egne forhold. Hoveddokumentet vil blive vedligeholdt fra centralt sted. Tilpasning og aktualisering af bilagene er de enkelte brugere selv ansvarlige for. Kvalitetshåndbogen er udarbejdet via en indsamling af materialer fra de øvrige handelsskoler, som udbyder skolepraktik. Det drejer sig om beskrivelser og information om skolepraktik, pjecer, optagelsesprocedurer, skemaer i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, m.m. Dette materiale er i løbet af projektet blevet gennemarbejdet, standardiseret og skrevet ind i kvalitetshåndbogen. Der suppleres med metoder og procedurer fra kvalitetshåndbogen for de tekniske uddannelser. Workshoppen henvender sig til elevvejledere / instruktører og administrativt personale i SKP. Oplæg til debat med demonstration af datahåndtering, indsamling af bidrag fra workshopdeltagerne. Indblik i den vifte af metoder og platforme, som kan dække behov for datastyring, der kan være forbundet med praktikcenter organiseringen. s. 17

18 Jura - aktuelt nyt og spørgsmål 3.H kl Ministeriet for Børn og Undervisning, Dennis Lindberg Laursen Workshoppen vil indeholde en præsentation af de gældende regler om følgende juridiske områder, som skolepraktikken kan komme i berøring med: - Rammerne for drift af skolepraktik, herunder virksomhedslignende aspekter - Salg og produktion - Uddannelsesaftaler, praktik i udlandet og virksomhedsforlagt undervisning - EMMA-kriterierne og afskaffelse af karensperioden - Skolepraktikydelse kontra løn, herunder overordnet om tilskud til lønnen - Afgørelser vedrørende skolepraktik, herunder optagelse og udmeldelse - Kort opdatering på praktikcentre Workshoppen henvender sig til praktikpladskonsulenter, administrative LOP-konsulenter og uddannelsesledere, kvalitetschefer, direktører, m.fl. Oplæg og mulighed for spørgsmål. Deltagerne får viden om de gældende regler inden for de nævnte områder. SKP-instruktørkvalificering en ny landsdækkende uddannelse, fra praktikmål til opgaver 3.I kl EUC Nord, Søren Beikes og Ulla Bach HANSENBERG, Hanne Koblauch Christensen, projektleder EUC Nordvestsjælland, John Hvass, faglærer og SKP-instruktør Skolepraktikkens læringsrum mellem skole og erhverv, skolepraktikkens didaktik udformning af opgaver. Forslag til ny uddannelse for instruktører. Præsentation af erfaringer og resultater af udviklingen af Basiskurset for instruktører, udviklet i samarbejde med 10 følgeskoler. Eksempel fra praksis med omskrivning af praktikmål til opgaver. Det praktiske arbejde: Præsentation af modeller, eksempler på og erfaringer med, hvordan man kan arbejde med: o Omskrivning af praktikmål til opgaver o Planlægningen af SKP-forløbet med progression o Inddragelse af delaftaler/korte aftaler/vfu i planlægning o Forankring i hverdagspraksis Workshoppen henvender sig til instruktører, koordinatorer, ledere og ministerier. Oplæg og eksempler. s. 18 Workshopdeltagerne får erfaringsbaseret indsigt i uddannelsesbehov hos SKP-instruktører. Praktisk opnås kendskab til metoder for håndtering af praktikmål for SKP.